Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/53@1995-04-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Ny vejledning om lov om kommunal aktivering

Vedlagt følger et fortryk af Socialministeriets ny vejledning om lov om kommunal aktivering.

Fortrykket af vejledningen erstatter den tidligere vejledning af 17. januar 1994. Opmærksomheden henledes dog på, at teksten i vejledningen på en række punkter (bl.a. omtalen af ydelser og finansiering) først vil være gældende fra 1. juli 1995, da ændringsloven nr. 1127 af 21. december 1994 træder i kraft.

Den trykte udgave af vejledningen forventes at foreligge i løbet af ca. 4 uger. Eksemplarer af den trykte udgave af vejledningen kan købes hos Socialministeriet, SIKON, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Med venlig hilsen

Karen Jespersen

/ Anne Mette Lolk

------------------------------------------------------------------

Socialministeriet

j.nr. 50136-557

Socialministeriets vejledning af 20. april 1995

VEJLEDNING OM LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING

Indholdsfortegnelse pkt. I. Indledning 1-2 II. Målgruppe 3-7 Kontanthjælpsmodtagere 3-4 Kontanthjælpsmodtagere under 25 år 5-6 Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år 7 III. Ansvaret for indsatsen mv. 8-9 Ansvaret for indsatsen 8 Almindelige bestemmelser 9 IV. Rådgivning, vejledning, handlingsplan 10-15 Rådgivning og vejledning 10 Vejlednings- og introduktionsprogram for unge under 25 år 11-13 Individuel handlingsplan til personer, der er fyldt 25 år 14-15 V. Aktiveringsmuligheder 16-41 Jobtræning 19-21 Individuel jobtræning 22-25 Jobrotation 26 Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter 27-35 Erhvervsgrunduddannelse (egu) og Den Fri Ung- domsuddannelse 36 Særligt tilrettelagte aktiverende forløb 37-38 Frivillige og ulønnede aktiviteter 39-41 VI. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere under 25 år 42-46 Hvornår skal tilbud gives? 42 Omfang og varighed af tilbudet 43 Aktiveringsfri periode 44 Ret til nyt tilbud 45 Supplerende beskæftigelse 46 VII. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år 47-50 Varighed af aktiveringstilbudet mv. 48 Aktiveringsfri periode 49 Supplerende beskæftigelse 50 VIII. Ydelser under tilbud om aktivering 51-60 Vejlednings- og introduktionsprogram 51 Jobtræning 52 Individuel jobtræning 53-57 Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb og frivillige og ulønnede aktiviteter 58 Godtgørelse efter § 20 59-60 IX. Skattepligt, arbejdsmarkedsbidrag, sygedag- penge, ferie, arbejdsskade, flytning til ny kommune 61-65 Flytning til en anden kommune 64-65 X. Igangsætningsydelsen 66-69 Tilskud til iværksættere 69 XI. Klageregler, afslag på tilbud mv. 70-79 Klageregler 71-72 Ydelser modtaget med urette 73 Afslag på tilbud 74 Særligt om bistandslovens § 40, stk. 1, nr.1 75 Udeblivelse fra tilbud efter at dette er modtaget 76-79 XII. Finansiering 80-94 Hovedprincipper 80-81 Ydelser 82-83 Driftsudgifter 84-88 Godtgørelse efter § 20 89 Aktiveringstilskud efter § 25 90-91 Igangsætningsydelse 92 Udgifter til flygtninge 93-94 XIII. Forsøgsaktiviteter 95-96 Forsøgspulje 95 Forsøgsordninger 96 XIV. Regnskabsaflæggelse, refusion mv. samt overgangsbestemmelse 97-98 Bilag: (* 1) 1. Bekendtgørelse om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. 2. Bekendtgørelse om overførsel af ubrugte puljemidler (§ 26). 3. Bekendtgørelse om overførsel af ubrugte puljemidler (§ 30). 4. Uddrag fra Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. 5. Vejledning om forsøgspuljen i § 30. 6. Bekendtgørelse af lov om kommunal aktivering. -------------------------------------------------------------------

I. Indledning

1. Ved lov nr. 1124 af 21. december 1994 om ændring af lov om

kommunal aktivering og lov nr. 1127 af 21. december 1994 om ændring af lov om kommunal aktivering m.fl. love er der foretaget en række ændringer i aktiveringsloven.

Udover at beskrive de ændringer, som de vedtagne love medfører,

er vejledningen blevet ajourført på baggrund af de fortolkningsbidrag, som er kommet til siden udsendelsen af vejledningen af 17. januar 1994 om lov om kommunal aktivering. Denne vejledning erstatter herefter vejledningen af 17. januar 1994.

Med lov nr. 1124 af 21. december 1994 er der med virkning fra 1. januar 1995 blevet indført en generel forsøgsbestemmelse, hvorefter det kan godkendes, at kommuner etablerer forsøg på aktiveringslovens område. (Samtidig er der for perioden 1. januar til 1. juli 1995 foretaget en ændring af satserne for oplæringsydelsen. Denne ændring omtales ikke yderligere i vejledningen).

Med lov nr. 1127 af 21. december 1994 gennemføres der i aktiveringsloven med virkning fra 1. april 1995 en række ændringer, der foretages i konsekvens af samtidig gennemførte ændringer i loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Ændringerne omfatter dels, at særligt tilrettelagte jobtræningsforløb fremtidig benævnes individuel jobtræning, dels en præcisering af de arbejdsretlige forhold for deltagere i jobtræning. Endelig sker der en udvidelse af den periode der skal gå, førend der skal udarbejdes en individuel handlingsplan for kontanthjælpsmodtagere over 25 år. Perioden udvides fra 3 til 6 måneders sammenhængende kontanthjælp.

Lov nr. 1127 af 21. december 1994 betyder samtidig, at der med virkning fra 1. juli 1995 gennemføres en forenkling af ydelses- og finansieringssystemet i aktiveringsloven. Ændringerne omfatter en udvidelse af aktiveringspligten for kontanthjælpsmodtagere under 25 år, en ret til aktiveringsfrihed i særlige lange aktiveringsforløb, en forenkling af ydelserne og en præcisering af de arbejdsretlige forhold i individuel jobtræning (tidligere særligt tilrettelagte jobtræningsforløb) samt en omlægning af finansieringsreglerne.

Aktiveringsloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts 1995, jf. bilag 6.

Aktiveringsloven er et led i arbejdsmarkedsreformen og skal ses i sammenhæng med Arbejdsministeriets lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. bekendtgørelse nr. 168 af 15. marts 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Aktiveringsloven skal endvidere ses i sammenhæng med andre bestemmelser om aktivering, f.eks. i den sociale lovgivning, hvor bl.a. reglerne i bistandsloven om rådgivning og vejledning, om revalidering, beskyttet beskæftigelse m.v. er relevante. Der kan også henvises til anden lovgivning om kommunernes mulighed for at give tilbud til udsatte grupper, f.eks. ophold på produktionsskoler.

Hovedelementerne i aktiveringslovens regler om aktiveringsindsatsen over for kontanthjælpsmodtagere er følgende:

- Kontanthjælpsmodtagere under 25 år har senest efter 13 uger med kontanthjælp ret og pligt til at blive aktiveret i 6 måneder i mindst 30 timer om ugen.

- Kontanthjælpsmodtagere over 25 år har senest efter 6 måneder med kontanthjælp ret til en individuel handlingsplan.

- Kontanthjælpsmodtagere over 25 år har senest efter 12 måneder med kontanthjælp ret og pligt til aktivering - dette gælder også for personer, som har problemer udover ledighed.

- Der kan ydes godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere under aktivering.

- Der kan udbetales igangsætningsydelse i op til 2 « år til kontanthjælpsmodtagere, der etablerer og driver selvstændig virksomhed.

- En forsøgspulje - for 1994 og 1995 - til kulturelle, sociale og humanitære formål m.v., jf. bilag 5.

2. Aktiveringsloven henviser fsv. angår nogle tilbud til reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og i denne lov findes endvidere reglerne om kommunernes ret til at anvise arbejde til personer, der modtager hjælp efter den sociale lovgivning. Af hensyn til en sammenhængende og koordineret indsats fra såvel kommunernes som Arbejdsformidlingens side bør det regionalt/lokalt aftales, hvorledes indsatsen bedst tilrettelægges. Der henvises herved til Arbejdsministeriets vejledning af 15. oktober 1993 vedrørende samarbejdet og koordinationen mellem Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne.

II. Målgruppe

Kontanthjælpsmodtagere

3. Målgruppen i aktiveringsloven er, jf. § 1, kontanthjælpsmodtagere, hvorved forstås personer, der modtager kontanthjælp efter bistandsloven, § 37 og/eller § 37 a, eller som ville være berettiget til hjælp efter disse bestemmelser, hvis de ikke var omfattet af tilbud efter aktiveringsloven. Betingelsen skal være opfyldt, når der gives tilbud og under aktiveringen. Opmærksomheden henledes på, at når der er tale om tilbud i jobtræning og i individuel jobtræning, må eventuelle opsigelsesvarsler respekteres, hvis den aktiverede under forløbet ikke længere opfylder betingelsen om at være kontanthjælpsmodtager. Heri ligger, at ansættelsesforholdet opretholdes indtil udløbet af opsigelsesperioden.

I aktiveringsforpligtelsen ligger den begrænsning, at der ikke kan stilles krav om deltagelse i aktiveringstilbud, hvis kontanthjælpsmodtageren på grund af sygdom eller lignende årsager er afskåret fra at deltage. Hermed sigtes til forhold, som efter en konkret vurdering indebærer, at det ikke er rimeligt at kræve, at kontanthjælpsmodtageren deltager i et aktiveringstilbud. Som eksempler udover sygdom kan nævnes barselsorlov, eller at pågældende ikke kan deltage på grund af pasning af børn, og kommunalbestyrelsen ikke kan anvise pasningsmuligheder.

Når der er tale om et aktiveringstilbud, hvor den aktiverede må anses for at være lønmodtager, er deltagelsen i aktiveringstilbudet omfattet af § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv. (ligebehandlingsloven). Ifølge § 7 har en kvindelig lønmodtager ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 24 uger, hvoraf indtil 10 uger kan udnyttes af faderen efter den 14. uge efter fødslen. En person har derfor ret til at afslå et tilbud om aktivering i de perioder, der er omtalt i ligebehandlingslovens § 7. Det anbefales, at der også tages hensyn til fraværsperioderne i § 7 i de tilfælde, hvor et aktiveringstilbud ikke har et sådant indhold, at den aktiverede kan anses for at være lønmodtager.

4. Personer med behov for andre støtteforanstaltninger, f.eks. tilbud om revalidering, er ikke omfattet af målgruppen. Tilbud efter aktiveringsloven bør derfor ikke gives til personer, der skønnes at have behov for erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter som led i en forrevalideringsfase. Bliver det under et aktiveringsforløb klart, at der i stedet bør gives tilbud om revalidering, kan revalidering iværksættes, selv om aktiveringsforløbet ikke er gennemført. Det bemærkes, at revalideringsbestemmelserne - herunder reglerne om finansiering - kun kan anvendes, når modtagerne opfylder betingelserne i bistandslovens § 43.

Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og som modtager supplerende kontanthjælp efter bistandsloven, er omfattet af reglerne om tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og de skal derfor ikke have tilbud efter aktiveringsloven.

Aktiveringspligten efter aktiveringsloven begrænser ikke kontanthjælpsmodtageres adgang til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, jf. bistandslovens § 37, stk. 6.

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år

5. For unge under 25 år gælder, jf. § 9, stk. 1, at kontanthjælpen skal modtages på grund af ledighed for at være omfattet af reglerne i aktiveringsloven. Har den unge andre sociale problemer, f.eks. behov for revalidering, er pågældende ikke omfattet af målgruppen. Et andet eksempel på unge, der ofte har andre problemer udover ledighed, og derfor ikke er omfattet af reglerne i aktiveringsloven, er unge flygtninge, der nylig har fået asyl. Det samme kan være tilfældet for unge familiesammenførte udlændinge ved ankomsten til landet. Det er for disse persongrupper vigtigt, at Flygtningehjælpen/kommunen søger at medvirke til en aktiv integrering, herunder med hensyn til tilbud om undervisning i dansk efter reglerne i lov om undervisning af voksne indvandrere. Det bemærkes, at det kan være en forudsætning for at modtage kontanthjælp efter bistandsloven, at undervisningen i dansk følges.

6. Såfremt den unge er deltidsbeskæftiget, men indtjeningen er mindre end kontanthjælpen, må det ud fra en konkret vurdering af ledighedens omfang skønnes, om den unge er omfattet af reglerne i aktiveringsloven.

Alderen på det tidspunkt, hvor der søges om kontanthjælp, er afgørende for, om der skal gives aktiveringstilbud efter de regler, der gælder for unge under 25 år. Disse regler skal derfor anvendes over for en person, der søger om kontanthjælp som 24- årig, selv om pågældende er fyldt 25 år, når tilbudet påbegyndes.

Unge under 18 år, der på grund af særlige omstændigheder er berettiget til kontanthjælp, er omfattet af reglerne om tilbud til unge under 25 år.

Unge under 18 år, der ikke modtager kontanthjælp, kan få tilbud efter anden lovgivning. For disse unge kan der f.eks. træffes beslutning om foranstaltninger efter bistandslovens § 33, når det må anses for at være af væsentlig betydning for den unges særlige behov for støtte. De foranstaltninger, der kan komme på tale, fremgår af § 33, stk. 2.

Hvis en ung fylder 18 år under ophold på en produktionsskole, må spørgsmålet om anvendelse af aktiveringslovens regler afhænge af en konkret vurdering af, om den unge er berettiget til eller ville være berettiget til kontanthjælp, hvis pågældende ikke deltog i aktiveringen. Det er ikke i forhold til anvendelse af aktiveringslovens regler nødvendigt at udmelde og senere genindmelde den unge.

Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år

7. For kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, er det ikke en betingelse for aktiveringen, at kontanthjælpen modtages på grund af ledighed. Også personer med problemer udover ledighed har ret til at få og pligt til at tage imod et aktiveringstilbud efter aktiveringsloven. Målgruppen er således bredere for kontanthjælpsmodtagere over 25 år end for unge under 25 år.

Har en kontanthjælpsmodtager over 25 år deltidsbeskæftigelse, må det ud fra en konkret vurdering af beskæftigelsens omfang vurderes, om denne har et sådant omfang, at pågældende falder uden for målgruppen.

Flygtninge, herunder deres eventuelle familiesammenførte familiemedlemmer - der indgår i Flygtningehjælpens integrationsprogram - jf. Socialministeriets bekendtgørelse om udlændinge, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand - skal ikke have tilbud om aktivering efter aktiveringsloven, idet disse personer allerede er aktiverede. Når ansvaret for flygtninge mv. efter udløbet af integrationsperioden overgår til kommunerne, er flygtninge som alle andre kontanthjælpsmodtagere omfattet af aktiveringsloven. Det er af hensyn til en effektiv integrationsindsats hensigtsmæssigt, at kommunerne og Flygtningehjælpen samarbejder om overgangen, herunder med hensyn til at koordinere aktiverende og integrationsfremmende tilbud.

III. Ansvaret for indsatsen mv.

Ansvaret for indsatsen

8. Indsatsen for at aktivere kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med den generelle indsats for at yde bistand til ledige. Når det drejer sig om at formidle arbejde, har Arbejdsformidlingen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen. Amtskommunen eller en kommune kan uden særlig aftale foretage formidling til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, personer med handicap eller særlige sociale problemer efter bistandsloven. Det er en forudsætning, at Arbejdsformidlingen orienteres, hvis en amtskommune eller en kommune overtager formidlingen for disse grupper.

Mens Arbejdsformidlingen har ansvaret for at give aktiveringstilbud (handlingsplaner, jobtræning mv.) til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, har kommunerne efter aktiveringsloven ansvaret for at give sådanne tilbud til kontanthjælpsmodtagere.

Ansvaret for at aktivere kontanthjælpsmodtagere er i aktiveringsloven placeret i primærkommunerne, men det har ikke været sigtet at ændre på den eksisterende arbejdsdeling mellem amtskommuner og kommuner. Amtskommunerne kan således fortsat iværksætte aktiviteter for kontanthjælpsmodtagere.

Almindelige bestemmelser

9. Det følger af § 2, stk. 4, at når der gives tilbud om aktivering, gælder reglerne i kapitel 1-6 i bistandsloven. Tilsvarende gælder i forhold til igangsætningsydelsen. Opmærksomheden henledes på reglerne om:

- Udlændinges ret til vedvarende hjælp, §§ 1 - 4.

- Opholdskommune, herunder om mulighederne for at kunne kræve udgifter refunderet fra en tidligere opholdskommune, §§ 10 og 11.

- Klageadgang, §§ 15 og 16.

- Oplysningspligt, §§ 17 og 18.

- Straffebestemmelser, § 21.

- Tilbagebetaling, §§ 25 - 27.

Bestemmelserne om tilbagebetaling, oplysningspligt og klageadgang er nærmere beskrevet i afsnit XI. Reglen i bistandslovens § 1 har bl.a. betydning i relation til jobtræning og individuel jobtræning, jf. pkt. 21 og 24. Med hensyn til reglerne om oplysningspligt og straffebestemmelser samt reglerne om opholdskommuner, kan der henvises til Socialministeriets vejledning om bistandslovens almindelige bestemmelser. F.s.v angår kontanthjælpsmodtagere, der flytter under aktivering, henvises til pkt. 64 og 65.

IV. Rådgivning, vejledning, handlingsplan

Rådgivning og vejledning

10. Bistandslovens tilbud om rådgivning og vejledning, lovens § 28, gælder for enhver, som har behov for det. I bistandslovens § 41 er det endvidere bestemt, at når der ydes kontanthjælp til forsørgelsen, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige hjælpeforanstaltninger med henblik på, at modtageren igen bliver i stand til at klare sig selv. I aktiveringslovens § 3, der skal ses i sammenhæng med disse bestemmelser, er det særligt fastsat, at kommunalbestyrelsen, før den afgiver tilbud om aktivering, skal tilbyde rådgivning og vejledning om, hvorledes pågældende på længere sigt kan forbedre sine beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Vejlednings- og introduktionsprogram for unge under 25 år

11. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år med behov for det kan tilbydes et vejlednings- og introduktionsprogram i op til 6 uger, jf. § 3. Programmet skal tilbydes før øvrige aktiveringstilbud, og det følger af § 9, stk. 2, at visitationsperioden forlænges svarende til varigheden af vejlednings- og introduktionsprogrammet. Et sådant program indgår ikke i den pligtmæssige aktivering på 6 måneder, jf. § 10, stk. 1.

Vejlednings- og introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest efter, at der i 13 uger er modtaget kontanthjælp, og det kan vare i op til 6 uger. Programmerne kan tilpasses lokale forhold og kan være af kortere varighed end 6 uger.

12. Formålet med vejlednings- og introduktionsprogrammet er at få

klarlagt den unges ønsker, behov og muligheder. Programmet skal indeholde vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder og kan give mulighed for afprøvning af erhvervsønsker - f.eks. ved deltagelse i erhvervsintroducerende kurser eller ved arbejdspraktik i private eller offentlige virksomheder. Programmet bør afsluttes med, at kommunen og den unge i fællesskab lægger en plan for den unges fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder - herunder også for det eventuelle videre forløb inden for rammerne af aktiveringsloven.

13. Programmet tilbydes unge, der har behov for det. Unge, der ikke har brug for særlig vejledning, f.eks. fordi de kun skal have udfyldt en ventetid indtil tiltrædelse af et arbejdsforhold eller påbegyndelse af en selvvalgt uddannelse, skal således alene have et aktiveringstilbud.

Individuel handlingsplan til personer, der er fyldt 25 år

14. Til kontanthjælpsmodtagere over 25 år har kommunalbestyrelsen, jf. § 12, pligt til at give - og modtageren ret til at få - en individuel handlingsplan, som skal udarbejdes, når der er udbetalt kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Dette gælder dog ikke kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan få udarbejdet en handlingsplan af Arbejdsformidlingen. Det bør ved lokale eller regionale aftaler mellem de involverede myndigheder sikres, at tilbudene om udarbejdelse af handlingsplaner koordineres.

Kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde handlingsplanen skal ses i sammenhæng med kommunens forpligtelse til efter bistandslovens § 41, stk. 2 - senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse - at tage den pågældendes og familiens forhold op til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp. Spørgsmålet skal tillige ses i sammenhæng med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område. Ifølge § 3 i bekendtgørelsen er det en forudsætning for at opnå statsrefusion, at der i alle sager om kontanthjælp sker opfølgning med mindst 3 måneders mellemrum.

Udgangspunktet for handlingsplanen kan også være den handleplan, der er fastlagt for personer med ophold i institutioner efter bistandslovens § 105. En sådan handleplan udarbejdes på grundlag af den i bistandslovens § 109, stk. 1 nævnte forpligtelse for amtsrådet til senest 3 måneder efter optagelsen sammen med kommunalbestyrelsen at vurdere behovet for fortsat ophold og iværksættelse af andre tilbud, jf. Socialministeriets vejledning om bistandslovens bestemmelser om institutioner m.v. til midlertidigt ophold for personer med særlige sociale vanskeligheder.

15. Handlingsplanen skal så vidt muligt beskrive beskæftigelsesmålet. Den skal udarbejdes med udgangspunkt i modtagerens ønsker og forudsætninger, og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov skal den beskrive, hvilke beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktiviteter, der kan bidrage til opfyldelse af målet. Sigtet med handlingsplanen er, at den skal kunne hjælpe kontanthjælpsmodtageren til at få et overblik over, hvordan pågældende kan forbedre sine muligheder for at få arbejde. Hvis dette ikke (umiddelbart) skønnes muligt, bør handlingsplanen beskrive andre målsætninger, f.eks. hvordan modtageren ved andre former for aktivitet kan forbedre sin livssituation, evt. således at der samtidig lægges vægt på aktiviteter mv., der på lidt længere sigt kan øge modtagerens chancer for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det kan bl.a. være tilfældet for personer med sindslidelser eller andre psykiske problemer. Det kan også være (mis)brugere af forskellige stoffer og alkohol. For disse grupper bør sigtet i første omgang være at støtte vedkommende med hensyn til boforhold og andre basale sociale forhold, herunder behandlingstilbud. Parallelt med eller i forlængelse af denne indsats bør der findes andre former for aktiveringsindsats i samarbejde med kontanthjælpsmodtageren fortrinsvis i projekter o.lign., hvor man modtager personer med tilsvarende problemer.

I forbindelse med handlingsplanen bør det vurderes, om pågældende evt. opfylder betingelserne for at modtage hjælp til revalidering, og om handlingsplanen umiddelbart eller på lidt længere sigt bør udmøntes i en revalideringsplan.

For at handlingsplanen skal kunne opfylde sit formål, bør den udarbejdes i samarbejde med kontanthjælpsmodtageren, og der bør lægges vægt på, at planen er realistisk/afpasset såvel i forhold til den enkeltes forudsætninger som i forhold til mulighederne for at deltage i og gennemføre de aktiviteter, som handlingsplanen beskriver. Det vil være naturligt, når kommunen i øvrigt tager en kontanthjælpsmodtagers situation op til bedømmelse, at det samtidig vurderes, om der er behov for en justering af handlingsplanen.

V. Aktiveringsmuligheder

16. Ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere kan kommunen foruden ordningerne i aktiveringsloven benytte aktiveringsredskaberne i kapitel 3 til 10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik med de modifikationer, som følger af aktiveringsloven. Følgende muligheder står således til rådighed:

- vejlednings- og introduktionsprogram i op til 6 uger,

- jobtræning,

- individuel jobtræning,

- jobrotation,

- særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter,

- særligt tilrettelagte aktiverende forløb og

- frivillige og ulønnede aktiviteter.

Derudover har kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at drive selvstændig virksomhed, mulighed for at modtage igangsætningsydelse, jf. kapitel X. Ovennævnte udgør rammerne for indsatsen, og det er således ikke muligt at lade ordinære uddannelsesforløb indgå, jf. herved pkt. 27 ff. og pkt. 40.

17. Ved tilrettelæggelse af indsatsen skal det tilstræbes, at kontanthjælpsmodtageren får flere tilbud at vælge imellem, jf. § 2, stk. 2. For personer, hvis overvejende problem er, at de ikke har arbejde eller er i uddannelse, bør der lægges vægt på, om tilbudene er egnet til at forbedre deltagernes muligheder for at komme i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Hvor dette ikke skønnes realistisk, bør der sigtes imod, at tilbuddene kan bidrage til at aktivere deltagerne og derved forbedre den enkeltes livskvalitet.

18. Af aktiveringslovens § 2, stk. 4, følger, at bistandslovens § 1 gælder ved afgivelse af tilbud. For at være berettiget til at modtage ydelser efter aktiveringsloven, skal modtageren opholde sig her i landet, og aktiveringstilbud kan ikke etableres i udlandet. I tilbud om aktivering efter aktiveringsloven kan der således ikke indgå ophold/aktiviteter i udlandet. Det skal bemærkes, at § 52 og § 77 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, hvorefter jobtræning og individuel jobtræning under visse betingelser kan etableres i udlandet, gælder for personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse og som derfor skal have tilbud af Arbejdsformidlingen.

Jobtræning

19. Jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads, når der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Det er en forudsætning, at udbetaling af løntilskud ikke må være konkurrenceforvridende.

20. Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. aktiveringslovens § 4 samt §§ 12 -14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. For at sikre at personer i jobtræning har samme retsstilling som øvrige ansatte - dog med de undtagelser der følger af loven med hensyn til fastsættelse af vederlaget og arbejdstiden - er det i aktiveringslovens § 4 fastlagt, at kontanthjælpsmodtagere i jobtræning er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

I kapitel 7 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats findes nærmere regler om jobtræning, bl.a. om etablering af tilbudene, løn og arbejdsvilkår, løntilskud til arbejdsgiveren, eventuel modydelse fra arbejdsgiveren, afgivelse af tilbud, merbeskæftigelse, klageregler mv. Der henvises herved til bilag 4, hvoraf bl.a. fremgår, at aftaler om jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads ikke kan indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996.

Løntilskuddet i forbindelse med jobtræning udgør 43,77 kr. (januar 1995) i timen og fastsættes for et år ad gangen regnet fra den 1. januar. Tilskuddet reguleres efter udviklingen i bruttolønnen, som indgår i beregningsgrundlaget for satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

21. Udover den forskel, at kommunerne har ansvaret for tilbud til kontanthjælpsmodtagere, og Arbejdsformidlingen har ansvaret for tilbud til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er der bl.a. følgende særlige bestemmelser for tilbud om jobtræning til kontanthjælpsmodtagere:

- Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere bestemmer kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren arbejdstiden.

- Jobtræning for kontanthjælpsmodtagere kan ikke ske i udlandet.

Individuel jobtræning

22. Individuel jobtræning kan etableres for ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsmarkedsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked. Der skal være tale om arbejde, som ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. I dette merbeskæftigelseskrav ligger, at en kontanthjælpsmodtager i individuel jobtræning ikke kan afløse en fastansat på orlov, når dette arbejde umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været udført som ordinært arbejde.

Når det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, som efter aktiveringsloven skal have tilbud om aktivering, beror det på kommunernes konkrete vurdering, hvilke ledige som tilhører målgruppen for individuel jobtræning. Det er således ikke på forhånd muligt at udpege bestemte grupper, men det kan dreje sig om f.eks. længerevarende ledige, personer med svag uddannelsesmæssig baggrund, unge uden nævneværdig erhvervserfaring mv. I skønnet over, om en kontanthjælpsmodtager kan få tilbud om individuel jobtræning, kan indgå kommunens faktiske muligheder for at etablere tilbud om jobtræning, jf. § 4 i aktiveringsloven og §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Etablering af og udbetaling af tilskud til individuel jobtræning må ikke være konkurrenceforvridende.

23. Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om individuel jobtræning på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. aktiveringslovens § 5 samt § 22 og § 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

I kapitel 8 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats findes nærmere regler om individuel jobtræning, bl.a. om etablering af tilbudene, løn og arbejdsvilkår, løntilskud til arbejdsgiveren, eventuel modydelse fra arbejdsgiveren, afgivelse af tilbud, klageregler mv. Der henvises herved til bilag 4, hvoraf bl.a. fremgår, at aftaler om individuel jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads ikke kan indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996.

24. Udover den forskel, at kommunerne har ansvaret for tilbud til kontanthjælpsmodtagere, og Arbejdsformidlingen har ansvaret for tilbud til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er der følgende særlige bestemmelser for tilbud om individuel jobtræning til kontanthjælpsmodtagere:

- Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere bestemmer kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren arbejdstiden.

- Individuel jobtræning for kontanthjælpsmodtagere kan ikke ske i udlandet.

- Ydelserne er forskellige, jf. pkt. 53 ff.

- Med undtagelse af lov om ferie, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion er kontanthjælpsmodtagere omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. I individuel jobtræning optjenes der således ikke ret til ferie og feriepenge, ligesom der ikke skal betales bidrag til ATP og AER. Dette har sammenhæng med, at ydelsen under aktivering hovedsagelig består af kontanthjælpen, som er fastsat ud fra personens individuelle forhold - og ikke ud fra konkrete forhold ved tilbudet.

25. Individuel jobtræning omfatter bl.a. de beskæftigelsesprojekter, følordningen og dele af ordningen med kommunal servicefunktion, der kunne etableres efter den tidligere lov om kommunal beskæftigelsesindsats. Reglerne om betaling, dvs. også den betaling, som f.eks. kan opkræves fra en privat husstand, findes i § 81 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Efter bestemmelsen kan der opkræves op til 25 kr. pr. time. Det kan besluttes, at der ikke skal opkræves betaling.

Jobrotation

26. En ledig kontanthjælpsmodtager kan ansættes i jobtræning med løntilskud som afløser for en beskæftiget, der er på orlov efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov.

En ledig kontanthjælpsmodtager, der afløser en beskæftiget på orlov, kan forud for ansættelsen kvalificeres til rotationsstillingen ved at deltage i uddannelse og evt. praktikforløb, for så vidt uddannelsen falder ind under de uddannelsesmuligheder, som findes i lov om kommunal aktivering. Der er således mulighed for at kombinere uddannelsesaktiviteter med jobtræning i offentlige og private virksomheder.

De nærmere regler er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, og der henvises til bilag 4.

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter

27. Kontanthjælpsmodtagere kan i følge § 6 få tilbud om deltagelse i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter kan kombineres f.eks. med tilbud om jobtræning og individuel jobtræning. Uddannelsesaktiviteterne efter § 6 ligger inden for de almindelige muligheder, der er for at kunne deltage i uddannelse samtidig med, at man modtager kontanthjælp, jf. bistandslovens § 40, stk. 3, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 13. marts 1995 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde. Efter bekendtgørelsen kan en kontanthjælpsmodtager med godkendelse af kommunalbestyrelsen deltage i den undervisning, som en person, der modtager dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven, kan deltage i.

28. De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 937 af 7. december 1993 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om kommunal aktivering, jf. bilag 1. Uddannelsesaktiviteterne omfatter følgende:

1. Kurser oprettet ifølge lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejds markedsuddannelser, herunder erhvervsforberedende kurser - EI- uddannelserne.

2. Undervisning i henhold til kap. 2 (produktionsskoler) og kap. 3 (daghøjskoler) i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

3. Undervisning i henhold til kap. 1 (ungdomsskoler) i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

4. Kurser i henhold til lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2 i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

5. Kurser i henhold til lov nr. 510 af 30. juni 1993 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

6. Vejlednings- og introduktionskurser, brancherettede kurser, kurser for indvandrere og flygtninge, samt kontakt- og informations ordninger for unge i henhold til § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

7. Kurser oprettet ifølge lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. for så vidt angår korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, pkt. 4 og 5 i lov nr. 508 af 30. juni 1993.

I punkt 3, 4 og 5 henvises til, at undervisningen skal være omfattet af § 10, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Henvisningen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere kan deltage i kurser under de i punkterne nævnte uddannelsesinstitutioner eller efter folkeoplysningsloven, hvis undervisningen er specielt tilrettelagt for ledige og har et beskæftigelsesfremmende sigte. Heri ligger bl.a., at undervisningen bør sigte på at introducere de ledige til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet eller supplere en allerede gennemført uddannelse.

29. Kurser oprettet ifølge lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder erhvervsforberedende kurser - EI-uddannelserne.

Der kan gives tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedskurser m.h.p. at forbedre kontanthjælpsmodtagerens beskæftigelsesmuligheder. Til kontanthjælpsmodtagere, som har behov for at supplere, vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer, så de er i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov, f.eks. personer som umiddelbart kan placeres på arbejdsmarkedet, men hvor en ansættelse forudsætter jobnære kvalifikationer, kan der gives tilbud om arbejdsmarkedsuddannelser.

Til kontanthjælpsmodtagere, som ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller som har været ledige gennem længere tid, kan der gives tilbud om erhvervsforberedende kurser - EI- uddannelserne.

30. Undervisning i henhold til kap. 2 (produktionsskoler) og kap. 3 (daghøjskoler) i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Til unge, som primært er interesseret i at arbejde, frem for at gå i gang med en uddannelse, kan kommunen vælge at give tilbud om ophold på en produktionsskole. Ophold på en produktionsskole giver mulighed for at forene praktisk arbejde med undervisning. Værkstedsarbejdet på produktionsskolen giver de unge muligheder for at få nogle praktiske erfaringer og reelle kvalifikationer, ligesom der ofte er lagt praktik på lokale virksomheder.

Til kontanthjælpsmodtagere, som har behov for at få styrket deres personlige udvikling, samt forbedret deres muligheder på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelsessystemet, kan kommunen give tilbud om deltagelse i daghøjskoleforløb. Daghøjskoleforløb giver ud over personlighedsudvikling mulighed for at udvikle deltagerens almene uddannelsesniveau, kreative evner samt deltage i praktikophold på virksomheder. Endvidere vil der i forløbet kunne ydes vejledning med henblik på at afklare vedkommendes beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige situation.

31. Undervisning i henhold til kap. 1 (ungdomsskoler) i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Der kan gives unge kontanthjælpsmodtagere tilbud om deltagelse i ekstraordinære kurser på ungdomsskoler. Det er dog en forudsætning, at undervisningen er tilrettelagt specielt for ledige og med henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme i uddannelse eller arbejde.

32. Kurser i henhold til lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2 i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

For at forbedre kontanthjælpsmodtageres muligheder for at komme i beskæftigelse eller uddannelse, kan kommunen give tilbud om deltagelse i kurser, som er oprettet med støtte fra folkeoplysningsloven. Det er dog en forudsætning, at kurserne er tilrettelagt specielt for ledige og har et beskæftigelsesfremmende sigte.

33. Kurser i henhold til lov nr. 510 af 30. juni 1993 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Der kan gives tilbud om deltagelse i kurser, som er etableret i tilknytning til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Også her er det en forudsætning, at kurserne er tilrettelagt specielt for ledige og har et beskæftigelsesfremmende sigte.

34. Vejlednings- og introduktionskurser, brancherettede kurser, kurser for indvandrere og flygtninge, samt kontakt- og informationsordninger for unge i henhold til § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30 juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Efter § 10, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. kan der med henblik på at bekæmpe arbejdsløsheden gives tilbud om deltagelse i vejlednings- og introduktionskurser, brancherettede kurser, kurser for indvandrere og flygtninge, samt kontakt- og informationsordninger for unge. Det er forudsat, at undervisningen har et beskæftigelsesfremmende sigte, således at undervisningen sigter på at introducere de ledige til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet.

Formålet med og indholdet i de enkelte tilbud fremgår af nedenstående:

Vejlednings- og introduktionskurser kan være rettet mod grupper af arbejdsløse, som har et fælles udgangspunkt. Kurserne kan indeholde almene, erhvervsforberedende og uddannelsesintroducerende elementer.

Formålet med de brancherettede kurser er at øge deltagernes muligheder for at opnå varig beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked, samt at motivere til yderligere uddannelse.

Kurserne tilrettelægges i lighed med vejlednings- og introduktionskurserne, men indeholder desuden en væsentlig del brancherettede elementer.

Kurser tilrettelagt specielt for indvandrere og/eller flygtninge (efter integrationsperioden under Dansk Flygtningehjælp) indeholder desuden som regel danskundervisning og orientering om danske samfundsforhold i relation til egen kulturbaggrund samt introduktion til almen voksenuddannelse.

Kommuner og amtskommuner kan endvidere iværksætte eller yde tilskud til kontakt- og informationsordninger mv. for unge, som f.eks. kan etableres som et rådgivnings- og informationskontor eller som et mødested i tilknytning til andre uddannelsesmæssige foranstaltninger.

35. Kurser oprettet ifølge lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. for så vidt angår korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, pkt. 4 og 5 i lov nr. 508 af 30. juni 1993.

Til kontanthjælpsmodtagere, som er uddannelsesorienterede, kan der med henblik på at fremme den lediges uddannelses- eller beskæftigelsesmuligheder gives tilbud efter lov om åben uddannelse for så vidt angår korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Da kurserne er tilrettelagt med udgangspunkt i de enkelte uddannelsesinstitutioners uddannelsestilbud, vil kurserne bl.a. kunne bruges til en afklaring af den lediges uddannelsesønsker, idet de herved kan få et indblik i uddannelsens indhold.

Erhvervsgrunduddannelse (egu) og Den Fri Ungdomsuddannelse

36. Ved lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er der mulighed for at tilbyde mindre bogligt indstillede unge, som ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, en uddannelse, hvor der i højere grad er lagt vægt på praktiske færdigheder.

Ved lov om den fri ungdomsuddannelse er der givet unge mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb af normalt 2 års varighed sammensat af mindst 3 forskellige uddannelsesdele.

I begge uddannelser kan indgå elementer og dele, der også kan indgå i aktiveringstilbudene efter aktiveringsloven. Hverken en erhvervsgrunduddannelse eller en fri ungdomsuddannelse kan indgå som tilbud efter eller finansieres af aktiveringsloven.

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb

37. Særligt tilrettelagte aktiverende forløb, jf. § 7, kan være tilbud, der ikke kan indpasses under tilbudene efter §§ 4 - 6, f.eks. særligt tilrettelagte vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser og andre lignende forløb, hvor beskæftigelses- og uddannelseselementerne er tæt forbundet såvel tidsmæssigt som indholdsmæssigt.

Der kan også være tale om forløb efter §§ 4 - 6. Som eksempel kan nævnes aktiviteter, hvori indgår korte forløb hos forskellige private arbejdsgivere og kommunale institutioner, evt. suppleret med vejledningsperioder. Sådanne tilbud kan være uhensigtsmæssige at tilrettelægge ved brug af de traditionelle instrumenter, fordi ydelserne er forskellige for de enkelte delforløb.

Ved aktiviteter, hvis indhold grænser op til overenskomstdækkede arbejdsområder, anbefales det, at kommunen afklarer med involverede faglige organisationer, hvad det er for opgaver, kontanthjælpsmodtagere kan tage sig af.

38. Ordninger, der har været godkendt i henhold til den tidligere bestemmmelse i bistandslovens § 138 d, kan videreføres uden fornyet godkendelse som særligt tilrettelagte aktiverende forløb.

Frivillige og ulønnede aktiviteter

39. Efter bestemmelsen i § 8 kan kontanthjælpsmodtagere deltage i frivillige og ulønnede aktiviteter af samfundsmæssig betydning. Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne herom fra ungdomsydelsesordningen i bistandsloven indtil den 1. januar 1994. Kommunalbestyrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde, hvilke aktiviteter der kan godkendes. Det forudsættes, at aktiviteten sker inden for rammerne af et veldefineret projekt, organisation eller forening, og at der er tale om samfundsrelevante aktiviteter i bred forstand, f.eks. sociale, kulturelle, idrætsmæssige, miljømæssige, kommunikationsmæssige eller tilsvarende områder. Hobbyprægede eller studiekredsmæssige aktiviteter kan ikke godkendes. At der er tale om frivillig aktivering betyder, at modtageren har mulighed for at afslå at deltage og derfor har ret til et andet tilbud.

40. Kommunalbestyrelsen har efter § 8 også mulighed for at godkende deltagelse i uddannelsesmæssige aktiviteter. Det er en forudsætning, at uddannelsesaktiviteterne opfylder betingelserne i Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde. Ved godkendelsen bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om uddannelsen har et beskæftigelses- eller uddannelsesmæssigt perspektiv for den enkelte, samt at det kan dokumenteres, at vedkommende følger undervisningen.

41. For unge under 25 år er det ved aktivering efter § 8 en forudsætning, at aktiviteten/undervisningen har et omfang svarende til mindst 30 timer om ugen. Hvis aktiveringen ikke har en varighed på 6 måneder, må kommunalbestyrelsen ved supplerende tilbud sikre, at der samlet bliver 6 måneders aktivering.

VI. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere under 25 år

Hvornår skal tilbud gives?

42. Unge under 25 år skal efter reglerne i § 9 have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp. Fristen på 13 uger kan fraviges når:

a) Kommunalbestyrelsen skønner, at den unge bør deltage i et vejlednings- og introduktionsprogram, der, jf. § 3, stk. 2, kan vare indtil 6 uger. Visitationsperioden forlænges svarende til varigheden af programmet.

b) Kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 9, stk. 3 udsætter tidspunktet for, hvornår tilbudet skal påbegyndes, fordi den unge varetager forsørgelsen af et barn. Beslutningen om udsættelse skal være begrundet i hensynet til barnets forhold og kontanthjælpsmodtagerens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation. Aktiveringen kan længst udsættes til efter, at der i 12 sammenhængende måneder er modtaget kontanthjælp.

Unge under 25 år, der skal have det første aktiveringstilbud efter lovens § 9, er efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 157 af 10. marts 1995 om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere mv. ikke berettiget til at vælge orlov til pasning af børn. Dette gælder dog ikke, hvis kommunalbestyrelsen efter lovens § 9, stk. 3 har truffet beslutning om at udsætte tidspunktet for påbegyndelsen af den unges første aktiveringstilbud.

En ung under 25 år, der har afsluttet det første aktiveringstilbud, har mulighed for at holde orlov til børnepasning.

Omfang og varighed af tilbudet

43. Det følger af § 10, stk. 1, at et aktiveringstilbud til unge under 25 år skal omfatte mindst 30 timer om ugen og have en varighed på 6 måneder. Kravet om mindst 30 timer pr. uge gælder også i forhold til de pligtmæssige tilbud, der er påbegyndt inden 1. juli 1995, men som først afsluttes efter denne dato.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de unge skal have tilbud, der rækker videre end det pligtmæssige tilbud, det vil sige både flere timer om ugen og i en længere periode. I den forbindelse henstilles det, at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang giver aktiveringstilbud på 37 timer om ugen.

Når der er tale om tilbud uden for det pligtmæssige tilbud, fastsættes aktiveringsomfanget af kommunalbestyrelsen.

Begynder den unge uddannelse, eller får den unge almindeligt lønarbejde inden udløbet af den pligtmæssige periode, suspenderes perioden i op til 6 måneder. Bliver den unge på ny ledig inden de 6 måneder og søger om hjælp, skal den unge hurtigst muligt have et aktiveringstilbud i den resterende del af de 6 måneder, forudsat at pågældende ikke ved det nye ansøgningstidspunkt er fyldt 25 år.

Sygdom under aktiveringsforløbet kan bevirke, at 6 måneders- perioden forlænges med det antal sygedage, den unge har haft.

En forlængelse af aktiveringsperioden kan også komme på tale i forbindelse med ferielukning. Ved korterevarende ferielukning i f.eks. 3 uger kan der gives et andet tilbud i ferieperioden. Udbetales der i stedet kontanthjælp i ferieperioden, skal der ske en forlængelse af aktiveringsperioden svarende til ferielukningen. Drejer det sig om en længerevarende ferielukning f.eks. i en skoleferie på 7 uger, skal der i ferieperioden gives et andet tilbud.

Aktiveringsfri periode

44. Som noget nyt er der indført ret til en aktiveringsfri periode på mindst 1 måned årligt for kontanthjælpsmodtagere, der deltager i længerevarende aktiveringstilbud og som ikke under aktiveringen er omfattet af lov om ferie.

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 3 har kommunalbestyrelsen en pligt til at sikre, at der indlægges en pause i aktiveringsforløbet, således at den samlede varighed af tilbud ikke overstiger 11 måneder inden for de seneste 12 måneder. Retten til den aktiveringsfri periode omfatter tilbud efter lovens §§ 5-8, dvs. tilbud i form af individuel jobtræning, særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb og frivillige og ulønnede aktiviteter. Det har ikke betydning for retten til at holde den aktiveringsfri periode, at aktiveringstilbudet har et omfang, der er mindre end fuld sædvanlig arbejdstid.

Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at placeringen af den aktiveringsfri periode i aktiveringsforløbet sker efter aftale med kontanthjælpsmodtageren. Der kan i den aktiveringsfri periode udbetales kontanthjælp efter bistandsloven, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmålet om udbetaling af kontanthjælp under ophold uden for landets grænser i den aktiveringsfri periode skal bedømmes efter bistandslovens regler ud fra opholdets karakter m.v.

I tilbud om aktivering, der er påbegyndt inden 1. juli 1995, men som først afsluttes efter denne dato, skal der ske medregning af den del af aktiveringsperioden, der ligger før 1. juli 1995.

Ret til nyt tilbud

45. Er et aktiveringstilbud gennemført, og er der i en periode ikke udbetalt kontanthjælp, vil den unge under 25 år, hvis pågældende påny bliver berettiget til kontanthjælp, være omfattet af reglerne om aktivering efter § 9. En kontanthjælpsfri periode, der normalt mindst bør have et omfang på 1 måned, bevirker således, at den unge på ny får ret og pligt til et aktiveringstilbud.

Hvis den unge efter afslutningen af aktiveringstilbudet igen skal have udbetalt kontanthjælp, skal der foretages en ny kontanthjælpsberegning efter de på dette tidspunkt gældende regler herom. Ydelserne i aktiveringstilbudet giver ikke i sig selv den unge ret til at få hjælpen beregnet efter reglerne for personer over 25 år, jf. § 10, stk. 3.

Efter bestemmelsen i § 11 har den unge ret til at få et nyt aktiveringstilbud, når der på grund af ledighed er udbetalt kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder. Det er en betingelse, at den unge ikke i løbet af 3 måneders-perioden har deltaget i et tilbud efter aktiveringslovens regler.

En ung kan i kraft af et aktiveringstilbud have haft en indtjening, der bevirker at pågældende ikke er berettiget til kontanthjælp umiddelbart efter afslutningen af tilbudet. Perioder, hvor forsørgelsen er dækket af en indtjening i et aktiveringstilbud, og hvor pågældende ikke samtidig deltager i aktivering eller har ordinær beskæftigelse mv., sidestilles med en kontanthjælpsperiode i relation til 3 måneders-reglen.

Bestemmelsen i § 11 forhindrer ikke, at den unge får tilbud før der er gået 3 måneder.

Supplerende beskæftigelse

46. Unge under 25 år kan under aktiveringstilbudet have supplerende beskæftigelse under forudsætning af, at bibeskæftigelsen ikke er til hinder for, at den unge passer den tilbudte aktivitet. Hvis indtægten fra bibeskæftigelsen overstiger den kontanthjælp, pågældende ellers ville være berettiget til, bortfalder tilbudet om aktivering.

I tilbud om jobtræning, hvor der udbetales overenskomstmæssig løn, skal indtægten fra bibeskæftigelsen ikke fratrækkes i ydelsen.

I tilbud, hvor der udbetales aktiveringsydelse/oplæringsydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, fradrages indtægten i ydelsen efter reglerne i § 38 i bistandsloven. Den særlige regel i § 38, stk. 4, om fradragsfrie indtægter finder også anvendelse.

VII. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år

47. Til kontanthjælpsmodtagere over 25 år har kommunalbestyrelsen, jf. § 13, pligt til at give - og modtageren ret til at få - et tilbud om aktivering efter kapitel 3. Tilbudet skal påbegyndes senest efter en sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp efter § 37 og/eller § 37 a i bistandsloven.

Kontanthjælpsmodtagere over 25 år har ret til et tilbud om aktivering. Der regnes med sammenhængende perioder med kontanthjælp, og det vil sige, at hvis udbetalingen af kontanthjælp i en periode afbrydes -normalt mindst 1 måned - begynder en ny 12 måneders periode. Standses udbetalingen af kontanthjælp, fordi pågældende under aktivering modtager en ydelse efter aktiveringsloven, sidestilles disse ydelser med udbetaling af kontanthjælp. Det betyder f.eks., at når en over 25-årig har gennemført et aktiveringsforløb, og pågældende derefter igen modtager kontanthjælp, har vedkommende ikke ret til et nyt aktiveringstilbud, med mindre der i en periode ikke udbetales kontanthjælp, og der herefter er modtaget kontanthjælp i sammenhængende 12 måneder.

Varighed af aktiveringstilbudet mv.

48. Der er ikke i loven fastsat rammer for tilbudets ugentlige omfang, eller hvor lang tid det skal strække sig over. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der prioriterer og beslutter, hvorledes ordningen konkret skal gennemføres i kommunen, f.eks. med hensyn til omfang, varighed og indhold i tilbudene.

Gruppen af kontanthjælpsmodtagere over 25 år udgør ikke en ensartet gruppe. Det er derfor vigtigt, at tilbudene med hensyn til indhold, længde, timer pr. uge mv. er varierede og fleksible, således at den enkelte modtagers individuelle behov og forudsætninger kan imødekommes. Nogle kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, vil f.eks. umiddelbart kunne indgå i og have gavn af tilbud om jobtræning i op til 37 timer om ugen. Andre, som har problemer ud over ledighed, og som ikke kan forventes at kunne arbejde på fuld tid, kan - i første omgang - have gavn af et mindre krævende tilbud om aktivering. Det kan f.eks. være et tilbud om individuel jobtræning med aktivering nogle timer om ugen i en lokal forening eller lign.

Aktiveringstilbudet bør tilrettelægges ud fra de ønsker og mål, som er beskrevet i pågældendes handlingsplan, evt. med en efterfølgende justering. Det bør tilstræbes, at der er flere tilbud at vælge imellem, jf. § 2, stk. 2.

Aktiveringsfri periode

49. Kontanthjælpsmodtagere over 25 år har efter samme regler som for kontanthjælpsmodtagere under 25 år ret til en aktiveringsfri periode, når der er tale om deltagelse i længerevarende aktiveringstilbud. Der henvises til pkt. 44.

Supplerende beskæftigelse

50. Kontanthjælpsmodtagere over 25 år kan have supplerende beskæftigelse under forudsætning af, at bibeskæftigelsen ikke er til hinder for, at vedkommende passer den tilbudte aktivitet. Hvis indtægten fra bibeskæftigelsen overstiger den kontanthjælp, vedkommende ellers ville være berettiget til, bortfalder tilbudet om aktivering.

I tilbud om jobtræning, hvor der udbetales overenskomstmæssig løn, skal indtægten ikke fratrækkes i ydelsen.

I tilbud, hvor der udbetales aktiveringsydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, fradrages indtægten i ydelsen efter reglerne i § 38 i bistandsloven. Den særlige regel i § 38, stk. 4, om fradragsfrie indtægter finder også anvendelse.

VIII. Ydelser under tilbud om aktivering

Vejlednings- og introduktionsprogram

51. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, udbetales aktiveringsydelse, jf. § 18. Aktiveringsydelsen beregnes efter reglerne om kontanthjælp i bistandslovens § 37 og § 37 a.

Jobtræning

52. Til kontanthjælpsmodtagere i jobtræning efter § 4 udbetales en løn, der svarer til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 14, stk. 1. I jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time eksklusive feriepenge mv. Den maksimale timeløn, der reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer, udgør pr. 1. april 1995 82,94 kr.

Såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der ydes supplerende kontanthjælp efter bistandsloven.

Individuel jobtræning

53. Til kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning efter § 5 udbetales aktiveringsydelse og beskæftigelsestillæg, jf. § 15, stk. 1 og 2.

Til unge under 25 år i individuel jobtræning udbetales aktiveringsydelsen som oplæringsydelse, jf. § 15, stk. 4.

54. Aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen beregnes efter reglerne om kontanthjælp i bistandsloven. Dette betyder, at modtageren skal have en ydelse, som svarer til, hvad der ville kunne udbetales efter bistandslovens § 37 (bruttokontanthjælp) og § 37 a (særlig støtte). Ydelsen beregnes således på samme måde som kontanthjælpen, f.eks. med hensyn til fradrag for indtægter, betydning af formue mv. Bestemmelsen i bistandslovens § 38, stk. 4 finder også anvendelse.

Selv om aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen beregnes efter bistandslovens kontanthjælpsregler, er der tale om en ydelse efter aktiveringsloven. Da ydelsen er forbundet med aktivering, udbetales ydelsen uden tilbagebetalingspligt.

Aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen udgør som minimum et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge udeboende under 25 år. (Aldersgrænsen i bistandsloven for kontanthjælpens ungesatser hæves fra 23 år til 25 år med virkning fra 1. juli 1995. Efter bistandslovens overgangsbestemmelse vil unge under 25 år, der modtager kontanthjælp den 1. juli 1995, dog bevare den hjælp, som de efter de hidtidige regler har været berettiget til).

Det ugentlige antal timer i den individuelle jobtræning har ikke betydning for størrelsen af aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen.

55. Der udbetales et beskæftigelsestillæg på 15 kr. pr. time udover aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen. Beskæftigelsestillægget reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.lov om en satsreguleringsprocent.

56. Den samlede ydelse i form af beskæftigelsestillægget og bruttokontanthjælpens andel af aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen er begrænset af et loft på 65,80 kr. pr. time. Heri ligger, at beskæftigelsestillægget nedsættes med det beløb, hvormed summen af tillægget og den del af aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen, der er beregnet efter bistandslovens § 37 - dvs. efter fradrag for pågældendes og en evt. ægtefælles indtægter - overstiger loftet på 65,80 kr. pr. time. Anvendelsen af loftsbeløbet kan betyde, at beskæftigelsestillægget helt falder bort. Der skal dog altid udbetales en ydelse, som mindst svarer til den kontanthjælp pågældende er berettiget til og mindst en ydelse svarende til satsen for unge udeboende under 25 år.

Til brug for beregningen af beskæftigelsestillæggets størrelse skal der foretages en omregning fra månedsbeløb til timebeløb af den del af aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen, der er beregnet efter bistandslovens § 37. Ved omregningen anvendes det antal månedlige timer (opgjort som ugentlige timer gange 4,33), som aktiveringstilbudet omfatter.

Loftsbeløbet på 65,80 kr. pr. time reguleres en gang om året den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

57. Der skal ikke beregnes og betales feriepenge, ATP-bidrag og AER-bidrag af ydelserne i individuel jobtræning. Dette følger af lovens § 5, stk. 3, hvorefter kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning ikke er omfattet af lov om ferie, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Der kan ikke ydes overenskomstmæssige vederlag i tilknytning til aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen og beskæftigelsestillægget.

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen og beskæftigelsestillægget, jf. pkt. 62.

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb og frivillige og ulønnede aktiviteter

58. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter § 6, i særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7 eller i frivillige og ulønnede aktiviteter efter § 8, udbetales der aktiveringsydelse, jf. § 18. Aktiveringsydelsen beregnes efter reglerne om kontanthjælp i bistandslovens § 37 og § 37 a.

Godtgørelse efter § 20

59. Godtgørelsen efter § 20 på op til 1.000 kr. om måneden har til formål at bidrage til dækning af kontanthjælpsmodtagerens udgifter ved deltagelsen i aktiveringen, dvs. udgifter til transport, arbejdstøj og lignende.

Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal udbetales en godtgørelse og skal i den forbindelse træffe en konkret begrundet beslutning om, hvad ydelsen skal godtgøre. Der kræves ikke dokumentation for anvendelsen af godtgørelsen, f.eks. dokumentation for slid på arbejdstøj.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. tilrettelægge ordninger, hvorefter godtgørelsen for så vidt angår transport varierer ud fra gennemsnitlige udgifter hertil i lokalområdet, og/eller beslutte, at der ydes godtgørelse i aktiveringstilbud, hvor der typisk er et særligt slid på arbejdstøj mv. Det er også sigtet med ordningen om godtgørelse, at kommunalbestyrelsen, i lighed med den tidligere forsøgsordning i bistandslovens § 138 d, kan tilrettelægge ordninger, hvor der udbetales en fast mindre godtgørelse til de aktiverede.

60. Godtgørelsen kan udbetales til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2 eller i et aktiveringstilbud efter §§ 6-8, dvs. særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb og frivillige og ulønnede aktiviteter.

Godtgørelsen kan tilsvarende udbetales til kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning efter § 5. Dette forudsætter dog, at udgifterne ved deltagelsen i aktiveringen ikke i rimeligt omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 15, stk. 2. Dette kan være tilfældet, hvis aktiveringstilbudet kun omfatter et begrænset ugentligt timetal, eller hvis beskæftigelsestillægget er faldet bort på grund af loftet over ydelsens størrelse i individuel jobtræning.

Godtgørelsen er skattepligtig og medfører ikke fradrag i ydelserne efter aktiveringsloven. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelsen, jf. pkt. 62.

IX. Skattepligt, arbejdsmarkedsbidrag, sygedagpenge,

ferie, arbejdsskade, flytning til ny kommune

61. Når der under aktivering udbetales en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, behandles ydelsen skattemæssigt på samme måde som kontanthjælp efter § 37 og § 37 a i bistandsloven. Det betyder, at den del af ydelsen, som modsvares af bruttokontanthjælpen er skattepligtig, mens den del, som modsvares af ydelsen efter § 37 a er skattefri. Dette gælder også for igangsætningsydelse. Der henvises til ligningslovens § 7 j.

Godtgørelser efter § 20 er skattepligtige. Det samme gælder løn i jobtræning efter § 4 og beskæftigelsestillæg i individuel jobtræning efter § 5.

62. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen. Der betales heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelsen efter § 20 eller af beskæftigelsestillægget i individuel jobtræning. Der henvises til § 8, stk. 4 i lov om arbejdsmarkedsfonde.

For så vidt angår igangsætningsydelsen har Skatteministeriet (afgørelse af 13. december 1994) fastlagt, at denne ydelse indgår i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde, dvs. at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af igangsætningsydelsen.

63. De almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder anvendelse ved beskæftigelse i jobtræning eller i individuel jobtræning. Har deltageren ikke ret til dagpenge efter denne lov, vil der i tilfælde af sygdom eller barsel kunne ydes kontanthjælp efter de almindelige regler. I individuel jobtræning kan der dog eventuelt i stedet for dagpenge eller kontanthjælp udbetales aktiveringsydelse/oplæringsydelse, når der er tale om kortere sygdomsperioder f.eks. af under 1 uges varighed.

Der er ved jobtræning mulighed for at holde ferie efter reglerne i ferieloven. Under ferieperioden kan der ikke ydes kontanthjælp. Ved individuel jobtræning gælder ferielovens regler ikke, jf. pkt. 24 og 57.

Aktiveringsloven har ikke regler om forsikrings- og erstatningsspørgsmål i tilfælde, hvor kontanthjælpsmodtagere pådrager sig personskade i forbindelse med et aktiveringstilbud. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt lov om forsikring mod følger af arbejdsskade - eller muligvis anden offentlig tilvejebragt erstatningsordning - kan finde anvendelse.

Under gennemførelsen af aktiveringstilbuddene, jf. pkt. 16, vil de pågældende være omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven i alle de situationer, hvor aktiviteten må anses for arbejde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Det vil for det første sige situationer, hvor den pågældende må anses for antaget til udførelse af et arbejde. Også i situationer, hvor der ikke foreligger et egentligt antagelsesforhold, men hvor den pågældende udfører arbejde af værdi for en virksomhed, forening eller lignende, vil pågældende være omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven efter et nyttekriterium.

Afgørende for placeringen af arbejdsgiveransvaret er, hvem der har ret til at lede arbejdets udførelse, herunder navnlig at antage og afskedige den ansatte, give instruktioner vedrørende arbejdets udførelse og føre tilsyn med udførelsen af selve arbejdet.

Specielt f.s.v. angår praktik i forbindelse med aktivering, vil der være mulighed for at henføre en skade under den af staten tilvejebragte erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering, som henhører under Arbejdsmarkedsstyrelsens ressort.

Anmeldelse efter arbejdsskadeforsikringsloven skal foretages af arbejdsgiveren til dennes arbejdsskadeforsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 45.

Flytning til en anden kommune

64. Reglerne om opholdskommune i bistandsloven gælder også for aktiveringsloven. Opholdskommunen er forpligtet til at give tilbud mv. efter aktiveringsloven. Når en kontanthjælpsmodtager, der er aktiveret i et tilbud, flytter og får ny opholdskommune, overtager den nye opholdskommune forpligtelserne efter aktiveringsloven, jf. bistandsloven. Den hidtidige opholdskommune har således ikke længere pligt til at sørge for et aktiveringstilbud, og dette gælder, uanset om kontanthjælpsmodtageren efter flytningen fortsat bor således, at afstanden til det igangværende aktivitetstilbud ikke forhindrer fortsat deltagelse. I forbindelse med en flytning vil det til brug for opgørelsen af pligtperioden i et aktiveringstilbud kunne være nødvendigt, at den nye opholdskommune kontakter fraflytningskommunen med henblik på oplysning om den forudgående del af pligtperioden.

65. Der er ikke noget i vejen for, at de involverede kommuner aftaler, at kontanthjælpsmodtageren kan fortsætte et igangværende aktivitetsforløb, hvilket i en række tilfælde kan være hensigtsmæssigt. En sådan aftale kan også være begrundet i hensynet til en arbejdsgiver, som af fraflytningskommunen har fået tilsagn om løntilskud til en konkret kontanthjælpsmodtager i en vis periode, dog forudsat at fortsat ansættelse ikke forhindres på grund af afstanden mellem arbejdsstedet og den nye bopæl. Fsv. angår forholdet til private arbejdsgivere afgøres spørgsmålet om, hvorvidt kontanthjælpsmodtageren kan opsige sin stilling ved en flytning, ikke af aktiveringsloven, men af de arbejdsretlige bestemmelser, som gælder for det konkrete arbejdsforhold. Det kan anbefales, at aftaler, en kommune indgår om løntilskud, angiver om kommunens tilsagn er betinget af, at kontanthjælpsmodtageren i støtteperioden vedblivende bor (har opholdskommune) i kommunen.

Det anbefales, at der lokalt/regionalt indgås (ramme)aftaler om, hvordan kommunerne i flyttesituationer finder frem til, om det vil være mest hensigtsmæssigt, at kontanthjælpsmodtageren får et nyt aktiveringstilbud i den nye kommune eller om fraflytningskommunen - evt. mod aftalemæssig refusion - fortsat bør aktivere pågældende.

X. Igangsætningsydelsen

66. Igangsætningsydelse kan efter § 21 udbetales til kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed. Ydelsen kan udbetales i op til 2« år. Det er ikke muligt at bevilge ydelsen for en kortere periode.

En kontanthjælpsmodtager har efter § 21, stk. 1 ret til at få udbetalt igangsætningsydelse, når ansøgeren i sammenhængende 9 måneder har modtaget kontanthjælp (§ 37 og/eller § 37 a) efter bistandsloven. Herudover kan kommunalbestyrelsen efter § 21, stk. 2 bevilge igangsætningsydelse, når der er modtaget kontanthjælp efter bistandsloven i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder og mindre end 9 måneder. Udbetaling af aktiveringsydelse/oplæringsydelse efter aktiveringslovens regler kan ikke sidestilles med udbetaling af kontanthjælp i relation til 9 måneders-reglen og 3 måneders-reglen.

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år har i almindelighed ikke mulighed for at få udbetalt igangsætningsydelse. Dette følger af, at unge under 25 år efter lovens § 9, stk.1 har pligt til at påbegynde et aktiveringstilbud senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp, jf. dog bestemmelsen i § 9, stk. 3 om udsættelse af tidspunktet for påbegyndelsen af tilbudet.

Udbetaling af igangsætningsydelse kan ikke kombineres med udbetaling af etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der kan heller ikke til modtagere af igangsætningsydelse udbetales etableringshjælp efter bistandslovens § 43, stk. 10.

67. Igangsætningsydelsen udgør en fast månedlig ydelse på 50 pct. af den senest udbetalte kontanthjælp, dvs. halvdelen af den senest beregnede bruttokontanthjælp efter bistandslovens § 37 og halvdelen af den senest beregnede støtte efter bistandslovens § 37 a. Indtægter fra den selvstændige virksomhed fratrækkes ikke i igangsætningsydelsen. Det er en forudsætning for udbetaling af ydelsen, at modtageren ikke får lønindtægter ved siden af eller i stedet for indtægter fra virksomheden.

At igangsætningsydelsen er en fast ydelse betyder, at den ikke ændres, selv om modtagerens forhold ændres på en sådan måde, at dette ville have indvirket på kontanthjælpens størrelse. Indtægter af anden art end lønindtægt skal således ikke fratrækkes i igangsætningsydelsen. Det har heller ikke konsekvenser for ydelsens størrelse, at modtageren skifter forsørgerstatus, eller at der foretages ændringer i satserne for kontanthjælpen.

Udbetaling af igangsætningsydelsen er betinget af, at modtageren etablerer og driver selvstændig virksomhed. Det kan derfor kræves, at modtageren dokumenterer etableringen, eksempelvis i form af momsregistrering, samt driften af virksomheden. Det er desuden en forudsætning, at modtageren personligt deltager i driften af virksomheden. I tilfælde af fravær fra virksomheden f.eks. i forbindelse med sygdom må det afhænge af fraværsperiodens længde, om modtageren fortsat kan anses for personligt at deltage i virksomhedens drift. Ydelsen kan ikke udbetales til personer, der er indsat til afsoning, jf. afgørelse af 31. marts 1995 fra Den Sociale Ankestyrelse.

68. Der er ikke i loven fastsat særlige bestemmelser om beregning af igangsætningsydelse til gifte personer.

Hvis kun den ene ægtefælle er berettiget til kontanthjælp, beregnes igangsætningsydelsen som halvdelen af den senest udbetalte kontanthjælp.

Hvis begge ægtefæller er berettiget til kontanthjælp, må der ved beregningen af igangsætningsydelsens størrelse til den ene ægtefælle tages udgangspunkt i ægtefællernes samlede kontanthjælp, dvs. den udmålte kontanthjælp efter § 37, evt. med særlig støtte efter § 37 a, og med fradrag af ægtefællernes samlede indtægter. Igangsætningsydelsen beregnes som halvdelen af pågældendes andel af ægtefællernes udbetalte kontanthjælp.

Beregning af kontanthjælpen til den anden ægtefælle foretages efter de sædvanlige regler for gifte personer, dvs. at bestemmelserne i bistandslovens § 37, stk. 5 og § 38, stk. 3 ikke finder anvendelse. Ved beregningen af hjælpen fratrækkes ægtefællernes indtægter, herunder også igangsætningsydelsen og eventuelle andre indtægter, der knytter sig til den selvstændige virksomhed. Får den ægtefælle, der modtager kontanthjælp, senere arbejde, skal arbejdsindtægten ikke fratrækkes i igangsætningsydelsen, idet denne ydelse er en fast ydelse. .

Eksempel:

Ægtefælleberegning (kontanthjælp) 10.000 kr. Igangsætningsydelse (10.000 kr./4) 2.500 kr.

Herefter foretages en ny kontanthjælpsberegning for den

ægtefælle, der ikke modtager igangsætningsydelse:

Ægtefælleberegning (kontanthjælp) 10.000 kr.

- indtægter, dvs.:

Igangsætningsydelse -2.500 kr. Evt. indtægter fra virksomheden -1.000 kr. Til udbetaling 6.500 kr.

Tilskud til iværksættere

69. Modtagere af igangsætningsydelse kan søge om tilskud til iværksættere, jf. lov om tilskud til iværksættere. Ordningen giver mulighed for at få tilskud til udgifter til rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter, som dækker op til 70 pct. af afholdte udgifter inden for en ramme på i alt 30.000 kr. inden for 2 år efter godkendelse af en forretningsplan. Endvidere kan der inden for rammen på 30.000 kr. gives tilskud på indtil 3.000 kr. i forbindelse med udarbejdelse af en forretningsplan. Forudsætningen for at få tilskud efter lov om tilskud til iværksættere - udover de 3.000 kr. til udarbejdelse af en forretningsplan - er, at der er udarbejdet en realistisk forretningsplan, samt at denne er godkendt af Erhvervsfremme Styrelsen, Erhvervsministeriet efter indstilling fra etableringsvejlederne.

XI. Klageregler, afslag på tilbud mv.

70. I dette afsnit beskrives regler om klagemuligheder, konsekvenser af at en ydelse er ydet med urette, afslag på tilbud samt konsekvenser af uberettiget udeblivelse fra tilbud.

Klageregler

71. Det fremgår af § 23, at kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager har ret til at modtage tilbud om aktivering efter lovens kapitel 3 eller udbetaling af igangsætningsydelse, kan indbringes for de sociale klagemyndigheder. Klagemyndighederne kan således tage stilling til, om en person opfylder betingelserne for at have ret til at modtage et aktiveringstilbud, f.eks. betingelsen om at have modtaget kontanthjælp i sammenhængende 12 måneder for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere over 25 år.

I § 23, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at klager over størrelsen af ydelser efter lovens § 15, § 18 og § 21 kan indbringes for de sociale klagemyndigheder, dvs. klager vedrørende aktiveringsydelse, oplæringsydelse, beskæftigelsestillæg og igangsætningsydelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter lovens § 2, stk. 3 om en kontanthjælpsmodtagers ret til en aktiveringsfri periode kan ligeledes indbringes for de sociale klagemyndigheder.

Klager over lønnen ved ansættelse i jobtræning efter § 4 afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Det følger af § 22, stk. 2, at kommunalbestyrelsens beslutning om, at der i forbindelse med en kontanthjælpsmodtagers uberettigede udeblivelse fra et aktiveringstilbud skal foretages fradrag i beskæftigelsestillægget efter § 15, stk. 2 eller i godtgørelsen efter § 20 kan indbringes for de sociale klagemyndigheder. Derimod kan selve tildelingen af godtgørelsen efter § 20 ikke indbringes for de sociale klagemyndigheder.

72. Det er i § 23, stk. 2, fastsat, at kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af tilbud om aktivering ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det betyder, at de sociale klagemyndigheder ikke kan behandle en klage over indholdet i et eller flere tilbud, en kontanthjælpsmodtager får. Klagemyndigheden kan dog i forbindelse med sager om afslag på kontanthjælp efter bistandsloven, jf. § 40, stk. 1, nr. 1, tage stilling til, om et tilbud er rimeligt, jf. nærmere nedenfor i pkt. 75.

Ydelser modtaget med urette

73. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling, hvis ydelser efter loven er udbetalt til en person, som har undladt at give oplysninger som krævet efter § 18 i bistandsloven, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser efter aktiveringsloven. Dette følger af, at der i § 2, stk. 4, henvises til reglerne i bistandslovens kap. 6.

Som eksempel kan nævnes en situation, hvor en person giver bevidst urigtige oplysninger om sine indtægtsforhold. Hvis oplysningerne havde været korrekte, ville pågældende ikke være berettiget til kontanthjælp og dermed heller ikke have ret til et aktiveringstilbud efter aktiveringsloven. Kommunalbestyrelsen skal i denne situation træffe beslutning om tilbagebetaling, og det gælder enhver ydelse, som modtageren har fået, fordi pågældende har undladt at give oplysninger som krævet efter bistandslovens § 18.

Afslag på tilbud

74. Afslår en kontanthjælpsmodtager et tilbud om aktivering, fremgår det af § 22, at kommunalbestyrelsen afgør, hvilke konsekvenser dette skal have for ret til at modtage kontanthjælp efter bistandsloven.

Henvisningen til bistandsloven omfatter bl.a. § 40, stk. 1, hvoraf fremgår, at det er en forudsætning for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren og en eventuel ægtefælle har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Står et rimeligt tilbud om aktivering åbent, og foreligger der ikke omstændigheder, der i følge bistandslovens § 40 bevirker, at modtageren har udnyttet sine arbejdsmuligheder, kan der ikke ydes kontanthjælp. Hvis tilbudet ikke længere er åbent, følger det af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kontanthjælpen skal ydes med tilbagebetalingspligt.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om at stoppe for udbetaling af kontanthjælp, eller at denne skal ydes med tilbagebetalingspligt, kan indbringes for de sociale klagemyndigheder. Såfremt der opstår sådanne situationer, anbefales det, at den, som afslår et aktiveringstilbud, får lejlighed til at redegøre for, hvorfor pågældende ikke vil modtage tilbudet, og at denne redegørelse sammen med kommunens begrundelse for afgørelsen indgår ved behandling af klagen.

Med hensyn til skat, når hjælp ydes med tilbagebetaling, henvises til pkt. 12 i Socialministeriets vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven.

Særligt om bistandslovens § 40, stk. 1, nr. 1

75. Efter § 40, stk. 1, nr. 1, i bistandsloven anses arbejdsmulighederne for udnyttet, når den, der søger om hjælp, ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Der er tale om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, såfremt sigtet med deltagelse i aktiviteten er at forbedre deltagerens muligheder for at etablere eller genetablere kontakt til det ordinære arbejdsmarked. Et aktiveringstilbud til en kontanthjælpsmodtager, hvis overvejende problem er, at pågældende mangler et arbejde, vil i almindelighed opfylde betingelsen om at være beskæftigelsesfremmende, bl.a. fordi deltagelse i en aktiverende foranstaltning generelt må skønnes at give større chancer for at få et arbejde, og derved have beskæftigelsesfremmende effekt. I visse situationer følger det af forholdets natur, at et tilbud efter en konkret vurdering ikke kan anses for at være rimeligt, f.eks. hvis der er tale om udvikling og produktion af krigsmateriel, at aktiviteten strider imod modtagerens religion, almene etiske principper o.lign.

Udeblivelse fra tilbud efter at dette er modtaget

76. Konsekvenserne af en kontanthjælpsmodtagers uberettigede udeblivelse fra et påbegyndt aktiveringstilbud er reguleret af regler i aktiveringsloven og bistandsloven.

77. I forhold til aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, kan kommunalbestyrelsen anvende bestemmelsen i bistandslovens § 40, stk. 5, dvs. at der på samme måde som ved en kontanthjælpsmodtagers eller dennes ægtefælles uberettigede fravær fra en beskæftigelsesfremmende foranstaltning kan træffes beslutning om et fradrag i ydelsen for den følgende måned.

I overensstemmelse med § 40, stk. 5 i bistandsloven kan fradraget i aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen for den efterfølgende måned højst svare til det antal dage, som den pågældende er udeblevet. Fradraget kan kun foretages i den del af aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen, der beregnes efter bistandslovens § 37 (bruttokontanthjælpen), og fradraget kan ikke overstige 20 pct. af den månedlige ydelse.

Herudover henledes opmærksomheden på muligheden for at vælge en kortere ydelsesperiode end månedsudbetaling, jf. pkt. 17 i vejledningen om kontanthjælp efter bistandsloven.

78. Konsekvenserne af uberettiget udeblivelse i forhold til beskæftigelsestillægget i individuel jobtræning er fastlagt i lovens § 22, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan foretage fradrag i tillægget for det antal timer, som kontanthjælpsmodtageren uberettiget er udeblevet fra.

79. Det følger ligeledes af lovens § 22, stk. 2, at der i tilfælde af uberettiget udeblivelse kan foretages fradrag i godtgørelsen efter § 20. Der er tale om et forholdsmæssigt fradrag, der beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og den faktiske deltagelse i aktiveringstilbudet.

XII. Finansiering

Hovedprincipper

80. Med de finansieringsregler, der træder i kraft den 1. juli 1995 er der 3 kilder til finansiering af ydelser og driftsudgifter i forbindelse med aktiveringsindsatsen. Det er:

- 50 pct. statsrefusion efter § 24 af udgifter til forsørgelsesydelser og af udgifter til løntilskud.

- Puljemidler efter § 26 til hel eller delvis finansiering af driftsud gifter og godtgørelse efter § 20.

- Aktiveringstilskud efter § 25 til personer under 25 år, der under et aktiveringstilbud er berettiget til aktiveringsydelse, og hvor ydelsen bortfalder som følge af en udbetalt deltagergodtgørelse i aktiveringstilbud.

For så vidt angår udgifter til administration, herunder rådgivning og vejledning, gælder det, at disse udgifter ikke kan anmeldes til refusion eller afholdes af puljemidler.

81. I visitationsperioden - inden der gives tilbud efter aktiveringsloven - udbetales kontanthjælp efter reglerne i bistandsloven. Kontanthjælpen refunderes med 50 pct., jf. bistandslovens § 133.

Ydelser

82. Efter § 24 ydes der 50 pct. statsrefusion af kommunens udgifter til:

- aktiveringsydelse i vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2.

- løntilskud i jobtræning efter § 4.

- aktiveringsydelse/oplæringsydelse og beskæftigelsestillæg i individuel jobtræning efter § 5.

- aktiveringsydelse i tilbud efter §§ 6-8, dvs. særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb og frivillige og ulønnede aktiviteter.

83. Anvendelse af § 24 påvirkes hverken af kontanthjælpsmodtagerens alder eller af aktiveringstilbudets omfang og varighed. Det har således ikke betydning for adgangen til refusion, om kontanthjælpsmodtageren er under eller over 25 år. Det har heller ikke betydning, om der i relation til kontanthjælpsmodtagere under 25 år er tale om tilbud, der indeholder flere timer end det pligtmæssige tilbud på 30 timer pr. uge. Endelig er det uden betydning, om aktiveringstilbudet med hensyn til varigheden rækker ud over den pligtmæssige periode på 6 måneder.

Driftsudgifter

84. Puljemidlerne efter § 26 kan anvendes til hel eller delvis finansiering af kommunens driftsudgifter i forbindelse med følgende aktiveringstilbud:

- vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2.

- individuel jobtræning efter § 5.

- særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter § 6.

- særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7.

85. Finansiering af driftsudgifter efter § 26 kan også ske i de tilfælde, hvor en person under 25 år i et aktiveringstilbud er berettiget til aktiveringsydelse, og hvor ydelsen falder bort som følge af en udbetalt deltagergodtgørelse i tilbud om aktivering.

86. Anvendelsen af § 26 påvirkes hverken af kontanthjælpsmodtagerens alder eller af aktiveringstilbudets omfang og varighed, jf. ovenfor under pkt. 83.

87. De driftsudgifter, der kan finansieres af puljemidlerne i § 26, er nettodriftsudgifterne, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af evt. driftsindtægter.

Driftsudgifterne omfatter eksempelvis løn til projektledere, husleje, materialer, udgifter til uddannelsespladser m.v. Derimod kan udgifter til jobkonsulenter og beskæftigelseskonsulenter ikke medtages, idet disse udgifter til rådgivning og vejledning skal afholdes af kommunen. Der kan heller ikke medtages udgifter til uddannelsespladser, der er reserveret - men ikke benyttes - til aktivering.

Driftsindtægterne omfatter eksempelvis tilskud efter andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion, indtægter fra serviceordninger.

88. Regler om overførsel af ubrugte midler i § 26-puljen er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse af 21. juli 1994, jf. bilag 2. Der er med bekendtgørelsen tale om en isoleret ordning for 1994, hvorefter den del af de udbetalte puljemidler, der ikke anvendes i 1994, kan overføres til det efterfølgende finansår.

Der vil i tilknytning til de nye finansieringsregler, der træder i kraft den 1. juli 1995, blive fremsat lovforslag i foråret 1995 om den fremtidige finansieringsordning for puljeudgifterne. Lovforslaget forudsættes at skulle træde i kraft den 1. januar 1996.

Godtgørelse efter § 20

89. Puljemidlerne efter § 26 kan anvendes til hel eller delvis finansiering af den godtgørelse på op til 1.000 kr. månedlig, der kan ydes efter lovens § 20.

Aktiveringstilskud efter § 25

90. Efter § 25 udbetaler staten til kommunerne et beløb på 2.183 kr. pr. måned (beskæftigelsesmåned) for personer under 25 år, som under et aktiveringstilbud er berettiget til aktiveringsydelse, men hvor ydelsen falder bort som følge af en udbetalt deltagergodtgørelse i tilbud om aktivering. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en ung under 25 år modtager tilbud om ophold på produktionsskole.

Det er en forudsætning for aktiveringstilskuddet, at der er tale om et aktiveringsomfang på mindst 30 timer pr. uge. Ved antal beskæftigelsesmåneder skal forstås antal deltageruger gange 12/52.

I aldersafgrænsningen i § 25 ligger, at tilskud kan udbetales indtil den dag pågældende fylder 25 år.

Aktiveringstilskuddet på 2.183 kr. (januar 1995) reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

91. Opgørelsen af tilskuddet efter § 25 sker som udgangspunkt uden hensyntagen til den enkelte deltagers eventuelle midlertidige udeblivelse fra aktiviteten. Det forudsættes dog, at der er tale om aktiviteter, der generelt respekteres af deltagerne i form af fremmøde. Er der derimod tale om aktiviteter, der er præget af omfattende udeblivelse af et større antal deltagere i længere tid, og aktiviteten dermed ikke kan siges at opfylde sit formål for et større antal deltagere, kan der i opgørelsen af tilskuddet efter § 25 ikke ses bort fra deltagernes udeblivelse fra aktiviteterne. I disse tilfælde kan perioder, hvor deltagerne udebliver fra aktiviteten, ikke indgå i opgørelsen af tilskuddet efter § 25. Om der er tale om sådanne aktiviteter, vil indgå i revisorernes stikprøvevise kontrol.

Igangsætningsydelse

92. Staten refunderer 50 pct. af udgifterne til igangsætningsydelse efter § 21, jf. § 27.

Udgifter til flygtninge

93. Aktiveringslovens finansieringsbestemmelser for udlændinge, der er omfattet af bistandslovens § 134 a finder anvendelse i de tilfælde, hvor de pågældende udlændinge indgår i tilbud, hvor staten refunderer udgifterne efter § 24, stk. 1, (jf. § 24, stk. 2) og hvor staten refunderer udgifterne efter § 27, stk. 1 (jf. § 27, stk. 2). Henvisningen i aktiveringsloven til bistandslovens § 134 a betyder, at staten afholder udgiften til aktivering, når denne ligger inden for de første 1« år efter datoen for opholdstilladelse. Herefter og indtil 6« år efter datoen for opholdstilladelse afholder staten 75 pct. af kommunernes udgifter, når der er tale om udgifter, der refunderes med 50 pct., jf. § 24, stk. 1 og § 27, stk. 1. Staten yder således refusion på 100 pct./75 pct. af udgifterne i det omfang, der ellers ville være en refusion på 50 pct. Det er udgifter til forsørgelsesydelser - men ikke driftsudgifter - i form af:

- Aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg samt oplæringsydelse.

- Løntilskud

- Igangsætningsydelse.

94. For udlændinge, som er omfattet af bistandslovens § 134 a og som deltager i aktiviteter, der er omfattet af §§ 4-8 i aktiveringsloven, udbetaler staten til kommunerne et tilskud på 1.070 kr. pr. måned, jf. bistandslovens § 134 a, stk. 5, 1. pkt. Der udbetales også tilskud til unge under 25 år, der er i pligtmæssig aktivering efter aktiveringslovens § 10, stk. 1.

Når betingelserne for at yde tilskud efter bistandslovens § 134 a, stk. 5, 1. pkt. er opfyldt, og betingelserne for at yde tilskud efter aktiveringslovens § 25 samtidig er opfyldt, yder staten til kommunerne et yderligere tilskud på 1.090 kr. pr måned.

De nævnte tilskud reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

XIII. Forsøgsaktiviteter

Forsøgspulje

95. Efter lovens § 30 er der i hvert af årene 1994 og 1995 afsat en forsøgspulje til kommunerne på 125 mio. kr., der anvendes til beskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere i projekter med kulturelle, sociale og humanitære formål m.v.

Forsøgspuljen kan anvendes til enkeltpersoner, til at støtte projekter, institutioner eller grupper af personer, der arbejder inden for de nævnte områder.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning af 17. januar 1994 om forsøgspuljen i § 30, jf. bilag 3.

Der er i Socialministeriets bekendtgørelse af 21. juli 1994 - jf. bilag 3 - fastsat regler om, i hvilket omfang der kan ske overførsel af ubrugte midler i § 30-puljen. Herefter kan den del af de udbetalte puljemidler i 1995, der ikke er anvendt ved årets udgang, overføres til 1996 til dækning af aktiviteter, der er sat i gang i 1995.

Forsøgsordninger

96. Lovens § 30 a indeholder en generel bestemmelse om, at socialministeren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse kan godkende forsøgsordninger, der rækker ud over de regler, der er indeholdt i aktiveringsloven. Der er med bestemmelsen åbnet mulighed for, at en kommune kan få tilladelse til at etablere forsøg, der omfatter samtlige kontanthjælpsmodtagere i kommunen.

Det er en forudsætning, at der i forsøgsordningerne er udgiftsmæssig neutralitet for staten, dvs. at eventuelle merudgifter skal dækkes af kommunale midler. Det vil dog i det enkelte tilfælde kunne overvejes at tilvejebringe særskilte statslige midler til finansieringen.

Der kan ikke på forhånd angives bestemte retningslinier for, hvilke typer af forsøgsordninger der kan forventes godkendt. Som retningsgivende kan angives, at der vil blive lagt vægt på, om der med forsøgsordningen sker udvikling og afprøvning af nye metoder, der kan øge fleksibiliteten i aktiveringsindsatsen over for kontanthjælpsmodtagere.

Ansøgning om godkendelse af forsøgsordninger efter § 30 a skal sendes til Socialministeriet.

XIV. Regnskabsaflæggelse, refusion mv. samt overgangsbestemmelse

97. Socialministeriets bekendtgørelser om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion og om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område finder anvendelse for kommunernes udgifter efter aktiveringsloven, herunder for forsøgspuljen efter § 30. Det er en forudsætning for at opnå statsrefusion eller tilskud, at såvel reglerne i aktiveringsloven som reglerne i bekendtgørelserne om regnskabsaflæggelse og statsrefusion og om revision er overholdt. Det drejer sig f.eks. om reglerne vedrørende journalføring, kontrol, dokumentation, grundlaget for trufne beslutninger (visitationen), personbogføring mv.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på det materiale (orienteringsbreve) om aktiveringsloven, som Socialministeriet den 28. februar 1995 har udsendt til kommunerne.

98. Ændringslov nr. 1127 af 21. december 1994 til aktiveringsloven indeholder i § 5 en overgangsbestemmelse, der omhandler en orientering til kontanthjælpsmodtagerne om de nye ydelsesregler.

Det følger af § 5, at kommunalbestyrelsen senest den 1. april 1995 skal give en orientering om indholdet af de nye ydelsesregler - herunder om de eventuelle konsekvenser for ydelsens størrelse - til de kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et aktiveringstilbud, som først afsluttes efter den 1. juli 1995.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 20. april 1995 KAREN JESPERSEN / Anne Mette Lolk

Versioner

1. 1995-04-20 · til 1996-03-28