Vejledning om ungdomskontrakter (Til samtlige kommuner og amter m.fl.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/119@1998-07-03/da
Indhold
1. Indledning
2. Generelt om ordningen med ungdomskontrakter
3. Særligt om Socialministeriets lovgivning
3.1 Den målrettede indsats
3.2 Tilsyn
3.3 Undersøgelse
3.4 Foranstaltninger
4. Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungdomskontrakt
4.1 Politiets visitation
4.2 Kommunens visitation
5. Ungdomskontraktens indhold
5.1 Sociale foranstaltninger
5.2 Vilkår fastsat af politiet
5.3 Varighed
6. Opfølgning
6.1 Kontraktens gennemførelse
6.2 Vilkårsovertrædelse
1.Indledning
Justitsministeriet og Socialministeriet gennemførte i perioden 1. september 1991 til 31. august 1993 en forsøgsordning med ungdomskontrakter i en række udvalgte politikredse og kommuner.
Forsøgsordningen blev evalueret af Socialforskningsinstituttet, der udsendte en rapport om forsøget: Jan Høgelund, »Ungdomskontrakter - en forsøgsordning«, SFI København 1993, Rapport 93:8.
På baggrund af erfaringerne fra forsøget gøres ordningen om ungdomskontrakter permanent og landsdækkende.
Den foreliggende vejledning udsendes til brug for de sociale myndigheders arbejde med ungdomskontrakter. Samtidig udsender Rigsadvokaten Meddelelse nr. 7/98 til politiet og anklagemyndigheden om »Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere«.
Der henvises herudover til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998: Særlig støtte til børn og unge, Lov om social service.
2. Generelt om ordningen med ungdomskontrakter
En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge med samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.
Sigtet med ordningen er at udbygge samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder, således at de sociale myndigheder inddrages umiddelbart efter en lovovertrædelses opklaring og i større omfang end hidtil. Ungdomskontrakten skal desuden ses som en reaktion, der både er umiddelbart mærkbar og giver en ramme og et perspektiv for den unge.
Ungdomskontrakt kan især tilbydes unge 15-17 årige, der ikke er kommet ind i et mere fast kriminalitetsmønster. Det er unge, som efter hidtil gældende retspraksis skulle have tiltalefrafald med vilkår om tilsyn af de sociale myndigheder m.v. eller eventuelt den første betingede dom.
Der vil typisk være tale om unge, der har begået indbrudstyveri eller andet tyveri, visse hærværksforhold eller brugstyveri af cykler eller knallerter eller helt enkeltstående brugstyverier af biler uden samtidig forvoldelse af konkret fare for skade på personer eller ting.
Ved indgåelse af en ungdomskontrakt kan den unge opnå, at lovovertrædelsen anføres på straffeattesten i kortere tid (1 år, hvis det er første gang den unge modtager en afgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer), ligesom den unge normalt ikke vil blive pålagt vilkår om bøde.
Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om andre hjælpeforanstaltninger efter serviceloven, anføres på straffeattesten i 2 år. Det samme gælder for tiltalefrafald uden særlige vilkår.
Hjemmelen til at afgøre sagen med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt er retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og servicelovens § 40 om foranstaltninger.
3. Særligt om Socialministeriets lovgivning
3.1 Den målrettede indsats
Servicelovens børneregler er først og fremmest et tilbud til børn og unge under 18 år og deres familier, og indsatsen hviler på forudsætninger om, at den skal virke støttende og motiverende, og med et perspektiv, der handler om at bringe familien og den unge ud af et negativt udviklingsforløb og gøre den unge i stand til at klare sig selv.
Reglerne giver mulighed for at reagere med målrettede og relevante reaktioner både i forhold til familien og i forhold til børnene og de unge, som viser uacceptabel adfærd, herunder begår lovovertrædelser. Reglerne om foranstaltninger medvirker bl.a. til, at indsatsen kan målrettes ved at stille krav om en undersøgelse og ved at stille krav om en plan ved anbringelse uden for hjemmet. Den kriminalitetshæmmende påvirkning af barnet eller den unge søges derved styrket mest muligt.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter servicelovens regler om børn og unge tilkommer kommunalbestyrelsen, idet afgørelser om gennemførelse af tvangsmæssige foranstaltninger dog efter servicelovens § 62, stk. 1, er henlagt til børn og unge- udvalget.
Det følgende indeholder en kortfattet beskrivelse af de centrale børneregler i serviceloven. For en uddybende gennemgang af reglerne henvises til Socialministeriets vejledning om servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge.
3.2 Tilsyn
Det følger af servicelovens § 6, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever. Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter servicelovens § 5 sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.
Det kan være hensigtsmæssigt, at kommune og politi igennem løbende møder sikrer udveksling af oplysninger i forhold til de sager, hvor der er brug for et samarbejde mellem myndighederne omkring en tidlig indsats, herunder beskrivelse og udformning af en ungdomskontrakt.
3.3 Undersøgelse
Efter servicelovens § 38, stk. 1, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysning om et barns eller en ungs kriminelle adfærd kan fremkomme gennem SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi. For så vidt angår retningslinjerne for udveksling af oplysninger i tilslutning til SSP-arbejdet henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990.
3.4 Foranstaltninger
Efter servicelovens § 40, stk. 1, kan kommunen træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det bør i den forbindelse tilstræbes, at barnet eller den unge kan blive i hjemmet.
De beslutninger, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at iværksætte, er opregnet i servicelovens § 40, stk. 2, og omfatter konsulentbistand, støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold for familien, aflastningsordning, udpegning af personlig rådgiver, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge, økonomisk støtte samt anbringelse uden for hjemmet på en døgninstitution, i en plejefamilie eller andet godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov.
Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungdomskontrakt
4.1 Politiets visitation
Under efterforskningen af en sag vedrørende en ung lovovertræder vurderer politiet, om sagen egner sig til at blive afgjort med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Det er en forudsætning for at anvende ungdomskontrakt, at den unge er 15-17 år på gerningstidspunktet, og at tilståelsen er underbygget.
Skønner politiet, at sagen egner sig til afgørelse ved indgåelse af en ungdomskontrakt, underretter politiet snarest muligt den unges opholdskommune.
4.2 Kommunens visitation
I den sociale forvaltning bør hovedansvaret for udarbejdelse af ungdomskontrakter hvile på få personer. Det vil bl.a. være hensigtsmæssigt, ikke mindst for at sikre en hurtig kontrakt, at der udpeges en person, som står for koordination og sikrer, at alle relevante parter inddrages, og som kan modtage underretning fra politiet om begåede lovovertrædelser. Den nærmere tilrettelæggelse kan dog variere fra kommune til kommune, bl.a. under hensyn til kommunens størrelse. Det formelle ansvar for ungdomskontrakterne vil altid påhvile kommunalbestyrelsen.
Hvis den unge ikke vil indgå en ungdomskontrakt, kan politiet søge sagen afgjort ved dom eventuelt med vilkår om foranstaltninger efter serviceloven. Hvis der ikke foreligger en tilståelse, må sagen ligeledes afgøres ved dom.
Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om foranstaltninger efter servicelovens § 40, kan undtagelsesvis anvendes efter indstilling fra kommunen.
Kommunen bør derfor under alle omstændigheder - også i situationer, hvor der ikke er grundlag for en ungdomskontrakt - undersøge, om der bør iværksættes foranstaltninger efter serviceloven, og indstille til politiet, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå som led i sagens afgørelse.
Det må forventes, at politiet, der har den første kontakt med den unge lovovertræder, orienterer denne om muligheden for eventuelt at afgøre sagen med en ungdomskontrakt. Det er imidlertid kommunen, der på baggrund af en nærmere undersøgelse af den unges sociale og personlige situation konkret vurderer, om der i den enkelte sag er grundlag for at anvende en ungdomskontrakt.
Derfor er det vigtigt, at kommunen ved det første møde med den unge og forældrene giver en grundig information om, hvad ordningen med ungdomskontrakter indebærer, og hvilke alternativer der er til ordningen.
Hvis kommunen skønner, at en ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab med den unge og dennes forældre et udkast til de sociale foranstaltninger i en ungdomskontrakt.
Udkastet skal forelægges politiet til godkendelse og med henblik på, at politiet kan fastsætte de vilkår om straffri vandel m.v., der skal indgå i ungdomskontrakten, jf. kapitel 5.
Kontrakten skal underskrives af den unge, indehaveren af forældremyndigheden, kommunen og politiet. Det bør tilstræbes, at underskrivelsen sker på et møde med deltagelse af de involverede parter, hvor indholdet af kontrakten og betydningen af dens overholdelse gennemgås.
Den underskrevne kontrakt fremsendes af politiet til den stedlige byret, som skal godkende vilkårene og kontrakten.
Straks efter rettens godkendelse underretter politiet kommunen, således at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest muligt.
5. Ungdomskontraktens indhold
5.1 Sociale foranstaltninger
En ungdomskontrakts indhold vedrørende de sociale foranstaltninger skal udarbejdes således, at der (konkret) tages hensyn til den unges særlige forhold. I princippet kan der anvendes alle de former for foranstaltninger, der er nævnt i servicelovens § 40, herunder økonomisk støtte til udgifter, der følger af foranstaltningerne.
Som udgangspunkt skal foranstaltningerne - som altid ved iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter serviceloven - bygge på den unges og forældrenes motivation til samarbejde.
Der bør specielt fokuseres på de områder, hvor der er behov for at få den unge til at arbejde med at ændre holdning og adfærd, og hvor der er behov for at støtte den unge i udvikling af et positivt forløb. Indholdet i kontrakten vedrørende den sociale indsats, herunder de forhold, som den unge forpligter sig til at overholde, bør derfor være fremadrettet og behøver ikke at relatere sig til den eller de kriminelle handlinger, som den unge har begået.
Kontrakten skal indeholde en plan, som detaljeret fastlægger de foranstaltninger, som inden for et bestemt tidsrum skal udgøre en samlet indsats over for den unge og udgøre en forpligtelse for den unge. Det kan indgå som en del af kontrakten, at familien skal følge en bestemt fremgangsmåde, eventuelt i tilslutning til nærmere angivne foranstaltninger.
Fx kan det fastsættes i kontrakten, at den unge skal søge en skole eller andet uddannelsessted, en ungdomsklub eller lignende, eller deltage i forskellige foreningsaktiviteter, fx i sportsforeninger.
Endvidere kan kontrakten indeholde bestemmelser om, hvor den unge skal bo, fx hos familie eller et sted der er anvist af de sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.
Det kan også indgå i kontraktens plan for den samlede sociale indsats, at den unge får beskikket en personlig rådgiver eller får en fast voksen kontaktperson i et nærmere fastlagt omfang. I særlige tilfælde vil det efter en konkret vurdering kunne fastsættes i kontrakten, at den unge indgår i behandling mod alkohol- og narkotikamisbrug.
Kontrakten skal indeholde bestemmelser om de sociale myndigheders tilsyn med den unges overholdelse af de forpligtelser, der følger af de sociale foranstaltninger.
5.2 Vilkår fastsat af politiet
Udover kontraktens sociale vilkår, som fastsættes af kommunen i samarbejde med den unge og dennes forældre, indeholder kontrakten vilkår, som fastsættes af politiet. En ungdomskontrakt gøres således altid betinget af straffri vandel, dvs. at den pågældende ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetiden fastsætter politiet i reglen til 1 år.
I en ungdomskontrakt vil der kunne indgå vilkår om betaling af erstatning og konfiskation. Der bør normalt ikke fastsættes vilkår om bødebetaling. Hvis ungdomskontrakten kun indeholder mindre forpligtelser over for den unge, fx krav om at fastholde et påbegyndt skole- eller uddannelsesforløb, kan der dog være behov for at fastsætte vilkår om bøde.
Virkningen af, at kontrakten ikke overholdes af den unge, herunder betydningen af ny kriminalitet i prøvetiden, skal anføres i kontrakten.
5.3 Varighed
En ungdomskontrakt bør normalt ikke løbe i over et år og ikke i kortere tid end 3 måneder. De sociale foranstaltninger kan imidlertid godt fortsætte udover kontraktperioden afhængig af den unges behov for social støtte, og eventuelt som en opfølgning af den sociale plan, der er lagt for støtten til den unge.
Ungdomskontrakter ophører normalt ved det fyldte 18. år. En ungdomskontrakt med vilkår i form af en personlig rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution, plejefamilie eller andet egnet opholdssted vil dog kunne række ud over det fyldte 18. år. Der henvises til servicelovens § 46, stk. 2, hvorefter disse foranstaltningsformer kan opretholdes, indtil den unge fylder 20 år, hvis den unge er indforstået hermed.
6. Opfølgning
6.1 Kontraktens gennemførelse
Baggrunden for ordningen med ungdomskontrakter er bl.a. at skabe mulighed for at sætte hurtigt ind med umiddelbart mærkbare reaktioner over for unge lovovertrædere og samtidig at give en ramme og et perspektiv for de unge. Det er derfor vigtigt, at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, iværksættes hurtigst muligt.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kontraktens sociale foranstaltninger bliver iværksat, og for tilsynet med, at den unge overholder de forpligtelser, der følger af foranstaltningerne. Udførelsen af opgaverne kan overlades til medarbejdere i nærmiljøet, som har en løbende personlig kontakt med den unge, fx klubmedarbejdere, pædagoger, lærere, nære familiemedlemmer bortset fra forældre.
Efter § 9, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har børn og unge samme opholdskommune som forældremyndighedens indehaver.
Reglerne indebærer, at hvis den unge skifter opholdskommune, ophører fraflytningskommunens forpligtelser i henhold til kontrakten. I disse tilfælde forudsættes det, at fraflytningskommunen straks kontakter tilflytningskommunen med henblik på, at denne kan vurdere spørgsmålet om den fortsatte opfyldelse af kontrakten. Fraflytningskommunen skal samtidig underrette politiet om flytningen. Tilflytningskommunen giver politiet meddelelse om sin stillingtagen.
6.2 Vilkårsovertrædelse
Ungdomskontrakten træder formelt i kraft, når vilkårene er godkendt af retten.
Det er politiet, der påser overholdelsen af vilkåret om straffri vandel. Kommunen skal føre tilsyn med, at den unge overholder forpligtelserne i henhold til kontraktens bestemmelser om sociale foranstaltninger.
Konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens bestemmelse har ansvaret for tilsynet, at den unge bryder kontraktens bestemmelser vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der foretages en vurdering af, om overtrædelsen er så væsentlig, at der bør ske underretning til politiet. Grov eller gentagen misligholdelse skal hurtigst muligt indberettes til politiet med angivelse af, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå, fx i form af ændring af vilkår, tidsmæssig forlængelse af kontrakten eller med oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde den unge yderligere foranstaltninger.
Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal underrettes, vil afhænge af, hvorledes den enkelte kommune har tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget en person som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med ungdomskontrakter, jf. afsnit 4.2.
Foretages der underretning, afgør politiet, hvad der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges for retten.
Anklagemyndigheden kan forelægge sagen for retten enten med henblik på rettens godkendelse af en ændring af ungdomskontraktens vilkår og/eller løbetid - hvilket forudsætter, at der kan opnås samtykke hertil fra den unge, dennes forældre og kommunen - eller til godkendelse af et tiltalefrafald på vilkår eller med henblik på, at der rejses tiltale med påstand om idømmelse af sanktioner - typisk i forbindelse med en betinget dom.
Karen Jespersen
/ Birgitte Olesen