Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/23@1997-03-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1256 af 19. december 1996 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og Industriministeriets bekendtgørelse nr. 884 af 22. november 1993 om administration af iværksætterklippekortet.

Indholdsfortegnelse

Afsnit

Ansøgningsfasen 1. Betingelser til personen 2. Betingelse for godkendelse af forretningsplan 3. Ansøgning om etableringsydelse Ydelsesperioden 4. Ydelsen 5. Om arbejdsløshedskassens kontrol med selvstændig virksomhed 6. Fradrag i ydelsen Ændringer i ydelsesperioden 7. Den lediges forhold 8. Virksomhedens forhold Overflytning, ophør m.v. 9. Om kassetilhørsforhold og forsikringsstatus 10. Om dagpengeret 11. Venteperiode, karantæne og begrænset dagpengeret Tilbagekaldelse af bevilling m.v. 12. Manglende grundlag for bevilling 13. Manglende grundlag for udbetaling

Ansøgningsfasen

1. Betingelser til personen

1.1. Almindelige betingelser

Ifølge § 111, stk. 1, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1256 af 19. december 1996 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats er det en betingelse for at få tilbud om etableringsydelse, at ansøgeren er et ledigt, dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. Betingelsen skal være opfyldt på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om etableringsydelse.

Kravet om, at den ledige skal være dagpengeberettiget, indebærer, at pågældende skal være berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og således befinde sig i dagpengeperioden eller aktivperioden, samt at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 11 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Ledige, som deltager i tilbud i henhold til bekendtgørelsen, vil således også opfylde kravet om at være ledig og dagpengeberettiget.

Ledighedskravet er ikke opfyldt, hvis den ledige på ansøgningstidspunktet er udelukket fra ret til dagpenge, idet pågældende er påbegyndt selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller hvis arbejdsløshedskassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed. Hvis den ledige efter ansøgningstidspunktet, men på starttidspunktet for bevillingen er udelukket fra dagpenge, opretholdes bevillingen, men der vil ikke kunne udbetales etableringsydelse, før hindringen er ophørt, jf. § 119, stk. 3.

Som undtagelse fra kravet om, at ansøgeren skal være ledig på ansøgningstidspunktet, er der i § 114, stk. 2, angivet, at Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra Arbejdsformidlingen kan godkende en ansøgning i tilfælde, hvor virksomheden er påbegyndt, inden ansøgningen er indgivet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige af grunde, som ikke kan tilregnes den ledige eller arbejdsløshedskassen.

Vedrørende de ledige, der er omfattet af en begrænset dagpengeret, se nedenfor under afsnit 3.9.

1.2. Etableringsydelse som tilbud

Arbejdsformidlingen kan give etableringsydelse som tilbud i op til 2 1/2 år både i dagpenge- og aktivperioden.

For at få tilbud om etableringsydelse skal den ledige udover at opfylde de under 1.1. nævnte betingelser have haft en samlet ledighedsperiode på 5 måneder inden for de seneste 8 måneder, jf. § 111, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Forud for afgivelse af tilbudet skal den ledige have udarbejdet en handlingsplan , jf. § 12 i bekendtgørelsen.

Arbejdsformidlingen skal ved sin konkrete vurdering af, om tilbud skal gives, tage udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 4.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte nærmere retninglinier for Arbejdsformidlingens vurdering af, om der skal gives tilbud om etableringsydelse, jf. § 111, stk. 2 i bekendtgørelsen.

Der er herved sikret Arbejdsmarkedsrådet en direkte indflydelse på anvendelsen af redskabet etableringsydelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i bekendtgørelsens § 5 og § 6, hvorefter Arbejdsmarkedsrådet kan beslutte mål og retningslinier for arbejdsmarkedsindsatsen bl.a. igennem prioritering og dimensionering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, herunder etableringsydelse, og fastsættelse af målgrupper for en tidlig fleksibel indsats.

Arbejdsmarkedsrådets prioriteringer efter § 5, målgruppeafgrænsninger efter § 6 samt retningslinier efter § 111, stk. 2 skal indgå i Arbejdsformidlingens vurdering af, om etableringsydelse kan gives som tilbud i den konkrete sag.

Arbejdsmarkedsrådet prioriteringer og retningslinier kan ikke udelukke - hverken helt eller for en bestemt periode - anvendelsen af redskabet etableringsydelse; men kan alene begrænse anvendelsen heraf.

Arbejdsmarkedsrådet kan derfor fx. ikke med bindende virkning fastsætte, at der alene kan bevilges etableringsydelse til ledige i aktivperioden.

Arbejdsmarkedsrådets retningslinier efter § 111, stk. 2 bør alene relatere sig til arbejdsmarkedspolitiske forhold.

2. Betingelser for godkendelse af forretningsplan

2.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed

Ad §§ 8 og 9 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 884 af 22. november 1993 om administration af iværksætterklippekortet.

Den ledige skal kontakte en etableringsvejleder med henblik på at få udarbejdet og drøftet en forretningsplan for den påtænkte virksomhed.

Det er Erhvervsfremme Styrelsen, der på baggrund af etableringsvejlederens indstilling afgør, om betingelserne for at få godkendt en forretningsplan er opfyldt. Nedenfor er nævnt nogle af de vigtigste betingelser for forretningsplanens godkendelse.

Der er flere betingelser for at få godkendt en forretningsplan:

- at der er tale om en nyetableret selvstændig erhvervsvirksomhed,

- at personen kan betragtes som iværksætter, og

- at virksomheden bliver den lediges hovedbeskæftigelse.

Der kan ikke godkendes forretningsplan til følgende virksomheder:

- virksomheder inden for fiskeri og traditionelt landbrug

- virksomheder, inden for områder, hvor der ikke er fri etableringsret, dvs. hvor erhvervet er reguleret ved bevillinger eller lignende, som fx. læger og apotekere

- virksomheder, der etableres i udlandet, i Grønland eller på Færøerne

- virksomheder, der etableres på baggrund af overtagelse af en virksomhed, der er ejet af nærtstående

- virksomheder, der er etableret (dvs momsregistreret) mere end 6 måneder forud for ansøgningsdatoen

- virksomheder, der alene etableres på baggrund af navneskift i eksisterende virksomheder.

Vedrørende EU's »de minimis«-regler henvises til punkt 2.6.

Der stilles ikke krav til virksomhedens ejerform. En forretningsplan vil derfor kunne godkendes til såvel personligt ejede virksomheder - herunder interessentskaber - som til virksomheder, der drives i selskabsform.

Der kan godkendes en forretningsplan for op til tre iværksættere pr. virksomhed.

2.2. Nyetableret virksomhed

Virksomheden anses for nyetableret, hvis virksomheden er etableret som hovedbeskæftigelse inden for de seneste 6 måneder forud for ansøgningsdatoen for godkendelse af forretningsplanen.

Forretningsplanen vil kunne godkendes for en virksomhed, som tidligere har været drevet som ansøgerens bibeskæftigelse, selv om momsregistrering er foretaget tidligere end 6 måneder før ansøgning om godkendelse af forretningsplan, hvis virksomheden bliver ansøgerens hovedbeskæftigelse. Overgangen fra bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse skal ske i et spring.

2.3. Allerede etableret virksomhed

Forretningsplan kan også godkendes ved overtagelse af en allerede etableret virksomhed under forudsætning af, at det er en fuldstændig overtagelse af virksomheden.

Ved fuldstændig overtagelse af en virksomhed fra andre end nærtstående gælder princippet om, at en reel ny driftsenhed skal skabes. Dette vil så godt som altid være tilfældet ved reelle overtagelser, for eksempel når en lukket eller lukningsmoden virksomhed overtages.

Overtagelse kan ske, uanset hvor gammel den overtagne virksomhed er.

Delvis overtagelse kan altid ske inden for virksomhedens første 6 måneder. Delvis overtagelse efter det tidspunkt forudsætter, at virksomhedens drift ændres væsentligt ved fornyelse/udvidelse af forretningsområdet.

2.4. Familie- og ægtefælleejet virksomhed

Forretningplan godkendes ikke ved overtagelse af virksomhed fra nærtstående. Ved nærtstående forstås bl. a. ægtefælle, registreret partner, samlever, søskende, forældre og børn. Dog kan en ægtefælle m.v. indtræde i en eksisterende virksomhed, hvis dette sker umiddelbart efter virksomhedens start, dvs. højest 1-2 måneder efter virksomhedens start. Nærtstående kan starte virksomhed sammen.

2.5. Nyt klippekort

En person, der tidligere har modtaget klippekort, kan på et senere tidspunkt få et nyt klippekort under forudsætning af, at der er tale om et nyt forretningskoncept til en ny virksomhed.

Det er videre en betingelse, at personen ikke længere driver den første virksomhed, og at Erhvervsfremme Styrelsen er orienteret herom.

2.6. EU's »de minimis«-regler

Efter de minimis-reglerne kan der ikke godkendes forretningsplan til virksomheder indenfor

- transportsektoren, bortset fra lokal transport

- landbrug og fiskeri (det primære erhverv)

- skibsbygningsindustrien

- kul- og stålindustrien

Efter samme regler kan der endvidere ikke godkendes forretningsplan til en virksomhed, der inden for en periode på 3 år forud for ansøgningstidspunktet har fået udbetalt offentlig støtte på mere end 100.000 ECU (ca. 730.000 Dkr.).

3. Ansøgning om etableringsydelse

3.1. Indgivelse af ansøgning

Proceduren ved ansøgning om etableringsydelse er reguleret i bekendtgørelsens § 113. Ifølge denne bestemmelse skal den ledige indsende et ansøgningsskema vedlagt kopi af den individuelle handlingsplan til en arbejdsløshedskasse for selvstændige.

3.2. Arbejdsløshedskassens behandling af ansøgning om etableringsydelse

Arbejdsløshedskassen skal attestere følgende på ansøgningsskemaet:

- om ansøgeren er dagpengeberettiget,

- hvornår arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningsskemaet,

- om 5/8 kravet er opfyldt på ansøgningsdatoen for etableringsydelse,

- angivelse af datoen for udløbet af ansøgerens dagpengeret.

For at få etableringsydelse skal ansøgeren være ledig og dagpengeberettiget, jf. § 11, stk. 2 og stk. 3, og § 111 i bekendtgørelsen. Ansøgeren må derfor ikke have påbegyndt den selvstændige virksomhed i et sådant omfang, at virksomhedsudøvelsen anses for hovedbeskæftigelse, således at ledighedskravet ikke er opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at der på ansøgningstidspunktet foreligger en godkendt forretningsplan og en individuel handlingsplan med tilbud om etableringsydelse, jf. § 113, stk. 1.

Som ansøgningstidspunktet anses det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget seneste ansøgning.

Hvis der ikke foreligger en individuel handlingsplan med etableringsydelse, bør arbejdsløshedskassen afvise at behandle ansøgningen.

Ansøgningen kan herefter indgives påny, når betingelserne er opfyldte.

Med hensyn til betingelsen om, at godkendt forretningsplan skal foreligge på ansøgningstidspunktet, anses det for tilstrækkeligt, at forretningsplanen på dette tidspunkt er indleveret til Erhvervsfremme Styrelsen med etableringsvejlederens indstilling om godkendelse af forretningsplanen.

Arbejdsløshedskassen skal i så fald påse, at ansøgning om etableringsydelse ikke videresendes til Arbejdsformidlingen før arbejdsløshedskassen har modtaget den godkendte forretningsplan.

3.3. Tidspunkt for påbegyndelse af selvstændig erhvervsvirksomhed

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler om optagelse af selvstændige erhvervsdrivende anses virksomheden for påbegyndt på det tidspunkt, hvor der er tale om egentlig drift af en konkret etableret virksomhed.

3.4. Dagpengeberettiget indtil påbegyndelse af selvstændig erhvervsvirksomhed

For at være dagpengeberettiget skal den ledige være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

En ledig anses for dagpengeberettiget, indtil pågældende må anses for at have påbegyndt udøvelse af virksomheden som hovedbeskæftigelse. Indgivelse af ansøgning om godkendelse af forretningsplan medfører derfor ikke i sig selv, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed.

Dagpengeretten ophører dog forud for påbegyndelsestidspunktet, hvis forberedelsesaktiviteternes art og omfang medfører, at rådighedsbetingelsen efter en konkret vurdering ikke længere er opfyldt.

3.5. 5/8 kravet, jf. bekendtgørelsens § 113, stk. 2 og 4

Arbejdsløshedskassen for selvstændige skal tillige indhente dokumentation for ledige timer hos den lediges arbejdsløshedskasse.

For et fuldtidsforsikret medlem udgør 5 måneders ledighed pr. 1. januar 1997 801 timer.

For et deltidsforsikret medlem beregnes ledighedskravet på baggrund af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der indgår i kassens seneste beregningsgrundlag. Et deltidsforsikret medlem, der forud for ledighedens indtræden gennemsnitlig har arbejdet fx. 20 timer ugentligt, skal således have været ledig med dagpengeret i:

20 timer x 4,33 uger x 5 = 433 timer

inden for de seneste 8 måneder.

Ved opgørelse af ledighedskravet medregnes timer, hvor der er udbetalt dagpenge, aktivitetsydelse eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at der kun medregnes perioder, hvor der er modtaget ydelser efter det danske forsikringssystem. Derudover medregnes perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov, perioder med orlov til uddannelse efter lov om orlov samt perioder, hvor den ledige har deltaget i tilbud efter bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats eller har modtaget godtgørelse for tab af indtægt eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Ved opgørelse af ledighed medregnes tillige perioder med deltagelse i Industriministeriets program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (»isbryderprojekter«).

De opgjorte timer/uger omregnes til måneder.

Der medregnes kun timer, hvor der er udbetalt ovennævnte ydelser inden for de seneste 8 måneder fra ansøgningstidspunktet. Ydelsesperioder forud for de sidste 8 måneder kan derfor som hovedregel ikke medregnes.

Perioder med orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, samt perioder, hvor medlemmet på grund af sygdom, barsel eller uarbejdsdygtighed har været uden arbejde, medregnes ikke . Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social bistand til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i hjemmet.

3.6. Kombinationsforsikrede medlemmer

Et kombinationsforsikret medlem, der driver selvstændig virksomhed, kan højest få udbetalt dagpenge for 22 timer ugentligt, og medlemmet vil som følge heraf ikke kunne opfylde ledighedskravet for at få ret til etableringsydelse.

For et kombinationsforsikret medlem vil retten til etableringsydelse være betinget af, at medlemmet påbegynder ny virksomhed og har været fuldt ledigt i mindst 5 måneder inden for de sidste 8 måneder.

3.7. Perioder med fravær i henhold til § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder

Ved beregning af, om en ledig opfylder 5/8 kravet, medtages ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder, hvis perioden eller en del heraf ligger i 8 måneders perioden. Ledighed forud for perioden med fravær kan medregnes i en periode, svarende til det fravær, der ligger i 8 måneders perioden.

3.8. 5/8 kravet ikke opfyldt

Hvis ledighedskravet ikke er opfyldt på ansøgningstidspunktet, kan der indgives ny ansøgning, når denne betingelse er opfyldt.

3.9. Arbejdsløshedskassens oplysning om udløbet af dagpengeretten

Arbejdsløshedskassen for selvstændige skal indhente dokumentation vedrørende §§ 53 og 55 i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. Denne dokumentation kan for eksempel bestå i lønsedler og anden arbejdsgiverdokumentation og fraværserklæringer.

For ledige, der på ansøgningstidspunktet har en begrænset dagpengeret, skal kassen påføre datoen for udløb af denne begrænsede dagpengeret. Arbejdsformidlingen vil i disse tilfælde kun bevilge ydelsen indtil udløbet af den begrænsede dagpengeret.

Hvis ansøgeren har erklæret at søge etableringsydelse til samme virksomhed, som hidtil har været drevet som bibeskæftigelse, skal kassen derimod kun påføre datoen for udløb af den almindelige dagpengeret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55. Formidlingen kan i disse tilfælde bevilge ydelsen for 21/2 år, begrænset alene af denne dato.

Det bemærkes, at kontrollen med, at den hidtidige bibeskæftigelse som forudsat ved bevillingen reelt er ændret til hovedbeskæftigelse, foretages af arbejdsløshedskassen i forbindelse med kassens almindelige kontrol med virksomheden ved udbetalinger af etableringsydelsen. Der henvises til nedenstående afsnit 4.5.

3.10. Arbejdsformidlingens bevilling af etableringsydelse

Det er Arbejdsformidlingen, der afgør, om betingelserne for at bevilge etableringsydelse er opfyldt.

Selvom den ledige har fået godkendt en forretningsplan, vil dette dog ikke være en garanti for, at etableringsydelse kan bevilges. Som eksempel herpå kan blandt andet nævnes:

- at aktiviteten ikke berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige,

- at den ledige ikke opfylder 5/8 kravet,

- at den ledige er påbegyndt selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgning om etableringsydelse,

- at Arbejdsformidlingen ud fra en behovsorienteret vurdering ikke finder grundlag for at bevilge etableringsydelse.

Arbejdsformidlingen skal påse, at følgende betingelser er opfyldt på ansøgningstidspunktet:

- at der foreligger en godkendt forretningsplan, eller at forretningsplanen er indleveret til Erhvervsfremme Styrelsen med etableringsvejlederens indstilling om godkendelse af virksomheden,

- at der foreligger en individuel handlingsplan med tilbud om etableringsydelse,

- at ansøgeren er ledig og dagpengeberettiget på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om etableringsydelse,

- om 5/8 kravet er opfyldt,

- at ansøgeren er momsregistreret, eller der foreligger anden dokumentation for, at ansøgeren driver selvstændig virksomhed.

3.11. Selvstændig erhvervsdrivende

Ved Arbejdsformidlingens vurdering af, om medlemmet vil kunne anses for at udøve selvstændig virksomhed, anvendes de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

I relation til arbejdsløshedsforsikringsloven er drift af selvstændig virksomhed kendetegnet ved, at virksomheden drives

1) ved personligt arbejde som hovedbeskæftigelse,

2) alene eller sammen med andre og

3) for egen eller ægtefællens regning og risiko.

Ved beskæftigelse i et selskab, hvori den ledige og/eller ægtefællen - eventuelt sammen med nærmeste familie - ejer aktier eller anparter, er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, når den ledige og/eller ægtefællen har en direkte eller indirekte afgørende indflydelse på selskabet. Nærmere regler herom er fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Hvis Arbejdsformidlingen er i tvivl om, hvorvidt der er tale om drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan spørgsmålet forelægges arbejdsløshedskassen.

3.12. Specielt om kunstnerisk virksomhed

Særligt vanskeligt kan det være for Arbejdsformidlingen at vurdere, om kunstnerisk erhvervsvirksomhed opfylder kravene til en selvstændig virksomhed. Arbejdsformidlingen bør derfor som hovedregel inddrage arbejdsløshedskassen i vurderingen heraf.

For så vidt angår kunstnere, vil de kunne optages i en arbejdsløshedskasse for selvstændige efter de almindelige regler herom. Hvis kassen skønner, at der et tale om en aktivitet, der ikke berettiger til optagelse i kassen, eller som på grund af sin karakter ikke kan antages at få et sådant omfang, at aktiviteten på noget tidspunkt kan blive pågældendes hovedbeskæftigelse, skal kassen udfærdige en udtalelse herom og vedlægge denne ved fremsendelsen af den påtegnede ansøgning til Arbejdsformidlingen.

Dette skyldes, at det ved kunstnerisk virksomhed er vigtigt at sikre sig, at der et tale om egentlig erhvervsudøvelse, og at erhvervsudøvelsen kan dokumenteres udadtil.

3.13. Dokumentation

Arbejdsformidlingen afgør, om der foreligger fornøden dokumentation.

For virksomheder, der skal momsregistreres, skal der fremlægges momstilmelding.

For virksomheder, der ikke kan momsregistreres, skal der på anden måde fremlægges dokumentation, herunder kan som eksempel nævnes skriftlig dokumentation i form af slutseddel eller skøde, købekontrakt, lejekontrakt, købsnota m.v. for køb, leje, leasing eller lån af fast ejendom, materialer, udstyr m.v.

Er der tale om en virksomhed, der drives som anpartsselskab, kan der efter lov om anpartsselskaber kræves fremlagt bl. a. fortegnelse over anpartshavernes navne og størrelsen af deres anparter. For såvel aktieselskaber som anpartsselskaber skal der endvidere føres en særlig fortegnelse over de aktie- eller anpartshavere, som har aktier eller anparter, som er tillagt mindst 10 % af selskabskapitalen, dog mindst kr. 100.000,-. Udskrift af denne særlige fortegnelse kan ved skriftlig henvendelse til selskabet rekvireres af enhver.

Om tidligere bibeskæftigelse henvises til afsnit 4.5.

Hvis den ledige ved indtræden i en virksomhed ikke kan blive momsregistreret som ansvarlig indehaver, kan Arbejdsformidlingen kræve en erklæring fra de øvrige indehavere om, at pågældende er indtrådt i driften af virksomheden.

Ved indtræden i ægtefællens virksomhed skal Arbejdsformidlingen dog sikre, at den ledige enten påføres virksomhedens momsregistreringsbevis eller selv bliver registreret med et momsnummer.

3.14. Bevillingens varighed

Arbejdsformidlingen kan ikke bevilge etableringsydelse udover den dato, den ledige er dagpengeberettiget, jf. §§ 55, 58, stk. 1, og § 64 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen kan således kun bevilge etableringsydelsen i forhold til det af arbejdsløshedskassen oplyste vedrørende udløbet af dagpengeretten, jf. afsnit 3.9.

Etableringsydelse kan bevilges i op til 2 1/2 år. En bevilling på mindre end 2 1/2 år kan kun begrundes i, at den lediges dagpengeret udløber forinden, eller at den ledige tidligere har modtaget etableringsydelse. Arbejdsformidlingen kan således ikke ud fra et skøn bevilge for kortere tid og så efterfølgende forlænge bevillingsperioden.

Ydelsesperioden

4. Ydelsen

4.1. Ydelsens størrelse

Det er arbejdsløshedskassen, der udbetaler etableringsydelsen.

I henhold til § 111, stk. 3, svarer etableringsydelsen til 50 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder uden hensyn til den lediges individuelle dagpengesats.

4.2. Varighed

Etableringsydelse kan i henhold til § 115 bevilges med virkning fra den dag, virksomheden er påbegyndt som hovedbeskæftigelse. I tilfælde, hvor der er meddelt dispensation efter § 114, stk. 2, kan etableringsydelse dog ikke fås før det tidspunkt, hvor ansøgning herom er indgivet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige.

Etableringsydelse kan fås så længe, den ledige driver selvstændig virksomhed, dog højest i 21/2 år, jf. § 116, stk. 1. Etableringsydelse kan kun fås indenfor det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 111, stk. 1. Som tidligere nævnt har denne betingelse betydning for ledige, der er omfattet af en begrænset dagpengeret, jf. afsnit 3.9.

4.3. Perioder, der udelukker fra udbetaling

Etableringsydelsen kan ikke udbetales i perioder, hvor den ledige er udelukket fra dagpenge, jf. § 119, stk. 3. Det gælder for eksempel perioder, hvor den ledige opholder sig i udlandet, uden at dette er et led i virksomhedens drift, eller som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse.

Etableringsydelse kan endvidere ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpengeperioden i henhold til § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. herunder perioder, hvor medlemmet på grund af sygdom, barsel eller uarbejdsdygtighed har været uden arbejde, samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtorlov, jf. § 116, stk. 2.

4.4. Forlængelse

Forlængelse af ydelsesperioden, jf. § 116, stk. 3, sker ved, at arbejdsløshedskassen påtegner den tidligere ansøgningsblanket og videresender denne til Arbejdsformidlingen, der forlænger ydelsesperioden.

4.5. Udbetaling

Kassen kan tidligst foretage udbetalingen, når virksomheden er påbegyndt og under forudsætning af, at Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen.

Kassens udbetaling er betinget af, at

- kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetalingen,

- den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,

- den ledige på tro og love har erklæret, at virksomheden fortsat drives, og dokumentationen herfor er fremsendt.

Efter § 111, stk. 4 ydes etableringsydelse inden for rammerne af EU's »de minimis«-støtteordning.

I forbindelse med anmodninger om udbetaling af etableringsydelse skal ansøger afgive erklæring om, hvorvidt der er udbetalt støtte til virksomheden efter denne ordning inden for de sidste 3 år.

5. Om arbejdsløshedskassens kontrol med selvstændig virksomhed

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale ydelsen, når medlemmet fremlægger dokumentation for, at virksomheden fortsat drives. Hvis kassen mener, at der er åbenbar tvivl om, hvorvidt der reelt drives selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal kassen foretage en nærmere vurdering.

Dokumentationen består i fremlæggelse af medlemmets momsangivelser for seneste momsperiode. For virksomheder, der ikke kan momsregistreres, fremlægges kvartalsvis medlemmets kassekladde.

Hvis etableringsydelsen er bevilget til en virksomhed, som medlemmet forud har drevet som sin bibeskæftigelse, skal kassen samtidig med den almindelige kontrol med virksomheden sikre sig, at virksomheden reelt er ændret til hovedbeskæftigelse. Denne dokumentation skal for momsregisterede virksomheder fremlægges senest efter første/anden momsangivelse efter bevillingens starttidspunkt og sammenholdes med forudgående momsangivelser.

6. Fradrag i ydelsen

Ledige, der modtager etableringsydelse, kan for tiden tjene kr. 28.400,- om året ved andet arbejde eller ved indtægter ved andet arbejde, uden at der sker nedsættelse af etableringsydelsen efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Har den ledige inden for 1 år tjent mere end kr. 28.400,- ved andet arbejde eller haft indtægter ved andet arbejde, sker nedsættelse af etableringsydelsen efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om fradrag i dagpenge for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Størrelsen af den fradragsfri indtægt reguleres med en satsreguleringsprocent, der årligt fastsættes af arbejdsministeren.

Tilskud ydet i henhold til lov om tilskud til iværksættere fratrækkes ikke i de kr. 28.400,- og medfører ikke nedsættelse af etableringsydelsen.

Ved afgørelse af, om der er tale om arbejde i virksomheden, således at beløbet ikke skal fratrækkes i beløbet på kr. 28.400,-, er aflønningsformen som hovedregel afgørende.

Udføres arbejdet som et led i den selvstændige virksomhed, og finder der momspligtig fakturering sted gennem virksomheden, f. eks. på konsulentbasis, anses arbejdet som en del af virksomheden og skal ikke fratrækkes i beløbet på kr. 28.400,-.

Når arbejdet udføres som lønmodtager, fratrækkes indtægten i beløbet på kr. 28.400,-, og der skal ske fradrag i etableringsydelsen, når beløbsgrænsen overstiges.

Ændringer i ydelsesperioden

7. Den lediges forhold

Hvis den ledige i ydelsesperioden bliver omfattet af en begrænset dagpengeret ved påbegyndelse af anden selvstændig virksomhed eller ved ansøgning om social pension, kan dette medføre, at etableringsydelsesperiodens længde afkortes, idet der ikke kan udbetales etableringsydelse ud over den periode, hvor den ledige er berettiget til dagpenge.

Når arbejdsløshedskassen får kendskab til, at den ledige bliver omfattet af en begrænset dagpengeret, der har betydning for etableringsydelsesperiodens længde , skal kassen give meddelelse herom til Arbejdsformidlingen med angivelse af udløbet af den nye dagpengeretsperiode.

Arbejdsformidlingen skal herefter give den ledige meddelelse om den nye etableringsydelsesperiode.

Hvis personen ophører med sin bibeskæftigelse, vil personen indtræde i sin oprindelige dagpengeret.

Såfremt dette får betydning for retten til etableringsydelsesperioden, skal kassen give meddelelse herom til Arbejdsformidlingen med angivelse af udløbet af den nye dagpengeretsperiode.

8. Virksomhedens forhold

Kun een virksomhed kan udgøre hovedbeskæftigelsen for en person på etableringsydelse, og kun denne ene virksomhed, til hvilken der foreligger en godkendt forretningsplan, kan danne grundlag for modtagelse af etableringsydelse.

Den godkendte forretningsplan er knyttet til den vurderede virksomhed og denne virksomheds fremtidige overlevelse. Godkendelsen kan derfor som udgangspunkt ikke overføres til en ny virksomhed. Der kan dog forekomme situationer, hvor et virksomhedsskift vil være en naturlig udvikling af den oprindelige virksomhed.

Hvis virksomheden udvides med en bibeskæftigelse, og det kan betragtes som en naturlig udvidelse af den oprindelige virksomhed, er det ikke nødvendigt, at der udarbejdes en ny forretningsplan til godkendelse af Erhvervsfremme Styrelsen. Hvis derimod den oprindelige forretningside opgives til fordel for bibeskæftigelsen, skal der udarbejdes en ny forretningsplan for den nye virksomhed, som skal godkendes af Styrelsen.

Hvis der påbegyndes anden virksomhed som bibeskæftigelse, vil forretningsplanen fortsat gælde for den etablerede virksomhed, der udgør hovedbeskæftigelsen.

Anvendte timer på bibeskæftigelsen medregnes i det beløb, som den ledige kan tjene uden fradrag i etableringsydelsen.

Påbegyndelse af bibeskæftigelse vil eventuelt kunne medføre en ændring af etableringsydelsesperiodens længde, idet perioden, hvori der kan modtages dagpenge, begrænses.

Overflytning, ophør mv.

9. Om kassetilhørsforhold og forsikringsstatus

Ved overgang til etableringsydelse og overflytning til en arbejdsløshedskasse for selvstændige vil den ledige uanset hidtidig forsikringsstatus få status som fuldtidsforsikret medlem, jf. §§ 111 og 118, hvorefter det forudsættes, at virksomheden drives som hovedbeskæftigelse.

Der kan ikke ske overflytning til anden arbejdsløshedskasse for selvstændige i etableringsydelsesperioden, der i henseende til forsikringsreglerne anses for ledighed.

Ved overflytning i forbindelse med virksomhedens ophør og ydelsesperiodens udløb, anses medlemmet fortsat for fuldtidsforsikret, og dagpengesatsen beregnes på grundlag af beregningsgrundlaget forud for etableringsydelsesperioden. Personer, der forud for etableringsydelsesperioden var deltidsforsikrede, vil modtage dagpenge efter den tidligere beregnede sats, uanset at denne måtte være begrænset af højeste dagpenge for deltidsforsikrede, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 70.

10. Om dagpengeret

Det er den lediges arbejdsløshedskasse, der træffer afgørelse om dagpengeret efter ophør med virksomhedsudøvelse.

For så vidt angår regler herfor henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 om ret til dagpenge samt til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, herunder de særlige betingelser for anerkendelse af ophør ved udtræden af selvstændig virksomhed, der fortsættes af ægtefælle eller medejere.

Etableringsydelse medregnes i perioderne i henhold til § 55, stk. 1 og 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

11. Venteperiode, karantæne og begrænset dagpengeret

Ved ophør med virksomheden under etableringsydelsesperioden eller i forbindelse med etableringsydelsesperiodens udløb er den ledige omfattet af reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 3, om, at der ikke kan udbetales dagpenge for den første uge efter ophøret.

Eventuel uafviklet karantæne skal udstås, før dagpengeudbetalingen kan påbegyndes.

Et arbejdskrav vil fortsat kunne bestå efter etableringsydelsens ophør. Arbejdskravet kan dog også være opfyldt ved andet ustøttet arbejde i ydelsesperioden.

Hvis en modtager af etableringsydelse, der efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler har en begrænset dagpengeret, bliver ledig efter ophør med etableringsydelse før dagpengerettens udløb, vil dagpengeretten være afhængig af, om pågældende ikke har opbrugt den begrænsede dagpengeret.

Tilbagekaldelse af bevilling mv.

12. Manglende grundlag for bevillingen

Arbejdsformidlingen træffer afgørelse om tilbagekaldelse af bevillingen. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af etableringsydelsen.

Som bevilgende myndighed kan Arbejdsformidlingen tilbagekalde en bevilling om etableringsydelse, jf. § 152, stk. 2 og 3.

Hvis Arbejdsformidlingen bliver opmærksom på forhold, der har betydning for bevillingen, meddeles dette til arbejdsløshedskassen, som standser udebetalingen, indtil Arbejdsformidlingen har truffet afgørelse om, hvorvidt bevillingen skal tilbagekaldes.

Hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på forhold, der har betydning for bevillingen, skal kassen standse udbetalingerne og forelægge oplysningerne for Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen tager herefter stilling til, om bevillingen skal tilbagekaldes.

Hvis en modtager af etableringsydelse har givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelsen, kan Arbejdsformidlingen tilbagekalde bevillingen fra det tidspunkt, hvor den urigtige oplysning/fortielse forelå.

Arbejdsformidlingen kan endvidere tilbagekalde en bevilling om etableringsydelse, hvis betingelserne for at modtage ydelsen er bortfaldet. Som eksempel kan nævnes manglende omsætning i virksomheden.

I denne situation bør Arbejdsformidlingen tilbagekalde bevillingen fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er til stede, hvilket typisk er det tidspunkt, hvor kassen har standset udbetalingen af ydelsen.

I tilfælde, hvor en modtager af ydelsen har udvist svig, bør Arbejdsformidlingen derimod tilbagekalde bevillingen fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at modtage ydelsen beviseligt er bortfaldet.

13. Manglende grundlag for udbetaling

En ledig, der modtager etableringsydelse, har pligt til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der kan være af betydning for retten til ydelsen.

Som udbetalende myndighed er det arbejdsløshedskassen, som kan standse udbetalingen af etableringsydelsen og arbejdsløshedskassen, som træffer afgørelse om tilbagebetaling af etableringsydelse samt eventuelt træffer afgørelse om sanktion, jf. kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I tilfælde, hvor Arbejdsformidlingen tilbagekalder en bevilling om etableringsydelse, skal arbejdsløshedskassen i forlængelse heraf vurdere, om forholdet giver grundlag for tilbagebetaling af etableringsydelsen.

Hvis en fejludbetaling skyldes forhold vedrørende udbetalingserklæringen, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse vedrørende tilbagebetalingen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis arbejdsløshedskassen finder, at fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold, og medlemmet skal slettes for svig, skal arbejdsløshedskassen meddele dette til Arbejdsformidlingen.

Vejledning nr. 74 af 24. april 1996 ophæves hermed.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Direktoratet for

Underskrift 1

Arbejdsløshedsforsikringen, den 6. marts 1997 Torben Jørgensen AMS Thomas Christiansen D.f.A.

Versioner

1. 1997-03-06 · til 1998-03-02