Vejledning om flytning af lig.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/84@1995-06-07/da
Indhold
(Til stiftsøvrighederne)
Ifølge § 25, stk. 1, i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kan ligflytning kun finde sted med stiftsøvrighedens tilladelse efter indhentet erklæring fra sundhedsmyndighederne. Inden bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 1992 blev sager om ligflytning afgjort af Kirkeministeriet. Til brug for stiftsøvrighedens behandling af sager om ligflytning gives der i denne vejledning nogle retningslinier, der er i overensstemmelse med den praksis, som ministeriet har fulgt siden udstedelsen af cirkulære nr. 109 af 30. april 1949 angående flytning af lig og urner samt anlæg af private begravelsespladser.
Af hensyn til gravfredens bevarelse bør der kun gives tilladelse til ligflytning i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor retten til gravstedet ikke kan fornyes, eller hvor det skyldes en fejltagelse, at den afdøde er blevet begravet i det pågældende gravsted. Derimod bør forhold, som vedrører de efterlevende, f.eks. ændret bopæl eller yderligere dødsfald i familien ikke tages i betragtning ved sagernes afgørelse.
Den forelæggelse, der ifølge bekendtgørelsen skal finde sted for sundhedsmyndighederne, bør først foretages, når stiftsøvrigheden finder, at der er grund til at imødekomme et ønske om ligflytning.
Forinden der undtagelsesvis måtte blive givet tilladelse til flytning af et jordfæstet lig, bør stiftsøvrigheden i de tilfælde, hvor brugsretten til gravstedet tilkommer flere i forening, sikre sig, at samtlige brugsberettigede er enige om den ønskede ligflytning.
Kirkeministeriet cirkulære nr. 109 af 30. apirl 1949 angående flytning af lig og urner samt anlæg af private begravelsespladser ophæves.
Kirkeministeriet, den 1995
P.M.V.
E.B.
Finn Langager Larsen / J. J. Jørgensen fm.