Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/151@1997-11-25/da

Indhold

1. Indledning

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .......................................3 2. Formålet med ordningen - ordningens indhold ......4 2.1 Baggrund for ordningen 2.2 Formålet 3. Kommunens beslutninger om indførelse, ændring og ophør af ordningen ............................6 3.1 Kommunens beslutning 3.2 Ændring eller ophør af ordningen 3.3 Offentliggørelse af beslutninger 4. Forældres muligheder for at benytte ordningen ....8 4.1 Barnets alder 4.2 Forældrenes ret 4.3 Udbetaling af tilskud 4.4 Hvis den private ordning ophører 5. Tilskuddets størrelse ............................10 5.1 Forældrene skal betale en andel 5.2 Kommunens maksimumtilskud 5.3 De almindelige betalingsregler gælder ikke 5.4 Eksempler på beregning af tilskud 6. Forældrenes anvendelse af tilskuddet .............14 6.1 Barnet skal passes af andre end forældrene selv 6.2 Hvem kan forældrene indgå aftale med? 6.3 Hvilke udgifter kan dækkes? 7. Kommunens godkendelse af pasningsaftaler ........15 8. Kommunen fører tilsyn ............................18 9. Administration af ordningen ......................19 10. Klageadgang .....................................20 11. Finansiering ....................................20 Bilag 1: Eksempler på generelle bestemmelser inden for andre lovgivningsområder, som kan have betydning for aftaleforholdet mellem forældre og børnepasser..............................21

ordningen

1) enten allerede benytte en plads i et kommunalt dagtilbud efter bistandslovens § 69, stk. 1, dvs. i daginstitution, dagpleje eller puljeordning

2) eller være optaget i et dagtilbud efter § 69, stk. 1, men endnu ikke være startet.

X-kommunes beslutning om tilskuddets størrelse Dagpleje Børnehave Bruttodriftsudgift 63.000 47.700 Den fastsatte forældrebetaling 18.900 14.310 Nettodriftsudgift 44.100 33.390 Maksimumtilskud (85 pct.) 37.485 28.382 Kommunens beslutning: « - 2 årige 3 - 5 årige maksimumtilskud årligt 36.000 24.000 pr. måned 3.000 2.000

Eksempel 1: Pasningsaftale for et barn på 1 år i X-kommune. Kommunen dækker 70 pct., men mindre end maksimumtilskuddet Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 3.000 pr. md. 4.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.200 Kommunalt max på 70 pct.= 2.800 Faktiske Forældreandel = 1.200 Faktiske tilskud = 2.800 pr. md. I dette eksempel kan forældrene ikke få kommunens maksimumstilskud, fordi forældrene skal dække 30 pct. af de faktiske udgifter. Hvis forældrene fik maksimumstilskuddet, ville forældrenes andel af udgifterne blive på 25 pct. Eksempel 2: Pasningsaftale for et barn på 1 år i X-kommune. Kommunen udbetaler maksimumtilskud og dækker hermed 60 pct. af forældrenes faktiske udgifter Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 3.000 pr. md. 5.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.500 70 pct. = 3.500 overstiger max Faktiske forældreandel Faktiske tilskud (60 %) 3.000 (40 pct.) 2.000 I dette eksempel vil 70 pct af forældrenes faktiske udgifter være 3.500 kr., og altså mere end maksimumtilskuddet. Forældrene får udbetalt maksimumtilskuddet og må selv dække 40 pct. af de faktiske udgifter til pasningsaftalen. Eksempel 3: Pasningsaftale for tre børn på 1, 2 og 4 år i X- kommune. Kommunen dækker 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter, men mindre end maksimumtilskud for 3 børn Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 6.000 pr. md. 2 x 3.000 = 6.000 1 X 2.000 = 2.000 ------------------- I alt 8.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.800 70 pct. = 4.200 Faktiske forældreandel 1.800 Faktiske tilskud 4.200 I dette eksempel udgør 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter et lavere beløb end kommunens maksimumtilskud for tre børn. Forældrene kan således få udbetalt 4.200 kr. pr. måned svarende 70 pct. af deres udgifter. Eksempel 4: Pasningsaftale for tre børn på 1, 2 og 4 år i X-kommune. Kommunen udbetaler maksimumtilskud, som er knap 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 11.500 pr. md. 2 x 3.000 = 6.000 1 x 2.000 = 2.000 ----------------- I alt 8.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 3.450 70 pct. = 8.050 Faktiske forældreandel (30,4 pct.) 3.500 Faktisk tilskud 8.000 I dette eksempel har forældrene indgået en pasningsaftale, der gør, at en kommunal andel på 70 pct. ville være lidt højere end 3 maksimumtilskud. Forældrene kan således få udbetalt maksimumtilskuddet, og må således selv betale lidt mere end 30 pct. af de faktiske udgifter.

Bilag 1 indeholder en oversigt over af vigtige generelle bestemmelser på andre lovgivningsområder, som har betydning for aftaleforholdet mellem forældre og børnepasser.

BILAG 1

Eksempler på generelle bestemmelser inden for andre lovgivningsområder, som kan have betydning for aftaleforholdet mellem forældre og børnepasser

Bilaget omfatter: Side 1. Formelle arbejdsmarkedsretlige regler ..............21 2. Arbejdsskadeforsikring .............................24 3. Skattemæssige forhold ..............................25 4. Sygedagpenge .......................................27 5. Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption ........28 6. Særligt om ansættelse af au pair til børnepasning ..28

1. Formelle arbejdsmarkedsretlige regler

Ansat eller selvstændig

Forældre, der ønsker at benytte ordningen med tilskud til privat dagpasning, må på forhånd gøre sig klart, om den aftale, de indgår med en privat børnepasser indebærer, at de må opfattes som arbejdsgiver for børnepasseren med de forpligtelser dette indebærer, eller om de indgår aftale med en selvstændig erhvervsdrivende.

Som udgangspunkt er en lønmodtager en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det vil sige, at personen i kraft af en arbejdsaftale har pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgivers regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og personen har krav på en modydelse for arbejdet betalt af arbejdsgiveren. Det vil således afhænge af det enkelte arbejdsforhold, om der er tale om en arbejdsgiver/lønmodtager.

En arbejdsgiver er som udgangspunkt en fysiske eller juridiske person, der udbetaler løn, udøver instruktionsbeføjelse og for hvis regning og risiko arbejdet udføres.

Det vil afhænge af den konkrete situation, om en børnepasser anses for at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Ved afgørelse heraf kan det blandt andet have betydning, hvilken indflydelse forældrene har på den daglige drift, om børnepasseren bærer den økonomiske risiko for fx et lejet lokale, og om børnepasseren har ladet sig momsregistrere.

Arbejdsretlige regler ved arbejdsgiver/lønmodtagerforhold

Ret til ferie

Efter lov om ferie har en lønmodtager i offentlig eller privat tjeneste ret til 5 ugers ferie. Retten til betalt ferie afhænger af beskæftigelsen i optjeningsåret, som går fra 1. januar til 31. december. Den betalte ferie holdes i året efter optjeningsåret. Ferieåret går fra 2. maj til 1. maj.

Når Told- og Skattevæsenet tildeler arbejdsgiveren SE-nummer, bliver arbejdsgiveren automatisk oprettet som arbejdsgiver i Feriekonto-systemet, og arbejdsgiveren får derfra tilsendt vejledningsmateriale og indberetningsblanketter.

For ansatte, der er timelønnede, skal arbejdsgiveren yde feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. af lønnen. Feriegodtgørelsen indbetales kvartalsvis til FerieKonto. Månedsvist ansatte, som får løn under sygdom og på søgnehelligdage, har ret til ferie med løn samt et ferietillæg på mindst 1 pct. af det forudgående års skattepligtige indtægt, der er indtjent hos den nuværende arbejdsgiver. Ved fratræden indbetaler arbejdsgiveren til FerieKonto feriegodtgørelse for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren endnu ikke har holdt ferie for.

Nærmere oplysninger om feriereglerne kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet, Ferielovkontoret, Landskronagade 33, 2100 København Ø. Telefon 39 15 20 00.

Ansat i huset

Hvis lønmodtageren er ansat til at udføre husligt arbejde og får kost og logi eller kost alene, er forholdet omfattet af lov om visse forhold i landbruget m.v. Dette indebærer blandt andet, at længden af såvel den ugentlige som den daglige arbejdstid ikke må overstige, hvad der i henhold til kollektiv overenskomst gælder for lønmodtagere beskæftiget med husligt arbejde, eller hvad der i øvrigt normalt er gældende på den egn, hvor arbejdet udføres. Desuden kan lønmodtageren og arbejdsgiveren skriftligt aftale nogle særlige ferieregler. Endvidere har arbejdsgiveren pligt til at give løn under sygdom eller tilskadekomst. Hvis arbejdsforholdet ikke er indgået for en bestemt periode, gælder der særlige opsigelsesvarsler.

Nærmere oplysninger om lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. kan fås ved henvendelse til Arbejdsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Telefon 33 92 59 00.

Skriftlig ansættelsesbevis

Et arbejdsforhold vil som regel være omfattet af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Lønmodtageren skal have skriftlige oplysninger, der blandt andet omhandler beskrivelse af arbejdet, spørgsmålet om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler, løn og kost og logi og den normale daglige og ugentlige arbejdstid.

Nærmere oplysninger om lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet kan fås ved henvendelse til Arbejdsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Telefon 33 92 59 00.

ATP-bidrag

Når forældre er arbejdsgivere, skal de indbetale eget og lønmodtagerens ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Nærmere oplysninger om indsendelse af oplysninger om indbetaling af ATP-bidrag kan fås ved henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Telefon 48 20 48 20.

Arbejdsmiljøloven

Forældrenes forpligtelser i forhold til arbejdsmiljøloven afhænger blandt andet af, om de må anses for arbejdsgivere, hvor arbejdet foregår, og om den ansatte er under eller over 18 år.

Arbejdsmiljøloven omfatter ifølge § 2 arbejde for en arbejdsgiver.

Det fremgår imidlertid af § 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, at undtaget for loven er »arbejde i arbejdsgiverens private husholdning« samt »arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand«. Efterfølgende fremgår imidlertid af § 2, stk. 3, at en række bestemmelser alligevel omfatter arbejdet nævnt i stk. 2 (lovens såkaldte udvidede område).

Disse bestemmelser omfatter navnlig arbejde, som indeholder et vist faremoment, og betyder, at maskiner og tekniske hjælpemidler skal leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav, og at reglerne om farlige stoffer og materialer skal følges. Arbejdet skal endvidere planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Derimod gælder arbejdsmiljølovens regler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og om arbejdsstedets indretning ikke for lovens udvidede område.

Det gælder særlige regler i arbejdsmiljølovens kapitel 10 for så vidt angår unge under 18 år. Disse regler gælder uanset om arbejdet udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller af et medlem af arbejdsgiverens familie og husstand.

Udfører den ansatte arbejdet i eget hjem, finder visse af arbejdsmiljølovens regler ikke anvendelse, jf. lovens § 4, og bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelse af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem. Det gælder bl.a. reglerne om arbejdsstedets indretning, om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og om hviletid og fridøgn.

Det afhænger af en konkret vurdering, om et arbejde kan anses for arbejde for en arbejdsgiver og dermed for omfattet af arbejdsmiljølovens hovedområde. Der lægges herunder vægt på, om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed, er undergivet instruktion og kontrol i forbindelse med udførelse af arbejdet, og om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum, materialer m.m. til rådighed for udførelse af arbejdet. Det tillægges mindre væsentlig betydning, om der ydes vederlag for arbejdet, og om det retlige grundlag for arbejdsforholdet skal søges i et traditionelt ansættelsesforhold eller hviler på andet grundlag.

Ved fortolkningen af arbejdsmiljølovens rækkevidde lægges vægt på, at arbejdsmiljøloven er en beskyttelseslov. Der antages således at skulle være særlige holdepunkter for at undtage bestemte persongrupper eller bestemte typer arbejder fra lovens område.

Nærmere oplysninger om miljølovgivningen kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø. Telefon 39 15 20 00.

2. Arbejdsskadeforsikring

Når pasningsaftalen indebærer et ansættelsesforhold mellem forældre og børnepasser, skal forældrene tegne arbejdsskadeforsikring (i forhold til den ansatte). Forsikringspligten gælder uanset hvor pasningen skal foregå.

Der er dog ikke pligt til at tegne forsikring, hvis personens arbejde sammenlagt med eventuel anden medhjælp i forældrenes private husholdning ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.

Når der ikke består et ansættelsesforhold mellem forældre og børnepasser, skal forældrene ikke tegne arbejdsskadeforsikring. Dette er fx tilfældet, når forældrene betaler for en plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af andre, og når forældrene betaler en børnepasser (enkeltperson), som er registreret som selvstændig erhvervsdrivende.

Forsikring kan tegnes i ethvert forsikringsselskab, der har ret til at tegne arbejdsskadeforsikringer.

Nærmere oplysninger om pligten til at tegne forsikring kan fås i Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø. Telefon 39 17 77 00.

3. Skattemæssige forhold

1. Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indkomst, men er i alle tilfælde skattepligtig indkomst for vedkommende børnepasser, der tillige er bidragspligtig heraf efter lov om arbejdsmarkedsfonde (Amf-loven). Børnepasseren skal derfor altid medtage indkomsten på sin selvangivelse for det (de) pågældende indkomstår. For at undgå restskat kan det være formålstjenligt, at vedkommende børnepasser giver oplysning om indtægten i forbindelse med forskudsopgørelsen.

Selvstændig børnepasser

2 a. Foretages pasningen af en selvstændig erhvervsdrivende, påhviler der ikke forældrene forpligtelser efter skattelovgivningen med hensyn til indeholdelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Indkomsten er B-indkomst for modtageren (børnepasseren).

Ved vurderingen af, om der i relation til skattelovgivningen er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, lægges der vægt på en række kriterier, der er nærmere omtalt i afsnit 3.1.1.2 - 3.1.1.5 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Selvstændigt erhvervsdrivende børnepassere er omfattet af bidragspligten efter Amf-loven (dvs. vedr. arbejdsmarkedsbidrag). Tilskuddet skal medregnes i virksomhedsindkomsten og indgår følgeligt i bidragsgrundlaget efter samme lovs § 10. Arbejdsmarkedsbidraget opkræves løbende sammen med B- skatteraterne i 10 årlige rater på grundlag af forskudsregistrerede overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst for det pågældende indkomstår. I forbindelse med den skattemæssige årsopgørelse opgør de statslige told- og skattemyndigheder bidragsgrundlaget, beregner bidragets størrelse og afstemmer det med de foreløbigt opkrævede bidrag. Overskydende bidrag udbetales til den selvstændige efter modregning af restskat m.v. Restbidrag efteropkræves hos den selvstændige efter modregning af eventuel overskydende skat m.v.

Er indkomsten ikke forskudsregistreret vil den skyldige skat m.v. blive udmøntet som en restskat.

Ansat børnepasser

2 b. Foreligger der et ansættelsesforhold mellem forældre og børnepasser, påhviler der heller ikke forældrene nogen forpligtelser efter skattelovgivningen.

Indtægten er B-indkomst for børnepasseren.

Med hensyn til afregning af skattebeløbene henvises til punkt 2 a.

Børnepasseren er omfattet af bidragspligten (dvs. vedrørende arbejdsmarkedsbidrag) for lønmodtagere efter Amf-loven, § 7, stk. 1, litra a, og tilskuddet skal medregnes i bidragsgrundlaget efter samme lovs § 8, stk. 1, litra a. Bidraget opgøres og opkræves af de statslige told- og skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige årsopgørelse.

Fri kost og logi

3. Værdien af fri kost og logi, der ydes børnepassere i forældrenes hjem, er skattepligtig for modtageren og anses for B-indkomst.

Med hensyn til betaling og opkrævning af skattebeløbene, se afsnit 2 a.

Vedkommende børnepasser skal indtægtsføre sådanne goder med en værdiangivelse på selvangivelsen. Det kan for at undgå en eventuel restskat også være hensigtsmæssigt at give oplysninger herom i forbindelse med en eventuel forskudsregistrering.

Ligningsmyndighederne, der fastsætter den endelige beskatningsværdi, skal som udgangspunkt lægge markedsværdien til grund. Er der ikke holdepunkter for andet, kan ligningsmyndighederne eventuelt hense til de satser, som er fastsat af Ligningsrådet for bl.a. medhjælpere ved landbruget og sygehuspersonale.

Fri kost og logi indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget og opkrævning af bidrag sker efter samme regler som nævnt i afsnit 2 b.

Fradrag efter ligningslovens § 9 H for private børnepassere

4. Ligningslovens § 9 H giver mulighed for, at private dagpassere, der udfører privat dagpasning efter bistandslovens kapitel 14 om privat dagpasning eller kommunalt formidlet dagpleje, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har adgang til - i stedet for at fradrage de faktiske udgifter, der er forbundet med dagplejen - at foretage et standardfradrag. Reglerne for beregningen og størrelsen af fradraget er nærmere beskrevet i bestemmelsens stk. 2-3, samt i punkt 16.5 i cirkulære nr. 72 til ligningsloven af 17. april 1996.

Det beror på en konkret vurdering af pasningsforholdet, om børnepasseren kan benytte fradraget efter § 9 H.

Børnepassere, der modtager betaling efter § 63 b for privat børnepasning, kan i almindelighed benytte denne bestemmelse, når pasningen finder sted i børnepasserens eget hjem e.l. § 63 b er omfattet af kapitel 14 i bistandsloven.

5. Nærmere vejledning om de nævnte skatteregler m.v. kan fås hos den kommunale skatteforvaltning og vedkommende Told- og Skatteregionen.

4. Sygedagpenge

Når forældrene ansætter en børnepasser, betragtes de som arbejdsgivere efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Normalt ansættes børnepasseren månedsvist med løn under sygdom og på søgnehelligdage, svarende til at pasningstilskuddet fra kommunen ifølge pasningsaftalen ydes månedsvist. Spørgsmålet om sygedagpenge kommer ikke på tale i disse situationer, fordi der udbetales løn under sygdom. Er der derimod tale om timelønnet ansættelse uden løn under sygdom, skal forældrene betale sygedagpenge til den ansatte.

Når forældrene modtager offentligt tilskud på 50 pct. eller mere, anses de efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel som offentlige arbejdsgivere. Efter denne lovs § 1, stk. 2, betaler offentlige arbejdsgivere sygedagpenge til deres ansatte, der opfylder dagpengelovens beskæftigelseskrav, uden at modtage sygedagpengerefusion fra den enkelte sygemeldte lønmodtagers bopælskommune. Denne dagpengeforpligtelse består under hele den ansattes sygefravær, sålænge ansættelsesforholdet består.

Det bemærkes, at offentlige arbejdsgivere ikke kan forsikre sig mod pligten til at udbetale sygedagpenge til deres ansatte.

Hvis forældrene betaler en privat selvstændig erhvervsdrivende for pasningen - uden at der foreligger et ansættelsesforhold - har forældrene ingen sygedagpengeforpligtelse over for den selvstændige erhvervsdrivende i tilfælde af dennes sygdom.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom. Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den pågældende har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder, heraf den sidste måned før fraværet.

Den selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en frivillig sikring i Den Sociale Ankestyrelse og derved sikre sig dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden men også i de efterfølgende sygeuger.

Dagpengene beregnes på grundlag af det skattemæssige overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Nærmere vejledning kan fås hos Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, 1256 København K. Telefon 33 15 64 01.

5. Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er ligestillet med hensyn til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Dagpengene udbetales af kommunen fra 1. fraværsdag, når dagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, har denne ret til refusion fra kommunen fra den dag, hvor lønmodtageren kunne have modtaget dagpenge fra kommunen.

Der er dog ikke ret til dagpenge fra kommunen eller ret til arbejdsgiverrefusion, når arbejdsgiveren udbetaler dagpenge til en gravid lønmodtager i forbindelse med graviditetsundersøgelser hos en læge eller jordemoder, når disse medfører fravær fra arbejdet.

Nærmere vejledning kan fås hos Den Sociale Ankestyrelse.

6. Særligt om ansættelse af au pair til børnepasning

Der kræves opholdstilladelse for en udlænding, som ønsker at være au pair i Danmark. Opholdstilladelse meddeles af Udlændingestyrelsen. Tilladelsen gives for 1 år, og kan efter ansøgning forlænges med yderligere 1 år.

Ifølge Europarådets overenskomst af 24. november 1969 er formålet med et au pair ophold, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont.

Opholdstilladelse som au pair gives navnlig til unge ansøgere fra europæiske lande eller fra lande med tilsvarende livsførelse, idet sådanne unge vil få størst sprogligt, fagligt, og kulturelt udbytte af et ophold i Danmark.

Opholdstilladelse som au pair til unge udlændinge, der kommer fra lande uden for Europa kan gives, når ansøgerens sproglige kundskaber, almene uddannelse og øvrige baggrund taler for det. Endvidere lægges vægt på ansøgerens begrundelse for at komme til Danmark.

Udlændingestyrelsen har udarbejdet en folder om Opholdstilladelse som au pair. Fra folderen kan nævnes:

- au pair-personen skal være mindst 17 år, men ikke fyldt 30 år

- au pair-kontrakt skal godkendes af Udlændingestyrelsen

- der skal ydes "lommepenge" med for tiden mindst 2.200 (brutto) pr. måned samt fri kost og logi

- den daglige arbejdstid må som hovedregel ikke overstige 5 timer

- au pair-personen skal have tilstrækkelig tid til at deltage i sprogkurser.

Yderligere information kan fås i Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø. Telefon 35 36 66 00.

Versioner

1. 1997-11-25 · til 2022-07-08