Vejledning til bekendtgørelse om supplerende dagpenge
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/113@1998-07-03/da
Indhold
Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 fastsat regler om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
Retten til at få supplerende dagpenge efter denne bekendtgørelses regler skal ses i sammenhæng med de øvrige regelsæt, f.eks. reglerne om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed og reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.
Det skal indledningsvis oplyses, at søgnehelligdage er almindelige dagpengegivende dage. Det vil sige, at der kan udbetales dagpenge for søgnehelligdage, hvis de almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt, herunder reglerne om tilmelding til arbejdsformidlingen (AF).
Dette indebærer, at et medlem, som ophører i et arbejdsforhold ved udgangen af dagen før en søgnehelligdag, vil være dagpengeberettiget for søgnehelligdagen(e), såfremt de almindelige betingelser for at udbetale dagpenge er opfyldt. Et medlem, som fortsætter med ledighed efter søgnehelligdagen(e), skal således fremmøde på arbejdsformidlingen den første åbningsdag efter søgnehelligdagen(e). Et medlem, som kun er ledig på søgnehelligdagen(e), idet medlemmet er i beskæftigelse umiddelbart før og efter søgnehelligdagen(e), vil uanset manglende fremmøde være dagpengeberettiget, såfremt medlemmet opfylder de øvrige betingelser for dagpenge, herunder at medlemmet har været ledig på søgnehelligdagen(e). Ved ledighed forud for en søgnehelligdag(e), hvor fremmøde på AF har været muligt, vil manglende tilmelding til AF medføre udelukkelse fra dagpenge også for søgnehelligdagen(e), indtil fremmøde finder sted.
Til § 1, stk. 2
Ved afgørelsen af om der er tale om nedsat tid, er udgangspunktet forholdet imellem beskæftigelsen i den pågældende uge og fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid. Det betyder, at et medlem, der f.eks. opnår 2 dages beskæftigelse på 7,4 timer dagligt, i denne sammenhæng anses for at arbejde på nedsat tid, da der er tale om mindre end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid er som hovedregel 37 timer. Hvis et medlem arbejder med et lavere timetal end 37, og medlemmets overenskomst fastsætter, at det lavere timetal udgør fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid, anses medlemmet ikke for at arbejde på nedsat tid, og der kan derfor ikke udbetales supplerende dagpenge til medlemmet.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 29 timer ugentligt med aften- og natarbejde eller week-end arbejde. I overenskomsten fremgår det, at den fulde sædvanlige ugentlige arbejdstid er 29 timer, fordi der er tale om aften- og natarbejde eller week-end arbejde. Medlemmet kompenseres for de skæve arbejdstider ved en lavere ugentlig arbejdstid, men lønnen svarer i princippet til løn for 37 timer. Medlemmet anses ikke for at arbejde på nedsat tid, og har derfor ikke ret til supplerende dagpenge.
Til § 2, stk. 1
Supplerende dagpenge i en uge beregnes efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked, d.v.s. den arbejdstid, der er fastsat i den overvejende del af de kollektive overenskomster. Denne arbejdstid er for tiden 37 timer pr. uge, og der kan derfor højst udbetales supplerende dagpenge i forhold til 37 timer pr. uge.
Til § 2, stk. 2
For deltidsforsikrede fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden på baggrund af gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.
Det fremgår af direktoratets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, at der for deltidsforsikrede mindst skal foreligge henholdsvis 180/195 løntimer i 12 ugers/3 måneders perioden for, at perioden kan danne grundlag for en beregning. Dette svarer til gennemsnitlig 15 løntimer i hver uge i perioden.
I situationer, hvor der ikke foreligger en periode, der opfylder betingelserne for beregning af dagpenge, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved beregningen af supplerende dagpenge fastsættes til 15 timer.
Til § 2, stk. 3
For medlemmer, der overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring eller fuldtids- til deltidsforsikring inde i en uge, er det af administrative grunde bestemt, at ændringen af forsikringskategori i relation til supplerende dagpenge regnes fra starten af efterfølgende uge.
Herved undgås bl.a. problemer vedrørende anvendelsen af mindsteudbetalingsreglerne i § 14.
Et medlem, som f.eks. overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring fredag i uge 25, vil være omfattet af reglerne om supplerende dagpenge til deltidsforsikrede fra starten af uge 26.
Til § 3
Kontrollabel arbejdstid
Til § 3, stk. 1
Anvendelsen af medlemmernes egne oplysninger (tro og love oplysninger) om arbejdets omfang bygger på en forudsætning om, at oplysningerne kan efterkontrolleres hos 3. mand (arbejdsgiveren).
Det vil sige, at arbejdsgiveren skal kunne afgive oplysninger om arbejdets omfang.
Ved denne vurdering er det afgørende, om det i forbindelse med det konkrete ansættelsesforhold er et naturligt element, at arbejdsgiveren eller en ansat, der er bemyndiget hertil, har mulighed for at kontrollere arbejdets udførelse og omfang.
Det er ikke afgørende, om arbejdets udførelse og omfang kontrolleres permanent, men om arbejdet er af en sådan beskaffenhed, at en regelmæssig kontrol af arbejdets udførelse og omfang kan udøves som et naturligt led i ansættelsesforholdet, og at dette kan ske til hver en tid.
Det er således afgørende, at arbejdsgiver reelt har mulighed for at opfylde ovennævnte krav til kontrol af arbejdstiden. Dette forudsætter f.eks. ved arbejde på en fast arbejdsplads, at arbejdsgiver eller dennes repræsentant i et vist omfang er til stede på arbejdspladsen.
Der vil typisk være tale om kontrollabel beskæftigelse, når arbejdet udføres på en virksomhed eller på en arbejdsplads anvist af arbejdsgiveren under opsyn af en arbejdsgiverrepræsentant.
Til § 3, stk. 2 og 3
Kollektiv overenskomst
Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som medlemmet og arbejdsgiveren er omfattet af.
Bestemmelsen omfatter dels kollektive overenskomster dels tiltrædelsesoverenskomster, hvor en uorganiseret arbejdsgiver har indgået aftale med lønmodtagerparten om at tiltræde en kollektiv overenskomst.
Arbejdstiden er den, der fremgår af overenskomsten. Hvis overenskomsten giver mulighed for, at den ansatte og dennes arbejdsgiver kan aftale en fleksibel arbejdstid, kan arbejdstiden anses som kontrollabel. Det kræver, at den samlede arbejdstid over en nærmere bestemt periode udgør, hvad overenskomsten har fastsat som den normale arbejdstid.
Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat.
I tilfælde, hvor arbejdets udførelse »normalt« kræver, at der forinden har fundet en vis forberedelse sted, anses arbejdet som udgangspunkt som ukontrollabel beskæftigelse. Der kan f.eks. være tale om skuespillere, musikere, foredragsholdere og undervisere.
Arbejdet anses dog som kontrollabelt, hvis medlemmet opfylder betingelserne i stk. 2 eller 3 og overenskomsten regulerer omfanget af forberedelsestiden samt betalingen herfor.
Arbejdstidsnorm
Ved en arbejdstidsnorm skal forstås en i overenskomsten eller en i aftalen fastsat norm for arbejdstiden, som ikke nødvendigvis er angivet som en ugentlig/daglig arbejdstid. En sådan norm er typisk udtrykt i et antal timer, som udgør arbejdstiden over en nærmere bestemt periode, f.eks. en månedsnorm eller en årsnorm.
Til § 3, stk. 4
Individuel aftale
Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3, kan arbejdstiden i nogle tilfælde anses for kontrollabel på baggrund af en skriftlig individuel ansættelsesaftale.
Det kræver, at medlemmet er fast lønnet, og at arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen.
Herudover skal mindst 2 af de i punkt 1 - 6 nævnte kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som kontrollabel.
Til § 3, stk. 4, nr. 1
Procedurer for registrering af arbejdstiden og arbejdets udførelse kan f.eks. være daglig/ugentlig rapportering fra medlemmet til arbejdsgiver.
Til § 3, stk. 4, nr. 2
Aftalen skal indeholde bestemmelser om over- eller merarbejde samt betalingen herfor.
Dette kan forhindre den situation, at der arbejdes ud over den aftalte arbejdstid (f.eks. 37 timer), men hvor overarbejdet honoreres via en fast høj løn for de 37 timer.
Til § 3, stk. 4, nr. 3
Ved f.eks. distance- eller hjemmearbejde kan det være aftalt, at medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren inden for et nærmere angivet tidsrum, således at arbejdsgiveren inden for dette tidsrum altid vil kunne komme i kontakt med medlemmet.
Til § 3, stk. 4, nr. 4
Lønnen må ikke afvige væsentligt fra det senest aftalte, og lønnen skal være konstant over en vis periode, således at der ikke er grundlag for at antage, at medarbejderen har arbejdet mere end den aftalte arbejdstid.
Lønstigninger i henhold til en i forvejen aftalt lønregulering anses som udgangspunkt ikke for at udgøre en væsentlig afvigelse fra det senest aftalte.
Til § 3, stk. 4, nr. 5
Lønnen skal svare til normalaflønningen for et tilsvarende eller lignende arbejde inden for medlemmets faglige område.
Ved vurderingen af om medlemmets løn svarer til normalaflønningen på området kan f.eks. benyttes overenskomster på vedkommendes faglige område eller lønstatistikker udarbejdet af de faglige organisationer.
Til § 3, stk. 5
Fast løn skal ses i modsætning til hel eller delvis provisionsløn.
Med provision skal ikke forstås f.eks. gratiale, tantieme, overskudsdeling m.v.
Indgår der provision i medlemmets løn, vil medlemmets arbejdstid således ikke kunne anses som kontrollabel efter stk. 2 - 4.
Fast løn omfatter både fast time-, uge- og månedsløn.
Til § 4
Ukontrollabel arbejdstid
Til § 4, stk. 1
Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
I de tilfælde, hvor en omregning skal finde sted, skal man være opmærksom på, at bekendtgørelsens § 8 indeholder en særlig belægningsregel for medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid.
Til § 4, stk. 2
Ved opgørelsen af nettoindtægten foretages der fradrag for de dokumenterede, nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler fradrages indtægten før skatteberegning. Der foretages ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.
Der kan ikke foretages fradrag for ligningsmæssige fradrag, d.v.s. udgifter der alene fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst i forbindelse med skatteligningen.
Til § 4, stk. 3
I de tilfælde, hvor indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, og hvor det vurderes, at medlemmets arbejde ikke er omfattet af § 8, stk. 1, og stk. 3, skal der foretages et foreløbigt fradrag i dagpengene på baggrund af det antal arbejdstimer, som medlemmet har oplyst.
Når indtægten kendes, foretages det endelige fradrag efter omregning af denne.
Til § 4, stk. 4
I tilfælde, hvor et medlem har haft ukontrollabelt arbejde, som ikke har medført indtægter, foretages fradrag i dagpengene på baggrund af det antal arbejdstimer, der efter medlemmets oplysninger er medgået til arbejdets udførelse. Fradraget for hver arbejdsdag kan maksimalt udgøre 7,4 timer for fuldtidsforsikrede/for deltidsforsikrede maksimalt 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Til § 5, stk. 1
Bestemmelsen omfatter fuldtidsforsikrede medlemmer, der har en fast tilknytning til en arbejdsgiver.
Et medlem anses for at have en fast tilknytning til en arbejdsgiver, når ansættelsesforholdet er omfattet af et opsigelsesvarsel, som indebærer, at retten til supplerende dagpenge er betinget af, at arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Det vil sige, at der foreligger en frigørelsesattest eller det af en ansættelseskontrakt fremgår, at arbejdsgiveren giver afkald på opsigelsesvarsel.
Et arbejde vil således ikke være omfattet af tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge, hvis arbejdet ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel.
Et arbejde vil ligeledes ikke være omfattet af tidsbegrænsningen, uanset der foreligger et arbejdsforhold på nedsat tid med opsigelsesvarsel, hvis det pågældende arbejde ligger uden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde. Baggrunden herfor er, at det efter de gældende rådighedsregler ikke kræves, at arbejdsgiveren giver afkald på opsigelsesvarsel.
Som en konsekvens af, at sondringen hovedbeskæftigelse/bierhverv er ophævet, omfatter ovenstående også bierhverv. Det er imidlertid alene bierhverv fra og med 1. januar 1996, der indgår i opgørelsen af tidsbegrænsningen.
Uger med arbejde, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen indgår i opgørelsen af tidsbegrænsningen, bortset fra uger, hvor et medlem deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov og vejledningen hertil.
Et fuldtidsforsikret medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge inden udgangen af 1995, generhverver først retten til supplerende dagpenge, når medlemmet opfylder kravet for generhvervelse i § 5, stk. 1, uanset at medlemmet har mistet retten til supplerende dagpenge på grund af et arbejdsforhold uden opsigelsesvarsel.
Arbejder et medlem i en turnusordning med opsigelsesvarsel f.eks. 37 timer i den ene uge og 0 timer i den anden uge, tæller begge uger med i 52-ugers-perioden. Det samme gør sig gældende for medlemmer, der er beskæftiget på nedsat tid, og som arbejder i en vagtplan, der kører over et antal uger.
I tilfælde af at et medlem, der f.eks. er beskæftiget i en turnus, får merarbejde eller anden beskæftigelse ved siden af, der betyder, at der ikke udbetales supplerende dagpenge for en eller flere uger, vil disse uger ikke tælle med ved opgørelsen af, om medlemmet er faldet for § 5, stk. 1.
Uger, hvor et medlem modtager erstatning for løn for udført arbejde, tæller med i 52-ugers-perioden. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor en virksomhed er gået konkurs, og hvor medlemmet ikke har modtaget løn for udført arbejde, men får erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond.
I tilfælde, hvor medlemmet f.eks. er fritstillet i en opsigelsesperiode, og derfor modtager løn i opsigelsesperioden, består ansættelsesforholdet, og ugerne i opsigelsesperioden, tæller derfor med i 52-ugers-perioden.
Uger, hvor medlemmet får erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel fra Lønmodtagernes Garantifond samt uger, hvor medlemmet får erstatning for uberettiget bortvisning, tæller ikke med i 52-ugers-perioden.
Et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, og som derefter har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer pr. uge inden for en 12 måneders periode, kan igen få supplerende dagpenge.
For medlemmer, der arbejder i turnus, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid lægges til grund ved afgørelsen af, om medlemmet har generhvervet retten til supplerende dagpenge.
Perioder, der betragtes/sidestilles med arbejde i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 og § 56, betragtes ligeledes som arbejde i relation til generhvervelsen af retten til supplerende dagpenge. Konsekvensen af ovenstående er bl.a., at et medlem ikke kan generhverve retten til supplerende dagpenge ved støttet arbejde.
Til § 5, stk. 2
Bestemmelsen fastslår, at retten til supplerende dagpenge for deltidsforsikrede bortfalder, når der er udbetalt supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger.
Bestemmelsen indebærer, at alle uger, hvor et deltidsforsikret medlem modtager supplerende dagpenge som følge af arbejde på nedsat tid, vil være omfattet af tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge, uanset om medlemmet har arbejdet i et arbejdsforhold med opsigelsesvarsel eller ej.
Som en konsekvens af, at sondringen hovedbeskæftigelse/bierhverv er ophævet, omfatter ovenstående også bierhverv. Det er imidlertid alene bierhverv fra og med 1. januar 1996, der indgår i opgørelsen af tidsbegrænsningen.
Det skal bemærkes, at deltidsforsikrede ikke kan få udbetalt supplerende dagpenge, efter de er faldet for tidsbegrænsningen i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, førend betingelserne for generhvervelse af retten til supplerende dagpenge er opfyldt. Herfra er dog undtaget vejrlig og materialemangel, jf. § 5, stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge inden udgangen af 1995, generhverver først retten til supplerende dagpenge, når medlemmet opfylder kravet for generhvervelse i § 5, stk. 2.
Det bemærkes, at for deltidsforsikrede medlemmer, der arbejder i en turnusordning eller efter en vagtplan tæller alle ugerne med i opgørelsen af retten til supplerende dagpenge, se hertil vejledningen til § 5, stk. 1.
Til § 5, stk. 4
I henhold til de gældende regler kan et medlem, der mister retten til supplerende dagpenge i henhold til § 5, stk. 1 og 2, uden dagpengemæssige konsekvenser opsige sit arbejde. For at sikre, at medlemmet kan opsige sit arbejde så betids, at den pågældende kan fratræde i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge ophører, skal arbejdsløshedskassen orientere medlemmet om, at den pågældende står overfor at miste retten til supplerende dagpenge.
Til § 5, stk. 5
Et fuldtidsforsikret medlem, der er faldet for tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1, kan modtage dagpenge i enkelte uger med delvis arbejde, når der ikke er tale om beskæftigelse på fast nedsat tid. Udgangspunktet er, at man ikke vil afskære fuldtidsforsikrede medlemmer, der har mistet retten til supplerende dagpenge, fra at overtage ethvert stykke arbejde på nedsat tid.
Afgørende for, om der kan udbetales supplerende dagpenge, efter at et fuldtidsforsikret medlem er faldet for stk. 1, er, om det aktuelle arbejde er omfattet af § 5, stk. 1. Hvis det ikke er tilfældet, kan der udbetales supplerende dagpenge for den pågældende uge.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem af Handels- og Kontorfunktionærernes Arbejdsløshedskasse - der har været ansat på fast nedsat tid - 20 timer om ugen - er faldet for tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1, og har i den forbindelse fratrådt sit arbejde og er fuldt ledig.
Medlemmet bliver i ledighedsperioden tilbudt en enkelt dags beskæftigelse som afløser, hvilket medlemmet accepterer.
Da den pågældende beskæftigelse ikke vil være omfattet af § 5, stk. 1, kan der udbetales supplerende dagpenge for den pågældende uge.
Til § 6
I henhold til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed kan et medlem, som mister retten til supplerende dagpenge jf. § 5, stk. 1 og 2, uden konsekvenser opsige sit arbejde til fratræden, i forbindelse med at retten til supplerende dagpenge ophører.
Der kan i den forbindelse opstå situationer, hvor et medlem har opsagt sin stilling i overensstemmelse med reglerne, men hvor de f.eks. på grund af udefra kommende omstændigheder, som ikke kunne forudses, ikke får opbrugt deres ret til supplerende dagpenge.
I disse situationer skal medlemmet i henhold til reglerne i ovennævnte bekendtgørelse heller ikke pålægges karantæne. For at sikre, at disse medlemmer ikke bliver stillet anderledes i forhold til supplerende dagpenge fastslår § 6, at de skal stilles som om retten til supplerende dagpenge var bortfaldet, jf. § 5, stk. 1 og 2.
Det vil bl.a. sige, at medlemmet, jf. § 5, stk. 1, efter arbejdsophøret skal have 26 ugers arbejde med mere end 30 timers arbejde pr. uge inden for en 12 måneders periode for at generhverve retten til supplerende dagpenge.
Til § 7, stk. 2 og 3
Det kan forekomme, at et medlem modtager et vederlag, der overstiger omfanget af det faktisk udførte arbejde. I sådanne situationer skal der ske fradrag for antallet af løntimer. Dette kan f.eks. forekomme, hvis medlemmet modtager løn under en virksomhedslukning eller modtager løn i en opsigelsesperiode, hvor der ikke arbejdes.
Hvis et medlem modtager løn under en virksomhedslukning skal der imidlertid ikke ske fradrag ved hjælp af løntimer, hvis lønudbetalingen i perioden med virksomhedslukning f.eks. kan henføres til beskæftigelse, der er udført tidligere. Er dette ikke tilfældet, f.eks. fordi der er tale om en funktionær- eller en funktionærlignende ansættelse med fast løn, vil udbetalingerne være omfattet af stk. 2.
Ansættelsesforhold hvor der f.eks. bliver udbetalt en fast ugeløn, men hvor den ugentlige faktiske arbejdstid kan variere, således at den både kan ligge over og under løntimetallet er ikke omfattet af stk. 2.
Til § 7, stk. 4
Inden for visse områder kan der gøre sig forhold gældende, som kan gøre det nødvendigt, at der fastsættes særlige retningslinier for belægning af dagpengekortet. Dette er f.eks. tilfældet inden for dele af undervisningsområdet.
Til § 8, stk. 1 og 3
Medlemmer med en ukontrollabel arbejdstid skal i henhold til § 4 have omregnet deres nettoindtægt til timer. Herudover kan der blive tale om at anvende belægningsreglen i § 8, stk. 1, som betyder, at der kan blive tale om at belægge med 7,4 timer, hvis det omregnede timetal er mindre. Dette skal ske, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at arbejdets art betyder, at man ikke kan anses for at have været ledig. Arbejdsløshedskassen skal således som udgangspunkt ikke vurdere det konkrete ansættelsesforhold.
De grupper, der som udgangspunkt vil være omfattet af bestemmelsen om minimumsbelægning, er faggrupper, hvor der er en formodning for, at arbejdet efter sin art er heldagsbeskæftigelse. Som eksempler kan nævnes fiskere, handelsrejsende og taxachauffører.
Til § 8, stk. 2 og 4
I stk. 2 og 4 er der åbnet mulighed for, at medlemmerne ikke skal minimumsbelægges i henhold til stk. 1 og 3.
Dette betyder, at et fuldtidsforsikret medlem, der kan godtgøre, at den daglige beskæftigelse har været af mindre omfang end 7,4 timer, kun skal have foretaget belægning med de omregnede timer, jf. § 4.
Eksempel:
En fuldtidsforsikret chauffør har inden for et døgn haft en indtjening ved hyrevognskørsel, som omregnet efter § 4, svarer til 5,5 timers beskæftigelse.
Som udgangspunkt vil en chauffør være omfattet af § 8, stk. 1 og dagpengekortet skal derfor belægges med 7,4 timer.
Chaufføren kan imidlertid fremlægge oplysninger fra vognmanden, som godtgør, at han kun har haft hyrevognen til sin disposition i 6,5 timer i det pågældende døgn. Dagpengekortet skal herefter alene belægges med det omregnede timetal - 5,5 timer - jf. § 8, stk. 2.
Havde det omregnede timetal været f.eks. 8,5 timer, skulle dagpengekortet belægges med 8,5 timer.
Hvis et fuldtidsforsikret/deltidsforsikret medlem godtgør, at den daglige beskæftigelse har været af mindre omfang end 7,4 timer/1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, og der ikke har været indtægter forbundet med arbejdet, skal dagpengekortet belægges med det antal timer, der efter medlemmets oplysninger er medgået til arbejdets udførelse, jf. § 4, stk. 4.
Til § 9
Stk. 1. § 9 indeholder nærmere regler for, hvorledes dagpengekortet skal belægges, når medlemmet ikke er til rådighed eller af anden grund ikke har ret til dagpenge. Det bemærkes, at fradrag i dagpenge beregnes i forhold til fuld overenskomstmæssig arbejdstid, og ikke i forhold til et bestemt antal - 5 eller 6 - dage. Fradrag vil typisk finde sted i situationer, hvor medlemmet enten har arbejde/ indtægt i ugen, eller medlemmet ikke har været til rådighed. Fradrag for arbejde (indtægt) finder sted uanset, hvornår arbejdet er udført i ugen. For så vidt angår belægning på grund af manglende rådighed skal dette kun ske inden for det tidsrum, hvor et medlem skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Modtager et medlem løn under sygdom for et større antal timer end 7,4, f.eks. i kraft af at medlemmet er ansat til 9 timers arbejde lørdag og 9 timers arbejde søndag, skal medlemmets dagpengekort belægges med det antal timer, der udbetales løn for under sygdom. Et medlem, som afholder ferie i en karantæneperiode eller i en periode, hvor den pågældende er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1 eller § 54, skal have dagpengekortet belagt med 7,4 timer, da medlemmet er udelukket fra dagpenge grundet karantæne/karenstid. Til § 10 Arbejdsløshedskassen skal søge direktoratet om at få udarbejdet særlige regler, og den skal i den forbindelse godtgøre, at der er et behov for disse regler inden for de(t) konkrete arbejdsområde(r) særreglerne skal dække. Til § 11 Et medlem, der holder egen optjent ferie eller ferie med feriedagpenge, skal have hver feriedag belagt med 7,4 timer. Det skal bemærkes, at dagpengekortet ved afholdelse af ferie - herunder egen optjent ferie - ikke skal belægges på lørdage. I tilfælde af at medlemmet har optjent og skal afholde en halv feriedag, belægges dagpengekortet med 3,7 timer. Ved belægning af dagpengekort for halve feriedage med 3,7 timer er der ikke generelt åbnet mulighed for afholdelse af halve feriedage. Belægningsreglen er alene aktuel for medlemmer, der har optjent halve feriedage f.eks. 2,5 feriedage. Ved afholdelse af halve feriedage uden tilmelding til arbejdsformidlingen skal dagpengekortet belægges med 7,4 timer. Til § 12 Den tekniske belægning for dagpengegodtgørelsen skal anføres på dagpengekortet ud for medlemmets 1. og 2. ordinære arbejdsdag. Arbejder et medlem normalt i en 5-dages-uge fra mandag til og med fredag, og ophører medlemmet i arbejde fredag, skal dagpengekortet teknisk belægges med 6,6 timer den 1. og 2. ordinære arbejdsdag, det vil sige den følgende mandag og tirsdag. Skal et medlem normalt stå til rådighed for en 7-dages-uge, således at dagpengekortet i tilfælde af sygdom, fri for egen regning m.v. teknisk skal belægges alle ugens dage, skal den tekniske belægning for dagpengegodtgørelse i tilfælde af arbejdsophør en fredag eller en lørdag ske henholdsvis lørdag og søndag eller søndag og mandag. Et medlem som har krav på fuld arbejdsgiverbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag skal uanset manglende tilmelding til arbejdsformidlingen (belægning 7,4) have dagpengekortet belagt med 6,6 timer. Et medlem hvis dagpengekort alene skal belægges med 3,3 timer i henhold til § 12, stk. 2, skal ved manglende tilmelding til arbejdsformidlingen have belagt dagpengekortet op til 7,4 timer grundet manglende rådighed. Til § 14 Bestemmelserne fastslår, at der er en vis mindstegrænse for, hvor få timer der kan udbetales supplerende dagpenge for. Hovedreglen er for fuldtidsforsikrede, at der ikke kan udbetales for mindre end 7,4 timer. Til § 15 Når arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til samme medlem er bortfaldet, skal arbejdsgiveren over for medlemmet skriftligt oplyse på hvilke dage og for hvilke tidspunkter, medlemmet har modtaget en dagpengegodtgørelse. Erklæringen skal underskrives af medlemmet og arbejdsgiveren og af medlemmet gives til arbejdsløshedskassen. Erklæringen er dokumentation for, at arbejdsgiveren har opfyldt arbejdsløshedsforsikringslovens forpligtelse til at betale medlemmet en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Hvis arbejdsløshedskassen kan konstatere, at dagpengekortet/kortene af medlemmet er blevet teknisk belagt, og at arbejdsløshedskassen derfor har tilbageholdt dagpenge svarende til det antal ledighedsdage, som det forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven, at arbejdsgiveren skal betale til det samme medlem, kan arbejdsløshedskassen dog genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet for 1. og 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, selv om erklæringen endnu ikke er givet til arbejdsløshedskassen. Hvis medlemmet på grund af uoverensstemmelse med arbejdsgiveren om dennes forpligtelse til at betale en dagpengegodtgørelse ikke har modtaget dagpengegodtgørelsen, men medlemmets dagpengekort af arbejdsløshedskassen er blevet teknisk belagt for det antal ledighedsdage, som det forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven, at arbejdsgiveren skal betale til det samme medlem, kan arbejdsløshedskassen dog også genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet for 1. og 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag kan medlemmet få dagpenge fra arbejdsløshedskassen ved ledighedens start, hvis de almindelige betingelser for at få dagpenge er opfyldt. Til § 16 Et medlem anses for at være ledig på grund af vejrlig, hvis medlemmets arbejde indstilles eller ikke kommer i gang som følge af dårligt vejr. Arbejdsstandsning, som f.eks. skyldes varme eller omfatter medlemmer, der er beskæftigede indendørs, vil som følge heraf ikke kunne betragtes som vejrligsledighed. Et medlem anses for at være ledig på grund af materialemangel, hvis arbejdet indstilles eller ikke kommer i gang på grund af materialemangel og arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Det er i den forbindelse uden betydning om medlemmet enten bliver på arbejdspladsen og venter på materialer eller bliver hjemme. Arbejdsgiveren eller den arbejdsgiveren bemyndiger dertil skal i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for vejrligsdagen attestere vejrligsdagen ved underskrift eller firmaets stempel. Medlemmer, som forgæves giver møde på arbejdspladsen og modtager erstatning for indtil 2 timer, skal ikke have dagpengekortet belagt for disse timer, hvis arbejdet ikke kan igangsættes, og der straks ved arbejdstidens begyndelse sker hjemsendelse (eller ansættelse ikke finder sted). Det er ikke et ubetinget krav, at et medlem skal møde på arbejdspladsen hver dag, når medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig. Arbejdsgiveren kan på forhånd tilkendegive, at medlemmet ikke skal møde på arbejdet næste dag, med mindre arbejdet kan genoptages. Attestation kan således gives efterfølgende, men den skal foreligge, inden dagpengekortet afleveres til arbejdsløshedskassen. Tilsvarende gælder ved hjemsendelser på grund af materialemangel. Der kan ikke udbetales dagpenge for vejrligsdage i forbindelse med arbejde, der udføres uden for landets grænser, medmindre der arbejdes for en dansk arbejdsgiver, og medlemmet hver dag efter arbejdstids ophør vender tilbage til sin bopæl i Danmark. Et medlem kan ikke få dagpenge i en hjemsendelsesperiode på grund af vejrlig eller materialemangel, når medlemmet i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden. Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk udbetales. Medlemmet kan heller ikke få dagpenge, hvis medlemmets arbejdsgiver har fraskrevet sig muligheden for at hjemsende medlemmet uden løn på grund af vejrlig/materialemangel. Det samme gælder, hvis medlemmet er ansat i en akkordopgave, hvor der er aftale om udførelse af et bestemt stykke arbejde til en på forhånd aftalt betaling for en bestemt afgrænset tidsperiode, og medlemmet har forpligtet sig til at færdiggøre arbejdet. Til § 17 Under arbejdsfordeling nedsættes den overenskomstmæssige arbejdstid i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere er afskedigede. En arbejdsfordeling er bl.a. karakteristisk ved, at medarbejderne i hele perioder fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger. Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for. Hvis en arbejdsfordeling er aftalt i strid med bekendtgørelsens regler, kan de pågældende medlemmer ikke få supplerende dagpenge i den periode, arbejdsfordelingen er aftalt for. Arbejdsgiverens betaling af en dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ændrer ikke på bestemmelserne om arbejdsfordeling. Der henvises til vejledningen til § 5 i bekendtgørelse nr. 1145 af 20. december 1995 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Til § 17, stk. 1, nr. 1 Med udtrykket »Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en overenskomst eller ved aftale, om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden med henblik på at undgå afskedigelser« menes, at arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en kollektiv overenskomst eller en kollektiv aftale. For at modtage supplerende dagpenge skal arbejdsfordelingen som minimum opfylde betingelserne i § 17. Hvorvidt en arbejdsfordeling er i strid med aftalen eller eventuelle overenskomstmæssige bestemmelser, skal afklares imellem parterne/ overenskomstens parter. Til § 17, stk. 1, nr. 2 Anmeldelsen af en arbejdsfordeling skal foretages på en af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen godkendt blanket og skal indeholde oplysninger om de af arbejdsfordelingen omfattede medarbejdere med angivelse af navn, personnummer samt hvilken arbejdsløshedskasse, medarbejderne er medlem af. Kopi af anmeldelsen sendes af arbejdsformidlingen til den eller de berørte arbejdsløshedskasser. Som udgangspunkt skal en arbejdsfordeling anmeldes til arbejdsformidlingen senest 1 uge før den planlagte ikrafttræden. Arbejdsfordelingen (retten til supplerende dagpenge) vil som udgangspunkt falde bort, hvis fristen ikke overholdes. Såfremt arbejdsgiveren ikke har overholdt 1 uges fristen, skal arbejdsformidlingen dog konkret vurdere, om der er omstændigheder som gør, at arbejdsfordelingen alligevel må anses for rettidigt anmeldt. Anmeldelsen af en arbejdsfordeling skal under alle omstændigheder foreligge før arbejdsfordelingens ikrafttrædelse. Retsvirkningen af en for sent anmeldt arbejdsfordeling er, at arbejdsfordelingen falder bort, og skal anmeldes på ny. En kollektiv ferielukning afbryder ikke en arbejdsfordeling. Vurderingen af om en kollektiv ferielukning forlænger en arbejdsfordeling er en konkret vurdering. Hvis den kollektive overenskomst har taget stilling til hvordan kollektiv ferielukning skal behandles, følges overenskomsten. Hvis den kollektive overenskomst ikke har taget stilling til kollektiv ferielukning tæller den kollektive ferie ikke med i arbejdsfordelingen. Arbejdsfordelingen forlænges således med den kollektive ferie. Til § 17, stk. 1, nr. 4 En arbejdsfordeling skal for at berettige til supplerende dagpenge være tilrettelagt således, at arbejdstiden nedsættes med hele dage. Der skal enten være tale om mindst 2 dage pr. uge, eller en fordelingsordning hvor en uges ledighed efterfølges af en uge med fuld beskæftigelse. Hvis en virksomhed med en godkendt arbejdsfordeling uforudset får et kortvarigt behov for arbejdskraft, medregnes en sådan periode med mere beskæftigelse end forudsat i arbejdsfordelingsperioden, med mindre arbejdsfordelingen inden er afmeldt til arbejdsformidlingen. Ved en afmelding skal det angives, om afbrydelsen af arbejdsfordelingsordningen er af midlertidig karakter. Til § 17, stk. 1, nr. 5 I særlige tilfælde kan et medlem få supplerende dagpenge, selv om en arbejdsfordeling ikke omfatter en hel virksomhed, men kun en del heraf. Når der foreligger særlige driftsmæssige eller faglige grunde, og der i øvrigt er enighed om arbejdsfordelingen, kan denne godkendes af Arbejdsmarkedsrådet efter de samme regler, som er nævnt ovenfor. Til § 17, stk. 3 Hvis der sker afskedigelser i en arbejdsfordelingsperiode, må det undersøges om afskedigelsen er varslet forud for påbegyndelsen af en arbejdsfordeling, og om den faglige organisation har accepteret, at medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen. Hvis afskedigelsen er varslet forud for påbegyndelse af arbejdsfordelingen, vil en fratrædelse i en fordelingsordning ikke medføre, at retten til supplerende dagpenge for deltagerne i fordelingen er bortfaldet. Hvis en medarbejder vender tilbage fra orlov og indtræder i sin egen stilling, og afløseren af denne grund skal fratræde/sættes til andet arbejde, vil retten til supplerende dagpenge ikke bortfalde. Til § 20, stk. 1 Ikrafttrædelsesdatoen er af administrative hensyn fastsat til den 24. august 1998, som er den første dag i en 4/5 ugers- og en 14-dages-udbetalingsperiode. Derved undgås det, at der skal foretages fradrag for det samme arbejde på to forskellige måder i en udbetalingsperiode for medlemmer, hvis arbejde ændrer status som følge af den ændrede afgrænsning af (u)kontrollabelt arbejde. Denne vejledning erstatter direktoratets vejledning nr. 203 af 20. december 1995.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 3. juli 1998 JØRGEN KAPPEL / Merete Hesselbjerg Pedersen