Gelex

Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

OphævetVersion 1997-01-17fra 1997-09-24 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/3@1997-01-17/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Afsnit I Indledning ......................... pkt. 1- 17 Formål ........................... - 1- 2 Forordning (EØF) nr. 1408/71 ..... - 3 Forordning (EØF) nr. 574/72 ..... - 4- 5 EØS-aftalen og Nordisk Konvention - geografisk anvendelsesområde ................ - 6- 11 Personkreds ...................... - 12- 14 Ydelser ved arbejdsløshed - sagligt anvendelsesområde ........ - 15- 16 Administration- kompetent institution ...................... - 17 Afsnit II Lovvalgsregler ..................... pkt. 18- 97 Forordningens hovedregel ......... - 18- 22 Forordningens undtagelser ........ - 23- 83 a) Søfolk ........................ - 26- 36 b) Tjenestemænd og dermed ligestillede .................. - 37- 41 c) Udsendte arbejdstagere ........ - 42- 54 d) Ansatte ved international transport ..................... - 55- 59 e) Personer med beskæftigelse i flere lande ................. - 60- 66 f) Tjenestegørende personale på ambassader og konsulater ...... - 67- 72 g) EUs hjælpepersonale ........... - 73- 77 h) Artikel 17-aftaler for særlige persongrupper ................. - 78- 83 Nationalt fastsatte undtagelser .. pkt. 84- 97 a) Personer, der ikke har ret til at blive forsikret i et andet EØS-land ...................... - 84- 91 b) Personer, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303 ... - 92- 94 c) Efterløn ...................... - 95- 97 Afsnit III Artikel 67 - sammenlægningsprincippet pkt. 98- 157 Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder ........... - 98- 109 Personer, der ikke har været forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år ...................... - 110- 117 Personer, der har været forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år ............................. - 118- 124 Konsekvenserne af uretmæssig forsikring ....................... - 125- 137 Fravigelse af kravet om 1 års medlemskab ....................... - 138- 141 Hvilke perioder kan medregnes .... - 142- 143 Udbetaling uden attest E 301 ..... - 144- 148 Medregning i tilfælde af slettelse - 149- 154 Artikel 68 - beregning af ydelser - 155- 157 Afsnit IV Artikel 69 - eksportabilitets- princippet ......................... pkt. 158- 214 Helt arbejdsløs og med ret til ydelser .......................... - 162- 172 Undtagelser fra 4-ugers-reglen ... - 173- 180 Kontrol og rådighed .............. - 181- 184 7-dages-fristen .................. - 185- 188 Attestperioden ................... - 189- 190 Tilbagevenden til Danmark ........ - 191- 201 Ny attest ........................ - 202- 204 Udstedelse af attesten og konsekvenserne heraf ............. - 205- 211 Artikel 70 - udbetaling af ydelser og refusion ...................... - 212- 214 Afsnit V Artikel 71 - grænsearbejdere m.fl. . pkt. 215- 244 Bosat i Tyskland, arbejder i Danmark .......................... - 229- 237 Bosat i Danmark, arbejder i Tyskland ......................... - 238- 244 Afsnit VI Klage mv. .......................... pkt. 245 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Beskrivelse af de forskellige E-blanketter Bilag 2: Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring Bilag 3: Oversigt over orlovsmuligheder for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere Bilag 4: Stikordsregister Bilag 5: Relevante artikler fra forordning (EØF) nr. 1408/71, forordning (EØF) nr. 574/72 samt Nordisk Konvention om Social Sikring

AFSNIT I

Formål

1. Formålet med denne vejledning er at beskrive de bestemmelser i forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og 574/72, der er relevante i forhold til den danske lovgivning om arbejdsløshedsforsikring. Formålet er endvidere at beskrive de nationale regler, der er fastsat under hensyntagen til reglerne i forordningerne. Endelig er formålet at beskrive direktoratets praksis i forbindelse med administrationen af forordningernes regler.

2. Denne vejledning skal derfor ses i nær sammenhæng med reglerne i direktoratets bekendtgørelse nr. 866 af 30. september 1996 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland (herefter kaldet EØS-bekendtgørelsen).

Forordning (EØF) nr. 1408/71.

3. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, kaldes i det følgende forordningen. I vejledningen vil følgende regler fra denne forordning blive omtalt:

- Personkreds (artikel 2), jf. pkt. 12-14.

- Hvilke ydelser er omfattet (artikel 4), jf. pkt. 15-16.

- Lovvalgsregler (artikel 13-17), jf. pkt. 18-83.

- Sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder (artikel 67), jf. pkt. 98-154.

- Beregning af ydelser (artikel 68), jf. pkt. 155-157.

- Dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (artikel 69), jf. pkt. 158-211.

- Udbetaling af ydelser og refusion, (artikel 70), jf. pkt. 212-214.

- Grænsearbejdere m.fl. (artikel 71), jf. pkt. 215-244.

Forordning (EØF) nr. 574/72.

4. Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71 kaldes i det følgende gennemførelsesforordningen. I vejledningen vil nedenstående artikler fra denne forordning blive omtalt:

- Artikel 11 (attest E 101 og E 102).

- Artikel 11 a (attest E 101).

- Artiklerne 13 og 14 (attest E 103).

- Artikel 80 (attest E 301).

- Artikel 83 (attest E 303).

5. Disse artikler omhandler de blanketter, der skal foreligge, for at et medlem har ret til at bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse, eller for at en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til bilag 1 og 2.

EØS-aftalen og Nordisk Konvention - geografisk anvendelsesområde.

6. EU-landene (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig) og EFTA-landene (Island, Liechtenstein og Norge - dog ikke Schweiz) har indgået en aftale om økonomisk samarbejde. Denne aftale kaldes EØS-aftalen (forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). EØS-aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994, i Liechtenstein dog først den 1. maj 1995.

7. De 15 EU-lande og de EFTA-lande, der har tilsluttet sig EØS-aftalen, kaldes i det følgende for EØS-landene.

8. EØS-aftalen indebærer et samarbejde om social sikring. De EF-regler, der gælder på socialsikringsområdet - forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 - gælder fra EØS-aftalens ikrafttræden i alle EØSlandene for disse landes statsborgere.

9. Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring - herefter kaldet konventionen - trådte i kraft samtidig med EØS-aftalen. Konventionen gælder mellem de nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen. Det vil bl.a. sige statsborgere i lande uden for EØS-området og nordiske statsborgere, der ikke er eller har været i arbejde (f.eks. studerende og hjemmegående).

10. Konventionen henviser i vid udstrækning til reglerne i forordningen og gennemførelsesforordningen.

11. Færøerne er ikke omfattet af EØS-aftalen men har tiltrådt konventionen. Grønland har ligeledes tiltrådt konventionen. EØS-aftalen gælder kun i begrænset omfang i forhold til Grønland (visse regler om sygesikring men ikke forordningens regler om arbejdsløshedsforsikring). Konventionen regulerer dog ikke det indbyrdes forhold mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Personkreds.

12. I artikel 2 i forordningen er det fastsat, hvilke personer forordningen finder anvendelse på.

13. En af betingelserne for anvendelse af forordningen er, at personen er statsborger i en medlemsstat. Herudover er det en betingelse, at personen er eller har været omfattet af lovgivningen om social sikring i en eller flere medlemsstater.

14. Statsløse og flygtninge, jf. forordningens artikel 1, litra d og e, bosat på en medlemsstats område er endvidere omfattet af forordningens personkreds, men da fællesskabsbestemmelserne om ret til indrejse og ophold alene omfatter EU-statsborgere, kan statsløse og flygtninge i nogle tilfælde være afskåret fra at få opholds- og arbejdstilladelse i andre lande. Det kan betyde, at disse personer ikke kan gøre brug af en udstedt attest E 303.

Ydelser ved arbejdsløshed - sagligt anvendelsesområde.

15. Forordningens artikel 4 fastslår, hvilke sociale sikringsgrene der er omfattet af forordningen. Dette gælder blandt andet ydelser ved arbejdsløshed. Kapitel 6 i forordningen handler for Danmarks vedkommende om ydelser ved arbejdsløshed i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Særlige danske arbejdsmarkedsydelser, f.eks. efterløn, delefterløn og orlovsydelse, er ikke omfattet af forordningens saglige anvendelsesområde.

16. For så vidt angår ret til efterløn for personer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i andre EØS-lande, henvises til pkt. 95-97 og pkt. 107.

Administration - kompetent institution.

17. Bilag 2 til gennemførelsesforordningen indeholder en oversigt over kompetente institutioner for alle sociale sikringsgrene. Af oversigten fremgår, at reglerne om ydelser ved arbejdsløshed i kapitel 6 i forordningen i Danmark administreres af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

AFSNIT II

18. Forordningens artikler 13 til 17 afgør, i hvilket land en person skal være socialsikret.

19. Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en person alene er undergivet lovgivningen i en medlemsstat - det vil bl.a. sige, at personen kun må være arbejdsløshedsforsikret i en stat.

Hovedregel: En person skal være forsikret i det land, hvor pågældende arbejder (artikel 13, stk. 2, litra a og b).

20. Hovedreglen er, at arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelsesstaten. En person skal derfor som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelsesstaten, også selv om pågældende har bopæl i en anden stat.

21. Når et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse påbegynder arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EØS-land, skal medlemmet som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelseslandet. Forbudet mod dobbeltforsikring i artikel 13, stk. 1, betyder, at medlemmet skal udmeldes af den danske arbejdsløshedskasse, når pågældende bliver omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring.

22. Omvendt skal en person fra et andet EØS-land, der påbegynder arbejde eller selvstændig virksomhed i Danmark, som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i Danmark. Personen skal derfor optages i en dansk arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere er ikke betinget af bopæl i Danmark.

Undtagelser fra hovedreglen: En person skal ikke være forsikret i det land, hvor pågældende arbejder (artiklerne 13, stk. 2, litra c - 17).

23. Forordningen indeholder en række undtagelser fra hovedreglen om, at en person skal være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelsesstaten. Disse lovvalgsregler har forrang i forhold til de regler, der er fastsat i dansk lovgivning om arbejdsløshedsforsikring, herunder kravet om bopæl og ophold i Danmark som betingelse for ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

24. Nedenfor nævnes en række eksempler på situationer, hvor en person ikke skal være eller kan vælge ikke at være forsikret i beskæftigelseslandet:

- Søfolk, pkt. 26-36.

- Tjenestemænd og dermed ligestillede, pkt. 37-41.

- Udsendte arbejdstagere, pkt. 42-54.

- Ansatte ved international transport, pkt. 55-59.

- Personer med beskæftigelse i flere lande, pkt. 60-66.

- Lokalt ansatte på ambassader og konsulater, pkt. 67-72.

- EUs hjælpepersonale, pkt. 73-77.

- Særlige persongrupper, pkt. 78-83

- Nationalt fastsatte undtagelser, pkt. 84-94.

25. Angående spørgsmålet om hvilken dokumentation der i disse situationer kræves, for at en person kan være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i Danmark, henvises til bilag 1 og 2.

Søfolk (artikel 13, stk. 2, litra c)

26. Søfolk er som hovedregel omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvis flag skibet fører, jf. artikel 13, stk. 2, litra c.

27. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der er ansat om bord på et skib, der fører dansk flag, kan derfor bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde på et dansk flaget skib.

Særregler for søfolk (artikel 14b)

28. I artikel 14b findes en række undtagelser fra hovedreglen om, at søfolk er omfattet af flagstatens lovgivning.

29. Artikel 14b, stk. 1, omhandler tilfælde, hvor en person, der normalt er omfattet af en medlemsstats lovgivning, udsendes for at udføre arbejde for arbejdsgiveren på et skib, der fører en anden medlemsstats flag. I denne situation kan personen forblive omfattet af lovgivningen i den stat, pågældende udsendes fra, hvis betingelserne i artikel 14, stk. 1, er opfyldt, jf. pkt. 51.

30. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der udsendes af en dansk arbejdsgiver til at udføre arbejde på et skib, der f.eks. fører tysk flag, har således ret til at bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under udsendelsen.

31. Blanket E 101/E 102 anvendes som dokumentation for, at personen er under dansk lovgivning, jf. pkt. 44 og 50.

32. Artikel 14b, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor en person, der ikke sædvanligvis har sin beskæftigelse til søs, udfører arbejde på et skib i en medlemsstats havn eller territorialfarvand uden at tilhøre skibets besætning. Personen er i denne situation omfattet af lovgivningen i den medlemsstat i hvis havn eller territorialfarvand, arbejdet udføres, selv om skibet fører en anden medlemsstats flag.

33. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der udfører arbejde i dansk havn eller dansk territorialfarvand, kan således bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse, også selv om skibet fører f.eks. tysk flag.

34. Artikel 14b, stk. 4, omhandler tilfælde, hvor en person har lønnet beskæftigelse om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område. I denne situation er personen omfattet af lovgivningen i den stat, pågældende aflønnes fra, hvis personen har bopæl i denne stat.

35. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der arbejder om bord på et skib, der fører f.eks. tysk flag, men aflønnes af en dansk virksomhed eller en dansk arbejdsgiver, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl i Danmark, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse.

36. Blanket E 101 anvendes som dokumentation for, at personen er under dansk lovgivning i ansættelsesperioden.

Tjenestemænd og dermed ligestillede (artikel 13, stk. 2, litra d).

37. Tjenestemænd og dermed ligestillede personer er omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget, jf. artikel 13, stk. 2, litra d.

38. Ved tjenestemænd og dermed ligestillede forstås personer, der er ansat i den offentlige administration - både statslige og kommunale institutioner. Afgørende er, om pågældendes løn afholdes helt eller delvist af offentlige midler.

39. Et eksempel på personer, der er omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d, er personer, der er udsendt fra Danmark til arbejde på danske ambassader og danske konsulater i en anden medlemsstat. Det lokalt ansatte personale på danske ambassader og konsulater er derimod som hovedregel omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor ambassaden eller konsulatet er beliggende, jf. pkt. 67.

40. En person, der er ansat ved en international organisation, og som er udsendt af den danske administration, er ligeledes omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d. Dette gælder personer, der er udsendt til f.eks. EUs institutioner (Kommissionen, Rådet, Parlamentet og Domstolen), NATO-repræsentationen i Bruxelles, den danske OECD-delegation i Paris og NATO-hovedkvarteret i Rendsburg.

41. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der er udsendt af den danske administration til et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i det andet EØS-land. Bevarelse af medlemskabet/optagelse er betinget af, at der foreligger en erklæring fra arbejdsgiver om, at personen er ansat på de nævnte vilkår .

Udsendte arbejdstagere (artikel 14, stk. 1, litra a og b, og artikel 17).

42. En person, der er udsendt af sin arbejdsgiver til arbejde i en anden medlemsstat, jf. pkt. 51, er omfattet af lovgivningen om social sikring i den stat, pågældende udsendes fra, jf. artikel 14, stk. 1, litra a. Tilsvarende gælder en person, der er omfattet af en aftale efter artikel 17.

43. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under udstationeringen. Vedrørende sådanne medlemmers ret til efterløn henvises til pkt. 95-97.

44. Ret til at bevare medlemskabet af og optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse under udstationeringen er betinget af, at der foreligger dokumentation for, at betingelserne for at blive betragtet som udsendt er opfyldt. Dette dokumenteres ved en blanket E 101 (udstationering i op til 1 år), jf. artikel 11 i gennemførelsesforordningen, der skal attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse (herefter kaldet Sikringsstyrelsen).

45. Hvis der er indgået en artikel 17-aftale, skal der også foreligge en blanket E 101.

46. Inden for dette år, jf. pkt. 44, har en blanket E 101 fortsat gyldighed, selv om personens arbejde midlertidigt afbrydes ved hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel. Der skal derfor ikke udstedes en ny blanket E 101. Det er en betingelse, at arbejdet genoptages, så snart vejrligs- eller materialemangelssituationen ophører. Arbejdet skal genoptages hos den samme arbejdsgiver med den samme arbejdsopgave, eventuelt på skiftende arbejdspladser, hvis det fremgår af blanket E 101. Endelig er det en betingelse, at hjemsendelsesperioden er af mindre end 15 kalenderdages varighed.

47. Ved hjemsendelse fra arbejde i udlandet på grund af vejrlig eller materialemangel er det i vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge fastsat, at der ikke kan udbetales dagpenge for vejrligsdage i forbindelse med arbejde, der udføres uden for landets grænser, medmindre der arbejdes for en dansk arbejdsgiver, og medlemmet hver dag efter arbejdstids ophør vender tilbage til sin bopæl i Danmark.

48. Dette indebærer, at et medlem, der arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, og som samtidig tager fast eller midlertidigt ophold i udlandet, ikke er berettiget til at modtage dagpenge under ledighed som følge af hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel.

49. Dagpengerettens indtræden vil her være betinget af medlemmets tilbagevenden til Danmark og tilmelding som ledig på Arbejdsformidlingen.

50. Hvis udstationeringen på grund af uforudselige omstændigheder kommer til at vare mere end 1 år, skal arbejdsgiveren inden udløbet af blanket E 101 anmode den kompetente myndighed i det land, personen arbejder i, om samtykke til forlængelse af udstationeringsperioden ( blanket E 102 ).

51. Betingelserne for at blive betragtet som udsendt efter artikel 14, stk. 1, litra a, er, at der er tale om lønnet beskæftigelse, at personen er udsendt af en dansk arbejdsgiver, at den danske arbejdsgiver afholder lønudgiften under udstationeringen, at personen er omfattet af lovgivningen om social sikring i Danmark på tidspunktet for udstationeringen, og at udstationeringen ikke overstiger 1 år. Hvis arbejdet på grund af uforudselige omstændigheder bliver af mere end 1 års varighed, kan perioden dog forlænges med op til endnu 1 år, så den samlede periode bliver på 2 år.

52. Hvis det på forhånd er klart, at udstationeringen vil vare mere end 1 år, kan Sikringsstyrelsen og den kompetente myndighed i det land, personen skal arbejde i, indgå en såkaldt artikel 17-aftale om, at personen fortsat skal være omfattet af dansk lovgivning i op til 3 år. Efter Sikringsstyrelsens praksis indgås sådanne aftaler for udstationeringer af op til 3 års varighed. I tilfælde, hvor det efter påbegyndelsen af udstationeringen viser sig, at arbejdet kommer til at vare ud over 1 år - eller i forlængelsessituationen ud over 2 år - kan der også indgås en artikel 17-aftale. Den samlede udstationeringsperiode kan dog heller ikke i disse tilfælde overstige 3 år.

53. For nogle virksomheder er der indgået generelle udstationeringsaftaler efter artikel 17. Det er således accepteret af Sikringsstyrelsen og den kompetente myndighed i beskæftigelsesstaten, at ansatte i den pågældende virksomhed er omfattet af dansk lovgivning i op til 3 år. Der skal således ikke søges om godkendelse i beskæftigelsesstaten for hver enkelt ansat. Dog skal der altid foreligge en attesteret blanket E 101 .

54. Vedrørende anvendelse af artikel 17-aftaler for særlige persongrupper, henvises til pkt. 78-83.

Personer, der er ansat ved international transport (artikel 14, stk. 2, litra a).

55. Som ansat ved international transport anses personer, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, der for egen eller andres regning foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart.

56. For disse personer gælder, at de som hovedregel er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted. Hvis virksomheden har hjemsted i Danmark, er den ansatte derfor omfattet af dansk lovgivning.

57. Undtaget herfra er dog personer, der er beskæftiget i en filial eller en fast repræsentation, som den pågældende virksomhed har i en anden medlemsstat. Sådanne personer er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende. Hvis filialen eller den faste repræsentation ligger i Danmark, er den ansatte derfor omfattet af dansk lovgivning.

58. Undtaget er endvidere personer, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor pågældende er bosat, selv om den virksomhed, hvori pågældende er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, filial eller faste repræsentation i denne medlemsstat. En person, der udøver over halvdelen af sin faktiske beskæftigelse i bopælslandet, er således omfattet af lovgivningen i dette land. Hvis den ansatte i en sådan situation har bopæl i Danmark, er pågældende omfattet af dansk lovgivning.

59. I de situationer, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning, kan pågældende bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet, hvis personen dokumenterer at være ansat på de nævnte vilkår. Der skal således ikke foreligge en blanket E 101.

Personer, der er bosat i en medlemsstat, og som har lønnet beskæftigelse i bopælsstaten og i en eller flere andre medlemsstater (artikel 14, stk. 2, litra b).

60. En person, der er bosat i en medlemsstat, og som har lønnet beskæftigelse i bopælsstaten og i en eller flere andre medlemsstater, er omfattet af lovgivningen om social sikring i bopælsstaten, jf. artikel 14, stk. 2, litra b, pkt. i). Det er en betingelse, at personen udfører en del af arbejdet i bopælsstaten, hvilket vil sige, at personen regelmæssigt skal være beskæftiget flere timer om ugen i bopælsstaten.

61. En person, der bor i Danmark, og som arbejder både i Danmark og f.eks. i Tyskland, er således omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

62. En person, der er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige medlemsstaters område, er ligeledes omfattet af socialsikringen i bopælsstaten, selv om personen ikke er beskæftiget i bopælsstaten.

63. En person, der bor i Danmark, og som f.eks. arbejder dels for en norsk, dels for en svensk arbejdsgiver, er dermed omfattet af dansk lovgivning, selv om personen ikke arbejder i Danmark.

64. En person, der er beskæftiget i to eller flere medlemsstater men ikke i den stat, pågældende bor i, er omfattet af lovgivningen i den stat, hvor virksomheden har sit hjemsted.

65. En person, der bor f.eks. i Sverige, og som arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark og Norge, er således omfattet af dansk lovgivning.

66. I de situationer, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning, kan pågældende bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet. Blanket E 101 anvendes som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning, jf. artikel 11a, i gennemførelsesforordningen. Blanket E 101 gælder i hele beskæftigelsesperioden.

Tjenestegørende personale, der er lokalt ansat på diplomatiske missioner (ambassader) og konsulater (artikel 16, stk. 1 og 2).

67. Det tjenestegørende personale på ambassader eller konsulater er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelsesstaten, jf. artikel 16, stk. 1. Hvis en person er statsborger i den medlemsstat, den pågældende ambassade eller det pågældende konsulat repræsenterer, kan pågældende dog vælge at være omfattet af lovgivningen i denne stat, jf. artikel 16, stk. 2.

68. Retten til at vælge kan ifølge artikel 16, stk. 2, udøves på ny ved udgangen af hvert kalenderår og har ikke tilbagevirkende kraft. Valget skal udøves første gang inden 3 måneder efter tiltrædelsen og får virkning fra datoen for tiltrædelsen af den pågældende stilling. Blanket E 103 anvendes som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning, jf. artikel 13, stk. 3, i gennemførelsesforordningen. Pågældende eller arbejdsgiveren skal anmode Sikringsstyrelsen om attesten.

69. Artikel 16, stk. 1 og 2, gælder kun for det lokalt ansatte personale. For så vidt angår danske diplomater, der er udsendt af den danske administration, henvises til pkt. 39.

70. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der arbejder på en dansk ambassade eller et dansk konsulat, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, hvis pågældende er dansk statsborger, ligesom en person på samme betingelser kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet.

71. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet er betinget af, at der foreligger en blanket E 103 .

72. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse gælder også for en person, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til en dansk ambassade eller et dansk konsulat, forudsat at pågældende er dansk statsborger.

EUs hjælpepersonale (artikel 16, stk. 3).

73. Hjælpeansatte (auxiliary staff) ved EUs institutioner, jf. pkt. 40, har efter artikel 16, stk. 3, mulighed for at vælge, om de vil være omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat,

a. på hvis område de er beskæftiget,

b. af hvis lovgivning de senest har været omfattet, eller

c. hvor de er statsborgere

74. Retten til at vælge kan ifølge artikel 16, stk. 3, udøves en gang og får virkning fra den pågældendes tiltrædelse af stillingen. Blanket E 103 anvendes som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning, jf. artikel 14, stk. 2, i gennemførelsesforordningen. Pågældende eller arbejdsgiveren skal anmode Sikringsstyrelsen om attesten.

75. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse kan bevare medlemskabet af arbejdsløshedskassen under arbejdet ved EU-institutionen, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet ved EU-institutionen.

76. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse er betinget af, at der foreligger en blanket E 103 .

77. For så vidt angår personer, der er tjenestemandsansatte og midlertidigt ansatte ved EUs institutioner, henvises til pkt. 87.

Artikel 17-aftaler for særlige persongrupper.

78. Der er indgået en særlig artikel 17-aftale mellem Sikringsstyrelsen og de tyske myndigheder om, at elever fra erhvervsskolerne, der som et led i uddannelsen skal i erhvervspraktik i Tyskland, under visse betingelser kan forblive under dansk social sikring under opholdet i Tyskland.

79. Aftalen gælder for elever efter lov om erhvervsuddannelser, f.eks. HHX og HTX samt lærlinge og elever i modul 2 i landbrugets grunduddannelse.

80. Betingelserne for at forblive under dansk social sikring er, at eleven udsendes af erhvervsskolen, at praktikperioden i Tyskland maksimalt er på 1 år, og endelig at de tyske myndigheder - efter anmodning fra Sikringsstyrelsen - i hvert tilfælde har godkendt udsendelsen.

81. Blanket E 101 anvendes som dokumentation for, at praktikanten er under dansk social sikring i praktikperioden.

82. Artikel 17-aftalen indebærer, at en person har ret til at bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse under praktikopholdet i Tyskland, ligesom en person kan optages i en dansk arbejdsløshedskasse i denne situation.

83. Der er endvidere indgået generelle artikel 17-aftaler for ansatte ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Aftalen omfatter danske statsborgere, der er ansat ved de pågældende institutioner, og aftalerne gælder uden tidsbegrænsning fra de pågældendes ansættelse, dog tidligst fra 1. april 1973.

Nationalt fastsatte undtagelser fra forordningens lovvalgsregler

Særlige regler for personer, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land.

84. Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til at blive forsikret i beskæftigelseslandet, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, jf. reglerne herom i EØS-bekendtgørelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det arbejde, medlemmet udfører, betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed efter reglerne i det andet EØS-land, og der ikke i det pågældende land findes en arbejdsløshedsforsikring for selvstændige. Dette gælder også, hvis arbejdets art eller omfang ikke berettiger til optagelse i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem, eller hvis medlemmet deltager i et uddannelsesprogram eller lignende i det andet EØS-land.

85. Sådanne personer kan ligeledes optages i en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i det andet EØS-land. Det er en betingelse, at arbejdet kan anerkendes som lønarbejde efter danske regler. Udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EØS-land kan ikke danne grundlag for optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse for selvstændige, idet optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse for selvstændige er betinget af, at den selvstændige erhvervsvirksomhed udøves i Danmark.

86. Optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse er desuden betinget af, at pågældende umiddelbart før påbegyndelsen af arbejdet har haft bopæl og ophold i Danmark, og at pågældende søger om optagelse senest 1 år efter, at der er foretaget bopælsskift til udlandet.

87. Personer, der er tjenestemandsansatte (officials) eller midlertidigt ansatte (temporary staff) ved EUs institutioner, jf. pkt. 40, er omfattet af EUs eget socialforsikringssystem og bliver derfor ikke omfattet af landets offentlige forsikringssystem. Disse personer kan derfor optages i/bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, jf. pkt. 84-86.

88. Herudover kan en person, der har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, og som herefter har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, genoptages i den danske arbejdsløshedskasse uden at have bopæl i Danmark. Dette gælder f.eks., hvis pågældende efter at have været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land får andet arbejde, som ikke giver pågældende ret til at være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen der. Det gælder også, hvis pågældende påbegynder arbejde i et tredje EØS-land, hvor pågældende ikke har ret til at blive forsikret, eller hvis personen påbegynder arbejde i et land uden for EØS - dog ikke Færøerne.

89. Genoptagelse kan kun finde sted, hvis kassen modtager en skriftlig ansøgning herom inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ikke længere er forsikret i det andet EØS-land.

90. Personen skal genoptages i den arbejdsløshedskasse, der dækker det arbejde, pågældende udfører i det andet land, eller i en tværfaglig arbejdsløshedskasse. Personen kan dog vælge at blive genoptaget i den arbejdsløshedskasse, pågældende tidligere har været medlem af.

91. Ret til bevarelse af medlemskabet af og optagelse/genoptagelse i en dansk arbejdsløshedskasse forudsætter som udgangspunkt, at der foreligger dokumentation fra arbejdsløshedsforsikringsmyndigheden i det andet EØS-land for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret der.

Særlige regler for personer, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303.

92. En person, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303, anses for at være arbejdsløshedsforsikret i det land, der har udstedt attesten, i hele attestperioden. Personen kan forblive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det attestudstedende land, selv om pågældende får arbejde i Danmark.

93. Personen skal senest 8 uger efter attestperiodens udløb lade sig optage i en dansk arbejdsløshedskasse for at medregne forsikringsperioderne fra det attestudstedende land.

94. Arbejde, der ligger i en attestperiode eller efter attestperiodens udløb, men før personen optages i den danske arbejdsløshedskasse, kan anvendes til at opfylde det krav om arbejde, der stilles for at medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande (medregningskravet), jf. pkt. 113.

Ret til efterløn for personer, der har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde i et andet EØS-land.

95. En person, der efter reglerne i EØS-bekendtgørelsen har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde i et andet EØS-land, kan medregne forsikringsperioden i den danske arbejdsløshedskasse til opfyldelse af kravet om 20 års medlemskab inden for de sidste 25 år, der som udgangspunkt er en betingelse for at få efterløn.

96. Selvom personen har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde i et andet EØS-land, kan arbejdet som hovedregel ikke medregnes til opfyldelse af det krav om arbejde, der stilles som betingelse for ret til efterløn.

97. I visse tilfælde sidestilles beskæftigelsesperioder i et andet EØS-land dog med beskæftigelse i Danmark. Dette gælder arbejde som udsendt for en dansk arbejdsgiver til et andet EØS-land, arbejde på danske ambassader og konsulater i andre EØS-lande og arbejde ved EUs institutioner, forudsat at personen har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i det andet EØS-land.

AFSNIT III

beskæftigelsesperioder.

98. Artikel 67 i forordningen fastslår, at forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et EØS-land skal medregnes i et andet EØS-land, hvis erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser i dette EØS-land er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- og beskæftigelsesperioder ( sammenlægningsprincippet ).

99. Artikel 67 omfatter kun arbejdstagere. Forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er optjent som selvstændig erhvervsdrivende i et EØS-land, kan således ikke medregnes i et andet EØS-land.

100. Medregning er som hovedregel betinget af, at pågældende senest har tilbagelagt forsikrings- eller beskæftigelsesperioder efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor kravet om ydelser fremsættes.

101. Denne betingelse fraviges i forhold til helt ledige grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, jf. pkt. 219.

102. Artikel 80 i gennemførelsesforordningen fastslår, at anvendelsen af artikel 67 i forordningen er betinget af, at personen fremlægger en attest om de forsikrings- og beskæftigelsesperioder, pågældende har tilbagelagt som arbejdstager i det andet EØS-land ( attest E 301 ), samt alle sådanne supplerende oplysninger, som måtte være foreskrevet i den lovgivning, som gælder for denne institution. Kravet om fremlæggelse af attest E 301 som betingelse for medregning kan dog fraviges, jf. pkt. 144-148.

103. Hvis personen ikke har optjent ret til ydelser alene på baggrund af forsikrings- og beskæftigelsesperioder i det EØS-land, hvor pågældende senest har haft beskæftigelse, skal der indhentes en attest E 301 fra det land, hvor pågældende tidligere har været arbejdsløshedsforsikret.

104. Betingelserne for at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land er fastsat i EØS-bekendtgørelsen.

105. Herudover er der i bekendtgørelsen fastsat særlige regler for medlemmer af danske arbejdsløshedskasser, der under udøvelse af selvstændig virksomhed i et andet EØS-land har haft ret til at bevare medlemskabet af arbejdsløshedskassen.

106. For disse medlemmer er det en forudsætning for medregning, at virksomhedsudøvelsen vil kunne medregnes efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Arbejdet vil også kunne medregnes, hvis det efter de danske regler betragtes som lønmodtagerarbejde, og der foreligger dokumentation - i form af lønsedler eller anden arbejdsgiverdokumentation - for omfanget af og indkomsten fra det pågældende arbejde.

107. Direktoratet har fastsat regler om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet. Efter disse regler er der på visse betingelser mulighed for at medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande til opfyldelse af de danske regler for ret til efterløn.

108. Beskæftigelsesperioder fra andre EØS-lande kan kun i helt særlige tilfælde medregnes til opfyldelse af det krav om arbejde i Danmark, der stilles som betingelse for at få efterløn, jf. pkt. 97.

Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

109. I EØS-bekendtgørelsen er der fastsat betingelser for, at medregning kan finde sted. Betingelserne afhænger af, om pågældende har været retmæssigt forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år eller ej og af, og om personen vælger at være fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. pkt. 110,113,118 og 119.

Særligt om personer, der ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år.

110. Hvis personen på tidspunktet for ansøgning om optagelse i den danske arbejdsløshedskasse ikke har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, stilles der krav om arbejde efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, som betingelse for optagelse og krav om yderligere beskæftigelse som betingelse for medregning af forsikringsperioder fra det andet EØS-land, jf. pkt 113. Bopælskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 fraviges dog, hvis pågældende har bopæl i et andet EØS-land.

111. For at kunne medregne dokumenterede forsikringsperioder fra et andet EØS-land til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, skal personen have påbegyndt beskæftigelse, og arbejdsløshedskassen skal have modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land.

112. Medlemmet skal optages i en arbejdsløshedskasse, der dækker det faglige område, pågældende er beskæftiget indenfor eller i en tværfaglig arbejdsløshedskasse. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret.

113. Et medlem, der bliver fuldtidsforsikret, kan kun medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, hvis medlemmet opfylder medregningskravet, hvilket vil sige, at medlemmet opnår arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger/3 måneder. For et medlem, der bliver deltidsforsikret, er medregningskravet mindst 148 timers arbejde inden for 12 uger/3 måneder. For selvstændige erhvervsdrivende opfyldes medregningskravet ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.

114. Hvis 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde og ansøgning om optagelse overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land ikke medregnes, og pågældende skal derfor nyoptages i den danske arbejdsløshedskasse.

115. Det betyder, at medlemmet tidligst opnår ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af arbejdsløshedskassen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, forudsat at arbejdsløshedsforsikringslovens øvrige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt.

116. Direktoratet kan blandt andet i tilfælde af dokumenteret sygdom eller barselorlov forlænge 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde og ansøgning om optagelse samt 12-ugers-/3-måneders-fristen for opfyldelse af kravet om arbejde. Fristerne løber videre, når personen er raskmeldt, eller barselorloven er udløbet.

117. Dokumenterede beskæftigelsesperioder fra det andet EØS-land, der ligger i en forsikringsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, også selv om 8-ugers-fristen overskrides. Arbejdet skal kunne anerkendes efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Særligt om personer, der har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år.

118. I tilfælde, hvor personen på tidspunktet for ansøgning om genoptagelse i den danske arbejdsløshedskasse har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, stilles der ikke krav om arbejde efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, som betingelse for genoptagelse i arbejdsløshedskassen og medregning af forsikringsperioder fra det andet EØS-land.

119. I denne situation er genoptagelse i arbejdsløshedskassen og medregning af forsikringsperioder alene betinget af, at pågældende har søgt om genoptagelse inden 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor pågældende senest har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark og af, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig ansøgning om genoptagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land. Endvidere skal bopælskravet være opfyldt.

120. Personen skal genoptages i en arbejdsløshedskasse, der dækker det faglige område, pågældende har været beskæftiget indenfor eller i en tværfaglig arbejdsløshedskasse. Personen kan dog vælge at blive genoptaget i den arbejdsløshedskasse, pågældende tidligere har været medlem af.

121. Genoptagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Genoptagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige kan kun ske som fuldtidsforsikret. En person, der på baggrund af sit seneste beskæftigelsesforhold i Danmark har været deltidsforsikret, skal genoptages som fuldtidsforsikret, hvis pågældende umiddelbart inden sin tilbagevenden til Danmark har haft beskæftigelse i et andet EØS-land i mere end 360/390 timer inden for 12 uger/3 måneder. En sådan person skal ligeledes genoptages som fuldtidsforsikret, hvis pågældende under arbejde i både Danmark og et andet EØS-land har arbejdet i ovennævnte omfang. En person, der på baggrund af sit seneste beskæftigelsesforhold i Danmark har været fuldtidsforsikret, kan genoptages med samme forsikringsstatus uanset arbejdets omfang i det andet EØS-land.

122. Hvis 8-ugers-fristen overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land ikke medregnes, og pågældende skal nyoptages i den danske arbejdsløshedskasse. Det betyder, at personen skal opfylde kravet om arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, ligesom pågældende skal opfylde kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, før retten til dagpenge indtræder. Udbetaling af dagpenge forudsætter, at arbejdsløshedsforsikringslovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.

123. Direktoratet kan blandt andet i tilfælde af dokumenteret sygdom eller barsel forlænge 8-ugers-fristen for ansøgning om genoptagelse. Fristen løber videre, når personen er raskmeldt, eller barselorloven er udløbet.

124. Dokumenterede beskæftigelsesperioder fra det andet EØS-land, der ligger i en forsikringsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, selv om 8-ugers-fristen overskrides.

Konsekvenserne af at en person har været uretmæssigt forsikret.

125. Uretmæssig forsikring foreligger i form af fejlforsikring og dobbeltforsikring. Ved fejlforsikring forstås, at et medlem fejlagtigt har været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et EØS-land, selv om pågældende ifølge lovvalgsreglerne skulle have været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land. Ved dobbeltforsikring forstås, at et medlem har været forsikret i 2 EØS-lande på samme tid.

126. Ved afklaringen af medlems- og dagpengeretten for en person, der har arbejdet i et andet EØS-land, skal kassen undersøge, om der har været perioder med fejl- og/eller dobbeltforsikring. Konsekvenserne af eventuelle fejl- og/eller dobbeltforsikringsperioder er afhængig af periodernes længde.

Vedrørende fejlforsikring:

127. Fejlforsikringsperioder og arbejde i sådanne perioder kan ikke medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

128. Hvis et medlem ikke har været retmæssigt forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år regnet fra tidspunktet for ophøret af den seneste fejlforsikringsperiode, skal den uretmæssige forsikringsperiode annulleres, og kontingentet tilbagebetales. Som følge heraf skal pågældende optages som nyt medlem af arbejdsløshedskassen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41.

129. Har medlemmet efter den seneste fejlforsikringsperiode været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land, vil denne forsikringsperiode kunne medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. pkt. 111, 113, og 139.

130. Hvis et medlem har været retmæssigt forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, fortsætter medlemskabet uden ansøgning fra tidspunktet for ophøret af den seneste periode med fejlforsikring. Perioder med fejlforsikring skal dog annulleres, og kontingentet tilbagebetales, hvis fejlforsikringsperioderne sammenlagt overstiger 3 måneder inden for 12 måneder. Som følge af annullationen skal arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1 opfyldes på ny fra det tidspunkt, hvor medlemskabet igen er retmæssigt.

131. Hvis medlemmet efter den sidste periode med fejlforsikring har været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land, vil forsikringsperioden kunne medregnes til opfyldelse af § 53, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. pkt. 119 og 139.

132. Hvis fejlforsikringsperioderne sammenlagt ikke overstiger 3 måneder inden for 12 måneder, skal medlemskabet ikke annulleres. Medlemmet skal dog være medlem af arbejdsløshedskassen i en periode, der svarer til fejlforsikringsperioden regnet fra det tidspunkt, hvor medlemskabet igen er retmæssigt. Herudover skal der foreligge 1 års medlemskab, for at arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, kan anses for opfyldt.

133. I tilfælde, hvor en person har været fejlforsikret i et andet EØS-land under arbejde i Danmark, er personen stillet på samme måde som en person, der har været fejlforsikret i Danmark. Kravet om 1 års medlemskab regnes i disse tilfælde fra optagelsen i den danske arbejdsløshedskasse.

Vedrørende dobbeltforsikring:

134. Medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse annulleres i perioder, hvor medlemmet samtidig retmæssigt har været forsikret i et andet EØS-land. Medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse fortsætter uden ansøgning fra ophøret af den seneste dobbeltforsikringsperiode.

135. Hvis et medlem ikke har været retmæssigt forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, anses medlemskabet igen for retmæssigt fra det tidspunkt, hvor medlemmet påbegynder arbejde i Danmark. For at forsikringsperioden fra det andet EØS-land kan medregnes, skal medlemmet dog påbegynde arbejde inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, ligesom det er en betingelse for medregning, at arbejdet har et omfang, der svarer til det i pkt. 113 nævnte.

136. Hvis et medlem har været retmæssigt forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, anses medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse igen for retmæssigt fra ophøret af den seneste dobbeltforsikringsperiode. Forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra det andet EØS-land kan medregnes.

137. En person, der under arbejde i Danmark har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig har været forsikret i et andet EØS-land, må rette henvendelse til dette lands myndigheder for at høre, om indbetalte bidrag kan tilbagebetales.

Fravigelse af kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1.

138. Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, stilles der krav om 1 års uafbrudt medlemskab som betingelse for udbetaling af dagpenge. Dette krav fraviges imidlertid i relation til medregning af forsikringsperioder efter artikel 67 i forordningen.

139. Afbrydelser i forsikringsdækningen i forbindelse med overgangen fra det danske arbejdsløshedsforsikringssystem til arbejdsløshedsforsikringssystemet i et andet EØS-land og afbrydelser i forsikringsdækningen i et andet EØS-land accepteres, hvis afbrydelserne ikke overstiger sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder.

140. Ved overgang fra arbejdsløshedsforsikringssystemet i et andet EØS-land til en dansk arbejdsløshedskasse accepteres herudover, at personen er uden forsikringsdækning i op til 8 uger, jf. pkt. 111 og 119.

141. Hvis afbrydelserne i forsikringsdækningen således ikke overstiger i alt 2 x 8 uger , vil også de forsikringsperioder, der ligger forud for afbrydelserne, kunne medregnes til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1. De perioder, hvor personen er uden forsikringsdækning, kan dog ikke medregnes til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab.

Hvilke forsikrings- og beskæftigelsesperioder kan medregnes ?

142. Som udgangspunkt kan alene de forsikrings- og beskæftigelsesperioder eller perioder, der ligestilles hermed, som er bekræftet på en attest E 301, medregnes til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab og beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

143. Perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land, og som bekræftes på attest E 301 under dennes punkt 7 eller i form af anden dokumentation, betragtes som forsikringsperioder og vil derfor også kunne medregnes. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en attest E 303.

Udbetaling af dagpenge i tilfælde, hvor attest E 301 ikke foreligger.

144. Der kan på visse betingelser udbetales dagpenge, når der er søgt om en attest E 301, men denne endnu ikke foreligger.

145. Hvis det af arbejdsgiverdokumentation, f.eks. lønsedler, utvetydigt fremgår, at personen har arbejdet og været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land, og at der ikke har været afbrydelser i forsikringsperioderne på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, vil kassen kunne udbetale dagpenge i op til 2 måneder, selv om attest E 301 ikke foreligger. Det er en betingelse for udbetaling, at personen har søgt om optagelse i arbejdsløshedskassen inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, og at der er søgt om en attest E 301.

146. Medlemmet skal underskrive en erklæring om eventuel efterregulering, i tilfælde af at det efterfølgende viser sig, at forudsætningerne for udbetaling ikke har været til stede.

147. Hvis attest E 301 stadig ikke foreligger, når der er udbetalt dagpenge for de første 2 måneder, skal arbejdsløshedskassen rette henvendelse til direktoratet for at få tilladelse til fortsat at udbetale dagpenge på baggrund af den foreliggende arbejdsgiverdokumentation og medlemmets erklæring.

148. Et medlem, der endnu ikke har fået udstedt en attest E 301, vil på samme betingelser kunne få udstedt en attest E 303 til brug for arbejdssøgning i et andet EØS-land.

Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land i tilfælde af slettelse på grund af svig eller kontingentrestance før udrejsen til eller under opholdet i det andet EØS-land.

149. En person, der slettes som medlem af en dansk arbejdsløshedskasse som følge af kontingentrestance eller svig, skal opfylde arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 for på ny at blive medlem.

150. Ved genoptagelse efter svigsslettelse stilles der som yderligere betingelse, at de med urette modtagne ydelser fra kassen med tillæg af renter og omkostninger fuldt ud er tilbagebetalt, eller at der er indgået skriftligt forlig med kassen om tilbagebetaling af gælden, inklusive renter og omkostninger, jf. direktoratets bekendtgørelse om genoptagelse som nyt medlem af en arbejdsløshedskasse efter slettelse på grund af svig m.v.

151. Imidlertid fraviges kravet om arbejde som betingelse for optagelse for personer, der har været forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, jf. pkt. 118. Kravet fraviges endvidere for grænsearbejdere, jf. pkt. 219.

152. En person, der før udrejsen eller under ophold i et andet EØS-land, bliver slettet som medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land, hvis betingelserne herfor i EØS-bekendtgørelsen er opfyldt.

153. Hvis personen er slettet på grund af svig, er medregning af forsikringsperioder fra det andet EØS-land endvidere betinget af, at personen senest ved udløbet af 8-ugers-fristen for optagelse/genoptagelse, jf. pkt. 111 og 119, har tilbagebetalt sin gæld til arbejdsløshedskassen eller skriftligt har indgået forlig om tilbagebetaling.

154. Beskæftigelse i en forsikringsperiode, der ligger forud for optagelsen/genoptagelsen i den danske arbejdsløshedskasse, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Artikel 68 - beregning af ydelser

155. Det fremgår af artikel 68 i forordningen, at hvor lovgivningen i en medlemsstat bestemmer, at ydelserne beregnes på grundlag af størrelsen af den tidligere løn, skal den løn, pågældende har modtaget under sin seneste beskæftigelse på denne stats område, benyttes som grundlag.

156. Hvis den seneste beskæftigelse på denne stats område ikke har varet mindst 4 uger, beregnes ydelserne på grundlag af den løn, der på den arbejdsløses bopæls- eller opholdssted sædvanligt ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med den, medlemmet senest har udøvet på en anden medlemsstats område.

157. De nærmere regler om beregning af ydelser er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

AFSNIT IV

andet EØS-land og direktoratets praksis i relation hertil.

158. Artikel 69, stk. 1, i forordningen fastslår, at en helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for ret til ydelser i en medlemsstat, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse der, på visse betingelser bevarer sin ret til disse ydelser ( eksportabilitetsprincippet ).

159. Artikel 69, stk. 1, litra a, fastslår, at den arbejdsløse før sin afrejse skal have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i mindst 4 uger efter, at pågældende blev arbejdsløs ( 4-ugers-perioden ). Der kan dog gives samtykke til, at pågældende kan rejse inden udløbet af denne frist.

160. Artikel 83 i gennemførelsesforordningen fastslår, at personen for at bevare sin ret til ydelser skal fremlægge en attest med bekræftelse af, at pågældende har ret til ydelser i perioden ( attest E 303 ).

161. Artikel 83, stk. 2, i gennemførelsesforordningen fastslår, at en arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, skal anmode om at få udstedt en attest E 303 før sin afrejse.

Artikel 69, stk. 1 (helt arbejdsløs i 4-ugers-perioden og med ret til ydelser).

162. Begrebet »helt arbejdsløs« betyder, at alt arbejde, uanset omfanget heraf, afbryder 4-ugers-perioden, og at en ny 4-ugers-periode med fuld arbejdsløshed må påbegyndes, inden attest E 303 kan udstedes. Tilsvarende gælder i tilfælde af sygdom af sammenlagt mere end 3 dages varighed. Barns sygdom indgår i de 3 dage.

163. Medlemmet må herudover hverken holde ferie i 4-ugers-perioden eller kombinere afrejsen med afholdelse af ferie, ligesom medlemmet heller ikke må afholde ferie i attestperioden.

164. Det er en betingelse for at bevare retten til ydelser, at en helt arbejdsløs person før afrejsen har været tilmeldt som arbejdssøgende og har stået til rådighed i mindst 4 uger efter, at pågældende blev arbejdsløs.

165. Dette betyder, at medlemmet i de 4 uger, der ligger umiddelbart forud for den afrejsedato, medlemmet har oplyst på sin ansøgning, skal søge arbejde og skal kunne overtage formidlet arbejde, tilbud mv.

166. Perioder, hvor et medlem deltager i tilbud, hvorunder medlemmet er underlagt en passiv rådighedsforpligtelse, kan ikke medgå til opfyldelse af kravet om 4 ugers ledighed forud for afrejsen.

167. 4-ugers-perioden kan derimod afvikles i en periode, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet har afslået eller er ophørt med et arbejde på grund af en forestående aktivitet (»mellemperiode«), jf. direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed (rådighedsbekendtgørelsen). Medlemmet skal i perioden have været tilmeldt Arbejdsformidlingen som ledig, jf. dog pkt. 173.

168. 4-ugers-perioden kan ligeledes afvikles sideløbende med afviklingen af en effektiv karantæne som følge af selvforskyldt ledighed.

169. 4-ugers-perioden kan også afvikles i en fritstillingsperiode, hvis medlemmet har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som ledig i mindst 4 uger umiddelbart før afrejsen.

170. 4-ugers-perioden kan endelig afvikles i karensperioden, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 54, hvis pågældende har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som ledig i mindst 4 uger umiddelbart før afrejsen.

171. Hvis et medlem rejser før den dato, der på ansøgningsskemaet er anført som afrejsedato, vil der ikke kunne udstedes en attest E 303. Hvis attesten allerede er udstedt, vil den blive tilbagekaldt. Det skyldes, at pågældende så ikke har stået til rådighed i de sidste 4 uger umiddelbart før den oplyste afrejsedato.

172. Hvis medlemmet ønsker at rejse en lørdag eller en søndag, vil attesten blive udstedt fra den førstkommende mandag, da udbetaling af dagpenge er baseret på en 5-dages-uge. Medlemmet vil i denne situation være berettiget til at rejse lørdag eller søndag, selv om attesten først løber fra om mandagen.

Undtagelser fra 4-ugers-reglen.

173. Hvis der foreligger en gyldig grund til et arbejdsophør, fordi medlemmets opsigelse er sket i tilknytning til, at medlemmet skal flytte med ægtefællen/samleveren i forbindelse med, at denne har overtaget varigt arbejde eller påbegyndt uddannelse af mindst 18 måneders varighed i et andet EØS-land, kan direktoratet give tilladelse til, at medlemmet rejser uden at have tilmeldt sig/stået tilmeldt Arbejdsformidlingen i samtlige 4 uger.

174. Hvis der ikke foreligger et arbejdsophør, kan direktoratet endvidere give tilladelse til, at et medlem rejser, inden pågældende har stået tilmeldt Arbejdsformidlingen i samtlige 4 uger, hvis pågældende har en tilknytning til det land, pågældende rejser til.

175. Med tilknytning menes, at medlemmet er statsborger i det land, pågældende skal rejse til, eller at medlemmet skal flytte med sin ægtefælle/samlever i forbindelse med, at denne har overtaget varigt arbejde eller påbegyndt uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

176. Hvis der foreligger dokumentation for, at medlemmet skal til en ansættelsessamtale i det andet EØS-land, vil der endvidere kunne gives tilladelse til, at medlemmet rejser, selv om pågældende ikke har stået tilmeldt Arbejdsformidlingen i samtlige 4 uger.

177. I den periode, hvor medlemmet står tilmeldt Arbejdsformidlingen, jf. pkt. 174-176, skal medlemmet være helt arbejdsløs, jf. pkt. 162-163.

178. Begrebet »ret til ydelser« betyder, at medlemmet på afrejsetidspunktet skal opfylde kravet til medlemsanciennitet og beskæftigelseskravet. Endvidere skal medlemmet være til rådighed for det danske arbejdsmarked, herunder være tilmeldt Arbejdsformidlingen, jf. dog pkt. 173.

179. En mellemperiode, jf. pkt. 167, der skyldes, at medlemmet har afslået eller opsagt arbejde for at rejse til udlandet, er ikke til hinder for, at der udstedes en attest E 303.

180. En effektiv karantæne, der er pålagt som følge af selvforskyldt ledighed, er heller ikke til hinder for, at der udstedes en attest E 303. En pålagt karantæne betyder dog, at der ikke kan udbetales dagpenge i henhold til attesten i et antal timer, der svarer til den del af karantænen, der ikke måtte være afviklet på afrejsetidspunktet. Tilsvarende gælder, hvis et medlem ikke har afspadseret overskydende timer på afrejsetidspunktet.

Artikel 69, stk. 1, litra b, 1. pkt. (kontrol) og gennemførelsesforordningens artikel 83, stk. 3 (rådighed).

181. Ifølge førstnævnte bestemmelse skal medlemmet tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de medlemsstater, pågældende rejser til og underkaste sig kontrollen der. Medlemmet skal således følge de kontrolforanstaltninger, der gælder efter det andet EØS-lands lovgivning.

182. Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 83, stk. 3, skal medlemmet derimod stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det andet EØS-land efter de regler, der er fastsat i rådighedsbekendtgørelsen.

183. Hvis medlemmet f.eks. påbegynder et kursus, skal myndigheden i det andet EØS- land standse udbetalingen af dagpenge og herefter høre direktoratet, om der kan udbetales dagpenge til pågældende under deltagelse i kurset. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet f.eks. får arbejde i det andet EØS-land. Hvis medlemmet ikke har fået fuldtidsbeskæftigelse og ikke er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land, oplyser direktoratet, om der kan udbetales supplerende dagpenge og i bekræftende fald med hvilket beløb.

184. Medlemmet skal dog som udgangspunkt være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land, hvis arbejdets art og omfang berettiger hertil, jf. pkt. 20.

Artikel 69, stk. 1, litra b, 2. pkt. (7-dages-fristen).

185. Ifølge denne bestemmelse har medlemmet en frist på 7 dage fra det tidspunkt, hvor pågældende ophørte med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, personen rejste fra, til at tilmelde sig arbejdsformidlingen i det andet EØS-land.

186. En forudsætning for at modtage dagpenge i det andet EØS-land i hele attestperioden er, at medlemmet inden 7 dage tilmelder sig som arbejdssøgende i den medlemsstat, pågældende rejser til, og underkaster sig kontrollen i det pågældende land ( 7-dages-fristen ).

187. Hvis medlemmet tilmelder sig efter udløbet af 7-dages-fristen, vil der kun blive udbetalt dagpenge fra tilmeldingsdagen.

188. 7-dages-fristen for tilmelding kan kun forlænges, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der har gjort, at pågældende ikke kunne tilmelde sig inden fristens udløb, f.eks. administrative problemer i det andet EØS-land eller arbejdsformidlingskontorets lukning som følge af helligdage.

Artikel 69, stk. 1, litra c, (attestperioden).

189. Ifølge denne bestemmelse bevares retten til ydelser i højst 3 måneder. Medlemmet kan dog ikke modtage ydelser udover det tidspunkt, hvor retten til ydelser ophører i det land, personen er rejst fra.

190. Hvis medlemmet bliver syg under arbejdssøgningen i det andet EØS-land, har pågældende ret til sygehjælp i den periode, hvor attesten løber. Ret til sygehjælp dokumenteres ved en blanket E 119 , der er udstedt af bopælskommunen, i Københavns Kommune Sundhedsdirektoratet.

Artikel 69, stk. 2 ( tilbagevenden til Danmark).

191. Ifølge denne bestemmelse har medlemmet - ved tilbagevenden inden attestperiodens udløb - fortsat ret til ydelser. Såfremt pågældende ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af attesten, mister pågældende enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning. Fristen for tilbagevenden kan dog i undtagelsestilfælde forlænges, jf. pkt. 197.

192. Et medlem anses for at være vendt tilbage den dato, pågældende har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen, idet fortsat ret til ydelser er betinget af, at pågældende har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen, inden attest E 303 udløber.

193. Hvis medlemmet vender tilbage til Danmark og tilmelder sig Arbejdsformidlingen inden udløbet af attestperioden, har pågældende ret til dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Hvis sidste dag i attestperioden er en lørdag eller en søgnehelligdag, anses tilmelding til Arbejdsformidlingen den førstkommende hverdag for rettidig. Medlemmet kan dog først få udbetalt dagpenge i Danmark fra tilmeldingsdatoen.

194. I det tidsrum, der måtte ligge mellem afmeldingen i det andet EØS-land og tilmeldingen i Danmark, kan der ikke udbetales dagpenge.

195. Der gælder ikke nogen 7-dages-frist for tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark efter udløbet af attest E 303. Medlemmet skal således tilmelde sig Arbejdsformidlingen i Danmark senest den sidste dag i attestperioden for fortsat at være berettiget til dagpenge

196. Hvis medlemmet ikke har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen i Danmark senest den sidste dag i attestperioden, mister medlemmet retten til dagpenge. Medlemmet kan først få dagpenge, når pågældende har haft beskæftigelse i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 296 timer inden for 12 uger/3 måneder. For deltidsforsikrede kræves mindst 148 timer inden for 12 uger/3 måneder. For selvstændige erhvervsdrivende kræves udøvelse af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Beskæftigelsen skal udføres i Danmark.

197. Direktoratet kan forlænge fristen for tilbagevenden f.eks. i tilfælde af dokumenteret sygdom eller force majeure i umiddelbar tilknytning til attestperiodens udløb. Fristen for tilbagevenden kan ligeledes forlænges, hvis der foreligger dokumentation for, at pågældende skal til ansættelsessamtale i det andet EØS-land eller dokumentation for, at pågældende afventer resultatet af en ansættelsessamtale. I disse tilfælde forlænges fristen for tilbagevenden med 4 uger.

198. Selv om fristen for tilbagevenden forlænges, kan der ikke udbetales dagpenge for de dage, pågældende har opholdt sig i det andet EØS-land ud over attestperioden.

199. Som udgangspunkt forlænges fristen kun, hvis medlemmet har søgt herom inden udløbet af attesten.

200. Fristen for tilbagevenden kan ikke forlænges, hvis medlemmet udskyder sin hjemrejse, f.eks. fordi pågældende afventer udbetaling af dagpenge i det andet EØS-land, eller fordi pågældende ønsker at opholde sig i det andet EØS-land for egen regning.

201. Kravet om arbejde, jf. pkt. 196, bortfalder, hvis et medlem på baggrund af arbejde er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringssystemet i et andet EØS-land.

Artikel 69, stk. 3 (ny attest).

202. Ifølge denne bestemmelse stilles der krav om beskæftigelse, hvis personen på ny ønsker at benytte en attest E 303 under arbejdssøgning i et andet EØS-land.

203. En attest E 303 anses for benyttet , når medlemmet har tilmeldt sig arbejdsformidlingen i det andet EØS-land.

204. Et medlem, der tidligere har benyttet en attest, kan kun få udstedt en ny attest, hvis pågældende har haft arbejde i et omfang, der svarer til det i pkt. 196 nævnte. Beskæftigelsen kan udføres i Danmark eller i udlandet. Beskæftigelsen skal være udført i en forsikringsperiode.

Udstedelse af attest E 303 og konsekvenserne heraf i relation til udbetaling af dagpenge i Danmark.

205. Ved ansøgning om en attest E 303 skal der udfyldes 3 skemaer af henholdsvis medlemmet, arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen. Hvis medlemmet ønsker at søge arbejde i flere EØS-lande inden for attestperioden, skal medlemmet på sin ansøgning oplyse de nøjagtige datoer for, hvornår medlemmet vil påbegynde arbejdssøgning i de enkelte lande. Direktoratet kan først udstede en attest E 303, når de 3 skemaer foreligger. Hvis der er tale om arbejdssøgning i flere EØS-lande, vil der blive udstedt en attest til hvert land.

206. Det er en betingelse for udstedelse af attesten, at medlemmet søger om attesten inden afrejsen , jf. pkt. 161. Ansøgningen skal således være arbejdsløshedskassen eller direktoratet i hænde før afrejsen.

207. Direktoratet skal have modtaget ansøgningen senest 6 uger før afrejsedatoen for, at direktoratet kan udstede attesten før medlemmets afrejse. Hvis skemaerne indsendes senere, vil attesten ikke kunne udstedes rettidigt. Dette kan få alvorlige konsekvenser for medlemmet, idet erfaringerne viser, at medlemmet ofte ikke kan blive tilmeldt Arbejdsformidlingen uden at fremvise en attest E 303 og derfor heller ikke kan få udbetalt dagpenge i det andet EØS-land.

208. Medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til straks at underrette direktoratet om alle ændringer i medlemmets forhold, der indtræffer efter, at ansøgningsskemaerne er blevet indsendt, og som kan ændre grundlaget for udstedelse af attesten, f.eks. ændret afrejsedato, arbejde, sygdom, nye skatteoplysninger, kontingentrestance m.v. Herudover skal direktoratet straks underrettes om eventuelle ændringer, efter attesten er udstedt, som kan påvirke medlemmets ret til dagpenge.

209. Hvis et medlem efter udstedelsen af en attest E 303 ønsker at ændre afrejsedatoen, betragtes dette som en ansøgning om en ny attest med en ny afrejsedato. Udstedelse af den nye attest er herefter afhængig af, at medlemmet opfylder betingelserne på ny.

210. Af attesten fremgår, i hvilket tidsrum medlemmet har ret til dagpenge. Dagpengene udbetales med den samme sats, som anvendes ved udbetaling af dagpenge til medlemmet i Danmark. Direktoratet fratrækker og indbetaler skat af beløbet. Attesten angiver således et nettobeløb.

211. Der kan ikke udbetales dagpenge i Danmark efter den dato, der er anført som afrejsedato på attesten, da medlemmet fra denne dato ikke længere står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Da medlemmet er berettiget til dagpenge i det andet EØS-land fra attestens 1. dag, hvis pågældende tilmelder sig Arbejdsformidlingen inden 7 dage fra attestens startdato, virker udstedelsen af attesten således begrænsende for dagpengeretten i Danmark.

Artikel 70 - udbetaling af ydelser og refusion.

212. Artikel 70 i forordningen omhandler udbetaling af ydelser efter forordningens artikel 69 og spørgsmål om refusion af udbetalte ydelser.

213. Det fremgår af artikel 70, at ydelserne efter artikel 69 udbetales af institutionen i hver af de stater, hvor den arbejdsløse søger beskæftigelse. Videre fremgår det, at det påhviler den medlemsstat, hvis lovgivning arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har været omfattet af under sin seneste beskæftigelse, at refundere disse ydelser. Refusionerne gennemføres mod dokumentation af de faktiske udgifter eller på grundlag af fikserede beløb.

214. Artikel 70 åbner mulighed for, at to eller flere medlemsstater kan aftale andre refusions- eller betalingsregler eller give afkald på refusion. Danmark har indgået aftaler om afkald på refusion med Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Luxembourg, Norge, Sverige og Tyskland.

AFSNIT V

arbejdstagere end grænsearbejdere.

215. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til arbejdsløse grænsearbejdere og til andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er beskæftiget i en medlemsstat og bosat i en anden.

216. Grænsearbejdere i artikel 71's forstand er arbejdstagere, der er beskæftiget i et EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil pågældende som hovedregel vender tilbage mindst en gang om ugen.

217. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere i artikel 71's forstand er personer, der ikke vender tilbage til bopælen mindst en gang om ugen.

218. Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere skal under beskæftigelsen være omfattet af lovgivningen - herunder være arbejdsløshedsforsikret - i beskæftigelseslandet. Ved optagelsen i en dansk arbejdsløshedskasse, skal de almindelige optagelsesbetingelser være opfyldt. Dog stilles der ikke krav om bopæl i Danmark.

219. Der stilles ikke krav om arbejde for at blive optaget eller for at medregne forsikringsperioder, når helt arbejdsløse grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere overgår fra arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelsesstaten til arbejdsløshedsforsikringen i bopælsstaten.

220. Afgørende for i hvilken medlemsstat, ydelser skal udbetales, er, om arbejdstageren er delvis, periodisk eller helt arbejdsløs.

221. En person er delvis eller periodisk arbejdsløs , hvis pågældende fortsat er tilknyttet virksomheden, enten ved at pågældende løbende er beskæftiget på nedsat tid, eller således at der foreligger skiftende arbejde og ledighed efter en fast plan, f.eks. ved en egentlig arbejdsfordeling.

222. Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse, skal have udbetalt ydelser i beskæftigelsesstaten.

223. En person er helt arbejdsløs , hvis pågældende har mistet tilknytningen til arbejdsgiveren, f.eks. fordi pågældende har opsagt sit arbejde eller er blevet afskediget.

224. Grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, skal have udbetalt ydelser i bopælsstaten.

225. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, kan vælge mellem at stille sig til rådighed i den medlemsstat, hvor de har været beskæftiget eller i den medlemsstat, hvor de er bosat.

226. Hvis en sådan person har fået udbetalt ydelser i beskæftigelsesstaten, og herefter ønsker at stille sig til rådighed i bopælsstaten, skal pågældende først have udbetalt ydelser i henhold til en attest E 303 fra beskæftigelsesstaten, før der kan udbetales ydelser i bopælsstaten.

227. Vedrørende orlov i henhold til lov om orlov for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere henvises til bilag 3 om orlovsmuligheder for denne personkreds.

228. Grænsearbejderproblematikken er bl.a. relevant i forhold til personer, der er bosat ved den dansk-tyske grænse. I det følgende eksempel er der taget udgangspunkt i en person, der bor og arbejder ved den dansk-tyske grænse.

Personen er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark.

229. Grænsearbejdere eller andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der påbegynder arbejde i Danmark, skal som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i Danmark. Optagelsen i den danske arbejdsløshedskasse følger de almindelige optagelsesregler, dog fraviges kravet om bopæl.

230. Ved delvis eller periodisk arbejdsløshed skal der udbetales ydelser af den danske arbejdsløshedskasse efter de regler, der gælder i Danmark.

231. Hvis en grænsearbejder efter arbejde i Danmark bliver helt arbejdsløs , skal pågældende overflyttes til tysk arbejdsløshedsforsikring, og der skal udbetales ydelser i Tyskland efter tysk lovgivning.

232. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, kan vælge, om de vil stå til rådighed i Danmark eller i Tyskland. Hvis pågældende vælger at stille sig til rådighed i Danmark, er det ikke en betingelse for udbetaling af dagpenge, at pågældende har bopæl i Danmark, når blot pågældende kan overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet, jf. reglerne herom i rådighedsbekendtgørelsen.

233. Hvis pågældende ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Danmark og herefter ønsker at stille sig til rådighed i Tyskland, skal pågældende først have udbetalt ydelser i henhold til en attest E 303 fra Danmark, før der kan ske udbetaling i Tyskland.

234. Hvis pågældende ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Tyskland, skal der fremlægges en attest fra Danmark om, at pågældende ikke har ret til ydelser i henhold til en attest E 303. Denne oplysning vil fremgå af attest E 301, punkt 9.

235. Grænsearbejdere eller andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er omfattet af en virksomheds kollektive ferielukning, betragtes som periodisk arbejdsløse og skal have udbetalt ydelser i Danmark, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

236. I tilfælde af hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel anses en grænsearbejder for helt arbejdsløs og skal derfor overflyttes til tysk forsikring og have udbetalt ydelser i Tyskland. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere kan vælge i hvilket land, de ønsker at få udbetalt ydelser.

237. Overgang til tysk arbejdsløshedsforsikring og medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Danmark efter artikel 67 er ikke betinget af, at pågældende først får beskæftigelse i Tyskland.

Personen er bosat i Danmark og arbejder i Tyskland.

238. Grænsearbejdere eller andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der påbegynder arbejde i Tyskland, skal som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i Tyskland.

239. Ved delvis eller periodisk arbejdsløshed skal der udbetales ydelser af den tyske arbejdsløshedsforsikringsmyndighed efter tysk lovgivning.

240. Hvis en grænsearbejder bliver helt arbejdsløs , skal pågældende overflyttes til en dansk arbejdsløshedskasse, og der skal udbetales ydelser i Danmark.

241. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, kan vælge, om de vil stille sig til rådighed i Tyskland eller i Danmark.

242. Hvis pågældende ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Tyskland og herefter ønsker at stille sig til rådighed i Danmark, skal pågældende først have udbetalt ydelser i henhold til en attest E 303 fra Tyskland, før der kan ske udbetaling i Danmark.

243. Hvis pågældende ved ledighedens indtræden vælger at stille sig til rådighed i Danmark, skal der fremlægges en attest fra Tyskland om, at pågældende ikke har ret til ydelser i henhold til en attest E 303. Denne oplysning vil fremgå af attest E 301, punkt 9.

244. Overgang til den danske arbejdsløshedskasse og medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Tyskland efter artikel 67 er ikke betinget af, at pågældende først får beskæftigelse i Danmark. Medregning af forsikringsperioder er betinget af, at pågældende søger om optagelse i den danske arbejdsløshedskasse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i Tyskland.

AFSNIT VI

245. Afgørelser truffet af et andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringsmyndighed kan ikke indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klage over afgørelser truffet i henhold til et andet EØS-lands lovgivning skal ske i henhold til dette lands regler.

Ophævelse

Denne vejledning erstatter direktoratets vejledning nr. 223 af 23. december 1993 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. januar 1997 Morten Gatzwiller / Alhed Warberg Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Beskrivelse af de forskellige E-blanketter Bilag 2: Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring Bilag 3: Oversigt over orlovsmuligheder for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere Bilag 4: Stikordsregister Bilag 5: Relevante artikler fra forordning (EØF) nr. 1408/71, forordning (EØF) nr. 574/72 samt Nordisk Konvention om Social Sikring

BILAG 1

Beskrivelse af de forskellige E-blanketter

Hermed følger en oversigt over de i vejledningen nævnte blanketter og i hvilke situationer, de skal anvendes:

E 101 DK:

Blanket om den lovgivning der skal finde anvendelse.

Blanketten udstedes af Sikringsstyrelsen og anvendes som dokumentation for anvendelse af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelse i et andet EØS-land. (For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land anvendes blanket N 101 DK ved udstationeringer inden for Norden).

E 102 DK:

Forlængelse af udstationeringen el-ler selvstændig virksomhed.

Blanketten udstedes af de sociale sikringsmyndigheder i det EØS-land, hvor arbejdstageren er udstationeret. Blanketten anvendes i tilfælde, hvor blanket E 101 DK for 1 år er udløbet og udstationeringen af uforudsete grunde bliver af længere varighed. (For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land, anvendes blanket N 102 DK som forlængelse af N 101 DK).

E 103 DK:

Blanket om udøvelse af ret til at vælge.

Blanketten udstedes af Sikringsstyrelsen og anvendes som dokumentation for anvendelse af en medlemsstats lovgivning, når en person har valgt at være omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end beskæftigelsesstaten.

E 119 DK:

Blanket om arbejdsløses og deres familiemedlemmers ret til ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen.

Blanketten udstedes af kommunen (i Københavns Kommune Sundhedsdirektoratet), når der foreligger en blanket E 303. Blanketten anvendes som dokumentation for ret til sygesikringsydelser og hospitalsbehandling mv. i det andet EØS-land.

E 301 DK:

Blanket om de perioder, der skal tages i betragtning ved tilståelse af arbejdsløshedsydelser.

Blanketten udstedes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og anvendes til at opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsydelser i det andet EØS-land. (For personer, der ikke er statsborgere i det andet EØS-land, anvendes inden for Norden blanket N 301 DK)

E 303 DK:

Blanket om bevarelse af ret til arbejdsløshedsydelser.

Blanketten udstedes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Blanketten anvendes som dokumentation for ret til at modtage danske dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land.

BILAG 2

Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring

--------------------------------------------------------------------- Artikel Persongruppe Krav om Hvilken blanket? blanket? --------------------------------------------------------------------- 13, stk. 2, litra c Ansat om bord på skib, der fører dansk flag Nej --------------------------------------------------------------------- 13, stk. 2, litra d Tjenestemænd og dermed ligestillede, der er ansat i dansk offentlig administration Nej --------------------------------------------------------------------- 14, stk. 1, litra a Udsendt af dansk arbejdsgiver op til 1 år Ja E 101 DK --------------------------------------------------------------------- 14, stk. 1, litra b Udsendt af dansk arbejdsgiver yderligere 1 år Ja E 102 DK --------------------------------------------------------------------- 14, stk. 2, litra a Ansat i international Nej transport, hvor a. Virksomheden har sit hjemsted i Danmark b. Beskæftiget af filial eller fast repræsentation i Danmark c. Personen har bopæl i Danmark, og hvis overvejende beskæftiget her --------------------------------------------------------------------- 14, stk. 2, litra b Beskæftigelse i 2 eller flere Ja E 101 DK lande (gælder a. Arbejder bl.a. i Danmark og i hele har bopæl her beskæftigel- b. Bopæl i Danmark, men arbejder sesperioden) for 2 eller flere virksomheder, der ikke har hjemsted her c. Virksomheden har hjemsted i Danmark, hvis personen ikke er bosat i et af de lande, pågældende arbejder i --------------------------------------------------------------------- 14b, stk. 1 Udsendt fra Danmark til arbejde Ja E 101 DK om bord på skib i op til 1 år Udsendt fra Danmark til arbejde Ja E 102 DK om bord på skib i yderligere 1 år --------------------------------------------------------------------- 14b, stk. 4 Ansat om bord på skib der Ja E 101 DK fører andet EØS-lands flag, (gælder i med bopæl i Danmark og aflønnet hele beskæf- af dansk arbejdsgiver tigelsespe- rioden) --------------------------------------------------------------------- 16, stk. 2 Lokalt ansatte på danske Ja E 103 DK ambassader/konsulater, der er (gælder for danske statsborgere, og som hele vælger at være omfattet af beskæfti- dansk lovgivning gelsesperio- den) --------------------------------------------------------------------- 16, stk. 3 Hjælpeansatte ved EU's Ja E 103 DK institutioner, der er danske (gælder for statsborgere, eller som senest hele beskæf- har været forsikret i Danmark, tigelses- og som vælger at være omfattet perioden) af dansk lovgivning --------------------------------------------------------------------- 17 Udsendt af dansk arbejdsgiver Ja E 101 DK i op til 3 år Særlige persongrupper Ja E 101 DK (gælder for hele beskæf- tigelses- perioden) --------------------------------------------------------------------- BILAG 3 Oversigt over orlovsmuligheder for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere --------------------------------------------------------------------- Orlov til Orlov til Orlov til sabbat (gælder børnepasning uddannelse kun beskæftigede) --------------------------------------------------------------------- Grænsearbejdere Nej - kan ikke Beskæftigede: Beskæftigede: Bopæl: DK forsikres i DK Nej - er ikke om- Nej - kan ikke Arbejde: andet under orloven. fattet af lov om forsikres i DK EØS-land dagpenge ved under orloven sygdom eller fødsel. Ledige:*) Ledige:*) Ja - er Ja - er dagpengeberet- dagpengebe- tigede i DK. rettigede i DK. --------------------------------------------------------------------- Grænsearbejdere Nej - vil ikke Beskæftigede: Beskæftigede: Bopæl: andet være dp-beret- Ja - hvis Nej - vil ikke EØS-land tigede p.gr.a beskægtigelses- være dp-be- Arbejde: DK bopæl i et andet kravet i lov om rettigede EØS-land. dagpenge ved p.gr.a. bopæl sygdom eller i et andet fødsel er opfyldt. EØS-land. Ledige:*) Ledige:*) Nej - er ikke Nej - er ikke dagpengeberet- dagpengeberet- tigede i DK. tigede i DK. --------------------------------------------------------------------- »Andre arbejds- Nej - kan ikke Beskæftigede: Beskæftigede: tagere end forsikres i DK Nej - er ikke om- Nej - kan ikke grænsearbejdere« i DK under fattet af lov om forsikres i DK Bopæl: DK orloven. dagpenge ved under orloven. Arbejde: andet sygdom eller EØS-land fødsel. Ledige:*) Ledige:*) Ja - hvis med- Ja - hvis med- lemmet er dag- lemmet er dag- pengeberettiget pengeberettiget i DK. i DK. --------------------------------------------------------------------- »Andre arbejds- Ja - hvis med- Beskæftigede: Beskæftigede: tagere end medlemmet i til- Ja - hvis Ja - hvis med- grænsearbejdere« fælde af ledig- beskæftigelses- lemmet i til- Bopæl: andet hed er dagpenge- kravet i lov om fælde af EØS-land berettiget i DK. dagpenge ved ledighed er Arbejde: DK Sagen skal sygdom eller dagpengebe- forelægges DfA. fødsel er opfyldt. rettiget i DK. Sagen skal forelægges DfA. Ledige:*) Ledige:*) Ja - hvis med- Ja - hvis med- lemmet er dag- lemmet er dag- pengeberettiget i pengeberettiget DK. i DK. --------------------------------------------------------------------- *) Ledige er alene nævnt for fuldstændighedens skyld, da personer, der bliver ledige, mister deres status som enten grænsearbejdere eller andre arbejdstagere end grænsearbejdere. STIKORDSREGISTER A Afbrydelser i forsikringsdækningen .................... 139, 141, 145 Afrejse ............59, 161, 163-166, 169-171, 178, 180, 206-209, 211 Ambassader ....................................24, 39, 67, 70, 72, 97 Andre arbejdstagere end grænsearbejdere 101, 215, 217-219, 222, 225, 227, 229, 232, 235-236, 238, 241 Ansættelsessamtale ..........................................176, 197 Arbejdsfordeling .................................................221 Arbejdsophør ................................................173, 174 Artikel 17-aftale ..............................45, 52, 54, 78, 82-83 Attest E 301 ..................4, 102-103, 142-145, 147-148, 234, 243 Attest E 303 4, 14, 92, 143, 148, 160-162- 171, 179-180, 192, 195, 202-203, 207, 209, 226, 233-234, 242-243 Attestperioden ...............92-94, 163, 186, 191, 193, 195-198, 205 B Barselorlov .................................................116, 123 Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland .....................2 84, 95, 104-105, 109 Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere .............................157 Bekendtgørelse om beskæftigelseskravet, dagpengeperiode og aktivperiode ........................................106, 117, 154 Bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed ...179, 182, 232 Bekendtgørelse om genoptagelse som nyt medlem af en arbejdsløshedskasse efter slettelse på grund af svig m.v. .....150 Bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge ..............47 Benyttet attest ..............................................203-204 Beregning af ydelser ..........................................3, 157 Blanket E 101 ...............4, 31, 36, 44, 46, 49-50, 53, 59, 64, 81 Blanket E 102 ..............................................4, 31, 50 Blanket E 103 ......................................4, 68, 71, 74, 76 Blanket E 119 ....................................................190 Bopæl 20, 22-23, 34-35, 47, 58, 60, 62, 86, 88, 110, 119, 156, 190, 216-219, 224, 226, 229, 232 D Dagpengesats .....................................................210 Delefterløn .......................................................15 Deltidsforsikret ...................................109, 112-113, 121 Delvis arbejdsløs ..................................220-222, 230, 239 Den Sociale Sikringsstyrelse (Sikringsstyrelsen) 44, 52-53, 68, 74, 78, 80 Dimittend ........................................................170 Dispensation fra 4-ugers-krav ...........................173-174, 176 Dispensation fra 8-ugers-fristen ............................116, 123 Dobbeltforsikring ...................................21, 125-126, 136 E Efterløn ...................................15-16, 43, 95-97, 107-108 Effektiv karantæne ..........................................168, 180 Efterregulering ..................................................146 Eksportabilitetsprincip ..........................................158 Erhvervsskoler ....................................................78 EUs institutioner .............................................87, 97 EØS-aftalen ..................................................6-9, 11 EØS-bekendtgørelsen ..............................2, 84, 95, 104, 109 F Fejlforsikring ..........................................125, 127-133 5-års-regel .................109-110, 118-119, 128, 130, 135-136, 151 Ferie .......................................................163, 235 4-ugers-perioden .........................159, 167-170, 173, 174, 176 Flygtning .........................................................14 Force majeure ....................................................197 Fristforlængelse (ved for sen hjemvenden på attest E 303) 191, 197-200 Fristforlængelse (8-ugers-fristen for optagelse og påbegyndelse af arbejde)..................................................116, 123 Fristforlængelse (7-dages-fristen) ...............................188 Fristoverskridelse (8-ugers-frist) ................114, 117, 122, 124 Fritstillelse ....................................................169 Frivilligt forlig ...........................................150, 153 Fuldtidsforsikret ...........................................113, 121 G Generelle artikel 17-aftaler ..................................53, 83 Genoptagelse .................89, 91, 118-119, 121, 123, 150, 153-154 Grænsearbejdere 3, 101, 151, 215-219, 222, 224-225, 227-229, 231-232, 235-238, 240-241 H Helt arbejdsløs 101, 158, 162, 164, 177, 219-220, 223-225, 231-232, 236, 240-241 Hjemsendelse ..............................................46-48, 236 Hjælpepersonale ...............................................24, 73 I International transport ...........................................55 K Karensperiode ....................................................170 Klage ............................................................245 Konsulater ....................................24, 39, 67, 70, 72, 97 Kontingentrestance ..........................................149, 208 Kontrol .....................................................181, 186 Krav om beskæftigelse (for sen hjemvenden på attest E 303) .......196 Krav om beskæftigelse (medregning af forsikringsperioder) 94, 111, 113, 129, 131, 135, 152, 219 Krav om beskæftigelse (ny attest E 303) .....................202, 204 Kursus ...........................................................183 L Lokalt ansatte ............................................24, 39, 69 Længerevarende uddannelse ...................................173, 175 M Medregningskrav, se »Krav om beskæftigelse (medregning af forsikringsperioder)» Medregning af arbejdsperioder 96, 98-99, 14, 106, 108, 117, 124, 127, 136, 142, 154 Medregning af forsikringsperioder 93, 95, 98-99, 104, 107, 111, 113, 119, 122, 127, 129, 131, 135, 136, 141-143, 152, 219 Mellemperiode ...............................................167, 179 Midlertidigt ansatte ..........................................77, 87 N Nettobeløb .......................................................210 Nordisk Konvention om Social Sikring ............................9-11 Nyoptagelse .................................................114, 122 O Optagelse 22-23, 41, 44, 71-72, 76, 84-86, 91, 110-112, 114, 116,133, 145, 151, 153-154, 218,229, 244 8-ugers-frist ...................89, 93, 111, 119, 129, 135, 153, 244 Orlov ..............................................15, 116, 122, 227 Overskydende timer ...............................................180 P Passiv rådighedsforpligtelse .....................................166 Periodisk arbejdsløs ..........................220-222, 230, 235, 239 Praktikanter ...............................................78, 80-82 R Refusion ..................................................3, 212-214 S Samlever ....................................................173, 175 Sammenlægningsprincip .............................................98 Selvforskyldt ledighed ..................................168, 179-180 Selvstændig erhvervsdrivende 3, 20-22, 84-85, 99, 105, 113, 121, 158, 196 Slettelse ...........................................149-150, 152-153 Statsborger .......................8-9, 13-14, 67, 70, 72-73, 83, 175 Statsløs ..........................................................14 Supplerende dagpenge .............................................183 Svig ....................................................149-150, 152 Sydslesvig ........................................................83 Sygdom .......................................116, 123, 162, 197, 208 7-dages-frist ................................................185-188 Søfolk .....................................................25-26, 28 Søgnehelligdage ..................................................188 T Tilknytning ........................................173-175, 197, 223 Tjenestegørende personale .........................................67 Tjenestemandsansatte ...........................................77,87 Tjenestemænd og dermed ligestillede ........................24, 37-38 12-måneders-periode ...............................130, 132, 139, 145 U Uafbrudt medlemskab ..............................................138 Uddannelsesprogrammer .............................................84 Udstationering ......................................43-44, 50, 51-53 Utvetydig dokumentation ..........................................145 V Valgmuligheder 24, 67-68, 73-74, 90, 109, 120, 225, 232-234, 236, 241-243 Varigt arbejde ..............................................173, 175 Æ Ægtefælleflytning ...........................................173, 175 Ændring af afrejsedato .......................................208-209

BILAG 5

UDDRAG AF FORORDNING (EØF) NR. 1408/71

Afsnit I

Artikel 1 (7)

Definitioner

I denne forordning: . . .

d) har udtrykket »flygtning« den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling, som er undertegnet i Geneve den 28. juli 1951

e) har udtrykket »statsløs« den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling, som er undertegnet i New York den 28. september 1954 . . .

Artikel 2

Personkreds

1. Denne forordning finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område, samt på deres familiemedlemmer og efterladte.

2. Denne forordning finder endvidere anvendelse på efterladte efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, uanset disse arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes nationalitet, såfremt deres efterladte er statsborgere i en medlemsstat eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område.

3. Denne forordning finder anvendelse på tjenestemænd og på personer, der efter den lovgivning, som skal anvendes, ligestilles med tjenestemænd, for så vidt de pågældende er eller har været omfattet af en medlemsstats lovgivning, på hvilken denne forordning finder anvendelse.

Artikel 4 (7)

Sagligt anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på enhver lovgivning om sociale sikringsgrene, der vedrører:

a) ydelser i anledning af sygdom og moderskab

b) ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen

c) ydelser ved alderdom

d) ydelser til efterladte

e) ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

f) ydelser ved dødsfald

g) ydelser ved arbejdsløshed

h) familieydelser. . . .

Afsnit II

Artikel 13 (6)

Almindelige regler

1. Med forbehold af artikel 14 c er de personer, der er omfattet af denne forordning, alene undergivet lovgivningen i en medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.

2. Med forbehold af artikel 14 til 17:

a) er en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskæftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område

b) er en person, der har selvstændig beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område

c) er en person, der har sin erhvervsmæssige beskæftigelse om bord på et skib, som fører en medlemsstats flag, omfattet af denne stats lovgivning

d) er tjenestemænd og dermed ligestillede personer omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget . . .

Artikel 14

Særlige regler, der finder anvendelse på personer, bortset fra søfolk, som har lønnet beskæftigelse

Reglen i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler:

1) a) en person, der på en medlemsstats område har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats område for der at udføre et arbejde for denne virksomheds regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige et år, og at han ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperiode er udløbet

b) såfremt varigheden af det arbejde, der skal udføres, på grund af uforudselige omstændigheder bliver længere end oprindeligt forudsat og kommer til at overstige et år, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i den medlemsstat, til hvis område den pågældende er udsendt, eller det af denne myndighed udpegede organ har meddelt samtykke hertil; begæring om sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første etårs-periode. Samtykke kan ikke meddeles for længere tid end et år.

2) For en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, afgøres spørgsmålet om, hvilken lovgivning han er omfattet af, efter følgende regler:

a) en person, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, som for andres eller for egen regning foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart, og som har sit hjemsted på en medlemsstats område, er omfattet af sidstnævnte stats lovgivning med følgende begrænsninger:

i) en person, der er beskæftiget af en filial eller af en fast repræsentation, som den pågældende virksomhed har i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har sit hjemsted, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende

ii) en person, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor han er bosat, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om den virksomhed, hvori han er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, en filial eller en fast repræsentation på dette område

b) andre personer end de under litra a) omhandlede er omfattet:

i) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er bosat, såfremt han udfører en del af sit arbejde på dette område, eller såfremt han er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige medlemsstaters område

ii) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller sin bopæl, såfremt han ikke er bosat i en af de medlemsstater, hvor han udfører sit arbejde. . . .

Artikel 14 b

Særlige regler for søfolk

Reglen i artikel 13, stk. 2, litra c), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler:

1) En person, som på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af nævnte virksomhed udsendes for at udføre et arbejde for dennes regning om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat på de i artikel 14, nr. 1, fastsatte betingelser. . . .

3) En person, som ikke sædvanligvis har sin erhvervsmæssige beskæftigelse til søs, men udfører et arbejde i en medlemsstats territorialfarvand eller havn om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, og som befinder sig i dette territorialfarvand eller denne havn, uden at tilhøre skibets besætning, er omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat.

4) En person, som har lønnet beskæftigelse om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller bopæl på en anden medlemsstats område, er omfattet af lovgivningen i sidstnævnte stat, såfremt han er bosat på dens område; den virksomhed eller den person, der udbetaler lønnen, anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af nævnte lovgivning.

Artikel 16

Særlige regler for tjenstgørende personale ved diplomatiske missioner og konsulater samt for De Europæiske Fællesskabers hjælpepersonale

1. Bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse på medlemmer af det tjenstgørende personale ved diplomatiske missioner eller konsulater samt på personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til sådanne missioner eller konsulater.

2. De i stk. 1 nævnte arbejdstagere, der er statsborgere i den medlemsstat, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer, kan dog vælge at være omfattet af lovgivningen i denne stat. Denne ret til at vælge kan udøves på ny ved udgangen af hvert kalenderår og har ikke tilbagevirkende kraft.

3. De Europæiske Fællesskabers hjælpepersonale kan vælge, om de vil være omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er beskæftiget, af den medlemsstats lovgivning, hvoraf de senest har været omfattet, eller af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, undtagen for så vidt angår bestemmelserne om børnetilskud, hvis ydelse er reguleret i ansættelsesvilkårene for dette personale. Denne ret til at vælge, som kun kan udøves en gang, får virkning fra tidspunktet for de pågældendes tiltrædelse af tjenesten.

Artikel 17 (6)

Undtagelser fra artikel 13 til 16

To eller flere medlemsstater, deres kompetente myndigheder eller de af disse myndigheder udpegede organer kan efter aftale gøre undtagelser fra artikel 13 til 16 til fordel for visse personer eller visse personkategorier.

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning.

3. Bortset fra de i artikel 71, stk. 1, litra a), ii), og litra b), ii), omhandlede tilfælde, er anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den pågældende senest har tilbagelagt:

- forsikringsperioder, i det i stk. 1 omhandlede tilfælde

- beskæftigelsesperioder, i det i stk. 2 omhandlede tilfælde

efter den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne begæres.

4. Når det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er afhængigt af længden af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, finder bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2 anvendelse, alt efter omstændighederne.

Artikel 68

Beregning af ydelserne

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, hvor lovgivningen bestemmer, at ydelserne beregnes på grundlag af størrelsen af den tidligere løn, skal som grundlag for beregningen kun benytte den løn, som den pågældende har modtaget under sin seneste beskæftigelse på denne stats område. Hvis den pågældendes seneste beskæftigelse på denne stats område ikke har varet i mindst fire uger, beregnes ydelserne dog på grundlag af den løn, der på den arbejdsløses bopæls- eller opholdssted sædvanligt ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med den, han senest har udøvet på en anden medlemsstats område.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelsernes størrelse afhænger af antallet af familiemedlemmer, skal også tage familiemedlemmer, der er bosat på en anden medlemsstats område, i betragtning, som om de pågældende var bosat på den kompetente stats område. Dette gælder dog ikke, såfremt en anden person i familiemedlemmernes bopælsland har ret til ydelser ved arbejdsløshed, for så vidt familiemedlemmerne tages i betragtning ved disse ydelsers beregning.

Afdeling 2

Arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 69

Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser

1. En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse der, bevarer sin ret til disse ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser:

a) han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist

b) han skal tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidldingen i hver af de medlemsstater, han rejser til, og underkaste sig den der bestående kontrol; denne betingelse anses for opfyldt for tidsrummet forud for tilmeldingen, såfremt denne sker inden syv dage efter det tidspunkt, da den pågældende er ophørt at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist

c) retten til ydelser bevares i et tidsrum af højst tre måneder, regnet fra det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt, dog således at det samlede tidsrum, for hvilket der tilkendes ydelser, ikke kan overstige det tidsrum, for hvilket den pågældende har ret til ydelser i medfør af den nævnte stats lovgivning; hvor det drejer sig om en sæsonarbejder, er dette tidsrum yderligere begrænset til den resterende del af den sæson, for hvilken han er ansat

2. Såfremt den pågældende vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af den periode, i hvilken han efter bestemmelserne i stk. 1, litra c), har ret til ydelser, er han fortsat berettiget til ydelser efter denne stats lovgivning; såfremt han ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af nævnte periode, mister han enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist.

3. Bestemmelserne i stk. 1 kan kun gøres gældende en gang mellem to beskæftigelsesperioder.

4. Hvis den kompetente stat er Belgien, generhverver en arbejdsløs, som vender tilbage dertil efter udløbet af den i stk. 1, litra c), fastsatte frist af tre måneder, først retten til ydelser fra dette land, efter at han har været beskæftiget der i mindst tre måneder.

Artikel 70

Udbetaling af ydelser samt refusioner

1. I de i artikel 69, stk. 1, omhandlede tilfælde udbetales ydelserne af institutionen i hver af de stater, hvor den arbejdsløse søger beskæftigelse.

Det påhviler den kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har været omfattet under sin seneste beskæftigelse, at refundere disse ydelser.

2. De i stk. 1 omhandlede refusioner fastsættes og gennemføres efter de regler, der er fastsat i den i artikel 98 omhandlede gennemførelsesforordning, enten mod dokumentation for de faktiske udgifter eller på grundlag af fikserede beløb.

3. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan aftale andre refusions- eller betalingsregler eller give afkald på enhver refusion mellem de under disse hørende institutioner.

Afdeling 3

Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 71

1. Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler:

a) i) grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor der er beskæftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var bosat på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii) grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse have været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning

b) i) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for arbejdsformidlingen på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til dens stats område, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de seneste havde været beskæftiget der; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning, hvis den pågældende arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69; udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.

2. Så længe en arbejdsløs har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a) i), eller litra b) i), kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.

UDDRAG AF FORORDNING (EØF) NR. 574/72

Afsnit III

der skal anvendes

Gennemførelse af forordningens artikel 13 til 17

Artikel 11

Formaliteter ved udstationering af en arbejdstager i henhold til forordningens artikel 14, stk. 1 og artikel 14 b, stk. 1, og ved aftaler indgået i henhold til forordningens artikel 17

1. Denne institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat finder anvendelse, skal

a) på arbejdstagerens eller dennes arbejdsgivers anmodning i de i forordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 1, omhandlede tilfælde

b) i tilfælde, hvor forordningens artikel 17 finder anvendelse

udlevere arbejdstageren en attest, der bekræfter, at han fortsat er omfattet af denne lovgivning indtil et nærmere angivet tidspunkt.

2. Samtykke i de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14 b, skal indhentes af arbejdsgiveren.

Artikel 11 a

Formaliteter i henhold til forordningens artikel 14 a, stk. 1 og 14 b, stk. 2, og ved aftaler indgået i henhold til forordningens artikel 17 ved udøvelse af virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende normalt udøver selvstændig virksomhed

1. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat finder anvendelse, skal

a) på den selvstændige erhvervsdrivendes anmodning i de i forordningens artikel 14 a, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 2, omhandlede tilfælde

b) i tilfælde, hvor forordningens artikel 17 finder anvendelse

udlevere den selvstændige erhvervsdrivende en attest, der bekræfter, at han fortsat er omfattet af denne lovgivning indtil et nærmere angivet tidspunkt.

2. Samtykke i de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 14 a, stk. 1, litra b), og artikel 14 b, stk. 2, skal indhentes af den selvstændige erhvervsdrivende.

Artikel 13

Udøvelse af retten til at vælge for personale, der gør tjeneste ved diplomatiske missioner og konsulater

1. Den i forordningens artikel 16, stk. 2, fastsatte ret til at vælge skal udøves første gang inden tre måneder efter det tidspunkt, da arbejdstageren blev ansat ved den pågældende diplomatiske mission eller det pågældende konsulat eller trådte i privat tjeneste hos embedsmænd i denne mission eller dette konsulat. Valget får virkning fra datoen for tiltrædelsen af den pågældende stilling.

Dersom arbejdstageren ved udgangen af et kalenderår påny gør brug af sin ret til at vælge, har valget virkning fra den første dag i det følgende kalenderår.

2. En arbejdstager, som gør brug af sin ret til at vælge, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning, han har valgt at være omfattet, og underretter samtidig sin arbejdsgiver. Den nævnte institution underretter om fornødent alle de øvrige institutioner i den samme medlemsstat i overensstemmelse med de af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat udstedte forskrifter.

3. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren har valgt at være omfattet, skal forsyne ham med en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, så længe han er beskæftiget ved den pågældende diplomatiske mission eller det pågældende konsulat eller er i privat tjeneste hos embedsmænd ved denne mission eller dette konsulat.

4. Har arbejdstageren valgt at være omfattet af tysk lovgivning, finder denne lovgivnings bestemmelser anvendelses, som om arbejdstageren var beskæftiget på det sted, hvor den tyske regering har sit sæde. Den kompetente myndighed udpeger den kompetente institution for sygeforsikring.

Artikel 14

Udøvelse af retten til at vælge, for så vidt angår De Europæiske Fællesskabers hjælpeansatte

1. Den i forordningens artikel 16, stk. 3, fastsatte ret til at vælge skal benyttes ved ansættelseskontraktens oprettelse. Den myndighed, der er beføjet til at afslutte denne kontrakt, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning den hjælpeansatte har valgt at være omfattet. Den nævnte institution underretter, om fornødent, alle de øvrige institutioner i den samme medlemsstat.

2. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning den hjælpeansate har valgt at være omfattet, skal forsyne ham med en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne stats lovgivning, så længe han er ansat ved De Europæiske Fællesskaber.

3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udpeger om fornødent de institutioner, hvorunder De Europæiske Fællesskabers hjælpeansatte skal henhøre.

4. Dersom en hjælpeansat, der er beskæftiget i en anden medlemsstat end Tyskland, har valgt at være omfattet af tysk lovgivning, finder denne lovgivnings bestemmelser anvendelse, som om den pågældende var beskæftiget på det sted, hvor den tyske regering har sit sæde. Den kompetente myndighed udpeger den kompetente institution for sygeforsikring.

1. Anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 67, stk. 1, 2 eller 4, er betinget af, at den pågældende for den kompetente institution fremlægger attest om de forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, han har tilbagelagt som arbejder efter den lovgivning, hvoraf han tidligere senest har været omfattet, samt alle sådanne supplerende oplysninger, som måtte være foreskrevet i den lovgivning, som gælder for denne institution.

2. Denne attest udstedes efter den pågældendes anmodning enten af vedkommende arbejdsløshedsinstitution i den medlemsstat, af hvis lovgivning han tidligere senest har været omfattet, eller af en anden institution udpeget af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat. Dersom den pågældende ikke fremlægger den nævnte atttest, retter den kompetente instituion henvendelse til den pågældende institution for at fremskaffe den.

3. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse, dersom det er nødvendigt at medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, han tidligere som arbejdstager har tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, for at de i den kompetente stats lovgivning foreskrevne betingelser kan opfyldes.

Gennemførelse af forordningens artikel 69

Artikel 83

Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser, når den arbejdsløse rejser til en anden medlemsstat

1. For at bevare sin ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69, stk. 1, omhandlede arbejdsløse for institutionen på det sted, hvortil han er rejst, fremlægge en attest, hvorved den kompetente institution bekræfter, at den pågældende fortsat har ret til ydelse på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel fastsatte vilkår. Den kompetente institution skal i denne attest navnlig angive:

a) størrelsen af den ydelse, der efter den kompetente stats lovgivning skal udbetales den arbejdsløse

b) det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat

c) den frist, der er indrømmet efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra b), for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst

d) det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra c)

e) forhold, der kan ændre retten til ydelser.

2. En arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, skal før sin afrejse anmode om at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest. Fremlægger den arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på det sted, hvortil han rejst, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe den. Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre sig, at den arbejdsløse er underrettet om de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af forordningens artikel 69 og denne artikel.

3. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, underretter den kompetente institution om datoen for den arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst.

Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst foretager eller foranlediger foretaget den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der modtager ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen. Den underretter den kompetente institution om ethvert forhold, der omfattes af stk. 1, litra e), så snart den er blevet bekendt hermed, og standser straks udbetaling af ydelsen i tilfælde af, at denne skal stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente institution skal straks underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket tidspunkt den arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først efter at denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet fald genoptages. I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes, udbetaler institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under forbehold af afregning efter modtagelsen af den kompetente institutions svar.

4. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan efter udtalelse fra den administrative kommission aftale andre gennemførelsesregler.

UDDRAG AF NORDISK KONVENTION AF 15. JUNI 1992 OM SOCIAL SIKRING

Artikel 17

1. Ved sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelseperioder, ved fastsættelse af retten til ydelser og ved beregning af ydelserne ved arbejdsløshed finder bestemmelserne i afsnit III, kapitel 6, i forordningen og i afsnit IV, kapitel 6, i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande. Forordningens artikel 69 og artikel 70 skal dog ikke finde anvendelse i kraft af bestemmelsen i dette stykke.

2. De krav om forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, som er fastsat i forordningens artikel 67, tredje stykke, gælder ikke for personer, der enten har udført arbejde i et sådant omfang, at han eller hun har været omfattet af lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed eller har modtaget arbejdsløshedsydelser i det nordiske land, hvori kravet om ydelser fremsættes. Dog skal arbejdet være udført eller arbejdsløshedsydelser være modtaget inden for en periode på fem år regnet fra datoen for tilmelding som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling og i påkommende tilfælde medlemsskab af vedkommende arbejdsløshedskasse.

3. Bestemmelsen i andet stykke gælder tillige for personer, som omfattes af forordningen.

( Forordningen = Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet; gennemførelsesforordningen = Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af Forordning (EØF) nr. 1408/71).

Versioner

  1. 1997-01-17 · til 2026-06-23