Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/81@1997-06-17/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I. Indledning

Dette er en vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 28. juni 1996 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 484 af 10. juni 1997. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997, som ændret ved lov nr. 378 af 10. juni 1997.

Bekendtgørelsen afløser den tidligere bekendtgørelse nr. 1155 af 20. december 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 152 af 21. marts 1996, nr. 437 af 28. maj 1996 og nr. 614 af 27. juni 1996.

Bekendtgørelsen adskiller sig på nogle punkter fra de regler, der gjaldt før 1. januar 1997, for så vidt angår adgang og deltagerstøtte.

De vigtigste ændringer vedrører følgende:

1. Målgruppestyring

Med lovændringen er der sket en ændring af økonomistyringen af arbejdsmarkedsuddannelserne. Ændringen i økonomistyringen muliggør frit optag på uddannelserne. Uddannelsesstederne vil fremover få ret til at fastlægge optagelsestallet inden for de målgrupper, der er omfattet af loven, såfremt uddannelsesstedet er godkendt til at gennemføre den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse og under hensyn til uddannelsesstedets kapacitet. Det skal understreges, at der med det frie optag ikke er tale om et retskrav for enkeltpersoner til at blive optaget på uddannelserne.

Som en konsekvens af den ændrede økonomistyring og det frie optag vil der fremover blive styret på målgrupper. Uddannelsesstedet vil alene modtage et statsligt takstbaseret tilskud for de personer, der tilhører målgruppen og som får adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse. Den hidtidige ordning med at give andre personer uden for målgruppen adgang til uddannelserne er hermed bortfaldet.

2. Målgruppen

Målgruppen vil som hidtidig omfatte ufaglærte og personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven, samt personer der kan sidestilles hermed. Desuden omfattes merkonomer, teknonomer, datanomer, videregående teknikere, laboranter og arbejdsledere. Både privat og offentligt ansatte tilhører målgruppen.

Som noget nyt er der åbnet op for, at selvstændige erhvervsdrivende tilhører målgruppen, hvis deres uddannelsesniveau ikke overstiger videregående teknikeres. Tidligere kunne selvstændige kun i særlige tilfælde få adgang, men var afskåret fra at modtage godtgørelse. Med lovændringen har selvstændige, der opfylder betingelserne til uddannelsesniveau, adgang og er dermed berettiget til godtgørelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Endelig er det bestemt, at personer med en anden og højere uddannelse end de oven for nævnte kan få adgang, hvis de ikke har haft beskæftigelse inden for deres uddannelsesområde i de sidste 5 år, jf. bemærkninger til § 1.

3. Aldersgrænse på 20 år

Aldersgrænsen er blevet hævet fra 18 til 20 år for at understrege, at der er tale om voksenuddannelse. I visse situationer kan der dog dispenseres fra alderskravet og uddannelsesstederne har herudover mulighed for i særlige tilfælde at dispensere, jf. bemærkninger til §§ 4 og 5.

4. Godtgørelse på alle arbejdsmarkedsuddannelser

Som noget nyt er der mulighed for at modtage godtgørelse på samtlige arbejdsmarkedsuddannelser, herunder på individuel kompetenceafklaring. Den tidligere bestemmelse om elevstøtte er bortfaldet.

5. Deltidsbeskæftigede og deltidsarbejdssøgende

Stk. 1. § 30 i den tidligere bekendtgørelse, hvorefter deltidsbeskæftigede og deltidsarbejdssøgende blev anset for at have fuldt tab af indtægt eller arbejdsmulighed, er bortfaldet. Deltidsbeskæftigede og deltidsarbejdssøgende vil fremover alene være berettiget til godtgørelse efter de normale regler, dvs. de kan modtage godtgørelse i det omfang, der foreligger tab af indtægt eller arbejdsmulighed. Dog har arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltidsbeskæftigede, ret til den fulde refusion, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3.

6. Ansøgningsskema for at få adgang

Som en konsekvens af indførelsen af målgruppestyringen skal uddannelsesstederne fremover administrere og træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøger har adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne. Ansøgerne skal fremover udfylde et ansøgningsskema, som skal afleveres til uddannelsesstedet inden evt. start på en arbejdsmarkedsuddannelse.

Det skal understreges, at følgende regler fortsat er gældende:

1. Unge, der skal aktiveres

Unge, ledige under 25 år uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse, som har 6 måneders ledighed inden for 9 måneder får fremover ret og pligt til uddannelse i 18 måneder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har til denne målgruppe etableret de særligt udviklede og tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for unge ledige. Adgangskravene fremgår af bekendtgørelsens § 8.

Godtgørelsen udgør for de unge, som er omfattet af aktivering 50 procent af det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. bemærkningerne til § 17 stk. 2 og 3.

Andre unge under 25 år, der ikke er omfattet af den særlige »ungeaktiveringsindsats«, følger de almindelige regler om godtgørelse.

2. Krav om rådighed under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse

Ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse. Undtaget er dog ledige, der er omfattet af aktivering efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller § 10, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal aktivering. Afslag på formidlet arbejde uden gyldig grund betragtes som selvforskyldt ledighed, jf. bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 37-39.

3. Perioder med godtgørelse medregnes i dagpengeperioder

Deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse betragtes ikke længere som »død periode«. For ledige er perioder, hvori der udbetales godtgørelse siden den 1. januar 1996 blevet medregnet i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige, som har opbrugt deres dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringens bestemmelser, kan deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse og modtage godtgørelse, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

4. Orlov til uddannelse

I orlovsperioder medregnes uger, hvori der er udbetalt godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Ved opgørelsen af perioder med AMU-godtgørelse medregnes kun de perioder, hvor godtgørelsen er udbetalt i mindst en sammenhængende uge, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.

Ledige, som har opbrugt deres orlovsret efter orlovslovgivningens bestemmelser, kan deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse og modtage godtgørelse, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

II. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer

Til § 1, stk. 1.

Her opregnes målgruppen for alle de arbejdsmarkedsuddannelser, der er omfattet af lovens § 3, nr. 1-4. Målgruppen omfatter: ufaglærte personer, personer der har et uddannelsesniveau svarende til erhvervsuddannelserne (faglærte), arbejdsledere hvis uddannelsesniveau kan sidestilles med ufaglærtes og erhvervsuddannedes og selvstændige erhvervsdrivende, hvis uddannelsesniveau kan sidestilles med ufaglærtes, erhvervsuddannedes, merkonomers, teknonomers, datanomers og videregående teknikeres. Endelig tilhører laboranter, der er omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om laborantuddannelsen og videregående teknikere, der er omfattet af Undervisningsministeriets lov om videregående teknikeruddannelser m.v., målgruppen.

Målgruppen omfatter kortvarigt uddannede, når bortses fra bekendtgørelsens § 1, stk. 1, pkt. d og g. Det er uden betydning om uddannelsen er offentlig eller privat. Det afgørende er, - bortset fra merkonomer, teknonomer, datanomer, laboranter og videregående teknikere - at uddannelsen i niveau og længde ikke overstiger niveauet og længden af erhvervsuddannelserne samt at uddannelsen ikke har et gymnasialt adgangskrav.

Efter bestemmelsen kan grønlændere og færinger som hidtil få adgang, hvis de i øvrigt opfylder adgangskravene i §§ 1-12.

Til § 1, stk. 1, pkt. c

Bestemmelsen er medtaget bl.a. for at tydeliggøre, at kommunalt- eller etatsuddannede er omfattet af målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne. F. eks. er uddannelse som portør, politi- eller togbetjent omfattet af bestemmelsen.

Til § 1, stk. 1, pkt. d

Hospitalslaboranter er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. § 1, stk. 2.

Til § 1, stk. 1, pkt. e

Det er en adgangsbetingelse, at arbejdslederens uddannelsesniveau ikke overstiger erhvervsuddannelsesniveauet, at den pågældende fungerer som foresat for ufaglærte eller faglærte og at arbejdslederfunktionen er den pågældendes hovedbeskæftigelsesfunktion, jf. § 1, stk. 4.

En videregående tekniker, der fungerer som arbejdsleder vil ikke have adgang efter denne bestemmelse, men vil kunne få adgang efter § 1, stk. 1, pkt. d), hvis adgangsbetingelserne i øvrigt er opfyldte.

Til § 1, stk. 1, pkt. f

Selvstændige erhvervsdrivende, der udøver deres selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse kan få adgang, hvis deres uddannelsesniveau ikke overstiger videregående teknikeres.

Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Personer, som er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, anses som udgangspunkt at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

Til § 1, stk. 1, pkt. g

Bestemmelsen muliggør, at personer med en højere eller videregående uddannelse kan få adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse. I bedømmelsen af, om en given uddannelse er højere eller videregående, indgår alene danske uddannelser og uddannelser erhvervet i Danmark.

Det er en betingelse for at få adgang, at personen ikke har haft beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde i de sidste 5 år forud for starten af den arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der ønskes adgang.

Til § 1, stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at alene de laboranter, der er omfattet af bekendtgørelsen om laborantuddannelsen tilhører målgruppen. Hospitalslaboranter tilhører derfor ikke målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Til § 1, stk. 5

Bestemmelsen gælder for danske uddannelser og uddannelser erhvervet i Danmark. Det er uden betydning, om uddannelsen er privat eller offentlig finansieret. Det afgørende er, om uddannelsen i niveau og længde maksimalt svarer til erhvervsuddannelserne og at der til uddannelsen ikke er et gymnasialt adgangskrav.

F.eks. vil en person, der har taget en privat finansieret lægesekretæruddannelse, have en uddannelse, der i niveau og længde maksimalt svarer til erhvervsuddannelserne. Omvendt vil en person, der har taget en uddannelse som pædagog ikke være omfattet af bestemmelsen, idet uddannelsen overstiger niveauet og længden for erhvervsuddannelserne. Personer, der efter afsluttet erhvervsuddannelse har taget overbygningskurser, som f.eks. »det grønne bevis«, Dansk Kommunalkursus DK 1 og Kommunom eller Forvaltningshøjskolens grundkurser FG I og II, anses ikke at have et uddannelsesniveau, der overstiger erhvervsuddannelsens.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår, at ledige skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende for at få adgang til uddannelsen. Personer, som er i jobtræning eller ansat i puljejob efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, anses for at være ledige under jobtræningsperioden eller puljebeskæftigelsen. Ledige, som har uddannelsesorlov, anses ligeledes for at være ledige i orlovsperioden.

Personer, der f. eks. afslutter et arbejdsforhold om fredagen og starter på en arbejdsmarkedsuddannelse om mandagen, anses ligeledes for at være ledige.

Til § 3

Bestemmelsen opregner i hvilke situationer bestemte persongrupper ikke har adgang tilen arbejdsmarkedsuddannelse. Bestemmelsen bygger på det grundlag, at deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse forudsætter, at den pågældende kan påtage sig et arbejde i sædvanligt omfang inden for branchen/faget. Bestemmelsen er i det væsentligste en videreførelse af den hidtidige praksis.

Til § 3, stk. 1, nr. 1

I vurderingen af om en person er i stand til at påtage sig arbejde, kan indgå lægelige udtalelser eller anden dokumentation eller erklæring, der viser, at den pågældende ikke er i stand til at påtage sig et arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår eller på særlige vilkår efter gældende regler herom.

Til § 3, stk. 1, nr. 2

Bestemmelsen omfatter alle personer, som er under uddannelse, herunder deltagere i erhvervsuddannelser eller i højere eller videregående uddannelse samt personer, som er under uddannelse til landmand (»det grønne bevis«).

Personer anses for at have afbrudt en uddannelse, når der foreligger dokumentation herfor fra uddannelsesstedet.

En person betragtes som værende under erhvervsuddannelse, hvis vedkommende er på et skoleophold og/eller er i et praktikophold i henhold til en uddannelsesaftale i tilknytning til uddannelsen.

En person betragtes som værende under uddannelse til faglært landmand, når personen er på skole eller i praktik, jf. personens uddannelsesaftale. Personen betragtes som værende under uddannelse til det grønne bevis, når personen deltager i skoleuddannelsen.

Personer, der har orlov fra en uddannelse, anses for at være under uddannelse medmindre de hører ind under undtagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2.

Til § 3, stk. 2

Følgende AMU-kontraktuddannelser er p.t. omfattet af bestemmelsen: betonmager, glasmager, glassliber, stilladsopstiller, tagdækker, vaskeriassistent og vejasfaltarbejder.

Til § 3, stk. 3

Bestemmelsen er en videreførelse af de hidtidige gældende regler, hvorefter revalidenter, der er omfattet af § 43 i lov om social bistand, har adgang, når uddannelsen indgår i den afsluttende del af revalideringsprocessen.

Endvidere videreføres den hidtidige gældende praksis, hvorefter indsatte kort før en løsladelse kan få adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, når uddannelsen indgår i den afsluttende del af resocialiseringsprocessen og er et led i udslusningen af den indsatte.

Det er en forudsætning for såvel revalidenter som indsatte, at de iøvrigt opfylder bekendtgørelsens bestemmelser, herunder adgangskravene til den konkrete uddannelse.

Til § 4, stk. 2, nr. 1

En uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse

Til uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser henregnes danske uddannelser og uddannelser erhvervet i Danmark, som i niveau og længde maksimalt svarer til niveauet og længden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et gymnasialt adgangskrav til uddannelsen.

Til § 4, stk. 2, nr. 2

Jobrotation

Omfattet af jobrotationsordninger efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan være personer i beskæftigelse, som midlertidigt er fraværende fra arbejdspladsen og ledige, der afløser en beskæftiget.

Til § 4, stk. 2, nr. 3

Krav i anden lovgivning

Det er en forudsætning for at kunne fravige alderskravet på de 20 år, at kravet om uddannelse er hjemlet i anden lovgivning og at denne uddannelse kun kan erhverves inden for arbejdsmarkedsuddannelsernes område.

F. eks. stilles der fra 1. januar 1997 i lov om levnedsmidler m.m. krav om, at uddannelse i levnedsmiddelhygiejne er obligatorisk for personer over 18 år, der er beskæftiget i bestemte virksomheder. Denne uddannelse etableres som en arbejdsmarkedsuddannelse.

Til § 5

Uddannelsesstedet kan alene fravige alderskravet i særlige tilfælde og da på baggrund af en konkret vurdering af hver enkelt ansøger. Særlige tilfælde kan f.eks. være en erklæring fra en arbejdsgiver, som ønsker den pågældendes deltagelse i et bestemt kursus, f.eks. et certifikatkursus i gaffeltruckfører, kranfører, traktorfører eller andet.

Til § 10

Efter en konkret vurdering træffer uddannelsesstedet afgørelse om, hvorvidt en ansøger deltager i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager. Vurderingen skal lægge vægt på, om ansøgerens uddannelsesønske udgør en naturlig helhed inden for givne uddannelsesstrukturer og ansøgerens muligheder for at opnå beskæftigelse på kortere sigt set på baggrund af ansøgerens uddannelsesniveau.

Til § 15, stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at personer, der opfylder adgangskravene i §§ 1-13 har ret til godtgørelse.

Godkendt uddannelse

Det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at uddannelsen afholdes efter en godkendt uddannelsesplan, at uddannelsesstedet er godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse og at der til uddannelsen fuldt ud ydes tilskud (taksttilskud) - bortset fra evt. deltagerbetaling - af bevillingerne til arbejdsmarkedsuddannelserne, som de fremgår af finansloven.

Tab af arbejdsmulighed

Personer, der på grund af deltagelse i uddannelse mister muligheden for at påtage sig et arbejde, kan få ret til godtgørelse. F. eks. kan en ledig, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, få ret til godtgørelse for tab af arbejdsmulighed, selv om personen ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp og i øvrigt ikke kan siges at lide indtægtstab som følge af deltagelse i uddannelsen.

Afholdelsesformer

Efter kapitel 8 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 622 af 28. juni 1996 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. kan arbejdsmarkedsuddannelserne afholdes som heltids- og deltidsundervisning i dagtimerne, som aftenundervisning, som week-end-undervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage eller som en kombination heraf.

I uddannelsesplanen for kompetencegivende uddannelse og centrale, sammenhængende uddannelsesforløb kan det være bestemt, at en eller flere af ovennævnte afholdelsesformer ikke skal anvendes.

På decentrale, sammenhængende uddannelsesforløb kan uddannelsesstedet i særlige tilfælde afholde den kompetencegivende uddannelse opsplittet eller som deltidsundervisning ud over hvad der måtte være bestemt i den konkrete uddannelsesplan, jf. § 41, stk. 2 i ovennævnte bekendtgørelse.

Ved alle afholdelsesformer kan der ved deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse ydes godtgørelse, hvis der foreligger et dokumenteret indtægtstab eller tab af arbejdsmulighed. Personer, der deltager i aften- eller week-end-undervisning og udfører deres sædvanlige beskæftigelse om dagen eller i løbet af ugen, vil normalt ikke lide tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Kompenserende fridage

Der kan ikke ydes godtgørelse på kompenserende fridage ( f.eks. afspadsering, opsparede fridage), da ansøgeren i så fald ikke kan siges at lide tab af indtægt eller tab af arbejdsmulighed.

Orlov til uddannelse

Personer, der har fået orlov til uddannelse kan modtage godtgørelse, hvis de opfylder de almindelige betingelser herfor; herunder adgangsbestemmelserne i §§ 1-13.

Til § 15, stk. 2

Indtægtstab for selvstændige erhvervsdrivende beregnes på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, hvori den selvstændige virksomhed sædvanligvis udøves.

Til § 15, stk. 3 og 4

Bestemmelsen i stk. 3 gælder kun for ferie, der afholdes i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning. Deltagere, som hæver opsparet feriegodtgørelse skal have disse beløb fratrukket i godtgørelsen. Der fratrækkes time for time og ikke krone for krone.

Til § 16

Førtidspensionister og personer på overgangsydelse, efterløn, delefterløn eller delpension skal dokumentere et indtægtstab eller tab af arbejdsmulighed for at være berettiget til godtgørelse.

Til § 17, stk. 2

Deltagere, som er omfattet af aktiveringsbestemmelsen i § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, vil som godtgørelse højest kunne modtage 50 procent af det ugentlige dagpengebeløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Hvis en deltager, som er omfattet af aktivering fylder 25 år under uddannelsen, beregnes godtgørelsen efter § 17, stk. 1, d.v.s. max. dagpengesats for fuldtidsforsikrede fra den dag vedkommende fylder 25 år og for deltidsforsikrede svarende til tabet af indtægt eller arbejdsmulighed.

Til § 17, stk. 3

Hvis en deltager, som er omfattet af § 10, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal aktivering, fylder 25 år under uddannelsen, beregnes godtgørelsen efter § 17, stk. 1 fra den dag vedkommende fylder 25 år, d.v.s. max. dagpengesats for fuldtidsforsikrede fra den dag vedkommende fylder 25 år og for deltidsforsikrede svarende til tabet af indtægt eller arbejdsmulighed.

Til § 17, stk. 4

Hvis en deltager afbryder undervisningen udbetales godtgørelse for det hele antal lektioner/timer, personen har deltaget i undervisningen. Der udbetales ikke godtgørelse for de efterfølgende minutter i en eventuel påbegyndt lektion/time.

Til § 18

Udgangspunktet er en 37 timers arbejdsuge. Hvis en person udfører sin beskæftigelse samtidig med deltagelse i en uddannelse, skal der ske reduktion i godtgørelsen svarende til det antal timer, hvori beskæftigelsen udføres. Indtægtstabet beregnes for beskæftigedes vedkommende på baggrund af det faktiske, ugentlige antal arbejdstimer. Tab af arbejdsmulighed beregnes på baggrund af en 37 timers uge.

1. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 37 timer om ugen.

Da personen udfører 2 timers beskæftigelse hver dag, har personen ikke tab af indtægt eller arbejdsmulighed for disse timer, hvorfor godtgørelsen skal reduceres med 2 timer dagligt. 37-10 = 27 timers godtgørelse pr. uge.

2. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 50 timer om ugen. Personen har derfor et tab af indtægt eller arbejdsmulighed på 40 timer om ugen. Imidlertid kan der maksimalt udbetales godtgørelse for 37 timer, hvorfor personen har ret til godtgørelse for 37 timer. Tilsvarende gælder for en person, der udøver sin selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse med 50 timer om ugen og under uddannelsen udfører sin selvstændige virksomhed med 10 timer om ugen.

3. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 20 timer om ugen og er ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Der skal ske en reduktion af godtgørelsen med det antal timer, hvori beskæftigelsen udføres. Personen har ikke tab af arbejdsmulighed, fordi vedkommende ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Personen har derfor ret til 20 - 10 = 10 timers godtgørelse pr. uge.

4. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører sin beskæftigelse med 16 timer i weekenden, som normalt. Personen er iøvrigt fuldtidsarbejdssøgende.

Med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge må personen anses for at have tab af arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen i 37 - 16 = 21 timer om ugen og har dermed ret til godtgørelse for 21 timer pr. uge.

5. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. Under uddannelsen udfører personen sit ene arbejde med 2 timer pr. dag; i alt 10 timer pr. uge.

Personen har tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed i henholdsvis 20 timer fra lønarbejdet (30-10) og 7 timer som arbejdssøgende (37-30); i alt 27 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 27 timer.

6. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. Samtidig med at personen deltager i heltidsundervisning udfører personen sit ene arbejde 2 timer pr. dag og arbejder 10 timer i weekenden for de to andre arbejdspladser; i alt arbejder personen 20 timer om ugen under kurset.

Personen har tab af indtægt for 10 timer fra lønarbejdet (30-20) og tab af arbejdsmulighed for 7 timer som arbejdssøgende (37-30); i alt 17 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 17 timer pr. uge.

7. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen og udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med 10 timer om ugen. Personen deltager i heltidsundervisning og udøver sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse under uddannelsen. Personen er i øvrigt tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. Personen er arbejdssøgende med 7 timer om ugen og arbejder herudover i alt 40 timer om ugen; 30 timers lønarbejde og 10 timers selvstændig virksomhed.

Personen har tab af indtægt fra lønarbejdet på 30 timer og tab af arbejdsmulighed på 7 timer som arbejdssøgende. Personen har derfor ret til godtgørelse for 37 timer pr. uge.

8. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen og udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med 15 timer om ugen. Personen deltager i heltidsundervisning og udøver sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse under uddannelsen. Personen er ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Personen arbejder i alt 45 timer om ugen; 30 timers lønarbejde og 15 timers selvstændig virksomhed.

Personen har tab af indtægt fra lønarbejdet på 30 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 30 timer pr. uge.

Til § 21, stk. 2

Bestemmelsen sigter alene på de situationer, hvor en uddannelse afbrydes af uforudsete årsager, som må tilskrives uddannelsesstedets forhold.

Til § 21, stk. 3

Bestemmelsen omfatter alene deltagere, som før uddannelsens start var ledige og dagpengeberettigede i henhold til arbejdsløshedsforsikringens regler.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke er berettigede til dagpenge og ledige, som er kontanthjælpsmodtagere eller uden indkomstgrundlag forud for deltagelse i uddannelsen, er ikke omfattet af bestemmelsen. Ligeledes er beskæftigede ikke omfattet af bestemmelsen, da disse anses for at være omfattet af deres sædvanlige ansættelsesforhold de dage, hvor de ikke deltager i uddannelse.

Til § 21, stk. 4

Deltageren underskriver en tro og love erklæring om deltagelse i jobsamtalen og vil herefter få udbetalt godtgørelse for den pågældende dag, hvis deltageren iøvrigt er berettiget hertil.

Til § 23, stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at hvis en deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse har over 12 km fra bopæl og til uddannelsesstedet, har pågældende ret til befordringstilskud.

Til § 23, stk. 2

Tilskud ved daglig befordring udbetales efter gældende kilometertakster. Selv om deltageren ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt en større udgift, vil der ikke kunne udbetales større tilskud end det, der følger af kilometertaksten.

Kører flere sammen i samme private transportmiddel kan alle få befordringstilskud.

Ved transport med færge beregnes befordringstilskud på grundlag af den dobbelte transportafstand.

Til § 23, stk. 3

Der udbetales ikke befordringstilskud for et lavere antal kilometer end 24 km. pr. dag og der udbetales ikke befordringstilskud for det antal kilometer, der ligger over 144 km. Der kan således maksimalt udbetales for 120 km. transport om dagen. Befordringstilskud er skattepligtigt.

Til § 24

Deltagere, som er indkvarterede, har ret til dagligt befordringstilskud ved transport frem og tilbage mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet efter kilometertaksten for andre end beskæftigede (den høje takst), jf. § 23.

Til § 25, stk. 2

Ved transport frem og tilbage til indkvarteringssted får deltagerne udbetalt befordringstilskud efter kilometertilskudstaksterne i § 23, stk. 2 for den fulde afstand mellem bopæl og indkvarteringssted. Den i § 23, stk. 1 nævnte minimumsgrænse og den i § 23, stk. 3 nævnte maksimumsgrænse gælder ikke ved rejser til og fra indkvarteringssted.

Befordringstilskud er skattepligtigt.

Til § 28, stk. 1

Deltagere har ret men ingen pligt til indkvartering.

Hvis en deltager har over 3 timers samlet transport, vil pågældende normalt opnå ret til indkvartering. Ø-boere, som f.eks. på grund af manglende overfartsmuligheder ikke har mulighed for dagligt at rejse mellem bopæl og uddannelsessted, vil normalt opnå ret til indkvartering.

Tilskud til kost og logi er skattepligtigt.

III.

Vejledning nr. 40 af 6. marts 1996 om ad-gang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 17. juni 1997 Inge Mærkedahl / Katja Kayser

Versioner

1. 1997-06-17 · til 2021-01-08