Vejledning om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1997/98@1997-07-01/da
Indhold
1. Indledning
1.1. Vejledningens indhold
Denne vejledning erstatter Strukturdirektoratets vejledning nr. 32 af 28. februar 1995 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme. I forhold til den tidligere vejledning er det alene afsnit 5.2 om dispensation fra reglerne om arealkrav, der er ændret.
Formålet med vejledningen er at beskrive retningslinier for administrationen af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 7, stk. 5, samt §§ 30a og 33 i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994.
Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 1995.
Vejledningen er opdelt i 6 hovedafsnit, der følger bekendtgørelsens disposition:
1. Indledning, definitioner m.v.
2. Husdyrholdets størrelse
3. Arealkrav
4. Overgangsbestemmelser
5. Dispensationer
6. Administration m.v.
1.2. Baggrunden for de nye regler
Formålet med bestemmelserne i bekendtgørelsen er at styre strukturudviklingen i retning af at skabe en bedre sammenhæng mellem den animalske produktion og produktionsgrundlaget på den enkelte landbrugsejendom. For en landbrugsbedrift, der består af flere landbrugsejendomme, retter bestemmelserne sig således mod hver enkelt af de ejendomme, hvor der er dyrehold.
Samtidig skal bestemmelserne ses i sammenhæng med en række andre initiativer, der alle har som mål at medvirke til, at den animalske produktion kan finde sted under iagttagelse af et veterinært forsigtighedsprincip og under miljømæssigt forsvarlige forhold.
Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold på en landbrugsejendom. Mere utraditionelle former for husdyrhold, som f.eks. hjortefarme og pelsdyrfarme, er således også omfattet af bekendtgørelsens husdyrbegreb.
Som udgangspunkt er bestemmelserne rettet mod dyrehold, der etableres eller udvides efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Som følge af overgangsreglerne bliver en igangværende animalsk produktion således først omfattet af reglerne, efterhånden som der sker ejerskifte, jf. vejledningens afsnit 4 om overgangsreglerne.
1.3. Definitioner og opgørelse af husdyrhold og areal
Bekendtgørelsen fastlægger regler for, hvor stort husdyrhold, der må være på den enkelte landbrugsejendom, jf. vejledningens afsnit 2. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere regler om andel af egen jord for landbrugsejendomme med husdyrhold (arealkravet), jf. vejledningens afsnit 3.
Som noget meget centralt gælder disse regler for den enkelte landbrugsejendom, hvorpå husdyrholdet er. Hvis en landmand inden for sin bedrift ejer flere landbrugsejendomme, kan arealet af disse ejendomme kun i begrænset omfang medregnes ved opgørelsen af, om arealkravet er opfyldt, jf. vejledningens afsnit 3. Reglerne om arealkrav gælder også i situationer, hvor produktionen forestås af en anden end ejeren, f.eks. ved en produktion i lejede bygninger, eller hvis der er tale om et driftsfællesskab.
Dyrehold på en ejendom uden landbrugspligt er derimod ikke omfattet af bekendtgørelsens regler. Dette betyder, at der f.eks. ikke gælder noget arealkrav for en pelsdyrfarm, der er etableret på et areal, hvor landbrugspligten er ophævet.
Dyreholdet på den enkelte landbrugsejendom opgøres som dyreenheder (DE) efter de definitioner og omregningsfaktorer, der er fastlagt i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) (ændret ved bkg. nr. 557 af 30. juni 1995 og bkg. nr. 906 af 14. oktober 1996).
Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme skal dyreholdet opgøres som det gennemsnitlige antal dyreenheder pr. år (årsgennemsnit). Fastlæggelsen af årsgennemsnittet sker efter en konkret vurdering af produktionsopgørelse m.v., eventuelt sammenholdt med ejendommens bygningsmæssige kapacitet. I praksis vil det ofte være hensigtsmæssigt at vurdere gennemsnittet ud fra årsregnskaberne.
Størrelsen af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning beregnes ud fra antallet af dyreenheder. Beregningen sker efter reglerne i § 28, stk. 1, i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Det beregnede areal, der i det følgende benævnes »harmoniarealet«, er således udelukkende opgjort på grundlag af antallet af dyreenheder på ejendommen og driftsformen. Hvis der f.eks. er tale om en ejendom med svineproduktion, må der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen højst udbringes husdyrgødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr. år. For kvægbrug må der udbringes gødning fra 2,3 dyreenheder pr. ha, og for andre husdyrbrug gødning fra 2,0 dyreenheder pr. ha.
Opgørelsen af, om der på en landbrugsejendom er et tilstrækkeligt stort areal til opfyldelse af arealkravet i medfør af landbrugsloven, sker på grundlag af det beregnede harmoniareal, jf. reglerne i bekendtgørelsens § 3.
I overensstemmelse med principperne i landbrugsloven kan der ved denne opgørelse medregnes alle de af ejendommens arealer, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning.
Arealer, der midlertidigt ikke er til rådighed for udbringning af husdyrgødning, kan også medregnes ved denne opgørelse. Det kan f.eks. være arealer, der er udtaget af produktionen (braklagte arealer), bortforpagtede arealer eller arealer, hvor der er truffet aftale om udspredning af spildevand eller slam.
En tilsvarende regel gælder ved opgørelse af arealbehovet for at skabe harmoni i bedriften i forbindelse med køb af suppleringsjord eller ved køb af ejendom nr. 2 eller 3 efter reglerne i §§ 13 og 18 i landbrugsloven. I disse situationer skal arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, også medregnes ved opgørelsen. Baggrunden for at medtage sådanne arealer er bl.a., at ejeren har mulighed for at placere de braklagte arealer uden for selve ejendommen, f.eks. på anden mands ejendom.
Ved opgørelsen skelnes ikke mellem arealer, der er mere eller mindre egnede til udbringning af husdyrgødning. Arealer, hvorpå der f.eks. kun kan udbringes den halve gødningsmængde, medregnes således fuldt ud. Dette giver dog ikke ret til overgødskning.
Selve udbringningen af gødningen reguleres fortsat af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, af reglerne i bekendtgørelse nr. 703 af 22. juli 1996 om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget, samt af reglerne i bekendtgørelse nr. 702 af 22. juli 1996 om behov for tilførsel af kvælstof og indhold af kvælstof i husdyrgødning (ændret ved bkg. nr. 728 af 7. august 1996 og bkg. nr. 1146 af 13. december 1996).
Der gøres opmærksom på, at reglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 2, for opgørelse af areal til udbringning af husdyrgødning på visse punkter afviger fra de her beskrevne regler for opgørelse af arealkravet efter bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra 1993 »Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.« om husdyrgødningsbekendtgørelsen.
2. Husdyrholdet
2.1. Størrelsen af husdyrholdet
Efter reglerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, må der ikke være flere husdyr på den enkelte landbrugsejendom end det antal, der svarer til et årsgennemsnit på 500 dyreenheder.
Hvis en række betingelser er opfyldt, er der dog mulighed for i visse situationer at etablere eller udvide et dyrehold ud over et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, jf. nedenfor.
2.2. Husdyrhold på ejendomme uden beboelsesbygning
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at der ikke må være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, såfremt dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen.
Der er således intet til hinder for at anvende en sådan ejendom til f.eks. græsning for kreaturer. Mindre læskure, svinehytter og lignende, der er etableret som læ for fritgående husdyr, anses ikke som anlæg af en sådan karakter, at de er omfattet af de nævnte regler.
Ved en eksisterende produktion på en sådan ejendom gælder særlige overgangsregler for ophør med produktionen, jf. vejledningens afsnit 4.
2.3. Tilladelse til større dyrehold
Efter reglerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 3, meddeler jordbrugskommissionen tilladelse til husdyrhold, der overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, hvis en række betingelser er opfyldt.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal ejendommens areal således svare til hele harmoniarealet for det pågældende husdyrhold. Dog kan 25 pct. af arealet opfyldes ved andre arealer, som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf. omtalen af bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, i vejledningens afsnit 3.
Hvis der f.eks. er tale om en svineproduktion svarende til mere end 500 dyreenheder, skal der alene for de første 500 dyreenheder være et areal på ejendommen på 294 ha, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Hvis 25 pct. opfyldes på andre arealer, bliver dette arealkrav reduceret til 221 ha.
Der stilles desuden krav om, at husdyrholdet etableres i enheder, der hver for sig ikke overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder. Indretning og drift af de enkelte enheder skal opfylde en række betingelser, der fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 4 og 5.
Der er tale om en række veterinærmæssigt begrundede foranstaltninger til begrænsning af smitterisiko, som generelt vil være hensigtsmæssige for enhver husdyrproduktion. Betingelserne skal ses som udtryk for en skærpet opmærksomhed over for de veterinærmæssige sundhedsforhold ved opbygningen af større husdyrbesætninger.
I forbindelse med ansøgning om tilladelse til at etablere en besætning på mere end 500 dyreenheder på en landbrugsejendom skal ansøgeren i form af bygningstegninger, rådgivningsaftale med bedriftens sædvanlige dyrlæge og anden fornøden dokumentation godtgøre, at betingelserne opfyldes ved etableringen af den pågældende produktion.
Hvis der foreligger den fornødne dokumentation for opfyldelse af bestemmelserne, skal tilladelse meddeles. I forbindelse med en tilladelse vil der normalt blive stillet betingelser, der tager sigte på at sikre opfyldelsen af de stillede betingelser.
Ved en eksisterende produktion svarende til mere end 500 dyreenheder gælder særlige overgangsregler vedrørende opdeling i enheder, jf. vejledningens afsnit 4.
Det bemærkes, at der fortsat kan være behov for tilladelse efter anden lovgivning, herunder godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven eller eventuelt tilladelse efter lov om planlægning.
3. Arealkravet
For en landbrugsejendom med husdyrhold stilles der i bekendtgørelsens § 3 krav om, at der på ejendommen skal være et areal svarende til en vis del af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning, således som det er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kravene i § 3, stk. 1, er fastsat efter en progressiv skala for husdyrhold af forskellig størrelse.
Som eksempel på arealkravet er i bilag 1 optrykt en oversigt over arealkravet for kvæg- og svinebrug samt andre brug. De anførte arealer er afrundet til nærmeste hele ha.
Ved udvidelse til og med 500 dyreenheder gælder som hovedregel efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at arealkravet skal være opfyldt senest 1 år efter udvidelsen. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om en udvidelse på mere end 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold, der ligger til grund for den hidtidige opfyldelse af arealkravet. Ved nyetablering af husdyrhold til og med 500 dyreenheder skal arealkravet altid være opfyldt senest et år efter etableringen.
En landmand, der opfylder arealkravet, kan således udvide med op til 25 dyreenheder, uden at der stilles krav om, at landmanden skal eje mere jord for at opfylde arealkravet. Hvis landmanden derimod ikke inden udvidelsen opfylder arealkravet, reguleres forholdet af overgangsreglerne i bekendtgørelsens § 6, jf. nedenfor. Det er en forudsætning, at grænsen på 500 dyreenheder ikke overskrides.
For husdyrhold på forpagtede landbrugsejendomme og husdyrhold, der er etableret i lejede bygninger eller på lejet jord på en landbrugsejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms jordtilliggende, uanset at den til husdyrholdet knyttede produktion forestås af en anden end ejeren af ejendommen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et landbrugsfællesskab, jf. landbrugslovens § 10, skal arealkravet ses i forhold til jordtilliggendet til den landbrugsejendom, hvorpå produktionen foregår, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Der gælder således ikke lempeligere regler for landbrugsfællesskaber på dette område.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at indtil 25 pct. af arealkravet kan opfyldes ved
1) arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den pågældende landbrugsejendom, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, eller
2) tinglyste aftaler, herunder forpagtnings- og gylleaftaler, der sikrer, at husdyrproducenten til enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til udbringning af husdyrgødning mindst 5 år frem i tiden.
Der er altså tale om en generel nedsættelse på 25 pct. af arealkravet, hvis ejeren som nævnt har rådighed over andre arealer, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning.
Hvis der er tale om en produktion, der forestås af et landbrugsfællesskab, jf. landbrugslovens § 10, kan 25 pct. af arealkravet opfyldes ved arealer, der drives af fællesskabet, hvis aftalen om den fælles drift er tinglyst, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2.
Hvis der er tale om arealer, der ligger i en vejafstand på mere end 10 km fra produktionsanlægget, kan disse kun begrunde en nedsættelse af kravet til areal for selve ejendommen, hvis transporten af husdyrgødning foregår med lastbil, jf. bekendtgørelse nr. 776 af 24. august 1994 om transport af husdyrgødning. Hvis jordbrugskommissionen i særlige tilfælde har meddelt dispensation fra bestemmelserne i bekendtgørelsen om transport af husdyrgødning, kan arealerne dog medregnes.
I forbindelse med indførelsen af de nye regler er der også sket ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det fremgår således nu af § 28, stk. 4, at de skriftlige aftaler, der efter stk. 3 skal sikre, at overskydende gødning kan afsættes og anvendes på anden ejendom, skal gælde for mindst 1 år ad gangen. 1-årige aftaler kan dog højst etableres for 35 ha. For den del af det nødvendige areal, som ikke ejes eller dækkes af 1-årige aftaler, skal der foreligge skriftlige aftaler, der til enhver tid dokumenterer, at husdyrproducenten kan disponere over det fornødne areal mindst 3 år frem i tiden. Bestemmelsen om de 3-årige aftaler skal være opfyldt senest den 1. september 1997.
4. Overgangsbestemmelser
Overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsens § 5 om fortsættelse af bestående husdyrhold og i bekendtgørelsens § 6 om udvidelse af bestående husdyrhold tager sigte på at give nuværende ejere af husdyrbedrifter tilstrækkelig mulighed for at tilpasse sig de nye regler. Der kan dog være tale om, at de nye regler i visse særlige situationer, uanset overgangsreglerne, vil kunne ramme nuværende og kommende ejere atypisk hårdt. Der vil i sådanne situationer kunne meddeles dispensation i medfør af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, jf. vejledningens afsnit 5.
4.1. Reglerne om husdyrholdets størrelse
Ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, skal kravet om opdeling i enheder m.v. for husdyrhold, der inden bekendtgørelsens ikrafttræden er etableret med et årsgennemsnit på mere end 500 dyreenheder, og som ikke udvides, være opfyldt senest den 1. september 2019. Der er ved fastsættelsen af denne frist lagt vægt på, at den bygningsmasse, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden, da normalt vil være afskrevet.
Ved udvidelse af en eksisterende produktion, der allerede er over 500 dyreenheder, vil det være en forudsætning for tilladelsen, at der sker en opdeling i enheder i forbindelse med udvidelsen.
Der kan dog være tale om så små udvidelser inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, at der bør meddeles dispensation, jf. vejledningens afsnit 5.
Der vil normalt ikke kunne forventes dispensation til at fortsætte uændret efter 1. september 2019, jf. dog pkt. 5.1.
For ejendomme, der ikke er forsynet med beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at der ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen.
Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i § 5, stk. 3, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med husdyrholdet, medmindre han kan få tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på ejendommen.
4.2. Reglerne om arealkrav
Efter den generelle overgangsregel i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal arealkravet være opfyldt senest 3 år efter første ejerskifte, der indtræder efter den 1. september 1997. I perioden frem til 1. september 1997 vil enhver køber af en landbrugsejendom derfor være omfattet af overgangsreglerne.
Overgangsreglerne gælder efter bekendtgørelsens § 5, stk. 4, også for husdyrhold, hvor der er søgt om godkendelse til etablering eller udvidelse efter reglerne i kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994) inden den 1. januar 1995, og som er etableret inden 1. september 1997.
Hvis der er tale om husdyrhold, der ikke kræver miljøgodkendelse, gælder det samme, hvis det fornødne byggeri er anmeldt til kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 1995.
Ved udvidelse, hvor et årsgennemsnit på 250 dyreenheder ikke overskrides, og som foretages inden første ejerskifte, der indtræder efter den 1. september 1997, skal arealkravet opfyldes senest 3 år efter det nævnte ejerskifte, jf. bekendtgørelsens § 6, nr. 1. Dette betyder, at nuværende ejere og andre, der køber en landbrugsejendom inden 1. september 1997, kan udvide op til 250 dyreenheder uden at skulle opfylde arealkravet. Ved første ejerskifte efter 1. september 1997 gælder herefter i overensstemmelse med den generelle overgangsregel en frist på 3 år til opfyldelse af arealkravet.
Ved udvidelse i intervallet fra 250 til 500 dyreenheder gælder hovedreglen om, at arealkravet skal opfyldes inden 1 år. Ved udvidelse, der foretages inden 1. september 1995, kan ejeren dog vente med at opfylde arealkravet indtil 1. september 1996.
Ved en tilladelse til udvidelse, hvorefter det fremtidige dyrehold vil svare til mere end 500 dyreenheder, skal arealkravet opfyldes straks. Hvis udvidelsen sker før 1. september 1995, kan ejeren dog vente med at opfylde arealkravet indtil 1. september 1995.
Hvis der er tale om husdyrhold eller udvidelse af husdyrhold, der ikke er omfattet af de nævnte regler, kræves der en dispensation efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, hvis forholdet skal lovliggøres, jf. vejledningens afsnit 5.
4.3. Fælles bestemmelser vedrørende overgangsreglerne
For en landbrugsejendom, der ejes af flere personer sammen, jf. landbrugslovens § 18a, er der i relation til overgangsreglerne behov for en præcisering af, hvornår der i sådanne anpartssituationer er sket et ejerskifte, der udløser krav om, at bekendtgørelsens regler skal opfyldes. Disse regler findes i bekendtgørelsens § 7.
For landbrugsejendomme, der ejes af flere personer i sameje efter landbrugslovens § 18a, regnes det for ejerskifte, når der indtræder en ny deltager, der ejer en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen, og som opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen, d.v.s. når der sker en udskiftning af »ankermanden«.
Dette er den generelle regel, der gælder, når der indtræder en ny person som »ankermand«. Det gælder både ved arv og familiehandel m.v. efter landbrugslovens § 18a, stk. 1, og ved anpartserhvervelse i fri handel efter landbrugslovens § 18a, stk. 2 og 3.
For glidende generationsskifte efter landbrugslovens § 18a, stk. 1, gælder endvidere som en særlig regel, at ejerskifte kan regnes fra det tidspunkt, hvor der er afhændet en anpart på halvdelen eller derover af ejendommen. Et glidende generationsskifte vil ofte være omfattet af den generelle regel om udskiftning af »ankermanden«, og i sådanne situationer er der ikke behov for særreglen. Denne kan derimod tænkes benyttet i situationer, hvor f.eks. en søn har erhvervet en anpart på 50 pct. af forældrenes ejendom, men endnu ikke opfylder betingelserne for at være »ankermand«, typisk bopælskravet. Reglen gælder også, hvis der er afhændet to eller flere anparter, der tilsammen udgør 50 pct eller derover.
Hvis der er tale om en landbrugsejendom, der ejes af et § 20 - selskab, regnes det for ejerskifte, når der indtræder en ny person, der ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet (udskiftning af »landmanden i selskabet«). Dette betyder, at udskiftning af »landmanden i selskabet« udløser krav om, at bekendtgørelsens regler skal opfyldes.
Dette er i overensstemmelse med det generelle synspunkt om, at en landbrugsejendom, der ejes af et selskab i medfør af landbrugslovens § 20, betragtes på linie med en landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder stemmeflertallet.
Overtagelse af en ægtefælles landbrugsejendom anses ikke som et ejerskifte, der udløser et krav om, at bekendtgørelsens regler skal opfyldes.
5. Dispensationer
Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, kan jordbrugskommissionen i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen.
Jordbrugskommissionen kan således meddele tilladelse til fortsættelse eller udvidelse af husdyrhold, der er etableret inden 1. januar 1995, jf. nedenfor.
Bestemmelsen forudsættes normalt ikke anvendt til at meddele dispensation fra bekendtgørelsens regler ved nyetablering af husdyrhold på en ejendom, hvor der ikke hidtil har været husdyrhold.
Der kan være tale om dispensation i 2 forskellige situationer:
1) Dispensation fra reglerne om husdyrholdets størrelse i bekendtgørelsens § 2, og
2) dispensation fra reglerne om arealkrav i bekendtgørelsens § 3.
5.1 Reglerne om husdyrholdets størrelse
De generelle regler om udvidelse op over 500 dyreenheder fremgår af vejledningens afsnit 2. Herudover kan der kun i meget begrænset omfang ske dispensation fra bekendtgørelsens regler.
Der kan dog være tale om så små udvidelser (f.eks. nogle få dyreenheder og inden for de bygningsmæssige rammer), at der bør meddeles dispensation, idet en sådan ubetydelig udvidelse ellers ville få uforholdsmæssigt store konsekvenser for ejeren. Afgørelse heraf må bero på en konkret vurdering i den aktuelle sag.
Der kan ikke forventes dispensation fra kravet i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, om opdeling i enheder senest 1. september 2019, medmindre der er tale om en situation, hvor der ikke er sket ejerskifte i tiden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 2019. I en sådan situation vil der normalt kunne forventes dispensation, således at den pågældende ejer kan fortsætte produktionen uændret i hele sin ejertid.
For ejendomme, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at der ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen.
Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med husdyrholdet, medmindre han kan få tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på ejendommen. Hvis der ikke er sket ejerskifte i tiden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 2019, bør der også i denne situation meddeles dispensation for hele ejertiden.
Der kan efter omstændighederne - ligesom ved husdyrhold over 500 dyreenheder - meddeles tilladelse til, at den nuværende ejer kan foretage minimale udvidelser. Herudover kan der kun i meget begrænset omfang ske dispensation fra bekendtgørelsens regler.
5.2 Reglerne om arealkrav
Hjemlen til at meddele dispensation fra arealkravet forudsættes især anvendt i tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren uforholdsmæssigt hårdt. Det vil navnlig kunne forekomme i tilfælde, hvor der er tale om et væsentligt misforhold mellem produktionsanlæggets størrelse og det areal, der hører til ejendommen, og hvor der før reglernes ikrafttræden (1. januar 1995) i god tro er foretaget eller påbegyndt væsentlige investeringer.
Der kan derfor normalt ikke forventes dispensation til besætningsudvidelser, som ikke i god tro er påbegyndt inden 1. januar 1995. Dette gælder uanset overgangsreglen i bekendtgørelsens § 5, stk. 4, der også omfatter husdyrhold, hvortil der er søgt om miljøgodkendelse inden 1. januar 1995, og hvor produktionen er etableret inden 1. september 1997.
Det er hensigten, at samtlige husdyrbrug med tiden skal kunne opfylde arealkravene. Der skal derfor lægges vægt på, at eventuelle dispensationer er tidsbegrænset for en periode, som normalt ikke vil kunne være på mere end 10-15 år regnet fra 1. januar 1995. Dispensation for en længere periode kan kun opnås i helt særlige tilfælde.
Der bør også i visse situationer kunne meddeles dispensation, der er betinget af en gradvis opfyldelse af arealkravet inden for tidsrammen på 10-15 år. En dispensation vil f.eks. kunne betinges af, at ejendommen inden et givet tidspunkt er suppleret med en vis del af det nødvendige areal til opfyldelse af arealkravet, eller at husdyrproduktionen på dette tidspunkt bliver nedbragt til en tilsvarende størrelse.
Der kan f.eks. meddeles dispensation, hvis det på baggrund af en afvejning af forholdene anses for godtgjort,
- at ejeren på grund af arealkravet vil lide et uforholdsmæssigt stort tab ved salg af ejendommen,
- at ejeren vil have vanskeligt ved at fortsætte en eksisterende (pr. 1. januar 1995) lovlig produktion, fordi arealkravet giver problemer med finansiering til den løbende drift og den nødvendige vedligeholdelse for at kunne opretholde den hidtidige produktion, eller
- at det er meget vanskeligt at supplere arealet til en ejendom, fordi ejendommens geografiske beliggenhed gør supplering praktisk talt umulig (f.eks. en beliggenhed nær kyster, større skove, byer, stærkt trafikerede veje m.v., hvor de fysiske forhold samt landbrugslovens afstandsregler medfører begrænsede suppleringsmuligheder).
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, og i givet fald for hvor lang en periode, skal der bl.a. tages hensyn til de foretagne investeringer og den forventede restlevetid for produktionsapparatet, især bygninger og installationer. Der kan også tages hensyn til eventuel offentlig planlægning for overgang til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse.
Som eksempler på situationer, hvor der i øvrigt i særlige tilfælde - uanset om der er tale om et væsentligt misforhold mellem produktionsanlæg og areal - udfra en konkret afvejning af forholdene vil kunne meddeles en tidsbegrænset dispensation fra arealkravet, kan bl.a. nævnes følgende:
- Hvis ejerskifte sker kort tid efter 1. september 1997, f.eks. på grund af sygdom eller dødsfald.
- Hvis der er tale om ejerskifte for en ejendom, der i sin helhed er bortforpagtet, eller hvor alle driftsbygningerne er bortforpagtet. Tilsvarende gælder for ejendomme, hvor der er bygninger opført på lejet grund efter reglerne i landbrugslovens § 12, stk. 1, nr. 5.
- Hvis der f.eks. er tale om forsøg med alternative anvendelsesmuligheder for gødningen, eksempelvis forsøg med biogasanlæg, eller hvis det kan dokumenteres, at en vis mængde af den producerede gødning aftages af et biogasanlæg.
Overtagelse af en ægtefælles landbrugsejendom anses ikke for ejerskifte efter bekendtgørelsen. Ved ejerskifte til en person, der har haft et ægteskabslignende samlivsforhold med den hidtidige ejer, kan der dispenseres efter samme princip.
Efter omstændighederne vil der også kunne dispenseres i enkeltstående tilfælde, hvor særlige samfundsmæssige forhold, herunder specielle beskæftigelsesmæssige forhold i området, taler for det.
6. Administration m.v.
De lokale jordbrugskommissioner administrerer bekendtgørelsens regler og foretager kontrol med, om reglerne overholdes, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3.
Jordbrugskommissionen kan til brug for sine afgørelser og i forbindelse med kontrollen indhente bistand fra styrelser under Landbrugs- og Fiskeriministeriet, fra kommunale myndigheder og fra kredsdyrlægen.
Til brug ved kontrollen vil der endvidere kunne ske anvendelse af Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
Overtrædelse af bekendtgørelsens regler kan straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 9.
Underskrift 1
Strukturdirektoratet, den 1. juli 1997 P.D.V. Sten Stromgren / Kurt V. Jensen
Bilag 1
Oversigt over arealkravet for landbrugsejendomme med husdyrhold
Svinebrug (1,7 dyreenheder pr. ha)
--------------------------------------------------------------------- Dyreenheder Beregnet Arealkrav Arealkrav reduceret (årsgennemsnit) harmoniareal (bkg. § 3) med 25% (bkg. § 4) --------------------------------------------------------------------- 50 29 ha 7 ha 6 ha 100 59 ha 15 ha 11 ha 120 71 ha 18 ha 13 ha 150 88 ha 28 ha 21 ha 200 118 ha 46 ha 34 ha 250 147 ha 64 ha 48 ha 300 177 ha 86 ha 64 ha 400 235 ha 130 ha 97 ha 500 *) 294 ha 174 ha 130 ha 600 353 ha 353 ha 265 ha --------------------------------------------------------------------- Kvægbrug (2,3 dyreenheder pr. ha) --------------------------------------------------------------------- Dyreenheder Beregnet Arealkrav Arealkrav reduceret (årsgennemsnit) harmoniareal (bkg. § 3) med 25% (bkg. § 4) --------------------------------------------------------------------- 50 22 ha 5 ha 4 ha 100 43 ha 11 ha 8 ha 120 52 ha 13 ha 10 ha 150 65 ha 21 ha 16 ha 200 87 ha 34 ha 25 ha 250 109 ha 47 ha 35 ha 300 130 ha 63 ha 47 ha 400 174 ha 96 ha 72 ha 500 *) 217 ha 128 ha 96 ha 600 261 ha 261 ha 196 ha --------------------------------------------------------------------- Andre brug (2,0 dyreenheder pr. ha) --------------------------------------------------------------------- Dyreenheder Beregnet Arealkrav Arealkrav reduceret (årsgennemsnit) harmoniareal (bkg. § 3) med 25% (bkg. § 4) --------------------------------------------------------------------- 50 25 ha 6 ha 5 ha 100 50 ha 13 ha 9 ha 120 60 ha 15 ha 11 ha 150 75 ha 24 ha 18 ha 200 100 ha 39 ha 29 ha 250 125 ha 54 ha 41 ha 300 150 ha 73 ha 55 ha 400 200 ha 110 ha 83 ha 500 *) 250 ha 148 ha 111 ha 600 300 ha 300 ha 225 ha ---------------------------------------------------------------------
*) Når årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, er arealkravet identisk med hele det beregnede harmoniareal. Arealkravet kan også i denne situation reduceres med 25 pct. efter bekendtgørelsens § 4.