Vejledning om opholdsbetaling for personer, der er fyldt 18 år med svære psykiske eller sociale vanskeligheder, herunder stofmisbrugere
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/89@1997-06-24/da
INDHOLDSFORTEGNELSE
pkt. Indledning I. Ophold efter bistandslovens 68 a Personer med svære psykiske eller sociale vanskeligheder. 1 Institutioner, der kan visiteres til efter bistandslovens § 68 a 2 II. Betaling for opholdet Betalingsfastsættelsen og hensyn ved betalingsberegningen 3 Personer uden eget forsørgselsegrundlag 4 Administrativ tilrettelæggelse af betalingen 5 Dispensationsmulighed 6 Indhentning af oplysninger og administration af den visiteredes økonomi 7 III. Overgangsordning og bestemmelser som vejledningen erstatter 8
INDLEDNING
Efter bistandslovens § 68 a kan personer over 18 år med svære psykiske eller sociale vanskeligheder få ophold på en døgninstitution, jf. bistandslovens § 96 eller godkendte opholdssteder, herunder familiepleje, jf. bistandslovens § 66.
Efter bistandslovens § 68 a, stk. 5, kan socialministeren fastsætte regler om betaling for døgnopholdet. Hjemlen har været udmøntet i bekendtgørelse nr. 1006 af 14. december 1993 om betaling for døgnophold efter bistandslovens § 68 a, stk. 1, for unge over 18 år med svære psykiske eller sociale vanskeligheder.
Bekendtgørelsen samt § 13 i bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension indebar, at personer med døgnophold efter § 68 a under døgnopholdet på offentlige behandlingsinstitutioner fik inddraget vedkommendes kontanthjælp eller førtidspension. I stedet modtog disse personer et lommepengebeløb samt et beløb til dækning af rimelige forpligtelser. Unge, der efter § 68 a har ophold på et § 66-opholdssted fik ligeledes inddraget deres kontanthjælp.
På beslægtede områder som eksempelvis § 112-institutioner (handicappede), § 105-institutioner (hjemløse) og plejehjem er der generelt indført en ordning, hvorefter offentlige ydelser, herunder kontanthjælp og pension, udbetales til beboerne som til gengæld betaler for opholdet.
Med henblik på at ligestille personer over 18 år, der efter bistandslovens § 68 a visiteres til døgnophold på en § 96-institution eller et § 66- opholdssted er retstilstanden derfor ændret. Ændringerne består i,
- at der i bekendtgørelse nr. 539 af 24. juni 1997 er
fastsat regler om at disse personer kan få udbetalt kontanthjælp, og
- at der i bekendtgørelse nr. 538 af 24. juni 1997 er
fastsat regler om at personer på § 96-institutioner og § 66-opholdssteder betaler for opholdet, samt
- at § 13 i bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om
social pension er ophævet, således at der kan udbetales førtidspension under ophold på en § 96-institution
Denne vejledning beskriver de nye regler om betaling for døgnophold. De nye regler er en generel videreførelse af de regler, der gælder for stofmisbrugeres ophold på private behandlingsinstitutioner efter bistandslovens § 96, stk. 4.
1. Personer, der efter bistandslovens § 68 a, visiteres til institutioner efter lovens § 66 og 96 er personer, der har behov for støtte i form af dag- eller døgnophold på grund af svære psykiske eller sociale problemer.
Målgruppen kan næppe opregnes udtømmende, ligesom målgruppen ofte vil have et sammenfald af massive problemer af forskellig karakter. Omfattet af målgruppen er eksempelvis stofmisbrugere, der direkte nævnes i § 68 a, stk. 2, hvor der for den enkelte ofte er tale om sammenfald af problemer af social og/eller helbredsmæssig karakter.
Negativt kan målgruppen afgrænses i forhold til personer, der alene har fysiske handicaps, og som ikke omfattes af målgruppen for foranstaltninger efter bistandslovens § 68 a.
Institutioner, der kan visiteres til efter bistandslovens § 68 a
2. Efter bistandslovens § 68 a, stk. 1 og stk. 2 (amternes overtagelse af visitationskompetencen mht. stofmisbrugere den 1. januar 1996), kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i en periode tilbyde støtte i form af dag- eller døgnophold, jf. §§ 66 og 96, til personer, der er fyldt 18 år, med svære psykiske eller sociale vanskeligheder.
De institutioner, der omfattes af § 68 a og som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan visitere de omhandlede personer til er:
- amtets eller kommunens egne behandlingsinstitutioner, jf.
KAPITEL I sociale vanskeligheder
§ 96 stk.
Stk. 1. 2, - selvejende institutioner med driftsoverenskomst, jf. § 96, stk. 2, og - private institutioner, hvor de visiterende myndigheder køber enkeltpladser, jf. § 96, stk. 4, samt - godkendte opholdssteder for børn og unge, jf. § 66, beregnet som døgntilbud til unge over 18 år med svære psykiske eller sociale problemer. Støtten efter 68 a, jf. § 66 og 96, kan omfatte hele behandlingsforløbet, altså ud over selve dag- og døgnopholdet tillige arbejdet eller særligt afgrænsede dele heraf - i den forberedende og motiverende fase, overgangsfasen samt efterbehandlingsfasen.
Stk. 1. § 66 indeholder hjemmel for den stedlige kommunalbestyrelses godkendelse af opholdssteder for børn og unge, herunder socialpædagogiske kollektiver, familiepleje m.v., og § 96 indeholder bl.a. en forpligtelse for amtsrådet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer. Trods bestemmelsernes ordvalg: ». . . børn og unge . . .« omfatter de også tilbud om døgnophold til personer over 18 år med svære psykiske eller sociale vanskeligheder, jf. § 68 a, stk. 1. Efter § 96, stk. 2, oprettes og drives institutionerne af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår en egentlig driftsoverenskomst. Bistandslovens § 96, stk. 4, indeholder hjemmel for, at amterne som led i det samlede behandlingsudbud kan træffe aftale med private institutioner eller foreninger om køb af enkeltpladser og dermed opfylde forpligtelsen efter § 96 til at have det nødvendige antal behandlingspladser på institutioner for voksne stofmisbrugere. Vejledning af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge, pkt. 168. indeholder en nærmere beskrivelse af tilsynet i forbindelse med ophold efter §§ 66 og 96, stk. 2. I medfør af § 96, stk. 4, 3. pkt, kan socialministeren fastsætte bindende regler om tilsyn med de ophold på private institutioner for stofmisbrugsbehandling, der visiteres til efter § 96, stk. 4. Sådanne regler er ikke udmøntet. Der henvises i øvrigt til vejledning af 14. december 1995 om bistandslovens bestemmelser om den sociale indsats for stofmisbrugere, der generelt beskriver de gældende principper for tilsyn med institutioner, der visiteres til efter § 68 a. Endvidere bør nævnes, at amterne i samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommuner udarbejder en institutionsoversigt, hvor de behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere, som amterne samarbejder med, nærmere beskrives. Oversigten opdateres kvartalsvis med oplysninger fra amterne, og oversigten indeholder også oplysninger om behandlingsstedernes priser.
3. Hensigten med bekendtgørelse nr. 538 af 24. juni 1997 og 539 af 24. juni 1997 er at ligestille personer, der visiteres til døgnophold efter § 68 a med andre, der har ophold på sociale behandlingsinstitutioner, i relation til forsørgelsesgrundlag og opholdsbetaling. Bekendtgørelserne indebærer, at de visiterede personer under opholdet kan oppebære et forsørgelsesgrundlag i form af egen indtægt, kontanthjælp eller pension m.v. og at de ud af forsørgelsesgrundlaget betaler for de opholdsrelaterede ydelser, som de modtager under opholdet.
Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 538 af 24. juni 1997 skal personer med døgnophold efter bistandslovens § 68 a, stk. 1 eller stk. 2, betale for ydelser i forbindelse med opholdet af deres egen indtægt.
Efter bekendtgørelsen fastsætter kommune og amt i samråd i forbindelse med visitationer efter bistandslovens § 68 a betalingen for ydelser under opholdet i forhold til den enkelte person.
Fastsættelse af forsørgelsesgrundlag og opholdsbetaling bør indarbejdes i en samlet handleplan, der udarbejdes af amt, kommune og pågældende person i fællesskab ved visitationen af vedkommende, således at der er klarhed over forsørgelsesgrundlag og betaling fra døgnopholdets begyndelse.
Udgangspunktet er, at egenbetalingen for ophold efter bistandslovens § 68 a betales af beboernes lønindtægt eller anden indtægt, pension, dagpenge eller kontanthjælp, og at betaling sker fra første dag.
Betalingen for kost og øvrige ydelser i forbindelse med opholdet fastsættes under hensyn til de ydelser, der modtages.
Afhængig af institutionens nærmere tilrettelæggelse af behandlingen og behandlingskonceptet i øvrigt kan betalingen fastsættes ud fra, at den enkelte ikke har mulighed for at fravælge et eller flere måltider eller andre ydelser under opholdet.
Betalingsforpligtelsen omfatter alene opholdsrelaterede udgifter såsom udgifter til kost og logi. Betalingsforpligtelsen omfatter derimod ikke udgifter til selve behandlingen af de svære psykiske eller sociale vanskeligheder.
Udgifter til behandlingsydelser, der har almindelig karakter - som eksempelvis tandlægebehandling, almindelig medicin mv. - dækkes af den visiterede persons eget forsørgelsesgrundlag eller efter regler om støtte til sådanne udgifter.
Opholdsbetalingen fastsættes som et samlet månedligt beløb, der betales månedligt forud. Betalingen kan beregningsmæssigt fastsættes som en takst pr. døgn.
I bekendtgørelsens § 2 er en ikke udtømmende opregning af de hensyn, der skal lægges til grund for fastsættelse af opholdsbetalingen. Der peges på følgende hensyn:
- de reelle udgifter til logi, kost og øvrige ydelser under
opholdet,
- beboerens udgifter i forbindelse med opretholdelsen af
egen bolig,
- beboerens mulighed for at opretholde hidtidige
forpligtelser, samt at
- beboeren har et rimeligt beløb til personlige
fornødenheder.
Det vil typisk være personer på »unge-satsen«, jf. bistandslovens § 37, stk. 3, som har vanskeligheder med at afholde opholdsbetalingen af kontanthjælpen
Herudover er der mulighed for, at betalingen som led i en efterbehandling, kan fastsættes således, at beboeren får mulighed for en opsparing.
Opholdsbetalingen fastsættes som en del af den samlede månedlige udgift for den enkeltes ophold.
Under opholdet vil den visiterede person som hovedregel selv kunne dække sine personlige fornødenheder ud af sit forsørgelsesgrundlag.
Eksempel:
Udgør den samlede månedlige udgift for en person i døgnophold eksempelvis 25.000 kr. og fastsætter amtet en månedlig opholdsbetaling på 3.300 kr., der skal betales af vedkommendes kontanthjælp, pension eller anden indtægt, så udgør behandlingsudgiften 21.700 kr.
Mens opholdsbetalingen som udgangspunkt og i videst mulig omfang skal dækkes ved den visiterede persons egenbetaling, skal behandlingsudgiften finansieres med 50 % af henholdsvis amt og vedkommendes hjemkommune, jf. bistandslovens § 135, stk. 3 og 6.
I de tilfælde, hvor de 3.300 kr. ikke kan erlægges af den visiterede persons kontanthjælp eller lign., forhøjes den del af den samlede behandlingsudgift, der ikke dækker opholdsomkostninger, med et beløb svarende til det beløb, den visiterede person ikke kan betale af opholdsbetalingen.
Kan den visiterede person af sine egne indtægter (kontanthjælp m.v.) eksempelvis alene erlægge 1.000 kr. ud af de 3.300 kr. som opholdsbetaling øges beregning af de øvrige omkostninger med 2.300 kr. således at de 21.700 kr. forhøjes til 24.000 med finansiering mellem amt og kommune efter bistandslovens § 135, stk. 3 og 6. Finansiering af den del af den månedlige udgift, der eventuelt er resultatet af, at den visiterede person ikke har kunnet erlægge hele opholdsbetalingen sker dermed som del af behandlingsudgiften.
Personer uden eget forsørgelsesgrundlag
4. Normalt vil man under visitationsproceduren få klarlagt forholdene omkring den visiterede persons forsørgelsesgrundlag, herunder tilvejebringe et forsørgelsegrundlag for personer, der ikke i forvejen har en indtægt i form af kontanthjælp mv.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor den visiterede person er uden forsørgelsesgrundlag eller hvor et forsørgelsesgrundlag ikke kan tilvejebringes, inden personen påbegynder opholdet - eksempelvis ved akutte døgnophold.
Personer uden selvstændigt forsørgelsesgrundlag, f.eks. personer, der ikke tidligere har været i kontakt med kontanthjælpssystemet, og som ikke i forbindelse med visitationen får etableret et forsørgelsesgrundlag, opkræves ikke betaling for opholdet i perioden indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag. Den visiterende myndighed bør i givet fald foranledige at vedkommende kommunalbestyrelse inddrages med henblik på, at der etableres et forsørgelsesgrundlag - eksempelvis i form af kontanthjælp eller pension.
Indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, f.eks. i form af ydelse af kontanthjælp, pension eller arbejdsindtægt, udbetales et lommepengebeløb til dækning af rimelige fornødenheder.
Lommepengebeløbet fastsættes af den myndighed, der skal fastsætte opholdsbetalingens del af den samlede månedlige udgift, til der foreligger et forsørgelsesgrundlag. Udgifter til midlertidige lommepengebeløb finansieres efter bistandslovens § 135, stk. 3 og stk. 6, såfremt og i det omfang de ikke kan afholdes efter bistandslovens kontanthjælpsregler eller andre regler.
Personer i behandlingsforløb, der ikke er i stand til at opfylde deres betalingsforpligtelse, f.eks. fordi de har brugt udbetalt kontanthjælp eller pension, skal ikke afbryde behandlingsforløbet af betalingsmæssige årsager, men institutionen kontakter den visiterende myndighed - dvs. kommune og amt - med henblik på i samarbejde med den visiterede person at undgå gentagelsestilfælde.
Administrativ tilrettelæggelse af betalingen
5. Den konkrete betaling af opholdsudgifterne kan ske ved, at de betalingsansvarlige myndigheder indbetaler de respektive beløb efter aftale med den visiterede person som betalingen erlægges for. Det bør imidlertid overvejes, hvorvidt yderligere inddragelse af den visiterede person i den månedlige opholdsudbetaling kan være hensigtsmæssig ud fra behandlingsterapeutiske mål - dvs. mål med hensyn til økonomisk ansvarliggørelse, værdighedssynspunkter m.v.
Det må endvidere anses for væsentligt, at den visiterede person som bruger i relation til tilbudet om døgnophold oplever, at opholdsbetalingen modsvares af de ydelser, vedkommende modtager som led i opholdet på institutionen.
I tilfælde af manglende eller undladt opholdsbetaling bør mulighederne for administration af vedkommendes indtægter bringes i brug, jf. punkt 7.
Dispensationsmulighed
6. De myndigheder, der i forbindelse med visitation har fastsat opholdsbetalingen kan i særlige tilfælde dispensere fra den visiterede persons opholdsbetaling i en kortere periode, hvor vedkommende ikke har modtaget ydelser i forbindelse med opholdet
- eksempelvis, hvor behandlingsforløb midlertidig
afbrydes. Den samlede månedlige betaling reduceres i disse tilfælde med det beløb, der er dispenseret for.
Indhentning af oplysninger og administration af den visiteredes økonomi
7. Hvis den visiterende myndighed ikke i forvejen har oplysninger om indkomstgrundlaget, skal beboeren som udgangspunkt selv give oplysningerne. Hvis dette ikke er muligt, kan den visiterende myndighed indhente oplysningerne fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne om beboernes økonomiske forhold vil normalt være omfattet af reglerne om pligten til at videregive oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder efter forvaltningslovens § 31 og vil kunne indhentes efter de almindelige regler om oplysning af sagen i bistandslovens § 17 og § 45 i lov om social pension.
Personer, der visiteres efter bistandslovens § 68 a, og den visiterende myndighed kan træffe aftale om en hensigtsmæssig budgetlægning, hvor der i kontanthjælpen eller pensionen kan fratrækkes et beløb til logi, kost, opsparing eller afdrag på gæld.
Skønnes en kontanthjælpsmodtager ikke i stand til at administrere kontanthjælpen, kan der rettes henvendelse til kommunalbestyrelsen om anvendelse af reglerne i bistandslovens § 49 om udbetaling af kontanthjælp på andre måder end i form af kontante beløb.
Afgørelse om administration af hjælpen efter bistandslovens § 49 træffes af kommunalbestyrelsen, når betingelserne herfor er opfyldt. Kompetence til at træffe denne afgørelse kan delegeres til kommunale, men ikke til amtskommunale, selvejende og private institutioner. Når der er truffet afgørelse om administration efter § 49, kan den faktiske administration af kontanthjælpen overlades til kommunale, selvejende og private institutioners ledelse, jf. bistandslovens § 9, stk. 2.
Skønnes en pensionist ikke i stand til selv at administrere pensionen, kan der rettes henvendelse til kommunalbestyrelsen om indgåelse af aftale mellem kommunen og pensionisten om fradrag i pensionen for modtagne ydelser eller om anvendelse af reglerne i pensionslovens § 36. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 129 af 24. juni 1996 om social pension pkt. 156 ff.
8. I bekendtgørelse nr. 1006 af 14. december 1993 er der fastsat regler om betaling for unge over 18 år med svære psykiske eller sociale vanskeligheder, der har døgnophold i § 66- eller § 96-tilbud, henvist i medfør af § 68 a, stk. 1 eller 2. Bekendtgørelsen ophæves med virkning fra 4. juli 1997 og erstattes med bekendtgørelse nr. 538 af 24. juni 1997, jf. dennes § 4.
Efter § 4, 3. pkt. kan amtsrådet og kommunalbestyrelsen imidlertid bestemme, at bekendtgørelsen først får virkning fra et senere tidspunkt, dog senest 1. oktober 1997. En sådan beslutningen indebærer, at bekendtørelse nr. 1006 af 14. december 1993 stadig er gældende indtil senest 1. oktober 1997 for beboere over 18 år på institutioner efter bistandslovens §§ 66 og 96, stk. 2.
Beslutningen om en overgangsordning gælder generelt for personer, der ikke er berettiget til social pension og træffes ikke i forhold til den enkelte beboer.
I bekendtgørelse nr. 539 af 24. juni 1997 om kontanthjælp til personer, der er fyldt 18 år, med svære psykiske eller sociale vanskeligheder, og som har døgnophold efter bistandslovens § 68 a, stk. 1 eller stk. 2, er der i § 2, 2. pkt. indsat en lignende overgangsordning med henblik på, at bekendtgørelserne kan træde i kraft samtidig.
Vejledning nr. 187 af 14. december 1995 omhandler bistandslovens bestemmelser om social indsats for stofmisbrugere, herunder visitation af stofmisbrugere til § 66- eller §96-institutioner.
Med ikraftrædelse af bekendtgørelse nr. 538 af 24. juni 1997 erstattes pkt. 31 og 32 om betaling i vejledning nr. 187 med retningslinierne i denne vejledning for så vidt angår stofmisbrugere.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 24. juni 1997 Karen Jespersen / Poul Pedersen