Vejledning om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge

OphævetVersion 1995-03-27fra 1995-04-12 til 1995-12-27

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/40@1995-03-27/da

Indhold

Indledning
1. § 5 a, stk.
Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 200 af 27. marts 1995 fastsat regler om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Retten til at få supplerende dagpenge efter denne bekendtgørelses regler skal ses i sammenhæng med de øvrige regelsæt, f.eks. reglerne om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed og arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.

Det skal indledningsvis oplyses, at søgnehelligdage er almindelige dagpengegivende dage. Det vil sige, at der kan udbetales dagpenge for søgnehelligdage, hvis de almindelige betingelser iøvrigt er opfyldt, herunder reglerne om tilmelding til AF.

Afskaffelsen af søgnehelligdagsreglerne betyder, at et medlem, som ophører i et arbejdsforhold ved udgangen af dagen før en søgnehelligdag, vil være dagpengeberettiget for søgnehelligdagen(e), såfremt de almindelige betingelser for at udbetale dagpenge er opfyldt. Et medlem, som fortsætter med ledighed efter søgnehelligdagen(e), skal således fremmøde på arbejdsformidlingen den første åbningsdag efter søgnehelligdagen(e). Et medlem som kun er ledig på søgnehelligdagen(e), idet medlemmet er i beskæftigelse umiddelbart før og efter søgnehelligdagen(e), vil uanset manglende fremmøde være dagpengeberettiget, såfremt medlemmet opfylder de øvrige betingelser for dagpenge, herunder at medlemmet har været ledig på søgnehelligdagen(e). Ved ledighed forud for en søgnehelligdag(e), hvor fremmøde på AF har været muligt, vil manglende tilmelding til AF medføre udelukkelse fra dagpenge også for søgnehelligdagen(e) indtil fremmøde finder sted.

Til § 1, stk. 2

Ved afgørelsen af om der er tale om nedsat tid, er udgangspunktet forholdet imellem beskæftigelsen i den pågældende uge og fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid. Det betyder, at et medlem, der f.eks. opnår 2 dages beskæftigelse på 7,4 timer dagligt, i denne sammenhæng anses for at arbejde på nedsat tid, da der er tale om mindre end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Til § 2

Et fuldt ledigt medlem, der alene har lønnet bierhverv, anses i forhold til reglerne om supplerende dagpenge ikke for at arbejde på nedsat tid. Uger, hvori der alene forekommer bierhverv, er derfor kun omfattet af enkelte af bekendtgørelsens bestemmelser.

Det er ikke afgørende, om det konkrete arbejde kan udbydes som hovedbeskæftigelse, men om arbejdet efter sin art normalt udbydes som hovedbeskæftigelse.

Der vil typisk være tale om beskæftigelse, som medlemmet har haft/kan have sideløbende med en fuldtidsbeskæftigelse. Der vil således typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang.

Som eksempler på bierhverv kan nævnes:

Viceværter (fritids)

Kirkesangere

Honorarlønnede organister

Menighedsrådskasserere

Kontrollører (fritids)

Frivillige brandmænd

Til § 3

For deltidsforsikrede fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden på baggrund af gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.

Det fremgår af direktoratets bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, at der for deltidsforsikrede mindst skal foreligge henholdsvis 180/195 løntimer i 12 ugers/3 måneders perioden for, at perioden kan danne grundlag for en beregning. Dette svarer til gennemsnitlig 15 løntimer i hver uge i perioden.

I situationer, hvor der ikke foreligger en periode, der opfylder betingelserne for beregning af dagpenge, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved beregningen af supplerende dagpenge fastsættes til 15 timer.

For medlemmer, der overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring eller fuldtids- til deltidsforsikring inde i en uge, er det af administrative grunde bestemt, at ændringen af forsikringskategori i relation til supplerende dagpenge regnes fra starten af efterfølgende uge.

Herved undgås bl.a. problemer vedrørende anvendelsen af mindsteudbetalingsreglerne i § 17.

Et medlem som f.eks. overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring fredag i uge 25 vil være omfattet af reglerne om supplerende dagpenge til deltidsforsikrede fra starten af uge 26.

Til § 4, stk 1

Anvendelsen af medlemmernes egne oplysninger (tro- og love oplysninger) om beskæftigelsens omfang ved beregningen af supplerende dagpenge bygger på en forudsætning om, at oplysningerne kan efterkontrolleres hos 3. mand (arbejdsgiveren).

Det vil sige, at arbejdsgiveren skal kunne afgive oplysninger om beskæftigelsens omfang.

I de tilfælde hvor dette ikke er muligt, skal indtægten omregnes til timer.

Der bør i den forbindelse lægges afgørende vægt på, om det i forbindelse med den indgåede arbejdsaftale er et naturligt element, at arbejdsgiveren, eller den der er bemyndiget hertil, kan kontrollere arbejdets udførelse.

Noget sådant vil typisk være tilfældet i situationer, hvor beskæftigelsen udføres på virksomheden eller på en af arbejdsgiveren anvist arbejdsplads under ledelse af en arbejdsgiverrepræsentant.

Ukontrollabel beskæftigelse forekommer i tilfælde, hvor den ansatte arbejder uden opsyn af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Der kan f.eks. være tale om free-lance beskæftigede, konsulenter og handelsrejsende.

Ukontrollabel beskæftigelse forekommer endvidere i tilfælde, hvor arbejdets udførelse »normalt« kræver, at der forinden har fundet en vis forberedelse sted. Som eksempler på medlemsgrupper, der er beskæftiget på denne måde, kan nævnes skuespillere, musikere, foredragsholdere og undervisere.

På undervisningsområdet er der imidlertid i praksis lavet en undtagelse fra reglen om omregning i § 4. I de tilfælde, hvor der er indgået en overenskomst, der regulerer omfanget af forberedelsestiden samt betalingen herfor, anses arbejdet ikke for at være ukontrollabelt. Dette forudsætter dog, at arbejdsgiveren er omfattet af overenskomsten.

Såfremt arbejdsgiveren ikke er omfattet af overenskomsten, kan man ikke undgå omregning efter § 4 ved »privat« at aftale, at beskæftigelsen aflønnes efter en overenskomst, der regulerer omfanget og betalingen for forberedelsestiden.

I de tilfælde, hvor en omregning skal finde sted, skal man være opmærksom på, at bekendtgørelsens § 9 indeholder en særlig belægningsregel for medlemmer, der er beskæftiget i ansættelsesforhold, hvor beskæftigelsens omfang ikke kan kontrolleres.

Til § 4, stk. 2

Ved opgørelsen af nettoindtægten foretages der fradrag for de dokumenterede, nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler fradrages indtægten før skatteberegning. Der foretages ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.

Der kan ikke foretages fradrag for ligningsmæssige fradrag, d.v.s. udgifter der alene fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst i forbindelse med skatteligningen.

Til § 4, stk. 3

I de tilfælde, hvor indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, og hvor det vurderes, at medlemmets arbejde ikke er omfattet af § 9, stk. 1, og stk. 2, skal der foretages et foreløbigt fradrag i dagpengene på baggrund af det faktiske antal arbejdstimer.

Når indtægten kendes, foretages det endelige fradrag efter omregning af nettoindtægten.

Til § 4, stk. 4

I tilfælde, hvor et medlem har haft ukontrollabelt arbejde, som ikke har medført indtægter, foretages fradrag i dagpengene på baggrund af det faktiske antal arbejdstimer, der er medgået til arbejdets udførelse. Fradraget for hver arbejdsdag kan maksimalt udgøre 7,4 timer for fuldtidsforsikrede/for deltidsforsikrede maksimalt 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Til § 5, stk. 1

Bestemmelsen omfatter personer, der har en fast tilknytning til en arbejdsgiver. Det vil sige både medlemmer, der f.eks. arbejder 20 timer pr. uge eventuelt med frigørelsesattest og medlemmer, der f.eks. er garanteret en mindste gennemsnitlig ugentlig arbejdstid med varierende ugentlig arbejdstid.

Arbejder et medlem i en turnusordning f.eks. 37 timer i den ene uge og 0 timer i den anden uge, tæller begge uger med i 52-ugers-perioden. Det samme gør sig gældende for medlemmer, der er beskæftiget på nedsat tid og som arbejder i en vagtplan, der kører over et antal uger.

I tilfælde af at et medlem, der f.eks. er beskæftiget i en turnus, får merarbejde eller anden beskæftigelse ved siden af, der betyder, at der ikke udbetales supplerende dagpenge for en eller flere uger, vil disse uger ikke tælle med ved opgørelsen af, om medlemmet er faldet for § 5, stk. 1.

Uger, hvor et medlem modtager erstatning for løn for udført arbejde tæller med i 52-ugersperioden. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor en virksomhed er gået konkurs, og hvor medlemmet ikke har modtaget løn for udført arbejde, men får erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond.

I tilfælde, hvor medlemmet f.eks. er fritstillet i en opsigelsesperiode, og derfor modtager løn i opsigelsesperioden, består ansættelsesforholdet, og ugerne i opsigelsesperioden, tæller derfor med i 52-ugers-perioden.

Uger, hvor medlemmet får erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel fra Lønmodtagernes Garantifond samt uger, hvor medlemmet får erstatning for uberettiget bortvisning, tæller ikke med i 52-ugers-perioden.

Et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge og som derefter har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer pr. uge inden for en 12 måneders periode, kan igen få supplerende dagpenge.

For medlemmer, der arbejder i turnus, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid lægges til grund ved afgørelsen af, om medlemmet har generhvervet retten til supplerende dagpenge.

Perioder, der betragtes/sidestilles med arbejde i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 og § 56, betragtes ligeledes som arbejde i relation til generhvervelsen af retten til supplerende dagpenge. Konsekvensen af ovenstående er bl.a., at et medlem ikke kan generhverve retten til supplerende dagpenge ved støttet arbejde.

Til § 5, stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at ikke alle uger, hvori der forekommer beskæftigelse på nedsat tid, er omfattet af stk. 1.

Stk. 2 fastslår, hvilke former for beskæftigelse, der ikke er omfattet af § 5, stk. 1. Bestemmelsen indeholder en negativ afgrænsning, hvilket betyder, at såfremt beskæftigelsen ikke direkte er undtaget, da er den omfattet af stk. 1.

Stk. 2, nr. 1 indebærer, at medlemmer beskæftiget som midlertidig medhjælp og hvor ansættelsen sker fra dag til dag, ikke er omfattet af tidsbegrænsningen, hvis der er tale om beskæftigelse hos forskellige arbejdsgivere.

Bestemmelsen betyder bl.a., at et medlem ikke kan arbejde på flere kommunale skoler eller kommunale plejehjem inden for samme kommune uden at blive omfattet af tidsbegrænsningen.

Ved vikariater formidlet via vikarbureauer er det væsentligt at vide, om vikaren er ansat af bureauet, eller der alene er tale om en formidling. Hvis der alene er tale om formidling, vil arbejdsgiveren være den virksomhed, som vikaren er beskæftiget hos.

Stk. 2, nr. 2 omhandler medlemmer, der er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fastansat.

Ved enkeltopgaver er det opgavens gennemførelse, der er bestemmende for ansættelsesforholdets varighed. Det betyder, at ansættelsesforhold, hvis varighed er tidsmæssigt afgrænset - f.eks. til et antal timer eller dage - ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2. Som et eksempel på en opgavebestemt ansættelse kan nævnes lastoptagere, der er beskæftiget med losning af skibe.

Ved opgavebestemte ansættelser ophører arbejdsforholdet automatisk, når opgaven er gennemført.

Stk. 2, nr. 3 betyder, at uger, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge alene skyldes, at medlemmet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, ikke er omfattet af § 5, stk. 1.

Det fremgår af stk. 2, nr. 4, at tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge ikke gælder for medlemmer i delperiode 2.

Dette indebærer, at et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge i delperiode 1, uanset dette, er berettiget til supplerende dagpenge i delperiode 2.

Uger i delperiode 2, hvor et medlem modtager supplerende dagpenge, tæller ikke med til 52-ugers-perioden.

Et medlem, der efter at have mistet retten til supplerende dagpenge i delperiode 1, og som på grund af beskæftigelse i delperiode 2 erhverver ret til ny delperiode 1, er ikke berettiget til supplerende dagpenge i delperiode 1, før medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer pr. uge inden for en 12-måneders-periode.

Beskæftigelse i delperiode 2 indgår ved opgørelsen af, om medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer pr. uge inden for en 12-måneders-periode, og indgår dermed i vurderingen af, om medlemmet har generhvervet retten til supplerende dagpenge.

Til § 5, stk. 3

I stk. 3 fastslås, at man ved vurderingen af om medlemmet er omfattet af undtagelsen i stk. 2, nr. 1, alene skal se på, om den aktuelle arbejdsgiver kun optræder en gang indenfor 13 uger. Såfremt det er tilfældet, vil den pågældende uge ikke være omfattet af stk. 1.

I 13-ugers-perioden indgår den uge, hvori den aktuelle beskæftigelse forekommer, samt de 12 forudgående/efterfølgende uger. Det skal i den forbindelse påpeges, at hvis medlemmet er ansat 2 gange i samme uge hos samme arbejdsgiver, da er ugen omfattet af § 5, stk. 1.

Det skal understreges, at det alene er »dag-til-dag-ansættelse«, der indgår i vurderingen efter stk. 2, nr. 1. Forekommer der således indenfor en 13-ugers-periode udover »dag-til-dag-ansættelse« også en periode med fastansættelse hos samme arbejdsgiver, indgår perioden med fastansættelse ikke i vurderingen efter stk. 2, nr. 1.

Til § 5, stk. 4

I henhold til de gældende regler kan et medlem, der mister retten til supplerende dagpenge i henhold til § 5, stk. 1, uden dagpengemæssige konsekvenser opsige sit arbejde. For at sikre, at medlemmet kan opsige sit arbejde så betids, at den pågældende kan fratræde i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge ophører, skal arbejdsløshedskassen orientere medlemmet om, at den pågældende står overfor at miste retten til supplerende dagpenge.

Til § 5, stk. 5

Medlemmer, der er faldet for tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1, kan modtage dagpenge i enkelte uger med delvis arbejde, når der ikke er tale om beskæftigelse på fast nedsat tid. Udgangspunktet er, at man ikke vil afskære de medlemmer, der har mistet retten til supplerende dagpenge, fra at overtage ethvert stykke arbejde på nedsat tid.

Afgørende for, om der kan udbetales supplerende dagpenge efter, at medlemmet er faldet for stk. 1, er, om den aktuelle beskæftigelse er omfattet af § 5, stk. 1. Hvis det ikke er tilfældet, kan der udbetales supplerende dagpenge for den pågældende uge.

Eksempel:

Et medlem af Handels- og Kontorfunktionærernes Arbejdsløshedskasse- der har været ansat på fast nedsat tid - 20 timer om ugen - er faldet for tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1, og har i den forbindelse fratrådt sit arbejde og er fuldt ledig.

Medlemmet bliver i ledighedsperioden tilbudt en enkelt dags beskæftigelse som afløser, hvilket hun accepterer.

Da den pågældende beskæftigelse ikke vil være omfattet af § 5, stk. 1, kan der udbetales supplerende dagpenge for den pågældende uge.

Det skal bemærkes, at deltidsforsikrede ikke kan få udbetalt supplerende dagpenge efter, at de er faldet for tidsbegrænsningen i bekendtgørelsens § 7. Dette skyldes de særlige begrænsninger, der er gældende for deltidsforsikrede medlemmers ret til at oppebære supplerende dagpenge.

Til § 5 a, stk. 1

§ 5 a, stk.

Stk. 1. 1, indebærer, at to betingelser skal være opfyldt, for at et fuldtidsforsikret medlem i delperiode 1 kan undtages for tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge. Medlemmet skal i de 65 uger, der ligger umiddelbart forud for den 4. april 1994 (d.v.s. fra uge 13 i 1994), have modtaget dagpenge eller feriedagpenge i et omfang, der sammenlagt svarer til 30 uger. Det er kun udbetaling af dagpenge eller feriedagpenge, der kan medregnes ved opgørelsen af 30-ugers-kravet. Andre ydelser, der er udbetalt fra arbejdsløshedskassen i 65-ugers-perioden, kan således ikke indgå ved opgørelsen af, om et medlem opfylder 30-ugers-kravet. Perioder med ledighed, hvor der ikke er udbetalt dagpenge/feriedagpenge, f.eks.i karensperioden, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, kan heller ikke indgå i opgørelsen af, om medlemmet opfylder 30-ugers-kravet. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet er berettiget til supplerende dagpenge efter den 18. juli 1994. Det vil sige, at et medlem, der har modtaget dagpenge/feriedagpenge i de 65 uger, der ligger forud for den 4. april 1994 i sammenlagt 30 uger, men som er faldet for tidsbegrænsningen i perioden inden den 18. juli 1994, ikke er omfattet af bestemmelsen. Et medlem, der opfylder ledighedskravet og som har generhvervet retten til supplerende dagpenge efter § 5, stk. 1, vil også være omfattet af § 5 a, stk. 1. Til § 5 a, stk. 2 Bestemmelsen indebærer, at uger efter den 18. juli 1994, hvori der arbejdes 8 timer eller derunder ikke indgår i opgørelsen af de 52 uger indenfor 70 uger. I uger, hvor et medlem er omfattet af stk. 2, sættes den nuværende § 5, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, ud af kraft. Ifølge denne bestemmelse er et medlem, der er ansat fra dag til dag hos forskellige arbejdsgivere fritaget for tidsbegrænsningen, hvor arbejdsgiveren kun forekommer en gang inden for 13 uger.

Stk. 1. § 10 indeholder nærmere regler for, hvorledes dagpengekortet skal belægges, når medlemmet ikke er til rådighed eller af anden grund ikke har ret til dagpenge. Det bemærkes, at fradrag i dagpenge beregnes i forhold til fuld overenskomstmæssig arbejdstid, og ikke i forhold til et bestemt antal - 5 eller 6 - dage. Fradrag vil typisk finde sted i situationer, hvor medlemmet enten har arbejde/indtægt i ugen eller medlemmet ikke har været til rådighed. Fradrag for arbejde (indtægt) finder sted uanset, hvornår arbejdet er udført i ugen. For så vidt angår belægning på grund af manglende rådighed skal dette kun ske inden for det tidsrum, hvor et medlem skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Modtager et medlem løn under sygdom for et større antal timer end 7,4, f.eks. i kraft af at medlemmet er ansat til 9 timers arbejde lørdag og 9 timers arbejde søndag, skal medlemmets dagpengekort belægges med det antal timer, der udbetales løn for under sygdom. Et medlem som afholder ferie i en karantæneperiode eller i en periode, hvor den pågældende er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1 eller § 54, skal have dagpengekortet belagt med 7,4 timer, da medlemmet er udelukket fra dagpenge grundet karantæne/karenstid. Til § 11 Arbejdsløshedskassen skal søge direktoratet om at få udarbejdet særlige regler, og den skal i den forbindelse godtgøre, at der er et behov for disse regler inden for de(t) konkrete arbejdsområde(r) særreglerne skal dække. Der skal iøvrigt henvises til overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 23, stk. 2. Til § 12 Et medlem, der holder egen optjent ferie eller ferie med feriedagpenge, skal have hver feriedag belagt med 7,4 timer. Det skal bemærkes, at dagpengekortet ved afholdelse af ferie - herunder egen optjent ferie - ikke skal belægges på lørdage. I tilfælde af at medlemmet har optjent og skal afholde en halv feriedag, belægges dagpengekortet med 3,7 timer. Ved belægning af dagpengekort for halve feriedage med 3,7 timer er der ikke generelt åbnet mulighed for afholdelse af halve feriedage. Belægningsreglen er alene aktuel for medlemmer, der har optjent halve feriedage f.eks. 2,5 feriedage. Ved afholdelse af halve feriedage uden tilmelding til arbejdsformidlingen skal dagpengekortet belægges med 7,4 timer. Til § 13 Den tekniske belægning for dagpengegodtgørelsen skal anføres på dagpengekortet ud for medlemmets 1. og 2. ordinære arbejdsdag. Arbejder et medlem normalt i en 5-dages-uge fra mandag til og med fredag, og ophører medlemmet i arbejde fredag, skal dagpengekortet teknisk belægges med 6,6 timer den 1. og 2. ordinære arbejdsdag, det vil sige den følgende mandag og tirsdag. Skal et medlem normalt stå til rådighed for en 7-dages-uge, således at dagpengekortet i tilfælde af sygdom, fri for egen regning m.v. teknisk skal belægges alle ugens dage, skal den tekniske belægning for dagpengegodtgørelse i tilfælde af arbejdsophør en fredag eller en lørdag ske henholdsvis lørdag og søndag eller søndag og mandag. Et medlem som har krav på fuld arbejdsgiverbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag skal uanset manglende tilmelding til arbejdsformidlingen (belægning 7,4) have dagpengekortet belagt med 6,6 timer. Et medlem, hvis dagpengekort alene skal belægges med 3,3 timer i henhold til § 13, stk. 2, skal ved manglende tilmelding til arbejdsformidlingen have belagt dagpengekortet op til 7,4 timer grundet manglende rådighed. Til § 15 Bestemmelsen i § 15 betyder, at et medlems dagpenge nedsættes i den udstrækning, medlemmet har beskæftigelse og dermed lønindtægt i ugen.

Stk. 1. § 15 sikrer dog i videst muligt omfang, at medlemmer på supplerende dagpenge ikke får mindre i løn + supplerende dagpenge, end de får ved fuld ledighed. Supplerende dagpenge udbetales med udgangspunkt i den lediges individuelle sats, dog således at satsen reduceres med 1/2% pr. arbejdstime/løntime, der overstiger 7,4 timer pr. uge. Reduktion i dagpengesatsen beregnes på grundlag af antallet af arbejdstimer/løntimer i en uge minus 7,4 timer. Forinden reduktionen af satsen finder sted, afrundes det beregnede timetal - efter almindelige afrundingsprincipper - til nærmeste hele antal timer. Det betyder, at der skal foreligge minimum 7,9 timers beskæftigelse før en reduktion af dagpengesatsen indtræder. Et medlem, som har 20,5 timers arbejde i en uge, skal således have reduceret sin individuelle sats med 20,5 minus 7,4 = 13,1, som afrundes til 13. Det vil sige, at medlemmets individuelle sats skal reduceres med 13 timer a 1/2% = 6,5%. Hvis medlemmets individuelle sats er 490,- kr. vil medlemmet ved satsreduktion på 6,5% få udbetalt supplerende dagpenge efter sats 458,- kr. (490 x 0,935 = 458,15). Ved reduktionen af medlemmets sats tages der, ligesom ved beregningen af de supplerende dagpenge, som hovedregel udgangspunkt i de faktiske timer. Det kan imidlertid forekomme, at løntimerne skal lægges til grund ved reduktionen af satsen. Dette skal f.eks. ske i tilfælde af, at medlemmet oppebærer løn under sygdom. I tilfælde, hvor medlemmet f.eks. er fritstillet i en opsigelsesperiode, og derfor modtager løn i opsigelsesperioden, skal der ligeledes ske en reduktion af dagpengesatsen på baggrund af løntimerne. Såfremt de supplerende dagpenge, jf. § 8, stk. 2, skal beregnes på grundlag af løntimetallet, skal dette også finde anvendelse i forbindelse med reduktionen af satsen. Det samme vil være tilfældet i de situationer, hvor der i henhold til § 8, stk. 4, på særlige områder fastsættes regler, der indebærer, at man ved beregningen af supplerende dagpenge skal anvende løntimer. Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, er det det omregnede timetal, der lægges til grund ved reduktionen af dagpengesatsen. Eksempel: En rent provisionslønnet sælger med max.-sats der har været i beskæftigelse mandag, tirsdag og onsdag i en uge får ved brug af omregningssatsen beregnet et timeforbrug på 3 timer pr. dag. Medlemmet skal minimumsbelægges og fradrages for 7,4 timer x 3 = 22,2 timer. Medlemmets satsreduktion skal imidlertid alene beregnes på grundlag af det omregnede timetal, det vil sige 3 x 3 = 9 minus 7,4 = 1,6 som afrundes til 2 timer a 1/2% = 1%. Medlemmet vil således få udbetalt dagpenge på grundlag af 99% af max.sats, med et fradrag for 22,2 timer. Ved beregningen af reduktionen af medlemmets sats, skal arbejdsløshedskassen alene vurdere, om der forekommer timer fra lønmodtagerbeskæftigelse i ugen. Er dette tilfældet, skal der finde en reduktion af satsen sted, og det er således uden betydning, om timerne stammer fra starten på/ophør i et fuldtidsbeskæftigelsesforhold. Satsen skal dog kun reduceres, hvis den overstiger 80% af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Det vil sige, at medlemmer med en sats, der er lig med eller mindre end 80% af højeste dagpenge, vil få udbetalt supplerende dagpenge med deres individuelle sats. Medlemmer med en individuel sats på over 80% af højeste dagpenge vil endvidere højst få reduceret den individuelle sats til 80% af højeste dagpenge. Eksempel: Et medlem med individuel sats på f.eks. 83% af højeste dagpenge, som arbejder 15 timer i en uge, vil få beregnet en individuel satsreduktion på 15 minus 7,4 = 7,6, som afrundes til 8 timer a 1/2% = 4%. Som følge af 80%-bundgrænsen vil medlemmet imidlertid kun få reduceret satsen ned til 80% af højeste dagpenge, det vil sige med 3%. Det bemærkes, at som følge af en ændring af arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 4, vil dimittender og værnepligtige, der modtager dagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., fra 1. april 1995 også være omfattet af reglerne om satsreduktion ved arbejde på nedsat tid. Indtil 1. april 1995 skal der fortsat ikke foretages satsreduktion ved arbejde på nedsat tid for disse grupper. Til § 16 Et medlem kan få supplerende dagpenge med den individuelle sats, hvis der kun sker fradrag i dagpengene som følge af andet end beskæftigelse ved lønarbejde. Der kan f.eks. være tale om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, timeoverførsel, dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, ferie uden løn, sygdom uden løn, borgerligt ombud eller aktiviteter, der udføres i det offentliges interesse, erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel eller erstatning for løn i en opsigelsesperiode på grund af uberettiget bortvisning. Eksempel: Et fuldtidsforsikret medlem med individuel sats over 80% af max. sats, der påfører f.eks. 2 dages sygdom i en uge med iøvrigt fuld ledighed, vil alene få fradrag for 7,4 timer x 2 = 14,8 timer, men ingen reduktion i den individuelle sats. Forekommer der udover de 2 dage med sygdom 10 timers beskæftigelse i ugen vil medlemmet - udover fradrag for 14,8 timer + 10 timer = 24,8 timer - få reduceret sin individuelle sats med 10 minus 7,4 = 2,6 afrundet til 3 timer a 1/2% = 1,5%. Eksempel: Et deltidsforsikret medlem med individuel sats over 80% af max.-sats for deltidsforsikrede, der påfører f.eks. 10 timers bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed på dagpengekortet i en uge med iøvrigt fuld ledighed, vil således alene få fradrag i dagpengene for 10 timer, uden reduktion i den individuelle sats. Til § 17 Bestemmelserne fastslår, at der er en vis mindstegrænse for, hvor få timer der kan udbetales supplerende dagpenge for. Hovedreglen er for fuldtidsforsikrede, at der ikke kan udbetales for mindre end 7,4 timer. Til § 18 Når arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til samme medlem er bortfaldet, skal arbejdsgiveren over for medlemmet skriftligt oplyse på hvilke dage og for hvilke tidspunkter, medlemmet har modtaget en dagpengegodtgørelse. Erklæringen skal underskrives af medlemmet og arbejdsgiveren og af medlemmet gives til arbejdsløshedskassen. Erklæringen er dokumentation for, at arbejdsgiveren har opfyldt arbejdsløshedsforsikringslovens forpligtelse til at betale medlemmet en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Hvis arbejdsløshedskassen kan konstatere, at dagpengekortet/kortene af medlemmet er blevet teknisk belagt, og at arbejdsløshedskassen derfor har tilbageholdt dagpenge svarende til det antal ledighedsdage, som det forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven, at arbejdsgiveren skal betale til det samme medlem, kan arbejdsløshedskassen dog genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet for 1. og 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, selv om erklæringen endnu ikke er givet til arbejdsløshedskassen. Hvis medlemmet på grund af uoverensstemmelse med arbejdsgiveren om dennes forpligtelse til at betale en dagpengegodtgørelse ikke har modtaget dagpengegodtgørelsen, men medlemmets dagpengekort af arbejdsløshedskassen er blevet teknisk belagt for det antal ledighedsdage, som det forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven, at arbejdsgiveren skal betale til det samme medlem, kan arbejdsløshedskassen dog også genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet for 1. og 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag kan medlemmet få dagpenge fra arbejdsløshedskassen ved ledighedens start, hvis de almindelige betingelser for at få dagpenge er opfyldt. Til § 19 Et medlem anses for at være ledig på grund af vejrlig, hvis medlemmets arbejde indstilles eller ikke kommer i gang som følge af dårligt vejr. Arbejdsstandsning, som f.eks. skyldes varme eller omfatter medlemmer, der er beskæftigede indendørs, vil som følge heraf ikke kunne betragtes som vejrligsledighed. Et medlem anses for at være ledig på grund af materialemangel, hvis arbejdet indstilles eller ikke kommer i gang på grund af materialemangel og arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Det er i den forbindelse uden betydning om medlemmet enten bliver på arbejdspladsen og venter på materialer eller bliver hjemme. Arbejdsgiveren eller den han bemyndiger dertil skal i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for vejrligsdagen attestere vejrligsdagen ved underskrift eller firmaets stempel. Medlemmer, som forgæves giver møde på arbejdspladsen og modtager erstatning for indtil 2 timer, skal ikke have dagpengekortet belagt for disse timer, hvis arbejdet ikke kan igangsættes, og der straks ved arbejdstidens begyndelse sker hjemsendelse (eller ansættelse ikke finder sted). Det er ikke et ubetinget krav, at et medlem skal møde på arbejdspladsen hver dag, når medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig. Arbejdsgiveren kan på forhånd tilkendegive, at medlemmet ikke skal møde på arbejdet næste dag, med mindre arbejdet kan genoptages. Attestation kan således gives efterfølgende, men den skal foreligge, inden dagpengekortet afleveres til arbejdsløshedskassen. Tilsvarende gælder ved hjemsendelser på grund af materialemangel. Der kan ikke udbetales dagpenge for vejrligsdage i forbindelse med arbejde, der udføres uden for landets grænser, medmindre der arbejdes for en dansk arbejdsgiver, og medlemmet hver dag efter arbejdstids ophør vender tilbage til sin bopæl i Danmark. Et medlem kan ikke få dagpenge i en hjemsendelsesperiode på grund af vejrlig eller materialemangel, når medlemmet i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden. Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk udbetales. Medlemmet kan heller ikke få dagpenge, hvis medlemmets arbejdsgiver har fraskrevet sig muligheden for at hjemsende medlemmet uden løn på grund af vejrlig/materialemangel. Det samme gælder, hvis medlemmet er ansat i en akkordopgave, hvor der er aftale om udførelse af et bestemt stykke arbejde til en på forhånd aftalt betaling for en bestemt afgrænset tidsperiode, og medlemmet har forpligtet sig til at færdiggøre arbejdet. Til § 20 Under arbejdsfordeling nedsættes den overenskomstmæssige arbejdstid i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere er afskedigede. En arbejdsfordeling er bl.a. karakteristisk ved, at medarbejderne i hele perioder fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger. Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for. Hvis en arbejdsfordeling er aftalt i strid med bekendtgørelsens regler, kan de pågældende medlemmet ikke få supplerende dagpenge i den periode, arbejdsfordelingen er aftalt for. Anmeldelsen af en arbejdsfordeling skal foretages på en af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen godkendt blanket og skal indeholde oplysninger om de af arbejdsfordelingen omfattede medarbejdere med angivelse af navn, personnummer samt hvilken arbejdsløshedskasse, medarbejderne er medlem af. Kopi af anmeldelsen sendes af Arbejdsformidlingen til den eller de berørte arbejdsløshedskasser. En arbejdsfordeling skal for at berettige til supplerende dagpenge være tilrettelagt således, at arbejdstiden nedsættes med hele dage. Der skal enten være tale om mindst 2 dage pr. uge, eller en fordelingsordning hvor en uges ledighed efterfølges af en uge med fuld beskæftigelse. I særlige tilfælde kan et medlem få supplerende dagpenge, selv om en arbejdsfordeling ikke omfatter en hel virksomhed, men kun en del heraf. Når der foreligger særlige driftsmæssige eller faglige grunde, og der i øvrigt er enighed om arbejdsfordelingen, kan denne godkendes af Arbejdsmarkedsrådet efter de samme regler, som er nævnt ovenfor. Hvis en virksomhed med en godkendt arbejdsfordeling uforudset får et kortvarigt behov for arbejdskraft, medregnes en sådan periode med mere beskæftigelse end forudsat i arbejdsfordelingsperioden, med mindre arbejdsfordelingen inden er afmeldt til Arbejdsformidlingen. Ved en afmelding skal det angives, om afbrydelsen af arbejdsfordelingsordningen er af midlertidig karakter. Arbejdsgiverens betaling af en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ændrer ikke på bestemmelserne om arbejdsfordeling.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. marts 1995 Eje Juul Jakobsen / Mogens Agathon Nielsen

Versioner

1995-03-27 · til 1995-12-27