Gelex

Skrivelse om jordemødres pligt til at anmelde fødsler til folkekirkens ministerialbøger (Til jordemødrene)

GældendeVersion 1997-04-16fra 1998-03-25
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/42@1997-04-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I henhold til § 2, stk. 1, 2. pkt., jf. § 4 i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse om fødsler og dødsfald, som ændret ved lov nr. 235 af 2. april 1997, skal en jordemoder, der har medvirket ved en fødsel, fortsat anmelde fødslen, herunder en dødsfødsel, til folkekirkens ministerialbøger udenfor de sønderjyske landsdele efter følgende regler:

1. Anmeldesesstedet.

Fødsler, der finder sted her i landet uden for de sønderjyske landsdele, Færøerne og Grønland, samt fødsler, der finder sted om bord i skib eller luftfartøj, hvis første ankomststed efter fødslen er en dansk havn eller lufthavn uden for de sønderjyske landsdele, Færøerne og Grønland, skal anmeldes til ministerialbogsføreren for det sogn, hvor moderen har bopæl.

Har moderen bopæl i de sønderjyske landsdele, skal fødslen anmeldes til personregisterføreren i den kommune, hvor hun bor.

Har moderen bopæl på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, skal fødslen anmeldes til ministerialbogsføreren for det sogn, hvor fødslen har fundet sted, eller hvor den pågældende havn eller lufthavn er beliggende. Finder i disse tilfælde fødslen sted på vej til klinik eller sygehus, skal anmeldelsen dog ske til ministerialbogsføreren for det sogn, hvor klinikken eller sygehuset er beliggende.

2. Anmeldelsesfristen.

Anmeldelse skal ske senest 2 hverdage efter fødslen eller skibets eller luftfartøjets ankomst til dansk område. Fristen regnes fra udgangen af fødselsdagen eller skibets eller luftfartøjets ankomstdag.

3. Fødselsanmeldelsesformularen.

Anmeldelse kan ske på en af Kirkeministeriet udarbejdet fødselsanmeldelse, der svarer til den tidligere af Sundhedsstyrelsen udarbejdede fødselsanmeldelse. Kirkeministeriets fødselsanmeldelse kan rekvireres hos Barfod & I. Chr. Petersen.

Den nuværende fødselsanmeldelse SU 1 kan anvendes, indtil den nye fødselsanmeldelse Ki 31 foreligger.

Underskrift 1

Kirkeministeriet, den 16. april 1997 P.M.V. E.B. Niels Bjerregaard konsulent i registrerings- og valgspørgsmål

Versioner

  1. 1997-04-16