Gelex

Skrivelse om ændring af bekendtgørelsen om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. (Til samtlige kommuner, statsamter, Den Sociale Ankestyrelse m.fl.)

OphævetVersion 1997-12-10fra 1998-03-15 til 2022-07-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/180@1997-12-10/da

Indhold
  1. Indledning

Med virkning fra 1. januar 1998 gennemføres en omlægning i varebilbeskatningen, jf. § 2 i lov nr. 363 af 2. juni 1997 om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. De ændrede regler betyder, at der ud over vægt- og udligningsafgift skal betales tillæg for privat anvendelse af motorkøretøjer, der er omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, dvs. vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængskøretøjer.

Lov nr. 363 ændrer imidlertid samtidig vægtafgiftslovens § 16, således at socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af et motorkøretøj, ikke alene fritages for vægtafgift, men også for det nye tillæg for privat anvendelse af varebiler.

På den baggrund ændres Socialministeriets bekendtgørelse nr. 886 af 11. december 1986 om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58 med virkning fra 1. januar 1998, jf. vedlagte korrekturtryk. (* 1)

Den nye formulering af bilbekendtgørelsens § 8 indebærer således, at revaliderings- og pensionsnævnene er bemyndiget til at bevilge fritagelse for tillæg for privat anvendelse af varebiler til personer, der opfylder betingelserne for støtte til køb af bil.

Med venlig hilsen

Frode Svendsen

/ Ole Riis Mørk

Versioner

  1. 1997-12-10 · til 2022-07-08