Gelex

Vejledning om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse

OphævetVersion 1997-12-22fra 1998-03-15 til 2026-06-23
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/201@1997-12-22/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 1132 af 22. december 1997 fastsat regler om medlemmers pligt til at betale medlemsbidrag, kassens pligt til at foretage modregning i dagpenge m.v., medlemmers mulighed for fritagelse for betaling af medlemsbidrag, konsekvenserne af manglende betaling og om muligheden for tilbagebetaling af medlemsbidrag.

Indledning

Det medlemsbidrag, et medlem, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 78, skal indbetale til en arbejdsløshedskasse, består af:

- statsdelen (lovens § 76, stk. 4),

- administrationsdelen (lovens § 76, stk. 5) og

- ATP-delen (lovens § 76, stk. 6).

Når bekendtgørelsens bestemmelser ikke udtrykkeligt begrænser sig til enkelte af disse dele, vedrører bekendtgørelsen det samlede medlemsbidrag, som medlemmet skal indbetale til kassen.

Stk. 1. § 1 omhandler pligten til at betale medlemsbidrag og medlemsbidragets forfaldstid.

Stk. 1. § 2 omhandler kassens modregningspligt.

Stk. 1. § 3 omhandler muligheden for/retten til fritagelse for betaling af medlemsbidrag. §§ 4 og 5 beskriver den fremgangsmåde, som kassen skal følge, når medlemmet ikke betaler sit medlemsbidrag rettidigt, og konsekvenserne heraf samt muligheden for, at medlemmet kan få genoprettet sit medlemskab.

Stk. 1. § 6 omhandler den sanktion, som medlemmet skal pålægges ved genoprettelsen af medlemskabet.

Stk. 1. § 7 omhandler tilbagebetaling af medlemsbidrag for perioder, hvor medlemmet ikke har været berettiget til medlemskab af kassen. Til § 1, stk. 1 Et medlem skal først betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor optagelsen har virkning. I overflytningssituationen mellem 2 kasser reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen. Kassen fastsætter selv retningslinier for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc. Det er dog en forudsætning, at kassen følger en ensartet praksis for alle sine medlemmer. Kassen skal oplyse medlemmet om, hvornår og på hvilken måde medlemsbidraget skal betales. Det skal endvidere fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Medlemmet har altid ret til at betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Medlemmet har selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt. Vælger medlemmet at betale via »home-banking«, er det således medlemmets eget ansvar, at betalingsordren gennemføres. Hvis medlemmet overlader betalingen til tredjemand, som f.eks. et pengeinstitut, gælder de almindelige regler om betaling via tredjemand. Betaling via automatisk betalingsservice anses for sket, når beløbet er debiteret medlemmets konto. Hvis der sker betaling efter betalingsfristens udløb, og dette udelukkende skyldes fejl fra pengeinstituttets side, vil en for sen indbetaling være rettidig, hvis der på sidste rettidige indbetalingsdag var dækning på medlemmets konto. Det forudsættes dog, at medlemmet betaler straks efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, f.eks. ved kassens rykkerskrivelse. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor pengeinstituttet har modtaget girokortet rettidigt, og hvor medlemmet, inden medlemsbidraget forfalder, har indgået aftale om, at medlemsbidraget løbende og inden betalingsfristen udløb skal betales via betalingsservice. Ved betaling af medlemsbidrag via egen girokonto eller via »home-banking« anses betaling for sket, når beløbet er debiteret medlemmets konto. Ved betaling af medlemsbidrag med check anses betaling for sket, når checken er kommet frem til kassen. Betaling på et posthus eller i et pengeinstitut anses for sket på det tidspunkt, hvor posthuset/- pengeinstituttet datostempler girokortet som kvittering for, at betaling er sket. Disse retningslinier for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 4, stk. 4, og § 5, stk. 2. Til § 1, stk. 2 Når en A-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker. Til § 1, stk. 3 Når en A-kasse opkræver medlemsbidrag til kassen sammen med bidrag til den faglige organisation, skal det tydeligt fremgå, hvilken andel af det samlede kontingent der er medlemsbidrag til kassen. Medlemmet kan således ved alene at betale denne andel undgå, at kassen iværksætter rykkerproceduren. Til § 1, stk. 4 Kassen skal oplyse medlemmet om administrationsbidragets størrelse på den almindelige opkrævning. Hvis kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk, eller på en anden måde uden skriftlig opkrævning til medlemmet, skal medlemmet oplyses om bidragets størrelse skriftligt, hvert år inden udgangen af januar måned, og ved ændring af bidragets størrelse. Til § 2, stk. 1 Kassen har pligt til at foretage modregning for forfaldent medlemsbidrag i tilgodehavende dagpenge og andre ydelser, der udbetales af kassen. Der er dog kun pligt til at modregne, hvis hele medlemsbidraget til kassen kan modregnes. For medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, kan der ske modregning, hvis det er aftalt med medlemmet. Skattevæsenets krav om lønindeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, også medlemsbidrag. Kassen kan ikke modregne medlemsbidraget i en ydelse, som medlemmets arbejdsgiver får udbetalt som refusion. Den enkelte modregning skal leve op til de almindelige formueretlige grundsætninger om modregning. Kassen skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give medlemmet en modregningserklæring. Dette kan f.eks. ske på den opgørelse, som udleveres til medlemmet i forbindelse med dagpengeudbetalingen. Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Størrelsen af medlemsbidraget til kassen, og størrelsen af administrationsbidraget, skal også fremgå af modregningserklæringen. Kassen skal i forbindelse med iværksættelse af modregningsprocedure gøre opmærksom på, at medlemmet selv skal indbetale medlemsbidraget, når udbetalingen af ydelser fra kassen ophører. Kassen skal samtidig gøre medlemmet opmærksom på konsekvensen af manglende indbetaling, når kassen ikke længere kan modregne. I de tilfælde, hvor kassen ikke længere kan modregne, f.eks. fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, kan kassen, uanset at medlemmet ikke forud har modtaget en opkrævning, iværksætte rykkerproceduren, jf. bekendtgørelsens § 4. Til § 2, stk. 2 Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, kan kassen bestemme, at medlemsbidrag for medlemmer, der modtager delefterløn, efterløn eller overgangsydelse, betales ved modregning i ydelsen. Til § 3, stk. 1 Reglerne om fritagelse for betaling af medlemsbidrag til kassen vedrører alene statsdelen og ATP-delen. Kassen kan desuden generelt vedtage tillige at fritage for betaling af administrationsdelen. Til § 3, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 2 Medlemmer, der deltager i faglige dagkurser, har mulighed for at blive fritaget for betaling af medlemsbidrag, hvis kurset ikke er et led i en egentlig uddannelse. Fritagelse for betaling af medlemsbidrag kan derfor ikke ske, hvis kurset er en del af en kompetencegivende uddannelse, eller hvis kurset berettiger til støtte efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Fritagelse kan ikke ske for unge under 25 år, der er omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og deltager i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller med elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Til § 3, stk. 1, nr. 3 Fritagelse for betaling af medlemsbidrag for frihedsberøvede medlemmer forudsætter, at kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Anmodningen skal være kassen i hænde inden udløbet af fristen efter § 4, stk. 4, fra hvilket tidspunkt medlemmet ellers vil være slettet. Allerede indbetalt medlemsbidrag kan ikke tilbagebetales. Frihedsberøvede medlemmer, der kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder ikke betingelserne for at blive fritaget for betaling af medlemsbidrag. Til § 3, stk. 3 Bistandshjælp til forsørgelse eller til dækning af almindelige leveomkostninger udelukker fritagelse for betaling af medlemsbidrag efter § 3, stk. 1, nr. 3. Bistandshjælp til dækning af husleje eller til andre bestemte formål udelukker ikke fritagelse fra betaling af medlemsbidrag. Til § 4, stk. 1 og 2 Kassen skal hver måned sende rykkere til de medlemmer, som er i restance med medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned. Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også for et senere påløbet medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugersfristen for, at medlemmet undgår slettelse. Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet. Indbetalinger fra medlemmet skal altid afskrives på den ældste restance. Til § 4, stk. 3 Kassen kan opkræve et restancegebyr i forbindelse med udsendelsen af et rykkerbrev. Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, kassen har ved at skulle iværksætte rykkerproceduren. Restancegebyret kan dog bortfalde, hvis medlemmet er uden skyld i iværksættelsen af rykkerproceduren. Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Kassen kan således ikke pålægge medlemmer særligt gebyr f.eks. for at sende skrivelser til udlandet, eller for at modtage betaling fra medlemmer i udlandet. I de tilfælde, hvor kassen opkræver et restancegebyr, skal det af rykkeren tydeligt fremgå, at dette gebyr er en del af det skyldige medlemsbidrag. Kassen skal oplyse, at medlemmet fortsat er i restance, hvis medlemmet alene betaler det forfaldne medlemsbidrag, men ikke restancegebyret. Pålagt restancegebyr kan ikke eftergives af kassen. Er kassens rykkerbrev afsendt efter medlemmets indbetaling, bortfalder virkningerne af rykkerbrevet. Eksempel: Medlemmet har betalt medlemsbidrag på posthus inden afsendelsesdagen for rykkerbrevet, men betalingen bliver først registreret i kassen efter, at kassen har sendt rykkerbrev til medlemmet med et pålagt restancegebyr. I denne situation bortfalder restancegebyret. Hvis rykkeren vedrører såvel bidrag til den faglige organisation som til kassen, skal det fremgå af rykkeren, hvilket beløb der skyldes til kassen. Medlemmet kan således undgå slettelse ved alene at betale dette beløb. Medlemmet skal således mindst indbetale et beløb, der svarer til de samlede skyldige medlemsbidrag til kassen, herunder restancegebyret, for at undgå slettelse. Et medlem, der indbetaler et beløb, der svarer til medlemsbidrag til kassen og kontingent til en faglig organisation i henhold til en ordinær opkrævning, men uden et af kassen pålagt restancegebyr, er fortsat i restance med gebyret. Indbetaler et medlem et acontobeløb, der er tilstrækkeligt til at dække medlemsbidrag og restancegebyr til kassen, skal kassen ved en konkret vurdering afgøre, om medlemmet ved denne indbetaling har valgt først og fremmest at betale restancen til kassen. Tilsvarende gælder ved indbetaling inden for fristen i § 5, stk. 2. Til § 4, stk. 4 Betalingsfristen på 3 uger regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at kassen har sendt rykkeren. Hvis medlemmet godtgør, at rykkeren er kommet senere frem, skal 3-ugers-fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes medlemmets egne forhold, f.eks. omadressering, adresse i udlandet m.v. Hvis 3-ugers-fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, vil betaling den førstkommende hverdag være rettidig. Til § 4, stk. 5 Dokumentation for, at medlemmet er blevet rykket skriftligt, kan enten bestå af brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller af edb-udskrift eller lignende, der viser, på hvilken dato rykkeren er afsendt til medlemmet. Endelig kan dokumentationen for afsendelse af brevet ske ved, at postvæsenet kvitterer for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet. Der henvises til reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. Til § 5, stk. 1-3 Kassen skal i sin afgørelse om slettelse orientere medlemmet om, at medlemskabet genoprettes, hvis de på tidspunktet for slettemeddelelsen forfaldne medlemsbidrag betales inden for en frist på 4 uger. Genoprettelse gøres således betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som medlemmet er i restance med, som evt. senere forfaldne medlemsbidrag og evt. restancegebyr betales senest 4 uger efter, at medlemmet har fået meddelelse om slettelsen. Betalingsfristen på 4 uger regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdage, efter kassens afsendelse af meddelelsen om slettelse. Se i øvrigt vejledningen til § 4, stk. 4. Eksempel: Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for medlemsbidraget for april måned den 5.5.98 med betalingsfrist den 27.5.98. Medlemmet betaler ikke. Medlemmet betaler heller ikke medlemsbidraget for maj måned. På grund af restancen for april måneds medlemsbidrag sendes slettemeddelelse den 3.6.98. Forfaldsdag for medlemsbidraget for månederne april, maj og juni er henholdsvis den 1.4.98, 1.5.98 og den 1.6.98. Medlemsbidrag for disse måneder er forfaldne på tidspunktet for afsendelsen af slettemeddelelsen. Genoprettelsen er derfor betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag for april, maj og juni måned samt evt. restancegebyr. Opkrævningen i forbindelse med slettemeddelelsen erstatter rykkerbrevet for medlemsbidraget for maj måned. Det skal fremgå af slettemeddelelsen, dels hvilket beløb medlemmet skal betale for, at medlemskabet kan genoprettes, dels hvilke perioder beløbet vedrører. Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag og restancegebyr, der vedrører arbejdsløshedskassen. Til § 5, stk. 4 og 5 Genoprettelse af medlemskabet sker fra det tidspunkt, hvor medlemmet har betalt hele det skyldige medlemsbidrag. Virkningen af genoprettelse af medlemskabet er, at medlemsperioden ikke anses for afbrudt. Kassen kan umiddelbart iværksætte rykkerprocedure for evt. medlemsbidrag, som medlemmet er i mere end 1 måneds restance med på genoprettelsestidspunktet, hvis medlemmet på grund af slettelse ikke er blevet opkrævet for det pågældende medlemsbidrag. Dokumentation for, at afgørelsen om slettelsen er sendt, kan enten være, at postvæsenet har kvitteret for, at afgørelsen er indleveret til afsendelse, eller at den er fremsendt som anbefalet post. Der henvises til reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. Til § 6 Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor medlemmet er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra feriedagpenge og kursusgodtgørelse. Karantænen vil derfor ikke kunne afvikles samtidig med en anden sanktion. Karantæneperioden løber fra datoen for kassens meddelelse til medlemmet efter § 5, stk. 2 henholdsvis stk. 4. Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden 2 år fra denne dato, jf. reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Til § 7 Bestemmelsen vedrører tilbagebetaling af stats- og ATP-delen af medlemsbidraget. Kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af administrationsdelen af medlemsbidraget. Et medlem, der på grund af svig er blevet slettet med tilbagevirkende kraft, skal have tilbagebetalt medlemsbidrag for perioden fra slettelsens virkning til tidspunktet for afgørelsen om slettelse. Det skyldes, at pågældende ikke kan anses for at have været medlem af kassen i denne periode. Kasserne skal modregne et evt. tilbagebetalingskrav mod medlemmet i tilbagebetalingsbeløbet. Et medlem, hvis medlemskab af kassen annulleres på grund af manglende ret til optagelse, skal have tilbagebetalt medlemsbidrag. Medlemskabet kan kun annulleres, hvis medlemmet ikke har haft en betinget dagpengeret. Tilsvarende gælder for personer, som uretmæssigt har været forsikret i en dansk arbejdsløshedskasse. Der henvises til reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, Grønland og det øvrige udland og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Har medlemmet ikke i øvrigt været berettiget til medlemskab af kassen, skal medlemsbidrag tilbagebetales. Til § 8 Denne vejledning erstatter direktoratets vejledning nr. 109 af 26. juni 1996 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. december 1997 Merete Roos / Claus G.P. Christensen

Versioner

  1. 1997-12-22 · til 2026-06-23