Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/33@1997-03-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

1. Ordningens formål 2. Målgruppe 3. Ret og pligt Efter 18 måneders uddannelse er gennemført Ophør af ret og pligt 4. Dagpengeretten Før ret og pligt er indtrådt Efter ret og pligt er indtrådt Genindtræden i dagpengeretten efter de almindelige regler 5. Uddannelsernes prioritering 6. Forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen Befordringsgodtgørelse Kost og logi Bevilling af uddannelsesgodtgørelse 7. Opgørelse af uddannelsesperioden 8. Afbrydelse af uddannelse Ferie Afbrydelse af uddannelse efter aftale med Arbejdsformidlingen Ophør i tilbud Afslag på tilbud Klage over tilbud 9. Uddannelsesplanen Individuel uddannelsesplan Krav til uddannelsesplanen 10. Jobtræning Betingelser Vilkår 11. Tidspunkt for påbegyndelse og afgivelse af tilbud 12. Ret og pligt i forhold til minimumsrettigheder og overgang til aktivperioden 13. Ret og pligt i forhold til tilbud afgivet før retten og pligtens indtræden Etableringsydelse Tidlig fleksibel indsats 14. Ret og pligt i forhold til ordinær deltidsbeskæftigelse 15. Ret og pligt i forhold til orlov og EU-jobsøgning Uddannelsesorlov Børnepasningsorlov EU-jobsøgning 16. Rådighedsforpligtelsen under uddannelse 17. Afmeldeprocedurer 18. De regionale arbejdsmarkedsråds rolle 19. Vejledningsindsatsen 20. Løbende indberetninger Arbejdsløshedskassernes indberetning og Arbejdsformidlingens opfølgning Opgørelse af ledighed

Vejledning om ret og pligt til uddannelse for unge under 25 år

Vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1256 af 19. december 1996 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats om administration af rettigheder og tilbud til unge ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse jf. kapitel 15a.

1. Ordningens formål

Med henblik på at styrke den aktive arbejdsmarkedsindsats, herunder forbedre uddannelsesmulighederne for unge, er der fastsat regler for en særlig og fremrykket indsats over for dagpengeberettigede ledige under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Denne vejledning uddyber Arbejdsformidlingens, de regionale arbejdsmarkedsråds og arbejdsløshedskassernes opgaver, tilbuddene til de unge samt de rettigheder og pligter, som unge ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har i henhold til bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

2. Målgruppe (§ 139a, stk.1)

Reglerne omfatter unge, der opfylder følgende betingelser:

1) er under 25 år,

2) er medlem af en arbejdsløshedskasse og dagpengeberettigede,

3) er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på minimum 18 måneder og

4) har været ledige i 6 måneder inden for de seneste 9 måneder

Aldersbetingelsen skal være opfyldt på tidspunktet for retten og pligtens indtræden. Hvis den unge fylder 25 år efter rettens og pligtens indtræden, er den unge fortsat omfattet af retten og pligten til tilbud, uanset om tilbuddet er påbegyndt.

Eksempel: En ung ledig under 25 år, der er omfattet af retten og pligten til uddannelse, påbegynder et uddannelsestilbud, men holder op efter 3 måneder, fordi pågældende får ordinær beskæftigelse. Denne varer i 4 måneder (hvilket ikke er nok til at kunne påbegynde en ny dagpengeperiode). Ved ophør med den ordinære beskæftigelse, genindtræder pligten straks for den unge - der skal altså ikke påny gå 6 måneder. I denne situation skal arbejdsløshedskassen ikke indberette den unge påny, og Arbejdsformidlingen skal således selv sørge for at »holde snor« i den unge. De 3 måneders uddannelse, den unge allerede har deltaget i, trækker fra i uddannelsesretten/-pligten, hvilket vil sige, der er 15 måneders uddannelse tilbage. Dette forløb kan gentage sig flere gange, indtil pligten om 18 måneders uddannelse er opfyldt, uanset om den unge efterfølgende er fyldt 25 år.

Det er arbejdsløshedskassen, der undersøger, om den unge har en erhvervskompetencegivende uddannelse (det vil sige en uddannelse, der giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendbetingelser), samt indberetter de unge med den forudsatte ledighed til Arbejdsformidlingen. Indberetning sker efter 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder, og når retten og pligten er indtrådt efter 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede er omfattet af reglerne om pligt til 18 måneders uddannelse.

3. Ret og pligt (§ 139a, stk. 1 og stk. 2)

Unge i målgruppen har ret og pligt til uddannelse på fuld tid i mindst 18 måneder. Betingelsen om fuld tid er opfyldt, hvis

1) der er mindst 20 timers undervisning/uddannelse om ugen eller

2) undervisningen er normeret som heltidsundervisning eller

3) undervisningen er godkendt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om Statens Uddannelsesstøtte.

Det samlede forløb skal vare mindst 18 måneder. Hvis den unge for eksempel går på et kursus af en kortere varighed end 18 måneder, skal der fyldes op med anden uddannelse, så det samlede uddannelsesforløb bliver mindst 18 måneder.

Retten og pligten er en minimumsret- og pligt for den ledige. Det betyder, at Arbejdsformidlingen ikke har pligt til at give tilbud af en længere varighed end 18 måneder. Da det overordnede formål imidlertid er, at unge skal gennemføre en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, vil uddannelsesforløbet kunne have en længere varighed end 18 måneder.

Efter 18 måneders uddannelse er gennemført

Efter gennemførelse af 18-måneders perioden, er den unge ikke længere omfattet af de særlige regler om ungeindsatsen. Hvis den unge for eksempel påbegynder en længerevarende uddannelse og afbryder uddannelsen efter 18 måneder, er pligten opfyldt, selv om uddannelsen ikke er afsluttet med et eksamensbevis. Den unge vil således have ret til normal ydelse ved deltagelse i en AMU-uddannelse. Derimod vil gennemførelsen af 18-måneders perioden ikke have nogen betydning for uddannelsesgodtgørelsens størrelse, medmindre den unge er fyldt 25 år, idet der i forvejen gælder en regel om, at uddannelsesgodtgørelse til alle unge under 25 år svarer til halvdelen af dagpengenes højeste beløb, jf. § 97, stk. 2.

Selv om den unge har gennemført 18 måneders uddannelse kan det dog få konsekvenser for den unge at ophøre med uddannelsen, da reglerne om ophør i »almindelige« tilbud så finder anvendelse - se afsnittet om ophør i tilbud.

Ophør af ret og pligt

Der er to måder, hvorpå en ung kan ophøre med at være omfattet af ret og pligt til uddannelse:

a) At gennemføre et uddannelses- eller jobtræningsforløb på 18 måneder eller

b) At opfylde et beskæftigelseskrav på mindst 6 måneders (fuldtidsforsikrede) eller 4 måneders (deltidsforsikrede) ordinær beskæftigelse inden for 9 måneder og være fyldt 25 år, inden retten og pligten indtræder påny.

Eksempel: En ung, der er omfattet af målgruppen, bliver omfattet af ret og pligt og påbegynder herefter et uddannelsesforløb. Efter 4 måneders forløb ophører den unge i uddannelsen for at påbegynde ustøttet arbejde. Den unge har herefter fuldtidsarbejde i 8 måneder og bliver så ledig. Den unge opfylder hermed det særlige arbejdskrav, der bringer den unge ud af ret- og pligtsituationen og får herefter dagpenge efter de almindelige regler. Imidlertid opnår den unge, der stadig er under 25 år, igen 6 måneders ledighed inden for 9 måneder og bliver således påny omfattet af ret og pligt. De 4 måneders uddannelse der ligger forud for de 8 måneders beskæftigelse skal herefter modregnes i den genindtrådte ret og pligt, således at der nu kun er ret og pligt til 14 måneders uddannelse.

4. Dagpengeretten

Før ret og pligt er indtrådt

En ung under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har ret til dagpenge efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven, indtil den unge opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

Efter ret og pligt er indtrådt

Når den unge har 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, bortfalder retten til dagpenge efter de almindelige regler. Dette gælder også, selv om den unge er påbegyndt en ny dagpengeperiode inden for den periode, hvor ledighedskravet er opfyldt ( se illustrationen som eksempel ):

Den unge vil dog kunne få dagpenge (individuel sats) fra det tidspunkt, hvor den unge har opnået 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, og til det tidspunkt, hvor den unge påbegynder eller afslår et tilbud efter kapitel 15 a. Det er en forudsætning, at den unge opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder betingelserne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Endvidere kan en ung, der befinder sig i »venteposition« mellem to tilbud eller har afbrudt et tilbud, få dagpenge, indtil den unge påbegynder eller afslår et efterfølgende tilbud efter kapitel 15 a. Hvis det forudgående tilbud var uddannelse, svarer dagpengene til halvdelen af dagpengenes højeste beløb. Hvis tilbuddet var jobtræning, svarer dagpengene til individuel sats. Dette betyder for eksempel, at en ung, der påbegynder ordinært arbejde, kan få dagpenge i tilfælde af ophør i arbejdet, indtil et efterfølgende tilbud påbegyndes eller afslås.

I tilfælde, hvor den unge har afbrudt tilbuddet uden gyldig grund, kan dagpenge dog først udbetales efter, at en eventuel sanktion eller et eventuelt arbejdskrav efter bekendtgørelsen om rådighed og selvforskyldt ledighed er udstået/opfyldt.

Genindtræden i dagpengeretten efter de almindelige regler

Den unge får igen ret til dagpenge efter de almindelige regler, når den unge

a) har gennemført et tilbud af 18 måneders varighed efter kap. 15a, eller

b) har haft ordinær beskæftigelse i sammenlagt 6 måneder (fuldtidsforsikrede) eller 4 måneder (deltidsforsikrede) inden for de seneste 9 måneder efter, at ret og pligt til tilbud indtrådte.

En ung, der har gennemført et 18-måneders tilbud uden at have opnået ret til en ny dagpengeperiode, vil overgå til aktivperioden, når retten til ydelser i dagpengeperioden er opbrugt.

En ung, der har gennemført et tilbud efter kap. 15a, vil ikke på ny blive omfattet af ret og pligt til tilbud, selv om den unge efterfølgende igen opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

En ung, der ikke har gennemført et 18-måneders tilbud, og som på ny har opnået dagpengeret på baggrund af 6 måneders (fuldtidsforsikrede) eller 4 måneders (deltidsforsikrede) beskæftigelse inden for de seneste 9 måneder, vil igen blive omfattet af ret og pligt til et tilbud efter kap. 15a, hvis den unge efterfølgende på ny opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder og fortsat er under 25 år. Den unge skal i så fald indberettes af arbejdsløshedskassen på ny.

5. Uddannelsernes prioritering (§ 139a, stk. 3)

Uddannelsestilbuddene til de unge er fastlagt i en prioriteret rækkefølge i overensstemmelse med ungeindsatsens hovedformål, at så mange unge som muligt skal gennemføre en ordinær uddannelse. Prioriteringen er følgende:

1. Ordinære ungdomsuddannelser , for eksempel:

erhvervsuddannelser

landbrugsuddannelser

social- og sundhedsuddannelser

erhvervsgymnasiale uddannelser

(HHX og HTX)

alment gymnasiale uddannelser (HF og student)

den fri ungdomsuddannelse (FUU)

erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

Retten og pligten kan endvidere opfyldes ved deltagelse i videregående uddannelser.

2. Særligt tilrettelagte 18 måneders uddannelsesforløb på erhvervsskoler og AMU.

3. Andre uddannelser eller forløb, for eksempel:

produktionsskoler

EI-forløb (erhvervsintroducerende for- løb)

VUC (almen voksenuddannelse og HF- enkeltfag)

daghøjskoler

højskoler

AMU-forløb, der ikke er omfattet af nr. 2 oven for.

6. Forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen (§ 139a, stk. 4)

Indkomsten under uddannelsen afhænger af uddannelsesvalget. Forsørgelsesgrundlaget er følgende ved de tre kategorier af uddannelser:

- Ordinære og videregående uddannelser: Elevløn, SU, skoleydelse.

- Særligt tilrettelagte forløb: Uddannelsesgodtgørelse, kursusgodtgørelse.

- Andre uddannelser og forløb: Uddannelsesgodtgørelse, kursusgodtgørelse, SU, elevstøtte.

Hvis almen voksenuddannelse og HF-enkeltfag på VUC eller HF-kursus bliver taget på fuld tid, modtager den unge SU. Hvis der indgår fag fra en af de to uddannelser som et element i et særligt tilrettelagt forløb i den unges uddannelsesplan, modtager den unge halv uddannelsesgodtgørelse, jf. § 97, stk. 2.

Uddannelsesgodtgørelse og kursusgodtgørelse til unge i målgruppen svarer til halvdelen af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Befordringsgodtgørelse

Hvis den unge bevilges uddannelsesgodtgørelse er der ret til befordringsgodtgørelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt jf. § 139e, stk. 6. Hvis den unge bevilges kursusgodtgørelse, er der ret til befordringsgodtgørelse efter Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 28. juni 1996 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1119 af 13. december 1996 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Kost og logi

I forbindelse med tilbud om uddannelse kan Arbejdsformidlingen yde tilskud til kost og logi, hvis udgiften hertil indgår i kursusprisen. Herudover kan Arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering yde tilskud til kost og logi, hvis den unges samlede daglige transporttid mellem bopæl og uddannelsessted er på mere end 4 timer, eller det af andre grunde er nødvendigt, at den unge er indkvarteret uden for sin bopæl, jf. § 89, stk. 4.

Bevilling af uddannelsesgodtgørelse

Ved bevilling af uddannelsesgodtgørelse, finder aktivbekendtgørelsens kapitel 10 om uddannelse anvendelse. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse være opmærksom på, at unge under 25 år ikke kan få uddannelsesgodtgørelse, hvis uddannelsen er SU-berettiget, medmindre den unge har opbrugt retten til SU, jf. § 91, stk. 3. Det er en betingelse for at bevilge uddannelsesgodtgørelse enten, at uddannelsen er omfattet af »positivlisten«, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 981 af 21. november 1996 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse eller at Arbejdsformidlingen ud fra et konkret skøn dispenserer herfra, jf. samme bekendtgørelsens § 4.

Hvis den unge ønsker en ikke-SU-berettiget uddannelse, hvortil der er knyttet løn, kan Arbejdsformidlingen bevilge supplerende uddannelsesgodtgørelse efter § 97, stk. 4. Ved vurderingen af, om sådan uddannelsesgodtgørelse skal bevilges, finder den sædvanlige vurdering efter § 89, stk. 1 anvendelse. Uddannelsesgodtgørelsen skal bevilges, før uddannelsen påbegyndes, også selv om det først bliver aktuelt at supplere elevlønnen, når den unge fylder 25 år, og dermed kommer op på fuld uddannelsesgodtgørelse.

Hvis den unge bevilges uddannelsesgodtgørelse og undervejs i forløbet fylder 25 år, overgår den ledige til uddannelsesgodtgørelse svarende til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til, jf. § 97, stk. 2 og 3. Hvis den unge modtager kursusgodtgørelse og undervejs i forløbet fylder 25 år, overgår den unge til normal sats svarende til højeste dagpengebeløb.

Unge forsørgere, der får halv uddannelsesgodtgørelse eller halv kursusgodtgørelse og har hjemmeboende børn, kan søge om supplerende kontanthjælp hos deres bopælskommune.

7. Opgørelse af uddannelsesperioden (§ 139a, stk. 5 og § 139b og c)

Ved beregning af 18-måneders perioden medregnes udover den teoretiske del:

* Eventuelle vejledningsforløb i tilknytning til og som introduktion til uddannelsen, og som påbegyndes efter retten og pligtens indtræden

* Eventuelle praktikperioder som led i uddannelsen

* Eventuel tidligere uddannelse i henhold til retten og pligten til 18 måneders uddannelse

* Selvfunden ordinær uddannelse, der ligger forud for retten og pligtens indtræden, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

1. Uddannelsen er påbegyndt den 4. oktober 1995 eller senere,

2. Uddannelsen er påbegyndt i en medlemsperiode,

3. Uddannelsen er afsluttet/afbrudt umiddelbart forud for den nuværende ledighedsperiode og

4. Den ledige har modtaget SU, elevløn eller skoleydelse under uddannelsen eller selv har finansieret uddannelsen uden modtagelse af offentlige ydelser.

Rene afklaringsforløb med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan forudsættes at ligge forud for retten og pligtens indtræden og tæller således ikke med som opfyldelse af pligten til 18 måneders uddannelse. Den unge skal under sådanne forløb ikke afmeldes Arbejdsformidlingen, da den unge i denne periode står til rådighed for formidlet arbejde.

Den særlige modregningsadgang i § 139b er indsat for at tilgodese unge, der af sig selv påbegynder en uddannelse før rettens og pligtens indtræden. Uden denne modregningsadgang ville en sådan uddannelse ikke kunne medregnes i de 18 måneder, og den unge skulle ved rettens og pligtens indtræden påny have et tilbud om uddannelse, medmindre den selvfundne uddannelse var erhvervskompetencegivende og herved bragte den unge ud af målgruppen.

Betingelsen om, at uddannelsen skal være afsluttet eller afbrudt umiddelbart forud for den nuværende ledighedsperiode, er indsat for at opfylde et aktualitetskrav, således at deltagelse i en uddannelse, der ligger tilbage i tid, ikke kan godskrives i uddannelsespligten. Konsekvensen heraf er, at en ledig, der afbryder en selvfunden uddannelse for at påbegynde ordinært arbejde, ikke vil kunne anvende uddannelsen til opfyldelse af pligten til 18 måneders uddannelse. Dette gælder, uanset om beskæftigelsen er af kortere varighed.

Den særlige modregningsadgang i § 139b gælder kun ordinære uddannelser. Er betingelserne i bestemmelsen opfyldt, kan uddannelsen medregnes fra starten.

For så vidt angår ikke-ordinære uddannelser - for eksempel særligt tilrettelagte 18-måneders uddannelsesforløb - medregnes disse først i 18-måneders perioden fra rettens og pligtens indtræden.

Eksempel: En ung påbegynder et særligt tilrettelagt 18-måneders uddannelsesforløb på AMU efter 5 måneders ledighed. Indtil rettens og pligtens indtræden (6 måneders ledighed) kan den unge oppebære fuld kursusgodtgørelse. Herefter overgår den unge til den halve sats. Til gengæld kan den første måneds uddannelse ikke medregnes i 18-måneders perioden.

Ved beregning af 18-måneders perioden medregnes endvidere:

* Sædvanlige ferieperioder - uanset arten af ydelse under ferien og uanset opsparet feriegodtgørelse

* Sygdom.

Ved beregning af 18-måneders perioden medregnes ikke :

* Perioder med orlov til børnepasning

* Perioder, hvor den unge på grund af barsel ikke har deltaget i undervisningen

* Perioder med støtte efter bistandsloven til pasning af handicappet barn samt nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

8. Afbrydelse af uddannelse

Uddannelsesstederne har pligt til løbende at kontrollere, om deltagere, der modtager uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse, aktivt følger uddannelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal uddannelsesstedet underrette Arbejdsformidlingen herom. Arbejdsformidlingen skal herefter straks underrette deltagerens arbejdsløshedskasse om den manglende studieaktivitet.

Reglerne herom findes i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 13. marts 1996 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april 1996.

Ferie

Unge, der modtager uddannelsesgodtgørelse, kan bevare uddannelsesgodtgørelsen under uddannelsesstedets ferielukning, jf. § 100, stk. 1. I sådanne perioder kan den unge dog i stedet vælge at holde ferie med optjent feriegodtgørelse eller feriedagpenge, jf. § 7, stk. 5 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om feriedagpenge.

Hvis den unge holder ferie uden for uddannelsesstedets ferielukning, skal uddannelsesstedet give meddelelse til Arbejdsformidlingen, der skal underrette den unges arbejdsløshedskasse. Arbejdsformidlingen skal herefter vurdere, om bevillingen af uddannelsesgodtgørelse skal tilbagekaldes, og arbejdsløshedskassen skal vurdere, om udbetalingen skal standses.

Reglerne herom findes i bekendtgørelse nr. 135 af 13. marts 1996 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v.

Afbrydelse af uddannelse efter aftale med Arbejdsformidlingen

Hvis det viser sig, at den unge ikke kan gennemføre uddannelsen, for eksempel fordi den er »for let« eller »for svær«, kan den unge efter aftale med Arbejdsformidlingen afbryde uddannelsen på betingelse af, at der foreligger en forudgående aftale med Arbejdsformidlingen og en revideret uddannelsesplan , før uddannelsen afbrydes. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal arbejdsløshedskassen ikke have underretning om afbrydelsen af uddannelsen.

Hvis den unge gennemgår et vejledningsforløb eller lignende af kortere varighed - f.eks. nogle uger - der tæller med som uddannelse, og den unge derefter påbegynder et særligt tilrettelagt 18-måneders uddannelsesforløb, kan der opstå situationer, hvor 18-måneders forløbet først slutter, efter retten og pligten er ophørt. Da pligten ophører efter 18 måneders uddannelse, men forløbet endnu ikke er slut, vil et ophør efter 18 måneder som udgangspunkt blive betragtet som ophør i tilbud efter de almindelige regler, hvilket vil sige, at Arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen, der træffer afgørelse om eventuelle dagpengemæssige konsekvenser for den unge.

Hvis den unge i sådanne situationer henvender sig på Arbejdsformidlingen med ønske om at ophøre i tilbuddet, fordi pligten til 18 måneders uddannelse er opfyldt, bør Arbejdsformidlingen foretage en konkret vurdering af, om et andet tilbud vil være mere relevant. Hvis dette er tilfældet, skal uddannelsesplanen revideres, og der skal ikke ske underretning af arbejdsløshedskassen.

Ophør i tilbud

Hvis uddannelsen afbrydes uden en forudgående aftale herom med Arbejdsformidlingen, skal Arbejdsformidlingen underrette medlemmets arbejdsløshedskasse om afbrydelsen, som da kan få dagpengemæssige konsekvenser.

Ophører en ledig med et tilbud uden en gyldig grund, er pågældende selvforskyldt ledig og pålægges derfor 5 ugers effektiv karantæne. Bliver den ledige selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister den pågældende retten til dagpenge. I dette tilfælde kan den ledige først få dagpenge igen, når den ledige inden for en periode på 10 uger har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timers ustøttet arbejde (deltidsforsikrede).

Der henvises i øvrigt til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Afslag på tilbud

Afslag på tilbud uden en »gyldig« grund medfører, at dagpengeretten bortfalder. Den unge kan i dette tilfælde først få dagpenge igen, når den unge har haft arbejde af en varighed, der for fuldtidsforsikrede svarer til 52 ugers fuldtidsarbejde og for deltidsforsikrede 34 ugers fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år (hvis afslaget ligger før 1. januar 1997 er beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede dog henholdsvis 26 og 17 ugers fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år).

Der henvises i øvrigt til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Klage over tilbud

Hvis den unge ønsker at klage over Arbejdsformidlingens tilbud, skal klage indgives til Arbejdsmarkedsrådet inden 2 uger. Arbejdsmarkedsrådet skal træffe afgørelse i sagen inden 2 uger fra klagens modtagelse, jf. § 157, stk. 2.

Klagen har opsættende virkning på iværksættelse af tilbuddet.

9. Uddannelsesplanen ( § 139e )

Individuel uddannelsesplan (IUP)

Forud for afgivelse af tilbud om uddannelse skal der udarbejdes en individuel uddannelsesplan, der træder i stedet for en individuel handlingsplan:

Unge, der påbegynder ordinære ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser , skal ikke have udarbejdet en uddannelseplan.

Unge, der ønsker at påbegynde et særligt tilrettelagt 18-måneders forløb , skal have udarbejdet en uddannelsesplan. De enkelte moduler i uddannelsen behøver ikke være konkretiseret i uddannelsesplanen. Arbejdsformidlingen skal godkende uddannelsen, dog skal den unges ønsker normalt følges, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, idet disse forløb generelt vurderes at være arbejdsmarkedspolitisk relevante.

Unge, der ønsker at påbegynde andre uddannelser eller forløb , skal have udarbejdet en uddannelsesplan. Her vil Arbejdsformidlingen i højere grad skulle vurdere arbejdsmarkedets behov, hvilket kan betyde, at den unges ønsker ikke kan imødekommes.

Krav til uddannelsesplanen

Uddannelsesplanen følger det samme koncept som handlingsplanen, hvilket vil sige, at uddannelsesplanen:

- udarbejdes med udgangspunkt i den unges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov

- skal underskrives af begge parter

- kan indeholde aktiviteter, som fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet

- skal indeholde oplysninger om den unges uddannelsesmål, eventuelt beskæftigelsesmål, aftalte tilbud m.v.

- skal revideres, hvis den unge skal have et tilbud, som ikke indgår heri.

Hvis den unge ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en uddannelsesplan, eller den unge ikke overholder uddannelsesplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den unges arbejdsløshedskasse herom.

10. Jobtræning (§ 139g-i)

Betingelser

Den unge kan i stedet for uddannelse vælge jobtræning, hvis den unge i medlemsperioden har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, deltidsforsikrede dog mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder. Forud for afgivelse af tilbud om jobtræning, udarbejdes en individuel handlingsplan.

Den beskæftigelse, der kan medregnes til 16- eller 24-månederskravet, svarer til den beskæftigelse, der kan medregnes til opnåelse af dagpengeret. Således kan for eksempel medregnes ustøttet lønarbejde, aftjent værnepligt og lønnet praktik i forbindelse med uddannelse. Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Tilbud om jobtræning gives på grundlag af en erklæring til Arbejdsformidlingen fra den ledige om forudgående beskæftigelse. Hvis Arbejdsformidlingen har grund til at betvivle oplysningerne, kan Arbejdsformidlingen kræve dokumentation for beskæftigelsen, for eksempel i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i AF-MATCH og den unges oplysninger.

Tilbud om jobtræning gives på op til fuld tid for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede og kan udelukkende gives hos offentlige arbejdsgivere. Tilbuddet kan gives i op til 18 måneder. Hvis jobtræningsperioden er af kortere varighed end 18 måneder, skal der gives supplerende tilbud om uddannelse, således at det samlede forløb bliver på 18 måneder.

Vilkår

Der gælder særlige vilkår ved tilbud om jobtræning til unge:

* Indkomstgaranti. Der er ret til en samlet indtægt, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. arbejdsløshedsforsikringsloven § 52d.

* Indkomstloft på dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. § 139g, stk. 2.

* Lønnen pr. arbejdstime kan maksimalt udgøre kr. 85,10 (oktober 1996), jf. § 139g, stk. 5 jf. § 48, stk. 2.

* Arbejdstiden fastsættes under hensyn til indkomstloftet og timelønnen, jf. § 139g, stk. 3 og 4.

* Hvis den ugentlige arbejdstid bliver mindre end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede, kan der gives supplerende tilbud.

* Hvis den ugentlige arbejdstid sammenlagt med eventuel ordinær beskæftigelse overstiger fuld tid (sædvanligvis 37 timer), nedsættes omfanget af tilbuddet. Nedsættelse sker ved, at den unges ydelse i tilbuddet efter § 139g, stk. 2 nedsættes med et beløb svarende til dagpengene for det antal timer, den ledige har ordinær beskæftigelse, og arbejdstiden nedsættes under hensyn hertil, jf. § 139g, stk. 3.

Der er forbud mod jobtræning hos samme arbejdsgiver, hvor den ledige samtidig har ordinær beskæftigelse.

11. Tidspunkt for påbegyndelse og afgivelse af tilbud (§ 139k)

Tilbud skal påbegyndes samtidigt med retten og pligtens indtræden. Hvis dette ikke er muligt, skal tilbud påbegyndes senest 5 uger efter retten og pligtens indtræden. Denne »elastik« tager højde for, at der kan gå en vis tid, fra retten og pligten er indtrådt, til den valgte uddannelse kan påbegyndes, fordi optag på uddannelsesinstitutionerne ikke er muligt, hvis Arbejdsformidlingen samtidigt skal tilgodese den unges valgfrihed.

Hvis den valgte uddannelse først kan påbegyndes senere end 5 uger fra retten og pligtens indtræden, skal Arbejdsformidlingen tilvejebringe et andet uddannelsestilbud, som den unge har pligt til at følge, indtil den valgte uddannelse kan påbegyndes. Der skal i disse tilfælde udarbejdes en individuel uddannelsesplan. Et eventuelt »ventetilbud« skal så vidt muligt forberede den unge til den valgte uddannelse.

12. Ret og pligt i forhold til minimumsrettigheder og overgang til aktivperioden (§ 139l)

Tilbud efter kapitel 15a går forud for minimumsretten i dagpengeperioden i henhold til § 130 samt rettigheder og tilbud i aktivperioden, jf. kap. 16.

En ung ledig, der bliver omfattet af kap. 15a, kan således ikke gøre sin ret til et rimeligt forløb gældende, før retten og pligten efter kap. 15a er opfyldt - altså efter gennemførelse af et 18-måneders uddannelses- eller jobtræningsforløb.

Ligeledes vil en ung ledig, der påbegynder et uddannelsestilbud på 18 måneder, som afsluttes i aktivperioden, først blive omfattet af indkomstgaranti og muligheden for andre tilbud, når uddannelsestilbuddet er afsluttet.

13. Ret og pligt i forhold til tilbud afgivet før retten og pligtens indtræden

Unge ledige, der inden den 1. januar 1996 har påbegyndt eller har fået afgivet et konkret tilbud kan gennemføre aktiviteten efter de hidtidige regler, hvis tilbuddet er påbegyndt senest den 1. marts 1996. Disse unge omfattes af retten og pligten til 18 måneders uddannelse, når de har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder efter tilbuddets afslutning.

Tilbud, der afgives efter 1. januar 1996 tæller med i opgørelsen af de 6 måneders ledighed. En ung, der er i gang med et tilbud afgivet efter 1. januar 1996 kan derfor blive omfattet af retten og pligten, mens den pågældende er i gang med tilbuddet. Hvis dette sker, vil den unge skulle ophøre i tilbuddet og gå i gang med uddannelse.

Etableringsydelse

Retten og pligten til uddannelse går forud for rettigheder og tilbud i dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 32c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det vil sige, hvis en ung har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder, skal den unge have et tilbud om uddannelse - uanset om den unge starter på etableringsydelse efter 5 måneders ledighed.

Efter § 125 i aktivbekendtgørelsen medregnes ved opgørelse af ledighed blandt andet perioder med tilbud efter aktivbekendtgørelsen. Dette indebærer, at en ung, som starter på et tilbud om etableringsydelse efter 5 måneders ledighed, kan modtage denne ydelse i 1 måned. Herefter skal etableringsydelsesperioden afbrydes, og den unge skal starte på et tilbud om uddannelse (eller jobtræning).

Hvis en ung søger om etableringsydelse efter 5 måneders ledighed, bør Arbejdsformidlingen således vurdere, om et tilbud om etableringssydelse i 1 måned er egnet til at forbedre den lediges muligheder på arbejdsmarkedet. Hvis Arbejdsformidlingen afslår ansøgning om etableringsydelse på dette grundlag, skal eventuel klage over afslaget indbringes for Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 157, stk. 1 i aktivbekendtgørelsen.

Arbejdsformidlingen har mulighed for at tage højde for ovenstående, når den unge er indberettet af a-kassen efter 4 måneders ledighed inden for 7 måneder. Arbejdsformidlingen bør imidlertid være opmærksom på, at også unge, der ikke er indberettet af a-kassen endnu, og som ønsker tilbud om etableringsydelse i en individuel handlingsplan, kan være omfattet af målgruppen og senere få ret og pligt til et 18-måneders forløb.

Tidlig fleksibel indsats

En tidlig fleksibel indsats iværksat efter § 6 viger for ret og pligt til uddannelse. Hvis tilbud er i gang, skal dette afbrydes, og et 18-måneders uddannelsesforløb skal påbegyndes.

Hvis det igangværende tilbud er uddannelse, og Arbejdsformidlingen vurderer, at tilbuddet fortsat er relevant, kan tilbuddet dog fortsættes og indgå i retten og pligten til 18 måneders uddannelse for så vidt angår den del af tilbuddet, der ligger efter tidspunktet for retten og pligtens indtræden. Der skal i så fald udarbejdes en uddannelsesplan, hvori tilbuddet indgår, medmindre der er tale om en ordinær uddannelse.

14. Ret og pligt i forhold til ordinær deltidsbeskæftigelse

Unge, der bliver indberettet af arbejdsløshedskassen til Arbejdsformidlingen med 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder og arbejder på deltid og modtager supplerende dagpenge, er også omfattet af retten og pligten til uddannelse. Hvis de når op på 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, ophører dagpengeretten og dermed også retten til supplerende dagpenge. Dog bevares dagpengeretten og retten til supplerende dagpenge, indtil den unge afslår eller påbegynder et tilbud.

Hvis en ung med deltidsbeskæftigelse vælger at få tilbud om jobtræning, jf. § 139g, og den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse og jobtræning tilsammen kommer til at overstige fuld tid (sædvanligvis 37 timer), skal omfanget af jobtræningstilbuddet nedsættes, jf. § 139h, stk. 1. Nedsættelsen sker ved, at den unges ydelse i tilbuddet efter § 139g, stk. 2 nedsættes med et beløb svarende til dagpengene for det antal timer, den unge har ordinær beskæftigelse, hvorefter arbejdstiden nedsættes på baggrund heraf, jf. § 139g, stk. 3. Det samme gør sig gældende, hvis den unge efter at være startet i jobtræning får deltidsbeskæftigelse. Tilbud om jobtræning kan ikke gives hos samme arbejdsgiver, som den unge har deltidsbeskæftigelse hos, jf. § 139i.

Hvis deltidsbeskæftigelsen ikke kan gennemføres sideløbende med tilbuddet, må den unge enten opsige deltidsbeskæftigelsen og et tilbud eller bevare deltidsbeskæftigelsen uden mulighed for supplerende dagpenge. Hvis den unge fravælger tilbuddet, efter der er afgivet et konkret tilbud, sidestilles dette med afslag på tilbud.

Arbejdsformidlingen skal være opmærksom på, at den frigørelsesattest, der er en forudsætning for at modtage supplerende dagpenge, ikke gælder i forhold til påbegyndelse af tilbud. Det betyder, at et eventuelt opsigelsesvarsel skal respekteres, og tilbud kan derfor først påbegyndes, når opsigelsesperioden er udløbet. Arbejdsformidlingen skal derfor i god tid orientere den ledige om forestående aktiviteter.

15. Ret og pligt i forhold til orlov og EU-jobsøgning

Uddannelsesorlov

En ung, der er blevet omfattet af retten og pligten og har aftalt et konkret tilbud i en uddannelsesplan kan ikke vælge uddannelsesorlov, før tilbuddet er gennemført.

Det er i øvrigt en forudsætning for at søge uddannelsesorlov, at man er fyldt 25 år og er dagpengeberettiget. Unge, der som led i ungeindsatsen er påbegyndt en uddannelse under ungeindsatsen, er ikke dagpengeberettigede, og de er derfor alene af denne grund afskåret fra at søge uddannelsesorlov, når de først er påbegyndt en uddannelse.

Der kan således ikke bevilges uddannelsesorlov til en ung, der er omfattet af retten og pligten og har aftalt et konkret tilbud i en uddannelsesplan, før de 18 måneders uddannelse er gennemført.

Børnepasningsorlov

Det er en betingelse for at gå på børnepasningsorlov, at man er dagpengeberettiget. Unge, der er blevet omfattet af ret og pligt og aktuelt er i gang med en uddannelse under ungeindsatsen er ikke dagpengeberettigede og kan dermed ikke bevilges børnepasningsorlov.

I perioden indtil den unge starter på første tilbud og i »venteperioder« mellem tilbud kan der bevilges børnespasningsorlov.

EU-jobsøgning

Afgørelsen af, om der kan udstedes en attest E303 til medlemmer, der bliver omfattet af den forstærkede ungdomsindsats, afhænger af, om der foreligger et konkret tibud om aktivering i attestperioden, eller - hvis dette ikke er tilfældet - om Arbejdsformidlingen positivt kan fritage medlemmet for aktivering i attestperioden. Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens meddelelse nr. 86/96 af 13. december 1996.

16. Rådighedsforpligtelsen under uddannelse (§ 128a)

Unge, der deltager i tilbud om uddannelse efter kapitel 15a har ikke pligt til at søge arbejde eller overtage formidlet arbejde.

Unge, der deltager i tilbud om jobtræning efter kapitel 15a, står passivt til rådighed for formidlet arbejde, det vil sige, de har ikke pligt til at søge arbejde, men de har pligt til at overtage formidlet arbejde.

17. Afmeldeprocedurer

Da de unge ikke står til rådighed under uddannelse, skal de afmeldes på Arbejdsformidlingen. Ved uddannelser, hvor der bliver lagt en individuel uddannelsesplan, giver dette ikke anledning til problemer, da Arbejdsformidlingen kan se af den unges uddannelsesplan, at den unge skal afmeldes.

Ved ordinære uddannelser lægges der ingen individuel uddannelsesplan, og der sker derfor ingen automatisk afmelding hos Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen skal i disse tilfælde sørge for, at det i AF-MATCH registreres, hvornår den ordinære uddannelse påbegyndes, således at afmelding kan ske på dette tidspunkt.

Arbejdsformidlingen skal oplyse de unge, der påbegynder ordinær uddannelse, om, at de bliver afmeldt den første dag i uddannelsen. Dette sker ved en kontaktkode med et tilknyttet AF-MATCH-brev. Når afmelding sker, sendes et sædvanligt afmeldebrev.

Regionerne bør i den forbindelse etablere rutiner, der:

- opfanger den gruppe unge, der påbegynder, men afbryder den ordinære uddannelse, inden de 18 måneder og efterfølgende tilmelder sig Arbejdsformidlingen. For denne gruppe skal Arbejdsformidlingen have dokumentation for, hvor meget uddannelse, der er gennemført. Derefter skal de unge aktiveres resten af de 18 måneder.

- opfanger den gruppe unge, der henvender sig til Arbejdsformidlingen, fordi de alligevel ikke påbegynder den ordinære uddannelse. Denne gruppe skal aktiveres.

18. De regionale arbejdsmarkedsråds rolle

De regionale arbejdsmarkedsråds mulighed for at prioritere uddannelsesindsatsen overfor de unge er begrænset af den høje grad af frihed for den unge i valg af uddannelse (jf. afsnittet om uddannelsesplanen). Rådenes primære opgave er at overvåge indsatsen.

Ved andre tilbud end de ordinære uddannelser og de særlige 18-måneders forløb kan de regionale arbejdsmarkedsråd udstikke retningslinjer for Arbejdsformidlingens prioriteringer. Arbejdsformidlingen kan på baggrund heraf og på baggrund af arbejdsmarkedets behov give afslag på den unges ønske.

19. Vejledningsindsatsen

Arbejdsformidlingen har vejledningsansvaret, indtil den unge i påbegynder et tilbud, mens uddannelsesinstitutionerne har vejledningsansvaret under tilbuddet.

Arbejdsformidlingen skal vejlede den unge om retten og pligten til uddannelse samt om mulighederne for beskæftigelse og valg af uddannelse, herunder særligt om muligheden for at påbegynde en ordinær uddannelse eller i en elevplads i en virksomhed.

For så vidt angår arbejdsløshedsforsikringsloven skal arbejdsløshedskassen vejlede de unge om rettigheder og pligter. Arbejdsløshedskassen skal også ved ledighed informere unge, der hører til målgruppen, om retten og pligten til et tilbud som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats over for unge dagpengemodtagere. Arbejdsløshedskassen skal herunder vejlede den ledige unge om konsekvenserne af at afslå et tilbud eller af ikke at ville medvirke til at få udarbejdet eller revideret en uddannelsesplan samt af at ophøre i et tilbud.

Reglerne om arbejdsløshedskassens vejledningspligt findes i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt.

Inden den unge får udarbejdet en uddannelsesplan, kan Arbejdsformidlingen vælge at sende den unge videre til en mere konkret vejledning på uddannelsesinstitutionerne. Der skal efterfølgende udarbejdes en individuel uddannelsesplan på Arbejdsformidlingen, såfremt den unge ikke vælger en ordinær uddannelse.

Erhvervsskolerne har i den forbindelse oprettet en særlig modtagefunktion, hvortil Arbejdsformidlingen kan henvise den unge, hvis der er behov for en mere detaljeret vejledning om de forskellige tilbud på erhvervsskolerne.

20. Løbende indberetninger

Arbejdsløshedskasserne skal løbende give Arbejdsformidlingen indberetning om unge, der må forventes at blive omfattet af den forstærkede ungdomsindsats, således at Arbejdsformidlingen kan forberede afgivelsen af tilbud. Indberetningen skal foregå elektronisk.

Arbejdsløshedskasserne skal derfor indberette de unge, der har haft mindst 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder, til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskassernes indberetning og Arbejdsformidlingens opfølgning

Arbejdsløshedskasserne skal hver måned, i den uge (mandag-søndag), hvor den 10. falder, give Arbejdsformidlingen indberetning om de unge, der på baggrund af seneste dagpengekørsel har opnået 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder. Arbejdsløshedskasserne angiver i indberetningen den tidligste dato for indtræden af de 6 måneders ledighed.

Arbejdsløshedskasserne skal genindberette unge, som efter at have været omfattet af ret og pligt til tilbud efter kapitel 15a, og som uden at gennemføre tilbuddet har opnået dagpengeret på baggrund af 6 måneders/4 måneders beskæftigelse inden for de sidste 9 måneder, hvis den unge efterfølgende på ny opnår 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder.

Udover de månedlige indberetninger sender arbejdsløshedskasserne en indberetning til Arbejdsformidlingen, når den unge har været ledig i 6 måneder, inden for de seneste 9 måneder. Der kan dog blive tale om, at Arbejdsformidlingen i konkrete sager retter individuel henvendelse til en arbejdsløshedskasse for at få oplysninger om en ungs ledighed efter indberetningen. Dette kan for eksempel bliver aktuelt, når unge, der efter at være indberettet med 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder, afmelder sig på Arbejdsformidlingen, før ret og pligt indtræder. Når disse unge atter gentilmelder sig, har Arbejdsformidlingen således behov for at kende de unges aktuelle ledighed.

Opgørelse af ledighed

Det er arbejdsløshedskassen, der opgør ledigheden i henhold til §§ 125 og 126.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. marts 1997 Inge Mærkedahl / Birger Stein Christensen

Versioner

1. 1997-03-20 · til 2002-02-15