Vejledning om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/96@1997-06-30/da
Indhold
Efterløn er som en særlig arbejdsmarkedsydelse ikke omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller af Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring. Det betyder, at forsikrings- og beskæftigelsesperioder i andre EØS-lande ikke uden særlig hjemmel kan medregnes i de perioder, som i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og § 75 b, stk. 1, nr. 3, er betingelser for ret til efterløn.
Arbejdsløshedsforsikringslovens § 95 bemyndiger direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til efter forhandling med Landsarbejdsrådet at fastsætte særlige regler om ret til efterløn for personer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Regler er fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 557 af 30. juni 1997 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.
Til §§ 1 og 2
Bekendtgørelsen omfatter såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende, der ønsker at medregne forsikrings- og/eller beskæftigelsesperioder fra udlandet.
Bekendtgørelsen omfatter dermed ikke medlemmer, der har haft beskæftigelse og været forsikret i Danmark, men samtidig har haft bopæl i udlandet.
Medlemmer, der i en periode har haft beskæftigelse i udlandet, men som kan opfylde såvel kravet om forsikringsperiode i Danmark som kravet om beskæftigelse på baggrund af arbejde i Danmark, er heller ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder de særlige krav der stilles for medregning af forsikringsperioder fra andre EØS-lande for medlemmer, der vender tilbage til Danmark.
EØS-landene er pr. 1. august 1997 alle EU-landene samt Island, Liechtenstein og Norge.
Medregning af forsikringsperioder forudsætter, at medlemmet fremlægger skriftlig dokumentation for forsikringsperioden fra den myndighed, der administrerer arbejdsløshedsforsikringen i det pågældende land. Dokumentationen kan være attest E 301 eller lignende dokumentation.
Med hensyn til kravet i § 4, stk. 1, nr. 1, skal nævnes, at hvis medlemmet vender tilbage til Danmark og rejser ud igen, kan medlemmet medregne senere forsikringsperioder fra andre EØS-lande, selv om medlemmets forsikringsperioder i Danmark forud for de senere udrejser ikke har haft en varighed på 1 år.
Eksempel :
Et medlem, der har været forsikret i Danmark i mere end 1 år, tager arbejde og forsikres i et andet EØS-land.
Medlemmet vender efter 2 år tilbage til Danmark og optages i en dansk arbejdsløshedskasse, hvorefter medlemmet 3 måneder senere igen tager arbejde og bliver forsikret i et andet EØS-land. Efter 1 år vender medlemmet på ny tilbage til Danmark.
Betingelsen for medregning af begge forsikringsperioder fra andre EØS-lande vil være til stede, fordi kravet om 1 års medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse var opfyldt forud for den første forsikringsperiode i udlandet. Medlemmet skal herudover opfylde kravet om dagpengeret på baggrund af arbejde i Danmark.
Den særlige overgangsregel i lovens § 75 b, stk. 2, om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 forudsætter ikke medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse på skæringsdatoen. Kravet anses derfor for opfyldt ved medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land, hvis medlemmet tidligere har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark. Der stilles ikke krav til varigheden af det tidligere medlemskab, eller til, at perioden ligger umiddelbart forud for forsikringsperioden i udlandet.
Reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland, der tager højde for afbrydelser i forsikringsperioder i et andet EØS-land og for afbrydelser i forbindelse med overgangen fra arbejdsløshedsforsikringen i et EØS-land til arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i relation til kravet om uafbrudt medlemskab i lovens overgangsregel (§ 75b, stk. 2).
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at den nødvendige forsikringsperiode efter lovens § 75 b, stk. 2, afhænger af medlemmets alder ved optagelsen i arbejdsløshedskassen og tidspunktet for medlemmets overgang til efterløn.
Eksempel I :
Et medlem er omfattet af lovens § 75 b, stk. 1, nr. 2 - kravet om 20 års sammenlagt medlemskab inden for de sidste 25 år.
Medlemmet har været forsikret i en dansk arbejdsløshedskasse og har arbejdet i Danmark de sidste 9 år.
Umiddelbart forud for optagelsen i den danske arbejdsløshedskasse havde medlemmet arbejde og var forsikret i et andet EØS-land i 10 år. Forud for denne udrejse forelå 1 års medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse.
Medlemmet opfylder kravet om forsikringsperiode for overgang til efterløn, idet halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode - her 10 år - fra et andet EØS-land kan medregnes. Endvidere opfylder medlemmet betingelsen om dagpengeret på grund af arbejde i Danmark.
Eksempel II :
Et medlem er omfattet af lovens § 75 b, stk. 2 - kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, dog mindst 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år.
Medlemmet ønsker at gå på efterløn den 1. januar 1998.
Medlemmet er optaget i en dansk arbejdsløshedskasse den 1. januar 1992 efter overflytning fra forsikringen i et andet EØS-land, og der har ikke siden været afbrydelser i medlemsperioden. Medlemmet har haft arbejde i Danmark siden 1992.
Medlemskabet i det andet EØS-land blev etableret den 1. januar 1985 efter forudgående medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse i 2 år.
Medlemmet kan medregne maximalt 5 års forsikringsperiode fra det andet EØS-land, svarende til halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode.
Medlemmet opfylder kravet om forsikringsperiode for overgang til efterløn. Endvidere opfylder medlemmet betingelsen om dagpengeret på grund af arbejde i Danmark.
Eksempel III :
Et medlem er omfattet af lovens § 75 b, stk. 2 - kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, dog mindst 10 år inden for de sidste 15 år.
Medlemmet ønsker at gå på efterløn den 1. januar 1998.
Medlemmet blev optaget i en dansk arbejdsløshedskasse 1. januar 1988. Fra 1. januar 1990 til 31. december 1995 (6 år) var medlemmet forsikret i et andet EØS-land. Siden 1. januar 1996 har medlemmet været forsikret og beskæftiget i Danmark.
Medlemmet kan ikke opfylde kravet om forsikringsperiode 1. januar 1998 og kan derfor ikke gå på efterløn fra denne dato. Det skyldes, at medlemmet kun kan medregne maksimalt 5 års forsikringsperiode fra det andet EØS-land - halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode. Medlemmet kan pr. 1. januar 1998 medregne i alt 4 års forsikringsperiode fra Danmark og 5 års forsikringsperiode fra et andet EØS-land, i alt 9 år.
Ved fortsat medlemskab af den danske arbejdsløshedsforsikring i endnu 1 år til 1.januar 1999, vil kravet om forsikringsperiode kunne opfyldes.
Med hensyn til § 4, stk. 1, nr. 2 skal nævnes, at hvis medlemmets ret til dagpenge på indplaceringstidspunktet skyldes arbejde i udlandet, er betingelsen ikke opfyldt. Men hvis medlemmet på indplaceringstidspunktet også kunne have opfyldt beskæftigelseskravet på baggrund af arbejde i Danmark (52/26 ugers arbejde inden for 3 år), anses betingelsen alligevel for opfyldt.
Til § 5
Kravet om medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse forud for forsikringsperioden på Færøerne sikrer, at kun medlemmer, der tidligere har haft tilknytning til det danske arbejdsmarked, kan medregne forsikringsperioden i den færøske arbejdsløshedsforsikring til opfyldelse af forsikringsperiodekravet for efterløn.
Bestemmelsen forudsætter ikke medlemskab af en bestemt varighed i en dansk arbejdsløshedskasse forud for udrejsen til Færøerne.
Til § 6
Reglen i stk. 1, er et selvstændigt krav for ret til efterløn. Kravet svarer til det krav, der er stillet som betingelse for medregning af forsikringsperiode i § 4, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til den bestemmelse.
Lempelsen i stk. 2, finder kun anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet har tilstrækkelig forsikringsperiode i Danmark, men hvor den aktuelle ret til dagpenge er optjent helt eller delvist ved arbejde i udlandet.
De 26 ugers arbejde i Danmark skal være optjent inden for de sidste 3 år før overgangen til efterløn. Det har ingen indflydelse, om medlemmet i øvrigt er indplaceret efter reglerne i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Kravet om 26 ugers arbejde i fuldt sædvanligt omfang inden for de sidste 3 år svarer til 962 timer for fuldtidsforsikrede og 629 timer for deltidsforsikrede. Opgørelsen af beskæftigelsen sker efter samme regler, som anvendes ved opgørelsen af arbejdskravet i lovens § 53, stk. 2 og 3, jf. stk. 5. Forlængelse af 3 års perioden, jf. lovens § 53, stk. 6, finder også anvendelse her.
Eksempel:
Et 57-årigt medlem, der altid har arbejdet og været forsikret i Danmark, bliver ledig og tager umiddelbart herefter arbejde i udlandet i 2 1/2 år.
Efter afslutningen af arbejdsforholdet i udlandet vender medlemmet tilbage til Danmark og får 26 ugers fuldtidsarbejde og anmoder derefter om efterløn.
Medlemmet opfylder arbejdskravet i lovens § 53, stk. 2, delvist på grundlag af arbejde i udlandet, men vil alligevel kunne overgå til efterløn, da § 6, stk. 2 - kravet om sammenlagt 26 ugers arbejde i Danmark inden for de sidste 3 år - er opfyldt.
Til § 7
I såvel § 4, stk. 1, nr. 2, som § 6, stilles krav om, at medlemmet har ret til dagpenge på grund af arbejde i Danmark.
Under visse omstændigheder sidestilles arbejde i udlandet med arbejde i Danmark, hvilket fremgår af §§ 8-11. Opremsningen er udtømmende.
Til § 9
Beskæftigelsesperioder på Færøerne kan kun sidestilles med beskæftigelse i Danmark, hvis der foreligger medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse forud for opholdet på Færøerne. Der stilles ikke krav om en bestemt varighed af det forudgående medlemskab.
Til § 10
Forordning (EØF) nr. 1408/71 og Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring åbner mulighed for, at medlemmer, der arbejder ved EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande, eller som er udsendt i andre EØS-lande, efter reglerne kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse. I forhold til efterløn vil arbejdet i de situationer være sidestillet med arbejde i Danmark.
Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland.
Til § 11
Fortolkningen følger det, der fremgår om optagelse af disse grupper i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse og vejledning til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 30. juni 1997 Søren Balslev / Birgitte Kjelgaard Andersen