Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/54@1995-04-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr.

264 af 21. april 1995 om feriedagpenge fastsat regler om retten til

feriedagpenge herunder regler om omfanget af retten til dage med

feriedagpenge samt betingelserne for udbetaling af feriedagpenge.

Til brug for arbejdsløshedskassernes administration af

bekendtgørelsen har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Indledning

Regler om optjening og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse eller løn er fastsat i lov om ferie og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om feriegodtgørelse m.v. Der er desuden fastsat regler om optjening og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse eller løn i blandt andet lov om visse arbejdsforhold ved landbruget/lov om medhjælpere, et særligt cirkulære om ferie for statstjenestemænd, en særlig bekendtgørelse om ferie for søfarende og i kollektive overenskomster.

Efter ferieloven optjenes der - som udgangspunkt - 21/2 dags ferie for hver måneds beskæftigelse i optjeningsåret (det seneste kalenderår forud for ferieåret). Fuld optjent ferie efter ferieloven udgør 30 dage, der skal holdes i det følgende ferieår (perioden 2. maj til 1. maj). Lørdage medregnes i ferien.

I det omfang der ikke på baggrund af beskæftigelse i optjeningsåret er optjent ret til 30 dages ferie, giver ferieloven ret til et antal supplerende feriedage, således at det samlede antal feriedage i et ferieår udgør 30 dage. Til den optjente ferie efter ferieloven - men ikke til de supplerende feriedage - er der knyttet en ret til enten feriegodtgørelse eller løn.

Efter reglerne i bekendtgørelsen om feriedagpenge optjenes der ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af alle ydelser - bortset fra efterløn - som et medlem i optjeningsåret modtager fra en arbejdsløshedskasse (dagpenge, feriedagpenge, overgangsydelse, delefterløn, orlovsydelse, iværksætterydelse/etableringsydelse, uddannelsesydelse/-godtgørelse, kursusgodtgørelse og/eller aktivitetsydelse (bekendtgørelse om aktivitetsydelse til ledige, der udfører humanitært og kirkeligt arbejde i udlandet)).

Der optjenes endvidere ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af dagpengeydelser, som medlemmet modtager fra en kommune i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medmindre medlemmet samtidig optjener ret til ferie med fuld feriegodtgørelse eller løn.

Endelig optjenes der ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af perioder i optjeningsåret, hvor der udbetales voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, dagpenge i forbindelse med arbejdssøgning i et andet EØS-land, jf. artikel 69 i EF-forordning nr. 1408/71, og/eller uddannelsesydelse for ledige under 25 år i henhold til kapitel 11 i Arbejdsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 93 af 3. marts 1993 om arbejdstilbud m.v.

Der kan optjenes op til 25 dage med ret til feriedagpenge svarende til 5 ugers ferie, idet der - i modsætning til ferielovens 6-dages-uge - opereres med en 5-dages uge.

Der optjenes alene ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af ydelser, som udbetales for perioder, hvor medlemmet er arbejdsløshedsforsikret, ligesom der alene kan udbetales feriedagpenge til et medlem af en arbejdsløshedskasse.

For medlemmer, som er optaget i en arbejdsløshedskasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse (dimittender), gælder særlige regler om retten til dage med feriedagpenge.

Til kapitel 1

Retten til feriedagpenge

Optjening af dage med ret til feriedagpenge

Til § 1

Et medlem, der modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse - bortset fra efterløn - i et optjeningsår, optjener ret til et antal dage med feriedagpenge i det følgende ferieår (perioden 2. maj til 1. maj), jf. § 1, stk. 1.

Et medlem optjener endvidere, jf. § 1, stk. 2 og stk. 3, ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af

- dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som medlemmet selv får udbetalt fra en kommune for en periode, hvor der ikke samtidig hos en arbejdsgiver optjenes ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn på grundlag af medlemmets normale løn,

- voksenuddannelsesstøtte, som medlemmet selv får udbetalt i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse,

- dagpenge, som udbetales i forbindelse med arbejdssøgning i et andet EØS-land, jf. artikel 69 i EF-forordning nr. 1408/71 (attest E 303-ordningen), og

- uddannelsesydelse for ledige under 25 år, som udbetales i henhold til kapitel 11 i Arbejdsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 93 af 3. marts 1993 om arbejdstilbud m.v.

Et medlem, der i et ferieår er omfattet af særordningen for dimittender, jf. §§ 5 og 6, vil dog ikke være berettiget til dage med feriedagpenge, som medlemmet eventuelt har optjent ret til efter § 1, stk. 1-3.

Opgørelse og beregning af det optjente antal dage med ret til feriedagpenge

Til § 2

Idet et medlem i optjeningsåret kan have fået udbetalt ydelser med flere forskellige satser, men der ved den enkelte kasses opgørelse og beregning efter §§ 3 og 4 alene divideres med en bestemt sats, og idet flere kasser efter §§ 3 og 4 kan have beregnet et (afrundet) antal dage med ret til feriedagpenge, kan summen af dage med ret til feriedagpenge efter beregningen i §§ 3 og 4 i visse tilfælde udgøre mere end 25 dage.

Et medlem vil dog aldrig være berettiget til mere end 25 dage med feriedagpenge i et ferieår, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.

Til § 3

Til § 3, stk. 1

I optjeningsgrundlaget for et optjeningsår indgår de i § 1, stk. 1, nævnte ydelser, som er indkomstbeskattet i optjeningsåret. Eventuelle ATP-bidrag indgår ikke i optjeningsgrundlaget.

Optjeningsgrundlaget vil således som hovedregel fremgå af den oplysningsseddel, kassen udsender i januar måned.

Udbetaler en kasse efter et optjeningsårs udløb ydelser, som vedrører en periode i optjeningsåret, medregnes disse ydelser kun ved opgørelsen, hvis medlemmet over for kassen dokumenterer, at beløbet er tilbageført til beskatning i optjeningsåret.

Har medlemmet modtaget ydelser fra mere end en kasse i optjeningsåret, foretager hver kasse for sig en opgørelse og beregning på grundlag af de af kassen udbetalte beløb.

Til § 3, stk. 2 og 3

Optjeningsgrundlaget omregnes til et antal »tekniske ydelsesdage« , som er et udtryk for, i hvor lang en periode af optjeningsåret medlemmet har optjent ret til dage med feriedagpenge.

optjeningsgrundlag »Tekniske ydelsesdage«= ------------------ sats

Det herved fremkomne antal »tekniske ydelsesdage« danner grundlag for den forholdsmæssige beregning af det optjente antal dage med ret til feriedagpenge.

Den enkelte kasse skal dividere det samlede beløb, som kassen i alt har udbetalt til medlemmet i optjeningsåret, jf. stk. 1, med den beregnede (individuelle) sats, som kassen selv senest har anvendt ved udbetaling af dagpenge eller uddannelsesydelse/-godtgørelse til medlemmet i optjeningsåret.

Er der i optjeningsåret senest udbetalt dagpenge til medlemmet med en nedsat sats efter reglerne om supplerende dagpenge, er det den beregnede (individuelle) sats, som har dannet grundlag for nedsættelsen, der skal divideres med.

Har et medlem i delperiode 2 i henhold til lovens dagældende § 55, stk. 2, der gjaldt indtil 31. marts 1995, i optjeningsåret senest fået udbetalt dagpenge med et beløb svarende til den maksimale dagpengesats, jf. lovens § 47 eller § 70, anvendes denne som divisor.

En udbetalt feriedagpengesats kan derimod ikke anvendes som divisor.

I alle tilfælde, hvor der ikke i optjeningsåret er sket udbetaling med en beregnet sats, divideres beløbet med dimittendsatsen for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede pr. 31. december i optjeningsåret, jf. § 3, stk. 3.

Til § 3, stk. 4

Den forholdsmæssige beregning af det optjente antal dage med ret til feriedagpenge baseres på, at der vil kunne optjenes i alt 25 dage med ret til feriedagpenge på 260 dage med ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed (52 uger a 5 dage). Antallet af dage med ret til feriedagpenge kan derfor beregnes ved at gange antallet af »tekniske ydelsesdage« efter stk. 2 eller stk. 3 med 25/260 = 0,0962.

Efter § 3 beregnes antallet af optjente dage med ret til feriedagpenge således efter følgende formel:

Dage med optjeningsgrundlag x 0,0962 ret til ferie- = -------------------------------- dagpenge sats (§ 3, stk. 2 eller stk. 3)

Der afrundes til nærmeste hele antal dage.

Til § 4

Til § 4, stk. 1

I optjeningsgrundlaget for et optjeningsår indgår de ydelsesbeløb, jf. § 1, stk. 2 og stk. 3, som er indkomstbeskattet i optjeningsåret.

Optjeningsgrundlaget vil således normalt fremgå af de oplysningssedler, som medlemmet modtager i januar måned.

Får et medlem efter et optjeningsårs udløb udbetalt ydelser, som vedrører en periode i optjeningsåret, medregnes disse ydelser kun ved opgørelsen, hvis medlemmet over for kassen dokumenterer, at beløbet er tilbageført til beskatning i optjeningsåret.

Der medregnes dog ikke dagpengebeløb, jf. § 1, stk. 2, udbetalt for perioder, hvor medlemmet har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn på grundlag af sin normale løn.

Et medlem, der under sygdom har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse hos sin arbejdsgiver i henhold til ferielovens § 13, vil således ikke have optjent ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af sygedagpenge, som er udbetalt for samme periode.

Et medlem, der under barsel har fået halv løn fra sin arbejdsgiver og samtidig har modtaget barselsdagpenge fra kommunen - fordi maksimale barselsdagpenge udgør et større beløb end den halve løn - vil ligeledes kun have optjent ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af barselsdagpengene, hvis medlemmet ikke under sin barsel har optjent ret til ferie med løn på grundlag af sin normale løn.

Ved opgørelsen medregnes endvidere kun dagpengebeløb, jf. § 1, stk. 2, som medlemmet selv har fået udbetalt af en kommune. Dagpengebeløb, udbetalt til et medlem via dennes arbejdsgiver, danner således ikke grundlag for optjening af dage med ret til feriedagpenge.

Der skal kun foretages en samlet opgørelse og beregning af det antal dage med ret til feriedagpenge, som er optjent efter § 1, stk. 2 og/eller stk. 3.

Til § 4, stk. 2 og stk. 3

Opgørelsen og beregningen af antallet af dage med ret til feriedagpenge, optjent efter § 1, stk. 2 og/eller stk. 3, finder sted på samme måde som opgørelsen og beregningen efter § 3 i de tilfælde, hvor en arbejdsløshedskasse alene har udbetalt ydelser med en ikke-beregnet sats.

Optjeningsgrundlaget, jf. § 4, stk. 1, skal således omregnes til et antal »tekniske ydelsesdage« . Der vil i alle tilfælde skulle divideres med dimittendsatsen pr. 31. december i optjeningsåret for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Medlemmets seneste forsikringsstatus i optjeningsåret er afgørende for, om der skal divideres med dimittendsatsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede. I tilfælde, hvor medlemmet på grund af kasseskift ikke havde sin seneste forsikringsstatus i optjeningsåret i den kasse, der skal foretage opgørelsen og beregningen af antallet af dage med feriedagpenge, må kassen indhente oplysning om medlemmets seneste forsikringsstatus i optjeningsåret hos medlemmets tidligere kasse, hvis ikke medlemmets seneste forsikringsstatus i optjeningsåret fremgår af fx en optjeningsmeddelelse fra den tidligere kasse.

Antallet af dage med ret til feriedagpenge beregnes herefter ud fra antallet af »tekniske ydelsesdage«.

Der henvises til vejledningen til § 3, stk. 2-4.

Optjeningsgrundlaget ændres efter opgørelsestidspunktet

Efterreguleres optjeningsgrundlaget, jf. §§ 3 og 4, fx ved at et medlem dokumenterer at have fået tilbageført ydelser til beskatning i optjeningsåret, skal der foretages en ny beregning.

Har et medlem i henhold til en ny beregning modtaget feriedagpenge for et mindre antal dage, end medlemmet har optjent ret til, skal der ske efterbetaling af feriedagpenge i det omfang, der har været afholdt ferie uden anden dækning.

Viser den nye beregning derimod, at medlemmet har modtaget feriedagpenge for et større antal dage, end medlemmet har optjent ret til, skal der ske tilbagebetaling af feriedagpenge, hvis de gældende regler herfor er opfyldt.

Skyldes den nye beregning fx, at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge eller andre ydelser fra kassen, der er modtaget med urette i optjeningsperioden, jf. lovens § 86, stk. 1, skal medlemmet også tilbagebetale de feriedagpenge, der som følge af den første fejludbetaling er blevet udbetalt med urette.

Skyldes fejludbetalingen af dagpenge i optjeningsperioden, at medlemmet har udvist et svigagtigt forhold over for kassen, vil der normalt ikke være grundlag for at statuere svig også for så vidt angår fejludbetalingen af feriedagpenge, da medlemmets forsæt til svig næppe har rakt længere end til udbetaling af dagpengene.

Opgørelse og beregning af retten til dage med feriedagpenge efter særordningen for dimittender

Til § 5

Dimittenders særlige ret til dage med feriedagpenge fremgår af lovens § 75 h, stk. 3.

Alle nyuddannede, som i et ferieår opnår dimittendstatus i en kasse - enten ved optagelse i eller ved overflytning til en kasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse - er omfattet af særordningen for dimittender i enten det pågældende eller det følgende ferieår.

Et medlem, der opnår dimittendstatus i en kasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, afsluttet i perioden 2. maj til 30. november, er efter særordningen som udgangspunkt berettiget til 15 dage med feriedagpenge i det ferieår, hvori uddannelsen er afsluttet.

Et medlem, der opnår dimittendstatus i en kasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, afsluttet i perioden 1. december til 1. maj, er efter særordningen som udgangspunkt berettiet til 15 dage med feriedagpenge i det ferieår, som følger efter det ferieår, hvori uddannelsen er afsluttet.

Der sker fradrag i retten til dage med feriedagpenge i et ferieår, hvis medlemmet til brug for samme ferieår efter ferieloven mv. har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, jf. § 6.

Et medlem, der er omfattet af særordningen for dimittender, er ikke berettiget til det antal dage med feriedagpenge, som medlemmet eventuelt har optjent ret til efter § 1 på grundlag af ydelser, som medlemmet har fået udbetalt forud for dimittendoptagelsen/overflytningen.

Har et medlem i et ferieår holdt ferie og fået udbetalt feriedagpenge for et antal dage forud for dimittendoptagelsen/overflytningen, skal disse dage betragtes som en del af det antal dage med feriedagpenge, medlemmet er berettiget til i dette ferieår. Et medlem, der i et ferieår efter særordningen er berettiget til 15 dage med feriedagpenge, og som i ferieåret inden dimittendoptagelsen/overflytningen har fået udbetalt feriedagpenge for fx 5 dage, vil i resten af ferieåret således alene kunne få udbetalt feriedagpenge for 10 dage.

Til § 6

Til § 6, stk. 1

For et medlem, der er omfattet af særordningen for dimittender, jf. § 5, og som på baggrund af beskæftigelse i optjeningsåret har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, skal der ske fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Medlemmet skal til brug for kassens beregning af fradraget oplyse om sine beskæftigelsesperioder i optjeningsåret ved ansøgningen om feriedagpenge.

En dimittend, der i hele optjeningsåret har haft arbejde som lønmodtager i fuldt omfang, er som hovedregel ikke berettiget til feriedagpenge.

Dimittender, der har haft beskæftigelse i optjeningsåret, men som ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn i det efterfølgende ferieår, er berettigede til dage med feriedagpenge uden fradrag for beskæftigelsen i optjeningsåret.

For en dimittend, der under lønarbejde i optjeningsåret hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, har fået udbetalt feriegodtgørelse sammen med eller som en del af lønnen, skal beskæftigelsen i optjeningsåret medføre fradrag efter § 6. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet dokumenterer at have været forpligtet til at holde ferien forud for ferieåret.

Som eksempler på dimittender, der ikke skal have beregnet fradrag, kan nævnes:

1) Dimittender, der i optjeningsåret drev selvstændig virksomhed, og som på tidspunktet for feriens afholdelse er endeligt ophørt hermed.

2) Dimittender, der var beskæftiget under medhjælperloven med pligt til at afholde ferie før fratræden.

3) Dimittender, der i optjeningsåret har arbejdet som ulandsfrivillige med pligt til at holde ferie inden kontraktperiodens udløb.

Til § 6, stk. 3

Ved optælling af arbejdstimer i optjeningsåret medtages højst et antal timer, der svarer til fuld, overenskomstmæssig arbejdstid inden for medlemmets fag eller faglige område.

Overarbejdstimer skal kun medregnes, hvis de afspadseres.

Kursusperioder i et ansættelsesforhold med kursusgodtgørelse og supplerende løn medregnes. Ligeledes skal perioder, hvor der i et sædvanligt arbejdsforhold er givet undervisning i tilknytning til det konkrete arbejde, medregnes, hvis der er udbetalt løn.

Bierhverv som lønmodtager, der ikke vil kunne udbydes som hovedbeskæftigelse, jf. vejledningen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, skal medregnes i opgørelsen over arbejdstimer i optjeningsåret, hvis der er optjent feriegodtgørelse. Dog skal beskæftigede timer i uger, hvor medlemmet i øvrigt har været i fuld beskæftigelse i sit hovederhverv, sidestilles med overarbejdstimer. Derimod skal bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed ikke medregnes.

Feriedage skal ikke medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om ferie med feriegodtgørelse, løn eller feriedagpenge eller ferie for egen regning.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal ikke medregnes. Dette gælder, uanset om der er ydet løn på disse dage, og skyldes administrative hensyn.

Sygedage skal kun medregnes, hvis der er ydet løn eller optjent feriegodtgørelse, fx i henhold til ferielovens § 13.

Barselsorlov skal kun medregnes, hvis der under orloven er ydet hel eller delvis løn.

Ved beskæftigelse med undervisning skal medlemmet oplyse undervisningstimerne. Kassen skal herefter omregne timerne efter de herom gældende regler.

Hvis det på grund af arbejdets art ikke er muligt for medlemmet at oplyse den faktiske arbejdstid, skal kassen beregne arbejdstiden på grundlag af indtægten ved anvendelse af omregningssatsen.

Det antal dage, der fremkommer ved beregningen, afrundes til nærmeste hele antal dage.

Til kapitel 2

Udbetaling af feriedagpenge

Udbetalingsbetingelser

Til § 7

Til § 7, stk. 1

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at medlemmet holder ferie, og at medlemmet umiddelbart forud for ferien enten er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt.

Placering og afholdelse af ferie

Spørgsmålet om feriens placering og afholdelse reguleres ikke af feriedagpengereglerne.

Reglerne herom findes i ferieloven og i de særlige ferieregler, som - for visse gruppers vedkommende - er fastsat i love, bekendtgørelser og cirkulærer eller følger af kollektive overenskomster mv.

For et medlem, der er i fuld eller delvis beskæftigelse som lønmodtager umiddelbart forud for ferien, og som er omfattet af ferielovens regler, betyder det blandt andet, at det er arbejdsgiveren, der - så vidt muligt efter aftale med medlemmet - fastsætter, hvornår ferien skal holdes inden for ferielovens rammer. Dette gælder også for et medlem, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge eller har flere arbejdsgivere (se vejledningen til § 9 om de særlige forhold vedrørende et medlem med flere arbejdsgivere).

Et medlem i beskæftigelse kan ikke pålægges at holde ferie, som ikke er optjent efter ferieloven mv.

Hvis medlemmet er ansat i en virksomhed, der holder kollektivt ferielukket, vil medlemmet under ferielukningen være forhindret i at arbejde. Medlemmet vil derfor ofte enten af arbejdsgiveren være pålagt at afholde optjent ferie efter ferieloven eller selv vælge at holde supplerende ferie - eventuelt med feriedagpenge - under ferielukningen.

Har medlemmet ikke ret til et antal dage med feriedagpenge under ferielukningen, kan medlemmet i stedet for at holde sin supplerende ferie - uden feriedagpenge - vælge at melde sig midlertidig ledig og vil derved eventuelt være berettiget til dagpenge under den kollektive ferielukning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Der henvises til den gældende praksis på området.

Et ledigt medlem er omfattet af ferielovens regler om placering og afholdelse af ferie men kan - da der ikke er nogen arbejdsgiver, der kan placere ferien - selv frit vælge, hvornår vedkommende ønsker at holde ferie. Det vil dog kunne få konsekvenser for medlemmet, hvis medlemmet ikke i tide giver Arbejdsformidlingen meddelelse om den ønskede afholdelse af ferie, jf. vejledningen til § 12.

Et ledigt medlem kan hverken pålægges at holde optjent eller supplerende ferie efter ferieloven, fx ved at kassen undlader at udbetale dagpenge i et tilsvarende antal dage, og forholdet mellem en arbejdsløshedskasse og et ledigt medlem kan således ikke i denne relation sidestilles med et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold.

Løsarbejdere betragtes som ledige imellem to beskæftigelsesperioder.

Bliver et medlem syg under ferien, sidestilles sygedage i ferien med feriedage. Dette gælder for såvel medlemmer i beskæftigelse som ledige medlemmer.

Aktiviteter under ferien

Det er en forudsætning for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet faktisk holder ferie.

Under ferien er medlemmet som udgangspunkt undergivet de samme begrænsninger i sine aktiviteter som under afholdelse af optjent ferie efter ferieloven. Medlemmet må således hverken have lønnet eller ulønnet arbejde de dage, der udbetales feriedagpenge for.

Bierhverv ved lønarbejde, der ikke vil kunne udbydes som hovedbeskæftigelse, jf. vejledningen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, er dog ikke til hinder for, at et medlem modtager feriedagpenge under afholdelse af ferie fra hovedbeskæftigelsen, og medfører ikke fradrag i feriedagpengene.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse herom, er heller ikke til hinder for, at et medlem modtager feriedagpenge under afholdelse af ferie, og medfører ikke fradrag i feriedagpengene.

Har et medlem, der er beskæftiget hos flere arbejdsgivere , ikke mulighed for at holde ferie samtidigt hos alle arbejdsgivere, vil medlemmet kunne få udbetalt feriedagpenge under afholdelse af ferie fra hver enkelt arbejdsgiver for sig. Det er en betingelse, at medlemmet ikke benytter ferien hos den ene arbejdsgiver til at arbejde flere timer hos de øvrige arbejdsgivere. For så vidt angår den forholdsmæssige udbetaling af feriedagpenge i disse tilfælde henvises til vejledningen til § 9.

Et medlem kan deltage i »aktive« ferieformer som fx ulønnet ulandsarbejde under afholdelse af ferie i perioder, hvor der udbetales feriedagpenge.

Pensioner, bestyrelseshonorarer o.l. har ikke betydning for retten til udbetaling af feriedagpenge og medfører derfor ikke fradrag.

Tilbagebetaling af feriedagpenge ved manglende afholdelse af ferie

Holder medlemmet ikke ferie i den periode, der er udbetalt feriedagpenge for, skal udbetalte feriedagpenge tilbagebetales.

Feriedagpenge kan kræves tilbagebetalt af medlemmet efter lovens § 86, stk. 1, eller efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger.

For at kunne anvende lovens § 86, stk. 1, som hjemmel for tilbagebetaling af udbetalte feriedagpenge er det en betingelse, at feriedagpengene er modtaget med urette på modtagelsestidspunktet .

Feriedagpenge kan udbetales op til en uge, før ferien afholdes. Opfylder medlemmet på udbetalingstidspunktet alle betingelserne for at kunne modtage feriedagpenge, og har medlemmet på dette tidspunkt til hensigt at afholde ferien, kan feriedagpengene ikke kræves tilbagebetalt efter lovens § 86, stk. 1, idet feriedagpengene anses for udbetalt med rette.

Hvis medlemmet derimod efter modtagelsestidspunktet fx beslutter sig for ikke at holde ferie, eller hvis forudsætningerne for udbetalingen af andre grunde svigter, vil retten til feriedagpengene bortfalde - uanset at udbetalingen er sket med rette. Feriedagpengene kan i så fald kræves tilbagebetalt efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger.

For så vidt angår situationer, hvor optjeningsgrundlaget ændres efter opgørelsestidspunktet, henvises til vejledningen til § 4.

Afholdelse af optjent ferie efter ferieloven mv.

For et medlem, der har optjent ret til et antal dage med feriedagpenge efter § 1, er retten til udbetaling af feriedagpenge som udgangspunkt betinget af, at medlemmet har holdt 5/6 af sine optjente feriedage med feriegodtgørelse eller løn, jf. § 9, stk. 1.

Der skal dog højst holdes et antal feriedage med feriegodtgørelse eller løn svarende til forskellen mellem 25 dage og det samlede antal dage, som fremkommer ved opgørelsen og beregningen efter §§ 2-4.

For et medlem, der er berettiget til et antal dage med feriedagpenge efter særordningen for dimittender , jf. §§ 5 og 6, er retten til udbetaling af feriedagpenge som udgangspunkt betinget af, at medlemmet har holdt et antal feriedage svarende til det fradrag, som efter § 6 beregnes på grundlag af medlemmets beskæftigelse i optjeningsåret, jf. § 9, stk. 2.

Der gælder enkelte undtagelser fra bestemmelserne i § 9, stk. 1 og stk. 2, jf. § 9, stk. 3-6, og vejledningen hertil.

Dagpengeretsbetingelsen

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter som udgangspunkt, at medlemmet i tilfælde af ledighed under den ferie, der ansøges om feriedagpenge for, ville være berettiget til udbetaling af dagpenge.

Medlemmet skal således opfylde blandt andet kravene til medlemsanciennitet, arbejdskrav (lovens §§ 53 og 54) og rådighed (lovens §§ 62 og 62 a).

Ledige medlemmer skal endvidere umiddelbart forud for ferien være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende (lovens § 57, stk. 4). Se dog vejledningen til § 12 for tilfælde, hvor tilmelding til Arbejdsformidlingen ikke er nødvendig.

Rådighed

Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet i tilfælde af ledighed under ferien ville være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem, der er under uddannelse uden at være dagpengeberettiget i henhold til lovens § 62 a, vil ikke kunne få udbetalt feriedagpenge.

Et medlem, der holder ferie i en praktikperiode under en uddannelse, vil kunne være berettiget til udbetaling af feriedagpenge.

Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der ikke er dagpengeberettiget på grund af fx sygdom, fængselsophold eller konflikt . Dette gælder dog ikke, hvis sygdommen, fængselsopholdet eller konflikten indtræder under ferien.

Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der umiddelbart forud for ferien opholder sig i udlandet , uanset om medlemmet bevarer sin bopæl i Danmark.

Et medlem, der arbejder i udlandet men midlertidigt vender hjem til Danmark for at holde ferie, er ikke berettiget til udbetaling af feriedagpenge. Grønland og Færøerne sidestilles i denne forbindelse med udlandet. Et medlem, der har bopæl i Danmark, og som er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, vil dog under udsendelse til midlertidigt arbejde i udlandet have mulighed for at få feriedagpenge, når medlemmet vender hjem i forbindelse med feriens påbegyndelse.

En grænsearbejder , der er beskæftiget i Danmark, vil under ansættelsen kunne være berettiget til udbetaling af feriedagpenge.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid uden ret til supplerende dagpenge - enten på grund af manglende frigørelsesattest fra arbejdsgiveren eller på grund af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i henhold til lovens § 60, stk. 1 - vil være berettiget til udbetaling af feriedagpenge under afholdelse af ferie, hvis medlemmet ved fuld ledighed de pågældende dage ville være berettiget til dagpenge. Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er bortfaldet efter lovens § 73, stk. 2.

Et medlem, der er tilmeldt ordningen om dagpengeperioder med fradragsfri arbejdsindtægter, kan modtage feriedagpenge i ydelsesperioden.

Der stilles ikke krav om, at medlemmet står til rådighed under feriens afholdelse.

Karantæne

Et medlem kan ikke få udbetalt feriedagpenge, hvis medlemmet på grund af selvforskyldt ledighed eller forhold, der sidestilles hermed, er pålagt en effektiv karantæne, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Medlemmet vil imidlertid kunne afvikle den effektive karantæne i perioder, hvor medlemmet ellers ville have været berettiget til udbetaling af feriedagpenge.

Idet karantænen afvikles time for time, og idet en hel feriedag for fuldtidsforsikrede udgør 7,4 timer, vil et medlem, der ved påbegyndelse af ferie fx mangler at afvikle 3 timers effektiv karantæne, kunne få udbetalt feriedagpenge for 4,4 timer for den første feriedag, hvor medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt feriedagpenge.

En effektiv karantæne, som skyldes andet forhold end selvforskyldt ledighed, berører ikke retten til udbetaling af feriedagpenge.

Mindsteudbetalingsreglen

De særlige regler om mindsteudbetaling af dagpenge, der er fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, gælder ikke ved udbetaling af feriedagpenge.

Overskydende timer

Et medlem kan få udbetalt feriedagpenge, selv om overskydende timer ikke er opbrugt, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer.

Lørdage, søndage og søgnehelligdage

Der kan ikke udbetales feriedagpenge for lørdage eller søndage.

Der kan derimod udbetales feriedagpenge for søgnehelligdage - medmindre disse falder på lørdage - som indgår i et medlems ferieperiode, uanset om der efter ferieloven kan placeres ferie på disse dage. Det er dog en forudsætning for udbetalingen af feriedagpenge, at medlemmet i tilfælde af ledighed ville have været berettiget til dagpenge. Udbetaling af optjent søgnehelligdagsbetaling er ikke til hinder for udbetaling af feriedagpenge.

Til § 7, stk. 2

Feriedagpenge kan kun udbetales, hvis der er tale om en mistet arbejdsindtægt eller mistede arbejdsløshedsdagpenge i de dage, hvor medlemmet holder ferie.

Det betyder, at der fx ikke kan udbetales feriedagpenge til et medlem, der under ferie fra en arbejdsgiver modtager fuld eller delvis løn uden at have optjent ret hertil efter ferieloven mv. Dette vil fx kunne være tilfældet, hvis en arbejdsgiver i forbindelse med en kollektiv ferielukning ikke har varslet ferie over for medlemmet, jf. ferielovens § 17 b, eller hvis en arbejdsgiver pr. kulance udbetaler en nyansat løn under ferie.

Modtager et medlem, der arbejder på nedsat tid , løn under ferien uden at have optjent ret hertil ved beskæftigelse i optjeningsåret, skal den udbetalte løn omregnes til et antal feriedage, som skal være afholdt, før der kan udbetales feriedagpenge (dobbeltforsørgelsesprincippet).

Omregningen foretages ved at dele de timer, som lønnen svarer til, med 7,4 for fuldtidsforsikrede og 4,8 for deltidsforsikrede. Faktoren 7,4 henholdsvis 4,8 er værdien af en feriedag (37/5 = 7,4 og 24/5 = 4,8). Der afrundes til nærmeste hele antal dage.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem, der i optjeningsåret hverken har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, arbejder 20 timer ugentlig og modtager under sin ferie løn for disse timer.

Medlemmet er i ferieåret berettiget til 15 dage med feriedagpenge.

Medlemmet holder 3 ugers ferie = 15 dage (eksklusive lørdage).

Den udbetalte løn dækker 3 x 20 timer = 60 timer.

Timerne omregnes til feriedage ved at dividere med 7,4, og lønnen skal således dække 8 feriedage.

De 8 feriedage skal fratrækkes de 15 dage med ret til feriedagpenge, og medlemmet vil først kunne få udbetalt feriedagpenge fra og med den 9. feriedag (eksklusive lørdage).

Til § 7, stk. 3

Selvstændige erhvervsdrivende kan kun få feriedagpenge under mere end midlertidig ledighed. Dette gælder også for medlemmer, der er omfattet af reglerne om kombinationsforsikring.

Et medlem, der er på orlov med orlovsydelse, betragtes hverken som ledig eller lønmodtager i relation til lovens § 75 h. Medlemmet vil derfor ikke kunne modtage feriedagpenge i orlovsperioden.

Til § 7, stk. 4

Et medlem, der ikke ved ferieårets udløb fuldt ud har udnyttet sin ret til et antal dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår (perioden 2. maj til 1. maj), kan ikke få overført retten til det resterende antal dage med feriedagpenge til det følgende ferieår.

Dokumentation

Til § 8

Til § 8, stk. 1

Et medlem, der i optjeningsåret selv har modtaget dagpenge fra en kommune i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 1, stk. 2, vil normalt ikke behøve at fremlægge dokumentation for størrelsen af de udbetalte dagpenge, idet medlemmets arbejdsløshedskasse vil have modtaget oplysninger herom fra kommunen, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om overførsel af oplysninger om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunerne til arbejdsløshedskasserne.

Har medlemmet i perioden fra overførslen af dagpengeoplysningerne til feriens afholdelse skiftet kasse, skal optjeningsmeddelelsen vedrørende feriedagpenge optjent efter § 1, stk. 2, jf. § 13, stk. 2, imidlertid vedlægges som dokumentation over for den nye kasse ved ansøgningen om feriedagpenge.

Har medlemmet ikke modtaget en optjeningsmeddelelse - fx fordi medlemmet i en periode har opholdt sig i udlandet - må medlemmet dokumentere omfanget af udbetalte dagpengeydelser fra en kommune på anden måde.

Til § 8, stk. 2

Medlemmet skal ved ansøgningen om feriedagpenge vedlægge dokumentation for størrelsen af de modtagne ydelser, jf. § 1, stk. 3, fx i form af oplysningssedler.

Til dokumentation for modtaget voksenuddannelsesstøtte og/eller uddannelsesydelse for ledige under 25 år kan udover oplysningssedler anvendes kvitteringer eller lignende, hvoraf det utvetydigt fremgår, at ydelsesbeløbet vedrører et givent optjeningsår, jf. § 4, stk. 2.

Der optjenes ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af voksenuddannelsesstøttebeløb, som er dokumenteret udbetalt til kursistens egen selvstændige virksomhed i optjeningsåret. Dokumentationen vil i disse tilfælde skulle foreligge i form af udbetalingskvitteringer.

Er voksenuddannelsesstøtten udbetalt til medlemmets arbejdsgiver, kan støttebeløbet ikke indgå ved opgørelsen efter § 4.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen sender S74-oplysningssedler til medlemmer, der har modtaget dagpengebeløb ved arbejdssøgning i et andet EØS-land i henhold til artikel 69 i EF-forordning nr. 1408/71 (attest E 303-ordningen). Desuden sender Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen en særlig optjeningsmeddelelse, som medlemmet skal vedlægge ansøgningen om feriedagpenge.

Til § 8, stk. 3

Medlemmet skal ved ansøgningen om feriedagpenge på tro og love oplyse, i hvilket omfang der samtidig med udbetalingen af dagpenge fra en kommune er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, samt i hvilket omfang udbetalte dagpenge fra en kommune vedrører perioder, hvor medlemmet ikke har været forsikret i en arbejdsløshedskasse.

Afholdelse af egen optjent ferie efter ferieloven

Til § 9

Til § 9, stk. 1, 1. pkt.

Et medlem, der har optjent ret til et antal dage med feriedagpenge efter § 1, vil som hovedregel først kunne få udbetalt feriedagpenge, når medlemmet har holdt 5/6 af sin egen optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven (inklusive lørdage).

Der gælder dog flere undtagelser fra hovedreglen, jf. nedenfor.

Til § 9, stk. 1, 2. pkt.

Et medlem, der har optjent ret til et antal dage med feriedagpenge efter § 1, skal højst holde et antal dage (eksklusive lørdage) svarende til forskellen mellem 25 dage og det beregnede antal dage med ret til feriedagpenge, før der kan ske udbetaling af feriedagpenge.

Til § 9, stk. 3

Er medlemmet beskæftiget i en virksomhed, der har kollektivt ferielukket i ferieperioden (2. maj til 30. september) og på hverdage mellem jul og nytår, kan arbejdsgiveren vælge af placere optjent ferie på hverdage mellem jul og nytår, jf. ferielovens § 17 b. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har optjent mindre end 18 feriedage efter ferieloven.

Ferielovens § 17 b har følgende indhold:

Stk. 1. »§ 17 b. Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren er berettiget til mere end 18 feriedage efter reglerne i § 6. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.« Er optjente feriedage efter ferieloven ud over 18 dage blevet placeret under en julelukning, vil medlemmet, hvis der er optjent ret til et antal dage med feriedagpenge, kunne få udbetalt feriedagpenge under afholdelse af ferie, uanset at den optjente ferie efter ferieloven endnu ikke er afholdt. Der vil således kunne udbetales feriedagpenge før de 18 dages ferie om sommeren, mellem de 18 dage og julelukningen og efter julelukningen. Endvidere vil der kunne udbetales feriedagpenge under julelukning i tilfælde, hvor der ikke efter ferielovens § 17 b skal holdes optjent ferie eller udbetales løn. Ferielovens § 17 b finder kun anvendelse i tilfælde, hvor et medlem er blevet ansat i virksomheden på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at placere ferie under en kollektiv julelukning. Eksempel: Et medlem har til brug for et ferieår optjent 21 dages ferie med feriegodtgørelse (inklusive lørdage) samt 6 dage med ret til feriedagpenge. Medlemmets arbejdsgiver har placeret 18 dages ferie (inklusive lørdage) om sommeren, og de resterende 3 optjente feriedage mellem jul og nytår, idet virksomheden holder ferielukket i 4 hverdage mellem jul og nytår. Medlemmet holder efter aftale med arbejdsgiveren en uges efterårsferie. Reglen i § 9, stk. 3, medfører, at medlemmet vil kunne få udbetalt feriedagpenge for 5 dage under efterårsferien, selv om medlemmet på dette tidspunkt har 3 dages ferie med feriegodtgørelse, der endnu ikke er afholdt. Medlemmet vil desuden, jf. § 9, stk. 1, kunne få udbetalt feriedagpenge for den ene feriedag mellem jul og nytår, hvortil medlemmet ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse. Til § 9, stk. 4 og stk. 5 Et medlem, der på grund af værnepligt, sygdom, barsel etc. har været helt eller delvis afskåret fra at holde ferie i ferieperioden (2. maj til 30. september), og som efter ferieperiodens udløb får udbetalt den feriegodtgørelse, der svarer til hovedferien (18 dage i ferieperioden), uden at holde ferie, fortaber ikke retten til udbetaling af feriedagpenge. Medlemmet betragtes således, som om vedkommende har holdt det antal feriedage, som svarer til den udbetalte feriegodtgørelse. Dækker feriegodtgørelsen mindre end 18 dage, kan medlemmet holde den resterende del af hovedferien med feriedagpenge. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse ved ferieårets start, uanset om ferie senere holdes, jf. ferielovens § 19 b. Det forudsættes, at medlemmet selv gør kassen opmærksom på forholdet, og det er en betingelse, at medlemmet fremlægger fornøden dokumentation. Forholdsmæssig udbetaling af feriedagpenge ved beskæftigelse hos flere arbejdsgivere Feriedagpenge kan udbetales forholdsmæssigt i tilfælde, hvor et medlem, der er beskæftiget hos flere arbejdsgivere, ikke holder ferie samtidigt, men i hvert arbejdsforhold for sig. Eksempel: Et fuldtidsforsikret medlem er beskæftiget i 2 arbejdsforhold med 10 timer i arbejdsforhold 1 og 20 timer i arbejdsforhold 2. På grundlag af ydelser i optjeningsåret er medlemmet berettiget til 16 dage med feriedagpenge beregnet efter reglerne i §§ 2-4. Medlemmet holder 16 dages ferie fra arbejdsforhold 1 (10 timer ugentligt) og senere 8 dages ferie fra arbejdsforhold 2 (20 timer ugentligt). Medlemmets samlede beskæftigelse udgør 30 timer ugentligt. Medlemmet er berettiget til at få udbetalt feriedagpenge for: 10/30 x 16 = 5 dage under ferie fra arbejdsforhold 1 og 20/30 x 8 = 5 dage under ferie fra arbejdsforhold 2 Medlemmet har herefter 6 dage med feriedagpenge til rest. Feriedagpengesats Til § 10 Hovedreglen Feriedagpenge udbetales som udgangspunkt med den samme sats, som ville have været anvendt ved udbetaling af dagpenge i tilfælde af fuld ledighed under den pågældende ferieperiode. Har et medlem i perioden fra optjeningsårets begyndelse til feriens afholdelse således fået udbetalt dagpenge eller uddannelsesydelse/-godtgørelse med en individuel, beregnet sats svarende til medlemmets forsikringsstatus under ferien, udbetales feriedagpenge med den senest anvendte beregnede sats - med eventuelle senere reguleringer. I alle tilfælde, hvor der ikke foreligger en individuel beregnet sats, som er anvendt ved udbetaling af dagpenge eller uddannelsesydelse/-godtgørelse, anvendes dimittendsatsen for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede, jf. lovens § 51, stk. 2, idet en kasse aldrig skal foretage en individuel satsberegning alene med henblik på udbetaling af feriedagpenge. Medlemmets forsikringsstatus på tidspunktet for feriens afholdelse er afgørende for, om der skal udbetales feriedagpenge med en sats for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Som eksempler på satser, der ikke er beregnede, kan nævnes mindstesatsen for selvstændige, satsen for nyuddannede, jf. lovens § 51, stk. 2, samt satser anvendt ved udbetaling af orlovsydelse, jf. lov om orlov. Har et medlem i henhold til lovens dagældende § 55, stk. 2, der gjaldt indtil 31. marts 1995, i perioden fra optjeningsårets begyndelse til feriens afholdelse senest fået udbetalt dagpenge med et beløb svarende til den maksimale dagpengesats, jf. lovens § 47 eller § 70, skal der udbetales feriedagpenge med den maksimale dagpengesats. Særligt om medlemmer, der har fået udbetalt ydelser fra en kasse med en beregnet sats forud for dimittendoptagelse i en kasse For et medlem, der på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse har opnået dimittendstatus - eventuelt i forbindelse med en overflytning fra en kasse til en anden - og som er berettiget til et antal dage med feriedagpenge efter særordningen for dimittender, jf. §§ 5 og 6, vil ydelser, som er udbetalt med en beregnet sats inden tidspunktet for dimittendoptagelsen/overflytningen, ikke kunne danne grundlag for udbetaling af feriedagpenge med en beregnet sats. I disse tilfælde udbetales feriedagpenge med dimittendsatsen. Har et medlem, der er berettiget til et antal dage med feriedagpenge efter særordningen for dimittender, derimod fået udbetalt dagpenge eller uddannelsesydelse/-godtgørelse med en beregnet sats efter tidspunktet for dimittendoptagelsen/overflytningen, udbetales feriedagpenge med den senest anvendte beregnede sats - med eventuelle senere reguleringer. Udbetalingstidspunkt mv. Til § 11 Den af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udsendte eller godkendte blanket til brug for ansøgning om feriedagpenge skal være modtaget i kassen i udfyldt stand senest den 31. maj i det følgende ferieår, for at udbetaling af feriedagpenge for et ferieår kan finde sted. I modsat fald er kravet på feriedagpenge forældet. Hvis den 31. maj falder på en lørdag eller søndag, vil modtagelse i kassen den følgende hverdag være rettidig. Et ledigt medlem vil alene kunne få udbetalt feriedagpenge for hele dage - bortset fra tilfælde, hvor medlemmet afvikler en effektiv karantæne for en del af feriedagen. Et medlem i beskæftigelse vil herudover kunne få udbetalt feriedagpenge for halve dage i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren efter de herom gældende regler har placeret ferie på en halv dag, fx 1. maj og 5. juni. Når kassen første gang i et ferieår har udbetalt feriedagpenge til et medlem, sender kassen snarest muligt en ny ansøgningsblanket til medlemmet med oplysning om det resterende antal dage med feriedagpenge, som medlemmet måtte være berettiget til. I forbindelse med udbetaling af feriedagpenge skal kassen foretage fornøden registrering heraf for at sikre, at der ikke udbetales feriedagpenge i videre omfang, end medlemmet er berettiget til. Til kapitel 3 Øvrige bestemmelser Meddelelse om ferie til Arbejdsformidlingen Til § 12 Et ledigt medlem kan som udgangspunkt selv bestemme, hvornår ferien skal holdes. For at sikre, at medlemmets ønsker om placering af ferie med feriedagpenge respekteres af Arbejdsformidlingen, skal medlemmet senest 14 dage forud for ferien give meddelelse til Arbejdsformidlingen om tidspunktet. Når ferie er meddelt rettidigt , vil Arbejdsformidlingen således ikke kunne formidle medlemmet arbejde, der griber ind i ferieperioden, medmindre en af følgende situationer foreligger: - medlemmets ferieønsker respekteres af arbejdsgiveren - medlemmet tilbagekalder feriemeddelelsen eller ændrer ferien efter aftale med arbejdsgiveren. Er medlemmet blevet formidlet et arbejde uden at have givet meddelelse om ferie forinden, skal Arbejdsformidlingen kun respektere en senere meddelelse om ferie, hvis arbejdsgiveren har afvist at ansætte medlemmet, jf. § 12, stk. 5. Meddelelse om ferie vil således ikke blive accepteret af Arbejdsformidlingen i tidsrummet mellem en formidling af arbejde og arbejdsgiverens svar herpå. Meddeler medlemmet ikke ferien, kan Arbejdsformidlingen formidle medlemmet arbejde, der griber ind i ferieperioden. Overskrider medlemmet fristen, vil Arbejdsformidlingen såvel forud for som ved meddelelsen kunne formidle medlemmet arbejde, der griber ind i ferieperioden. Arbejdsformidlingen skal dog i videst mulige omfang imødekomme medlemmets ferieønsker. I ovennævnte tilfælde vil planlagt ferie ikke være gyldig grund til at afslå at overtage et formidlet arbejde, jf. lovens § 63 og § 23 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. Afslår et medlem uden gyldig grund at overtage formidlet arbejde, pålægges medlemmet 1 uges effektiv karantæne. Det er herved forudsat, at der ikke er tale om gentagelsesvirkning. Hvis en rettidigt meddelt ferie ændres mindre end 14 dage før det nu ønskede ferietidspunkt, gælder der de samme regler som ved manglende overholdelse af fristen. Ønsker et ledigt medlem at få udbetalt feriedagpenge under afholdelse af ferie i umiddelbar forlængelse af fx en - uddannelsesperiode - sygdomsperiode - barselsperiode - beskæftigelsesperiode - periode med orlovsydelse efter lov om orlov (bortset fra tilfælde, hvor medlemmet ved orlovsperiodens ophør opholder sig i udlandet) - periode med iværksætterydelse/etableringsydelse eller - karenstiden for dimittender efter lovens § 54, er meddelelse/tilmelding til Arbejdsformidlingen ikke nødvendig. Retten til udbetaling af feriedagpenge er ikke betinget af, at et ledigt medlem tilmelder sig Arbejdsformidlingen umiddelbart efter feriens afholdelse. Dette indebærer, at medlemmet under bortrejse i længere tid end »sædvanlig ferie« vil kunne få udbetalt feriedagpenge under afholdelse af ferie. Dette gælder blandt andet for »gæstearbejdere« og for medlemmer, der deltager i ulønnet ulandsarbejde. Optjeningsmeddelelser Til § 13 Til § 13, stk. 1 Et medlem vil inden 1. april forud for et ferieår fra den eller de kasser, der i optjeningsåret har udbetalt medlemmet ydelser, jf. § 1, stk. 1 , modtage oplysning om, hvor mange dage med feriedagpenge, der på grundlag af ydelser fra den enkelte kasse er optjent ret til. Til § 13, stk. 2 Et medlem vil inden den 1. april forud for et ferieår modtage oplysning om, hvor mange dage med feriedagpenge medlemmet har optjent ret til på grundlag af udbetalte dagpengeydelser fra en kommune i optjeningsåret, jf. § 1, stk. 2 . Optjeningsmeddelelsen udsendes af den kasse, der forud for ferieåret modtager oplysninger om udbetalte dagpengeydelser til medlemmet . Kassen skal dog tage forbehold for, at optjeningen er betinget af, at medlemmet ved ansøgningen om feriedagpenge skriftligt oplyser, hvor stor en del af beløbet, der ikke vedrører perioder, hvor der enten er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn eller perioder, hvor medlemmet ikke var forsikret i en arbejdsløshedskasse. Da kassen først i forbindelse med medlemmets ansøgning om feriedagpenge modtager dokumentationsgrundlaget for dage med ret til feriedagpenge optjent på grundlag af de i § 1, stk. 3, nævnte ydelser, vil kassen ikke kunne udsende en optjeningsmeddelelse vedrørende disse dage. Til § 13, stk. 3 Kassen skal enten i selve optjeningsmeddelelsen eller i forbindelse med udsendelsen af denne redegøre for de væsentligste betingelser for udbetaling af feriedagpenge, jf. § 7, stk. 1.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. april 1995 Tove Loft / Flemming Krabbe

Versioner

1. 1995-04-21 · til 1995-11-01