Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/40@1997-04-09/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

Indledning

1. Indholdet af lovændringen

2. Ændringer af betydning for den enkelte sag. 2.1. Opfølgning efter 8 uger. 2.2. Opfølgningsplan.

3. Generelle ændringer. 3.1. Medinddragelse af virksomheder og de faglige organisationer. 3.2. Offentlige arbejdsgiveres indberetning om ansattes sygefravær. 3.3. Ændring af refusionsreglerne.

4. Almindelige vejledende bemærkninger om tilrettelæggelsen af opfølgningen. 4.1. Praktiske erfaringer fra allerede gennemførte forsøg. 4.2. Erfaringer med information til de sygemeldte. 4.3. Tværfaglig indsats. 4.4. Sygedagpengeprofil.

5. Konkret om opfølgningen. 5.1. Forberedelse af opfølgningen. 5.2. Udarbejdelse af en opfølgningsplan. 5.3. Kommunens muligheder for at medvirke til at bevare den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

6. Samarbejde med arbejdsmarkedets parter. 6.1. De faglige organisationer. 6.2. Virksomheden. 6.3. Skal arbejdsmarkedets parter medinddrages i alle sager?

7. Andre samarbejdspartnere. 7.1. Læger. 7.2. Bedriftssundhedstjenesten. 7.3. Det Sociale Koordinationsudvalg m.fl.

8. Sammenfattende bemærkninger om samarbejde.

9. Forholdet til forvaltningsloven, herunder indhentelse og videregivelse af fortrolige oplysninger som led i opfølgningen. 9.1. Samtykket 9.2. Forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger.

Bilag 1. Eksempler på opfølgningsplaner

Bilag 2. Liste over relevante pjecer.

Indledning

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ved lov nr. 1226 af 27. december 1996 blevet ændret på en række punkter. Det drejer sig først og fremmest om en styrkelse af reglerne i lovens § 24 om kommunernes opfølgning af de enkelte dagpengesager.

Denne styrkelse af sygedagpengeopfølgningen skal ses i sammenhæng med, at sygedagpenge er en korttidsydelse, og at mulighederne for, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet styrkes, når der sker en tidlig vurdering af den sygemeldtes situation.

Muligheden for ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet svækkes i forbindelse med en sygeperiode. Dette skyldes uanset fraværsdiagnosen, at en sygeperiode af en vis varighed i sig selv har uheldige virkninger. Den kan føre til, at den sygemeldte bliver passiv, og lang passivitet svækker motivationen til at raskmelde sig. Man bliver faglig usikker i forhold til de krav, der stilles på arbejdspladsen, mister den sociale kontakt med arbejdskollegerne, måske ophører arbejdsforholdet, og man bliver generelt usikker på, hvad man selv kan klare.

I de følgende hovedpunkter 1-3 omtales de regler, der ifølge lovændringen er bindende for kommunerne. Punkterne 4 ff. består i vejledende regler om, hvordan opfølgningen efter sygedagpengelovens § 24 kan tilrettelægges.

1. Indholdet af lovændringen.

Denne lovændring indebærer på opfølgningsområdet,

1) at tidspunktet for kommunens opfølgning rykkes frem til senest 8 uger fra 1 sygedag og derefter mindst hver 8. uge,

2) at der ved opfølgningen - eller i alle tilfælde senest, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de seneste 12 måneder - skal udarbejdes en opfølgningsplan,

3) at også virksomhederne og de faglige organisationer skal inddrages i opfølgningen,

4) at offentlige arbejdsgiveres pligt til at underrette den sygemeldtes kommune om den ansattes sygefravær rykkes frem til det tidspunkt, hvor sygefraværet har varet 4 uger,

5) at kommunerne selv skal afholde 50% af udgifterne til sygedagpenge allerede efter 8 uger.

Ændringerne i træder i kraft den 1. april 1997. Ændringen under punkt 5 træder dog i kraft den 31. marts og har betydning for de sager, hvor første fraværsdag er den 3. februar 1997 eller senere.

2. Ændringer af betydning for den enkelte sag.

2.1. Opfølgning efter 8 uger.

Kommunen skal senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage den sygemeldtes forhold op til vurdering. Den sygemeldte skal direkte gennem en personlig samtale medinddrages i denne opfølgning.

Det bemærkes, at selve 8-ugersreglen er en minimumsregel og er således ikke til hinder for, at kommunen foretager en tidligere opfølgning.

Reglen omfatter alle sygedagpengemodtagere, der på ikrafttrædelsestidspunktet har været sygemeldt i 8 uger eller mere.

2.2. Opfølgningsplan.

Kommunen skal ved den første 8 ugers opfølgning som udgangspunkt tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan - d.v.s. en plan først og fremmest for, hvilke foranstaltninger kommunen i samarbejde med de relevante samarbejdspartnere kan gøre for at bringe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.

I de sager, hvor der ikke på opfølgningstidspunktet foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at lægge en sådan plan, kan udarbejdelsen heraf udskydes indtil senest, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder, regnet fra første sygedag inden for de sidste 12 måneder. Opgørelsen af de 6 måneders sygefravær inden for 12 måneder vil automatisk fremgå af sygedagpengesystemet.

Ved opgørelsen af de 6 måneder medregnes også de første 2 uger af sygefraværet.

Modtager kommunen underretning om sygefraværet efter 8 ugers fristen, må kommunen hurtigst muligt herefter opstille en opfølgningsplan.

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringerne, at opfølgningsplanen f.eks. kan indebære et fortsat behandlingsforløb, indhentelse af generel helbreds- eller statuserklæring m.v. Endvidere kan opfølgningsplanen indebære iværksættelse af revalidering i form af arbejdsprøvning, samt evt. ansøgning om førtidspension.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den sygemeldte også skal medinddrages i opfølgningen, herunder udarbejdelsen af opfølgningsplanen, med henblik på at give den pågældende større indflydelse på det videre sagsforløb.

Det bemærkes, at kompetencen til udarbejdelse af opfølgningsplanen er hos kommunen. Hvis den sygemeldte ikke er enig i selve opfølgningsplanen, vil han eller hun kunne klage over denne til Dagpengeudvalget.

3. Generelle ændringer.

3.1. Medinddragelse af virksomheder og faglige organisationer.

Opfølgningen skal som hidtil ske i samarbejde med en række samarbejdsparter. Ud over dem, der er omtalt i den hidtil gældende

Stk. 1. § 24 - læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner samt arbejdsformidlingen - skal samarbejdet efter lovændringen også omfatte virksomheder og de faglige organisationer. Det bemærkes, at det er frivilligt, om virksomhederne og de faglige organisationer ønsker at medvirke i opfølgningen. Forslag til dette samarbejde vil nærmere blive berørt nedenfor under pkt. 6 - 8. 3.2. Offentlige arbejdsgiveres informationspligt om ansattes sygefravær. Som en konsekvens af den fremrykkede kommunale sygedagpengeopfølgning skal de offentlige arbejdsgivere for fremtiden underrette den sygemeldtes bopælskommune, når den ansatte har været sygemeldt i 4 uger - mod tidligere efter 2 måneder. 3.3. Ændring af refusionsreglerne. Refusionsreglerne ændres, således at kommunerne nu efter 8 uger - mod tidligere 13 uger skal afholde 50% af udgifterne til sygedagpenge. Denne ændring træder i kraft den 31. marts 1997 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor den første fraværsdag er den 3. februar 1997 eller senere.

4. Almindelige vejledende bemærkninger om tilrettelæggelsen af opfølgningen.

4.1. Praktiske erfaringer fra allerede gennemførte forsøg.

En række kommuner har på kommunalt initiativ med støtte fra Socialministeriet iværksat forskellige forsøg på sygedagpengeområdet. Nogle af disse forsøg har bl.a. haft til formål så tidligt som muligt i sygeforløbet at foretage en helhedsorienteret vurdering af den sygemeldtes situation. Hensigten hermed har ikke alene været at sikre personens fastholdelse til arbejdsmarkedet, men også, at sygefraværet ikke blev længere end nødvendigt. Forsøgskommunerne har f.eks. arbejdet med, at den første opfølgningssamtale fandt sted 4 - 8 uger efter sygemeldingen. I denne samtale tilstræbte man at få en samlet beskrivelse af den sygemeldtes situation op til sygemeldingen, en beskrivelse af det arbejde, den pågældende havde, herunder om jobkravene eller arbejdsfunktioner var blevet ændret, om arbejdet medførte belastninger, som kunne være af betydning for helbredet.

Herudover har flere kommuner selv iværksat projekter med henblik på iværksættelse af en tidlig indsats overfor de sygemeldte.

Kommunerne har f.eks. konstateret, at følgende omstændigheder kunne indicere, at den enkelte kommune kunne overveje en tidligere opfølgning end 8-ugers opfølgningen:

- Den sygemeldte eller lægen giver udtryk for, at der er et behov for at skifte arbejde, omskoling m.v.

- Den sygemeldte har tidligere gentagne gange været sygemeldt i længere tid.

- Den sygemeldte skifter ofte læge.

- Sygemeldingen kommer i forbindelse med specielle omstændigheder: opsigelse fra arbejdet, ledighed, konkurs.

- På lægeattesten er der under behandling alene anført sygemelding.

- På sygemeldingen eller lægeerklæringen er der anført arbejdsskade/arbejdsbetinget sygefravær.

- Den sygemeldte har hyppigt korterevarende fravær f.eks. 1-2-3-dage hver eller hver anden uge gennem en vis periode.

4.2. Erfaringer med information til de sygemeldte.

Den omstændighed, at man bliver sygemeldt, kan være en meget stor omvæltning i ens liv. Uvisheden om, hvad fremtiden vil bringe, gør mange utrygge. Som led i en forberedelse af selve opfølgningssamtalen i kommunen anvender flere kommuner informationsmøder for de sygemeldte. På disse møder gives der en generel orientering om sygedagpengelovens regler, formålet med opfølgningssamtalen, herunder om muligheden for at genoptage arbejdet nogle få timer om dagen/ugen, omskoling eller deltagelse i kurser og uddannelse i sygeforløbet.

Måske kan den syge i en kortere periode overkomme et mindre belastende arbejde.

I forbindelse med informationsmødet udleveres forskelligt informationsmateriale, f.eks. folderen »Sygemeldt - og hvad gør du så?»

Der henvises nærmere vedr. denne pjece til bilag 2.

Ved at afholde informationsmøder opnår man at medvirke til at gøre den sygemeldte til en aktiv og medansvarlig part i sygedagpengeforløbet samt at fjerne eventuel usikkerhed overfor den kommunale sagsbehandling.

4.3. Tværfaglig indsats.

Det er erfaringen, at en tidlig tværfaglig indsats fra kommunens side er af afgørende betydning for opfølgningen, herunder udarbejdelsen af en opfølgningsplan for den enkelte sygedagpengemodtager og kommunen. Tilstedeværelsen af faglig ekspertise i planlægning og opfølgning af opfølgningsplanen har stor betydning ikke alene i forhold til ideer, men også i forhold til at træffe beslutning om, hvad der - i forhold til den valgte indsats og under hensyn til f.eks. den forventede effekt - vil være rigtigst på længere sigt. Det er således erfaringen, at det er en fordel, hvis det er den samme medarbejder i kommunen, der foretager opfølgningen og sagsbehandler spørgsmål om iværksættelse af revalidering eller ansøgning om førtidspension.

Jo hurtigere, der kan skabes overblik over behovet for støtte og anlægges et socialt helhedssyn, jo større er mulighederne for arbejdsfastholdelse.

Endvidere har det den fordel, at man undgår intern ventetid i den enkelte kommune.

Det er også af afgørende betydning for opfølgningen, at der er så korte ventetider som muligt på sygehusindlæggelse, sygehusbehandling, speciallægeundersøgelser og arbejdsprøvning.

Lange ventetider kan være et alvorligt problem for såvel arbejdsfastholdelse som for den tidlige sygedagpengeopfølgning. Det kan være svært for den enkelte kommune at gøre noget herved, men man har dog forskellige muligheder, f.eks. følgende:

- Kommunens lægekonsulent f.eks. i samråd med den praktiserende læge kan kontakte de lokale sygehusafdelinger i forbindelse med ventetid med henblik på fremrykning af tidspunkt for behandlingen.

- Tage i betragtning, at man i nogle tilfælde kan påbegynde en forrevalidering eller starte et egentligt revalideringsforløb, selv om den sygemeldte ikke er endeligt færdigbehandlet.

- Samarbejde med den praktiserende læge om eventuelle andre muligheder i systemet. Hvis der er lang ventetid på den ønskede behandling, kan man undersøge, om der er kortere ventetid for behandlingen på andre sygehuse eller hos andre speciallæger.

- Indgå i en dialog med læger, speciallæger m.fl. om konsekvenserne af lange ventetider.

4.4. Sygedagpengeprofil

Med henblik på tilrettelæggelsen af kommunens opfølgningsarbejde har forsøgene vist, at det er vigtigt, at man i den enkelte kommune har et overblik over sammensætningen af sygedagpengemodtagerne, deres køn, alder, hvorfor de sygemeldes, en opgørelse over, hvor længe sygedagpengesagerne varer, og årsagen til, at sygedagpengesagen ophører, samt fra hvilke erhvervsgrene og virksomheder sygedagpengemodtagerne hidrører. Det sidste vil være vigtigt i forbindelse med iværksættelse af en forebyggende indsats.

Endeligt er det også vigtigt for kommunen i forbindelse med tilrettelæggelsen af det sociale arbejde, herunder den forebyggende indsats, at have kendskab til, hvorledes en sygedagpengesag afsluttes. Om de sygemeldte vender tilbage til den konkrete arbejdsplads, til arbejdsmarkedet, bliver revalideret, raskmeldes som arbejdsløse, modtager førtidspension eller kontanthjælp.

Som et led i denne profil kunne man også beskrive, hvilke tilbud man generelt har i kommunen til borgerne, og i denne forbindelse beskrive, hvilke af disse den enkelte sygedagpengemodtager kunne drage fordel af.

Endvidere kan kommunen på grundlag af en sådan profil beslutte den arbejdsgang, at klienter med specielle lidelser kontaktes på et tidligere tidspunkt end 8-ugersdagen med henblik på så tidligt som muligt at træffe foranstaltninger til at fastholde disse personer på arbejdsmarkedet.

5. Konkret om opfølgningen.

5.1. Forberedelse af opfølgningen.

Flere kommuner har haft gode erfaringer med en forudgående forberedelse af de sygemeldte inden selve den personlige opfølgningssamtale. Dette kan ske ved, at man beder den enkelte sygemeldte om at tænke over forskellige spørgsmål, evt. via udfyldelse af et spørgeskema, som man vil diskutere under selve opfølgningssamtalen. Denne metode medvirker bl.a. til, at den sygemeldte kan se, hvad opfølgningssamtalen bl.a. vil omhandle. Kommunen kan på sin side forberede samtalen herunder få et indblik i den sygemeldtes situation med henblik på en optimal opfølgning. Kommunen vil således gerne vide noget om den sygemeldtes egen vurdering af sygdommen, om man er blevet afskediget på grund af sygdommen, om man forventer at blive rask inden for den nærmeste fremtid, om man er medlem af en arbejdsløshedskasse, herunder antal ledighedsperioder. Hvor mange arbejdsgivere man har haft gennem årene, de forskellige arbejdsfunktioner, fritidsaktiviteter m.v.

De oplysninger, som kommunen derved får, kan danne grundlag for en visitation i kommunen. Det er ikke nødvendigt, at alle sygemeldte får en dyberegående rådgivning og vejledning. Her kan oplysninger om sygdommens forventede varighed m.v. have stor betydning.

Samtidig kan der ved en større forhåndsviden om fraværsårsagen være mulighed for at imødekomme et behov for særlige støtteordninger eller iværksættelse af en tidlig forebyggende indsats. Forbedringer af arbejdsmiljøet gennem samarbejde med virksomheder, læger og bedriftssundhedstjenesten kan nævnes som eksempler på en sådan forebyggelse.

Er den sygemeldte p.g.a. hospitalsindlæggelse eller af helbredsmæssige grunde forhindret i at deltage i en personlig samtale, må kommunerne foretage opfølgningen på anden hensigtsmæssig måde.

5.2. Udarbejdelse af en opfølgningsplan.

Hensigten med reglen om, at kommunen skal udarbejde en opfølgningsplan, er at sikre, at der iværksættes de foranstaltninger, der er nødvendige, for at den sygemeldtes situation kan blive afklaret, med henblik på, at den pågældende kan forblive på arbejdsmarkedet eller den konkrete arbejdsplads.

Opfølgningsplanen bør derfor bl.a. beskrive årsagen til selve uarbejdsdygtigheden, behandling, uddannelse, beskæftigelse og arbejdsfunktioner, herunder om sygdommen må forventes at kunne medvirke til en indskrænkning af de nuværende arbejdsfunktioner. Endvidere beskrives det aftalte med hensyn til, hvad der skal ske i forbindelse med det videre sygdomsforløb. Det er vigtigt, at planen gengiver den sygemeldtes egen opfattelse/vurdering af sin situation, herunder hvilke overvejelser den pågældende har gjort.

Den omstændighed, at det ikke lykkes at fastholde den sygemeldte på den konkrete arbejdsplads, er ikke det samme som, at der ikke længere kan udarbejdes en opfølgningsplan. Som et led i planen skal man i så fald overveje andre hjælpemuligheder, f.eks. om der skal ydes hjælpemidler, omskoling eller revalidering. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, må det overvejes om revalideringen skal foregå på den nuværende arbejdsplads, en anden arbejdsplads eller i form af en ny uddannelse.

Som bilag til denne vejledning er optrykt 3 eksempler på overvejelser om opbygning af en opfølgningsplan.

5.3. Kommunens muligheder for at medvirke til arbejdsfastholdelse.

Som eksempler på muligheder, der kan medvirke til at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen/arbejdsmarkedet kan nævnes:

* § 28 aftale.

Efter sygedagpengelovens § 28 er der mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en lønmodtager, hvis fraværsrisiko p.g.a. en kronisk eller langvarig sygdom er væsentlig forøget, kan få refunderet op til dagpengenes højeste beløb i de 2 første uger af hvert sygefravær som følge af lidelsen.

* Afprøvning i andre jobfunktioner.

Dette kan ske på arbejdspladsen eller en anden arbejdsplads.

Virksomheden eller den sygemeldte kontakter kommunen for at få en aftale om arbejdsprøvning i andre jobfunktioner godkendt.

Under denne arbejdsprøvning vil der kunne udbetales sygedagpenge.

* Gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen efter sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk.2.

* Indretning af arbejdsplads/ydelse af arbejdsredskaber.

Bistandslovens revalideringsbestemmelser giver mulighed for at yde særskilt hjælp til arbejdsredskaber og indretning af den enkeltes arbejdsplads m.v., hvis det er af afgørende betydning for personer med nedsat erhvervsevne, jf. lovens § 43, stk.9.

* Omskoling/optræning.

* Løntilskud.

Når revalideringen foregår i et optræningsforhold hos private eller offentlige arbejdsgivere, kan der ydes hjælp i form af løn eller løntilskud.

* 50/50 ordning

Efter bistandslovens §§ 91 - 95 kan der til personer med nedsat erhvervsevne, der ikke modtager førtidspension, etableres individuel beskyttet beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

6. Samarbejdet med arbejdsmarkedets parter.

De vigtigste forhold vedrørende langvarig sygdom og muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet ligger uden for lægens og kommunens normale arbejdsområde. Her spiller arbejdsmarkedets parter en væsentlig rolle. Uden at medinddrage disse kommer man ikke meget længere i arbejdet med at forbedre mulighederne for, at de sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv med det bedst tænkelige samarbejde kommune/læge imellem.

Den tidlige opfølgning skal medvirke til, at den sygemeldte kan opnå størst mulig forbedring/generhvervelse af sine arbejdsfunktioner, d.v.s. en vurdering af den pågældendes forudsætninger for at kunne klare arbejdskravene i et almindeligt arbejdsforhold. Derfor skal opfølgningen som noget nyt ske i samarbejde med virksomheden og den faglige organisation/tillidsrepræsentanten på den konkrete arbejdsplads, fordi disse parter netop må forudses at have et indgående kendskab til arbejdets art, herunder arbejdsfunktionerne inden for det pågældende område eller arbejdsmarkedet i øvrigt.

Det er lovens hensigt, at der skal drages så megen nytte som muligt af denne viden i opfølgningsarbejdet, fordi en forening af den lægelige og sociale ekspertise og arbejdsmarkedskendskab vil kunne medvirke til, at den sygemeldte kan opnå størst mulig forbedring/generhvervelse af sine arbejdsfunktioner med henblik på at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Endvidere kan denne medinddragelse medvirke til, at den sygemeldte medarbejder kan få større mulighed for at genoptage sit hidtidige arbejde i mindre tid end den pågældendes normale arbejdstid.

En kommune tilbyder således f.eks. deres langtidssygemeldte hjemmehjælpere med en dårlig ryg, at de kan tage ud til ældre og handicappede som en slags besøgsvenner. Eventuelt kan nogle påtage sig administrative opgaver. D.v.s. at man i forbindelse med sygdom foretager en omstrukturering af arbejdsopgaverne, for at de sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen.

Andre arbejdsgivere har aftalt med de ansatte, at de i forbindelse med speciallægebehandling arbejder 3-4 timer dagligt, indtil speciallægen har udredt diagnose og behandlingsmuligheder.

6.1. De faglige organisationer.

Når den faglige organisation skal medinddrages i opfølgningen, vil dette f. eks. kunne ske ved, at kommunen retter henvendelse til tillidsrepræsentanten, sikkerhedsrepræsentanten eller den lokale afdeling.

Man kan på det generelle plan etablere et samarbejde i form af afholdelse af regelmæssige møder om de forskellige sociale - og arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger, f.eks. med hensyn til iværksættelse af foranstaltninger overfor:

- personer, der modtager dagpenge fra arbejdsløshedskassen, men som er truet af en evt. sygemelding, fordi der kan blive problemer med at opfylde betingelserne for at stå til rådighed,

- personer, som efter en sygeperiode og evt. genoptræning ikke umiddelbart kan få arbejde, og som skal bevise at stå til rådighed for at kunne modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen.

Herudover kan man via de faglige organisationer generelt orientere organisationernes tillidsrepræsentanter om sygedagpengelovens opfølgningsregler, f.eks. hvorledes kommunen har tænkt sig, at dette samarbejde kan foregå i de enkelte konkrete sager.

Man kan også etablere samarbejde i forbindelse med de enkelte sager med det formål at bevare den sygemeldtes tilknytning til den konkrete arbejdsplads eller arbejdsmarkedet i form af ændrede arbejdsforhold, etablering af rotationsstilling m.v. Her er det vigtigt, at tillidsmanden medvirker, fordi denne kan bidrage til at fjerne den utryghed, arbejdskollegerne måtte give udtryk for. En diskussion på arbejdspladsen om holdninger og solidaritet vil uden en aktiv medvirken fra tillidsmanden kunne vise, at de raske ikke altid er positivt stemt for at skulle give plads for personer, der er mindre raske. Det er derfor meget vigtigt, hvis samarbejdet om at bevare de sygemeldte på arbejdsmarkedet skal lykkes i forhold til den enkelte virksomhed, at virksomhedens medarbejdere medinddrages i disse bestræbelser.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke på alle virksomheden findes en tillidsrepræsentant. Hvis dette ikke er tilfældet, bør kommunen i forbindelse med opfølgningen i stedet kontakte den sygemeldtes faglige organisation.

6.2. Virksomheden.

Mange virksomheder kan være usikre på, hvad kommunen kan byde på i et samarbejde omkring de sygemeldte. Mange kender ikke de muligheder for støtte, der findes i de forskellige sociale love.

Det er derfor meget vigtigt, at kommunen får etableret et samarbejde med arbejdsgiverne/arbejdspladserne, og at kommunen i øvrigt gør brug af de samarbejdsrelationer, der er til virksomhederne i kommunen. Dette kan f.eks. ske ved, at kommunen tager kontakt med de lokale arbejdsgivere for nærmere at få aftalt, hvorledes man kan få etableret et samarbejde omkring den enkelte virksomheds egne ansatte. På tilsvarende måde kan der være behov for at tage kontakt med Håndværksforeningen, Erhvervsrådet m.v, hvor virksomhederne, arbejdsgiverrepræsentanter og faglige organisationer typisk er medlemmer.

Erhvervsrådet er en organisation, hvor virksomheder, DA og LO samt kommunen sædvanligvis vil være repræsenteret.

En anden model kunne være, at kommunens jobkonsulent sammen med en dagpengemedarbejder besøger samtlige virksomheder i kommunen,

og i denne forbindelse taler med virksomhedens ledelse og tillidsfolk. Ved et sådant besøg vil der både kunne gives en generel information om socialforvaltningens muligheder og, med den sygemeldtes samtykke, efter behov kunne tales om konkrete sager.

Den konkrete samtale kunne også afholdes med deltagelse af den sygemeldte og alle de berørte parter.

Et hjælpemiddel til denne dialog kunne være den særlige virksomhedspjece udarbejdet af projektet »Sygemeldt- og i gang«, der giver oplysning om de forskellige sociale støttemuligheder.

Der henvises nærmere vedrørende denne pjece til bilag 2.

Når virksomheden ligger uden for den sygemeldtes bopælskommune, bør denne kommune ligeledes samarbejde med den virksomhed, den sygemeldte er beskæftiget på og vedkommende faglige organisation.

Hvis virksomheden er beliggende i udlandet, må kommunen foretage den opfølgning, som i det konkrete tilfælde lader sig gøre.

6.3. Skal arbejdsmarkedets parter medinddrages i alle sager?

Det vil ikke være i alle sager, at arbejdsmarkedets parter skal medinddrages i opfølgningen. Den konkrete situation vil være afgørende herfor.

Det vil således typisk være i forbindelse med et sygeforløb af en vis varighed, at virksomheden og de faglige organisationer skal medinddrages i opfølgningen, medmindre kommunen på et meget tidligt tidspunkt på grundlag af de lægelige oplysninger, henvendelse fra den sygemeldte selv eller virksomheden konstaterer, at der skal ske en ændring af arbejdsforholdet, evt. i form af omskoling eller revalidering.

Hvis den sygemeldte angiver, at han eller hun ikke ønsker, at der skal rettes henvendelse til arbejdspladsen/den faglige organisation, betyder dette normalt ikke, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre. I et sådant tilfælde må kommunen på anden måde iværksætte en opfølgning i overensstemmelse med reglerne i dagpengelovens § 24.

Der kan være flere grunde til, at den sygemeldte ikke ønsker en sådan henvendelse. F.eks. kan det tænkes, at en sygemeldt ikke ønsker at komme tilbage til den hidtidige arbejdsplads, fordi den pågældende ikke føler, at det er muligt at klare arbejdet, eller fordi andre personlige grunde gør sig gældende.

Det er ikke sigtet med medinddragelsen af arbejdsmarkedets parter, at man skal fastholde den sygemeldte i et bestemt arbejde, hvis den pågældende ikke selv ønsker dette.

Det må fremhæves, at der ikke med ændringen er tilsigtet en ændring af gældende praksis efter dagpengelovens § 8, stk.1, nr.1.

Kan opfølgningen ikke lade sig gøre, fordi en henvendelse til arbejdsgiveren/den faglige organisation er den eneste måde at gennemføre opfølgningen på, må den omstændighed, at den sygemeldte modsætter sig en henvendelse, medføre, at kommunen må forsøger at tilrettelægge sin opfølgning på en anden måde. Kommunen bør så orientere dagpengemodtageren om virkningen af, at man ikke kan iværksætte en optimal opfølgning, herunder at dagpengeudbetalingen måske vil ophøre.

Det bemærkes i denne forbindelse, at dagpengeudbetalingen efter gældende regler skal ophøre, når helbredstilstanden er stationær, og kommunen ikke skønner, at den sygemeldte er berettiget til social pension eller revalidering.

Det må fremhæves, at virksomheden eller de faglige organisationer efter loven har mulighed for at undlade at medvirke ved opfølgningen, og at en sådan undladelse ikke kan medføre, at sygedagpengeudbetalingen ophører.

7. Andre samarbejdsparter.

7.1. Læger.

Efter lovens § 24, stk.1, skal opfølgningen - som hidtil - ske i samarbejde med bl.a. læger.

Den primære person i sundhedssystemet er den praktiserende læge. Det er ofte hos denne, at den sygemeldte første gang drøfter, hvilke følger sygdommen kan have for erhvervsevnen og fremtiden.

Lægen følger patienten under sygeforløbet. En tidlig kontakt til lægen er derfor vigtig for det videre forløb.

Samarbejdet er ofte foregået i form af lægeerklæringer.

Dette skyldes reglen i dagpengebekendtgørelsens § 52, stk.1, hvorefter det er en betingelse for udbetaling af dagpenge, at der foreligger fyldestgørende lægelige oplysninger, når dagpengesagen gennemgås i kommunen. Dette betyder først og fremmest, at lægeattesterne er udfyldt med de oplysninger, som en kommune har brug for.

Når man skal fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet, er det vigtigt med et bredere samarbejde med lægen. Det kan derfor i komplicerede sager være vigtigt, at lægen får et godt oplæg fra kommunen om, hvilke overvejelser man har gjort sig om det videre sociale forløb.

Endvidere er der intet i vejen for, at selve opfølgningssamtalen kan foregå i lægekonsultationen. Dette kan have den fordel, at såvel lægen, den sygemeldte som kommunen i fællesskab kan drøfte den sygemeldtes helbredsmæssige situation og fjerne forskellige tvivlsspørgsmål. Lægen vil konkret kunne beskrive, hvilke arbejdsmarkedsmæssige skånehensyn der skal tages i forhold til det nuværende eller fremtidige arbejde. Samtidig vil man også i fællesskab kunne tage fat i eventuelle ventetidsproblemer.

Hvis lægen angiver en usikkerhed om sygdommens varighed eller forløb, bør kommunen drøfte årsagen til denne usikkerhed med lægen. Hermed kan man undgå en fremskrivning på efterfølgende lægeerklæringer, når den anførte tidsangivelse på lægeerklæringen om uarbejdsdygtighedens varighed er nået. En sådan drøftelse kan også medvirke til, at der kan iværksættes de nødvendige foranstaltninger så tidligt i sygeforløbet som muligt.

Hertil kommer, at samarbejdet mellem lægerne og forvaltningen kan forbedres ved en tilbagemelding fra sagsbehandler til egen læge omkring forløbet af en sag. Opmærksomheden henledes på, at kommunen ved en tilbagemelding skal sikre sig accept hertil fra sygedagpengemodtageren.

Det anbefales, at kommunen anvender en samtykkeerklæring.

7.2. Bedriftssundhedstjenesten.

Bedriftssundhedstjenesten kan også være en samarbejdspartner, fordi denne i kraft af sit nære kendskab til virksomhederne og sin erfaring i generel forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme kan medvirke til og inspirere til forebyggende initiativer over for sårbare arbejdstagere.

BST kan således:

- analysere belastningerne i det konkrete arbejde og dermed forbedre beslutningsgrundlaget for at kunne bevare den sygemeldte på arbejdsmarkedet, herunder komme med forslag til evt. arbejdspladsindretning,

- medvirke til, at kolleger til en sygemeldt med arbejdsbetinget sygefravær får forbedret arbejdsmiljøet, så yderligere tilfælde af arbejdsbetinget sygefravær forebygges,

- medvirke til, at virksomheden formulerer en generel politik om rehabilitering.

7.3. Det Sociale Koordinationsudvalg m.fl.

Et samarbejdsforum kunne også være Det Sociale Koordinationsudvalg i de kommuner, der har kompetence til at træffe afgørelse i sager vedrørende førtidspension. Udvalget, der skal følge kommunens administration af sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, revalidering og førtidspension, består bl.a. af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Det fremgår af den sociale styrelseslovs § 6, at det sociale koordinationsudvalg skal være med til at skabe koordination, fælles ansvarlighed og udvikling i mulighederne for forebyggende indsats for personer, der er betinget arbejdsdygtige.

I det sociale koordinationsudvalg vil der kunne ses på sammenhængen mellem arbejdsmarkedet, de lægelige og erhvervsmæssige følger af sygdom og muligheden for, at ansøgere fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet i en eller anden form.

Andre samarbejdsparter kunne være Arbejdstilsynet eller Arbejdsmedicinsk Klinik.

8. Sammenfattende bemærkninger om samarbejde.

Hvorledes samarbejdet med de forskellige parter skal finde sted, må bero på det konkrete tilfælde.

Der er således ikke i loven stillet bestemte formkrav til opfølgningen.

Samarbejdet kan ud over den enkelte konkrete sag også foregå som et generelt samarbejde om arbejdsmarkedsspørgsmål med henblik på i fællesskab at løse beskæftigelsesmæssige forhold i den enkelte kommune.

I denne forbindelse bemærkes, at man fra erhvervslivets side fremfører det hensigtsmæssige i, at kommunen har nogle kontaktpersoner, som arbejdsmarkedets parter kan rette henvendelse til i forbindelse med spørgsmål om at bevare den sygemeldte på arbejdsmarkedet og løsningen af konkrete problemer.

Selve samarbejdet kan foregå enten i kommunen eller ved, at sagsbehandleren og den sygemeldte mødes på arbejdspladsen med repræsentanter for virksomheden og den faglige organisation og der drøfter, hvad man kan gøre for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet - måske i et mindre omfang end fuld sædvanlig arbejdstid.

Samarbejdet kan, ud over i den enkelte sag, også foregå som et generelt samarbejde, hvor kommunen i fællesskab med parterne diskuterer spørgsmål omkring sygefravær og sygdomspolitik, beskæftigelsesforhold i lokalområdet og social- og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger.

9. Forholdet til forvaltningsloven herunder indhentelse og videregivelse af fortrolige oplysninger som led i opfølgningen.

Samarbejdet mellem den sygemeldte, kommunen, arbejdspladsen og eventuelt fagforeningen kan medføre, at det er nødvendigt, at forskellige fortrolige oplysninger om den sygemeldte bliver indhentet af kommunen og videregivet til parterne i samarbejdet. Det kan f.eks. være oplysninger om sygdommen og dens forløb, om familieforhold, der har betydning for opfølgningen, tidligere arbejdsforhold, økonomiske forhold, herunder skatteforhold eller misbrug af nydelsesmidler.

Derfor skal kommunen bede den sygemeldte om samtykke til at indhente og videregive oplysningerne.

9.1. Samtykke.

Efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, har kommunen pligt til at foretage opfølgningen. Det er forudsat, at den sygemeldte inddrages i opfølgningen og bl.a. ved en personlig samtale får indflydelse på det videre forløb. Når sagen gennemdrøftes mellem kommunen og den sygemeldte, vil det være naturligt at se på, hvad der eventuelt mangler af oplysninger, og hvilke oplysninger det er nødvendigt at videregive til andre offentlige myndigheder og private for at få de relevante oplysninger fra dem. I denne forbindelse kan den sygemeldte give samtykke til, at kommunen indhenter og videregiver de nødvendige oplysninger.

Hvis der ikke opnås samtykke, kan det indebære, at opfølgningen må afgøres på det grundlag, der foreligger, dvs. at den sygemeldte måske ikke får det ønskede forløb af sagen.

9.2. Forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger.

Efter forvaltningsloven skelner man mellem videregivelse og indhentelse af oplysninger til og fra offentlige myndigheder og private.

Offentlige/selvstændige forvaltningsmyndigheder.

Offentlige myndigheder er f.eks. kommunen, sygehuset og amtskommunen. Kommunen kan endvidere have et socialt koordinationsudvalg, som kommunen samarbejder med om opfølgningen. Det sociale koordinationsudvalg er en selvstændig forvaltningsmyndighed i forhold til kommunen.

Hvis der skal indhentes oplysninger fra en anden myndighed, kræves det som hovedregel, at den, som oplysningerne vedrører, skal give sit samtykke efter forvaltningslovens § 28. Kravet om samtykke kan fraviges, hvis det følger af en lovbestemmelse, at en myndighed kan kræve oplysningen. Sygedagpengelovens § 36 er en sådan bestemmelse. Kravet om samtykke kan også fraviges, hvis videregivelsen eller indhentelsen af oplysninger sker til berettiget varetagelse af offentlige eller private oplysninger, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, som oplysningen angår - det er den såkaldte »værdisprings-regel«.

Private.

Hvis oplysningerne skal videregives til private, dvs. arbejdsgiveren, fagforeningen eller egen læge, er videregivelsen omfattet af forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt. Hvis den sygemeldte giver samtykke, kan oplysningerne indhentes eller videregives. I andre tilfælde vil oplysningerne kunne udveksles, hvis det sker til berettiget varetagelse af den sygemeldtes interesser.

Kommunen skal ofte som led i opfølgningen have oplysninger fra fagforening og/eller arbejdsgiver. For at få de rigtige oplysninger kan det være nødvendigt at videregive oplysninger om den sygemeldte, som kan være fortrolige - dvs. omfattet af tavshedspligtsreglerne i forvaltningsloven og straffeloven - til fagforeningen og arbejdsgiveren. Udgangspunktet er i disse tilfælde også, at den sygemeldte giver samtykke.

Videregivelse af oplysninger uden samtykke vil være berettiget, når det er et nødvendigt led i sagens behandling, og der vil derfor ikke være tale om overtrædelse af bestemmelserne om tavshedspligt.

Efter omstændighederne vil kommunen kunne bestemme, at en person uden for den kommunale forvaltning har tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger, som kommunen videregiver til pågældende uden at være forpligtet hertil.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 9. april 1997 Karen Jespersen / Birthe Frederiksen

Bilag 1

Eksempler på en opfølgningsplan:

Eksempel 1.

35-årig fabriksarbejder X.X. snubler på et glat fortov og falder og brækker højre arm. Denne lægges i gips.

I forbindelse med 8 - ugers opfølgningen oplyser den pågældende til kommunens sagsbehandler, at han forventer at kunne genoptage sit normale arbejde om ca. 5 uger.

Hans arbejdsfunktioner består i at tage komponenter ned fra produktionsbåndet.

Kan den pågældende udføre andre funktioner på virksomheden f.eks. overvågningsfunktioner?

Hvis dette ikke er tilfældet kunne opfølgningsplanen f.eks. gå ud følgende:

Det aftales at afvente, at gipsen bliver fjernet.

Dato

Kopi af planen for det videre forløb er udleveret til X.X.

Efter at have været sygemeldt i 12 uger meddeler X.X. telefonisk, at nu er gipsen fjernet, og at han har genoptaget arbejdet uden problemer.

Sagen afsluttes.

Eksempel 2.

Peter Petersen, 28 år er sygemeldt p.g.a. ledskred i højre skulder.

Uddannelse: Skorstensfejersvend.

* Beskrivelse af årsagen til uarbejdsdygtigheden:

P.P. har været sygemeldt siden den 15. november 1995 p.g.a. ledskred i højre skulder. Han fortæller, at han under udførelse af arbejdet som skorstensfejer gled på taget, hvorefter han greb fat med begge arme. Dette gav et kraftigt ryk i højre skulder, og der har været smerter lige siden.

* Hvilke former for behandling har den sygemeldte modtaget?

P.P. oplyser, at han har været hos ortopædisk speciallæge 2 gange og har fået taget røntgenbillede af skulderen. Han skal indlægges på ortopædkirugisk afdeling den 20. januar 1996 til undersøgelse med henblik på evt. operation.

* Udførlig beskrivelse af de arbejdsmæssige og helbredsmæssige forhold samt kommunens lægekonsulents vurdering herunder evt. vurdering af prognose for lidelsen:

Ledskred. Må afvente resultat af operation.

* Hidtidig beskæftigelse:

Udgået af 9. klasse for 13 år siden. Kom straks i lære som skorstensfejer, og har arbejdet som sådan lige siden. Han er glad for sit arbejde.

* Konkret beskrivelse af arbejdsfunktioner:

P.P's arbejde består i at rense skorstene herunder kedler. Han kravler på stiger, og går på tagrygge.

* Tidligere syge- og ledighedsperioder:

Har ikke tidligere haft sygeperioder af længere varighed. Har ikke haft ledighedsperioder. Har aftjent værnepligt.

* Sociale forhold:

Ugift, bor alene i lejebolig. Har ingen økonomiske problemer.

* Sygemeldtes egen vurdering:

Han er bange for, at han ikke fremtidig vil kunne arbejde som skorstensfejer.

Han frygter, at skulderen ikke bliver så god, at han vil være i stand til at kravle på stiger. Han håber, at den forestående indlæggelse vil kunne afklare dette.

* Oplysninger fra arbejdsgiveren:

Arbejdsgiveren oplyser, at han ikke har mulighed for at sætte P.P. til andet arbejde. Dette findes simpelthen ikke i virksomheden.

* Sagsbehandlers vurdering:

Det er min opfattelse, at P.P. opfylder betingelserne for fortsat udbetaling af sygedagpenge, da han er fuld uarbejdsdygtig p.g.a. sygdom. Det kan ikke på nuværende tidspunkt fastslås, hvorvidt han efter indlæggelsen vil kunne vende tilbage til sit gamle arbejde. Han er selv motiveret for en genoptagelse af tidligere arbejde.

* Planen for det videre forløb:

1. Der indhentes lægelige oplysninger fra speciallægen, og sagen forelægges for lægekonsulent.

2. Aftalt, at P.P kontakter mig, når han er udskrevet efter indlæggelsen, for at oplyse om forløbet og efterbehandlingen med henblik på indhentelse af lægelige oplysninger.

Dato:

Kopi af planen for det videre forløb udleveret til P.P.

Den 3. februar 1996 henvender P.P. sig og oplyser, at operationen er overstået. Han skal nu genoptrænes i de næste 3 måneder. Lægekonsulent er enig i at afvente genoptræningen, fordi det stadig er sandsynligt, at P.P. kan vende tilbage til sit gamle arbejde.

Plan for det videre forløb.

Resultatet af genoptræningen afventes. P.P. kontakter socialforvaltningen om 8 uger.

Dato:

Kopi af planen for det videre forløb udleveret til P.P.

Den ... oplyser P.P., at genoptræningen forløber dårligt. Han har smerter og kan ikke bruge skulder og arm i visse situationer. Hospitalet har anbefalet, at han overvejer erhvervsskift, da fortsat beskæftigelse som skorstensfejer vil kunne medføre en væsentlig sikkerhedsrisiko. Nye lægeakter forelægges lægekonsulenten, der støtter hospitalets vurdering. P.P vil inden den... overveje, hvilket erhverv han mener at kunne klare fremtidig.

Drøftet P.P.'s sag med hans lokale fagforening. De er enige i, at der ikke er nogen arbejdsfunktioner inden for det faglige område, P.P. kan klare med den pågældende lidelse. Arbejdsgiveren oplyser, at han ikke har nogen muligheder for at beskæftige P.P. ved arbejde, som indebærer, at han ikke skal bruge højre arm og skulder.

P.P. meddeler, at han selv kunne tænke sig at blive taxachauffør. Han har alm. kørekort, men mangler erhvervskort.

Erhvervsønsket vurderet af lægekonsulent, der ikke finder, at der er noget rent helbredsmæssigt til hinder herfor.

Aftalt med P.P. om det videre forløb:

P.P. tilmeldes køreskole med henblik på erhvervskørekort. Når undervisningen starter, standses sygedagpengeudbetalingen. Herefter udbetales bruttorevalideringsydelse.

Dato:

Kopi af planen for det videre forløb udleveret til P.P.

Eksempel 3.

45 -årig kvinde Y.Y. sygemeldt p.g.a. smerter i ryggen i forbindelse med arbejde som chauffør.

Hun tror selv, at det vil blive svært at vende tilbage til arbejdspladsen.

Under den personlige samtale kommer man ind på muligheden for omplacering på virksomheden. Man drøfter endvidere muligheden for at indgå en § 28 aftale, nedsatte dagpenge samt revalideringsmuligheder. Dette giver hun udtryk for ikke at være interesseret i.

* Planen for det videre forløb.

Det aftales, at når den lægelige udredning har fundet sted i løbet af de næste 2 uger, vil hun selv tage kontakt med virksomheden og drøfte muligheden for omplacering til lettere arbejde

Pågældende melder 2 uger senere tilbage, at hun har aftalt med sin arbejdsgiver, at hun førstkommende mandag starter i virksomheden, denne gang i lettere job. Hun skal have den daglige kontakt fra kontoret med chaufførerne, fordele vagter m.v.

Meddelt, at sygedagpengeudbetalingen standser fra denne mandag.

xx. sagsbehandler.

Kopi af planen for det videre forløb udleveret til Y.Y.

Bilag 2

Liste over relevante pjecer

Pjece med information om offentlige støtteordninger.

»Hvis en medarbejder bliver syg« udarbejdet af FormidlingsCenter Aarhus.

Pjece med information til den sygemeldte.

»Sygemeldt - og hvad gør du så?», udarbejdet af FormidlingsCenter Aarhus.

Pjece som formidler projekterfaringer. »

Sygemeldt - og i gang«, udarbejdet af FormidlingsCenter Aarhus.

Disse pjecer kan rekvireres fra FC Aarhus på telefon nr. 86 12 88 55

Versioner

1. 1997-04-09 · til 2005-10-13