Gelex

Skrivelse om orientering om ændring af bistandslovens regler om kontanthjælp til voldsofre, som modtager en erhvervsevnetabserstatning. (Til kommunalbestyrelsen m.fl.)

OphævetVersion 1997-05-23fra 1997-10-01 til 2022-07-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/64@1997-05-23/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget har den 23. maj 1997 vedtaget et lovforslag om ændring af lov om social bistand (Ændrede regler for kontanthjælp til ofre for forbrydelser).

Forslaget, som det ser ud efter 3. behandlingen, vedlægges i kopi. (* 1)

Efter hidtil gældende regler kan kommunalbestyrelsen efter bistandslovens § 26 stk. 1, nr. 4, kræve kontanthjælp tilbagebetalt, hvis modtageren senere får udbetalt en erstatning e.lign., der dækker samme tidsrum og formål som hjælpen.

Efter bistandslovens § 39, stk. 1, 1. pkt., forudsætter ydelse af kontanthjælp, at den, der søger hjælpen, ikke er i besiddelse af formue, hvoraf det økonomiske behov kan dækkes. Da en erstatning for tab af erhvervsevne udgør en formue, vil en kontanthjælpsmodtager som udgangspunkt skulle anvende hele erstatningen til forsørgelse, inden pågældende vil være berettiget til at modtage kontanthjælp.

Det vedtagne lovforslag indebærer, at der ikke længere kan kræves tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, i anledning af en erhvervsevnetabserstatning, der udbetales som følge af en personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af borgerlig straffelov. Endvidere omfattes en sådan erstatning heller ikke af reglen i bistandslovens § 39 om betydningen af en kontanthjælpsmodtagers formue.

Den vedtagne lov træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

For erhvervsevnetabserstatninger, der er tilkendt inden lovens ikrafttræden, får lovforslaget virkning for:

1) ikke-forfaldne afdrag efter tilbagebetalingsordninger, der er fastsat efter bistandslovens § 27, jf. § 26, stk. 1, nr. 4, i anledning af en erhvervsevnetabserstatning, og for

2) den del af en erhvervsevnetabserstatning, som ikke er anvendt til forsørgelse i stedet for løbende kontanthjælp, jf. § 39, stk. 1, 1. pkt.

Karen Jespersen

/Birthe Frederiksen

Versioner

  1. 1997-05-23 · til 2022-07-08