Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/152@1997-11-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Indledning

Ved lov nr. 231 af 2. april 1997 er reglerne i lov om kommunernes styrelse ændret med bl.a. den virkning, at Københavns Kommune inddrages under den kommunale styrelseslov, og at der indføres mulighed for en ny styreform i de hidtidige magistratskommuner, det såkaldte udvalgsstyre med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i loven.

Disse ændringer har gjort det påkrævet at fastsætte nye regler om vederlæggelsen af medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation og om vederlæggelsen i de hidtidige magistratskommuner, der vælger den nye styreform i § 64 a.

Indenrigsministeriet har på denne baggrund udstedt bekendtgørelse nr. 861 af 21. november 1997 om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv, der træder i kraft den 1. januar 1998. Bekendtgørelsen erstatter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 888 af 22. november 1995 om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993 om pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl.

Reglerne om vederlag, diæter, pension m.v. er således samlet i een bekendtgørelse, der indeholder følgende afsnit:

Afsnit 1 om vederlag, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Afsnit 1 består af tre kapitler. Kapitel 1 indeholder de almindelige regler om vederlæggelse, der gælder i alle kommuner og amtskommuner, medmindre andet er fastsat i kapitel 2 (særregler for kommuner med magistratsstyre) og kapitel 3 (særregler for kommuner med udvalgsløst styre).

Afsnit 2 om vederlag og pension til borgmestre, amtsborgmestre m.fl.

Afsnit 3 med fælles bestemmelser om udbetaling og ophør af vederlæggelse, om feriegodtgørelse m.v.

Afsnit 4 med ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Borgmestre og magistratsmedlemmer, der har valgt at forblive omfattet af de før 1994 gældende pensionsregler, skal være særligt opmærksomme på de nye overgangsbestemmelser - der er beskrevet nedenfor i pkt. 8 - idet reglerne foreskriver en handlepligt for de borgmestre og magistratsmedlemmer, der fortsat ønsker at være omfattet af den gamle ordning.

Denne vejledning indeholder en oversigtlig fremstilling af de gældende regler med særlig omtale af nye regler samt praksis på områder, hvor der har vist sig at være et særligt behov herfor. En udtømmende gennemgang af regelsættet og den hertil knyttede praksis er således ikke tilsigtet.

2. Den grundlæggende vederlæggelse - afsnit 1 i bekendtgørelsen

A. Fast vederlag

Efter § 16, stk. 1, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast vederlag. I § 2 i bekendtgørelsen er det bestemt, at det faste vederlag i kommuner og Bornholms Amtskommune udgør 50.000 kr. årligt. I Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus Kommuner samt i de øvrige amtskommuner udgør det faste vederlag 60.000 kr., og i Københavns Kommune udgør vederlaget 70.000 kr.

Det faste vederlag reguleres nu på tilsvarende måde som vederlagene til borgmestre, der er nævnt i bilag 1 i bekendtgørelsen. Beløbene er angivet som grundbeløb pr. 1. oktober 1997, og ændringer i beløbene vil fremgå af Finansministeriets lønoversigt, der udgives af Finansministeriet, Økonomistyrelsen.

I § 16, stk. 1, litra a-f, i loven er det udtømmende angivet, hvilke aktiviteter hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem omfatter. Opdelingen er foretaget af hensyn til den nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor et medlem har krav på erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for afholdte udgifter, og de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan tillægge et medlem ret til disse ydelser.

Litra a vedrører deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalg, stående udvalg, særlige udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, samt de underudvalg, der kan nedsættes af økonomiudvalget og de stående udvalg.

Af forarbejderne til § 16, stk. 1, litra a, i loven fremgår det, at mødekravet - som hidtil - indebærer, at samtlige medlemmer af organet skal være indkaldt til det pågældende møde, og medlemmerne af organet skal deltage i en forhandling og træffe beslutning - eller i hvert fald have mulighed herfor. Også deltagelse med observatørstatus er omfattet af bestemmelsen.

Litra b vedrører deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen.

Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der af kommunalbestyrelsen er valgt til at varetage et hverv, kan modtage såvel det faste vederlag efter den kommunale styrelseslov som en særlig vederlæggelse i de tilfælde, hvor der på særligt grundlag - f.eks. i særlovgivningen eller i vedtægter for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner eller lignende - er fastsat bestemmelser herom.

Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsesmedlemmer vil have krav på diæter i forbindelse med varetagelsen af hvervet som medlem af valgbestyrelsen efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale valg og § 31, stk. 3, i folketingsvalgloven. Borgmestre m.fl. vil dog ikke kunne modtage disse diæter, idet de pågældende ikke kan oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af kommunalt hverv, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelsen.

Betydningen af udtrykket »efter valg af kommunalbestyrelsen« indebærer som hidtil, at vedkommende reelt skal være udpeget af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ved udpegningen er bundet af indstillinger fra foreninger eller organisationer på en sådan måde, at der ikke er nogen reel valgmulighed, kan vedkommende ikke anses for at være valgt af kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, hvis udpegningen undtagelsesvis er foretaget af økonomiudvalget, andre udvalg eller forvaltningen, idet det herved bemærkes, at en sådan delegation normalt ikke er mulig.

Såfremt et valg ikke kan anses for foretaget af kommunalbestyrelsen, indebærer det, at den pågældende ikke i medfør af styrelseslovens § 16 a, jf. § 16, stk. 1, litra b, kan ydes diæter, tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse.

Som eksempel kan nævnes kommunalbestyrelsens udpegning af de medlemmer til lokale radio- og fjernsynsnævn, som skal være forenings- eller organisationsrepræsentanter, jf. § 56 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 1996 som ændret ved lov nr. 1208 af 27. december 1996). De pågældende kan ikke anses for valgt af kommunalbestyrelsen.

Litra c vedrører deltagelse i kurser m.v., som er af betydning for varetagelsen af de hverv, der ligger til grund for mødedeltagelsen efter litra a og b.

Ved »kurser m.v.« forstås som hidtil arrangementer, hvori der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig undervisningsvirksomhed. Herudover antages bestemmelsen også at omfatte kursuslignende arrangementer som konferencer, årsmøder og orienteringsmøder, f.eks. møder i kommuneforeningerne. Der er i praksis lagt vægt på, at de arrangementer, der kan henføres under »kurser m.v.«, er af almen karakter og uden direkte sammenhæng med konkrete sager i kommunen.

Afgørelseskompetencen i henhold til § 16, stk. 1, litra c, kan ikke delegeres til økonomiudvalget eller et stående udvalg eller til forvaltningen. De praktiske problemer, der måtte være forbundet med dette delegationsforbud, kan eventuelt afhjælpes ved udarbejdelse af generelle regler - f.eks. i et særligt regulativ - for, hvilke kurser m.v. kommunalbestyrelsen anser for at have betydning for varetagelsen af de i § 16, stk. 1, litra a og b, nævnte hverv. Såfremt der fastsættes generelle regler, skal disse i det væsentlige udtømme skønnet, således at det herefter hovedsageligt beror på objektivt konstaterbare kendsgerninger, om et kursus, som et kommunalbestyrelsesmedlem - eller et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, jf. § 16 a, stk. 1 - ønsker at deltage i, er omfattet af reglerne.

Litra d omhandler seminarer efter § 9 a i loven, f.eks. budgetseminarer.

Litra e vedrører varetagelsen af andre kommunale hverv end møder efter anmodning fra kommunalbestyrelsen. Der er efter forarbejderne til bestemmelsen tale om hverv, der udføres efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dens udvalg, uden at mødebetingelsen er opfyldt. Dette gælder eksempelvis, hvor en kommunalbestyrelse eller et udvalg anmoder et medlem om at forelægge en sag for en statslig myndighed, deltage i forhandlinger med andre kommuner, foretage besigtigelser i en bestemt sag eller deltage i borgermøder, besøge venskabsbyer m.v.

Selvom det i loven alene er anført udtrykkeligt i tilknytning til litra b om deltagelse i møder, at der på andet grundlag kan ydes særskilt vederlæggelse for varetagelse af hverv efter valg af kommunalbestyrelsen, antages det at gælde tilsvarende ved andre hverv. Således har kommunalbestyrelsesmedlemmer f.eks. ret til at modtage diæter efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale valg og § 31, stk. 3, i folketingsvalgloven i forbindelse med udførelse af hverv som tilforordnede eller valgstyrere.

Litra f omfatter alle øvrige aktiviteter, som er forbundet med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i litra a-e. Under bestemmelsen hører således mødeforberedelse, besigtigelser, tilsynsforretninger, deltagelse i repræsentativt arbejde m.v., der ikke finder sted efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dens udvalg.

B. Tillægsvederlag

Efter § 16, stk. 4, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjemmeboende børn under 10 år et tillægsvederlag. Dette vederlag er i § 3 i bekendtgørelsen fastsat til 10.000 kr. årligt.

Tillægsvederlaget er angivet som grundbeløb pr. 1. oktober 1997 og reguleres nu på tilsvarende måde som vederlagene til borgmestre, der er nævnt i bilag 1 i bekendtgørelsen.

Der ydes kun eet vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmet, uanset om der bor flere børn i hjemmet.

To kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bor sammen og har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, har begge ret til vederlaget, idet de begge - hver for sig - vil opfylde lovens betingelser.

C. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Der er mulighed for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag med 20.000 kr., jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Maksimum for erstatningsbeløbet er det femdobbelte af diætsatsen, jf. § 16 a, stk. 3, i loven, for møder af ikke over 4 timers varighed - det vil sige for tiden 5 x 320 kr. = 1600 kr.

Hvis medlemmet vælger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, har vedkommende ret til erstatning i forbindelse med varetagelsen af de i § 16, stk. 1, litra a-d, nævnte hverv.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, som har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan dog ikke modtage en sådan erstatning i henhold til styrelsesloven i forbindelse med varetagelsen af hverv i kommissioner, udvalg m.v., hvor der i henhold til særlovgivningen eller på andet særligt grundlag ydes særskilt vederlæggelse, jf. herved lovens § 16, stk. 6. Eksempelvis vil et kommunalbestyrelsesmedlem, der fungerer som valgstyrer ved et kommunalt valg, således ikke kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af dette hverv, idet den pågældende modtager særskilt vederlæggelse herfor i form af diæter efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale valg.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de i § 16, stk. 1, litra e, nævnte hverv. Der er således adgang til at yde erstatning i forbindelse med udførelsen af hverv på kommunalbestyrelsens eller et udvalgs vegne, selv om der ikke er tale om deltagelse i et møde. Som eksempel kan nævnes, at et kommunalbestyrelsesmedlem af kommunalbestyrelsen bliver anmodet om at forelægge en sag for en minister eller et folketingsudvalg.

Kommunalbestyrelsen kan træffe den pågældende beslutning fra gang til gang. Beslutningen kan imidlertid også træffes mere generelt, forudsat det er præcist angivet, hvilke hverv der skal kunne begrunde udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør om tabet kan anses for dokumenteret.

Loven sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Indtægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke kan varetage bibeskæftigelse på grund af et kommunalt hverv, kan også kræves erstattet.

For selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, vil det lidte tab ofte ikke umiddelbart give sig udtryk i reduceret indtjening, men tabet vil i stedet manifestere sig som et formuetab i selskabet. Dette har principielt ingen betydning for retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunalbestyrelsen vil normalt kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændige erhvervsdrivende, forudsat de foreliggende omstændigheder sandsynliggør, at det påståede tab er lidt.

Af bemærkningerne til bestemmelsen følger det, at erstatningsbeløbet omfatter alle mistede økonomiske ydelser i forbindelse med fraværet, herunder feriegodtgørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v.

Det bemærkes i den forbindelse, at erstatningen ydes for det tab, der faktisk lides i forbindelse med deltagelse i mødet m.v. Det er således ikke kun selve mødetiden m.v., men også den samlede rejsetid, der skal medregnes. Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. vil dog fortsat ikke kunne indgå i beregningen.

D. Det konstituerende møde

Der ydes som hidtil diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer for deltagelse i det konstituerende møde, herunder til den, der på mødet vælges til borgmester for den kommende valgperiode, samt til den eventuelt deltagende borgmester for den indeværende valgperiode. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes også til medlemmer, der (endnu) ikke har valgt eller agter at vælge denne ordning.

E. Udvalgsvederlag

Reglerne om vederlag til udvalgsmedlemmer, der findes i bekendtgørelsens §§ 7-8, § 14 (faste udvalg i magistratsstyre) og § 17 (medlemskab af det udvalg, der varetager opgaver efter § 2 i den sociale styrelseslov i kommuner med udvalgsløst styre), er kun ændret på enkelte punkter i forhold til de hidtil gældende regler.

Den for den pågældende kommune fastsatte pulje udgør det maksimale beløb, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af samtlige de af ordningen omfattede udvalg. Ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. § 28, stk. 2, i loven kan dog om fornødent afholdes uden for puljen.

F. Vederlæggelse af udvalgsformænd

Reglerne om udvalgsformandsvederlag, der findes i bekendtgørelsens §§ 9-10, § 15 (faste udvalg i magistratsstyre) og § 18 (det udvalg, der varetager opgaver efter § 2 i den sociale styrelseslov i kommuner med udvalgsløst styre), er kun ændret på enkelte punkter i forhold til de hidtil gældende regler.

Den fastsatte pulje udgør det maksimale beløb, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af samtlige de af ordningen omfattede udvalgsformænd.

Med § 9, stk. 3, i bekendtgørelsen er der gennemført en forenkling af reglerne om maksimum for vederlæggelsen af udvalgsformænd, idet det maksimale vederlag til den enkelte udvalgsformand for et stående udvalg nu er fastsat til 40 pct. af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen både i amtskommuner og i kommuner.

En vederlagt udvalgsformand, der har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til § 16, stk. 5, i loven, kan ikke modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der udføres i dennes egenskab af udvalgsformand, jf. § 16, stk. 6. Formanden vil endvidere ikke kunne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser, der vedrører udvalgets forretningsområde.

Der er ikke hjemmel til at vederlægge formanden for et eventuelt underudvalg.

I § 9, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, i bekendtgørelsen er det bestemt, at samtlige de omhandlede formandsvederlag skal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt.

I henhold til bekendtgørelsens § 11 ydes der efterløn til udvalgsformænd. Efterlønnen er fastsat således, at den svarer til formandens funktionstid i påbegyndte hele år gange det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag - med et maksimum på 3 måneders vederlag. Det er dog en betingelse for at opnå efterløn, at formanden har haft mindst eet års uafbrudt vederlæggelse som formand for det pågældende udvalg. Ved beregningen er udelukkende funktionstidens varighed afgørende - ikke dens fordeling på kalenderår.

Som eksempel kan nævnes, at en udvalgsformand, der går af den 1. februar efter at have fungeret som formand for et udvalg i 1 1/2 år, og som på fratrædelsestidspunktet vederlægges med 5.000 kr. om måneden, har krav på 10.000 kr. i efterløn.

Efterløn kan også ydes til udvalgsformænd, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, i den udstrækning disse kan vælges til formand - f.eks. for havneudvalg eller beskæftigelsesudvalg.

Bestemmelsen giver ikke adgang til at yde efterindtægt til ægtefælle eller børn i tilfælde, hvor en udvalgsformand afgår ved døden.

G. Vederlæggelse af næstformænd

Reglerne om vederlag til kommunalbestyrelsens næstformand findes i bekendtgørelsens §§ 12 og 13.

Kommunalbestyrelsen kan som hidtil beslutte at yde et vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag. I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationen dog beslutte at tillægge såvel første som anden næstformand et vederlag på indtil 15 pct. af formandens vederlag.

3. Vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

Efter § 16 a, stk. 1, i loven kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde ikke-kommunalbestyrelses-medlemmer diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i den type kommunale hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udbetale kun den ene af ydelserne eller ingen af disse.

Udtrykket »efter anmodning af kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg« i § 16, stk. 1, litra e, i loven skal forstås bogstaveligt. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at der til medlemmerne af et udvalg m.v. skal ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møderne, vil der således ikke være adgang til at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis udvalget anmoder et medlem om at udføre et hverv.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen træffe beslutninger om at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af de enkelte hverv eller generelt, f.eks. i form af et diætregulativ. Det er i den forbindelse i praksis antaget, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun ydes diæter og erstatning for deltagelse inden for en nærmere angivet grænse, f.eks. et bestemt antal møder eller en beløbsgrænse. Hvis kommunalbestyrelsens hjemmel til at yde diæter m.v. findes i særlovgivningen, må adgangen til at fastsætte en grænse for udbetalingerne afhænge af en fortolkning af den pågældende hjemmelsbestemmelse.

Kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe beslutning om ydelse af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1, kan ikke delegeres til et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller til forvaltningen.

Diætbeløbet udgør 320 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog 640 kr., jf. § 4 i bekendtgørelsen.

Diætsatsen vil hvert år den 1. januar, første gang den 1. januar 1999, blive forhøjet med 5 kr. I 1999 vil diætbeløbet således udgøre 325 kr. pr. dag, hvilket betyder at den maksimale erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i 1999 ligeledes vil stige til 1625 kr.

4. Godtgørelse af udgifter

A. Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer

I henhold til § 16, stk. 10, litra a-c, i loven er tre godtgørelsestyper obligatoriske i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e:

Befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet (§ 16, stk. 10, litra a)

Bestemmelsen giver kun adgang til dækning af positive udgifter. Dette er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Fraværsgodtgørelsen vil typisk omfatte merudgifter til forplejning og logi.

Det bemærkes, at godtgørelse af kørselsudgifter og udgifter til fravær fra hjemstedet i forbindelse med mødevirksomhed m.v. er obligatorisk, også selvom der er tale om møder m.v. inden for kommunegrænsen.

Uanset, at der ikke i § 16, stk. 10, er fastsat begrænsninger i kommunernes pligt til at yde befordringsgodtgørelse, antages det, at bestemmelsen først og fremmest tager sigte på transport fra bopælen til det sted, hvor det kommunale hverv udøves.

Der kan dog efter bestemmelsen tillige være krav på godtgørelse af transportomkostninger også fra et arbejdssted uden for kommunegrænsen til mødestedet, hvis det under hensyn til transporttiden og de hermed forbundne udgifter må anses for naturligt, at den pågældende deltager i mødet m.v. Der kan derimod næppe være adgang til at godtgøre transportomkostninger i tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem på grund af bortrejse i forbindelse med arbejde eller ferie har lovligt forfald.

Godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap (§ 16, stk. 10, litra b)

Efter bemærkningerne til loven har bestemmelsen til formål at sikre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har et fysisk handicap, i videst muligt omfang kan deltage på samme vilkår som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som eksempler på udgifter, der skal godtgøres efter bestemmelsen kan nævnes udgifter til hjælpemidler, særlig sekretærbistand m.v. F.eks. skal blinde og andre personer, der ikke kan læse almindelig skrift, sikres en anden og lige så tilfredsstillende adgang til information ved godtgørelse af udgifter til lydbånd, punktskrift eller bistand til oplæsning.

For personer med hørehandicap kan der være tale om godtgørelse af udgifter til tolkebistand.

I visse tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om en udgift er nødvendig for den fysisk handicappedes muligheder for at deltage på rimelige vilkår i de nævnte møder m.v. Der kan være tale om at behovene varierer under hensyn til de lokale forhold. Efter bemærkningerne til bestemmelsen må kommunalbestyrelsen derfor indrømmes et vist skøn, navnlig med hensyn til arten og omfanget af ydelserne.

Godtgørelse af udgifter til hjælpemidler m.v. forudsætter, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler m.v. efter den sociale lovgivning er udtømt.

Godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende (§ 16, stk. 10, litra c)

Efter bemærkningerne til bestemmelsen er det en forudsætning, at vedkommende normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v. er nødsaget til at afholde specielle udgifter til anden pasning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der ved »nære pårørende« forstås forældre, børn, søskende, ægtefælle, eller en person med hvem medlemmet i øvrigt lever i fast parforhold.

Anden godtgørelse (§ 16, stk. 11)

Efter § 16, stk. 11, i loven kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der til et medlem, der udfører de i § 16, stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter, skal ydes de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som afholdes i forbindelse med et medlems varetagelse af kommunale hverv eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte at godtgøre udgifter til telefon, telefax, avishold m.v. eller beslutte at stille lokaler eller pc til rådighed.

B. Godtgørelse til borgmestre m.fl.

Borgmestre, magistratsmedlemmer og de i lovens § 64 a nævnte udvalgsformænd har som udgangspunkt tilsvarende krav på og adgang til udgiftsgodtgørelse som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Efter § 16, stk. 12, i loven kan de pågældende dog ikke modtage den i § 16, stk. 10, litra c, nævnte godtgørelse af udgifter til pasning af syge nære pårørende.

Endvidere antages det, at bestemmelserne ikke giver adgang til at godtgøre borgmestres, magistratsmedlemmers og udvalgsformænds udgifter i forbindelse med fremmøde for at varetage funktionen som administrationsleder.

C. Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

Efter § 16 a, stk. 7, i loven har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v., krav på godtgørelse af de udgiftstyper, der er anført i § 16, stk. 10.

Herudover har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de pågældende møder m.v., krav på godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.

I henhold til § 16 a, stk. 8, i loven kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de i § 16, stk. 1, litra d-f, nævnte aktiviteter, de i § 16 a, stk. 7, nævnte udgifter.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 16 a, stk. 8, yderligere beslutte at godtgøre ikke-kommu-nalbestyrelsesmedlemmer andre udgifter, som de pågældende har afholdt i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse.

Det bemærkes, at det med affattelsen af § 16 a, stk. 7 og 8, er præciseret, at der ikke kan udbetales godtgørelser til personer, der ikke er valgt af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunale hverv - bortset fra personer, der deltager i seminarer, jf. § 9 a i loven, eller varetager kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. § 16, stk. 1, litra e.

5. Vederlag og pension til borgmestre m.fl.

A. Vederlag

Det er ikke sket større ændringer af reglerne om vederlag til borgmestre. De i lovens § 64 a nævnte udvalgsformænd modtager ligesom borgmestre og magistratsmedlemmer vederlag efter § 19 og bilag 1 i bekendtgørelsen.

B. Efterløn og pension

Der er ikke sket større ændringer af reglerne herom. Reglerne om, hvornår der skal ydes efterløn og pension, er dog blevet præciseret.

Efter de indtil udgangen af 1997 gældende regler er det antaget, at en borgmester, der f.eks. går af den 31. december 1997 med 8 års anciennitet eller mere, og som vælger at modtage efterløn, modtager 6 måneders efterløn som et engangsbeløb den 1. januar 1998, og herudover 6 måneders efterløn, der udbetales første gang den 1. januar 1998 og sidste gang den 1. juni 1998, og at pensionen herefter påbegyndes den 1. juli 1998, såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60 år.

For borgmestre, der afgår med udgangen af 1997, ydes efterløn i overensstemmelse med det i eksemplet angivne efter de hidtil gældende regler.

Efter de nye regler i § 20 og § 24 i bekendtgørelsen gælder det, at en borgmester, der f.eks. går af den 31. december 2001 med 8 års anciennitet eller mere, modtager 6 måneders efterløn som et engangsbeløb den 1. januar 2002, og herefter 6 måneders efterløn, der udbetales første gang den 1. februar 2002 og sidste gang den 1. juli 2002, og at pensionen herefter påbegyndes den 1. august 2002, såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60 år. Der kan således fortsat ikke ydes efterløn og pension samtidig.

Med hensyn til beregningen af anciennitet henvises til det ovenfor under 3.F anførte.

6. Ophør af vederlag

Reglerne om ophør af vederlæggelsen er blevet ændret og forenklet, således at de nu er samlet i een bestemmelse, bekendtgørelsens § 31.

Såfremt et medlem fratræder hvervet, ophører vederlæggelsen med udgangen af måneden.

Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption er der nu i alle tilfælde ret til vederlag i 9 måneder. Dette har tidligere kun været tilfældet med det faste vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Samtidig er den periode, hvor der ydes vederlag ved andre former for fravær, blevet forkortet. I alle andre tilfælde end de ovennævnte, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem ikke varetager hvervet i en uafbrudt periode på 3 måneder, ophører vederlæggelsen med udgangen af måneden. Det betyder, at hvis et kommunalbestyrelsesmedlem af andre grunde end de ovennævnte har fravær den 10. januar (og herefter ikke varetager hvervet i en uafbrudt periode), ophører vederlæggelsen den 1. maj.

7. Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse ydes i de tilfælde, der er angivet i § 32 i bekendtgørelsen tilfælde. Der ydes som hidtil ikke feriegodtgørelse af vederlag i henhold til § 34, stk. 4, i loven.

8. Særligt om overgangsordningerne - afsnit 4 i bekendtgørelsen.

Med den ændring af pensionsreglerne, der gennemførtes pr. 1. januar 1994, blev pension og efterløn til borgmestre væsentligt forbedret samtidig med, at pensionskravet blev opsat til det 60. år.

Det betød, at det for en person, der var blevet borgmester i en ung alder, ville kunne være en fordel, såfremt reglerne fra før den 1. januar 1994 fortsat kunne finde anvendelse. Det var derfor i den tidligere pensionsbekendtgørelses § 15 - afhængig af, hvor længe den pågældende havde været i funktion - fastsat, at den pågældende inden den 1. juli 1994 skriftligt skulle meddele kommunalbestyrelsen, såfremt de nye regler skulle finde anvendelse, eller modsat, at den pågældende inden den 1. juli 1994 skriftligt skulle meddele kommunalbestyrelsen, såfremt de gamle regler skulle finde anvendelse.

Overgangsbestemmelserne er blevet revideret med det formål, at så mange som muligt af de borgmestre og magistratsmedlemmer, der er omfattet af de gamle regler, og som er blevet genvalgt til en ny periode fra den 1. januar 1998, eller som på et senere tidspunkt vælges igen, skal blive omfattet af de regler, der trådte i kraft den 1. januar 1994.

Borgmestre, der er valgt pr. 1. januar 1998, og som er omfattet af den gamle ordning, vil herefter på ny kunne foretage et valg. I de tilfælde, hvor en borgmester er omfattet af en overgangsordning og regner med at gå af væsentligt tidligere end det 60. år, vil det kunne være en fordel for den pågældende fortsat at være omfattet af de gamle regler. I tvivlstilfælde vil Indenrigsministeriet være behjælpelig med vejledning.

I alle de tilfælde, hvor de nye regler utvivlsomt er de gunstigste for den enkelte borgmester, er borgmesteren ikke overladt noget valg, og de nye regler vil derfor uden videre finde anvendelse. Dette gælder borgmestre m.fl., der er fyldt 58 år, har haft 8 års funktionstid eller derover som borgmester og den 1. januar 1998 er valgt til borgmester igen, jf. § 36, stk. 3, i bekendtgørelsen.

De borgmestre og magistratsmedlemmer, der er valgt pr. 1. januar 1998 og er omfattet af de gamle regler, skal inden den 1. juli 1998 skriftligt meddele kommunalbestyrelsen, såfremt de fortsat ønsker at være omfattet af reglerne fra før 1. januar 1994. Reagerer de pågældende ikke skriftligt, vil de pågældende blive omfattet af den nye ordning.

Tilsvarende skal en borgmester, der den 1. januar 1994 oppebar egenpension som borgmester, og som senere igen vælges til borgmester, inden 6 måneder efter tiltrædelsen af hvervet skriftligt meddele kommunalbestyrelsen, såfremt den pågældende ved sin fratræden fortsat ønsker at modtage pension efter reglerne fra før 1. januar 1994, jf. § 36, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Borgmestre og magistratsmedlemmer, der er fratrådt inden den 1. januar 1998, og som er omfattet af den gamle ordning, forbliver på denne ordning og berøres således ikke af de nye regler, medmindre de senere vælges på ny, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 2.

9. Tidligere vejledninger

Indenrigsministeriets vejledning nr. 176 af 28. november 1995 om vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer m.fl. bortfalder.

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 21. november 1997 Thorkild Simonsen /Torben Sørensen

Versioner

1. 1997-11-21 · til 2002-07-18