Vejledning om fleksjob m.v. efter bistandslovens §§ 49a-49d (Uddrag af udkast til vejledning om lov om aktiv socialpolitik) (* 3)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/175@1997-12-04/da
KAPITEL 8: - - - - -
§ 49 g.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge sager efter reglerne i dette afsnit for at sikre sig, at betingelserne for at give støtte fortsat er opfyldt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal foretage opfølgning af en sag senest 6 måneder efter, at støtten er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. - - - - - - - Kommunen skal foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgning ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Kommunen vil have mulighed for at modtage bistand fra amtskommunen i forbindelse med opfølgning. Det kan aftales, at amtskommunen følger ansættelserne og foretager vurderingen, f.eks. når amtskommunen har sørget for disse. Kommunen skal sikre, at betingelserne for tilskuddet fortsat er til stede, og at tilskudsprocenten fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsevne. Der skal tillige vurderes, om der er behov for at tilbyde anden form for hjælp, f.eks. arbejdsredskaber. Reglerne om opfølgning udelukker ikke, at der i øvrigt kan ske opfølgning, f.eks. kan en person i fleksjob rette henvendelse til kommunen med henblik på at få forholdene vurderet. 8.2.6 Flytning til anden kommune Det er den kommune, hvor personen med nedsat arbejdsevne opholder sig, der har pligt til at sørge for og give tilbud efter dette kapitel. Hvis en person i et fleksjob eller skånejob med løntilskud flytter til en anden kommune, er det denne kommune, som skal tage stilling til om personen er berettiget til et job med løntilskud og hvor stort et tilskud, som den nedsatte arbejdsevne kan berettige til. Kommunen skal også tage stilling til, om det nuværende fleksjob eller skånejob med løntilskud kan fortsætte uændret. Forpligtelsen til at yde tilskud overføres således ikke uden videre til tilflytningskommunen. Tilflytningskommunen skal selvstændigt tage stilling til, om et fleksjob eller et skånejob med løntilskud kan videreføres. Orientering af tilflytningskommunen Inden en person i et fleksjob eller skånejob med løntilskud flytter kommune, bør personen, evt. med bistand fra fraflytningskommunen, kontakte tilflytningskommunen i god tid, med henblik på, at tilflytningskommunen kan godkende berettigelsen til det aktuelle job og hermed fortsætte udbetalingen af tilskuddet til arbejdsgiveren. Kommunen bør, i forbindelse med, at den sørger for et fleksjob eller et skånejob med løntilskud, gøre personen opmærksom på, at flytning til anden kommune indebærer, at tilflytningskommunen forinden skal søges om fortsættelse af tilskud til jobbet. 8.3. Fleksjob - - - - - - -
§ 49 a.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen sørger for, at personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob hos private eller offentlige arbejdsgivere. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.
Stk. 2. Stk. 2
Stk. 3. Stk. 3 - - - - - - - Fleksjob er job med løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension. Tilskud til fleksjob kan udbetales, så længe betingelserne herfor er opfyldt, dvs. der er ingen varighedsbegrænsning for tilskuddet. Kommunen sørger for og giver tilbud om fleksjob. Amtskommunen kan dog give tilbud om fleksjob, når den selv er arbejdsgiver, eller når den aftaler dette med kommunen. Betingelser for at få et fleksjob Forinden der gives et tilbud om fleksjob, skal kommunen sikre, at personen opfylder betingelserne herfor. De betingelser, der skal være opfyldt er, at personen er under 67 år og ikke modtager social pension i form af førtidspension eller folkepension, at ansættelse ikke kan ske på normale vilkår, herunder efter overenskomstens sociale kapitler, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at revalidering til beskæftigelse uden løntilskud ikke er mulig. Arbejdsevnen Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske og sociale grunde. Vurdering af arbejdsevnen foretages på baggrund af en samlet vurdering af personens forhold, i lighed med vurderingen i forbindelse med revalidering. I vurderingen kan indgå helbredsoplysninger, en arbejdsbeskrivelse og gennemførelse af et eller flere revalideringsforsøg eller en kombination heraf. Afgørende for vurderingen er personens evne til fremover at kunne varetage et job. I praksis betyder dette, at kommunen skal foretage en vurdering af, om arbejdsevnen er nedsat, om den kan forbedres, om der kan kompenseres herfor f.eks. med særlige arbejdsredskaber. Kommunen skal tillige vurdere omfanget af nedsættelsen. Allerede ansatte For allerede ansatte medfører det, at kommunen først skal sikre, at personen ikke har mulighed for at fortsætte på arbejdspladsen uden tilskud til lønnen, at personen heller ikke gennem en særlig indsats som f.eks. omplacering og oplæring i nye arbejdsfunktioner kan forbedre arbejdsevnen, så beskæftigelse uden offentligt løntilskud er mulig. Endelig skal der også foretages en vurdering af, om det vil være muligt gennem revalidering, at omskole den pågældende med henblik på ustøttet arbejde på en anden arbejdsplads. Personer der ikke er i beskæftigelse Forinden en person, der ikke er i beskæftigelse, skal have tilbud om fleksjob, skal der ligledes foretages en samlet vurdering, f.eks. på baggrund af en arbejdsprøvning, et revalideringsforsøg og af sygdomssymptomer. Som eksempel på, hvornår det kan være en god ide først at undersøge andre muligheder end fleksjob, kan nævnes personer med rygproblemer. Her bør der foretages en vurdering af, om optræning, hjælpemidler omplacering til mindre rygbelastende arbejde m.m. kan afhjælpe problemet. Hvis personen er i beskæftigelse, vil grundlaget for vurderingen ofte kunne opnås på arbejdspladsen kombineret med lægelige udtalelser. Afgørelsen af omfanget af den nedsatte arbejdsevne vil altid skulle foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Tidlig indsats Der bør rettes særlig opmærksomhed på, at det, for at fastholde en person på arbejdsmarkedet, også i et fleksjob, er vigtigt med en tidlig og forebyggende indsats. En tidlig indsats kan fremmes ved, at kommunen indgår i et tværfagligt samarbejde typisk med de faglige organisationer, de lokale virksomheder, de praktiserende læger, sygehusvæsenet, amtskommunen og bedriftssundhedstjenesten. Indsatsen her kan også være rettet mod fastholdelse i et fleksjob. Sygemeldte Om kommunens muligheder for at medvirke til at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen, kan der henvises til pkt. 5.3 i Socialministeriets vejledning nr. 40 af 9. april 1997 om styrkelse af opfølgningsreglerne på sygedagpengeområdet. Personer med langvarig ledighed Der skal rettes særlig opmærksomhed på, om personer med langvarig ledighed, der har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring, og som ikke længere opfylder betingelserne herfor, opfylder betingelserne revalidering eller for et fleksjob. Amtskommunen Når amtskommunen giver tilbud, er det amtskommunen som skal sikre, at betingelserne herfor er opfyldt. Det er den myndighed der opretter et fleksjob, som skal tage stilling til om revalideringsmulighederne er udtømt. Når amtskommunen foretager vurderingen, skal der først at indhentes en udtalelse fra kommunen om revalideringsmulighederne. Koordinationsud-valgene Koordinationsudvalgene, som senest 31. december 1998 skal være nedsat i alle kommuner, medvirker ved udvikling af samarbejdet mellem kommunen og samarbejdspartnere i forbindelse med den arbejdsmarkedsrettede indsats, dvs. også i forbindelse med arbejdsfastholdelse og etablering af fleksjob. 8.3.1. Tilbuddets omfang - - - - - - -
Stk. 1. § 49 c
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har pligt til at give tilbud efter § 49 a på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse. - - - - - - - Fleksjob skal tilbydes på fuld tid, med mindre den pågældende foretrække deltidsansættelse. Dette er begrundet i, at beskæftigelse efter ordningen skal kunne være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for den pågældende, da der ikke er mulighed for at supplere lønnen med kontanthjælp. Tilbud om deltid kan gives efter personens eget ønske, f.eks. fordi personen er vant til at være beskæftiget ved deltidsarbejde. Tilrettelæggelse af arbejdstiden Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal der tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at der skal tages hensyn til, at vedkommende kan have behov for ekstra hvilepauser, behov for fravær eller behov for at gå ned i tid. Sådanne reguleringer i forhold til arbejdstiden kan også foretages, når der udbetales løn for fuld arbejdstid. Den nedsatte arbejdsevne kan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at der midlertidigt, men også mere permanent, er mulighed for at aftale, at personen tilrettelægger sin arbejdsindsats således, at arbejdstiden begrænses, selv om aflønningen sker i forhold til fuld normal arbejdstid. Der er ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejdspræstationer sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, som danner grundlag for fastsættelsen af løntilskuddet. Det er arbejdsgiver og arbejdstager der i samarbejde med de faglige organisationer beslutter hvordan arbejdet tilrettelægges i forhold til det aktuelle job. Det er dog kommunen, der i forbindelse med vurderingen af den nedsatte arbejdsevne vurderer, om forudsætningerne for tilskud er opfyldt. 8.3.2. Løn og arbejdsvilkår - - - - - - -
§ 49 c.
Stk. 1. § 49 c
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har pligt til at give tilbud efter § 49 a på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse. - - - - - - - Fleksjob skal tilbydes på fuld tid, med mindre den pågældende foretrække deltidsansættelse. Dette er begrundet i, at beskæftigelse efter ordningen skal kunne være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for den pågældende, da der ikke er mulighed for at supplere lønnen med kontanthjælp. Tilbud om deltid kan gives efter personens eget ønske, f.eks. fordi personen er vant til at være beskæftiget ved deltidsarbejde. Tilrettelæggelse af arbejdstiden Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal der tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at der skal tages hensyn til, at vedkommende kan have behov for ekstra hvilepauser, behov for fravær eller behov for at gå ned i tid. Sådanne reguleringer i forhold til arbejdstiden kan også foretages, når der udbetales løn for fuld arbejdstid. Den nedsatte arbejdsevne kan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at der midlertidigt, men også mere permanent, er mulighed for at aftale, at personen tilrettelægger sin arbejdsindsats således, at arbejdstiden begrænses, selv om aflønningen sker i forhold til fuld normal arbejdstid. Der er ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejdspræstationer sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, som danner grundlag for fastsættelsen af løntilskuddet. Det er arbejdsgiver og arbejdstager der i samarbejde med de faglige organisationer beslutter hvordan arbejdet tilrettelægges i forhold til det aktuelle job. Det er dog kommunen, der i forbindelse med vurderingen af den nedsatte arbejdsevne vurderer, om forudsætningerne for tilskud er opfyldt. 8.3.2. Løn og arbejdsvilkår - - - - - - -
§ 49 b.
Stk. 1. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Stk. 4. Stk. 4 - - - - - - - 8.3.3.1. Udbetaling af løn Arbejdsgiver betaler lønnen til den ansatte. 8.3.3.2. Fastsættelse af tilskud Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af arbejdsevnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 2/3 er tilskuddet 1/3 af lønnen, for personer med en arbejdsevne på ca. 50 pct. er er tilskuddet 1/2 af lønnen. For personer med arbejdsevne på ca. 1/3 er tilskuddet 2/3 af lønnen. Omfanget af arbejdsevnen Omfanget af arbejdsevnen fastsættes i forbindelse med den vurdering af arbejdsevnen, der skal ske, når der gives tilbud om fleksjob. Endelig fastsættelse af tilskuddet kan dog først ske i forhold til det aktuelle job. I forbindelse med kommunens opfølgning, kan der senere ske ændringer i tilskuddet som følge af ændring i arbejdsevnen. 8.3.3.3 Udbetaling af tilskud Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Kommunen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren, dette gælder også, når det er amtskommunen, der har sørget for stillingen. Der er mulighed for at træffe aftale om, at amtet udbetaler tilskud og får refusion for udgiften fra kommunen. Dette kan især have betydning, når amtet har sørget for stillingen. Der er ikke i loven fastsat særlige bestemmelser om, hvordan tilskuddet udbetales. Kommunen må derfor træffe nærmere aftale med arbejdsgiveren om, hvordan udbetaling skal ske, f.eks. som et månedligt beløb i tilknytning til lønudbetalingen. Da der ikke skal udbetales løntilskud, når der ikke udbetales løn under sygdom, kan det anbefales, at tilskuddet udbetales bagud, så der i tilfælde af sygdom kan ske en ændret beregning af tilskuddet til arbejdsgiveren inden udbetaling finder sted. 8.3.3.4 Beregningsgrundlag Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af arbejdsgivers udgifter til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis det f.eks. er et krav efter overenskomsten, at der skal indbetales et bidrag til en pensionsordning, skal der også betales et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning. 8.3.3.5 Loft for tilskud Tilskuddet kan ikke overstige hhv. 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde, eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis overenskomsten på det pågældende ansættelsesområde ikke har en mindsteløn, anvendes den løn, som en person uden forudgående kvalifikationer ansættes med på det pågældende område. De faglige organisationer på området kan bidrage med oplysninger om lønnen. Hvis mindstelønnen varierer efter hvor i landet beskæftigelsen foregår, er det den lokale mindsteløn, der finder anvendelse. 8.3.3.6 Nedsættelse af tilskud ved sygdom - - - - - - -
Stk. 1. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Stk. 4. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
§ 49 d.
Stk. 1. Personer, som har været ansat i fleksjob efter § 49 a i 12 sammenhængende måneder, får ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 3. Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder.
Stk. 4. Det er en forudsætning for udbetalingen af ledighedsydelsen, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.
Stk. 5. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1. - - - - - - - Ledighedsydelse er en ydelse, der udbetales ved uforskyldt ledighed. Dette medfører, at ydelsen ikke kan udbetales, hvis personen selv er skyld i ophør af stillingen, f.eks. fordi personen har selv opsagt jobbet. Afslag på et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob vil ligeledes bevirke, at personen ikke er berettiget til ledighedsydelse. Ved vurdering af om et tilbud er rimeligt, gælder samme regler som ved vurdering af, om kontanthjælp kan udbetales. 8.4.1. Personkreds Ydelsen gives til personer, der har været ansat i fleksjob i mindst 12 sammenhængende måneder. Ansættelse i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke modtager social pension, indgår, når ansættelsesperioden skal opgøres. Ansættelse på normale vilkår eller ledighed med arbejdsløshedsdagpenge indgår ikke i beregningen af ansættelsesperioden. Der er ikke noget krav om, at personen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse for at modtage ledighedsydelse. 8.4.2 Varighed Ydelsen kan højest modtages i 3 måneder inden for 24 måneder. 3 månedsperioden skal ses i sammenhæng med, at der normalt tillige vil være et opsigelsesvarsel i fleksjobbet. 3 månedsperioden samt opsigelsesvarslet vil være den periode, som kommunen har til at finde et nyt passende fleksjob eller andet tilbud til den pågældende. For at kommunen skal kunne give nyt tilbud om fleksjob hurtigst muligt, bør kommunen i forbindelse med et tilbud om fleksjob sikre sig, at arbejdsgiveren snarest muligt underretter kommunen, når en afskedigelse kan blive aktuel. 8.4.2 Beregning af ydelsen Kommunen beregner ydelsen i overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse herom. Ledighedsydelsen udbetales som et månedligt beløb Ydelsen udbetales uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Fra 1. januar 1998 kan ledighedsydelsen højst udgøre 9.555 kr. pr. måned. Ydelsen er 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højest udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående 3 måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Hvis personen modtager løn fra arbejdsgiver i forbindelse med ophør af ansættelsen eller ydelser fra Lønmodtagerens Garantifond, modregnes beløbet i ledighedsydelsen. Dette vil normalt bevirke, at ledighedsydelsen helt bortfalder i den periode, hvor disse ydelser udbetales. Ydelsen er skattepligtig efter samme regler som gælder for kontanthjælp og revalideringsydelse 8.4.3. Udbetaling af ydelsen Ledighedsydelsen udbetales af kommunen. Ydelsen udbetales første gang senest efter den første måneds ledighed. 8.4.4. Varighed Ydelsen kan højest udbetales i 3 måneder beregnet fra 1. ledighedsdag. 8.5. Arbejdsgivers udgifter til sygedagpenge Når en person er ansat i fleksjob, betaler kommunen i et vist omfang dagpenge også i arbejdsgiverperioden - dvs. den periode, hvor arbejdsgiveren efter dagpengelovens almindelige regler er forpligtet til at udbetale dagpenge. Private arbejdsgivere Det vil for en ansat i fleksjob hos en privat arbejdsgiver sige, at kommunen udbetaler sygedagpenge i de første 14 dage efter sygefraværets begyndelse. Efter denne periode gælder de almindelige regler i dagpengeloven, hvorefter kommunen udbetaler i den resterende periode. Offentlige arbejdsgivere Er en person ansat i et fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver, betaler kommunen udgifterne til dagpenge i de første 8 uger. Herefter gælder de almindelige regler i dagpengeloven, hvilket vil sige, at den offentlige arbejdsgiver selv udbetaler og afholder udgifterne til dagpenge i den resterende sygeperiode. Løn i sygeperioden I det omfang arbejdsgiveren udbetaler løn i sygeperioden, kan denne få refusion for den del af lønnen, der svarer til dagpengene efter dagpengelovens bestemmelser herom. Den offentlige arbejdsgiver vil imidlertid kun kunne få refusion for de første 8 uger af sygefraværet.
Stk. 1. § 28 aftale Efter § 28 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, er der adgang til at indgå aftale med lønmodtagere om refusion af sygedagpenge for de første 2 ugers sygdom, hvis personens fraværsrisiko er væsentligt forøget på grund af langvarig eller kronisk sygdom. Da arbejdsgiver for personer i fleksjob fremover efter loven modtager refusion for udgifter til sygedagpenge allerede fra 1. sygefraværsdag, vil der formentlig ikke være behov for fremover at indgå sådanne aftaler for personer i fleksjob. 8.6. Seniorydelse Bestemmelser om seniorydelse er fastsat i lov om seniorydelse. Ordningen hører under Arbejdsministeriet. Nærmere oplysning om denne kan fås hos den enkelte arbejdsløshedskasse eller hos direktoratet for arbejdsløshedsforsikring. (* 2) Seniorydelse er en efterlønslignende ydelse, der kan udbetales til personer, der i en årrække har været tilknyttet det almindelige arbejdsmarked, og hvis de tillige senere har været ansat i et fleksjob. Nærmere regler er fastsat i Direktoratet for arbejdsløshedsforsikrings bekendtgørelse om seniorydelse. De væsentligste betingelser for ydelsen er, at personen er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, er fyldt 60 år, har været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år, har været ansat i et fleksjob eller modtaget ledighedsydelse ved overgangen til seniorydelse og kan opfylde et krav om beskæftigelse på 52 uger inden for de seneste 3 år, heraf mindst 13 uger umiddelbart før overgangen til ordningen. Personen skal tillige have været dagpengeberettiget efter de almindelige regler til det fyldte 50. år. Ydelsen er højest 82 pct. af højeste dagpenge i hele perioden for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. 8.7. Skånejob til personer, der modtager førtidspension. Kommunen Det er kommunen, der giver tilbud om skånejob med løntilskud. Forinden der gives tilbud om skånejob med løntilskud, skal kommunen sikre, at personen opfylder betingelserne herfor. De betingelser der skal være opfyldt er, at personen modtager førtidspension, og ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid uden løntilskud. Personer, der har søgt om førtidspension, men ikke har fået denne tilkendt, er ikke berettiget til et skånejob med løntilskud. Dette gælder også, selv om der udbetales forskud på pensionen. Når en person opfylder betingelserne for at få et skånejob med løntilskud, er der ret til et tilbud om job hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Amtskommunen Amtskommunen kan give tilbud om job, når den er arbejdsgiver, eller hvis den aftaler dette med kommunen. Når amtskommunen giver tilbud, er det amtskommunen, som skal sikre, at betingelserne er opfyldt. 8.7.1.Tilbuddets omfang Tilbuddet skal være rimeligt, og kan være i form at deltidsbeskæftigelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvad der er et rimeligt tilbud. Når skånejobbet tilbydes af amtskommunen, er det amtskommunen, der træffet afgørelse om omfanget af tilbuddet. 8.7.2. Løn og arbejdsvilkår. 8.7. 2.1. Fastsættelse af løn og arbejdsvilkår Når en kommune eller amtskommune har givet tilbud om fleksjob og sikret, at arbejdsgiver er indforstået med at tage det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, fastsættes løn- og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager i samarbejde med de faglige organisationer. Såfremt personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst, skal der rettes henvendelse til den organisation, der nærmest dækker det pågældende område. 8.7. 2. 2. Forholdet til anden lovgivning Ansatte i skånejob med løntilskud er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, med mindre de enkelte love herom har undtaget denne persongruppe. Dagpenge §28 aftale De almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder anvendelse ved beskæftigelse i skånejob med løntilskud Der skal særligt gøres opmærksom på den mulighed, der er efter § 28 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, til at indgå en aftale med lønmodtagere om refusion af sygedagpenge for de første to ugers sygdom, hvis personens fraværsrisiko på grund langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget. Ferie Der afholdes ferie efter ferielovens regler herom. Arbejdsskade Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade gælder fuldt ud for personer i skånejob med løntilskud. Anmeldelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade skal ske af arbejdsgiveren til dennes arbejdsskadeforsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. § 17 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Skat m.v. Løn i skånejob med løntilskud er skattepligtig. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og ATP af lønnen som for lønmodtagere i øvrigt. 8.7.3. Udbetaling af løn og tilskud hertil 8.7.3.1. Udbetaling af løn Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte. 8.7.3.2. Fastsættelse af tilskud Tilskuddet er 1/ 2 af den løn som arbejdsgiver betaler, dog højest 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af arbejdsgiverbidrag til ATP samt udgifter til eventuelle andre arbejdsgiverbidrag. 8.7.3.3. Udbetaling af tilskud Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen, dette gælder også, når det er amtskommunen, som har sørget for stillingen. Der er mulighed for at træffe aftale om, at amtet udbetaler tilskud og får refusion for udgiften fra kommunen. Dette kan især have betydning, når amtet har sørget for stillingen. Der er ikke i loven fastsat særlige bestemmelser om, hvordan tilskuddet udbetales. Kommunen må derfor træffe nærmere aftale med arbejdsgiveren om, hvordan udbetaling skal ske, f.eks. som et månedligt beløb i tilknytning til lønudbetalingen. Da der ikke skal udbetales løntilskud, når den ansatte på grund af sygdom ikke modtager løn, anbefales det, at tilskuddet udbetales bagud, så der i tilfælde af sygdom kan ske en ændret beregning af tilskuddet til arbejdsgiveren inden udbetaling finder sted. 8.7.3.4. Beregningsgrundlag Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis det f.eks. er et krav efter overenskomsten, at der skal indbetales et bidrag til en pensionsordning, betales der også et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning. 8.7.3.5. Loft for tilskud Tilskuddet kan højest udgøre 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde, eller den løn som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af arbejdsgiverbidrag til ATP samt udgifter, lovpligtig arbejdsskadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis det f.eks. er et krav efter overenskomsten, at der skal indbetales et bidrag til en pensionsordning, betales der også et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning. Hvis overenskomsten ikke har en mindsteløn, anvendes den løn, som en person uden forudgående kvalifikationer ansættes med på det pågældende område. De faglige organisationer på området kan bidrage med oplysninger om lønnen. Hvis mindstelønnen varierer efter hvor i landet beskæftigelsen foregår, er det den lokale mindsteløn, der finder anvendelse. Hvis arbejdsgiver efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel får refunderet udbetalt løn under sygdom, nedsættes løntilskuddet med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge og fødsel. 8.8. Overgangsregler - - - - - - -
Stk. 1. § 3
Stk. 1. Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.
Stk. 2. Personer, som ikke modtager social pension, og som ved lovens ikrafttræden er ansat i individuelt beskyttede enkeltpladser, jf. bistandslovens §§ 91-95 og § 138 f, bevarer indtil ansættelsens ophør mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i Socialministeriets cirkulære nr. 154 af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne, som ændret ved Socialministeriets cirkulære nr. 208 af 14. december 1993, eller af forsøgsgodkendelser i medfør af bistandslovens § 138 f. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen. - - - - - - - 8.8.1. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke modtager social pension. Loven træder i kraft 1. januar 1998. Personer, der 31. december 1997 er ansat i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke modtager social pension, herunder individuelt beskyttede enkeltpladser oprettet efter forsøgsbestemmelsen i bistandslovens § 138 f, overgår fra 1. januar 1998 til ansættelse efter reglerne om fleksjob. Løntilskuddet vil være uændret. I forbindelse med kommunens opfølgning af stillingerne i 1998 bør kommunen som hidtil være opmærksom på, om der er behov for ændringer, herunder om der er behov for ændring af tilskud, f.eks. som følge af ændring af arbejdsevnen. Hvis aflønningen i allerede oprettede stillinger ændres, finder bestemmelserne om aflønning i fleksjob med løntilskud anvendelse. Da udbetalingen af løntilskud fremover udelukkende kan ske til arbejdsgiver, bevirker det, at der fra 1, januar 1998 skal ske en omberegning af sygedagpenge til visse personer i fleksjob, som indtil 1. januar 1998 har fået tilskuddet udbetalt direkte fra kommunen. De personer, som skal have omberegnet sygedagpenge, er personer i fleksjob, som inden lovens ikrafttræden var ansat i en individuelt beskyttet enkeltplads til personer, der ikke modtager social pension, og som modtog sygedagpenge ved lovens i ikrafttræden d. 1. januar 1998. Der skal tillige ske en ændret beregning af feriepenge til den gruppe, som tidligere har fået udbetalt løntilskuddet direkte fra kommunen. 8.8.2. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der modtager social pension. Personer i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der modtager social pension, overgår fra 1. juli 1998 til ansættelse i skånejob med løntilskud til personer, der modtager førtidspension. Personerne bevarer dog indtil ophør af stillingerne mindst den hidtidige lønindtægt. Tilskuddet vil indtil stillingernes ophør være uændret, dvs. 1/3 af mindstelønnen på det aktuelle ansættelsesområde. Hvis aflønningen i allerede oprettede stillinger ændres, finder bestemmelserne om aflønning i skånejob med løntilskud anvendelse. Da udbetalingen af løntilskud fremover udelukkende kan ske til arbejdsgiver, bevirker det, at der fra 1. juli 1998 skal ske en omberegning af sygedagpenge til visse personer i skånejob, som indtil 1. juli1998 har fået tilskuddet udbetalt direkte fra kommunen. De personer, som skal have omberegnet sygedagpenge, er personer i skånejob, som inden lovens ikrafttræden var ansat i en individuelt beskyttet enkeltplads til personer, der modtager social pension, og som modtog sygedagpenge ved lovens i ikrafttræden d. 1. juli 1998. Der skal tillige ske en ændret beregning af feriepenge til den gruppe, som tidligere har fået udbetalt løntilskuddet direkte fra kommunen. 8.9. Finansiering og regnskabsaflæggelse - - - - - - -
§ 135 a.
Stk. 1. Staten refunderer en kommunes udgifter til løntilskud til fleksjob efter § 49 b.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til 1) ledighedsydelse efter § 49 d, 2)....... - - - - - - - Staten refundere 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til fleksjob. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse og til skånejob med løntilskud til personer der modtager førtidspension. Staten afholder efter bistandslovens § 134 a, stk. 2, 100 pct. af udgifterne til ledighedsydelse i de første 1 1/2 år efter datoen for, at en udlænding ( flygtning ), der er omfattet af lovens § 107, stk.1, har fået opholdstilladelse, herefter afholder staten i 5 år 75 pct. af kommunens udgifter hertil. Til personer i fleksjob afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom. Hvis en person er ansat i et fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver udbetaler kommunen sygedagpenge i 8 uger regnet fra 1. hele fraværsdag. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter i denne periode. Efter denne periode gælder de almindelige regler dvs. offentlige arbejdsgivere afholder selv dagpengeudgifterne i denne periode. Socialministeriets bekendtgørelse om kommunernes regnskabsaflæggelse, statsrefusion og om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale områder finder anvendelse for kommunernes udgifter til fleksjob og skånejob med løntilskud. Der henvises i øvrigt til Socialministeriets skrivelse af 30. oktober 1997 til samtlige kommuner og amtskommuner om statsrefusion af sociale udgifter i regnskabsåret 1998 om bl.a anmeldelse til statsrefusion af udgifterne til fleksjob, ledighedsydelse og sygedagpenge, herunder refusion af udgifter til flygtninge. Socialministeriet, d. 4. december 1997 Karen Jespersen / Eva Pedersen