Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/30@1995-03-13/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 8, stk.
3. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 158 af 13. marts 1995 fastsat

regler om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i

jobtræning eller individuel jobtræning og fradrag i ydelser i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er der mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse blandt andet kan få tilbud om jobtræning, individuel jobtræning eller uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Der er adgang til disse ordninger både i delperiode 1 og i delperiode 2.

I delperiode 2 er det kun medlemmer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter efter kapitlerne 6 og 8, der er omfattet af indkomstgarantien.

Det betyder, at et medlem, der selv finder beskæftigelse på nedsat tid uden samtidig at deltage i jobtræning eller individuel jobtræning, skal have foretaget nedtrapning af sin dagpengesats i henhold til de gældende regler herom, ligesom det er den dagpengesats, som medlemmet tidligere har fået udbetalt dagpenge efter, der skal danne udgangspunkt for nedtrapningen.

For så vidt angår tilfælde, hvor et medlem i delperiode 2 deltager i tilbud efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2, og har anden (arbejds)indtægt, henvises til vejledningsteksten til § 2, stk. 3.

Ved lov om orlov er der åbnet mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan vælge at tage orlov til uddannelse, børnepasning eller sabbat.

Orlovsperioden kan placeres i enten delperiode 1 eller delperiode 2, eller delvis i hver delperiode.

Til § 1

Jobtræning og individuel jobtræning i delperiode 1

Ledige medlemmer, som i delperiode 1 deltager i jobtræning eller individuel jobtræning på nedsat tid, skal have foretaget fradrag i deres dagpenge efter de almindelige fradragsregler i henhold til bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Det betyder, at fradraget skal foretages på baggrund af det antal timer, som medlemmet deltager i jobtræning eller den individuelle jobtræning.

At almindelige fradragsregler finder anvendelse, betyder endvidere, at medlemmer, der som selvbyggere eller medbyggere deltager i opførelsen af eget hus mv., som andre ledige er afskåret fra at modtage dagpenge. De nærmere regler, f.eks. om hvornår retten til dagpenge genindtræder, fremgår af bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Hvis arbejdstiden for jobtræningen eller den individuelle jobtræning ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, beregnes arbejdstiden ved hjælp af den gældende omregningssats.

Til § 1, stk. 2

Jobtræning og individuel jobtræning betragtes ikke som arbejde i forhold til § 60 og § 73, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven og i forhold til reglerne om satsnedtrapning i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.

Endvidere gælder mindsteudbetalingsreglerne ikke ved jobtræning og individuel jobtræning, idet det herved sikres, at medlemmet ikke økonomisk stilles ringere ved deltagelse i disse ordninger end ved fuld ledighed.

Hvis et medlem derimod sideløbende med f.eks. jobtræningen har almindeligt lønarbejde på nedsat tid, vil denne beskæftigelse og dermed ugerne være omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge, jf. § 60 og § 73, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven. Timerne fra det almindelige lønarbejde vil også medføre satsnedtrapning i henhold til reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.

Medlemmer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, er i øvrigt omfattet af de almindelige dagpengeregler, medmindre andet er fastslået. Medlemmerne vil derfor eksempelvis være omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer, ligesom medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at have krav på supplerende dagpenge.

Kravet om rådighed indebærer, at et medlem, som i delperiode 1 deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, skal have frigørelsesattest, hvis medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Til § 2, stk. 1 og 2

Indkomstgaranti under jobtræning og individuel jobtræning i delperiode 2

I delperiode 2 er medlemmer, som deltager i tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2, omfattet af en indkomstgaranti.

Det betyder, at indtægten fra f.eks. jobtræning skal suppleres således, at medlemmet mindst modtager et beløb, der svarer til højeste dagpengesats.

Hvis et medlem under jobtræning eller individuel jobtræning er omfattet af et opsigelsesvarsel vil det supplerende dagpengebeløb kunne udbetales, uanset arbejdsgiveren ikke har udstedt en frigørelsesattest.

Til § 2, stk. 3

Fradrag for arbejde og indtægt i delperiode 2

Hvis et medlem, der f.eks. deltager i jobtræning har lønindtægt fra andet arbejde eller indtægter, der efter de gældende regler medfører fradrag i dagpengene, betyder indkomstgarantien, at disse indtægter skal modregnes krone for krone i det supplerende beløb, der kan udbetales i henhold til § 2, stk. 1.

Eksempel:

Et medlem deltager i et jobtræningsforløb 20 timer ugentligt. Medlemmets indtægt er 1.460 kr. Medlemmet modtager herudover en egenpension svarende til 547 kr. pr. uge.

Indkomstgarantien betyder, at medlemmet som udgangspunkt er berettiget til et supplerende beløb på 2.555 kr. - 1.460 kr. = 1.095 kr.

Dette supplerende beløb skal imidlertid reduceres med pensionen, således at medlemmet i alt får udbetalt 1.095 kr. - 547 kr. = 548 kr.

Medlemmer i delperiode 2, der som selvbyggere eller medbyggere deltager i opførelsen af eget hus mv., er som andre ledige afskåret fra at modtage dagpenge. De nærmere regler, f.eks. om hvornår retten til dagpenge genindtræder, fremgår af bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Til § 2, stk. 4

Selvstændig bibeskæftigelse i delperiode 2

Hvis medlemmet har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, skal medlemmet på dagpengekortet oplyse antallet af faktiske timer herved.

Da det ikke over en kortere periode er muligt at opgøre indtægten ved en selvstændig virksomhed, sker modregningen ved, at antallet af faktiske arbejdstimer multipliceres med den gældende omregningssats.

Eksempel:

Et medlem er i jobtræning 20 timer ugentligt og tjener herved 1.460 kr. Herudover driver medlemmet en enkeltmandsvirksomhed, der udfører forskellige mindre tolkeopgaver. På dagpengekortet oplyser medlemmet, at pågældende bruger 8 timer ugentligt.

Medlemmet er som udgangspunkt berettiget til at få udbetalt et supplerende beløb på 2.555 kr. - 1.460 kr. = 1.095 kr.

Der skal imidlertid ske modregning i det supplerende beløb for 8 x 113,74 kr = 903 kr. Det betyder, at medlemmet får udbetalt 1.095 kr. - 903 kr. = 192 kr.

Til § 2, stk. 5

Når medlemmet ikke kender indtægten på det tidspunkt, hvor dagpengekortet skal udfyldes, multipliceres antallet af oplyste timer med omregningssatsen. Det herved beregnede beløb modregnes krone for krone i det supplerende dagpengebeløb.

Når indtægten på et senere tidspunkt er kendt, skal der finde en regulering sted.

Til § 3

Arbejdsmarkedsbidraget

Ved beregningen af dagpengesatsen fratrækker man et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget. Ved modregning, jf. § 2, stk. 1 og 3, skal indbetalt arbejdsmarkedsbidrag derfor heller ikke indgå. Udtrykket, indbetalt arbejdsmarkedsbidrag , skal præcisere, at der kun skal reduceres for arbejdsmarkedsbidrag i beløb, hvoraf der skal indbetales bidrag.

Til § 4

I delperiode 2 modtager medlemmet dagpenge ligesom i delperiode 1. Medlemmet er derfor omfattet af de almindelige dagpengeregler, medmindre andet er fastsat.

Indkomstgarantien indebærer imidlertid, at medlemmer, der i delperiode 2 deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, ikke er omfattet af reglerne om mindsteudbetaling og nedtrapning af dagpengesatsen.

Jobtræning og individuel jobtræning i delperiode 2 betragtes heller ikke som arbejde i forhold til § 60 og § 73, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven, og er derfor ikke omfattet af reglerne om tidsbegrænsningen. Det bemærkes, at fuldtidsforsikrede medlemmer i delperiode 2 jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 60 indtil udgangen af 1995 generelt er undtaget for tidsbegrænsningen.

Belægning af dagpengekortets betydning for

indkomstgarantien

At medlemmet i delperiode 2 er omfattet af de almindelige dagpengeregler indebærer bl.a., at medlemmet også er omfattet af belægningsreglerne i §§ 9-14 i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge. Disse regler betyder bl.a., at dagpengekortet skal belægges, hvis medlemmet ikke er til rådighed.

Da indkomstgarantien kun omfatter perioder, hvor medlemmet i øvrigt er berettiget til at modtage dagpenge, er der i § 4 fastsat nærmere regler for, hvilken betydning belægning af dagpengekortet får for indkomstgarantien.

Konsekvensen af § 4 er, at arbejdsløshedskassen ved opgørelsen af, om medlemmet er berettiget til at få udbetalt et supplerende dagpengebeløb, skal lade de belagte timer indgå i opgørelsen. Hver time indgår for fuldtidsforsikrede med en værdi, der svarer til 1/37 af højeste dagpenge for en uge.

For deltidsforsikrede indgår en belagt time med en værdi, beregnet på baggrund af det gennemsnitlige ugentlige timeantal forud for ledighedens indtræden. I de situationer, hvor der for en deltidsforsikret ikke foreligger en periode, der har opfyldt betingelserne for beregning af dagpenge, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fastsættes til 15 timer.

Hvis medlemmet modtager kontant dækning for de dage, hvor der er sket belægning, f.eks. sygedagpenge eller arbejdsgivergodtgørelse, medfører denne indtægt ikke samtidig fradrag i det supplerende dagpengebeløb.

Eksempel:

Et medlem, som deltager i jobtræning 30 timer ugentligt, er syg om mandagen. Dagpengekortet skal derfor belægges med 7,4 timer. Endvidere vælger medlemmet at holde fri for egen regning om torsdagen i samme uge.

Medlemmet er beskæftiget 18 timer a 81 kr. = 1.458 kr.

Ved opgørelsen af, om medlemmet er berettiget til at få udbetalt et supplerende beløb, skal arbejdsløshedskassen medtage værdien af de 2 belagte dage (2 x 7,4 x 2.555 : 37) = 1.022 kr.

Da højeste dagpenge er 2.555 kr., vil medlemmet være berettiget til at få udbetalt 2.555 kr. - (1.458 + 1.022) = 75 kr.

Til § 5

Medlemmet er i delperiode 2 også omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer. Der gør sig imidlertid nogle særlige forhold gældende, dels fordi det som følge af indkomstgarantien alene er det supplerende beløb, der kan være genstand for modregning, dels fordi der i perioden ikke foretages fradrag efter de almindelige regler, men i stedet finder en modregning sted.

Dette betyder, at antallet af timer, hvor medlemmet er beskæftiget i enten jobtræning eller individuel jobtræning, ikke indgår ved opgørelsen af, om der skal overføres overskydende timer.

I stk. 2 er det angivet, at arbejdsløshedskassen, hvis den lønindtægt, der knytter sig til de overskydende timer, ikke er kendt, skal multiplicere de overskydende timer med omregningssatsen.

Denne fremgangsmåde kan også bruges, hvis medlemmet tidligere har optjent overskydende timer, som ikke umiddelbart er forbrugt, og hvor arbejdsløshedskassen, da timerne/lønindtægten senere skal medføre fradrag, ikke kender lønindtægten.

Til §§ 6-7

Uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse

Medlemmer, som deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller modtager orlovsydelse, er ikke omfattet af dagpengereglerne. Der kan derfor ikke stilles krav om, at disse medlemmer indhenter en frigørelsesattest, hvis de arbejder på nedsat tid i et arbejdsforhold, som er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Medlemmerne er heller ikke omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer, reglerne om supplerende dagpenge mv.

For så vidt angår de generelle krav til medlemmets rådighed under tilbud henvises til arbejdsministeriets vejledning af 10. maj 1994 om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Uddannelsesgodtgørelse udbetales med et beløb, der svarer til den ydelse medlemmet ellers ville være berettiget til. For medlemmer under 25 år svarer uddannelsesgodtgørelsen til halvdelen af den ydelse, medlemmet ellers ville være berettiget til.

Orlovsydelse udbetales med faste satser afhængigt af blandt andet orlovens art og omfanget af forudgående beskæftigelse.

Medlemmer, der er indplaceret i delperiode 2 og som modtager uddannelsesgodtgørelse eller orlovsydelse er ikke omfattet af indkomstgarantien, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens§ 55, stk. 2.

Fradrag i uddannelsesgodtgørelsen og orlovsydelsen

Hvis medlemmet sideløbende med uddannelsen eller under orlov har arbejdsindtægter, fradrages beløbet herfra direkte i uddannelsesgodtgørelsen/orlovsydelsen ved modregning krone for krone.

For medlemmer, der sideløbende med uddannelsen eller under orlov driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, sker fradraget ved at multiplicere antal arbejdstimer med den gældende omregningssats, jf. § 7, stk. 3.

Udgangspunktet for modregning i uddannelsesgodtgørelsen og orlovsydelsen er, at modregning skal ske uge for uge.

Det skal imidlertid understreges, at der kun skal ske modregning, i den udstrækning et medlem har haft indtægter i selve uddannelses-/orlovsperioden.

I de tilfælde, hvor der afholdes f.eks. orlov i hele kalenderuger, er modregning enkel, idet eventuelle indtægter skal modregnes fuldt ud i den ugentlige orlovsydelse.

Samme fremgangsmåde kan imidlertid ikke anvendes, når perioden med orlovs/uddannelsesgodtgørelse afsluttes midt i en uge.

Modregning skal i disse tilfælde alene foretages for den indtægt, der kan henføres til orlovsperioden.

Ved beregning af orlovsydelsen skal arbejdsløshedskassen i disse tilfælde belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov.

Eksempel 1:

Et beskæftiget medlem bevilges orlov til sabbat med start torsdag i en uge. Medlemmet har på ugens 3 første dage været i arbejde. Den pågældende har ikke været beskæftiget torsdag og fredag.

Ved beregning af orlovsydelsen for ugen, skal indtægten fra mandag-onsdag ikke modregnes. Derimod skal arbejdsløshedskassen ved opgørelse af orlovsydelsen foretage en belægning for (7,4 timer) af mandag, tirsdag og onsdag.

Eksempel 2:

Som ovenfor i eksempel 1, dog således at medlemmet har haft 2 timers selvstændig bibeskæftigelse om fredagen.

Selvstændig bibeskæftigelse medfører fradrag efter reglen i § 7, stk. 3. Det vil sige, at der skal modregnes.

2 x 113,74 (omregningssatsen pr. 2. januar 1995) = kr. 227,00.

Orlovsydelsen udgør herefter, 2 (dage) x 358,00 (70% af dagpengesatsen pr. 2. januar 1995) -227,00 (fradraget for selvstændig bibeskæftigelse) = kr. 489,00. I de tilfælde, hvor et medlem, der kun er på orlov en del af en uge, samtidig oppebærer faste vederlag eller pension, skal arbejdsløshedskassen anvende en særlig fremgangsmåde ved opgørelsen af, hvor stort et beløb der skal modregnes i orlovsydelsen.

I disse tilfælde kan arbejdsløshedskassen ikke nøjes med at omregne pensionen/det faste vederlag til en gennemsnitlig ugentlig indtægt. Den gennemsnitlige ugentlige indtægt skal omregnes til en daglig indtægt (1/5 af det ugentlige beløb). Et medlem, der er på sabbatorlov 2 dage i en uge skal derefter have modregnet 2/5 af det ugentlige pensionsbeløb/det faste vederlag i orlovsydelsen.

Til § 8

Fradrag for andre indtægter, som f.eks. pensioner, vederlag for borgerlige ombud, offentlige og private hverv, som medfører fradrag i henhold til § 58 i arbejdsløshedsforsikringsloven, sker ligeledes ved at modregne indtægten i uddannelsesgodtgørelsen/orlovsydelsen.

Hvis et medlem i en uge har både indtægter fra arbejde og andre indtægter, skal fradraget ske efter de anførte principper. Nedenfor er givet eksempel herpå.

Eksempel:

Et medlem arbejder sideløbende med uddannelsen 10 timer ugentligt og tjener herved 750 kr.

Herudover modtager medlemmet en løbende pension, som medlemmets tidligere arbejdsgiver har bidraget til. Beløbet fra pensionen udgør pr. uge 350 kr.

Medlemmets dagpengesats er beregnet svarende til højeste dagpengesats på 511 kr. (2. januar 1995). Dagpenge pr. uge udgør således 511 kr. x 5 = 2555 kr.

Fradraget for arbejdsindtægten sker ved modregning, krone for krone : 2555 kr. - 750 kr. = 1805 kr.

Fradraget for indtægten sker ligeledes ved modregning. Uddannelsesgodtgørelsen udgør herefter:

1805 kr. - 350 kr. = 1455 kr.

De almindelige regler om belægning af dagpengekort finder ikke anvendelse for medlemmer, der modtager orlovsydelse, idet der ikke stilles krav om at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme gør sig gældende for medlemmer, der modtager uddannelsesgodtgørelse, idet disse medlemmer ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang.

I nogle af de situationer, hvor der på dagpengeområdet foretages en belægning, er der knyttet en indtægt til belægningsårsagen. Som eksempel kan nævnes sygdom med sygedagpenge.

I § 8, stk. 2, er det fastslået, at der i sådanne tilfælde skal ske modregning i orlovsydelsen/ uddannelsesgodtgørelsen.

§ 8, stk.

Stk. 1. 3, indebærer, at et medlem, der modtager løn under en uddannelse, skal have modregnet lønindtægten i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen. For at undgå, at medlemmer på orlov og medlemmer, der deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, samtidig opnår den formueforøgelse, som følger af at de, som selvbyggere eller medbyggere deltager i opførsel eller ombygning af eget hus i et omfang der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- eller reparationsarbejde, afskærer reglen i § 8, stk. 4, disse medlemmer fra at modtage orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse mens byggeriet står på. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på dagpengeområdet, jf. bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene. Der gælder samme betingelser for at genoptage udbetalingen af orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse, som efter nævnte bekendtgørelse gælder for at genoptage dagpengeudbetalingen. Til § 9 Uddannelsesgodtgørelse Under en periode med uddannelsesgodtgørelse skal feriegodtgørelse eller løn modtaget under afholdt ferie modregnes i uddannelsesgodtgørelsen, jf. § 9, stk. 1. Modregningen sker uge for uge. Hvis vederlaget for afholdt ferie i en uge ikke modregnes fuldt ud i uddannelsesgodtgørelsen for ugen, overføres beløbet ikke til den efterfølgende uge. Orlovsydelse Ved afholdelse af optjent ferie udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie, jf. lov om orlov. Reglen betyder, at afholdelse af ferie optjent ved beskæftigelse i optjeningsåret, jf. lov om ferie, afbryder orlovsperioden i den periode ferien varer. Medlemmet har derfor ikke ret til orlovsydelse for ferieperioden. Ved beregning af orlovsydelsen skal arbejdsløshedskassen i disse tilfælde belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov (ferieperioden), jf. § 9, stk. 3. Eksempel: Et medlem på sabbatorlov holder i en uge 3 optjente feriedage med feriegodtgørelse. Ved beregning af orlovsydelsen for ugen, skal feriegodtgørelsen ikke modregnes. Derimod skal arbejdsløshedskassen ved opgørelsen af orlovsydelsen belægge hver feriedag med 7,4 timer. Således at medlemmet kun modtager orlovsydelse for 2 dage i ugen. Endvidere skal arbejdsløshedskassen være opmærksom på, at de 3 feriedage forlænger den resterende orlovsperiode. Til § 12 Den arbejdsgiver, fra hvilken medlemmet holder orlov, har i henhold til § 12, adgang til at supplere orlovsydelsen, uden at dette supplement medfører modregning. Man skal imidlertid skelne imellem den situation, hvor den pågældende modtager et beløb, der skal supplere orlovsydelsen, og den situation hvor medlemmet under orloven rent faktisk arbejder et antal timer hos arbejdsgiveren. I den sidste situation skal der ske modregning i orlovsydelsen. Der er endvidere i § 12 i bekendtgørelsen om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning åbnet mulighed for, at det regionale arbejdsmarkedsråd kan udbetale et supplerende beløb. Dette beløb skal ikke medføre modregning i orlovsydelsen. Det samme gør sig gældende for de beløb, som kommunerne i henhold til § 69 i lov om social bistand kan udbetale som supplement til orlovsydelsen ved børnepasning. Til §§ 13-16 Etableringsydelse Et medlem, der modtager etableringsydelse, er ikke omfattet af de almindelige regler om udbetaling af dagpenge, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat. Etableringsydelsen udgør halvdelen af dagpengenes højeste beløb og kan gives i op til 21/2 år, jf. § 21, stk. 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Medlemmer, der er indplaceret i delperiode 2, og som modtager etableringsydelse er ikke omfattet af indkomstgarantien, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2. Et medlem, som modtager etableringsydelse, har pr. 1. januar 1995 adgang til fradragsfrit at tjene 27.610 kr. årligt i 2 1/2 år. Det betyder, at medlemmet i den sidste 26-ugers periode fradragsfrit kan tjene 13.805 kr. Selv om et medlem, der fuldt ud har udnyttet retten til fradragsfri indtjening, forlader ordningen, inden der er gået 2 1/2 år, skal der ikke ske en regulering af det fradragsfri beløb. Der kan derfor ikke blive tale om tilbagebetaling i disse tilfælde. Ved opgørelsen af det fradragsfri beløb på 27.610 kr. (13.805 kr.) indgår indtægter fra lønarbejde (§ 14, stk. 1) skattepligtige indtægter der modtages fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv (§ 14, stk. 2) selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (§ 15), og anvendte timer som selvbygger eller medbygger ved opførelse eller ombygning af eget hus (§ 16). Da indtjeningen ved selvstændig bibeskæftigelse eller byggeri på kort sigt kan være svært at gøre op, tager man ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening udgangspunkt i det antal timer, som medlemmet rent faktisk har anvendt på bibeskæftigelsen eller byggeriet. Antallet af arbejdstimer multipliceres med den gældende omregningssats. Det beløb, der fremkommer herved, indgår i opgørelsen af det fradragsfri beløb. Det skal i den forbindelse understreges, at den eneste form for selvstændig virksomhed, som ikke indgår i opgørelsen af det fradragsfri beløb, og som heller ikke medfører modregning i etableringsydelsen, er den virksomhed, hvortil etableringsydelsen er bevilget. Hvis det bliver nødvendigt at anvende § 14, stk. 4, skal der ske en regulering, når indtægten kendes. Et medlem på etableringsydelse kan som medbygger eller selvbygger, medvirke ved opførelsen af eget hus mv. (§ 16, stk. 1). Som ved selvstændig bibeskæftigelse anvendes det faktiske antal timer, medlemmet har benyttet. Timetallet multipliceres med den gældende omregningssats. Det beregnede beløb indgår ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening. Når det fradragsfri beløb er optjent, vil der, såfremt medlemmet ikke kan anses for ophørt som medbygger eller selvbygger, ikke længere kunne udbetales etableringsydelse. Til § 17 Fra det tidspunkt, hvor indtægterne fra andet arbejde overstiger det fradragsfri beløb, skal indtægten medføre modregning i etableringsydelsen. Ved afgørelse af, om der er tale om arbejde i virksomheden, således at indtjeningen ikke skal indgå i det fradragsfri beløb, og der ikke skal ske modregning, er aflønningsformen som hovedregel afgørende. Udføres arbejdet som led i den selvstændige virksomhed, og sker der momspligtig fakturering gennem virksomheden, f.eks. på konsulentbasis, skal der ikke ske modregning. Derimod foretages modregning i etableringsydelsen, når arbejdet udføres som lønmodtager. For at finde frem til den uge, hvori indtjeningen overskrider det fradragsfri beløb, opsummeres indtjeningen uge for uge i hver 52-ugers periode. Når man på denne måde har fundet frem til den relevante uge, foretages der modregning i etableringsydelsen. Modregning skal ske ved lønindtægter (§ 17, stk. 1), ved andre indtægter, der ville medføre fradrag på dagpengeområdet (§ 17, stk. 2) og ved udøvelsen af selvstændig bibeskæftigelse (§ 17, stk. 3). Tilskud efter lov om tilskud til iværksættere modregnes ikke i etableringsydelsen.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 13. marts 1995 Eje Juul Jakobsen / Jan Strøbæk

Versioner

1. 1995-03-13 · til 1995-12-27