Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til børnepasning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/82@1995-05-31/da
Indhold
Vejledningen indeholder:
I Indledende bemærkninger
II Betingelserne for orlov i henhold til AL
1. Hvem er omfattet?
1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse
1.2 Ledige
1.2.1 Særligt om lønmodtagere, der har opsagt deres arbejde
1.3 Selvstændige erhvervsdrivende
1.4 Lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende
2. Adgangskrav
2.1 Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
2.2 Ledige
3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse
III Administration
1. Arbejdsløshedskassens administration
1.1 Lønmodtagere og selvstændige
1.1.1 Særligt om lønmodtagere
1.1.2 Særligt om selvstændige
1.2 Ledige
IV Økonomien
1. Orlovsydelsens størrelse
1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse
1.1.1 70 % af højeste dagpengebeløb for fuldtidsforsikrede
1.1.2 70 % af højeste dagpengebeløb for deltidsforsikrede
1.2 Selvstændige erhvervsdrivende
1.3 Lønmodtager og selvstændig
1.4 Ledige
1.5 Kontanthjælpsmodtagere
1.6 Orlovsydelse fra den 1. april 1997
2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden
3. Tilskud fra kommunen
4. Fradrag i orlovsydelsen
5. Udbetaling af orlovsydelsen
6. Modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse/fængselsophold
V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlov
1. Konsekvenser for orlovspersonen
1.1 Selvforskyldt ledighed
1.2 Rådighed
1.3 Ferie med feriegodtgørelse eller løn
1.4 Ferie med feriedagpenge
1.5 Afbrydelse af orlov
1.6 Afskedigelse og opsigelse i orlovsperioden
1.7 Arbejdskravet/Ydelsesperioder
1.8 Gentagen orlov
1.9 Orlovsaftaler efter tidligere gældende regler
1.10 Overgangsregler
VI Oplysningspligt, tilbagekaldelse af bevilling og tilbagebetaling
VII Sanktion
VIII Kasseansvar
IX Klageadgang
X Kombinationsforsikrede medlemmer
I Indledende bemærkninger
Ved lov nr. 1084 af 21. december 1994 er den retmæssige børnepasningsorlov for lønmodtagere nedsat fra 26 til 13 uger til børn over 1 år. Der er dog fortsat ret til orlov i op til 26 uger for lønmodtagere, der søger orlov til et barn, der ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. Hver af forældrene har mulighed for at aftale op til 52 ugers orlov pr. barn. Orlovsperioden for hvert barn kan højst udgøre 52 uger, og hver orlovsperiode skal mindst udgøre 13 sammenhængende uger. Begge forældrene kan afholde orlov hver for sig eller samtidig.
Orlov til børnepasning henvender sig til både medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ikke-forsikrede personer, der har børn i alderen 0-8 år. For lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende gælder som adgangsbetingelse, at de skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Ledige skal enten være dagpengeberettigede efter arbejdsløshedsforsikringsloven eller modtage kontanthjælp.
De nærmere regler om adgangen til børnepasningsorlov er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1178 af 27. december 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning (orlovsbekendtgørelsen).
Denne vejledning omhandler kun reglerne for medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Vejledningen redegør for dels de betingelser, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven skal være opfyldt for at gå på orlov med orlovsydelse, dels de forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlov til børnepasning.
Vejledningen afløser direktoratets B-vejledning af 26. januar 1994 om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til børnepasning.
Ved orlov til børnepasning stilles ikke krav om genbesættelse af stillingen i orlovsperioden. Ønskes stillingen genbesat, kan Arbejdsformidlingen bistå med formidling af en ledig - eventuelt med tilskud efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om kommunal aktivering.
II Betingelserne for orlov i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven
1. Hvem er omfattet?
1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse
Vurderingen af, om orlovsansøgeren kan anses for lønmodtager i beskæftigelse, skal som udgangspunkt foretages efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven. Der henvises til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne. Da det i orlovsreglerne er forudsat, at lønmodtageren har en arbejdsgiver, der dels kan varsles orlov overfor, dels kan indgås orlovsaftale med, vil lønmodtagere, der ikke er i et fast ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som f.eks. freelancebeskæftigede, ikke være omfattet. Personer, der er i støttet arbejde, f.eks. jobtræning, vil kunne gå på orlov efter reglerne for lønmodtagere.
Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere kan gå på orlov til børnepasning. Deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der står tilmeldt Arbejdsformidlingen - med eller uden ret til supplerende dagpenge - vil kunne gå på børnepasningsorlov fra deres beskæftigelse.
1.2 Ledige
Medlemmer, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen og modtager arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige som enten fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan gå på orlov efter reglerne for ledige. Et medlem, der under ledighed udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller modtager nedsatte dagpenge på grund af udførelse af bierhverv ved lønarbejde, anses for fuldt ledig, hvis medlemmet ikke har anden beskæftigelse. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed og direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.
Der stilles som udgangspunkt ikke krav om en bestemt forudgående ledighedsperiode, jf. dog nedenfor under pkt. 1.2.1 om en lønmodtager, der har opsagt sit arbejde.
Et medlem, der ophører i en tidsbegrænset stilling eller som er blevet opsagt, kan gå direkte fra et lønarbejde på børnepasningsorlov, såfremt pågældende tilmelder sig Arbejdsformidlingen samme dag, som orloven starter, og i øvrigt ville være berettiget til dagpenge ved ledighed. Det er ud fra en formålsbestemt fortolkning ikke fundet nødvendigt, at medlemmet modtager dagpenge i 1 dag før orloven. Undtaget fra kravet om tilmelding til Arbejdsformidlingen er medlemmer, der går på børnepasningsorlov i direkte forlængelse af en barselsorlov.
Et medlem, der ophører med en virksomhed, hvortil der har været ydet tilskud til virksomhedens drift i form af iværksætterydelse eller etableringsydelse, skal for at kunne anses for ledig opfylde reglerne i direktoratets ophørsbekendtgørelse. Om muligheden for at gå på orlov som selvstændig erhvervsdrivende henvises til pkt. 1.3 nedenfor.
Ledige, der modtager kontanthjælp , kan få orlov til børnepasning. Attestation for modtagelse af kontanthjælp foretages af kommunen, som endvidere står for udbetaling af orlovsydelsen.
1.2.1 Særligt om lønmodtagere, der har opsagt deres arbejde
Som følge af sammenhængen mellem orlovsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, og rådighedsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, er det nødvendigt at sondre mellem tilfælde, hvor opsigelsen skyldes et ønske om at få børnepasningsorlov, og tilfælde, hvor opsigelsen skyldes andre forhold.
- Opsigelsen skyldes ikke ønske om børnepasningsorlov
En lønmodtager, der opsiger sit arbejde, kan først gå på orlov som ledig, når der er udbetalt dagpenge til medlemmet i sammenlagt 4 uger . Der henvises til § 20, stk. 2, i orlovsbekendtgørelsen.
Bestemmelsen finder kun anvendelse på lønmodtagere, der har opsagt deres arbejde fra og med den 1. januar 1995. Lønmodtagere, der har opsagt arbejdet før 1. januar 1995, er ikke omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket tidspunkt i 1995 ansættelsesforholdet ophører.
Bestemmelsen gælder i alle tilfælde, hvor lønmodtageren selv har opsagt sit arbejde, uanset opsigelsesgrunden . Arbejdsophøret skal også i disse tilfælde vurderes efter de almindelige regler om selvforskyldt ledighed i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. Pålægges der medlemmet 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed, vil der tidligst kunne bevilges børnepasningsorlov 9 uger efter arbejdsophøret. (Efter udløbet af karantæneperioden på 5 uger, skal medlemmet have modtaget dagpenge i 4 uger).
Medlemmet skal have modtaget dagpenge i sammenlagt 4 uger efter arbejdsophøret, dvs. der skal være udbetalt dagpenge til medlemmet i i alt 20 dage (4 x 5 dage). Det er kun dage, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge efter fratrædelsestidspunktet, der kan medregnes. Dage, hvor der er udbetalt feriedagpenge, medregnes ikke, og det samme gælder dage, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge under det tidligere ansættelsesforhold. Derimod vil dage med udbetalte supplerende dagpenge under et nyt ansættelsesforhold kunne medregnes. Både dage med fulde dagpenge og dage med supplerende dagpenge medregnes. Dage, hvor medlemmet opbruger overskydende timer efter reglerne om overførsel af overskydende timer, medregnes ikke.
Overtager medlemmet varigt arbejde, dvs. arbejde, der på forhånd er bestemt til at vare mere end 5 uger, inden der er udbetalt dagpenge i 4 uger, og bliver medlemmet opsagt fra dette arbejdsforhold, kan medlemmet gå på orlov som ledig, uden at opfylde kravet om 4 ugers dagpenge. Det samme gælder, hvis medlemmet overtager tidsbegrænset arbejde af mindst 5 ugers varighed.
Eks. 1. Et medlem opsiger sit arbejde, og modtager efter fratrædelsestidspunktet dagpenge i 2 uger. (Der er ikke taget stilling til et evt. karantænespørgsmål). Medlemmet overtager herefter varigt arbejde, men bliver af grunde, der ikke skyldes medlemmets forhold, opsagt efter 4 ugers beskæftigelse.
Ved overtagelsen af det varige arbejde har medlemmet frigjort sig fra kravet om at skulle have modtaget dagpenge i 4 uger for at kunne gå på orlov som ledig. Medlemmet vil derfor umiddelbart efter det 2. arbejdsophør kunne gå over på orlov.
Eks. 2. Et medlem opsiger sit arbejde, og modtager efter fratrædelsestidspunktet dagpenge i 2 uger. (Der er ikke taget stilling til et evt. karantænespørgsmål).
Medlemmet overtager et vikariat af 3 ugers varighed, og bliver herefter ledig igen.
I denne situation kan medlemmet bruge perioder med dagpenge både før og efter vikariatet til opfyldelse af kravet om 4 ugers dagpenge. Er der under vikariatet udbetalt supplerende dagpenge til medlemmet, kan disse tillige medregnes.
- Opsigelse skyldes ønske om børnepasningsorlov
Har medlemmet opsagt sit arbejde med det formål at få børnepasningsorlov, kan der i henhold til § 10, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed, ikke modtages dagpenge i den mellemliggende periode. I så fald vil medlemmet ikke kunne opfylde orlovsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, og vil ikke kunne gå på orlov som ledig.
1.3 Selvstændige erhvervsdrivende
Vedrørende fastlæggelse af begrebet selvstændig erhvervsdrivende henvises til direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Da det er en betingelse for at gå på orlov med orlovsydelse, at den selvstændige opfylder beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, vil både fuldtids- og deltidsbeskæftigede selvstændige have adgang til børnepasningsorlov, jf. nærmere nedenfor om beskæftigelseskravet. Et medlem, der modtager iværksætterydelse/etableringsydelse , og som ikke ønsker at ophøre med virksomheden, skal søge orlov efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende. Personer på iværksætterydelse, der opnår orlov i en iværksætterydelsesperiode, vil efter orlovsperiodens udløb ikke have mulighed for at vende tilbage til iværksætterordningen. Derimod vil personer på etableringsydelse kunne genindtræde i etableringsydelsesperioden efter orlovens ophør. Forskellen skyldes, at der i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er fastsat regler om, at en periode med etableringsydelse forlænges med en orlovsperiode. En person, der modtager etableringsydelse, skal således ikke udtræde af etableringsydelsesordningen for at gå på orlov efter lov om orlov.
Orlov med orlovsydelse til en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at den selvstændige ophører med at være beskæftiget i virksomheden i hele orlovsperioden. Den selvstændige skal endvidere enten sandsynliggøre over for arbejdsløshedskassen, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i orlovsperioden.
1.4 Lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende
Et medlem, der samtidig har lønarbejde og selvstændig virksomhed, og som opfylder betingelserne, jf. nedenfor, for at gå på orlov som både lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, vil kunne gå på orlov fra begge beskæftigelser samtidig.
Medlemmet kan enten være forsikret for den selvstændige virksomhed eller for lønarbejdet. Et medlem, der er forsikret som lønmodtager, kan enten være fuldtids- eller deltidsforsikret.
Om kombinationsforsikrede medlemmer henvises til afsnit X.
2. Adgangskrav
2.1 Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel .
Der henvises til reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, hvoraf det fremgår, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere bl.a. kan opfyldes ved 13 ugers beskæftigelse med mindst 120 timer. For selvstændige erhvervdrivende stilles krav om, at der inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden. Udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed anses her for væsentlig, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mindst 18 1/2 time.
Grænsearbejdere , der arbejder i Danmark med bopæl i et andet EØSland, vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, idet de i henhold til reglerne om sygdom og moderskab i EF-forordning 1408/71 er omfattet af beskæftigelseslandets regler for så vidt angår kontantydelser. Grænsearbejdere med arbejde i Danmark vil således kunne gå på børnepasningsorlov, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt. Omvendt vil personer med arbejde i et andet EØS-land og med bopæl i Danmark ikke være omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og vil ikke kunne gå på børnepasningsorlov.
Nærmere vejledning om indholdet af beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan fås ved henvendelse til kommunen.
Kommunen skal på ansøgningsblanketten attestere, at denne betingelse er opfyldt.
2.2 Ledige
Ved orlovens start skal den ledige være dagpengeberettiget i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler.
Betingelsen om dagpengeret medfører, at medlemmet ved orlovens start enten skal opfylde arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 om medlemsanciennitet og beskæftigelseskrav eller skal være indplaceret i en delperiode, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller 2. Perioder med orlov til børnepasning medregnes ikke i perioderne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 8. Der kan således bevilges børnepasningsorlov med orlovsydelse, såfremt den ledige ved orlovsperiodens start er berettiget til dagpenge i delperiode 1 eller 2 efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller 2 .
Den ledige skal ved orlovens start opfylde de almindelige rådighedsbetingelser i arbejdsløshedsforsikringsloven, hvilket betyder, at medlemmet f.eks. ikke må være syg, eller deltage i en uddannelse, der ikke berettiger til udbetaling af dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a.
Det er uden betydning, at der i perioden mellem orlovsaftalens indgåelse og orlovens start indtræder sygdom af kortere varighed, hvis sygdommen ikke forhindrer medlemmet i at opfylde orlovsaftalen.
For at kunne anses for at stå til rådighed, skal medlemmet ved orlovens start opholde sig og have bopæl i Danmark. Om bopælskravet kan anses for opfyldt afgøres efter de retningslinier, der er indeholdt i vejledningen til optagelsesbekendtgørelsen for lønmodtagere. Et medlem, der søger orlov i umiddelbar forlængelse af ferie i henhold til ferielovens regler, der afholdes i udlandet, vil kunne opfylde betingelsen, hvis ansøgning om orlov indgives inden udrejsen fra Danmark.
Et medlem, der ønsker at gå på børnepasningsorlov i fortsættelse af en barselsorlovsperiode, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne. Det samme gælder i tilfælde, hvor medlemmet på grund af børnepasningsproblemer ønsker at gå på orlov med orlovsydelse.
Et medlem, der under ledighed driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan gå på børnepasningsorlov under forudsætning af, at der er tale om selvstændig virksomhedsudøvelse i et omfang, der er forenelig med ret til dagpenge efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet ved orlovsperiodens start opfylder den særlige, begrænsede dagpengeret, der gælder for medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse. Det bemærkes, at der gælder visse undtagelser fra dagpengebegrænsningen, f.eks for mindre landbrugere med bopælspligt på ejendommen, jf. nærmere herom i bibeskæftigelsesbekendtgørelsen. Da orlovsperioden ikke medregnes i ydelses-/referenceperioderne, vil et medlem, der i orlovsperioden driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, ikke opbruge af den begrænsede ret til dagpenge, der gælder for medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse.
Udføres der i orlovsperioden arbejde i den selvstændige bibeskæftigelse, medfører det fradrag i orlovsydelsen.
Særlige forhold omkring opfyldelse af dagpengeretten
Der skal ikke ske overførsel af eventuelle overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, for et medlem, der går på orlov med orlovsydelse.
Har et medlem ved orlovens start en effektiv karantæne i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 eller § 87, kan der ikke udbetales orlovsydelse i en periode svarende til karantænen, der herefter anses for udstået. Den pålagte karantæne berører således ikke medlemmets opfyldelse af dagpengeretten.
3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse
Den ledige skal i hele orlovsperioden bibeholde sit medlemskab af arbejdsløshedskassen.
I orlovsperioden vil der på baggrund af eventuelle arbejdsperioder kunne skiftes arbejdsløshedskasse eller ændres forsikringskategori.
Udfører det ledige medlem arbejde under orloven i et andet EØS-land eller på Færøerne, og bliver medlemmet på grund af beskæftigelsens omfang omfattet af det pågældende lands forsikringssystem, vil medlemmet ikke kunne bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse. Orloven vil i disse tilfælde anses for afbrudt, jf. afsnit V, pkt. 1.5.
III Administration
Arbejdsformidlingen har kompetencen til at bevilge orlov med orlovsydelse. Arbejdsformidlingen kan tidligst bevilge orloven 2 måneder inden orlovens start. Den retmæssige børnepasningsorlov kan dog tidligst bevilges 14 dage før orlovens start i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at udsætte den varslede orlov. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren har erklæret, at orloven ikke vil blive søgt udsat.
Ansøgningen om orlov skal være indgivet til Arbejdsformidlingen inden orlovens start. Har Arbejdsformidlingen ikke modtaget ansøgningen inden orlovens start, kan orlov med orlovsydelse dog bevilges med virkning fra orlovens start, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen inden dette tidspunkt.
I forbindelse med godkendelse af ansøgningen påser Arbejdsformidlingen bl.a., at der foreligger attestation fra kommunen for, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at arbejdsløshedskassen har attesteret, at den ledige opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret.
1. Arbejdsløshedskassens administration
Arbejdsløshedskassens attestation på orlovsansøgningen skal ske så tæt på orlovens påbegyndelsestidspunkt, som det er muligt af hensyn til bevillingsproceduren. Generelt bør arbejdsløshedskassen ikke attestere ansøgningen tidligere end 3 måneder før orlovens påbegyndelse.
Arbejdsløshedskassen står kun inde for forholdene på attestationstidspunktet, og skal derfor påføre ansøgningen dato for attestationen. Bliver arbejdsløshedskassen opmærksom på, at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet.
1.1 Lønmodtagere og selvstændige
Arbejdsløshedskassen eller medlemmet skal på ansøgningsblanketten give oplysning om medlemskab af arbejdsløshedskassen. For så vidt angår beskæftigelseskravet efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, er det kommunen, der attesterer, at denne betingelse er opfyldt.
1.1.1 Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om orlovsydelsens størrelse. Afgørelsen baseres på lønmodtagerens tro- og loveoplysninger på blanket AR 244 om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.
1.1.2 Særligt om selvstændige erhvervsdrivende
En selvstændig, der ansøger om orlov med orlovsydelse, skal over for arbejdsløshedskassen på blanket AR 247 skriftligt erklære at ville ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende enten sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.
Arbejdsløshedskassen skal på orlovsansøgningen attestere, at medlemmet har fremlagt materiale, der sandsynliggør, at det er muligt at ophøre med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden. I tilfælde, hvor der ansættes en afløser i orlovsperioden, skal medlemmet fremlægge ansættelseskontrakt, eller afgive en tro- og love-oplysning om, at der er sket ansættelse af en afløser med oplysning om bl.a. navn på afløseren og timetal for ansættelsen. I sidstnævnte tilfælde skal der efterfølgende fremlægges lønseddel for pågældende. Afløseren skal ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår inden for faget. Der stilles krav om en vis tidsmæssig sammenhæng mellem afløserens ansættelse og orlovens påbegyndelse. Afløseren vil dog kunne ansættes i en oplæringsperiode forud for orlovens start.
Til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af, om det er sandsynliggjort, at medlemmet kan ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden , skal medlemmet - såfremt der ikke ansættes en afløser - give oplysninger om virksomhedens art og omfang, driftens tilrettelæggelse, medlemmets arbejdsfunktioner m.v.
Hvis virksomheden drives af medlemmet alene, skal medlemmet sandsynliggøre, at virksomheden kan holdes lukket i orlovsperioden.Drives virksomheden sammen med ægtefællen/medejere, eller er der ansatte i virksomheden, skal medlemmet ved oplysninger om sine arbejdsfunktioner i virksomheden sandsynliggøre, at arbejdet overføres til en anden beskæftiget i orlovsperioden. Medlemmets arbejdsfunktioner skal således være klart beskrevne og afgrænsede til sandsynliggørelse af, at arbejdsfunktionerne kan udføres af andre.
Der vil ikke kunne gives orlov med orlovsydelse i tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende ønsker at fortsætte på »lavt blus« i virksomheden i orlovsperioden eller vil hjælpe til i virksomheden f.eks. med administration, eller når der i særlige situationer er behov herfor.
Det er afgørende, at det ved ophør med arbejdet i virksomheden sikres, at pågældende ikke er erhvervsaktiv i virksomheden i orlovsperioden. Den selvstændige erhvervsdrivende må derfor ikke aktivt indgå med sin arbejdskraft i virksomhedens almindelige drift, men må dog gerne foretage enkelte dispositioner i forbindelse med virksomhedens overordnede drift, f.eks. økonomiske dispositioner, deltage i bestyrelsesmøder o.l.
Da orlovsydelse ikke må virke som erhvervsstøtte, kan der ikke bevilges orlov til en periode, hvor virksomheden er indstillet på grund af midlertidig arbejdsmangel eller arbejdsfri perioder, der indgår som tilbagevendende elementer i driften af en sæsonbetinget virksomhed.
Ved virksomhedsudøvelse, hvortil der kræves særlig bevilling, er det ikke muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden, hvis bevillingen forudsætter, at bevillingshaver fører personligt tilsyn med eller deltager i driften af virksomheden.
Arbejdsløshedskassen skal endvidere træffe afgørelse om, hvorvidt den selvstændige skal betragtes som fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, hvilket har betydning for orlovsydelsens størrelse. Afgørelsen skal baseres på den selvstændiges tro og love-oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.
1.2 Ledige
Personer, der går på orlov som ledige, og som endnu ikke er indplaceret i en delperiode, skal til brug for arbejdsløshedskassens attestation af dagpengeretten udfylde ledighedserklæring. Opfyldelse af arbejdskravet følger reglerne for udbetaling af dagpenge, hvor der stilles krav om fremlæggelse af dokumentation.
Rådighedskravet baseres på medlemmets tro- og love-oplysninger på blanketten. Arbejdsløshedskassen skal foretage en rådighedsvurdering, hvis der er forhold, der skaber tvivl om medlemmets rådighed, f.eks. ansøgning om/tilkendelse af social pension, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.
Medlemmet skal på ansøgningsblanketten skrive under på, at der vil blive givet meddelelse til Arbejdsformidlingen, såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orloven.
I tilfælde hvor en ledig, der selv har opsagt sit arbejde, søger orlov, skal arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten attestere, at der er udbetalt dagpenge til medlemmet i sammenlagt 4 uger ved orlovens start. Der henvises til afsnit II, pkt. 1.2.1.
IV Økonomien
1. Orlovsydelsens størrelse
1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede udbetales i forhold til medlemmets beskæftigelse forud for orloven. Det er kun den beskæftigelse, som medlemmet går på orlov fra, der kan danne grundlag for udbetaling af orlovsydelse. Til deltidsforsikrede udbetales orlovsydelsen med en fast sats, uanset medlemmets beskæftigelse forud for orloven.
1.1.1 Lønmodtagere, der er berettigede til orlovsydelse, der udgør 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede.
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere udgør et beløb, der svarer til 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven
a) har været ansat i gennemsnit mindst 24 timer ugentlig, eller
b) har haft i gennemsnit mindst 24 løntimer ugentlig, eller
c) har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret i mindst een uge.
Ad a) Ansættelse til et fast timetal
Har lønmodtageren været ansat til en fast ugentlig arbejdstid (eventuelt gennemsnit over en periode), er det dette timetal, der anvendes. I tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, lægges det faktiske timetal til grund, se nærmere nedenfor.
Da det er afgørende, hvor mange timer lønmodtageren er ansat til, er det uden betydning , om der i 10-ugers-perioden er fravær , f.eks. på grund af barselsorlov, sygdom eller ferie. Tilsvarende gælder, når der i 10-ugers-perioden forekommer arbejdsfordeling eller orlov uden løn, medmindre lønmodtageren har haft anden beskæftigelse eller har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen.
Ad b) Faktiske antal løntimer
Er et medlem ikke ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller har medlemmet ikke været ansat i hele 10-ugers-perioden før orloven, er det afgørende, hvor mange løntimer medlemmet har haft i 10-ugersperioden. Det samlede antal timer, for hvilke der udbetales løn (løntimer), divideres i disse tilfælde med 10, hvorved der fremkommer det gennemsnitlige timetal, der skal anvendes. Det samme gælder i tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen.
Da det kun er løntimer, der kan medregnes, vil fravær i form af f.eks. barselsorlov, sygdom og ferie kun kunne medregnes, hvis der er ydet overenskomstmæssig løn. Fraværsperioder kan ikke forlænge 10-ugers-perioden.
Der kan højst medregnes det for faget gældende normaltimetal efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne. Dokumentation for beskæftigelsen kan ske ved fremlæggelse af lønsedler med angivelse af løntimerne.
1.1.2 Lønmodtagere, der er berettigede til orlovsydelse, der udgør 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede
Til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i de seneste 10 uger i gennemsnit har været ansat/har arbejdet mindre end 24 timer ugentlig, udgør orlovsydelsen et beløb, der svarer til 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Samme ydelse udbetales til deltidsforsikrede lønmodtagere, uanset medlemmets beskæftigelse forud for orloven.
1.2 Selvstændige erhvervsdrivende
Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende udbetales i forhold til beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. En selvstændig erhvervsdrivende anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt pågældende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse i gennemsnit har været beskæftiget i virksomheden i mindst 30 timer om ugen. I alle andre tilfælde anses den selvstændige erhvervsdrivende for at være deltidsbeskæftiget.
Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Orlovsydelsen til deltidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
1.3 Medlemmer, der går på orlov fra både lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed
Orlovsydelsen til medlemmer, som i 10-ugers-perioden forud for orloven har været beskæftigede i mindst 30 timer i gennemsnit med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
1.4 Ledige
Til ledige udbetales orlovsydelsen i forhold til medlemmets forsikringskategori.
Et ledigt medlem er berettiget til en orlovsydelse, der udgør et beløb, der svarer til 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som enten fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 eller § 70. Dette gælder uanset, om medlemmet eventuelt har fået beregnet og fået udbetalt dagpenge med en individuel dagpengesats.
1.5 Kontanthjælpsmodtagere
Orlovsydelsen til forsikrede kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Orlovsydelsen udbetales af kommunen.
1.6 Orlovsydelse, der udbetales fra den 1. april 1997
For orlovsydelse, der udbetales fra og med den 1. april 1997, nedsættes ydelsen til 60 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden
Hvis arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn til lønmodtageren under orloven, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, hvis den udbetalte løn overstiger det beløb, som lønmodtageren - uden fradrag for arbejde/indtægt - er berettiget til.
I den sædvanlige løn indgår alle fast, påregnelige løndele, eksklusiv overarbejdsbetaling.
Det beløb, som udbetales til arbejdsgiveren, er bruttobeløbet, som medlemmet ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag for eventuelt arbejde og/eller anden indtægt. Der sker ikke fradrag i orlovsydelsen for differencen mellem orlovsydelsen og lønnen.
I tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn til medlemmet under orloven, men fortsat indbetaler pensionsbidrag, skal der ikke foretages fradrag i orlovsydelsen til medlemmet, da pensionsbidraget ikke kommer til udbetaling til medlemmet i orlovsperioden.
Der skal heller ikke ske fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har aftalt med lønmodtageren, at denne skal have et supplement fra arbejdsgiveren til orlovsydelsen.
Aftalen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om supplering af orlovsydelsen skal forevises arbejdsløshedskassen for at sikre, at der ikke sker fradrag i orlovsydelsen for beløbet.
3. Tilskud fra kommunen
I henhold til § 69 b i lov om social bistand kan kommunen yde tilskud til orlovsydelsen. Tilskuddet medfører ikke fradrag i orlovsydelsen.
Stk. 1. § 69 b i lov om social bistand har følgende ordlyd:
Stk. 1. »§ 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 37, stk. 2.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.«
4. Fradrag i orlovsydelsen
Når et medlem, der modtager orlovsydelse, samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.
Fradrag i orlovsydelsen for arbejdsindtægter og for andre indtægter , som medfører fradrag efter reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, foretages som et indtægtsfradrag (krone for krone). Arbejdsmarkedsbidrag skal fratrækkes i indtægten, inden der foretages fradrag i orlovsydelsen. Ulønnet lønmodtagerbeskæftigelse medfører ikke fradrag i orlovsydelsen.
Hvis lønindtægten ikke kendes på det tidspunkt, hvor medlemmet skal udfylde blanket AR 281, fradrages et beløb, der svarer til antal beskæftigede timer ganget med den gældende omregningssats.
Fradrag for udøvelse af selvstændig virksomhed foretages med et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.
For så vidt angår fradrag for ferie med feriegodtgørelse henvises til afsnit V, pkt. 1.3 nedenfor.
Udgangspunktet er, at fradraget foretages uge for uge, og der skal kun ske fradrag i den udstrækning, medlemmet har haft indtægter i selve orlovsperioden.
Reglerne om overførsel af overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.
Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i orlovsperioden yder medlemmet et supplement til orlovsydelsen. Det samme gælder med supplerende tilskud fra kommunen. Hvis medlemmet i orlovsperioden udfører arbejde hos arbejdsgiveren, der er indgået orlovsaftale med, skal der foretages fradrag herfor i orlovsydelsen.
Der foretages heller ikke fradrag i orlovsydelsen for sygeperioder i orlovsperioden, hvorunder der ikke modtages ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
5. Udbetaling af orlovsydelsen
Staten yder forskud eller refusion til arbejdsløshedskasserne til udbetaling af orlovsydelsen efter reglerne i §§ 79 - 82 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen på blanket AR 281 månedligt på tro og love har erklæret , at orlov fortsat holdes. Erklæringen skal gives på udbetalingsblanketten, hvorpå orlovspersonen ligeledes giver oplysning om eventuelt arbejde eller anden indtægt, der medfører fradrag i orlovsydelsen.
Afholdes orloven i udlandet uden for EØS-landene, kan orlovsydelsen udbetales, uden at den månedlige erklæring foreligger. Efter orlovsperiodens ophør skal orlovspersonen over for arbejdsløshedskassen på blanket AR 282 tro og love oplyse, at betingelserne for at modtage orlovsydelsen har været opfyldt i hele orlovsperioden. Orlovspersonen skal samtidig på tro og love give oplysning om eventuelt arbejde og indtægter af betydning for udbetalingen af orlovsydelsen.
Hvis orlov holdes i udlandet, er det en betingelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark - herunder i GiroBank, der gør det muligt at udbetale ydelsen.
Orlovsydelsen udbetales bagud for henholdsvis 4 eller 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i måneden.
6. Modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse/ fængselsophold mv.
Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning. Ved offentlig forsørgelsesydelse forstås ydelser, der udbetales med henblik på at dække modtagerens basale forsørgelsesbehov . Der kan f.eks. ikke modtages social pension, dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kontanthjælp efter bistandsloven eller mere specielle forsørgelsesydelser, som f.eks. godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af døende i hjemmet o.l. Derimod kan en orlovsperson i særlige tilfælde søge om hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin eller lignende eller hjælp til nødvendige merudgifter til pasning af handicappet barn i hjemmet, herunder dækning af tabt arbejdsfortjeneste i begrænset omfang. For så vidt angår dækning for tabt arbejdsfortjeneste er det afgørende, om der er tale om dækning for fuld eller delvis forsørgelse. Således kan et medlem, der er beskæftiget 27 timer om ugen, og som samtidig modtager tabt arbejdsfortjeneste for 10 timer, gå på orlov fra beskæftigelsen og modtage tabt arbejdsfortjeneste ved siden af orlovsydelsen.
Har orlovspersonen ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse, kan der ikke modtages orlovsydelse.
Der kan ikke modtages orlovsydelse under fængselsophold. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, der forsørges på institution.
V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlov
1. Konsekvenser for orlovspersonen
1.1 Selvforskyldt ledighed
Hvis et medlem under orlov opsiger sit arbejde uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, pålægges medlemmet 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed. Karantænen kan tidligst få virkning efter orlovsperiodens udløb.
1.2 Rådighed
I orlovsperioden skal medlemmet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Medlemmet skal i orlovsperioden passe det barn, der er søgt orlov til, og kan herudover f.eks. udføre arbejde eller holde ferie.
Orlov til børnepasning kan afholdes i udlandet. I tilfælde, hvor opholdet i udlandet er af længere varighed, vil medlemmet kunne afmelde sig folkeregisteret i Danmark med fortsat ret til orlovsydelse.
Opstår der sygdom i orlovsperioden, anses medlemmet for fortsat at være på orlov. Sygdom under orloven forlænger ikke orlovsperioden.
1.3 Ferie med feriegodtgørelse eller løn
Orlov til børnepasning er ikke en såkaldt kvalificeret feriehindring, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.
Der henvises til § 29 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om feriegodtgørelse, der udtømmende opremser de feriehindringer, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferie holdes.
Holder en lønmodtager i orlovsperioden ferie med feriegodtgørelse, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie, såfremt ferien varsles og afholdes i henhold til ferielovens regler. Holder selvstændige erhvervsdrivende og ledige ferie under orloven, sker der ingen forlængelse af orlovsperioden. Ved beregningen af orlovsydelsen skal feriedage med feriegodtgørelse belægges med 7,4 timer for fuldtidsforsikrede, og med hvad der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsforsikrede.
Sker der udsættelse af orlovsperioden vil arbejdsløshedskassen modtage besked herom fra Arbejdsformidlingen.
1.4 Ferie med feriedagpenge
Et medlem, der er på orlov med orlovsydelse, betragtes hverken som ledig eller lønmodtager i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h. Medlemmet vil derfor ikke kunne modtage feriedagpenge i orlovsperioden. Derimod vil der i efterfølgende ferieår kunne udbetales feriedagpenge på grundlag af den udbetalte orlovsydelse i optjeningsåret.
1.5 Afbrydelse af orlov
Udføres der i orlovsperioden arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne, og bliver medlemmet på grund af beskæftigelsens omfang omfattet af det pågældende lands forsikringssystem, vil medlemmet ikke kunne opretholde medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, og orloven vil derfor anses for afbrudt.
Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.
Ved afbrydelse af orloven har orlovspersonen alene forbrugt den faktisk afholdte orlovsperiode. Afbrydes en retmæssig børnepasningsorlov, anses retten til den retmæssige orlov for brugt, hvilket betyder, at lønmodtageren over for arbejdsgiveren ikke senere vil kunne fremsætte krav om den samme retmæssige børnepasningsorlov. Har en lønmodtager med ret til 26 ugers børnepasningsorlov varslet 13 ugers orlov, og afbrydes denne orlov, vil lønmodtageren dog fortsat have ret til 13 ugers retmæssig orlov, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. Er den retmæssige orlov afbrudt, vil der fortsat være mulighed for at aftale børnepasningsorlov med arbejdsgiveren for en periode op til 52 uger, hvor der skal fratrækkes den allerede afholdte orlov. Der skal i alle tilfælde være mindst 13 uger til rest, for at der kan bevilges en ny børnepasningsorlov til samme barn.
Lønmodtagere i beskæftigelse
Hvis en lønmodtager før orlovsperiodens udløb ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge, skal medlemmet, for at kunne anses for at stå til rådighed i resten af en orlovsperiode, opfylde betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. Det er bl.a. en betingelse, at den resterende orlovsperiode forventes at ville vare over 4 uger, og at medlemmet ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med det samme.
Ved afbrydelse af orloven pålægges der således ikke karantæne, idet vurderingen alene går på medlemmets rådighed.
En lønmodtager på børnepasningsorlov har ret til at afbryde orloven på grund af barsel , og børnepasningsorloven ophører ved overgangen til barselsorlov. Børnepasningsorloven anses for afbrudt. Efter barselsorloven kan lønmodtageren få en ny børnepasningsorlov bevilget for det samme barn, såfremt den resterende orlovsperiode til det pågældende barn er på mindst 13 uger.
Selvstændige erhvervsdrivende
En selvstændig erhvervsdrivende vil ikke kunne afbryde orloven og modtage dagpenge i en resterende orlovsperiode. Afbrydes orloven, anses beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed for genoptaget.
Ledige
Et ledigt medlem, der afbryder sin orlov, vil umiddelbart kunne modtage dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Medlemmet skal bl.a. tilmelde sig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
1.6 Afskedigelse og opsigelse i orlovsperioden
De almindelige opsigelsesregler gælder også under børnepasningsorlov. Det er muligt at afskedige en lønmodtager i orlovsperioden, ligesom en lønmodtager kan opsige sit arbejde under orloven.
Da der ikke må ske afskedigelse af en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af orlovsretten, udnytter orlovsretten eller har været fraværende på grund af orlov, skal arbejdsgiveren i tilfælde af afskedigelse godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i lønmodtagerens orlov. Hvis lønmodtageren er blevet afskediget i strid hermed, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren en godtgørelse.
Bliver lønmodtageren afskediget i orlovsperioden, eller opsiger lønmodtageren sin stilling under orloven, vil personen kunne fortsætte med at holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. En eventuel karantæne for selvforskyldt ledighed kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven.
1.7 Arbejdskravet/ Ydelsesperioder
Udføres der i orlovsperioden arbejde, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2.
Perioder med orlov til børnepasning medregnes ikke i perioderne (hverken i ydelses- eller referenceperioderne) efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2.
1.8 Gentagen orlov
Orlov til børnepasning begrænses ikke af udnyttelsen af de øvrige orlovsordninger efter lov om orlov.
1.9 Orlovsaftaler efter tidligere gældende regler
Orlovsaftaler, der er indgået efter den tidligere gældende lov nr. 467 af 24. juni 1992 om forældreorlovsydelse med ændringer, medregnes ikke i retten til børnepasningsorlov efter lov om orlov. Derimod medregnes alle orlovsperioder, der er omfattet af lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov med senere ændringer. Begge forældre kan efter lov om orlov opnå 1 års orlov til hvert barn.
1.10 Overgangsregler
Orlovspersoner, der er omfattet af overgangsreglerne i § 3 i lov nr. 1084 af 21. december 1994 om ændring af lov om orlov, skal fortsat have udbetalt orlovsydelse med 80 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
VI Oplysningspligt, tilbagekaldelse af bevilling og tilbagebetaling
Et medlem, der modtager orlovsydelse, er forpligtet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen. Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse herom.
Sker der ændringer i de oprindelige betingelser for bevillingen af orlov, skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen.
Såfremt arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet. Arbejdsformidlingen træffer afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen . Bevillingen kan tilbagekaldes af Arbejdsformidlingen, såfremt orlovspersonen har givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for bevillingen. Bevillingen kan endvidere tilbagekaldes, hvis betingelserne for orloven ikke længere er tilstede, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis orlovspersonen ikke længere passer det barn, der er søgt orlov til.
Tilbagekalder Arbejdsformidlingen bevillingen, skal der gives meddelelse herom til arbejdsløshedskassen.
Stopper arbejdsløshedskassen udbetalingen af orlovsydelsen, skal dette meddeles orlovspersonen skriftligt.
Har medlemmet givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet forhold af betydning for retten til ydelsen, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal orlovsydelsen, der er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, der i henhold til § 86, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse på orlovsydelse, der er udbetalt med urette.
VII Sanktion
Et medlem på orlov med orlovsydelse kan idømmes sanktion efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 for svigagtigt eller uagtsomt forhold over for kassen i forbindelse med modtagelsen af ydelsen.
Medlemmet kan således blive udelukket fra retten til orlovsydelse, dagpenge m.v. i en periode eller miste sit medlemskab af kassen.
VIII Kasseansvar
I tilfælde, hvor der er udbetalt orlovsydelse med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, jf. stk. 13.
Kassen bevarer dog retten til refusion for fejludbetalte ydelser, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold eller Arbejdsformidlingen.
De nærmere regler for kassernes ret til refusion findes i direktoratets bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.
IX Klageadgang
Klage over en kasses afgørelse om ret til orlovsydelse, fradrag i ydelsen, ydelsens størrelse, tilbagebetaling, sanktion m.v. kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, og direktoratets afgørelser vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 98 og § 99.
Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 100.
Derimod kan Arbejdsformidlingens øvrige afgørelser om orlov ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
X Kombinationsforsikrede medlemmer
Kombinationsforsikrede medlemmer har status som fuldtidsforsikrede, og er omfattet
af arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for fuldtidsforsikrede, medmindre der er fastsat særlige regler i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Der er i bekendtgørelsen ikke fastsat regler om kombinationsforsikredes orlovsmuligheder.
I dette afsnit gennemgås de særlige forhold, der gør sig gældende for kombinationsforsikrede medlemmer. Afsnittet skal læses i sammenhæng med de øvrige regler, der er beskrevet i denne vejledning.
Både lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan gå på børnepasningsorlov.
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Ledige skal være dagpengeberettiget efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Hvis medlemmet er beskæftiget som både lønmodtager og selvstændig , er der mulighed for at gå på orlov fra både lønarbejdet og den selvstændige virksomhed, hvis hver af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. For så vidt angår orlov fra den selvstændige virksomhed henvises til afsnit III, pkt. 1.1.2, hvoraf det fremgår, at medlemmet enten skal sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i den selvstændige virksomhed i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.
Hvis beskæftigelserne sammenlagt er på mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i 10-ugers-perioden forud for orloven, udgør orlovsydelsen 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.3.
Er beskæftigelserne sammenlagt på mindre end 30 timer om ugen, udgør orlovsydelsen 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.1.2 og pkt. 1.2.
I tilfælde hvor medlemmet er ledig fra virksomheden, men fortsætter med lønarbejdet , vil der kunne søges orlov som lønmodtager, såfremt lønarbejdet berettiger til sygedagpenge. Orlovsydelsens størrelse afhænger af lønarbejdets omfang og/eller, om der modtages supplerende dagpenge. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.1.
I tilfælde hvor medlemmet er ledig fra lønarbejdet, men fortsætter virksomheden , vil der kunne opnås orlov fra virksomheden, såfremt virksomhedsudøvelsen berettiger til sygedagpenge. Da virksomhedsudøvelsen er på under 30 timer, udgør orlovsydelsen 70 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.2.
Der skal foretages fradrag i orlovsydelsen for tidsforbruget ved den selvstændige virksomhed. Fradraget foretages med et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.
Ved ledighed fra begge beskæftigelser udgør orlovsydelsen 70 % af højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.4. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke vil kunne søges orlov som ledig ved ledighed fra en af beskæftigelserne, da lediges adgang til orlov er betinget af, at den ledige er fuldt ledig som enten fuldtids- eller deltidsforsikret.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 31. maj 1995 Birger Stein Christensen / Yvonne Olesen