Vejledning om en varslingspulje
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/7@1997-01-28/da
Indhold
Indledning
Med bekendtgørelse nr. 72 af 28. januar 1997 om en varslingspulje ved afskedigelser af større omfang fastsættes retningslinier for anvendelsen af puljen samt fremgangsmåden ved ansøgning om puljemidler.
Varslingspuljen, som skal finansiere særlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, er kommet i stand i tilslutning til vedtagelsen af Lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (varslingsloven).
For at sikre, at varslingspuljens midler anvendes efter sit formål, etableres et samarbejde mellem arbejdsmarkedssystemet og erhvervsfremmesystemet om puljemidlernes anvendelse til konkrete initiativer i lokalområdet.
I bilag 1 til denne vejledning er gengivet en kort redegørelse for varslingsreglerne.
Til bekendtgørelsens § 1:
Puljens størrelse:
Ifølge finansloven afsættes der fra og med 1996 ialt 75 mill. kr. til formålet. Beløbets størrelse prisreguleres på de årlige finanslove.
Arbejdsministeriets andel af puljen udgør 50 mill. kr. årligt, mens Erhvervsministeriets andel udgør de resterende 25 mill. kr., jfr. iøvrigt om varslingspuljens administration nedenfor i bemærkningerne til bekendtgørelsens § 5.
Puljens anvendelsesområde:
Varslingspuljen kan anvendes til en særlig arbejds- og erhvervsfremmeindsats til løsning af akut opståede problemer i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Den særlige indsats supplerer de aktiviteter, som arbejdsmarkedssystemet og erhvervsfremmesystemet normalt har mulighed for at tilbyde.
Der vil i et begrænset omfang kunne bevilges lønsumsmidler af puljen f.eks. i forbindelse med etablering af en særlig enhed i virksomheden eller i lokalområdet, hvori indgår medarbejdere fra AF.
Midler fra varslingspuljen kan ikke anvendes som forsørgelsesgrundlag for den personkreds, der er omfattet af ansøgningen.
I bilag 2 til denne vejledning er anført eksempler på henholdsvis arbejdsmarkeds- og erhvervsfremmepolitiske tiltag, der enten knytter direkte an til eller som kan komme på tale i bredere forstand i forhold til en konkret varslingssituation.
Varslingspuljemidlerne kan alene anvendes til foranstaltninger, der har tilknytning til en konkret varslingssituation, som er omfattet af henholdsvis bekendtgørelsens § 2, stk. 1, eller stk. 2.
For flere foranstaltningers vedkommende gælder, at de skal sættes i værk meget hurtigt. Denne omstændighed vil få afgørende indflydelse på den tidshorisont, under hvilken arbejdsmarkedssystemet og erhvervsfremmesystemet kommer til at fungere. Der tænkes her specielt i relation til proceduren for ansøgning om puljemidler til Arbejdsmarkedsstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen, jfr. nedenfor i bemærkningerne til bekendtgørelsens § 3 og § 4.
Til bekendtgørelsens § 2:
Varslingspuljen finder anvendelse i de tilfælde, hvor antallet af varslede afskedigelser udgør mindst 50 % af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted med mindst 100 ansatte, jfr. varslingslovens § 7.
Puljen finder endvidere anvendelse i forbindelse med varsling af afskedigelser af mindst 30 medarbejdere på et arbejdssted, der er beliggende i særligt udsatte lokalområder, hvor de varslede afskedigelser vil medføre en markant stigning i arbejdsløsheden.
Puljen kan endelig anvendes i forbindelse med påtænkte, endnu ikke varslede afskedigelser, hvis det regionale arbejdsmarkedsråd får begrundet formodning om, at der i en nærmere fremtid kan påregnes iværksat varsling af afskedigelser af det foran under afsnit 1 og afsnit 2 nævnte omfang.
Ansøgningsproceduren, der kan udløse midler fra varslingspuljen, kan indledes, når den egentlige varsling i medfør af varslingslovens § 7 har fundet sted, jf. nærmere herom i bilag 1.
Ansøgningsproceduren kan tillige indledes i tilknytning til den første skriftlige meddelelse til arbejdsmarkedsrådet i medfør af varslingslovens § 6, stk. 2.
Ansøgningsproceduren kan endelig indledes f.eks. på grundlag af virksomhedens uformelle kontakt til AF forud for arbejdsgiverens skriftlige meddelelse, bl.a. med henblik på at få oplyst, hvilken form for assistance AF kan tilbyde i den konkrete situation.
Iværksættelse af ansøgningsproceduren i de 2 sidstnævnte situationer forudsætter dels, at lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, inddrages i forhandlingerne om varslingspuljens eventuelle anvendelse og dels, at virksomheden fremsætter ønske om, at ansøgningsproceduren indledes.
Til bekendtgørelsens § 3 og 4:
Der er ikke fastsat særlige formkrav for udarbejdelse af forslag til puljemidlernes anvendelse, men for at sikre en vis ensartethed i Arbejdsmarkedsstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens behandling af ansøgningerne anbefales det, at der udarbejdes en grundplan, som angiver den beskæftigelses- og erhvervsmæssige indsats, der bør være den basale i forbindelse med enhver varsling eller optakt til varsling i regionen.
Grundplanen bør henvise til relevante eksisterende erhvervs- og beskæftigelsesplaner, hvis sådanne forefindes, og bør endvidere redegøre for, hvilke tiltag - eksempelvis udvalgt blandt de i bilag 2 oplistede - der vil være særligt anvendelige i regionen.
Med udgangspunkt i den konkrete varslingssituation udarbejdes ansøgning om varslingspuljemidler.
Ansøgning om puljemidler udarbejdes af det regionale arbejdsmarkedsråd i samarbejde med det teknologiske informationscenter (TIC), der er beliggende i vedkommende AF-region. Herudover kan der efter behov inddrages repræsentanter fra organisationer og offentlige myndigheder.
Til bekendtgørelsens § 5
Ansøgning om puljemidler
Ansøgninger om puljemidler indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, der videresender de erhvervsrettede ansøgninger til Erhvervsfremme Styrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen træffer herefter i fællesskab beslutning om hvilke ansøgninger, der skal imødekommes.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen uden unødigt ophold tager stilling til de indkomne ansøgninger.
Uforbrugte puljemidler
Ifølge finansloven vil eventuelle uudnyttede puljemidler kunne overføres til anvendelse i følgende finansår, og der kan inden for den samlede pulje på 75 mill. kr. ske overførsler mellem Erhvervsministeriets konto og Arbejdsministeriets konto.
Til bekendtgørelsens § 6
De nye regler finder anvendelse i sager om varslingspuljens anvendelse, der er opstået eller opstår efter den 1. januar 1997, og i sager om puljens anvendelse, der vedrører varslinger, som er iværksat før denne dato, og som endnu ikke er afsluttet inden udgangen af 1996.
Underskrift 1
Arbejdsministeriet, den 28. januar 1997 Merete Bingen-Jakobsen / Povl Holm
Bilag 1
Gældende varslingsregler/praksis
Varslingsreglerne har to hovedformål.
Det ene er, at der så tidligt som muligt forud for påtænkte afskedigelser skal optages forhandlinger på den berørte virksomhed om, hvorledes afskedigelser kan undgås eller begrænses eller følgerne af afskedigelserne kan afbødes.
Det andet formål er at give Arbejdsformidlingen mulighed for på et tidligt stadium at søge løsninger på de problemer, som afskedigelserne rejser. Det kan være omskolingsinitiativer, opkvalificeringstilbud og lignende tilbud, der kan forbedre mulighederne for at finde et nyt job.
For at give et begreb om, under hvilke lovmæssige betingelser - ved siden af bekendtgørelsens bestemmelser - der skal være opfyldt for, at varslingspuljen kan komme i anvendelse, gives der her en kort redegørelse for forhandlingspligten i lovens kapitel 2 og for varslingen af afskedigelserne i lovens kapitel 3.
Forhandlingspligten
Hvis en arbejdsgiver agter at foretage afskedigelser omfattet af varslingsloven, skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter.
Arbejdsgiveren skal give lønmodtagerne alle nødvendige oplysninger og skriftlig meddelelse i det mindste om årsagerne til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, og over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal ske. Der er tale om oplysninger, der er af væsentlig betydning for en helhedsvurdering af virksomhedens økonomi m.v., således at medarbejderne sættes i stand til at stille konstruktive forslag med henblik på at undgå eller begrænse afskedigelser.
Varslingen
Arbejdsgiverens skriftlige meddelelse til lønmodtagerne, skal arbejdsgiveren samtidig sende til arbejdsmarkedsrådet. Det er den første skriftlige meddelelse til rådet, og med denne første meddelelse indledes varslingen af arbejdsmarkedsrådet.
Efter forhandlingerne med lønmodtagerne tager arbejdsgiveren stilling til situationen, og hvis arbejdsgiveren fortsat agter at foretage afskedigelser af større omfang, skal arbejdsgiveren sende arbejdsmarkedsrådet den anden skriftlige meddelelse herom med nærmere oplysninger.
Med den anden skriftlige meddelelse til arbejdsmarkedsrådet indledes den egentlige varsling, og senest 10 dage derefter skal arbejdsgiveren underrette arbejdsmarkedsrådet om, hvilke personer der omfattes af afskedigelserne. De berørte personer skal senest samtidig underrettes.
Hvis der er tale om arbejdssteder, der normalt beskæftiger mindst 100 lønmodtagere, og hvor arbejdsgiveren påtænker at afskedige mindst 50 pct. af medarbejderne på arbejdsstedet, kan den anden skriftlige meddelelse til arbejdsmarkedsrådet tidligst sendes 21 dage efter, at der er indledt forhandlinger med lønmodtagerne.
Når den anden skriftlige meddelelse er afsendt til arbejdsmarkedsrådet, begynder varslingsperioden at løbe, idet afskedigelserne tidligst får virkning 30 dage, henholdsvis 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til rådet.
Hvis der er tale om afskedigelser af mindst 50 pct. af lønmodtagerne på arbejdssteder med normalt mindst 100 ansatte, får afskedigelserne tidligst virkning 8 uger efter, at arbejdsgiveren har sendt den anden skriftlige meddelelse til arbejdsmarkedsrådet (den egentlige varsling), mens afskedigelserne i andre tilfælde tidligst får virkning 30 dage efter dette tidspunkt.
Ved et arbejdssted forstås i loven en enhed af arbejdsgiverens virksomhed, hvor en eller flere af virksomhedens lønmodtagere er beskæftiget. Har en virksomhed flere arbejdssteder beliggende i samme kommune, betragtes arbejdsstederne som et arbejdssted. Arbejdsstedet kan være hele virksomheden, hvis den er placeret på en og samme adresse, eller arbejdsstedet kan være en under virksomheden hørende enhed/adresse, hvor virksomheden beskæftiger lønmodtagere (f.eks. fabrik, værkstedsafdeling, butik, byggemarked eller lager).
I varslingssituationer, hvor der på et arbejdssted med normalt 100 ansatte afskediges mindst 50 pct. af lønmodtagerne, vil der således sammenlagt forløbe 77 dage (21 dage + 8 uger) fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indleder forhandlinger med lønmodtagerne, og indtil afskedigelserne kan effektueres. I andre tilfælde, hvor varslingsreglerne finder anvendelse, vil der, fra tidspunktet for forhandlingernes indledning og indtil afskedigelserne kan effektueres, forløbe 30 dage med tillæg af den tid, der er brugt til forhandling med lønmodtagerne.
Praksis:
I praksis sker det oftest, at arbejdsgiveren, lønmodtagerne eller disses repræsentanter uformelt kontakter AF før eller i forbindelse med de ovenfor nævnte forhandlinger med henblik på at få oplyst, hvilken form for assistance, AF kan tilbyde i den konkrete situation.
Bilag 2
Eksempler på foranstaltninger til hvilke der kan søges puljemidler
For overskuelighedens skyld er de arbejdsmarkedspolitiske og de erhvervsfremmepolitiske eksempler på foranstaltninger grupperet hver for sig.
Forslag til arbejdsmarkedspolitiske tiltag:
* Generelle informationsmøder på virksomheden vedrørende uddannelsesmuligheder, orlovsmuligheder, etableringsydelse, rettigheder og pligter som ledig m.v.
* Individuelle rådgivningssamtaler mellem AF, virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanter med henblik på aftale om, hvordan AF's tilbud skal udformes
* Vejledning og etablering af uddannelsesorlov på virksomheden med henblik på at undgå afskedigelser
* Udarbejdelse af personprofil/kvalifikationsprofil for hver enkelt afskediget
* Gennemførelse af målrettede jobsøgningskurser for de afskedigede medarbejdere
* Oprettelse af krisecenter på virksomheden, eventuel ved udstationering af AF-medarbejdere, og efter omstændighederne betaling af AF-medarbejdernes løn via puljemidler
* Opkvalificering af de afskedigede medarbejdere gennem kurser, der skal give faglige og almene tillægskvalifikationer
* Gennemførelse af uddannelses- og personaleplanlægning i omkringliggende virksomheder med henblik på jobrotation og nye arbejdspladser.
Forslag til erhvervsfremmepolitiske tiltag:
* Styrkelse af den offentlige forskning og videnoverførsel til virksomhederne - etablering af f.eks. lokale forskningsformidlingsnetværk og lokale forskningsinstitutter
* Initiativer, der tager sigte på at sikre, at erhvervslivet har adgang til tilstrækkelig arbejdskraft med de relevante kompetencer - f.eks samarbejdsprojekter mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om efteruddannelses af virksomhedens medarbejdere
* Initiativer, der tager sigte på at sikre, at virksomhederne har den nødvendige teknologiske service og rådgivning til rådighed - f.eks at subsidiere prisen på den udbudte teknologiske service m.v.
* Initiativer, der tager sigte på at tiltrække udenlandske investeringer - f.eks. gennemførelse af markedsføring i udlandet og etablering af et regionalt »modtageapparat«
* Initiativer, der tager sigte på, at kombinere de kompetencer, der ligger i de to sektorer med henblik på at skabe nye og bedre erhvervsmuligheder - f.eks etablering af offentlige indkøbs- og udviklingskontrakter og offentlige-private erhvervsfremmeselskaber
* Initiativer, der tager sigte på øget inddragelse af erhvervspolitiske hensyn i den offentlige regulering og service - f.eks. lette administrative byrder og information om skat, miljø, byggeri m.v.