Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/127@1998-07-01/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1

Reglerne om udvinding, mærkning, kvalitetskrav m.v. til naturligt mineralvand har været harmoniseret i EU siden 1980, hvor det første direktiv om naturligt mineralvand blev vedtaget. Dette direktiv er blevet revideret i 1996, hvilket er baggrunden for, at der i 1998 er udsendt en ny revideret bekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 67 af 30. januar 1998 om naturligt mineralvand og kildevand - herefter benævnt bekendtgørelsen.

De vigtigste ændringer i den nye bekendtgørelse er:

Udvidelse af gyldighedsperioden fra 2 til 5 år for den attest, som et land udenfor EU skal give om naturligt mineralvands overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 1 og bekendtgørelsens bilag 2, jf. § 3, stk. 4 (se afsnit 3.3).

Ændring af kravene til mærkning med oplysning om sammensætning, jf. § 9, stk. 3 (se afsnit 5.1).

Indførelse af bestemmelser om kildevand, jf. § 13 (se afsnit 6). Bestemmelserne omhandler hovedsageligt renhed og mærkning af kildevand.

Vejledningen er rettet til de lokale tilsynsmyndigheder, som godkender naturligt mineralvand, og som fører tilsyn med, at bekendtgørelsens bestemmelser for naturligt mineralvand og kildevand overholdes. Vejledningen er desuden rettet til de virksomheder, som producerer naturligt mineralvand og kildevand.

I vejledningen er de fleste af bekendtgørelsens bestemmelser kommenteret for at lette forståelsen og anvendelsen af bekendtgørelsen. Den samlede bekendtgørelse findes bagerst i vejledningen som bilag 2. 1)

I vejledningen anvendes betegnelsen "udvinding", for det samme som i almindeligt "vandsprog" hedder indvinding, idet vand indvindes. Betegnelsen "udvinding" er dog valgt her, da den er benyttet både i direktivet og bekendtgørelsen.

Principielt er der tre typer af vand på flaske: naturligt mineralvand, kildevand og andet vand på flaske/emballage. Dette "andet vand på flaske" vil i denne vejledning blive omtalt som "vand på flaske".

Bekendtgørelsen omfatter to typer vand: Naturligt mineralvand og kildevand.

Naturligt mineralvand er vand, der er særlig godkendt som sådan efter reglerne i bekendtgørelsen. Vandet skal komme fra en underjordisk kilde, som er beskyttet imod enhver risiko for forurening, og derfor har en naturlig renhed. Naturligt mineralvand skal desuden stamme fra en kilde, hvor vandets beskaffenhed og sammensætning ikke ændres over tid og sted.

Kildevand skal ikke godkendes særskilt, men skal overholde flere af de krav, som stilles til naturligt mineralvand. Herudover skal kildevand overholde grænseværdierne for fysiske og kemiske parametre, der gælder for almindeligt drikkevand fra vandhanen - jf. gældende direktiv herom.

Bekendtgørelsen omfatter ikke vand på flaske , som ikke er naturligt mineralvand eller kildevand. Bekendtgørelsen omfatter kun naturligt mineralvand og kildevand som sælges emballeret. Bekendtgørelsen omfatter altså ikke det vand, som anvendes ved kilden til helbredende formål i kurbade eller i kuranstalter.

De specifikke bestemmelser om naturligt mineralvand fremgår af denne bekendtgørelse. Kildevand er omfattet af bekendtgørelsen samt via henvisning i bekendtgørelsen til drikkevandsdirektivets bilag I, tabel A - D.

Sammensætning, beskaffenhed og forurening skal for "vand på flaske" vurderes efter levnedsmiddellovens § 12.

Forskellen mellem naturligt mineralvand og kildevand er, at naturligt mineralvand skal være godkendt som sådan af kommunalbestyrelsen og opfylde alle bekendtgørelsens øvrige krav. Derimod skal kildevand ikke godkendes særskilt af kommunalbestyrelsen, men skal dog opfylde indvindingsbetingelserne i bekendtgørelsens bilag 2, fremstillingsbetingelserne i § 4, de mikrobiologiske krav i §§ 5 - 7, bestemmelserne om mærkning med stedet hvor kilden udnyttes og kildens navn, jf. § 9, stk. 3 nr. 2, samt overholde grænseværdierne i drikkevandsdirektivets bilag I, tabel A - D.

Forskellen på naturligt mineralvand/kildevand og vand på flaske er, foruden de ovenfor beskrevne karakteristika, at naturligt mineralvand/kildevand ikke må undergå anden behandling end den, der er beskrevet i § 4, dvs. udskillelse af ubestandige stoffer, fuldstændig eller delvis fjernelse af fri kulsyre og tilførsel eller gentilførsel af kulsyre.

Derudover må naturligt mineralvand og kildevand kun eksporteres under den betegnelse, hvis vandet er tappet direkte fra kilden til de flasker det sælges i, jf. bekendtgørelsens bilag 2 nr. 1. Eksempelvis kan nævnes, at hvis man aftapper naturligt mineralvand eller kildevand fra en kilde i Danmark over på en tankvogn eller i store beholdere og transporterer vandet til et tapperi, hvor vandet tappes over på de flasker, som det skal sælges i, må dette vand kun sælges som naturligt mineralvand i Danmark. Vand på flaske er ikke underlagt disse restriktioner.

I Danmark er det som regel de samme typer grundvand der anvendes til drikkevandsfremstilling som til fremstilling af naturligt mineralvand m.v. Forskellen på drikkevand fra vandværket og naturligt mineralvand består i krav til større beskyttelse mod forureningskilder i områder for udvinding af naturligt mineralvand.

Sædvanligvis er drikkevand fra vandværket kun behandlet ved iltning og filtrering - de samme processer, som er tilladt for naturligt mineralvand, jf. bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

De kvalitetsmæssige krav til den kemiske sammensætning af drikkevand fra vandværket fremgår af en række grænseværdier fastlagt i drikkevandsbekendtgørelsen. Tilsvarende fastlagte grænseværdier for den kemiske sammensætning af naturligt mineralvand er ikke udarbejdet. Den kemiske kvalitet af naturligt mineralvand skal vurderes individuelt på baggrund af levnedsmiddellovens § 12, hvoraf det bl.a. fremgår, at levnedsmidler ikke må sælges, hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være utjenlige til at fortæres af mennesker.

Reglerne, der ligger til grund for vurderingen af de tre "vandtyper", kan i hovedtræk opsummeres som angivet i nedenstående tabel:

Parametre Naturligt mineralvand Kildevand Vand på flaske 1

Mikrobiologiske Bkg. 67 om naturligt mineralvand og kildevand Bkg. 67 om naturligt mineralvand og kildevand § 12 i levnedsmiddelloven

Kemiske § 12 i levnedsmiddelloven Drikkevandsdirektivet + § 12 i levnedsmiddelloven § 12 i levnedsmiddelloven

Når der henvises til levnedsmiddellovens § 12 indebærer dette, at der skal foretages en konkret sundhedsmæssig vurdering af det pågældende analyse resultat. Veterinær- og Fødevaredirektoratet er den lokale tilsynsmyndighed behjælpelig med en sådan sundhedsmæssig vurdering, såfremt det måtte ønskes.

Kravet om naturligt mineralvands naturlige renhed, jf. bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 1, punkt 1, og henvisningen til vurdering efter og overholdelse af levnedsmiddellovens § 12 vil typisk kun være opfyldt, hvis vand som udvindes i Danmark mindst overholder de kemiske krav, som er fastsat i drikkevandsdirektivet. Det er jf. afsnit 4.6 Veterinær- og Fødevaredirektoratets generelle vurdering, at vand på flaske bør kunne leve op til kravene for kildevand. Der kan dog være tale om højere forekomster af mineraler og sporstoffer m.v. hvor disse ikke skyldes forurening.

Dette afsnit er kun gældende for naturligt mineralvand og ikke for kildevand.

Naturligt mineralvand , som er udvundet i Danmark, skal jf. § 3 godkendes af den lokale tilsynsmyndighed i den kommune, hvor udvindingen har fundet sted.

Godkendelsen af naturligt mineralvand foretages på baggrund af oplysninger som nævnt i bekendtgørelsens bilag 1. Det naturlige mineralvands karakteristika skal være bedømt geologisk og hydrologisk, mikrobiologisk, fysisk, kemisk og fysisk-kemisk. Kriterierne for vurderingen af disse undersøgelser er anført i bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 2. I det omfang undersøgelsesmetoderne er beskrevet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet, skal disse benyttes.

I forbindelse med den lokale tilsynsmyndigheds vurdering af, om der kan gives godkendelse, skal endvidere indgå betingelserne for udvinding og markedsføring af det naturlige mineralvand jf. bekendtgørelsens bilag 2. Vand, som opfylder bekendtgørelsens krav og som aftappes fra en boring, der ligeledes opfylder bekendtgørelsens krav, kan godkendes som naturligt mineralvand.

Naturligt mineralvand , som er udvundet og godkendt i et andet EU land, kan frit forhandles i de øvrige EU lande, som nævnt under forudsætning af, at vandet er aftappet direkte fra kilden til beholdere, hvori vandet sælges, jf. bekendtgørelsens bilag 2, nr. 1. Vandet skal dog mærkes på dansk (se også kapitel 5).

Naturligt mineralvand udvundet i et land udenfor EU godkendes af den lokale tilsynsmyndighed i det område, hvor importøren hører hjemme. Godkendelsen gives på baggrund af en attest fra udvindingslandet. Denne attest skal vise, at vandet er i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 1, og at der løbende føres kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 2, punkt 1. Attesten er kun gyldig i 5 år. Hvis attesten ikke fornyes inden udløb af gyldighedsperioden, bortfalder godkendelsen. Der skal herefter foretages en fornyet godkendelse forinden salg kan genoptages.

Den lokale tilsynsmyndighed skal således godkende både naturligt mineralvand udvundet i Danmark og naturligt mineralvand udvundet i et land udenfor EU. Vand fra Grønland og Færøerne behandles som vand fra lande udenfor EU.

Den lokale tilsynsmyndighed skal offentliggøre godkendelse af naturligt mineralvand ligesom man skal offentliggøre tilbagekaldelse af godkendelse af naturligt mineralvand, som ikke længere bliver produceret. Denne offentliggørelse skal ske i Statstidende.

Derudover skal den lokale tilsynsmyndighed meddele godkendelser og tilbagekaldelser heraf til Veterinær- og Fødevaredirektoratet, som derefter sørger for, at det bliver offentliggjort i EU-tidende.

Naturligt mineralvand og kildevand er såkaldte "levende vande", som kun må blive underkastet en "teknisk behandling". Denne "tekniske behandling" afviger i princippet ikke meget fra den tekniske behandling, som størstedelen af det danske grundvand til drikkevandsbrug undergår.

Der er generelt ingen mikrobiologiske problemer med naturligt mineralvand og kildevand. Dette skyldes bl.a. at naturligt mineralvand/kildevand

har lavt næringsindhold

forhandles i små volumina

hurtig omsættes efter anbrydning

opbevares på køl efter anbrydning

i almindelighed hurtig opbruges efter få åbninger

Vand som er tilsat kuldioxid er generelt uden mikrobiologiske problemer fordi CO 2 -indholdet resulterer i en relativ lav pH-værdi.

Generelt afspejler kimtallet ved 21 o C det normale og naturlige indhold af mikroorganismer indenfor de i bekendtgørelsen fastlagte grænser. Som hovedregel er kimtallet ved 21 o C væsentligt højere end ved 37 o C. Høje kimtal ved 37 o C er specielt et problem ved flasker og beholdere med større volumina og lang omsætningstid, ligesom det kan være et problem i vandkølere med åbne systemer med stort reservoir.

Naturligt mineralvand og kildevand adskiller sig som nævnt fra andet vand på flaske bl.a. ved, at det ikke må undergå andre former for behandling end dem, der er nævnt i bekendtgørelsens §4.

Naturligt mineralvand og kildevand må derfor kun iltes, dekanteres og filtreres, og der må ændres på indholdet af kulsyre. Naturligt mineralvand og kildevand må ikke undergå nogen former for desinficerende behandling, f.eks. varmebehandling, tilsætning af kemiske desinfektionsmidler eller lign. Naturligt mineralvand og kildevand må heller ikke tilsættes aromastoffer som f.eks. citronaroma og samtidig kaldes naturligt mineralvand eller kildevand. Det må dog gerne fremgå af listen over ingredienser i en ikke alkoholholdig læskedrik, at produktet er fremstillet af naturligt mineralvand eller kildevand.

Der er fastsat grænseværdier for indholdet af mikroorganismer i naturligt mineralvand og kildevand ved udspringet og ved aftapningstidspunktet, jf. § 5 og bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 2, pkt. 1.3. Grænseværdierne efter aftapning er 100 kim pr. ml ved 20-22 o C og 20 kim pr. ml ved 37 o C. Analysen skal gennemføres indenfor 12 timer efter aftapningen, og prøven skal opbevares ved 4 ± 1 o C fra den udtages til analyse til undersøgelsen påbegyndes.

For analyse metoder for total-kimtal henvises til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.: kimtal ved 21 o C og kimtal ved 37 o C.

Naturligt mineralvand og kildevand må ikke indeholde sygdomsfremkaldende bakterier. Denne bestemmelse er gældende både på tidspunktet for udvindingen af vandet samt ved markedsføringen. Naturligt mineralvand og kildevand må desuden ikke indeholde parasitter.

E. coli og andre colibakterier, Streptococcus faecalis og Pseudomonas aeroginosa må ikke kunne påvises i en prøve på 250 ml, ligesom en prøve på 50 ml skal være fri for sulfitreducerende anaerobe bakterier. Disse grænseværdier er gældende både ved udspringet og under markedsføringsperioden.

Følgende analysemetoder kan anbefales:

Den "naturlige" flora og patogener bør undersøges ved overfladeudsæd på en blodplade ved 37 o C i 24 timer med henblik på en vurdering af floraens sammensætning og eventuelle hæmolytiske patogener. Verifikation af dominerende flora kan eventuelt foretages med kommercielle identifikationskit, fx API 20E og API 20NE.

Pseudomonas aeruginosa, Coliforme bakterier og Streptococcus faecalis (Enterokokker) kan bestemmes efter analysemetoder som fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. (Opmærksomheden henledes på, at i prøver med kimtal større end 500/ml kan påvisning af Pseudomonas aeruginosa vanskeliggøres på grund af mikrobiel interaktion og/eller overvoksning).

Sporebærende sulfitreducerende anaerobe bakterier kan bestemmes som Clostridium perfringens i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. En mere omfattende analyse af sporebærende sulfitreducerende anaerobe bakterier kan bestemmes efter DS/EN 26461-1 (1993): Påvisning og antalbestemmelse af sporer af sulfitreducerende, anaerobe mikroorganismer. Opformering i væske, eller ved: DS/EN 26461-2 (1993): Påvisning og antalsbestemmelse af sporer af sulfitreducerende, anaerobe mikroorganismer. Membranfiltrering.

Naturligt mineralvand og kildevand må kun indeholde mikroorganismer, som stammer fra kilden. Enhver form for kontamination med fremmede mikroorganismer skal altså i videst muligt omfang undgås; dette gælder også for kontamination fra tappeanlæg, rørledninger, flasker, etc. Derudover skal vandet være fejlfrit i organoleptisk henseende, dvs. farve, smag og lugt. Disse regler gælder både på aftapningstidspunktet samt på markedsføringstidspunktet.

"Det normale indhold af mikroorganismer" defineres nærmere i bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 1 nr. 3 som den stort set konstante bakterieflora, der er konstateret ved udspringet, inden der er foretaget noget indgreb. Denne bakterieflora skal kontrolleres ved regelmæssige analyser med hensyn til den kvalitative og kvantitative sammensætning.

Det kan være relevant på markedsføringstidspunktet at foretage en kvantitativ og kvalitativ vurdering af de aerobe kimtal ved 37 oC. Vurderingen af dette kimtal skal foretages jf. levnedsmiddellovens §12 og bekendtgørelsens § 7 og bilag 1 afsnit 1.

Grænseværdierne for total-kimtal er gældende for analyser gennemført indtil 12 timer efter aftapning, men ikke senere f.eks. på markedsføringstidspunktet, jf. § 7. Årsagen til dette er, at naturligt mineralvand ikke er sterilt. De bakterier, der naturligt forekommer i naturligt mineralvand på aftapningstidspunktet, jf. § 5, stk. 2, vil under opbevaringen kunne opformeres. Bakteriefloraen hidrører således fra vandets naturlige flora. Dette kan give anledning til en naturlig stigning i det målte total-kimtal (eftervækst), uden der er tale om en forurening. Efter 1 - 3 ugers opbevaring kan der således ses stigninger i total-kimtallet på 10.000 - 100.000 bakterier pr. ml eller højere. Kimtallet vil endvidere kunne variere og fluktuere som en indikation på, at der foregår vækst af bakterier i flere omgange.

For at forhindre forurening af naturligt mineralvand og forhindre forfalskning, skal beholderne til naturligt mineralvand være forsynet med en sådan lukkeanordning, at indholdet ikke kan forurenes eller udskiftes. En almindelig kapsel vil normalt kunne tilgodese denne bestemmelse. Bestemmelsen i bekendtgørelsen gælder ikke for kildevand, men samme forhold findes reguleret i de generelle regler i levnedsmiddellovens §§ 12 og 23.

For vand på flaske - som ikke er naturligt mineralvand eller kildevand - skal tilsynsmyndighederne i hver enkelt sag foretage en konkret sundhedsmæssig vurdering af vandets overensstemmelse med levnedsmiddellovens § 12. Det er Veterinær- og Fødevaredirektoratets generelle vurdering, at vand på flaske i mikrobiologisk, fysisk og kemisk henseende bør kunne leve op til de krav, som stilles til kildevand.

I forbindelse med naturligt mineralvand og kildevand kræver kildevandskølere og andre drikkevandskølere og vandautomater en særlig opmærksomhed. Det åbne system i visse vandkølere samt det relativt store reservoir og lange opholdstid betyder, at der lettere kan ske en mikrobiologisk forurening af vandet end i lukkede beholdere. Man skal derfor være opmærksom på mikrobiologiske forureninger i vandkølere. Grænseværdierne for mikroorganismer i henhold til § 5 er kun gældende ved aftapning fra kilden til kildevandsbeholderen og ikke ved aftapning fra kildevandsbeholderen på markedsføringsstadiet. Grænseværdierne for mikroorganismer i vand aftappet fra kildevandskølere skal derfor vurderes efter levnedsmiddellovens § 12. For så vidt angår vurderingen af 21 o C kimtal henledes opmærksomheden på den førnævnte eventuelle eftervækst. Se også afsnit 7.4.

Mærkningen af naturligt mineralvand er foruden bekendtgørelsen om naturligt mineralvand og kildevand også omfattet af mærkningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 165 om mærkning af levnedsmidler af 15. marts 1991).

Mærkningen af naturligt mineralvand skal ifølge mærkningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 "være anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk". Dette betyder som hovedregel, at naturligt mineralvand skal mærkes på dansk, norsk eller svensk.

Der er i bekendtgørelsen for naturligt mineralvand og kildevand fastsat regler for etikettens udformning og regler for navngivningen af naturligt mineralvand. Disse regler er fastsat med henblik på at forebygge vildledning.

Ved varebetegnelse forstås typen af levnedsmiddel. Varebetegnelsen for naturligt mineralvand er "naturligt mineralvand". Der skal altid mærkes med "naturligt mineralvand" på flasken. Dette skal suppleres med oplysninger om kulsyre, jf. § 9, stk. 1 og bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 3.

Naturligt mineralvand og kildevand skal, jf. § 9, stk. 3, mærkes med angivelse af den analytiske sammensætning, herunder de karakteristiske bestanddele. Den kemiske sammensætning kan angives som et gennemsnitligt indhold over en længere periode. Dette indhold skal være nogenlunde konstant. Det bør undgås, at angivelse af et stort antal betydende cifre giver et falsk indtryk af vandets indhold.

Relevante bestanddele, som kan inkluderes i mærkningen af naturligt mineralvand og kildevand, kan være de i bekendtgørelsens bilag 3 omtalte bestanddele. Dette er:

Hydrogencarbonat

Sulfat

Chlorid

Magnesium

Fluorid

Jern

Kulsyre

Natrium

Naturligt mineralvand og kildevand skal derudover både mærkes med stedet, hvor kilden udnyttes, og kildens navn.

Mærkningen skal i øvrigt følge kravene i levnedsmiddellovens § 28 om anprisninger, idet det er forbudt at anføre angivelser, der er egnet til at vække eller udnytte angstfølelser hos forbrugerne, og angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende levnedsmidler.

Handelsnavnet er det navn, som naturligt mineralvand og kildevand sælges under. Kildens navn har altid fortrin frem for handelsnavnet. Handelsnavnet kan være det dominerende på etiketten, hvis det indeholder et stednavn, landsby- eller lokalnavn, som henviser til det aktuelle sted for kildens udnyttelse.

For både naturligt mineralvand og kildevand gælder, at én kilde må kun må give anledning til ét handelsnavn.

I § 10, stk. 2 stilles der for naturligt mineralvand og kildevand krav til etikettens udformning. Hvis der er anvendt et handelsnavn, som ikke refererer til kilden eller stedet, hvor kilden udnyttes, skal navnet på kilden være med bogstavtyper, som er mindst halvanden gang så høje og brede som højden og bredden af den største bogstavtype, der er anvendt til handelsnavnet. Nedenstående "etikette" illustrerer dette størrelsesforhold.

Navn på kilden eller stedet for udvinding

Handelsnavn

Mærkningen af vand på flaske må ikke bevirke, at vandet kan forveksles med naturligt mineralvand . For at hindre vildledning må betegnelsen "mineralvand", som af og til benyttes til sodavand og lignende, kun benyttes til naturligt mineralvand.

Angivelserne i bekendtgørelsens bilag 3 f.eks. "Meget mineralholdigt", "Hydrogencarbonatholdigt", "Egnet til natriumfattig kost" er tilladt på naturligt mineralvand , som opfylder de kriterier, der er nævnt i bilaget. Det er dog en forudsætning, at anprisningen er korrekt og at den fornødne dokumentation herfor foreligger.

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 13, er kildevand omfattet af visse af kravene til naturligt mineralvand. I dette kapitel er - uanset at bestemmelserne tidligere er nævnt - samlet de bestemmelser i bekendtgørelsen, som gælder for kildevand. Kravene er følgende:

Kildevand ikke må undergå andre former for behandling end udskillelse af ubestandige stoffer, fuldstændig eller delvis fjernelse af fri kulsyre samt tilførsel eller gentilførsel af kulsyre (§ 4) (se afsnit 4.1)

Kildevand skal opfylde kravene til total-kimtal ved udvindingen af vandet (§ 5) (se afsnit 4.2)

Kildevand må ikke indeholde sygdomsfremkaldende bakterier m.v., hverken ved udvindingen eller på markedsføringstidspunktet (§ 6) (se afsnit 4.3)

På markedsføringstidspunktet skal det samlede indhold af udviklingsdygtige mikroorganismer i kildevand hidrøre alene fra den normale udvikling af dets bakterieindhold ved udspringet. Vandet skal være fejlfrit i organoleptisk henseende (§ 7) (se afsnit 4.4).

Kildevand skal mærkes med stedet, hvor kilden udnyttes, og kildens navn (§ 9, stk. 3, nr. 2 og § 10) (se afsnit 5.1, 5.2 og 5.3).

Kildevand skal overholde udvindingsbetingelserne i bekendtgørelsens bilag 2 og må således kun sælges udenfor udvindingslandet, hvis vandet er tappet direkte på flaske ved udvindingsstedet.

Kildevand skal overholde grænseværdierne for fysiske parametre samt uorganiske og organiske forbindelser, som gælder for drikkevand, jf. drikkevandsdirektivets bilag I, tabel A - D. Disse grænseværdier fremgår af tabellerne i bilag 1 vedrørende 1) organoleptiske parametre for kildevand, 2) fysisk-kemiske parametre for kildevand, 3) parametre for uønskede stoffer i kildevand, 4) parametre for toksiske stoffer i kildevand.

Der skal her gøres opmærksom på, at direktivet for naturligt mineralvand henviser til direktivet for drikkevand mht. kildevand. For at sikre ens krav til kildevand i hele EU er det direktivet for drikkevand og ikke den danske bekendtgørelse, som er gældende for de kemiske parametre for kildevand.

Reglerne for tilsyn og kontrol er beskrevet i bekendtgørelsens kapitel § 14-16.

Naturligt mineralvand skal som nævnt være separat godkendt efter reglerne i bekendtgørelsen. Virksomheder, som behandler naturligt mineralvand, kildevand eller andet vand på flaske skal dog også være autoriserede, godkendt eller registreret og gennemføre egenkontrol i henhold til de gældende regler herfor. En virksomhed skal autoriseres når der foretages en eller anden form for tilvirkning, som medfører en ændring af produktet, jf. levnedsmiddellovens § 31. Denne tilvirkning kan for eksempel være tilsætning af kulsyre, filtrering, iltning eller lignende. Det betyder, at virksomheden skal autoriseres, hvis vandet ændres inden aftapning, idet aftapning ikke er en tilvirkning. De virksomheder som kun aftapper vandet skal godkendes lokalt.

Udvinding af grundvand forudsætter desuden altid en tilladelse fra Miljøstyrelsen jf. Lov om vandforsyning m.v. nr. 337 af 4. juli 1985 § 18.

Kilder, der udnyttes til produktion af naturligt mineralvand og kildevand , skal kontrolleres med mellemrum. De regelmæssige analyser skal både sikre vandets renhed og kontrollere, at det naturlige mineralvands sammensætning og øvrige væsentlige karakteristika er konstante indenfor naturlige udsving, jf. bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 1 nr. 3. Derudover skal den naturlige bakterieflora kontrolleres ved regelmæssige analyser med hensyn til den kvalitative og kvantitative sammensætning, jf. § 5 samt bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 1 nr. 3 (se afsnit 4.2 samt bilag 1).

Egenkontrolprogrammet, som det fastsættes i henhold til hygiejnebekendtgørelsens kapitel 13, bør for naturligt mineralvand indeholde retningslinier for hyppigheden af analyser af vandet samt for analysernes omfang.

For naturligt mineralvand er der ikke fastsat grænseværdier for kemiske parametre. Den sundhedsmæssige vurdering af kemiske stoffer i naturligt mineralvand foretages i henhold til Levnedsmiddellovens § 12 og under hensyntagen til kravet om naturlig renhed.

Hvilke stoffer, der skal analyseres for ved godkendelse af naturligt mineralvand samt ved den løbende kontrol, vurderes konkret af tilsynsmyndigheden. Man kan dog støtte sig til de parametre, som er nævnt i det seneste udkast til Codex standard for naturligt mineralvand . Disse parametre er:

Antimon

Arsen

Barium

Borat

Cadmium

Chrom

Kobber

Cyanid

Fluorid

Bly

Mangan

Kviksølv

Nikkel

Nitrat

Nitrit

Selen

Overfladeaktive stoffer

Pesticider og PCB’er

Mineralsk olie

Polycykliske aromatiske hydrocarboner

Naturligt mineralvand og kildevand kan stamme fra forskellige typer af kilder: Private boringer, en vandværksboring eller en boring, som på andre måder er kontrolleret i henhold til Miljø- og Energiministeriets regler herfor.

Hvis boringen er i forbindelse med en drikkevandsforsyning, vil vandet være underlagt den almindelige kontrol for vandforsyningsanlæg jf. reglerne herfor. Man skal dog være opmærksom på, at hvis naturligt mineralvand eller kildevand kommer fra en kommunal vandforsyning, skal en eventuel vandbehandling også vurderes i forhold til bekendtgørelsens regler om behandling af vand jf. bl.a. § 4 (se afsnit 4.1).

Vand på flaske vil ofte stamme fra en kommunal vandforsyning, hvorfor dette vand vil være underlagt den sædvanlige kontrol med drikkevand. Ved tilledningen af vandet fra vandforsyningen til virksomheden skal vandet have drikkevandskvalitet.

Som nævnt under afsnit 4 kan vandkølere udgøre et særligt problem, og opmærksomheden skal i denne forbindelse særligt henledes på, at:

Vandkølere skal være vel rengjorte og vedligeholdte, evt. i overensstemmelse med vandkølerens brugsanvisning.

Der ofte kan tegnes vedligeholdelseskontrakter med leverandøren.

Tilsynsmyndigheden kan give påbud om rengøring, egenkontrol og vedligeholdelse ved konstaterede overtrædelser.

Reglerne for klage og dispensation fremgår af §§ 14, 15 og 16.

Reglerne for straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser fremgår af §§ 19 og 20.

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997.

Drikkevandsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 515 af 29. august 1988.

Hygiejnebekendtgørelsen. Bekendtgørelse om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol m.v. Bekendtgørelse nr. 1000 af 27. november 1996.

Levnedsmiddelloven. Lov om levnedsmidler m.m. Lov nr. 310 af 6. juni 1973.

Mærkningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om mærkning af levnedsmidler. Bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

Vandforsyningsloven. Lov om vandforsyning m.v. nr. 337 af 4. juli 1985 § 18.

Drikkevandsdirektivet. Rådets direktiv af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (80/778/EØF).

Europaparlamentets og Rådets direktiv 96/70/EF af 28. oktober 1996 om ændring af Rådets direktiv 80/777/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand.

Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand.

B.W.C.A.: The bottled Water Cooler Association. The microbiological examination of bottled water dispensed form water coolers. September 1996.

International Bottled Water Association: Microbiology: A world of different approaches. Proceedings of the symposium October 3, 1992, Cincinnati, Ohio.

Jeppesen, C: Mikrobiologiske problemer i kildevandskølere, Alimenta 19/2/marts 1996.

Senior, D. A. G. og Ashurst, P. R. (1998). Technology of bottled water. Sheffield Academic Press, Sheffield, England.

Underskrift 1

Veterinær- og Fødevaredirektoratet, den 1. juli 1998 Dorthe Licht /.

Bilag 1

Bilag 1 Krav til kildevand Skema 1) Organoleptiske parametre for kildevand

Parametre Resultater udtrykt i Vejledende værdi (VV) Tilladt maksimal koncentration (TMK) Bemærkninger

Farve måleenhed mg/l Pt/Co måleenhed 1 20

Turbiditet mg/l SiO 2 Jackson-enheder 2 1 0,4 10 4 - denne måling erstattes under visse omstændigheder af en transparens-måling, som angives i meter for en Secchi-skive VV: 6 m TMK: 2 m Skema 2) Fysisk-kemiske parametre for kildevand

Parametre Resultater udtrykt i Vejledende værdi (VV) Tilladt maksimal koncentration (TMK) Bemærkninger

Ledningsevne mS/m ved 20 o C 40 - svarende til vandets mineralindhold

Chlorid mg/l Cl 25 - ved koncentrationer på over ca. 200 mg/l kan der opstå problemer

Sulfat mg/l SO 4 25 250

Calcium mg/l Ca 100

Magnesium mg/l Mg 30 50

Natrium mg/l Na 20 150 (ved 80 % af vandprøverne)

Kalium mg/l K 10 12

Aluminium mg/l Al 0,05 0,2

Tørstof mg/l efter tørring ved 105 o C 1500 Skema 3) Parametre for uønskede stoffer i kildevand

Parametre Resultater udtrykt i Vejledende værdi (VV) Tilladt maksimal koncentration (TMK) Bemærkninger

Nitrat mg/l NO 3 25 50

Nitrit mg/l NO 2 0,1

Ammonium mg/l NH 4 0,05 0,5

Kjeldahl-nitrogen (undtagen N fra NO 2 og NO 3 ) mg/l N 1

Iltforbrug (KMnO 4 ) mg O 2 2 5 Måling i varm tilstand og i surt miljø

Total organisk kulstof (TOC) mg/l C Alle årsager til en forøgelse af de sædvanlige koncentrationer bør undersøges

Svovlbrinte µg/l S kan ikke spores organoleptisk

Opløste eller emulgerede hydrocarboner (efter ekstraktion med æter), mineralolie µg/l 10

Bor µg/l B 1000

Parametre Resultater udtrykt i Vejledende værdi (VV) Tilladt maksimal koncentration (TMK) Bemærkninger

Overfladeaktive stoffer (som reagerer med methylenblåt) µg/l (laurylsulfat) 200

Andre organiske chlorforbindelser, der ikke indgår i parameteren for pesticider µg/l 1 - haloformkoncentrationen nedsættes mest muligt

Jern µg/l Fe 50 200

Mangan µg/l Mn 20 50

Kobber µg/l Cu 100

Zink µg/l Zn 100

Fluorid µg/l F 8-12 o C 25-30 o C 1500 700

Opslemmede stoffer Ingen

Barium µg/l Ba 100 Skema 4) Parametre for toksiske stoffer i kildevand 3

Parametre Resultater udtrykt i Vejledende værdi (VV) Tilladt maksimal koncentration (TMK) Bemærkninger

Arsen µg/l As 50

Cadmium µg/l Cd 5

Cyanid µg/l CN 50

Chrom µg/l Cr 50

Kviksølv µg/l Hg 1

Nikkel µg/l Ni 50

Bly µg/l Pb 50

Antimon µg/l Sb 10

Selen µg/l Se 10

Pesticider og beslægtede produkter - for hvert enkelt stof - i alt µg/l 0,1 0,5 Ved pesticider og beslægtede produkter forstås: - insekticider: - persistente organiske chlorforbindelser - organiske phosphorforbindelser - carbamater - herbicider - fungicider - PCB og PCT

Versioner

1. 1998-07-01 · til 2002-06-10