Vejledning til bekendtgørelse om kombinationsforsikring
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/5@1995-01-26/da
Indhold
Indledning
I bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 1995 er fastsat regler om kombinationsforsikring. Til brug for anvendelsen af reglerne har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
Kombinationsforsikringen giver mulighed for at blive fuldtidsforsikret på grundlag af både lønarbejde og mere end midlertidig drift af selvstændig virksomhed. Denne persongruppe har efter arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler ikke mulighed for at blive forsikret på grundlag af begge beskæftigelser.
I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen er der sket en række ændringer, der har ført til, at målgruppen for kombinationsforsikringen ikke længere vil have problemer med at blive optaget som fuldtidsforsikrede, og at beskæftigelseskravet vil kunne opfyldes alene ved lønarbejde, således at de får dagpengeret i delperioder i samme omfang som andre.
Kombinationsforsikringen får derfor først og fremmest betydning for beregning af dagpengenes størrelse, for retten til overgang fra deltids- til fuldtidsforsikring og for retten til dagpenge ved delvis ledighed.
Bekendtgørelsen bygger i vidt omfang på de gældende regler for fuldtidsforsikrede, og er baseret på, at dokumentationen/kontrollen tager udgangspunkt i lønarbejdet som den mest kontrollerbare del af beskæftigelsen.
På enkelte punkter er det dog af administrative grunde fundet hensigtsmæssigt med særlige regler for kombinationsforsikrede. Disse særregler vedrører bl.a. satsberegning.
Kombinationsforsikringen er en frivillig ordning, hvor det er op til den enkelte kasse selv at beslutte, om den vil tilbyde denne form for forsikring.
Bekendtgørelsens målgruppe (§ 1)
Personkredsen
Kombinationsforsikringens målgruppe er personer, der har baseret deres indtægt på samtidigt lønarbejde og selvstændig virksomhed. De har efter de almindelige forsikringsregler ikke mulighed for at blive fuldtidsforsikret på grundlag af begge beskæftigelser, selv om beskæftigelserne tilsammen svarer til fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager.
Ordningen vil ikke kunne anvendes af personer, der i dag kan forsikres som selvstændige erhvervsdrivende, det vil sige personer, der mere end midlertidigt driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Om der er tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, afgøres efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Det er en betingelse, at medlemmet driver virksomheden ved sin personlige arbejdsindsats.
For at blive omfattet af reglerne, der gælder for kombinationsforsikrede, skal medlemmet have status som kombinationsforsikret, jf. § 2. Det gælder både ved nyoptagelse og ved ændring af hidtidig forsikringskategori fra deltidsforsikret, fuldtidsforsikret lønmodtager eller fuldtidsforsikret selvstændig.
Kombinationsforsikringen adskiller sig fra den almindelige forsikringsordning ved, at begge beskæftigelser indgår i forsikringsgrundlaget. Det medfører bl. a., at indtjeningen fra begge beskæftigelser indgår ved beregning af dagpengesatsen, jf. § 11.
Der er ret til dagpenge ved fuld ledighed, det vil sige ved fuld ledighed fra lønarbejdet og mere end midlertidigt ophør med virksomheden, jf. §§ 7-9.
Der er endvidere mulighed for dagpenge ved mere end midlertidigt ophør med virksomhedsudøvelsen, når lønarbejdet fortsætter, jf. § 13, og ved fuld ledighed fra lønarbejdet, når virksomheden fortsætter, jf. § 14.
Ved fuld ledighed fra begge beskæftigelser gælder de almindelige regler, medmindre andet er anført i bekendtgørelsen om kombinationsforsikring. Virksomheden skal være ophørt mere end midlertidigt, jf. §§ 7-9. Endvidere skal medlemmet være ophørt med lønarbejdet. Ved ophør med virksomheden gælder der en uges karenstid, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63.
Er der tale om selvforskyldt ophør fra lønarbejdet, vil karenstiden for virksomheden kunne ligge i den ene af de 5 ugers karantæne for lønarbejde, jf. rådighedsbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsens anvendelsesområde (§ 2)
Til stk. 1 og 2
Status som kombinationsforsikret
Det er en betingelse for at opnå status som kombinationsforsikret, at der foreligger dokumentation for, at den optagelsessøgende/medlemmet er beskæftiget som lønmodtager og udøver selvstændig virksomhed. Samtidig skal den optagelsessøgende/medlemmet erklære, at virksomheden udøves mere end midlertidigt og i et omfang på 15-30 timer om ugen.
Lønarbejdet dokumenteres efter de gældende regler for lønmodtagere, jf. bekendtgørelsen om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.
Dette medfører blandt andet, at også støttet arbejde samt lønarbejde i form af bierhverv vil kunne danne grundlag for optagelse som kombinationsforsikret. Hverken støttet arbejde eller bierhverv vil imidlertid kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet (26-ugers reglen), ligesom indtægten herfra ikke kan anvendes ved beregning af arbejdsfortjenesten.
At der drives selvstændig virksomhed vil fx kunne dokumenteres ved fremlæggelse af momsregistrering og eventuelle momsangivelser, kassekladde, annoncer eller lignende, der udadtil tilkendegiver, at der er tale om erhvervsvirksomhed i modsætning til fx hobbyvirksomhed.
Den selvstændige virksomhed skal endvidere udøves mere end midlertidigt, og der vil derfor ikke kunne ske optagelse/overflytning på baggrund af en virksomhed, der er under afvikling.
Et kortvarigt eller enkeltstående arbejdsforhold, der har karakter af selvstændig virksomhed, vil ikke kunne danne grundlag for optagelse/overflytning til kombinationsforsikret.
Det tidsmæssige krav til beskæftigelsens omfang er - ligesom kravet om mere end midlertidig drift - baseret på medlemmets egen erklæring om, at det personlige arbejde ved selvstændig virksomhed kan sidestilles med beskæftigelse som lønmodtager i et omfang på mellem 15 og 30 timer om ugen.
Ved sæsonvirksomhed kan virksomheden danne grundlag for opnåelse af status som kombinationsforsikret, hvis virksomhedens driftsperiode opfylder de almindelige betingelser for at udgøre et forsikringsgrundlag, jf. direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende. Der kan således kun opnås status som kombinationsforsikret i selve driftsperioden, og driftsperioden skal være på mindst 5 måneder om året.
Til stk. 3
Et medlem, der ønsker at blive kombinationsforsikret på grundlag af arbejde i ægtefællens virksomhed, skal fremlægge dokumentation for skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle eller for indgået lønaftale med ægtefællen. Har medlemmet ikke tidligere været medarbejdende ægtefælle, skal dokumentation for skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle fremlægges senest ved den efterfølgende årsopgørelse.
Frivillig ordning for den enkelte kasse (§ 3)
Kombinationsforsikringsordningen er etableret som en frivillig ordning, hvor det er op til den enkelte kasse selv at beslutte, om den vil anvende ordningen.
Når en kasse ønsker at etablere ret til kombinationsforsikring, skal dette forinden meddeles til direktoratet.
Ordningen gælder for såvel lønmodtagerkasserne som kasserne for selvstændige.
Valg af kasse (§ 4, stk. 1)
Personer, der opfylder beskæftigelseskravet i § 2, stk. 2, kan vælge, om de vil være medlem af en lønmodtagerkasse eller en kasse for selvstændige.
Personer, der ønsker status som kombinationsforsikret, er omfattet af de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringslovens § 42 om kassetilhørsforhold. Inden for disse regler kan der vælges medlemskab af en arbejdsløshedskasse, der har valgt at etablere kombinationsforsikring, og som enten er en arbejdsløshedskasse for selvstændige eller en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der omfatter det faglige område, hvor medlemmet er beskæftiget.
Optagelsestidspunktet (§ 4, stk. 2)
Retten til at blive omfattet af kombinationsforsikringsreglerne indtræder først fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning, ligesom optjening af retten til ydelserne efter disse regler først tæller fra dette tidspunkt.
Øvrige forsikringsregler (§ 5)
De almindelige bestemmelser for fuldtidsforsikrede gælder også for kombinationsforsikrede i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler i denne bekendtgørelse.
For eksempel gælder reglerne om selvforskyldt ledighed, karensuge ved ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed samt mindsteudbetalingsreglen og reglen om udstedelse af frigørelsesattest som betingelse for at modtage supplerende dagpenge.
Bekendtgørelsen indeholder ingen særregler om beskæftigelseskravet. Opgørelsen foretages derfor efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2, og direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.
Da selvstændig erhvervsvirksomhed kun kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis beskæftigelsen har været i væsentligt omfang, er det kun lønarbejdet, der vil kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
For eksempel vil et nyoptaget medlem, som har lønarbejde på mindst 15 timer ugentligt, kunne opfylde beskæftigelseskravet senest 13 uger efter opfyldelse af 1 års kravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, (medlemsanciennitet).
Også lønarbejde eller selvstændig erhvervsudøvelse i væsentligt omfang, der ligger forud for opnåelsen af status som kombinationsforsikret, vil kunne medregnes ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, forudsat beskæftigelsen er udført i en medlemsperiode.
Medlemmet er ligeledes omfattet af de almindelige regler i lovens § 42 om pligt til overflytning til anden kasse eller til at udtræde af kassen.
Ophør med virksomhedsudøvelsen (§§ 7-9)
Efter kombinationsforsikringens regler anses virksomheden kun for ophørt, når der er tale om et mere end midlertidigt ophør.
Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge ved midlertidig indstilling af driften, hvor det er hensigten, at erhvervsvirksomheden skal genoptages. Endvidere finder reglerne om midlertidigt ophør i direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse, ikke anvendelse, jf. § 10.
Til § 7
Ophør ved overdragelse, lukning og bortforpagtning/udlejning
Ved ophør af virksomheden gælder reglerne i §§ 1 - 3 i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Det vil sige, at ophøret skal være mere end midlertidigt, og at både ophøret og tidspunktet herfor skal dokumenteres.
Til § 8
Ophør ved ægtefælleudtræden
Bestemmelsen medfører, at ophøret anerkendes ved udtræden af virksomheden, der fortsættes af ægtefællen, når
- medlemmet efter sin udtræden har haft over 30 timers lønarbejde pr. uge i mindst 26 uger,
- medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt,
- medlemmets udtræden skyldes, at det personlige arbejde er overtaget mere end midlertidigt af anden arbejdskraft på grund af virksomhedens behov for særlige, faglige kvalifikationer eller virksomhedens ændrede ejerforhold, eller
- medlemmet har ophævet samlivet med sin ægtefælle i forbindelse med separation eller skilsmisse.
Et medlem, der udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, skal bringe sin eventuelle status som medarbejdende ægtefælle til ophør eller dokumentere, at en eventuel lønaftale er bortfaldet.
Til § 9
Udtræden af virksomhed, der fortsættes af medejere
I tilfælde, hvor virksomheden fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, gælder samme regler som ved ægtefælleudtræden, bortset fra reglen om samlivsophævelse i § 4, stk. 2, 3 og 4, i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Beregning af dagpengesats (§§ 11-12)
Ved ledighed foretages en samlet beregning af dagpengesatsen. Dette gælder såvel ved fuld ledighed som ved ledighed fra enten virksomheden eller lønarbejdet.
Medlemmet kan dog først få beregnet en dagpengesats på baggrund af indtægter fra begge beskæftigelser, når betingelserne i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, er opfyldt.
Selv om medlemmet ikke opfylder disse betingelser, fx fordi medlemmet har været kombinationsforsikret i mindre end et år, vil medlemmet dog kunne få op til højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede på grundlag af indtægten fra enten lønarbejdet eller virksomheden.
Til § 11, stk. 1
Dagpengesatsen beregnes på grundlag af både indtjeningen ved lønarbejdet og indtjeningen ved virksomheden, når følgende betingelser er opfyldt:
1. Medlemmet skal have været kombinationsforsikret i mindst 12 måneder.
2. Medlemmet skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst et helt, afsluttet regnskabsår efter opnåelse af status som kombinationsforsikret. Dette krav anses for opfyldt, såfremt regnskabsåret er påbegyndt højst 13 uger forud for opnåelsen af status som kombinationsforsikret, når der er tale om virksomhedens 1. regnskabsår, og mindst 26 uger af regnskabsåret ligger efter opnåelsen af status som kombinationsforsikret.
3. Medlemmet skal efter opnåelsen af status som kombinationsforsikret have haft lønarbejde i et omfang, som berettiger til beregning af dagpenge efter reglerne for deltidsforsikrede lønmodtagere. Det vil sige, at der for time-, dag-, uge-, og 14 dageslønnede inden for en periode af 12 uger skal foreligge et timetal, som mindst svarer til 180 timer, medens der for månedslønnede inden for 3 måneder skal foreligge et timetal på mindst 195 timer.
Til § 11, stk. 3
Arbejdsfortjenesten ved virksomheden beregnes som udgangspunkt efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. Der henvises til denne samt tilhørende vejledning, dog finder bekendtgørelsens regler om mindstesats ikke anvendelse.
Der vil endvidere kun kunne anvendes hele regnskabsår. Dog vil et regnskabsår, der er påbegyndt højst 13 uger forud for opnåelse af status som kombinationsforsikret, kunne medtages ved beregningen, hvis der er tale om 1. regnskabsår, og mindst 26 uger af regnskabsåret ligger efter opnåelsen af status som fuldtidsforsikret.
Arbejdsfortjenesten ved virksomheden medregnes kun, hvis den er positiv.
Til § 11, stk. 5
Hvis medlemmet har drevet virksomheden som enkeltmandsvirksomhed uden deltagelse af ægtefællen, kan beregningen endvidere ske alene på grundlag af medlemmets årsopgørelser, forudsat de øvrige betingelser herfor er opfyldt, jf. direktoratets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
Til § 11, stk. 7
Opfylder medlemmet ikke betingelserne for at få beregnet en dagpengesats som kombinationsforsikret, sker beregningen efter reglerne for fuldtidsforsikrede lønmodtagere, jf. direktoratets bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Bestemmelsen vil fx kunne finde anvendelse, hvis medlemmet endnu ikke har været kombinationsforsikret i 12 måneder eller ikke har afsluttet et helt regnskabsår efter opnåelsen af status som kombinationsforsikret.
Til § 12
Bestemmelsen omfatter medlemmer, der ikke kan få beregnet en dagpengesats efter reglerne i § 11. Medlemmets dagpengesats skal som udgangspunkt beregnes på baggrund af de regler, der gælder for den forsikringsstatus - som lønmodtager eller selvstændig - som medlemmet tilhørte forud for opnåelsen af status som kombinationsforsikret.
Såfremt der ikke kan beregnes en dagpengesats efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende, vil medlemmet få udbetalt dagpenge med 82% af højeste dagpenge.
Medlemmer, der forud for opnåelsen af status som kombinationsforsikrede var forsikrede som lønmodtagere, vil mindst få udbetalt dagpenge med 82% af højeste dagpenge.
Et medlem, der er nyoptaget som kombinationsforsikret, vil få udbetalt dagpenge med det i § 51, stk. 2, nævnte beløb, jf. stk. 1.
Delvis ledighed (§§ 13 og 14)
Ledighed fra virksomheden (§ 13)
Der kan kun udbetales dagpenge, når arbejdet i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Det er en betingelse, at medlemmet står til rådighed for lønarbejde på fuld tid efter de for fuldtidsforsikrede gældende regler.
Der foretages fradrag for det fortsatte, faktiske lønarbejde. Dette skyldes bl.a., at lønarbejdet indgår i dagpengesatsen, der alene er begrænset af maksimum for fuldtidsforsikrede.
Dagpengesatsen og dagpengeperioden begrænses efter de regler, der gælder for udbetaling af supplerende dagpenge til en lønmodtager, der har nedsat tid.
Reglerne om mindsteudbetaling og reglen om karensuge ved ophør af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen gælder straks efter medlemmets status som kombinationsforsikret.
I forbindelse med ledighed fra virksomheden bør kassen på baggrund af det modtagne materiale vurdere, om medlemmets oplysninger ved overgang til kombinationsforsikret om virksomhedens omfang virker sandsynlig. Er dette ikke tilfældet, bør kassen foretage en vurdering af, om medlemmet har opnået status som kombinationsforsikret med urette.
Ledighed fra lønarbejdet (§ 14)
Der kan kun udbetales dagpenge ved fuld ledighed fra lønarbejdet. Dog forhindrer egentligt bierhverv (arbejde der efter sin art ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse) ikke, at der kan udbetales dagpenge. Der henvises i øvrigt til § 2 i direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.
Det er en betingelse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet efter de gældende regler for fuldtidsforsikrede. Dette bevirker bl.a., at arbejdet med virksomheden til enhver tid skal kunne udføres uden for normal arbejdstid.
Der foretages fradrag for den faktiske virksomhedsudøvelse, dog med mindst 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset, om der er tale om fortsat drift af den virksomhed, der har været medlemmets forsikringsgrundlag, eller om anden drift af selvstændig virksomhed, som er påbegyndt før eller efter evt. ledighed fra den virksomhed, der har været medlemmets forsikringsgrundlag.
15-timers-reglen gælder dog efter stk. 3 ikke, såfremt
1. virksomheden ikke har været medlemmets forsikringsgrundlag, således at virksomheden ikke har dannet grundlag for medlemmets status som kombinationsforsikret, og således at indtjeningen fra virksomheden ikke har kunnet medregnes i beregningsgrundlaget for medlemmets sats efter § 11, og
2. virksomheden er af et sådant omfang/art, at den fritager for dagpengebegrænsningen, jf. reglerne herom i bekendtgørelsen om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
I så fald skal der kun ske fradrag for den faktiske virksomhedsudøvelse.
Dagpengesatsen udbetales med individuel sats, og dagpengeperiodens længde er begrænset, jf. reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Reglerne om karantæne ved selvforskyldt ledighed finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen gælder straks efter medlemmets status som kombinationsforsikret.
Der kan kun udbetales supplerende dagpenge ved fuld ledighed fra lønarbejdet. Når medlemmet driver selvstændig virksomhed, kan der derfor kun modtages supplerende dagpenge i uger, hvor der ikke er noget lønarbejde. Dette gælder også ved senere påbegyndt lønarbejde.
Timeoverførsel (§ 15)
Om fritagelsen for 15-timers-reglen henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 3.
Udtræden af kombinationsforsikringen (§ 16)
Medlemmet er - efter de almindelige regler om oplysningspligt - forpligtet til at orientere kassen, såfremt medlemmets beskæftigelse ikke længere opfylder kriterierne i § 2, stk. 2, for eksempel fordi medlemmet mere end midlertidigt er påbegyndt selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Kravet om en tilkendegivelse fra medlemmet forudsætter en grundig information af medlemmerne, men er anset for nødvendigt af hensyn til de øvrige regler, specielt reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, jf. i øvrigt vejledningen til § 16, stk. 2-5.
Til stk. 1
Medlemmet kan efter anmodning udtræde af kombinationsforsikringen, hvis der ikke er modtaget ydelser fra kassen i de seneste 5 uger.
Udtræden kan ske efter skriftlig anmodning og under overholdelse af kassens eventuelle frister for udtræden af kombinationsforsikringen.
Medlemmet bør overveje at udtræde af kombinationsforsikringen, når pågældende har haft lønarbejde over 30 timer ugentligt i en længere periode, og medlemmet således ikke længere er omfattet af kombinationsforsikringens målgruppe. Medlemmet vil dog fortsat være omfattet af bestemmelserne i §§ 7-9, 14 og 18, jf. vejledningen til stk. 3-5.
Ved udtræden af kombinationsforsikringen bevarer medlemmet sin status som fuldtidsforsikret. Dette gælder, selv om den fortsatte virksomhedsudøvelse ikke er af væsentligt omfang.
Til stk. 2
Et kombinationsforsikret medlem skal udtræde af kombinationsforsikringen, hvis medlemmet overgår til mere end midlertidigt at udøve virksomheden i væsentligt omfang. Hvis medlemmet fortsat ønsker at være forsikret, skal medlemmet blive i/overflyttes til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Til stk. 3, 4 og 5
Et medlem, som er udtrådt af kombinationsforsikringen for eksempel, fordi medlemmet opnår fuldtids lønarbejde, vil i tilfælde af ledighed fra lønarbejdet forsat være omfattet af ophørsbetingelserne i §§ 7-9, og af begrænsningerne i §§ 14 og 18, såfremt virksomhedsudøvelsen fortsætter. Dette bevirker for eksempel, at medlemmet fortsat vil få fradraget mindst 15 timer ugentligt, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1.
Undtaget herfra er medlemmer, der på ledighedstidspunktet dokumenterer, at virksomheden nu er »konverteret« til bibeskæftigelse som følge af, at lønarbejdet har haft et omfang svarende til reglerne i § 5, stk. 2, nr. 1, i direktoratets bekendtgørelse om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Reglen, der gælder ved væsentlig driftsomlægning, finder ikke anvendelse.
Endvidere er der mulighed for, at virksomheden kan anses for ændret til bibeskæftigelse ved ledighed fra lønarbejdet, der indtræder på et tidspunkt, hvor der er forløbet mindst 3 år, siden medlemmet udtrådte af kombinationsforsikringen. Kassen skal da vurdere, om medlemmet har ret til dagpenge efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Overflytning til anden kasse (§ 17)
Til stk. 1
Medlemmet skal lade sig overflytte til anden kasse, såfremt medlemmet som kombinationsforsikret overtager arbejde inden for denne kasses faglige område. Har kassen ikke tilsluttet sig kombinationsforsikringsordningen, skal overflytning ske til en kasse for selvstændige eller til en tværfaglig arbejdsløshedskasse.
Med undtagelse af ovennævnte situation, kan der ikke ske overflytning i en periode, hvor medlemmet modtager ydelser fra kassen.
Til stk. 2
Da medlemmet er omfattet af de almindelige regler om kassetilhørsforhold, skal der samtidig med medlemmets udtræden af kombinationsforsikringen træffes afgørelse om, hvorvidt medlemmet har pligt til at lade sig overflytte på grundlag af den aktuelle beskæftigelse. Hvis der ikke er pligt til overflytning efter de almindelige regler, kan medlemmet forblive i kassen efter udtræden som kombinationsforsikret.
Feriedagpenge (§ 18)
Det er en betingelse for at udbetale feriedagpenge, at virksomhedsudøvelsen er ophørt, jf. de almindelige regler om retten til feriedagpenge.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 26. januar 1995 Birger Stein Christensen / K. Hellen Andersson