Gelex

Skrivelse om EU-Kommissionens godkendelse fra den 1. januar 1997 af forlængelse af den 3-årige forsøgsordning med jobtræning og individuel jobtræning for kontanthjælpsmodtagere hos private arbejdsgivere efter §§ 4-5 i lov om kommunal aktivering. (Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.)

OphævetVersion 1997-01-30fra 1997-01-30 til 1997-02-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/12@1997-01-30/da

Indhold
  1. Indledning

I fortsættelse af Socialministeriets seneste orienteringsskrivelse af 23. december 1996 om forlængelse af forsøgsordningen med jobtræning og individuel jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere kan Socialministeriet oplyse, at EU-Kommissionen nu officielt har godkendt forlængelse af forsøgsordningen i endnu en 3-årig periode, dvs. til udgangen af 1999.

Som nævnt i vores skrivelse af 23. december 1996 er det i EU- Kommissionens afgørelse forudsat, at jobtræningsperioden (ansættelsesperioden) hos private arbejdsgivere skal være på mindst 6 måneder. Kommissionen har endvidere gjort opmærksom på de EU-regler, der gælder for bestemte erhvervssektorer og for kumulation af statsstøtte.

Det kan oplyses, at Socialministeriet arbejder på hurtigst muligt at få afklaret, den nærmere forståelse og udmøntning af Kommissionens afgørelse.

På det foreliggende grundlag er det Socialministeriet opfattelse, at kommunerne som også tidligere meddelt kun kan indgå aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med private arbejdsgivere af minimum 6 måneders varighed.

Herudover henstilles det, at kommuner, der ønsker at indgå aftaler om jobtræning og individuel jobtræning på skibsværfter og på Stålvalseværket, forinden aftaler indgås, retter henvendelse til Socialministeriet til fm. Anne Thuen, tlf.nr. 33 92 46 18.

Socialministeriet vil snarest give mere fyldestgørende oplysninger om indgåelse af aftaler om privat jobtræning og individuel jobtræning.

Til orientering vedlægges kopi af Arbejdsministeriets (* 1) bekendtgørelse nr. 1193 af 23. december 1996 om ikrafttræden af § 66 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Med venlig hilsen

Anne Mette Lolk

Versioner

  1. 1997-01-30 · til 1997-02-20