Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår i uddannelsesaftale med voksne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/51@1997-05-01/da
Indhold
Fortolkningsbidrag til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 81 af 31. januar 1997:
Flaskehalsområder (§ 1)
Flaskehalsområder
Der kan gives løntilskud til virksomheder, der ansætter »voksenlærlinge« inden for erhvervsområder, hvor der efter arbejdsmarkedsrådets vurdering er eller kan forventes mangel på faglært arbejdskraft. Ordningen er særligt målrettet de uddannelser, der sigter mod den private sektor.
Bekendtgørelsen omfatter alene uddannelsesaftaler for voksne, der indgås i henhold til §§ 2-4 i lov om erhvervsuddannelser, jf. bekendtgørelsens § 1. Dette medfører f.eks., at social- og sundhedsuddannelserne, der er omfattet af en særlig lov, ikke er omfattet af bekendtgørelsen.
Voksenlærlinge (§ 2, stk. 1)
Definition af voksenlærlinge
Tilskudsordningen omfatter uddannelsesaftaler med personer, der ved aftalens indgåelse er mindst 25 år, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen. Der stilles ikke i bekendtgørelsen yderligere krav til den voksne elev, og denne kan således være såvel beskæftiget som ledig.
Med »ledige« sigtes der først og fremmest til dagpengeberettigede ledige, idet finansiering af tilskuddet sker af aktivbevillingen. Bekendtgørelsen omfatter imidlertid efter sin ordlyd tillige andre ledige, herunder kontanthjælpsmodtagere.
Ligeledes omfatter bekendtgørelsen udenlandske personer over 25 år, der indgår uddannelsesaftaler med virksomheder i Danmark, hvis personen har gyldig opholds- og arbejdstilladelse, der gælder i hele elevtiden.
Merit/afbrudt uddannelse
Tilskudsordningen omfatter uddannelsesaftaler med personer på mindst 25 år, uanset om de har fået afkortet uddannelsestiden. Dette gælder også personer, der afbryder et elevforhold - f.eks. fordi arbejdsgiveren må lukke virksomheden - og herefter indgår aftale med en anden virksomhed om færdiggørelse af uddannelsen. Denne »nye« virksomhed vil kunne modtage tilskud efter satsen for beskæftigede.
Ordinær uddannelse
Handlingsplan
Da ordningen ikke er forbeholdt dagpengeberettigede ledige, skal uddannelsen ikke lægges ind i en handlingsplan. Såfremt en ledig dagpengeberettiget indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, er der således tale om en ordinær uddannelse, og den ledige skal ikke stå tilmeldt som ledig, herunder heller ikke stå passivt til rådighed.
Formidling
At der er tale om en ordinær uddannelse indebærer endvidere, at der ikke skal ske formidling af ledige til virksomhederne med de konsenvenser, der heraf følger.
Lønnens størrelse (§ 2, stk. 2)
Lønnens størrelse
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at virksomheden under praktikopholdet mindst skal udbetale den overenskomstmæssige løn inden for området, jf. § 55 i lov om erhvervsuddannelser.
Af § 55 i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Inden for uddannelsesområdet, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsætes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer.
Skolepraktik (§ 3)
Elever i skolepraktik
Arbejdsformidlingen kan kun udbetale tilskud under praktikophold på virksomheden. I perioder med skolepraktik udbetales der tilskud efter AER-reglerne (Arbejdsgivernes Elevrefusion).
Der kan som udgangspunkt ikke udbetales tilskud inden for uddannelsesområder, hvor der er elever i skolepraktik, jf. bekendtgørelsens § 3. Når der er indlagt en »elastik« i reglen, er det for at undgå, at blot en - eller nogle få - i skolepraktik lægger hindringer i vejen for ordningen.
Det er en regional, konkret vurdering, hvor stort antallet af elever i skolepraktik skal være, før der ikke kan udbetales tilskud.
I forhold til AER-reglerne
AER-reglerne
Også efter AER-reglerne ydes der en særlig forhøjet sats for voksne elever. AER-reglernes afgrænsning af voksne er imidlertid anderledes end efter bekendtgørelsen om voksenlærlinge.
Det er således en betingelse for forhøjet refusion efter AER, at den voksne i (hele) det sidste år forud for uddannelsesaftalens påbegyndelse har været beskæftiget eller arbejdssøgende som specialarbejder m.v.
Endvidere kan der som hovedregel ikke ydes forhøjet refusion til faglærte under disses oplæring til en ny faglig uddannelse, medmindre den faglige uddannelse er afsluttet for mere end 5 år siden, eller eleven af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde inden for faget.
Betingelserne for at få forhøjet refusion efter AER er således på disse områder stammere end betingelserne for at få støtte efter bekendtgørelsen om voksenlærlinge.
Denne uoverensstemmelse kan føre til, at en virksomhed kan føle sig »ført bag lyset«, hvis virksomheden får bevilget støtte efter bekendtgørelsen om voksenlærlinge, og det efterfølgende viser sig, at virksomheden ikke kan få forhøjet refusion efter AER-reglerne.
Arbejdsformidlingen bedes derfor være opmærksom på dette forhold og oplyse de ansøgende virksomheder herom.
Nærmere oplysninger om den forhøjede sats ifølge AER-reglerne kan fås hos AER, ATP-huset, tlf. 48 20 49 11.
Tilskudssatsen (§ 4, stk. 1)
Tilskudssatsen for ledige og beskæftigede
Tilskuddet udgør 40 kr. pr. time under opholdet på virksomheden for personer, der var ledige ved uddannelsesaftalens indgåelse. Ved afgrænsningen af dette ledighedsbegreb, skal mindst en af følgende betingelser være opfyldt:
1. Den ledige er registreret som ledig. Det vil sige, at den ledige enten er tilmeldt på Arbejdsformidlingen, eller hos kommunen, såfremt det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, hvor formidlingsansvaret er overtaget af kommunen, jf. aktivbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
2. Den ledige er aktiveret efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller efter lov om kommunal aktivering.
3. Den ledige har fået bevilget orlov eller kursusgodtgørelse efter reglerne herom for ledige.
Ovennævnte indebærer f.eks., at personer, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er
- på uddannelsesgodtgørelse
- i jobtræning
- i individuel jobtræning
- i puljejob eller
- etableringsydelse,
betragtes som ledige i relation til bekendtgørelsens § 4.
Såfremt den voksne ikke kan betragtes som ledig efter ovenstående kriterier, kan der udbetales tilskud efter satsen for beskæftigede.
Begrænset tilskudsperiode (§ 4, stk. 2)
Beregning af de 2 1/2 år
Der kan gives tilskud i de første 2 1/2 år af uddannelsesaftaleperioden, jf. § 4, stk. 2. De 2 1/2 år regnes løbende fra uddannelsens start - det vil sige, perioder hvor eleven er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter AER-reglerne, forbruger også af de 2 1/2 år.
Perioder med barsel og/eller sygdom
Barsel/sygdom
Der kan altid kun udbetales tilskud i perioder, hvor der er udbetalt løn.
Hvis der udbetales løn i perioder, hvor eleven er på barsel eller er sygemeldt, kan der således udbetales tilskud i sådanne perioder. Hvis der ikke udbetales løn, kan der ikke udbetales tilskud.
Der kan maksimalt udbetales tilskud i en periode på 2 1/2 år. Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er.
Hvis en barsels- eller sygdomsperiode fører til, at uddannelsestiden bliver forlænget, kan der udbetales tilskud i den forlængede periode, hvis denne ligger inden for den maksimale støtteperiode på 2 1/2 år fra uddannelsens begyndelse.
Hvis forlængelsen medfører, at uddannelsesaftalen først afsluttes efter 2 1/2 år fra uddannelsesaftalens begyndelse, kan der hvis der ikke er udbetalt løn - og dermed heller ikke tilskud - i sygdoms- eller barselsperioden, udbetales tilskud i den forlængede periode. Perioden vil i tid ligge efter 2 1/2 år fra uddannelsens begyndelse, men i realiteten inden for de 2 1/2 år, da uddannelsen har været »suspenderet« i perioden uden løn. Den samlede tilskudsperiode bliver således 2 1/2 år.
Virksomhedens beliggenhed (§ 6, stk. 1)
Virksomhedens beliggenhed
For større virksomheder med central ledelse og flere afdelinger fordelt i forskellige regioner kan der opstå spørgsmål om, til hvem tilskuddet skal udbetales: hovedkontoret eller afdelingen. For sådanne virksomheder gælder, at tilskud skal udbetales til den virksomhed, der indgår aftalen - altså den virksomhed, der står som aftalepart i uddannelsesaftalen.
Spørgsmålet om hvilken region, der skal udbetale støtte
Udbetalende region
Tilskuddet skal udbetales af den region, hvor arbejdsstedet er beliggende.
I tilfælde af uddannelsesaftaler med skiftende arbejdssteder skal tilskuddet udbetales af den region, hvor virksomheden - altså aftaleparten ifølge uddannelsesaftalen - er beliggende.
EU's de minimis-ordning (§ 9)
De minimis-ordningen
Tilskud til private virksomheder efter bekendtgørelsen om voksenlærlinge ydes inden for rammerne af EU's de minimis-støtteordning, jf. § 9.
Efter de minimis-ordningen må en virksomhed ikke modtage tilskud på mere end 100.000 ECU (p.t. ca. 730.000 kr.) over en periode på tre år. Det er som udgangspunkt den virksomhed, der får udbetalt tilskuddet, der er underlagt tilskudsloftet på 100.000 ECU.
Koncerner
I forhold til koncerner er en nærmere afgrænsning af virksomhedsbegrebet nødvendig:
Hovedkontoret får udbetalt tilskud
Såfremt det er hovedkontoret, der indgår uddannelsesaftalen, er det som tidligere nævnt (i afsnittet om virksomhedens beliggenhed) hovedkontoret, der får udbetalt tilskuddet. Tilskuddet medregnes således i hovedkontorets tilskudsloft. Om tilskuddet også berører afdelinger i koncernen afhænger af, om afdelingerne kan betragtes som uafhængige virksomheder.
Efter de minimis-ordningen er en virksomhed uafhængig, hvis højst 25% af virksomheden ejes af et større selskab. I disse tilfælde medregnes tilskuddet kun i hovedkontorets tilskudsloft.
Tilskud til virksomheder, hvor mere end 25% ejes af et større selskab, betragtes som tilskud til hele koncernen. Tilskud til hovedkontoret vil i disse tilfælde også berøre afdelingernes tilskudsloft.
Afdelingen får udbetalt tilskud
Tilsvarende gælder, hvis det er afdelingen, der indgår uddannelsesaftalen. Her er det afdelingen, der får udbetalt tilskuddet. Tilskuddet betragtes som tilskud til hele koncernen, hvis afdelingen ejes med mere end 25% af et større selskab. Hvis afdelingen kun ejes med 25% eller mindre af et større selskab, påvirker tilskuddet kun afdelingens loft.
Der henvises i øvrigt til Arbejdsmarkedsstyrelsens brev af 3. februar 1997 til AF-regionerne og de i den forbindelse fremsendte retningslinier til fortolkning af de minimis-reglen.
Perioden på tre år regnes fra den dag, tilskud udbetales, og tre år tilbage. Arbejdsformidlingen skal således løbende før den månedlige udbetaling undersøge, om virksomheden i løbet af de sidste tre år er nået op på maksimal støtte.
En virksomhed skal altid orienteres, hvis den modtager støtte efter de minimis-ordningen. Hvis virksomheden ved tidligere tilskud ikke har fået orientering om, at tilskuddet er omfattet af de minimis-ordningen, kan virksomheden gå ud fra, at der ikke er udbetalt tilskud efter de minimis-ordningen.
Inden for regelsættet om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er bl.a. følgende tilskud omfattet af de minimis-ordningen:
- etableringsydelse
- tilskud til voksenlærlinge
- tilskud til LVU (langvarigt uddannede - »isbryderordningen«)
Ikrafttræden
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 8. februar 1997. Den omfatter kun uddannelsesaftaler, der indgås efter bekendtgørelsens ikrafttræden den 8. februar 1997.
Bekendtgørelsen omfatter derfor heller ikke de uddannelsesaftaler, der er indgået i henhold til den hidtidige forsøgsordning. Disse uddannelsesaftaler må derfor fortsætte under de vilkår - og med den tilskudssats - der gælder ifølge den tidlige forsøgsordning.
Klageadgang
Klageadgang
Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 63 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Med venlig hilsen Lene Rønne Holdø Anne Marie Jensen specialkonsulent fuldmægtig