Skrivelse om orientering om anvendelse af de sikrede pladser på døgninstitutioner, jf. bistandslovens § 96 efter ændring af Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer. (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 827 af 5. november 1997) (Til samtlige kommuner, amtskommuner m.fl.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/208@1997-12-23/da
Indhold
I forbindelse med Folketingets vedtagelse af lov nr. 350 af 23. maj 1997, Lov om ændring af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. - Voldspakken -, traf Folketinget samtidig beslutning om dels en ændring af anvendelsen af de sikrede pladser på døgninstitutioner efter bistandslovens § 96, dels en udvidelse af antallet af sikrede pladser.
Det fremgår af bistandslovens § 14, stk. 6, at anvendelse af sikrede og lukkede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge alene må ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne herfor.
Regler herom er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1175 af 16. december 1992 om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer.
Med baggrund i Folketingets vedtagelse af voldspakken, er denne bekendtgørelse ændret ved bekendtgørelse nr. 827 af 5. november 1997, der trådte i kraft den 15. november 1997. Denne bekendtgørelse benævnes i det følgende som bkg. (Bkg. er vedlagt som bilag). (* 1)
I det følgende gives en orientering om anvendelsen af de sikrede pladser efter de gennemførte ændringer af bekendtgørelsen.
1. Udvidelse af anvendelsen af de sikrede pladser til længerevarende behandlingsforløb for unge
Der er ved den nye bkg. skabt mulighed for i ganske særlige tilfælde at kunne iværksætte en egentlig behandlingsindsats over for unge på de sikrede afdelinger. Længerevarende behandling kan iværksættes både som led i en behandlingsindsats overfor unge, der anbringes uden for hjemmet som led i en hjælpeforanstaltning og overfor unge under 18 år, der afsoner en fængselsdom efter straffelovens § 49, stk. 2.
En længerevarende behandling i en sikret afdeling forudsætter, at det er absolut påkrævet at behandlingsindsatsen forudsætter fastholdelse af den unge i en sikret afdeling og at den ikke på nogen måde kan iværksættes uden for det lukkede regi. Forud for iværksættelse af en længerevarende behandling enten på baggrund af en pædagogisk/psykologisk observation eller på baggrund af et varetægtssurrogatophold på en sikret afdeling, skal der være afgivet en indstilling fra de pågældende sikrede afdelinger om at længerevarende behandling på en sikret afdeling er absolut påkrævet.
Opholdet må således heller ikke udstrække sig ud over, hvad der er absolut påkrævet af behandlingsmæssige grunde. Herefter skal den videre behandling og indsats i øvrigt overfor den unge gennemføres et andet sted, fx på en åben døgninstitution eller lignende. Længerevarende behandling på en sikret afdeling vil således typisk alene være en del af et længerevarende behandlingsforløb.
Der forudsættes således et tæt samarbejde mellem den sikrede afdeling og den unges opholdskommune med henblik på at sikre kontinuitet og indholdsmæssig sammenhæng mellem behandlingen på den sikrede afdeling og den efterfølgende indsats fra kommunen.
1.1. Betingelser for anbringelse/ophold i en sikret afdeling
Anbringelse og ophold i en sikret afdeling for børn og unge, kan alene ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, (lovens § 14, stk. 6)
Herudover kræves det, - at dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og at faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, (bkg. § 4, nr. 1) eller - at det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, (bkg. § 4, nr. 2) eller - at det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, fastslås at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling, (bkg. § 4, nr. 3) eller - at opholdet træder i stedet for varetægtssurrogat (bkg. § 4, nr. 4) eller - at opholdet er et led i afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2, og at betingelserne i et af ovennævnte punkter samtidig er opfyldt (bkg. § 4, nr. 5).
1.2. Kompetence ved anbringelse og ved ændring i anbringelsesgrundlag
1.2.1. Anbringelsesgrundlaget er som afværgeforanstaltning, pæd/obs eller længerevarende behandling, jf. bkg. § 4, nr. 1-3
Det er kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i barnets opholdskommune, der kan træffe afgørelse om at anbringe unge, der er fyldt 15 år i en sikret afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt.
Beslutning om anbringelsen træffes efter bistandslovens regler herom. Anbringelse med samtykke, træffes således af kommunalbestyrelsen, mens anbringelse uden samtykke træffes af børn og unge-udvalget.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om på hvilken af de sikrede afdelinger anbringelsen skal ske.
Amtsrådet i det amt, hvor den sikrede afdeling er beliggende skal tiltræde kommunalbestyrelsens beslutning om anbringelse af den unge i den sikrede afdeling.
Hvis forældremyndighedens indehaver nægter at give samtykke til en sådan beslutning, skal der tilbydes vederlagsfri advokatbistand. Den unge, der er over 15 år og som nægter at give samtykke, skal tilbydes vederlagsfri advokatbistand.
1.2.2. Midlertidig beslutning om anbringelse
En leder af en døgninstitution, hvor der både er en åben og en sikret afdeling, kan træffe en midlertidig beslutning om, at en ung over 15 år, der er i den åbne afdeling, kan overføres til den sikrede afdeling, når betingelserne i bkg. § 4, nr. 1-3 er opfyldt. Overførslen kan ske med det samme.
Beslutningen skal dog straks forelægges kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget til afgørelse, og der gælder herefter de samme regler som nævnt ovenfor omkring procedurer og afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen og børn og unge-udvalget, ligesom kommunalbestyrelsens beslutning om anbringelsen skal tiltrædes af det stedlige amtsråd.
1.2.3. Anbringelsesgrundlaget er varetægtssurrogat eller som led i afsoning, jf. bkg. § 4, nr. 4 og 5
Varetægtssurrogat
En beslutning om anvendelse af en sikret afdeling som surrogat for varetægt træffes efter retsplejelovens regler. Dommeren kan i forbindelse med beslutning om varetægtsfængsling af en ung samtidig beslutte, at dette kan ske i en sikret afdeling, hvis den unge giver samtykke hertil.
Kommunalbestyrelsen træffer den egentlige beslutning om, hvorvidt og på hvilken institution/afdeling efter loven, en anbringelse skal ske for en ung, der skal i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765 og bkg. § 4, nr. 4.
En ung kan således ikke anbringes i en sikret afdeling i varetægtssurrogat, med mindre pågældende giver sit samtykke hertil.
Afsoning
Efter straffelovens § 49, stk. 2, kan justitsministeren bestemme, når det findes hensigtsmæssigt på grund af domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder, at den pågældende midlertidigt eller for resten af straffetiden skal overføres til sygehus eller til egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.
Danmark ratificerede i 1991 FN`s konvention om børns og unges rettigheder. Konventionen indebærer bl.a., at frihedsberøvende sanktioner kun må anvendes som "sidste udvej" og at unge under 18 år ikke må anbringes sammen med voksne kriminelle. Straffelovens § 49, stk. 2, skal derfor altid overvejes, når den dømte er under 18 år. Ved ændringen af bkg. er det nu muligt at afsone i en sikret afdeling, når det af behandlingsmæssige grunde er absolut påkrævet, at det sker i en sikret afdeling.
Når retten har afsagt en afsoningsdom over en ung surrogatfængslet i en sikret afdeling, tager den sikrede afdeling kontakt til den lokale afdeling af Kriminalforsorgen og den unges kommune, således at der i samarbejde med den unge, kan lægges en plan for afsoningsforløbet.
Hvis en sådan plan indebærer ophold i en sikret afdeling, skal den tiltrædes af såvel af kommunalbestyrelsen i den unges kommune som af amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende.
Den endelige plan fremsendes af den lokale afdeling af Kriminalforsorgen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som af justitsministeren har fået delegeret kompetencen til at træffe konkrete afgørelser om anvendelsen af straffelovens § 49, stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen i afsoningsperioden træffer nye afgørelser, herunder afgørelser om flytning mellem sikrede afdelinger, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen tilslutte sig sådanne afgørelser, før de effektueres. Direktoratet kan i visse tilfælde på forhånd godkende et planlagt forløb med skift mellem sikrede afdelinger eller mellem en sikret afdeling og en konkret åben døgninstitution.
En ung kan ikke anbringes i en sikret afdeling til behandling som led i afsoning, med mindre pågældende giver sit samtykke hertil. Hvis væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn taler imod, kan overførsel efter straffelovens § 49, stk. 2, ikke finde sted.
1.2.4. Anbringelse af unge under 15 år
Amtsrådet i institutionens beliggenhedsamt kan efter indstilling fra amtsrådet i den unges bopælsamt dispensere fra aldersgrænsen på 15 år, således at det i ganske særlige tilfælde er muligt at anbringe også unge under 15 år i en sikret afdeling.
Reglerne i bekendtgørelsen, der vedrører de unge, der er fyldt 15 år og som ikke er anbragt i varetægtssurrogat eller som led i afsoning, gælder også for de unge, der ikke er fyldt 15 år.
Reglerne om selvstændig partsstatus og ret til vederlagsfri advokatbistand gælder dog alene for de unge, der er fyldt 15 år. Reglerne følger reglerne herom i bistandsloven.
I forbindelse med en beslutning om anbringelse af en ung under 15 år i en sikret afdeling, må forældrene vejledes grundigt om rettighederne i forbindelse med, om de vil give samtykke til anbringelsen, herunder om deres ret til vederlagsfri advokatbistand, hvis de ikke giver samtykke. Endvidere skal forældrene vejledes om, at de skal varetage den unges interesser og rettigheder, og at de i den forbindelse skal være meget opmærksom på den unges holdning til anbringelse i en sikret afdeling.
1.3. Anke
Børn og unge-udvalgets beslutning om anbringelse efter bkg. § 5, stk. 1, jf. lovens 35, jf. § 66 d, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsens afgørelse kan indbringes for landsretten. Afgørelserne kan indbringes af forældrene og af den unge, der er fyldt 15 år.
1.4. Varighedsgrænser og dispensation herfra
Et ophold i en sikret afdeling kan kun vare så længe, som forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Herudover er der i bkg. fastsat maksimumsgrænser for varigheden af et ophold i en sikret afdeling. Det gælder dog ikke for unge, der er i varetægtssurrogat.
Grænserne er fastsat i forhold til grundlaget for anbringelsen i den sikrede afdeling og på grundlag af, om den unge er fyldt 15 år eller ikke. Herudover er der fastsat maksimumsgrænser for den samlede varighed af et ophold afhængig af om den unge er fyldt 15 år eller ikke.
1.4.1. Opholdets varighed
Anbringelsesgrundlaget er afværgning eller pæd/obs, jf. bkg. § 4, nr. 1 og 2, eller § 4, nr. 5, jf. nr. 1 eller 2
Ophold i en sikret afdeling må højst vare 2 måneder, hvor opholdet er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre mv. efter bkg. § 4, nr. 1, eller hvor det er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling (pæd/obs), bkg. § 4, nr. 2.
Forlængelse af 2 måneders perioden
For unge, der er fyldt 15 år, kan perioden på højst 2 måneder forlænges for nye perioder på højst 2 måneder.
For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan perioden på højst 2 måneder kun forlænges for en ny periode på højst 2 måneder.
Anbringelsesgrundlaget er længerevarende behandling, jf. bkg. § 4, nr. 3 eller § 4, nr. 5, jf. nr. 3
For unge, der er fyldt 15 år, må ophold i en sikret afdeling højst vare 6 måneder, hvor det på baggrund af pæd/obs er fastslået, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret institution.
For unge, der ikke er fyldt 15 år, må ophold i en sikret afdeling højst vare 2 måneder, hvor det på baggrund af pæd/obs er fastslået, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret institution.
Forlængelse af behandlingsperioden
For unge, der er fyldt 15 år, kan perioden på højst 6 måneder forlænges for en ny periode på højst 6 måneder.
For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan perioden på højst 2 måneder kun forlænges for en ny periode på højst 2 måneder.
Den samlede maksimale varighed
For unge, der er fyldt 15 år, kan den samlede maksimale varighed for ophold i en sikret afdeling ikke overstige 14 måneder. Der ses dog bort fra perioder, hvor den unge har været placeret i en sikret afdeling i varetægtssurrogat. Der er ikke fastsat regler i bekg. om varighed for ophold i varetægtssurrogat i en sikret afdeling.
For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan den samlede maksimale varighed for ophold i en sikret afdeling ikke overstige 6 måneder.
1.4.2. Opgørelse af varighedsperioden
Ved opgørelse af varighedsperioden i en sikret afdeling, medregnes ikke den tid, hvor den unge uden tilladelse har været fraværende fra afdelingen ud over 24 timer.
1.4.3. Kompetence til at forlænge opholdsperioden
Det er amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, der, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen henholdsvis børn og unge-udvalget, i den unges bopælskommune, har kompetence til at forlænge varighedperioden for ophold i en sikret afdeling, der er begrundet i afværgning, pæd/obs og længerevarende behandling.
1.4.4. Kompetence til at træffe beslutning om ophør
Det er kommunalbestyrelsen, der - normalt på baggrund af en indstilling fra den sikrede afdeling - træffer afgørelse om ophør af barnets eller den unges anbringelse i en sikret afdeling, i de tilfælde hvor den unge ikke er anbragt i varetægtssurrogat.
Hvis lederen af den sikrede afdeling ikke er enig i kommunalbestyrelsens vurdering af, at betingelserne for fortsat anbringelse af et barn eller en ung i en sikret afdeling er opfyldt, herunder at forholdene fortsat gør det absolut påkrævet, at anbringelse skal finde sted i en sikret afdeling, træffer amtsrådet i det amt, hvor den sikrede afdeling er beliggende, afgørelse herom.
1.5. Forhold under anbringelsen
Når der er overhængende fare for at et barn eller en ung i en sikret afdeling skader sig selv eller andre, kan den unge anbringes i et særligt isolationsrum. Denne isolation må kun vare indtil 2 timer.
Unge, der er anbragt i en sikret afdeling ud over 24 timer, skal have adgang til at opholde sig i fri luft mindst 1 time dagligt.
Unge i en sikret afdeling, der ikke er i varetægtssurrogat, kan beskæftiges uden for afdelingen.
Unge i en sikret afdeling, kan for en kortere periode placeres uden for afdelingen, hvis placeringen er sikret via tæt voksenkontakt.
Unge, der er anbragt i sikret afdeling i varetægtssurrogat kan få udgangstilladelse af kort varighed, når den unge har et uafviseligt behov herfor.
1.5.1. Kompetence under anbringelsen
Det er lederen af institutionen, der undtagelsesvis kan træffe beslutning om isolation af den unge og træffe beslutning om beskæftigelse af den unge uden for afdelingen.
Udgangstilladelse af kort varighed til unge i varetægtssurrogat kan gives af institutionens leder med politiets samtykke, når den unge har et uafviseligt behov herfor.
Det stedlige amtsråd kan efter indstilling fra institutionens leder beslutte placering af kortere varighed uden for institutionen for unge, der ikke er i varetægtssurrogat. Et sådan placering skal være sikret via tæt voksenkontakt.
Der kan opstå en situation, hvor der er et behov for at en ung, der er placeret i en sikret afdeling får et "pusterum" udenfor afdelingen. Et ophold af kortere varighed forudsættes at udgøre en periode på få dage og op til en uges varighed.
Det er kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune, der har det overordnede ansvar for indsatsen overfor en ung - også under opholdet på en sikret afdeling. Det forudsættes derfor også, at kommunen følger den unge under opholdet, ikke mindst med henblik på at sikre sammenhæng mellem den behandlingsindsats, der finder sted på den sikrede afdeling og den indsats, der efterfølgende skal iværksættes.
Beslutningen om placering af den unge af kortere varighed uden for institutionen kan derfor også kun iværksættes, når kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil.
For unge, hvis ophold er led i en afsoning, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen give samtykke til placeringen.
1.6. Finansiering
I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 11. december 1986 er der fastsat regler om fordeling mellem amtskommunerne og kommunerne af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge. De amtskommuner, der driver døgninstitutioner med sikrede afdelinger, fordeler udgifterne hertil mellem alle amtskommuner og kommuner. Amtskommunerne og kommunerne fordeler udgifterne indbyrdes efter antallet af 15-17 årige i de enkelte amtskommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret, således at amtskommunerne afholder 50 % af udgifterne, mens kommunerne afholder resten. En såkaldt objektiv finansieringsform. Er betingelserne for ophold i en sikret afdeling ikke længere er opfyldt, kan den unge ikke længere have ophold der, og den objektive finansieringsform kan ikke længere finde anvendelse.
2. Unge skal så vidt muligt sikres plads i de sikrede afdelinger i varetægtssurrogat.
Det skal så vidt muligt sikres, at ingen unge afvises fra varetægtssurrogat i en sikret afdeling på grund af voldelig eller anden uhensigtsmæssig adfærd.
For unge under 18 år som har ophold på en sikret afdeling i varetægtssurrogat, kan der i de fleste tilfælde iværksættes en pædagogisk observation, der kan danne grundlag for udarbejdelse af forslag til den unges opholdskommune om den videre behandlingsindsats, således at der allerede i varetægtsperioden kan iværksættes et forløb målrettet mod at bringe den unge ind på et andet livsspor. Ved anbringelse i sikret afdeling undgås samtidig de uheldige konsekvenser, opholdet i en arrest kan rumme.
2.1. Særlig sikret afdeling
For i videst muligt omfang at undgå afvisning af unge i varetægtssurrogat i en sikret afdeling, indrettes pladser til unge med helt specielle behov. Der indrettes derfor en særlig sikret afdeling med 4 pladser, hvor der er tilknyttet ekstra personaleressourcer, herunder mulighed for at kunne trække på psykologisk og psykiatrisk ekspertise.
Unge, der placeres i den særlig sikrede afdeling, skal forinden have udtømt deres muligheder på de andre sikrede afdelinger, men kan i specielle tilfælde anvises plads direkte i den særlige afdeling ud fra kendskabet til den unge fra tidligere ophold.
Det bemærkes, at der ikke med ændringerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen er indført en egentlig modtagepligt for de amtskommuner, der driver sikrede afdelinger. Der vil fortsat kunne opstå ganske særlige situationer, hvor en ung kan afvises fra en sikret afdeling, fx på grund af ekstrem adfærd eller pladsmangel. Der vil således fortsat være enkelte unge, der må afvises med den konsekvens, at de må placeres i varetægtsfængsel.
Den unge kan fortsat ikke anbringes i en sikret afdeling i varetægtssurrogat, hvis den unge modsætter sig denne placering.
2.2. Kompetence ved anbringelse i særlig sikret afdeling
Lederen af den afdeling hvor den pågældende aktuelt opholder sig indstiller til kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune, at den unge overflyttes til den særlig sikrede afdeling. Kommunens afgørelse herom skal godkendes af det stedlige amtsråd. Hvis der er tale om en ung i varetægtssurrogat, skal overflytningen accepteres af politimyndigheden.
3. Flere pladser i de sikrede afdelinger
Der etableres 11 nye pladser i tilknytning til de allerede eksisterende sikrede afdelinger, således at Koglen i Ringkøbing Amt, Sølager i Frederiksborg Amt og Sønderbro i Københavns kommune udvides med henholdsvis 4, 4 og 3 pladser. Det forventes, at de nye pladser tages i brug i 1998.
4. Forsøg og evaluering
Anvendelse af pladserne i sikrede afdelinger til længerevarende behandlingsforløb, er gjort muligt i en 3-årig forsøgsperiode. Der foretages en evaluering heraf, der indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del.
Den kvalitative del vil medtage hvilket samspil, der har været mellem den sikrede afdeling og anbringelseskommunen omkring den unge, hvilke opfølgende foranstaltninger, der er foretaget efter ophør af placeringen i den sikrede afdeling og effekten af det længerevarende behandlingsforløb.
Socialministeriet afholder udgiften til evaluering.
Karen Jespersen
Anders Lynge Madsen