Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/22@1997-03-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

1. Ordningens formål 2. Puljestillingernes anvendelsesområde 3. Hvem kan oprette puljestillinger 4. Hvordan oprettes puljestillinger 5. Betingelser for oprettelse af puljestillinger 6. Lediges rettigheder og pligter 7. Løn- og arbejdsvilkår 8. De regionale arbejdsmarkedsråds rolle 9. AF's administration af ordningen 10. Individuel handlingsplan 11. Vejledningsforløbet 12. Særligt om uddannelse 13. Særligt om forholdet til social- og sundhedsuddannelserne

Formålet med denne vejledning er at give en beskrivelse af den materielle del af puljejobordningen i henhold til reglerne i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, d.v.s. ordningens baggrund, anvendelsesområde, og administrationen af ordningen.

1. Ordningens formål

Ved lov nr. 1059 af 20. december 1995 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik blev der indført mulighed for, at offentlige arbejdsgivere kan oprette tilskudsstillinger af længerevarende karakter - såkaldte puljejob - inden for en række områder med vigtige uløste opgaver, eller hvor der er behov for et højere serviceniveau, som det af økonomiske årsager ikke hidtil har været muligt at varetage.

Ved ansættelsen af ledige i puljejobstillinger skal der være tale om en generelt højere normering eller inddragelse af helt nye servicetilbud i den enkelte institution.

2. Puljestillingernes anvendelsesområde

De offentlige arbejdsgivere kan oprette puljestillinger inden for følgende områder:

1) Miljø og natur, fx inden for amtskommunernes miljøtilsyn.

2) Kultur, fx inden for en kommunes kulturforvaltning, biblioteker, museer mv.

3) Energi, fx inden for Energiministeriets område.

4) Kollektiv trafik, fx. inden for en amtskommunes busdrift, DSB og lignende.

5) Bolig, fx inden for Boligministeriets område, kommunernes byggeadministration mv.

6) Uddannelse, fx inden for skolevæsenet, folkeskoler, gymnasier og lignende

7) Arbejdsmarked, fx inden for kommunernes beskæftigelsessekretariater, AF mv.

8) Sundhed, fx inden for hospitalsvæsenet, Sundhedsstyrelsen mv.

9) Omsorg, fx inden for hjemmepleje, plejehjem, børnehaveinstitutioner, fritidshjem mv.

Der kan oprettes puljestillinger inden for alle grene af de nævnte områder. Der kan fx ansættes ledige til varetagelse af såvel administrative opgaver som manuelt udførte opgaver inden for miljø- og naturområdet. Det afgørende er således ikke den funktion, der skal udføres, men området.

Der kan således oprettes puljejob, hvis arbejdsstedets serviceområde falder ind under et af de nævnte områder.

Ved begrebet arbejdssted forstås i den sammenhæng den naturligt afgrænsede arbejdsplads, typisk skolen, direktoratet, hospitalet mv.

3. Hvem kan oprette puljestillinger

Puljestillinger kan oprettes inden for det kommunale, amtskommunale og statslige område. Endvidere kan organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud, oprette puljestillinger.

4. Hvordan oprettes puljestillinger

I 1997 er der fastsat en samlet kvote for puljejobordningen på 12.400 puljejob mod 15.000 i 1996.

I forbindelse med introduktionen af puljejobordningen i 1996 blev puljejobbene fordelt på stat, amt og kommuner efter en særlig fordelingsmodel. Denne model har medvirket til at sikre, at såvel stat, amter og kommuner har fået en bestemt andel af puljejobbene. Der er således ikke i 1997 behov for at operere med forhåndsfordelte puljer på henholdsvis stat, amter og kommuner, som tilfældet var i 1996.

Af hensyn til en mere fleksibel anvendelse af puljejobbene er de 12.400 puljejob udmeldt til AF-regionerne, således at enhver offentlig institution, der måtte ønske at oprette et puljejob, kontakter AF og indgår aftale herom i det omfang, regionen har ledige puljejob.

Dette kan f.eks. betyde, at såfremt en kommune nedlægger et oprettet puljejob, har en anden kommune, amtet eller en statsinstitution mulighed for at benytte den ledige stilling efter aftale med AF.

Fordelingen af de 12.400 pladser på AF-regionerne sker i 1997 efter en let modificeret udgave af de objektive kriterier, som anvendes ved fordeling af aktivbevilling. Ved udgangen af 1997 skal regionernes andel af puljejob imidlertid max svare til deres rene objektive andel af kvoten.

AF skal så vidt muligt formidle ledige til puljestillinger i den rækkefølge, stillingerne anmeldes fra arbejdsgiveren.

Kommunen/amtet/statsinstitutionen kan selv vælge inden for hvilket område, der skal oprettes puljestillinger, og arbejdsgiveren har mulighed for selv at søge ledige til ansættelse i puljestillingen.

Ved oprettelse af puljestillinger skal arbejdsgiveren forud for oprettelsen kontakte AF for at undersøge, om stillingen kan oprettes inden for det samlede antal udmeldte stillinger i regionen.

I forbindelse med anmeldelsen af en puljestilling, kan arbejdsgiveren aftale med AF, at puljestillingen beholdes i en årrække. Ophører den ledige i stillingen inden udløbet af den periode, stillingen er oprettet for, kan arbejdsgiveren genbesætte stillingen med en anden ledig, der opfylder betingelserne for ansættelse i puljejob.

Aftalen indgås under forudsætning af, at stillingen i hele perioden ligger inden for regionens samlede antal udmeldte puljestillinger. Hvis det viser sig, at stillingen i et efterfølgende finansår ikke kan dækkes ind under regionens samlede antal udmeldte puljestillinger, vil stillingen kunne bortfalde.

Hensigten med puljestillingerne er, at der oprettes længerevarende forløb. Oprettelse af puljestillinger af korterevarende karakter, som fx 3-6 måneder, vil ikke være i overensstemmelse med hensigten med ordningen, medmindre der er tale om puljestillinger i forbindelse med jobrotationsprojekter.

Der henstilles til, at arbejdsgiveren i forbindelse med oprettelse af puljestillinger samarbejder med AF herom. Samarbejdet mellem arbejdsgiverne og AF er afgørende i matchningen af de lediges forudsætninger med arbejdsgivernes behov, og det er således vigtigt, at AF beskriver de lediges kvalifikationer, så arbejdsgiverne kan definere arbejdsindholdet i puljestillingerne herefter.

5. Betingelser for oprettelse af puljestillinger

Ansættelsen af en ledig i en puljestilling skal medføre en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere hos den pågældende arbejdsgiver. De tilsvarende bestemmelser for jobtræning finder anvendelse ved oprettelsen af en puljestilling.

Arbejdsgiveren og medarbejderrepræsentanterne skal i fællesskab påse, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Det skal i anmeldelsen af en puljestilling til AF fremgå, at spørgsmålet har været drøftet, og medarbejderrepræsentanternes eventuelle synspunkter skal fremgå af anmeldelsen.

Inden for såvel det kommunale og amtskommunale område som det statslige område er der indgået rammeaftaler om oprettelsen og arbejdstidsberegningen af puljestillinger. Ifølge rammeaftalerne skal repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation have adgang til en forhandling om institutionsplacering og -fordeling, den forudsatte tilrettelæggelse af forløbet, herunder jobbeskrivelsen, et særligt introduktionsbehov, opkvalificeringsbehov og/eller behov for opfølgning fx i form af opfølgningssamtale/medarbejdersamtale.

AF skal ikke påse, at rammeaftalerne er overholdt.

Oprettelsen af en puljestilling må ikke være konkurrenceforvridende. AF påser, at dette krav er opfyldt.

6. Lediges rettigheder og pligter

Tilbud om ansættelse i en puljestilling kan gives til ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er indplaceret i aktivperioden. Den ledige har i hele perioden ret til ansættelse i et puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob.

Den ledige kan være ansat i det samme puljejob i op til 3 år. Ansættelsesperiodens længde, herunder ved ansættelse i et selvfundet puljejob, fastsættes ved aftale mellem Arbejdsformidlingen, den enkelte ledige og arbejdsgiveren.

Den ledige har pligt til at tage imod tilbud om ansættelse i et puljejob, jf § 141, stk. 5 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Ved afslag på at tage imod tilbuddet finder Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed anvendelse.

Ledige, der har været ansat i det samme puljejob i mere end et år har endvidere ret og pligt til et vejledningstilbud. Vejledningen skal herefter gives hvert halve år. Ved vejledningen drøftes mulighederne for, hvordan den ledige kan opnå ordinær beskæftigelse.

Den ledige kan ikke ansættes i et puljejob hos en arbejdsgiver, hvis den ledige samtidig har ordinær beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver. Ved samme arbejdsgiver forstås den samme kommune, amtskommune, statsinstitution eller tilskudsinstitution.

Tilsvarende må den ledige ophøre i et puljejob, hvis den ledige opnår ordinær beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver.

Den ledige har pligt til at oplyse AF om ansættelsen i det ordinære job.

Under ansættelsen i et puljejob har den ledige pligt til at tage imod formidlet ordinært arbejde. Ved formidlingen skal AF tage hensyn til gældende opsigelsesvarsel.

Ved afslag på ordinært formidlet arbejde finder bestemmelserne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed anvendelse.

AF kan dog efter ansøgning træffe afgørelse om, at den ledige ikke skal stå til rådighed under ansættelsen, jf. § 128a i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats samt vejledning om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelsesorlov efter lov om orlov og uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

7. Løn- og arbejdsvilkår

Ved ansættelse i en puljestilling skal timelønnen svare til den overenskomstmæssige løn på området. Hvis stillingen ikke er omfattet af en lønoverenskomst, skal timelønnen svare til den løn, der gælder for et tilsvarende arbejde.

Lønloft:

Lønnen kan højst udgøre kr. 85,10 (oktober 1996) pr. arbejdstime, eksklusiv feriepenge og eventuel søgne-helligdagsbetaling. Herudover kan der udbetales

- omkostningsdækkende ydelser,

- arbejdstidsbestemte tillæg og

- arbejdsbestemte tillæg, som ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Indkomstloft:

Lønnen til den ledige skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension svare til dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse efter reglerne i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Hvis lønnen på fuld tid vil overstige dagpengenes højeste beløb, nedsættes arbejdstiden. Ved beregningen af den nedsatte arbejdstid, skal omkostningsdækkende ydelser, herunder befordringsgodtgørelse ikke indregnes.

Som nævnt under afsnit 5 er der inden for såvel det kommunale og amtskommunale område som det statslige område indgået rammeaftaler om oprettelsen af og arbejdstidsberegningen ved puljestillinger. Ifølge rammeaftalerne foretages beregning af arbejdstiden af den enkelte arbejdsgiver i samarbejde med lokale repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation inden for det pågældende område. AF skal således ikke længere foretage beregningen af arbejdstiden for de, der er omfattet af rammeaftalen.

Ifølge rammeaftalerne foretages beregning af arbejdstiden på baggrund af den forventede samlede aflønning for den ledige, idet arbejdstidsbestemte og ikke fast påregnelige tillæg omregnes til et fast tillæg. Hvis forudsætningen vedrørende arbejdstilrettelæggelsen ændres væsentligt, skal der optages forhandling om ændring af arbejdstiden eller om ekstraordinær afspadsering.

Ved arbejdstidsberegningen tages udgangspunkt i dagpengemaksimum og arbejdsmarkedsbidraget. Dette gøres i 1997 ved, at dagpengenes højeste beløb, der p.t. udgør kr. 2.625 pr. uge divideres med 0,92, hvorved beløbet kr. 2.853,26 pr. uge fremkommer, som udgør grundlaget for den endelige arbejdstidsberegning.

Arbejdsvilkår:

Arbejdsvilkårene for en puljestilling skal være overenskomstmæssige, og hvis der ikke er overenskomst på området, skal arbejdsvilkårene svare til de, der gælder for tilsvarende arbejde.

Den ledige er i ansættelsen omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Ved ansættelsen skal der oprettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsen kan kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende lovgivning og overenskomst, hvilket vil sige, at opsigelsesvarslet skal overholdes.

Kommunernes Landsforening har i den forbindelse anbefalet over for kommunerne, at der udvises fleksibilitet med hensyn til opsigelsesvarsler m.v. for personer, som får ordinært arbejde, mens de er ansat i en kommunal puljestilling. Finansministeriet har ligeledes indstillet over for de statslige arbejdsgivere, at der udvises fleksibilitet med hensyn til opsigelsesvarsler på det statslige område.

8. De regionale arbejdsmarkedsråds rolle

Puljejob er ved ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indført som et nyt arbejdsmarkedspolitisk redskab.

Ved lovens vedtagelse er der lagt stor vægt på, at puljestillingerne besættes. Der påhviler i den forbindelse de regionale arbejdsmarkedsråd en særlig forpligtelse til at prioritere puljestillingerne højt. Dette er udmøntet i § 148b, stk. 5 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, hvorefter puljestillinger ikke må være ubesatte, hvis AF kan formidle ledige med de krævede kvalifikationer.

Det bemærkes dog, at AF's afgivelse af aktiveringstilbud som led i en flaskehalsforebyggende indsats går forud for placering af ledige i puljejob. Tilbuddet skal i givet fald være rettet mod beskæftigelse inden for de flaskehalsområder, som de regionale arbejdsmarkedsråd udpeger i de kvartalsvise arbejdsmarkedsredegørelser. De aktiveringstilbud, der kan komme på tale, er fx tilbud om uddannelse og jobrotation.

Ved sin generelle prioritering af arbejdsmarkedsindsatsen kan Arbejdsmarkedsrådet udstede retningslinier for, i hvilket omfang puljestillinger kan kombineres med de øvrige arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, således at ledige kan tilbydes samlede forløb. Arbejdsmarkedsrådet kan fx fastsætte retningslinier for, at ledige, der ansættes i puljestillinger kan tilbydes uddannelse før og/eller under puljejobbet.

9. AF's administration af ordningen

Når AF modtager en anmeldelse af et puljejob, skal AF påse, at de formelle betingelser er opfyldt, d.v.s.

- at oprettelse af stillingen ligger inden for det samlede antal udmeldte stillinger i regionen,

- at stillingen er oprettet inden for et af de områder, der er nævnt i bekendtgørelsens § 85a,

- at ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab har påset, at merbeskæftigelseskravet er opfyldt,

- at oprettelse af stillingen ikke er konkurrenceforvridende, og

- at den ledige er indplaceret i aktivperioden.

Dog gælder særlige forhold inden for det statslige område, idet det påhviler arbejdsgiveren selv at sikre, at puljestillingen ligger inden for de områder, der er nævnt i bekendtgørelsens § 85a. Dette gælder også for institutioner, som modtager 50 pct. eller mere af sine driftsudgifter i tilskud fra staten.

Det kan aftales mellem arbejdsgiveren og AF, at puljestillingen oprettes for en årrække. Aftalen indgås under forudsætning af, at puljestillingen i hele perioden ligger inden for det samlede antal udmeldte stillinger i regionen.

Formidling til puljejob skal ske ved henvisning af en eller flere ledige efter aftale med arbejdsgiveren.

Af § 148b, stk. 5 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats følger det, at puljestillinger ikke må være ubesatte, hvis AF kan formidle ledige med de krævede kvalifikationer.

10. Individuel handlingsplan

Forud for afgivelse af tilbud om puljejob, herunder ansættelse i selvfundet puljejob, skal der udarbejdes en individuel handlingsplan for den ledige. Hvis den ledige i forvejen har en individuel handlingsplan, skal denne revideres.

I de tilfælde, hvor der til en puljestilling formidles mere end en ledig, vil det dog være tilstrækkeligt i handlingsplanen at angive, at den ledige skal have tilbud om puljejob inden for et givent funktionsområde, uden at den konkrete puljestilling angives. Herved undgås det, at handlingsplanerne skal revideres, for de ledige, der ikke ansættes i den konkrete puljestilling.

De almindelige regler for udarbejdelse/revision af en handlingsplan finder også anvendelse ved afgivelse af tilbud om ansættelse i en puljestilling.

Også i forbindelse med ansættelse i selvfundet puljejob skal der udarbejdes/revideres handlingsplan, og AF skal i den forbindelse straks tage initiativ til at handlingsplanen udarbejdes/revideres.

Den individuelle handlingsplan skal indeholde oplysninger om ansættelsens varighed samt eventuelle tilbud om uddannelse, hvis der er indgået aftale med arbejdsgiveren herom. Endvidere skal det indgå i handlingsplanen, at den ledige har pligt til at tage imod tilbud om vejledning efter et års ansættelse i stillingen, og herefter hvert halve år.

AF skal stå for opfølgningen af handlingsplanen.

11. Vejledningsforløbet

Ledige, der har været ansat i det samme puljejob i mere end et år skal have tilbud om vejledning. Vejledning skal herefter gives hvert halve år.

Ved vejledning i forbindelse med puljestillinger forstås som udgangspunkt, at den ledige indkaldes til en samtale hos AF. Vejledningen kan dog efter omstændighederne bestå af egentlige vejledningsforløb.

AF kan på baggrund af det foreløbige ansættelsesforløb diskutere mulighederne for at fremme, at den ledige kommer i ordinær beskæftigelse fx ved, at den ledige under puljejobbet deltager i uddannelse.

Vejledningen af den ledige kan føre til tilbud om anden aktivering. Afgivelse af tilbud forudsætter dog, at dette aftales med arbejdsgiveren.

12. Særligt om uddannelse

Uddannelse af den ledige kan finde sted både før og under ansættelsen i puljejobbet. De almindelige regler for afgivelse af tilbud om uddannelse finder anvendelse, jf. kapitel 10 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

AF kan fx, efter aftale med arbejdsgiveren, forud for ansættelsen give den ledige tilbud om uddannelse med henblik på opkvalificering i forhold til de arbejdsopgaver, stillingen indebærer.

Hvis den ledige fra AF skal have tilbud om uddannelse under selve ansættelsen i puljejobbet, forudsætter dette aftale med arbejdsgiveren.

Uddannelse under ansættelsen, som AF har afgivet tilbud om og udbetaler uddannelsesgodtgørelse til, kan finde sted ved, at den ledige får fri fra stillingen for at deltage i uddannelsen. Deltagelse i tilbud om uddannelse under puljejobbet medfører ikke, at ansættelsen ophører.

Hvis den ledige fx er ansat inden for natur- og miljøområdet, kan den ledige i perioder få fri fra ansættelsen til at deltage i uddannelse i beplantningsteknik, anvendelse af sprøjtemidler m.m, således at kombinationen mellem beskæftigelse og uddannelse inden for området kan give bedre muligheder for varig beskæftigelse.

Arbejdsgiveren kan også, uden om AF, beslutte selv at give den ledige tilbud om uddannelse under ansættelsen. I den forbindelse udbetaler arbejdsgiveren den sædvanlige løn under uddannelsen.

13. Særligt om forholdet til social- og sundhedsuddannelserne

Ved puljestillinger inden for social- og sundhedsområdet vil ansættelsesperioden efter omstændighederne kunne godskrives den ledige i forbindelse med efterfølgende deltagelse i social- og sundhedsuddannelserne. Dette kan fx forekomme, når den ledige opnår praktiske erfaringer ved beskæftigelse med pleje- og omsorgsopgaver inden for hjemmehjælp og plejehjem. Det er den ansættende kommune, der i samarbejde med social- og sundhedsskolen tager stilling til eventuel merit.

Ligeledes kan en puljestilling oprettes som et selvstændigt uddannelsesforløb med henblik på, at den ledige opnår egentlig kompetence som social- og sundhedshjælper.

Der henvises til aftale mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Arbejdsministeriet, Forbundet af Offentligt Ansatte, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. (Bilag 1) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning nr. 58 af 15. marts 1996 om puljejob ophæves hermed.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 6. marts 1997 Inge Mærkedahl / Birger Stein Christensen

Bilag 1

Finansministeriet

Undervisningsministeriet

Arbejdsministeriet

Socialministeriet

Forbundet af offentligt ansatte

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen i Danmark

den 18. december 1995

Anvendelse af jobpuljeordningen til øget social- og sundhedsuddannelse.

Jobpuljeordningen

Hovedsigtet med puljeordningen er at skabe mere permanente jobpladser på samfundsmæssigt prioriterede områder med vigtige uløste opgaver. Det højere serviceniveau opnås ved, at den enkelte institution/kommune/amt får mulighed for yderligere ansættelser udover deres bevillinger i øvrigt. Der kan både være tale om generelt højere normering eller inddragelse af helt nye servicetilbud i den enkelte institution.

Der vil i 1996 kunne oprettes 15.000 puljestillinger.

Den enkelte statslige eller kommunale arbejdsgiver vil selv kunne beslutte oprettelsen af et puljejob inden for de samfundsmæssigt prioriterede områder - bl.a inden for omsorgsområdet.

Med jobpuljeordningen vil arbejdsgiveren få hele lønudgiften dækket direkte af staten. Der er dog en medfinansiering for arbejdsgiverne på 10 pct. af den samlede lønudgift.

Ved ansættelse i puljejob skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde gældende, dog kan lønnen pr. time højst udgøre 81 kr. i timen (1994 p/l).

Den samlede ydelse til den ledige skal pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og evt. bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset fra evt. tilskud til befordring svare til dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

Arbejdstiden fastsættes under hensyn hertil, hvilket typisk vil give en ugentlig arbejdstid på ca. 31 timer.

Der skal i forbindelse med puljejobordningen ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte henholdsvis antal elever.

Repræsentanter for de ansatte skal efter loven medvirke i forbindelse med oprettelsen af puljejob for at sikre, at der er enighed om, at der sker en nettoudvidelse.

Den nærmere tilrettelæggelse og udformning af puljejobbene vil blive fastlagt i overensstemmelse med rammeaftalen om puljejob mellem de kommunale arbejdsgivere og arbejdstagere. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse, arbejdstid, overvågning af merbeskæftigelseskravet, uddannelse, introduktionsforløb, medarbejdersamtaler mv. vil herved blive fastlagt i forbindelse med drøftelser mellem arbejdsgiversiden og medarbejdersiden.

Der vil således mellem arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden kunne indgås aftaler om uddannelse og oplæring i forløbet.

AF vil endvidere i samarbejde med arbejdsgiverne forud for besættelsen af en stilling kunne finansiere og tilrettelægge et uddannelsesforløb for de enkelte ledige med henblik på opkvalificering til jobbet. Ligeledes vil der efter aftale kunne etableres uddannelsesforløb undervejs i forløbet finansieret af AF.

AF vil endvidere løbende tilbyde vejledning af den enkelte i puljejob.

Varigheden af et puljejob til en ledig aftales mellem den enkelte, institutionen/kommunen/amtet og AF, og kan være af op til 3 års varighed.

Tilbuddet om puljejob afgives som led i den individuelle handlingsplan , der udarbejdes mellem AF og den ledige.

Jobpuljeordningens anvendelse indenfor social- og sundhedsområdet

På omsorgsområdet kan jobpuljeordningen medvirke til at sikre en øget beskæftigelse og bedre kvalificeret arbejdsstyrke på hjemmehjælps- og plejehjemsområdet, fx gennem hel eller delvis sideløbende uddannelse til social- og sundhedshjælper.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en 1-årig uddannelse, der består af ca 1/3 teori og ca 2/3 praktik. Skoleundervisningen gennemføres på social- og sundhedsskolerne, der drives af amtskommunerne. Uddannelsens praktiske del gennemføres primært i kommunerne i forbindelse med bistand- pleje- og omsorgsopgaver. Uddannelsen tilrettelægges regionalt efter en uddannelsesordning, som godkendes af fællesbestyrelsen, der jvf lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser har det regionale ansvar for gennemførelsen af uddannelserne i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Fællesbestyrelsens medlemmer er udpeget af amtsrådet, kommunerne i amtsrådskredsen, de færdiguddannedes organisationer og repræsentanter for skoleledere som tilforordnede.

I vedlagte bilag er vist en uddannelsesmodel for social- og sundhedshjælperuddannelsen.

I jobpuljeordningen kan deltagerne opnå en hel eller delvis uddannelse til social- og sundhedshjælper på følgende måde, nævnt i uprioriteret rækkefølge:

a. Gennem merit for relevant beskæftigelse.

b. Gennem merit for relevant beskæftigelse samt særligt tilrettelagt elementer af social- og sundhedsuddannelsen.

c. Gennem uddannelsesaftale til social- og sundhedshjælper mellem kommunen og den deltagende jobpuljeansatte.

Da det må forventes, at flere af jobpuljepersonerne på forhånd ikke har kendskab til social- og sundhedsområdet, kan der før, eller umiddelbart efter puljejobbets iværksættelse, tilbydes jobpuljepersonen et eller eventuelt flere AMU-kurser eller andre relevante kurser for hermed at introducere arbejdsområdet.

Kommunerne kan endvidere i forbindelse med opstarten af puljejobbet foranstalte en vejledning af jobpuljepersonen enten som et egentligt introducerende vejledningsforløb på arbejdspladsen, eller ved sidemandsoplæring til det synes hensigtsmæssigt, at lade jobpuljepersonen arbejde selvstændigt.

a. Merit for relevant beskæftigelse

Personer ansat under jobpuljeordningen og beskæftiget med bistands- pleje- og omsorgsopgaver indenfor hjemmehjælp, plejehjem m.v. kan på grundlag af de praktiske erfaringer m.v. som de herigennem opnår, godskrives et vist minimum af social- og sundhedsuddannelsen. Det er den ansættende kommune, der i samarbejde med social- og sundhedsskolen tager stilling til eventuel merit. Et års job med ugentlig arbejdstid på ca 31 timer pr uge i kommunernes hjemmepleje/plejehjem med dokumenteret relevant arbejde i forhold til social- og sundhedshjælperuddannelsen kan normalt give merit for 1. praktikperiode i social- og sundhedshjælperuddannelsen svarende til ca 3 måneders afkortning af praktikuddannelsen.

b. Særligt tilrettelagt uddannelse i forbindelse med puljen

Kommunerne kan give personer i puljevilkår mulighed for uddannelse. Der kan dels være tale om almen kompetencegivende undervisning, fx AVU eller dels faglig undervisning, der svarer til l. teoridel af social- og sundhedshjælperuddannelsen. Undervisningen kan foregå indenfor såvel som udenfor den ugentlige arbejdstid på ca 31 timer. Første teoridel af social- og sundhedshjælperuddannelsen kan tilrettelægges indenfor åben uddannelse med et statsligt taxametertilskud. I det omfang der er deltagerbetaling på uddannelse, fx åben uddannelse, kan denne efter aftale også finansieres af Arbejdsformidlingen eller af den enkelte kommune.

Et års job med en ugentlig arbejdstid på ca 31 timer pr uge i kommunernes hjemmepleje/plejehjem med dokumenteret relevant arbejde i forhold til social- og sundhedshjælperuddannelsen plus ca 40 dages undervisning indeholdende 1. skoleperiode i social- og sundhedshjælperuddannelsen kan normalt give merit for 1. teoridel og 1. praktikperiode. Dette giver desuden formelt forudsætninger for at kunne søge optagelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen efter gældende optagelsesregler.

c. Social- og sundhedsuddannelser tilrettelagt indenfor jobpuljeordningen

I dette tilfælde er der tale om at kommunen og den jobpuljebeskæftigede indgår en ordinær kontrakt om uddannelse til social- og sundhedshjælper. Lønnen vil her svare til maximalt dagpenge niveau, og arbejdstiden vil være 37 timer med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Hvis det - mod forventning - skulle vise sig, at kommunerne erstatter ordinære elevpladser med puljestøttede, vil der efterfølgende ske en justering overfor kommunerne, fx i form af efterregulering af bloktilskuddet.

Ved beskæftigelse i et puljejob ud over 1 år gives der normalt ikke yderligere merit til social- og sundhedshjælperuddannelsen end nævnt under punkt a. Dette hænger blandt andet sammen med, at social- og sundhedshjælperuddannelsen er en 1-årig vekseluddannelse, hvor en skiften mellem skoleundervisning og målrettet praktikuddannelse er en forudsætning for et vellykket uddannelsesforløb. Kommunerne kan istedet som led i jobpuljeordningen give den ansatte tilbud om gennemførelse af en social- og sundhedshjælperuddannelse eventuelt efter et 1-årigt sammenhængende beskæftigelsesperiode i puljeordningen indenfor social- og sundhedsområdet.

Bilag

Eksempel på en uddannelsesmodel for social- og sundhedshjælperuddannelsen

8 uger 17 uger 6 uger 17 uger 3 uger --------------------------------------------------------------------- T I P I T II P II T III (hjemmepleje) (plejehjem) ---------------------------------------------------------------------

Versioner

1. 1997-03-06 · til 2002-02-15