Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/133@1997-10-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indledning

I bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997 er der fastsat regler om brug af sanktion efter § 87, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, er det Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, der som 1. instans træffer afgørelse om svig, og om svigen i givet fald skal medføre, at medlemmet skal slettes som medlem af arbejdsløshedskassen eller skal gennemgå en karantæne.

Finder arbejdsløshedskassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig, skal kassen træffe afgørelse om tilbagebetalingsbeløbet og forelægge spørgsmålet om svig for direktoratet. Forelæggelsen skal ledsages af en indstilling om sanktion til medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2.

I det følgende gives uddybende bemærkninger til bekendtgørelsen og vejledning om, hvorledes reglerne skal anvendes.

Til § 1

Hensigten med bekendtgørelsen er at regulere de situationer, hvor et medlem eller et tidligere medlem af en arbejdsløshedskasse skal pålægges en sanktion, fordi medlemmet har afgivet urigtige oplysninger eller ikke har oplyst kassen om forhold, der har betydning for udbetaling af ydelser, og hvorved medlemmet uberettiget har modtaget sådanne ydelser.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle ydelser, der udbetales fra arbejdsløshedskasserne med undtagelse af kursusgodtgørelse. Reglerne herom findes i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Bekendtgørelsen finder også anvendelse på et tidligere medlem af en arbejdsløshedskasse, som i medlemsperioden ved svig eller uagtsomhed har modtaget en ydelse med urette.

Bekendtgørelsen finder anvendelse både på de situationer, hvor et medlem har begået svig over for kassen, og hvor der er tale om et uagtsomt forhold.

Svig

Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier omstændigheder eller afgiver urigtige oplysninger over for sin arbejdsløshedskasse for derved at modtage eller beholde en ydelse med urette.

Afgørende for anvendelse af svigsbegrebet er, at der foreligger en forsætlig handling.

En forsætlig handling foreligger i de situationer, hvor medlemmet ved eller anser det for overvejende sandsynligt , at afgivelse af urigtige oplysninger eller undladelse af at fremkomme med oplysninger til arbejdsløshedskassen, der har betydning for modtagelsen af en ydelse fra denne, kan medføre, at medlemmet modtager en ydelse fra kassen med urette.

Det er uden betydning, hvor stort et beløb medlemmet har unddraget eller forsøgt at unddrage arbejdsløshedskassen. Det afgørende er alene, om medlemmet har afgivet forkerte oplysninger til kassen, eller undladt at afgive oplysninger til kassen. Beløbets størrelse har kun betydning for sanktionens art (svigsslettelse eller karantæne).

Som følge heraf kan fx undladelse af at oplyse om et arbejdsforhold af en enkelt dags varighed betragtes som svig, forudsat at medlemmet havde forsæt til ikke at oplyse om arbejdsforholdet.

Svigsbegrebet dækker alle situationer, hvor et medlem har modtaget eller forsøgt at modtage en ydelse fra arbejdsløshedskassen med urette. Typisk vil bestemmelsen finde anvendelse på bedrageri og dokumentfalsk.

Bekendtgørelsens svigsbegreb omfatter også tilfælde, hvor flere medlemmer sammen har medvirket til, at et eller flere medlemmer ved svig har forsøgt at få eller har modtaget ydelser med urette (komplot).

Foreligger der efterfølgende forsæt til at beholde en ydelse med urette, er dette også omfattet af bekendtgørelsen, dette kan fx være feriedagpenge eller efterfølgende lønudbetalinger som følge af en faglig sag.

Feriedagpenge kan udbetales 1 uge før feriens afholdelse, og der kan derfor forekomme tilfælde, hvor medlemmet ikke på modtagelsestidspunktet har handlet svigagtigt. Efter at medlemmet har modtaget feriedagpengene, kan der imidlertid indtræde en begivenhed, der medfører, at betingelserne for udbetalingen ikke er til stede alligevel. Hvis medlemmet er klar over dette og bevidst undlader at oplyse arbejdsløshedskassen herom for at beholde feriedagpengene, er der tale om svig.

Eksempel:

Et medlem har modtaget feriedagpenge en uge før ferien. Dagen efter, at medlemmet har modtaget feriedagpengene, fik medlemmet en uforudset udgift, og medlemmet syntes derfor ikke, at der var råd til at holde ferie. Medlemmet gik derfor på arbejde i ferien. Medlemmet oplyste ikke arbejdsløshedskassen om, at ferien ikke var afholdt som oplyst på ansøgningen om feriedagpenge.

Ved behandlingen af medlemmets ledighedserklæring konstaterede arbejdsløshedskassen ved hjælp af lønsedlerne, at medlemmet ikke havde holdt sin ferie. Forholdet skal betragtes som svig, selv om medlemmet først efter, at udbetalingen var sket, fik forsæt til at beholde feriedagpenge med urette.

Opdages et forsøg på svig, inden udbetaling af ydelsen har fundet sted, betragtes forholdet som forsøg, og bekendtgørelsens § 3, stk. 5, finder anvendelse.

Uagtsomt forhold

Kan forholdet ikke betragtes som forsætligt, er der eventuelt tale om et uagtsomt forhold.

Ved et uagtsomt forhold forstås, at det ikke kan godtgøres, at der har været tale om en forsætlig handling eller undladelse fra medlemmets side, men hvor det derimod klart fremgår, at forseelsen skyldes unøjagtighed, skødesløshed eller lignende fra medlemmets side.

Forskellen på forsæt og uagtsomhed skal findes i medlemmets vilje til at tilegne sig en ydelse. Grænsen mellem forsæt og uagtsomhed er flydende, og i de groveste tilfælde af uagtsomhed kan uagtsomheden vække mistanke om forsæt.

Uagtsomhed i bekendtgørelsen sanktioneres, hvor medlemmet bør vide , at han eller hun skal oplyse arbejdsløshedskassen om et forhold, der har betydning for dagpengeretten m.v. Uagtsomhed forekommer også i situationer, hvor medlemmet klart sløser eller sjusker med udfyldelse af dagpengekort m.v.

Afgrænsning mellem svig og uagtsomhed

Afgrænsningen mellem svig og uagtsomhed er naturligvis en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I bedømmelsen af, om der foreligger svig, eller om der er handlet uagtsomt, skal dog følgende momenter indgå:

- Arbejdsløshedskassens vejledning af medlemmet ved ledighedens indtræden og efterfølgende vejledning af medlemmet, fx på baggrund af medlemmets eventuelle henvendelse til kassen.

- Vejledningsteksten på blanketmaterialet.

- Medlemmets oplysninger på ledighedserklæringen, dagpengekort m.v.

- Medlemmets forklaring eller manglende forklaring til sagen.

- Klarheden af den dokumentation, der kan fremskaffes fra eksempelvis arbejdsgivere, hvoraf det fremgår, hvornår medlemmet har arbejdet.

I visse situationer kan der forekomme både svig og uagtsomhed i samme sag. Der skal i disse situationer konkret tages stilling til, om forseelsen i en sådan situation skal opdeles i en svigsdel og en uagtsomhedsdel. Medfører forseelsen, at medlemmet slettes som medlem af arbejdsløshedskassen som følge af svig over for denne, pålægges medlemmet ikke en karantæne for det uagtsomme forhold.

Eksempel:

Et medlem undlader at oplyse om et lønmodtagerarbejde på 20 timer ugentligt.

Medlemmet har et opsigelsesvarsel på 1 måned.

Hvis medlemmet havde oplyst arbejdsløshedskassen om arbejdsforholdet, ville medlemmet, hvis pågældende havde en frigørelsesattest, blive belagt med 20 timer om ugen på dagpengekortet.

Da medlemmet ikke har oplyst arbejdsløshedskassen om arbejdsforholdet, skal medlemmet belægges med 37 timer ugentligt, da medlemmet på grund af den manglende frigørelsesattest ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som følge deraf anses medlemmet for at have handlet forsætligt for så vidt angår de 20 ugentlige arbejdstimer, medlemmet ikke har oplyst arbejdsløshedskassen om.

Hvis medlemmet ikke havde kendskab til, at en frigørelsesattest skulle foreligge, betragtes de 17 timer som et uagtsomt forhold. Idet medlemmet ikke havde forsæt til uberettiget at modtage dagpenge for mere end de 20 timer, han ugentligt undlod at påføre dagpengekortet.

Hvis medlemmet tidligere har haft en frigørelsesattest, vil hele forholdet som udgangspunkt være at betragte som svig, da medlemmet i så fald må antages at have kendskab til reglerne herom.

Lignende betragtninger kan fx finde anvendelse, hvis den manglende oplysning om et arbejdsforhold medfører, at et medlem har modtaget arbejdsløshedsdagpenge for 1. og 2. ledighedsdag, har modtaget dagpenge til trods for reglen om mindsteudbetaling, har modtaget supplerende dagpenge ud over tidsbegrænsningen herfor eller udover dagpengebegrænsningen som følge af selvstændig bibeskæftigelse. Opregningen af eksempler er ikke udtømmende.

I sådanne situationer skal der altid foretages en konkret afvejning af, hvilket kendskab medlemmet på forhånd har til reglerne.

Til § 2

Reglen anvendes i situationer, hvor en arbejdsløshedskasse ved henvendelse fra eksempelvis offentlige myndigheder eller fra private m.v. bliver bekendt med oplysninger, der giver anledning til en bestyrket mistanke om, at et medlem har modtaget en ydelse med urette.

Ved bestyrket mistanke tænkes her på, at arbejdsløshedskassen er blevet bekendt med oplysninger af en sådan karakter, som er beskrevet i eksemplerne nedenfor.

Eksempel 1:

Arbejdsløshedskassen modtager oplysninger om, at et medlem i en periode har arbejdet på en virksomhed og samtidig modtaget dagpenge. Oplysningerne er dokumenteret i form af ansættelseskontrakt eller lønsedler, og kassen kan umiddelbart konstatere, at medlemmet i samme periode har modtaget dagpenge.

I et sådant tilfælde bør arbejdsløshedskassen straks standse medlemmets dagpengeudbetalinger, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse.

Eksempel 2:

Arbejdsløshedskassen modtager fra arbejdsgiverkontrollen skriftlige oplysninger om, at et medlem har »arbejdet sort« i en restaurant og samtidig har modtaget dagpenge. Kassen har i den anledning kontrolleret, om der er blevet udbetalt dagpenge for den pågældende periode. På baggrund heraf skal kassen straks standse udbetalingen af dagpenge, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse.

Eksempel 3:

Direktoratet har fra en kommune modtaget oplysninger om, at et medlem har selvangivet overskud af selvstændig virksomhed og samtidig modtaget dagpenge. Direktoratet sender på baggrund heraf en indberetning til arbejdsløshedskassen. Kassen skal fra tidspunktet for modtagelsen af direktoratets indberetning standse for udbetalingen af dagpenge til medlemmet, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse.

Når direktoratet eventuelt senere optager en sag til realitetsbehandling, skal arbejdsløshedskassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet i overensstemmelse med direktoratets beslutning herom. Standses udbetalingen, skal denne beslutning ledsages af en skriftlig meddelelse til medlemmet med oplysning om årsagen hertil.

Beslutning om stop for udbetalingen af dagpenge m.v. skal gælde, indtil sagen er undersøgt, og det er besluttet, om sagen henlægges, eller der skal træffes en afgørelse om uagtsomhed/svig. Arbejdsløshedskassen skal herefter stille udbetalingen af ydelser i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Har udbetalingen af ydelser til medlemmet været indstillet i eksempelvis 10 uger, og er medlemmet efterfølgende ved en afgørelse blevet pålagt 370 timers karantæne, kan udbetalingen af dagpenge til medlemmet umiddelbart fortsættes, hvis medlemmet har tilbagebetalt sin gæld eller har indgået et frivilligt forlig om tilbagebetalingen.

Hvis der er tale om, at direktoratet har optaget sagen til realitetsbehandling, skal kassen dog igen indstille udbetalingen af ydelser til medlemmet i overensstemmelse med direktoratets beslutning.

Klage over en arbejdsløshedskasses afgørelse om stop for udbetaling af ydelser, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 98, stk. 1, indbringes for direktoratet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Konstateringstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget oplysning om forholdet, fx fordi den har modtaget en indberetning fra direktoratet, eller hvor arbejdsløhedskassen er så bestyrket i sin mistanke, at der er grundlag for at standse udbetalingen.

Til § 3

Sanktionen for svig afhænger af tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

Den alvorligste sanktion er slettelse for svig, som finder sted, når tilbagebetalingsbeløbet overstiger 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede, der gælder på konstateringstidspunktet.

Udgør tilbagebetalingsbeløbet et mindre beløb, pålægges medlemmet en karantæne, hvis længde afhænger af beløbets størrelse.

Slettelse for svig og karantæne regnes fra det tidspunkt, hvor forholdet konstateres. Konstateringstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen første gang er blevet opmærksom på, at medlemmet har modtaget ydelser med urette.

Bekendtgørelsens § 3, stk. 4, fastsætter, hvorledes størrelsen af den effektive karantæne beregnes.

Eksempel:

Et medlem fik forsætligt uberettiget i 4 uger udbetalt dagpenge. Medlemmet fik udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats (kr. 525 pr. 6. januar 1997), og medlemmet skal derfor tilbagebetale i alt brutto kr. 10.500 (kr. 525 x 5 x 4).

Omregningssatsen på konstateringstidspunktet udgør kr. 123,03.

Da tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 25 gange den maksimale dagpengesats, skal medlemmet pålægges en karantæne, jf. § 3, stk. 2.

Karantænen udgør herefter:

10.500,00 x 5 = 426,73 --------- 123,03

Karantænen skal nu rundes op til nærmeste hele tal, der er deleligt med 10. Karantænen udgør således 430 timer.

En effektiv karantæne indebærer, at medlemmets ret til ydelser bortfalder for et antal ydelsesberettigede timer.

Der skal dog altid ske slettelse for svig uanset tilbagebetalingsbeløbets størrelse, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 6. Der kan fx være tale om komplot eller dokumentfalsk.

Komplot betegner det forhold, at svig over for en arbejdsløshedskasse er begået af flere medlemmer i forening eller af et eller flere medlemmer i forening med andre personer.

Ved dokumentfalsk forstås det forhold, at et medlem har gjort brug af et falsk dokument til at opnå en ydelse fra kassen.

Et dokument er således en skriftlig tilkendegivelse fra udstederen, der konkret anvendes som bevis for at opnå en ydelse fra arbejdsløshedskassen.

Dokumentet er falsk, når det ikke stammer fra den angivne udsteder, eller det har et indhold, som ikke hidrører fra denne, jf. i øvrigt straffelovens definition af dokumentfalsk.

Eksempel:

For at undgå en karantæne for selvforskyldt ledighed udfærdiger et medlem selv et afskedigelsesbrev. Brevet er udfærdiget på arbejdsgiverens brevpapir, og medlemmet underskriver selv brevet i arbejdsgiverens navn.

Medlemmet angiver urigtigt årsagen til arbejdsophøret til at være »mangel på arbejde«, mens den korrekte årsag til ophøret er »fyret på grund af spiritusmisbrug i arbejdstiden«.

Hvis et medlem tidligere er blevet svigsslettet som medlem af en arbejdsløshedskasse og herefter ved svig bliver optaget som (nyt) medlem af en anden arbejdsløshedskasse ved at svare benægtende på spørgsmålet, om han eller hun tidligere har været medlem af en kasse og derved modtaget dagpenge med urette, skal medlemmet også slettes som medlem af den nye kasse for svig over for denne. Der skal derfor ske annullation af medlemskabet, men således at medlemmet teknisk stilles som om, der er sket en svigsslettelse. Derved får medlemmet ikke mulighed for at bruge medlemsperioden som anciennitet til senere efterløn. Eventuelle udbetalinger i perioden vil kunne behandles som svigskrav, jf. inddrivelsesreglerne ligesom reglerne om genoptagelse efter svigsslettelse finder anvendelse.

En karantæne bortfalder, hvis den ikke er udstået senest 2 år efter karantænens ikrafttræden. Det gælder dog kun, hvis medlemmet har tilbagebetalt de med urette modtagne ydelser, der gav anledning til karantænen, eller hvis medlemmet har indgået et acceptabelt frivilligt forlig om tilbagebetalingen, og forliget overholdes.

Det er arbejdsløshedskassen, der efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse nr. 942 af 30. november 1992 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav afgør, om det frivillige forlig er acceptabelt.

Som følge deraf må den arbejdsløshedskasse, der har et tilbagebetalingskrav mod medlemmet, underrette medlemmets nye arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet ikke overholder det indgåede forlig.

Til § 4

Bestemmelsen slår fast, at et medlem, der gør sig skyldig i svig - som isoleret set ikke ville medføre slettelse - normalt alligevel slettes for svig, hvis der ikke er forløbet mere end 2 år fra direktoratets afgørelse vedrørende et tidligere tilfælde af svig og frem til forseelsestidspunktet for det senere.

Eksempel:

Et medlem er den 15. juni 1995 blevet slettet for svig eller pålagt en karantæne for svig.

Medlemmet gør sig herefter den 15. februar 1997 skyldig i et nyt tilfælde af svig.

Det nye tilfælde af svig falder ind under § 3, stk. 2, og medlemmet skal derfor som udgangspunkt alene gennemgå en karantæne.

Da der imidlertid er forløbet under 2 år i perioden fra direktoratets afgørelse af 15. juni 1995 og til den 15. februar 1997, hvor medlemmet på ny begår svig, skærpes sanktionen.

Medlemmet skal derfor - i stedet for i medfør af § 3, stk. 2, at gennemgå en karantæne - slettes for svig i medfør af § 4.

Til § 5

Uagtsomhedssanktionen afhænger ikke af tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

Hvis det af en konkret vurdering fremgår, at et forhold hverken kan tilregnes medlemmet som svigagtigt eller uagtsomt, eller en uagtsom forseelse må anses for at være af meget ringe omfang (på grund af graden af den udviste uagtsomhed fra medlemmets side og eventuelt tilbagebetalingsbeløbets ringe størrelse) vil der dog ikke skulle pålægges medlemmet en sanktion.

Til § 6

Hvornår skal der indgives politianmeldelse?

Efter drøftelse med Rigsadvokaten er det besluttet, at arbejdsløshedskasserne i følgende tilfælde skal indgive anmeldelse til politiet for bedrageri:

1. Medlemmet er blevet slettet som medlem af arbejdsløshedskassen for svig.

2. Der foreligger to eller flere forskellige tilfælde af svig i samme sag, der samlet giver et tilbagebetalingsbeløb, der ville have medført, at medlemmet var blevet slettet for svig, hvis der kun havde været et forhold.

Arbejdsløshedskasserne skal indgive politianmeldelse i umiddelbar tilknytning til direktoratets afgørelse.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 7, fastsætter, at direktoratet kan pålægge arbejdsløshedskassen at anmelde et medlem til politiet, hvis pågældende har gjort sig skyldig i svig over for kassen. Som følge heraf skal kasserne efterkomme direktoratets anmodning om politianmeldelse.

Hvordan indgives politianmeldelse?

For at sikre en hurtig behandling hos politiet skal arbejdsløshedskassen vedlægge politianmeldelsen følgende materiale:

a. Direktoratets afgørelse.

b. Det udbetalingsmateriale, der vedrører svigen. Det vil typisk være ledighedserklæring, dagpengekort og udbetalingsspecifikationer.

c. Materiale, der dokumenterer svigen. Der vil typisk være tale om oplysninger fra arbejdsgivere eller andre offentlige myndigheder.

d. En opgørelse over tilbagebetalingsbeløbet, der viser, hvorledes det er beregnet.

e. De regler - lovtekst, bekendtgørelser, vejledninger - som direktoratets afgørelse henviser til.

f. Afgørelse fra Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis en sådan foreligger.

Kassen skal, hvis det er muligt, sende de originale dokumenter. Hvis dette ikke er muligt, skal kassen, når den sender kopier, sikre sig, at også bagsiden af dokumenterne kopieres, idet der ofte fremkommer vejledningstekst eller andre oplysninger af bagsiden, der kan have betydning for sagen.

Hvornår kan politianmeldelsen ledsages af en anbefaling om tiltalefrafald?

Efter drøftelse med Rigsadvokaten kan en anmeldelse til politiet ledsages af en anbefaling fra direktoratet om, at anklagemyndigheden bør overveje at meddele tiltalefrafald.

Det gælder, hvis

1. pågældende har tilbagebetalt det med urette modtagne beløb eller indgået en aftale om tilbagebetaling, som overholdes, og

2. der er undskyldende omstændigheder i form af særlige personlige forhold.

Ved vurderingen af, om direktoratet vil anbefale et tiltalefrafald, vil der blandt andet blive lagt vægt på størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet.

I sådanne sager kan anklagemyndigheden meddele tiltalefrafald på grundlag af en begrænset politimæssig efterforskning, hvis der foreligger en bestyrket tilståelse fra pågældende.

Mener arbejdsløshedskassen, at der ud fra de nævnte betingelser kan være grund til et tiltalefrafald, skal kassen ledsage sin indstilling om svigsslettelse med en begrundet anbefaling om tiltalefrafald. I anbefalingen skal kassen nævne de konkret begrundede, individuelle forhold, der efter kassens opfattelse kan tale for, at medlemmet får et tiltalefrafald.

Det er direktoratet, der afgør, om anmeldelsen til politiet skal ledsages af en anbefaling om tiltalefrafald.

Behandlingen af sager, hvor der ikke bliver rejst tiltale

a. Tiltalefrafald

Foreligger der en bestyrket tilståelse fra pågældendes side, kan der meddeles tiltalefrafald på baggrund af en begrænset politimæssig efterforskning, se nærmere herom foran.

Anklagemyndigheden meddeler i givet fald dette til medlemmet og arbejdsløshedskassen. Kassen skal sende denne meddelelse videre til direktoratet.

Da der i disse tilfælde ikke er rejst tvivl om afgørelsen om svig, får tiltalefrafaldet ikke betydning for medlemmets retstilling i arbejdsløshedsforsikringen.

b. Påtaleopgivelse

I en del tilfælde opgiver anklagemyndigheden at rejse tiltale.

Afgrænsningen af svig og uagtsomhed får derfor særlig betydning, hvor anklagemyndigheden i en svigssag meddeler påtaleopgivelse.

I sådanne tilfælde skal direktoratet tage stilling til, om påtaleopgivelsen giver anledning til ændring af direktoratets afgørelse om svig. Hvis Arbejdsmarkedets Ankenævn har tiltrådt direktoratets afgørelse om svig, er det ankenævnet, der skal tage stilling hertil.

En påtaleopgivelse vil normalt være udtryk for, at anklagemyndigheden ikke mener, at det er muligt at bevise, at der har været forsæt til bedrageri. Påtaleopgivelsen er derfor udtryk for en administrativ afgørelse, og den er således ikke i sig selv ensbetydende med, at direktoratets eller ankenævnets afgørelse om svig skal ændres.

Det skyldes også, at der ved bedømmelsen af, om der i et tilfælde i forhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, foreligger svig, er forskellig fra den strafferetlige bedømmelse af, om der kan bevises forsæt til bedrageri i det samme tilfælde. Det påhviler således anklagemyndigheden med en høj grad af sikkerhed at bevise den pågældendes forsæt til bedrageri.

Der skal således i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om den politimæssige efterforskning, der resulterer i påtaleopgivelsen, giver anledning til, at en svigsafgørelse skal fastholdes eller ændres.

Politimesterens afgørelse om påtaleopgivelse kan indbringes for statsadvokaten.

For at sikre en ensartet behandling af disse sager skal arbejdsløshedskasserne straks orientere direktoratet, når en politimester har opgivet at rejse tiltale. Ved straks forstås, at kassen umiddelbart efter modtagelsen orienterer direktoratet herom eventuelt via telefax.

Direktoratet tager herefter stilling til, om politimesterens afgørelse skal indbringes for statsadvokaten. Anken til statsadvokaten skal ledsages af en nærmere begrundelse og i fornødent omfang en nærmere beskrivelse af de relevante regler.

Hvis sagen indbringes for statsadvokaten, og denne tiltræder politimesterens afgørelse, skal arbejdsløshedskassen straks orientere direktoratet om afgørelsen.

Hvis det herefter er opgivet at rejse tiltale, vil direktoratet vurdere, hvilke konsekvenser dette får for direktoratets afgørelse. Har Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådt direktoratets afgørelse om svig, orienterer direktoratet nævnet om, at anklagemyndigheden har opgivet at rejse tiltale. I disse tilfælde vurderer nævnet, hvilken betydning det får for nævnets afgørelse.

Der skal derfor i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om den politimæssige efterforskning, der resulterer i påtaleopgivelsen, giver anledning til, at afgørelsen om svig skal fastholdes eller ændres.

Af praksis kan udledes følgende:

Påtaleopgivelser giver normalt anledning til, at afgørelser om svig fastholdes, hvis

- Påtaleopgivelsen skyldes, at forholdet er strafferetligt forældet.

- Påtaleopgivelsen skyldes, at medlemmet er tiltalt for andre forhold, og at forholdet over for arbejdsløshedskassen ikke skønnes at få nævneværdig betydning for medlemmets straf.

- Påtaleopgivelsen alene er begrundet i en standardformulering, og den politimæssige efterforskning ikke har tilvejebragt nye faktiske oplysninger.

- Påtaleopgivelsen er begrundet i sagens alder og i processuelle - herunder procesøkonomiske - betragtninger.

Påtaleopgivelser giver normalt anledning til, at afgørelser om svig ændres, hvis

- Påtaleopgivelsen skyldes, at den politimæssige efterforskning har tilvejebragt nye faktiske oplysninger, som sandsynliggør, at medlemmet ikke har haft forsæt til svig.

Retten frifinder medlemmet helt eller delvist for bedrageri

Hvis medlemmet frifindes helt eller delvist for bedrageri, skal arbejdsløshedskassen straks samme dag, denne har kendskab til dommen, orientere direktoratet herom.

Direktoratet vurderer herefter, om der er grund til at kontakte anklagemyndigheden vedrørende en eventuel anke. Ankes dommen ikke, vurderer direktoratet, hvilke konsekvenser dommen har for direktoratets afgørelse.

Har Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådt direktoratets afgørelse om svig, orienterer direktoratet nævnet om dommen.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 7. oktober 1997 Susanne L. Bærentzen / Peter Kjelgaard Andersen

Versioner

1. 1997-10-07 · til 2026-06-23