Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/138@1998-08-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Vejledningen indeholder:

I Indledende bemærkninger 3

II Betingelserne for orlov i henhold til AL

1. Hvem er omfattet?

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse 3

1.2 Ledige 4

1.2.1 Særligt om lønmodtagere, der opsiger deres arbejde for at på begynde uddannel-sesorlov. 4

1.3 Selvstændige erhvervsdrivende 5

2. Adgangskrav

2.1 Betingelsen om dagpengeret 5

2.2 Særlige forhold omkring opfyldelse af dagpengeretten 7

3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse 7

III Administration 7

1. Arbejdsløshedskassens administration 8

1.1 Dagpengeret 8

1.1.1 Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse 8

1.1.2 Særligt om ledige 9

1.1.3 Særligt om selvstændige erhvervsdrivende 9

1.2 Forbrug af uddannelsesorlovsadgangen 10

IV Økonomien

1. Orlovsydelsens størrelse 10

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse 10

1.1.1 Højeste dagpengebeløb for fuldtidsforsikrede 11

1.1.2 Højeste dagpengebeløb for deltidsforsikrede 11

1.2 Selvstændige erhvervsdrivende 11

1.3 Ledige 11

2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden 11

3. Fradrag i orlovsydelsen 12

4. Udbetaling af orlovsydelsen 12

5. Modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse/fængselsophold 13

V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlov

1. Selvforskyldt ledighed 13

2. Rådighed 13

3. Ferie med feriegodtgørelse eller løn 14

4. Ferie med feriedagpenge 14

5. Afbrydelse af orlov 14

6. Afskedigelse og opsigelse i orlovsperioden 15

7. Arbejdskravet/Ydelsesperioder 15

8. Orlovsaftaler efter tidligere regler 15

VI Oplysningspligt, tilbagekaldelse af bevilling og tilbagebetaling 15

VII Sanktion 16

VIII Kasseansvar 16

IX Klageadgang 16

X Kombinationsforsikrede medlemmer 16

I Indledende bemærkninger

Som følge af ændring af lov om orlov (L 23) er der foretaget en revision af bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning (orlovsbekendtgørelsen). Arbejdsmarkedssty-relsens bekendtgørelse nr. 48 af 26. januar 1998 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er trådt i kraft den 4. februar 1998, og har virk-ning for ansøgninger om orlov, der er modtaget hos Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet den 1. januar 1998 eller senere.

Der kan højst opnås uddannelsesorlov i 52 uger inden for en periode på 5 år. Som udgangs-punkt har ledige alene adgang til orlov til ud-dannelse i op til sammenlagt 4 uger i en periode på 5 år. Arbejdsformidlingen skal dog imøde-komme ansøgningen om uddannelsesorlov af over 4 ugers varighed, hvis den ledig ikke kan el-ler forventes at kunne få ustøttet beskæftigelse inden for 3 måneder.

En uddannelsesorlovs-periode skal som ud-gangspunkt mindst udgøre en uge i sammen-hæng (7 dage), og der kan bevilges uddannel-sesorlov for en hel uge, selv om der ikke foregår undervisning alle dage, hvis kravet til undervis-ningens omfang (20 timer pr. uge eller heltids-undervisning) er opfyldt. I så fald udbetales or-lovsydelse for hele ugen med fradrag for even-tuelle indtægter i ugen. Det regionale arbejds-markedsråd kan godkende, at orlov afholdes på enkeltdage, hvis uddannelsesorlov afholdes som led i et jobrotationsprojekt. Orlovsydelsen udbe-tales kun for de dage, hvor der er bevilget ud-dannelsesorlov.

Der kan opnås orlov til de uddannelser, der er fastlagt i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelses-godtgørelse og orlov til uddannelse. Der er ud-arbejdet en vejledning til bekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at lange og mellem-lange uddannelser som hovedregel ikke omfattes af de uddannelser, der kan opnås orlov til.

Der kan ikke opnås orlov til fortsættelse i en påbegyndt uddannelse, hvori der indgår lønnet praktik som f.eks. social- og sundhedshjælper-uddannelsen.

Der kan endvidere ikke opnås orlov til fort-sættelse i en uddannelse, medmindre uddannel-sen berettiger til udbetaling af dagpenge efter ar-bejdsløsheds-forsikringslovens § 62 a, idet be-tingelsen om dagpengeret i så fald ikke kan an-ses for opfyldt, jf. afsnit II, pkt. 2.1.

Persongruppen, der kan søge uddannelsesor-lov, omfatter lønmodtagere i beskæftigelse, le-dige og selvstændige erhvervsdrivende. Orlov til uddannelse er forbeholdt medlemmer af en ar-bejdsløshedskasse, der ved orlovens start er fyldt 25 år, og som ville være dagpengeberettigede i tilfælde af ledighed efter arbejdsløshedsforsik-ringslovens regler. Lønmodtagere og selvstæn-dige erhvervsdrivende skal opfylde et beskæfti-gelseskrav for at gå på uddannelsesorlov. Afhol-des orlov til uddannelse som led i et jobrotati-onsprojekt, kan der i særlige tilfælde bevilges or-lov til lønmodtagere, der ikke er fyldt 25 år. Vej-ledning om jobrotationsprojekter kan fås hos Ar-bejdsformidlingen.

Denne vejledning redegør for dels de betin-gelser, der i henhold til reglerne i arbejdsløs-hedsforsikringsloven skal være opfyldt for at gå på orlov med orlovsydelse, dels de forsikrings-mæssige aspekter af reglerne om uddannelses-orlov.

Ved orlov til uddannelse stilles ikke krav om genbesættelse af stillingen i orlovsperioden. Øn-skes stillingen genbesat, kan Arbejdsformidlin-gen bistå med formidling af en ledig - eventuelt med tilskud efter reglerne i lov om en aktiv ar-bejdsmarkedspolitik eller lov om kommunal ak-tivering.

Vejledningen afløser direktoratets B-vejled-ning af 14. marts 1996 om de forsikringsmæssi-ge aspekter af orlov til uddannelse.

II Betingelserne for orlov i henhold til ar-bejdsløshedsforsikringsloven

1. Hvem er omfattet?

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

Vurderingen af, om orlovsansøgeren kan an-ses for lønmodtager i beskæftigelse, skal som udgangspunkt foretages efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven. Der henvises til reglerne i direktoratets bekendtgø-relse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Da det er en betingelse for or-lov, at der indgås orlovsaftale med arbejdsgive-ren, vil lønmodtagere, der ikke er i et fast ansæt-telsesforhold hos en arbejdsgiver, der kan aftales orlov med, som f.eks. freelancebeskæftigede, ikke være omfattet. Personer, der er i støttet ar-bejde, f.eks. jobtræning, vil kunne gå på orlov efter reglerne for lønmodtagere.

Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede løn-modtagere kan gå på uddannelsesorlov. Deltids-beskæftigede lønmodtagere, der står tilmeldt Ar-bejdsformidlingen som arbejdssøgende med el-ler uden ret til supplerende dagpenge - vil kunne gå på uddannelsesorlov fra deres beskæftigelse. Det samme gælder medlemmer, der var omfattet af de tidligere gældende regler om bierhverv.

En lønmodtager, der søger orlov fra beskæf-tigelse, vil under orloven ikke kunne fortsætte i uændret omfang i samme beskæftigelsesforhold.

1.2 Ledige

Medlemmer, der modtager arbejdsløsheds-dagpenge som fuldt ledige som enten fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan gå på orlov efter reg-lerne for ledige. Et medlem, der under ledighed udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virk-somhed, anses dog for fuldt ledig, hvis medlem-met ikke har anden beskæftigelse. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Ledige kan få uddannelsesorlov som et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Der stilles som udgangspunkt ikke krav om en bestemt forudgående ledighedsperiode.

Et medlem, der ophører i en tidsbegrænset stilling eller som er blevet opsagt, vil kunne gå direkte fra et lønarbejde på uddannelsesorlov, såfremt pågældende tilmelder sig Arbejdsfor-midlingen samme dag, som orloven starter, og i øvrigt ville være berettiget til dagpenge ved le-dighed. Det er ud fra en formålsbestemt fortolk-ning ikke fundet nødvendigt, at medlemmet modtager dagpenge 1 dag før orloven.

Et medlem, der afslutter en periode med ud-dannelsesgodtgørelse, vil blive betragtet som le-dig, og vil kunne gå på orlov som ledig. Dette fremgår af § 104 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Således kan et medlem, der er påbegyndt en uddannelse med uddannel-sesgodtgørelse, gå direkte over på orlov til ud-dannelse, såfremt betingelserne herfor er op-fyldt. Medlemmet anses for dagpengeberettiget, uanset at pågældende er i et fortsat uddannelses-forløb. Tilsvarende gælder for så vidt angår or-lov med orlovsydelse. Om ansøgning af en ny orlov til uddannelse i forlængelse af en orlovs-periode med orlovsydelse henvises til pkt. 2.1 nedenfor.

Et medlem, der ophører med en virksomhed, hvortil der har været ydet tilskud til virksomhe-dens drift i form af etableringsydelse, skal for at kunne anses for ledig opfylde reglerne i direk-toratets ophørsbekendtgørelse. Om muligheden for at gå på orlov som selvstændig erhvervsdri-vende henvises til pkt. 1.3 nedenfor.

1.2.1 Særligt om lønmodtagere, der opsiger de-res arbejde for at påbegynde uddannelsesorlov

Har medlemmet opsagt sit arbejde med det formål at påbegynde en uddannelse, må der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 3, ikke udbetales dagpenge. Medlemmet er derfor ikke dagpengeberettiget og vil ikke kunne gå på orlov som ledig.

Hvis det i forbindelse med et medlems ar-bejdsophør konstateres, at medlemmet har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelsesin-stitution, skal arbejdsløshedskassen - uanset medlemmets begrundelse for opsigelsen - under-søge om arbejdsophøret reelt er begrundet i på-begyndelse af uddannelse. Det samme gælder, hvis medlemmet kort tid efter arbejdsophøret påbegynder en uddannelse, som medlemmet ikke har oplyst om ved ledigmeldelsen. I dette tilfælde kan arbejdsløshedskassen f.eks. indhen-te oplysninger om, hvornår medlemmet har søgt optagelse på uddannelsen.

1.3 Selvstændige erhvervsdrivende

Det er en betingelse for orlov med orlovsydel-se til selvstændige erhvervsdrivende, at virk-somheden drives mere end midlertidigt og i væ-sentligt omfang. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpen-geperiode og aktivperiode. Vedrørende fastlæg-gelse af begrebet selvstændig erhvervsdrivende henvises til direktoratets bekendtgørelse om op-tagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæfti-gelse, vil således ikke kunne gå på orlov med or-lovsydelse fra bibeskæftigelsen.

Et medlem, der modtager etableringsydelse, og som ikke ønsker at ophøre med virksomhe-den, skal søge orlov efter reglerne for selvstæn-dige erhvervsdrivende. Personer på etablerings-ydelse vil kunne genindtræde i etableringsydel-sen efter orlovens ophør. Dette skyldes, at der i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsind-sats er fastsat regler om, at en periode med etab-leringsydelse forlænges med en orlovsperiode. En person, der modtager etableringsydelse, skal således ikke udtræde af etableringsydelsesord-ningen for at gå på orlov efter lov om orlov.

Orlov med orlovsydelse til en selvstændig er-hvervsdrivende er betinget af, at den selvstæn-dige ophører med at være beskæftiget i virksom-heden i hele orlovsperioden. Den selvstændige skal endvidere over for arbejdsløshedskassen sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden. Betingelserne er nærmere beskrevet i afsnit III, pkt. 1.1.3 nedenfor.

2. Adgangskrav

2.1 Betingelsen om dagpengeret

Ved orlovens start skal orlovspersonen være dagpengeberettiget i henhold til arbejdsløsheds-forsikringslovens regler. Er uddannelsesorloven delt op i perioder, skal orlovspersonen være dag-pengeberettiget ved hver enkelt periodes påbe-gyndelse.

Betingelsen om dagpengeret medfører, at medlemmet ved orlovens start enten skal opfyl-de arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 om medlemsanciennitet og arbejdskrav eller være indplaceret i dagpengeperioden/aktivperiode jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller 2, eller være omfattet af arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 55, stk. 4, eller § 18, stk. 3, i di-rektoratets bekendtgørelse om beskæftigelses-krav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Da perioder med orlov til uddannelse til ledige skal medregnes i den periode, hvor der under le-dighed kan udbetales ydelser efter arbejdsløs-hedsforsikringslovens § 55, skal der - såfremt medlemmet ikke allerede er indplaceret - ved overgang til uddannelsesorlov foretages indpla-cering af ledige medlemmer efter reglerne i di-rektoratets bekendtgørelse om beskæftigelses-krav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Ledige skal i hele uddannelsesorlovsperioden have dagpengeret efter arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 55, stk. 1, 2, 4 eller 5. Der henvises til afsnit III, pkt. 1.1.2.

For lønmodtagere og selvstændige erhvervs-drivende medregnes perioder med orlov til ud-dannelse ikke i ydelsesperioderne efter arbejds-løshedsforsikringslovens § 55, jf. arbejdsløs-hedsforsikringslovens § 55, stk. 7.

Orlovspersonen skal ved orlovens start kunne opfylde de almindelige rådighedsbetingelser i arbejdsløshedsforsikringsloven, hvilket betyder, at medlemmet f.eks. ikke må være syg, eller del-tage i en uddannelse, der ikke berettiger til ud-betaling af dagpenge efter arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 62 a.

Ledige skal endvidere i perioden fra ansøg-ningstidspunktet til orlovens påbegyndelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og kan ikke uden konsekvenser for dagpengeretten afslå formidlet arbejde med den begrundelse, at der er søgt/be-vilget orlov. Det er således ikke en gyldig grund til et afslag på formidlet arbejde, at medlemmet har søgt eller fået bevilget uddannelsesorlov. Medlemmet vil blive pålagt 1 uges effektiv ka-rantæne for selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan endvidere ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget, og indtil medlemmet går på orlov. Gentagelsesvirkningen (2 afslag indenfor 12 måneder) finder kun anvendelse for medlem-mer, der under orloven skal stå til rådighed for formidlet arbejde. Hvis medlemmet på ny afslår formidlet arbejde med den begrundelse, at med-lemmet skal på uddannelsesorlov, vil konse-kvensen være, at medlemmet ikke vil kunne på-begynde en bevilget orlov, før arbejdskravet er opfyldt.

Hvis en pålagt karantæne ikke er afviklet in-den orlovens start, vil medlemmet kunne påbe-gynde orloven, men der vil ikke kunne udbetales orlovsydelse i et antal timer, der svarer til den ef-fektive karantæne. Der henvises nærmere til vej-ledningen til rådighedsbekendtgørelsen vedrø-rende rådighedsforpligtelsen i forbindelse med ansøgning om orlov og konsekvenserne af afslag på formidlet arbejde i perioden indtil orlovens påbegyndelse.

Under orloven skal ledige stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Dette gælder dog ikke, hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet, eller hvis uddannelsesorloven er bevilget til en uddannelse i udlandet, og medlemmet under ud-dannelsen ikke har ophold i Danmark. Ledige, der skal stå til rådighed for formidlet arbejde, skal ikke afmeldes Arbejdsformidlingen. Vedrø-rende konsekvenserne af afslag på formidlet ar-bejde i orlovsperioden henvises til afsnit V, pkt. 1.

Under orloven skal lønmodtagere og selv-stændige erhvervsdrivende derimod ikke opfyl-de rådighedsbetingelserne.

For at kunne anses for at stå til rådighed, skal medlemmet ved orlovens start opholde sig og have bopæl i Danmark. Om bopælskravet kan anses for opfyldt afgøres efter de retningslinier, der er indeholdt i vejledningen til optagelsesbe-kendtgørelsen for lønmodtagere. Et medlem, der søger orlov i umiddelbar forlængelse af ferie i henhold til ferielovens regler, der afholdes i ud-landet, anses for at opfylde betingelsen om op-hold, hvis ansøgning om orlov indgives inden udrejsen fra Danmark.

Et medlem, der driver selvstændig virksom-hed som bibeskæftigelse, kan gå på uddannel-sesorlov under forudsætning af, at der er tale om selvstændig virksomhedsudøvelse af en art og i et omfang, der er forenelig med ret til dagpenge efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Da orlovsperioden ikke medregnes i ydelses-perioderne for beskæftigede, vil et medlem, der i orlovsperioden driver selvstændig virksomhed, ikke opbruge af den begrænsede ret til dagpenge, der gælder for medlemmer med selvstændig bi-beskæftigelse. Ledige opbruger derimod af den begrænsede dagpengeret, da orlovsperioden medregnes i ydelsesperioden.

Udføres der i orlovsperioden arbejde ved den selvstændige bibeskæftigelse, medfører det fra-drag i orlovsydelsen.

Et medlem, der deltager i en uddannelse med orlovsydelse, og som søger om en ny orlovspe-riode i direkte forlængelse af den 1. orlov, anses for dagpengeberettiget, uanset at medlemmet er i et fortsat uddannelsesforløb. Det er herved for-udsat, at medlemmet har opretholdt samme sta-tus (lønmodtager, selvstændig eller ledig) ved ansøgning af den 2. orlov. I tilfælde, hvor ud-dannelsesorloven afholdes i udlandet, stilles ikke krav om, at medlemmet opholder sig i Dan-mark ved den 2. orlovsperiodes start. De øvrige dagpengeretsbetingelser skal dog være opfyldt ved påbegyndelsen af den 2. orlov.

2.2 Særlige forhold omkring opfyldelse af dag-pengeretten

Der skal ikke ske overførsel af eventuelle overskydende timer efter arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 59, stk. 2, for et medlem, der går på orlov med orlovsydelse.

Har et medlem ved orlovens start en effektiv karantæne i henhold til arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 63 eller § 87, kan der ikke udbe-tales orlovsydelse i en periode svarende til ka-rantænen, der herefter anses for udstået. Den på-lagte karantæne berører således ikke medlem-mets opfyldelse af dagpengeretten.

Grænsearbejdere er ikke omfattet af reglerne om uddannelsesorlov. Grænsearbejdere, der bor i et andet EØS-land og arbejder i Danmark, op-fylder ikke dagpengeretsbetingelsen, idet de i til-fælde af fuld ledighed ikke er berettiget til dag-penge i Danmark.

Dette følger af EF-forordning nr. 1408/71, hvorefter grænsearbejdere med bopæl i et andet EØS-land kun er dagpengeberettiget i Danmark ved delvis eller midlertidig ledighed.

Andre arbejdstagere end grænsearbejdere - dvs. personer, der ikke vender tilbage til bopæ-len mindst en gang om ugen - som arbejder i Danmark, vil efter en konkret vurdering kunne anses for dagpengeberettiget ved fuld ledighed i Danmark, og vil i så fald kunne opnå orlov til uddannelse. Sådanne sager skal altid forelægges direktoratet.

3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Medlemmet skal i hele orlovsperioden bibe-holde sit medlemskab af arbejdsløshedskassen.

I orlovsperioden vil der på baggrund af even-tuelle arbejdsperioder kunne skiftes arbejdsløs-hedskasse eller ændres forsikringskategori.

Udfører medlemmet arbejde under orloven i et andet EØS-land eller på Færøerne, og bliver medlemmet på grund af beskæftigelsens omfang omfattet af det pågældende lands forsikringssy-stem, vil medlemmet ikke kunne bevare med-lemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse.

Orloven vil i disse tilfælde anses for afbrudt, jf. afsnit V, pkt. 5.

III Administration

Arbejdsformidlingen har kompetencen til at bevilge orlov med orlovsydelse. Arbejdsformid-lingen kan tidligst bevilge orloven 2 måneder in-den orlovens start.

I forbindelse med godkendelse af ansøgnin-gen påser Arbejdsformidlingen bl.a., at lønmod-tagere og selvstændige erhvervsdrivende opfyl-der beskæftigelseskravet (3 års/2 års beskæfti-gelse inden for 5 år), og at arbejdsløshedskassen bl.a. har attesteret, at orlovspersonen opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret, og at ar-bejdsløshedskassen har opgjort forbruget af ud-dannelsesorloven.

For så vidt angår beskæftigelseskravet, kan det oplyses, at der for lønmodtagere stilles for-skellige krav afhængig af, om lønmodtageren er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget.

En lønmodtager anses i praksis for fuldtids-beskæftiget, såfremt pågældende i de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været be-skæftiget i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid, eller har været ansat på vilkår, der efter overens-komst eller lignende aftaler kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtage-ren for deltidsbeskæftiget.

Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere skal in-den for de sidste 5 år enten have haft beskæfti-gelse som lønmodtagere eller have udøvet selv-stændig virksomhed i væsentligt omfang svaren-de til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende. For deltidsbeskæftigede lønmodtagere gælder et krav om beskæftigelse svarende til 2 års fuld-tidsbeskæftigelse. Ved opgørelsen af beskæfti-gelseskravet medregnes ikke beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen. Der medregnes heller ikke selvstændig virksom-hedsudøvelse, hvortil der er ydet offentligt til-skud til etablering og drift, herunder iværksæt-terydelse, etableringsydelse og igangsætterydel-se. Endvidere medregnes ikke orlovsperioder med orlovsydelse og orlovsperioder uden løn.

Orlovspersonen skal over for Arbejdsformid-lingen på tro og love erklære, at beskæftigelses-kravet er opfyldt. Arbejdsløshedskassen skal ikke attestere denne oplysning.

1. Arbejdsløshedskassens administration

Arbejdsløshedskassen skal på orlovsansøg-ningen attestere,

at orlovspersonen er medlem af en arbejds-løshedskasse og dagpengeberettiget (gælder for alle grupper, jf. pkt. 1.1),

forbruget af uddannelsesorlovsadgangen (gælder for alle grupper, jf. pkt. 1.2),

hvor mange uger den ledige har forbrugt af ydelsesperioden i dagpengeperioden, jf. ar-bejdsløshedsforsikringslovens § 55, (gælder kun for ledige, jf. pkt. 1.1.2)

at selvstændige har sandsynliggjort, at det er muligt at ophøre med arbejdet i orlovsperio-den, (gælder kun for selvstændige, jf. pkt. 1.1.3)

For ledige skal arbejdsløshedskassen endvide-re oplyse Arbejdsformidlingen om tidspunktet for dagpengerettens ophør, såfremt den ansøgte orlovsperiode rækker ud over dette tidspunkt.

Arbejdsløshedskassen står kun inde for for-holdene på attestationstidspunktet og skal derfor påføre ansøgningen dato for attestationen. Bli-ver arbejdsløshedskassen opmærksom på, at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejds-formidlingen meddelelse om forholdet.

1.1 Dagpengeret

Arbejdsløshedskassen kan tidligst attestere, at orlovspersonen er dagpengeberettiget 2 måneder før orlovens påbegyndelse.

Hvis ansøgning om orlov til uddannelse er indgivet til Arbejdsformidlingen, arbejdsløs-hedskassen eller uddannelsesstedet senest 1 må-ned efter uddannelsens start og inden uddannel-sens afslutning, kan orlov med orlovsydelse be-vilges fra uddannelsens start. Kassen kan således attestere dagpengeretten i op til en måned efter, at uddannelsen, der søges om orlov til, er påbe-gyndt, dog under forudsætning af at uddannelsen ikke er afsluttet.

Til brug for arbejdsløshedskassens attestation af orlovspersonens dagpengeret skal lønmodta-gere og selvstændige erhvervsdrivende udfylde henholdsvis blanket AR 245 og blanket AR 248. Arbejdsløshedskassens vurdering af, om dag-pengeretsbetingelsen er opfyldt, foretages på grundlag af orlovspersonens oplysninger på blanketten. Dette gælder ved vurderingen af op-fyldelsen af arbejdskravet (for medlemmer, der ikke er indplaceret i en delperiode), hvor der ale-ne skal indhentes dokumentation, hvis der er tvivl om, hvorvidt medlemmet opfylder § 53, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven på tids-punktet for orlovens begyndelse.

Rådighedskravet skal ligeledes baseres på medlemmets oplysninger på blanketten. Et med-lem, der går på orlov fra et beskæftigelsesfor-hold, anses som udgangspunkt for at opfylde de almindelige krav om at stå til rådighed for ar-bejdsmarkedet.

Der kan dog være forhold, der gør, at med-lemmet ikke anses for dagpengeberettiget på grund af f.eks. deltagelse i en uddannelse, der ikke berettiger til udbetaling af dagpenge, eller ansøgning om/tilkendelse af social pension, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a og § 64.

Personer, der går på orlov som ledige, og som endnu ikke er indplaceret i dagpengeperioden/ aktivperioden, skal til brug for arbejdsløsheds-kassens attestation af dagpengeretten udfylde le-dighedserklæring. Opfyldelse af arbejdskravet følger reglerne for udbetaling af dagpenge, hvor der stilles krav om fremlæggelse af dokumenta-tion.

I tilfælde hvor Arbejdsformidlingen finder, at en uddannelse er opbygget af forløb, der ikke er sammenhængende, kan der bevilges opdelt or-lov. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a er i disse tilfælde ikke til hinder for, at arbejdsløs-hedskassen kan attestere, at orlovsansøgeren er dagpengeberettiget ved hver orlovsperiodes på-begyndelse.

Hvis orloven ikke skal holdes i en sammen-hængende periode, vil arbejdsløshedskassens at-testation af dagpengeretsbetingelsens opfyldelse (ved hver orlovsperiodes påbegyndelse) alene kunne gives under forudsætning af, at forholde-ne ikke ændres.

Orlovspersonen skal på ansøgningsblanketten skrive under på, at der vil blive givet meddelelse til Arbejdsformidlingen, såfremt der sker æn-dringer i de oprindelige betingelser for orloven.

1.1.1 Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse

Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, hvilken orlovsydelse lønmodtageren er be-rettiget til. Afgørelsen baseres på lønmodtage-rens oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.

1.1.2 Særligt om ledige

Da ledige som udgangspunkt kun kan opnå 4 ugers uddannelsesorlov, skal arbejdsløshedskas-sen på ansøgningsblanketten attestere, hvor mange uger den ledige har forbrugt af uddannel-sesorlovsadgangen i dagpenge- og aktivperio-den.

Ledige har alene adgang til sammenlagt 4 ugers uddannelsesorlov, medmindre Arbejdsfor-midlingen efter retningslinier fastsat af det regi-onale arbejdsmarkedsråd skønner, at perioden kan forlænges, eller den ledige ikke forventes at kunne få ustøttet beskæftigelse inden for 3 må-neder.

Ledige skal i hele orlovsperioden have dag-pengeret efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55. Arbejdsløshedskassen skal derfor i forbin-delse med behandlingen af orlovsansøgningen gøre Arbejdsformidlingen opmærksom på, om medlemmets dagpengeret udløber under den an-søgte orlovsperiode. I givet fald skal Arbejds-formidlingen have besked på, hvilken dato dag-pengeretten udløber.

1.1.3 Særligt om selvstændige erhvervsdrivende

En selvstændig, der ansøger om orlov med or-lovsydelse, skal over for arbejdsløshedskassen skriftligt erklære at ville ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende enten sand-synliggøre, at det er muligt at ophøre med arbej-det i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele or-lovsperioden.

Arbejdsløshedskassen skal på orlovsansøg-ningen attestere, at medlemmet har fremlagt ma-teriale, der sandsynliggør, at det er muligt at op-høre med at arbejde i virksomheden i orlovspe-rioden.

I tilfælde, hvor der ansættes en afløser i or-lovsperioden, skal medlemmet fremlægge an-sættelseskontrakt, eller afgive en tro- og love- oplysning om, at der er sket ansættelse af en af-løser med oplysning om bl.a. navn på afløseren og timetal for ansættelsen. I sidstnævnte tilfælde skal der efterfølgende fremlægges lønseddel for pågældende. Afløseren skal ansættes på sædvan-lige løn- og ansættelsesvilkår inden for faget. Der stilles krav om en vis tidsmæssig sammen-hæng mellem afløserens ansættelse og orlovens påbegyndelse. Afløseren vil dog kunne ansættes i en oplæringsperiode forud for orlovens start.

Til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af, om det er sandsynliggjort, at medlemmet kan ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovspe-rioden, skal medlemmet - såfremt der ikke an-sættes en afløser - give oplysninger om virksom-hedens art og omfang, driftens tilrettelæggelse, medlemmets arbejdsfunktioner m.v.

Hvis virksomheden drives af medlemmet ale-ne, skal medlemmet sandsynliggøre, at virksom-heden kan holdes lukket i orlovsperioden.

Drives virksomheden sammen med ægtefæl-len eller medejere, eller er der ansatte i virksom-heden, skal medlemmet ved oplysninger om sine arbejdsfunktioner i virksomheden sandsynliggø-re, at arbejdet kan ophøre eller overføres til en anden beskæftiget i orlovsperioden. Medlem-mets arbejdsfunktioner skal være klart beskrev-ne og afgrænsede til sandsynliggørelse af, at ar-bejdsfunktionerne kan udføres af andre eller op-høre.

Som del af en sandsynliggørelse vil det såle-des kunne accepteres, at en ægtefælle/medejer erklærer, at pågældende i et vist omfang kan og vil overtage nogle af medlemmets arbejdsfunk-tioner, forudsat at dette "merarbejde" fremstår som foreneligt med arten og omfanget af ægte-fællens eller medejerens eget arbejde i virksom-heden. Det vil også kunne accepteres, at virk-somheden køber sig bistand til en nærmere an-given del af arbejdet f.eks. hos et service- eller vikarbureau.

Der vil ikke kunne gives orlov med orlovs-ydelse i tilfælde, hvor den selvstændige er-hvervsdrivende ønsker at fortsætte på 'lavt blus' i virksomheden i orlovsperioden eller vil hjælpe til i virksomheden f.eks. med administration el-ler, når der i særlige situationer er behov herfor.

Det er afgørende, at det ved ophør med arbej-det i virksomheden sikres, at pågældende ikke er erhvervsaktiv i virksomheden i orlovsperioden. Den selvstændige erhvervsdrivende må derfor ikke aktivt indgå med sin arbejdskraft i virksom-hedens almindelige drift, men må dog gerne foretage enkelte dispositioner i forbindelse med virksomhedens overordnede drift, f.eks. økono-miske dispositioner, deltage i bestyrelsesmøder o.l. I orlovsperioden kan den selvstændige end-videre i ekstraordinære situationer udføre enkel-te helt uopsættelige opgaver i virksomheden. Ar-bejde i orlovsperioden medfører fradrag i or-lovsydelsen.

Da orlovsydelse ikke må virke som erhvervs-støtte, kan der ikke bevilges orlov til en periode, hvor virksomheden er indstillet på grund af mid-lertidig arbejdsmangel eller arbejdsfri perioder, der indgår som tilbagevendende elementer i drif-ten af en sæsonbetinget virksomhed.

Ved virksomhedsudøvelse, hvortil der kræves særlig bevilling, er det ikke muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden, hvis bevillingen forudsætter, at bevillingshaver fører personligt tilsyn med eller deltager i driften af virksomhe-den.

1.2 Forbrug af adgangen til orlov til uddannelse

En person kan højst opnå adgang til uddan-nelsesorlov i 52 uger inden for en periode på 5 år. Orlov til sabbat medregnes i de 52 uger, og det samme gør udbetalt uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddan-nelser (AMU-godtgørelse).

Arbejdsløshedskassen skal på baggrund af ud-betalte ydelser opgøre forbruget af uddannelses-orlovsadgangen. Det er de uger, hvor der er ud-betalt uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgø-relse eller uddannelsesorlovsydelse efter lov om orlov i de seneste 5 år fra tidspunktet for den an-søgte orlovs påbegyndelse, der skal opgøres af arbejdsløshedskassen til brug for Arbejdsfor-midlingens bevilling af den ansøgte orlov. For så vidt angår tidligere afholdt sabbatorlov, er det Arbejdsformidlingen, der skal opgøre perioder med sabbatorlov, som skal fratrækkes i retten til den ansøgte orlovsperiode.

Udgangspunktet er, at det er de uger, hvor der er sket udbetaling af en af de nævnte ydelser, der skal indgå i opgørelsen, uanset om der er udbe-talt for en dag eller for hele ugen. For AMU- godtgørelse gælder dog, at den kun skal medreg-nes, hvis den er udbetalt i mindst 1 sammenhæn-gende uge. Er der f.eks. udbetalt AMU-godtgø-relse for 4 dage, medregnes AMU-godtgørelsen ikke. Er der derimod udbetalt for 1 uge og 2 dage i sammenhæng, skal der medregnes 2 hele uger i opgørelsen. Uddannelsesorlov, der er afholdt på enkeltdage som led i et jobrotationsprojekt, medregnes ikke.

Hvis de uger, kassen skal opgøre, ligger mere end 4 år før orlovens påbegyndelse, skal kassen oplyse, i hvilke uger der er udbetalt ydelser.

Da arbejdsløshedskassen kun kender forbru-get på ansøgningstidspunktet/attestationstids-punktet, skal orlovspersonen på ansøgningsblan-ketten over for arbejdsløshedskassen erklære, om der fra ansøgningstidspunktet til orlovens påbegyndelse forventes at være perioder med uddannelsesgodtgørelse eller AMU-godtgørel-se.

De 5 år skal herefter regnes fra tidspunktet for den ansøgte orlovs påbegyndelse.

Uddannelsesgodtgørelse og AMU-godtgørel-se skal kun medregnes, hvis uddannelsesperio-den er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere. Orlovsydelse til uddannelse skal medregnes, hvis den er udbetalt efter lov om orlov, der trådte i kraft den 1. januar 1994. Det bemærkes, at der kan være bevilget orlov ind i 1994 efter de forud for den 1. januar 1994 gældende regler. Sådanne orlovsperioder skal ikke medregnes i orlovsret-ten.

Hvis der i 5-års-perioden er sket overflytning fra en anden arbejdsløshedskasse, skal arbejds-løshedskassen indhente oplysning fra den tidli-gere arbejdsløshedskasse om perioder med ud-betalte ydelser (uddannelsesgodtgørelse, AMU- godtgørelse og orlovsydelse til uddannelse).

IV Økonomien

1. Orlovsydelsens størrelse

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede udbetales i forhold til medlemmets beskæftigelse forud for orloven. Det er kun den beskæftigelse, som med-lemmet går på orlov fra, der kan danne grundlag for udbetaling af orlovsydelse. Til deltidsforsik-rede udbetales orlovsydelsen med en fast sats, uanset medlemmets beskæftigelse forud for or-loven.

1.1.1 Lønmodtagere, der er berettigede til or-lovsydelse, der udgør arbejdsløshedsdagpenge-nes højeste beløb for fuldtidsforsikrede

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmod-tagere udgør et beløb, der svarer til arbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsfor-sikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsik-ring m.v., hvis lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven

a) har været ansat i gennemsnit mindst 24 timer ugentlig, eller

b) har haft i gennemsnit mindst 24 løntimer ugentlig, eller

c) har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret i mindst een uge.

Ad a) Ansættelse til et fast timetal

Har lønmodtageren været ansat til en fast ugentlig arbejdstid (eventuelt gennemsnit over en periode), er det dette timetal, der anvendes. I tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til an-sættelsen, lægges det faktiske timetal til grund, se nærmere nedenfor.

Da det er afgørende, hvor mange timer løn-modtageren er ansat til, er det uden betydning, om der i 10-ugers-perioden er fravær, f.eks. på grund af barselsorlov, sygdom eller ferie. Til-svarende gælder, når der i 10-ugers-perioden forekommer arbejdsfordeling eller orlov uden løn, medmindre lønmodtageren har haft anden beskæftigelse eller har modtaget ydelser fra ar-bejdsløshedskassen.

Ad b) Faktiske antal løntimer

Er et medlem ikke ansat til en fast ugentlig ar-bejdstid, eller har medlemmet ikke været ansat i hele 10-ugers-perioden før orloven, er det afgø-rende, hvor mange løntimer medlemmet har haft i 10-ugers-perioden. Det samlede antal timer, for hvilke der udbetales løn (løntimer), divideres i disse tilfælde med 10, hvorved der fremkommer det gennemsnitlige timetal, der skal anvendes. Det samme gælder i tilfælde, hvor lønmodtage-ren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen.

Da det kun er løntimer, der kan medregnes, vil fravær i form af f.eks. barselsorlov, sygdom og ferie kun kunne medregnes, hvis der er ydet overenskomstmæssig løn. Fraværsperioder kan ikke forlænge 10-ugers-perioden.

Dokumentation for beskæftigelsen kan ske ved fremlæggelse af lønsedler med angivelse af løntimerne.

1.1.2 Lønmodtagere, der er berettigede til or-lovsydelse, der udgør arbejdsløshedsdagpenge-nes højeste beløb for deltidsforsikrede

Til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i de seneste 10 uger i gennemsnit har været ansat/har arbejdet mindre end 24 timer ugentlig, udgør or-lovsydelsen et beløb, der svarer til arbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb for deltidsfor-sikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsik-ring m.v. Samme ydelse udbetales til deltidsfor-sikrede lønmodtagere, uanset medlemmets be-skæftigelse forud for orloven.

1.2 Selvstændige erhvervsdrivende

Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdri-vende udgør et beløb, der svarer til arbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb, jf. arbejdsløs-hedsforsikringslovens § 47.

Da selvstændige kun kan gå på orlov med or-lovsydelse, hvis de har drevet virksomhed i væ-sentligt omfang, er der kun een sats for selvstæn-dige, der svarer til højeste dagpenge for fuldtids-forsikrede.

1.3 Ledige

Til ledige udbetales orlovsydelsen i forhold til medlemmets forsikringskategori.

Et ledigt medlem er berettiget til en orlovs-ydelse, der udgør et beløb, der svarer til arbejds-løshedsdagpengenes højeste beløb som enten fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. arbejdsløs-hedsforsikringslovens § 47 eller § 70. Dette gæl-der uanset, om medlemmet eventuelt har fået be-regnet og fået udbetalt dagpenge med en lavere, individuel dagpengesats.

Ledige dimittender, jf. § 51, stk. 2, i arbejds-løshedsforsikringsloven, er berettigede til en or-lovsydelse, der svarer til dagpengebeløbet for nyuddannede.

2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperi-oden

Hvis arbejdsgiveren fortsætter med at udbeta-le sædvanlig løn til lønmodtageren under orlo-ven, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, hvis den udbetalte løn overstiger det beløb, som lønmodtageren - uden fradrag for arbejde/ind-tægt - er berettiget til.

I den sædvanlige løn indgår alle fast påregne-lige løndele, eksklusiv overarbejdsbetaling. Ud-betaler arbejdsgiveren under orloven en løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, er der ikke tale om sædvanlig løn, uanset at lønnen svarer til den løn, der blev udbetalt under det almindelige ansættelsesforhold. Arbejdsgiveren vil derfor ikke i disse tilfælde kunne få udbetalt orlovs-ydelsen.

Det beløb, som udbetales til arbejdsgiveren, er bruttobeløbet, som medlemmet ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag for eventuelt arbejde og/eller anden indtægt. Der sker ikke fradrag i orlovsydelsen for differencen mellem orlovsydelsen og lønnen.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn til medlemmet under orloven, men fortsat indbetaler pensionsbidrag, skal der ikke foreta-ges fradrag i orlovsydelsen til medlemmet, da pensionsbidraget ikke kommer til udbetaling til medlemmet i orlovsperioden.

Der skal heller ikke ske fradrag i orlovsydel-sen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har aftalt med lønmodtageren, at denne skal have et supple-ment fra arbejdsgiveren til orlovsydelsen.

Aftalen mellem arbejdsgiveren og lønmodta-geren om supplering af orlovsydelsen skal fore-vises arbejdsløshedskassen for at sikre, at der ikke sker fradrag i orlovsydelsen for beløbet.

3. Fradrag i orlovsydelsen

Når et medlem, der modtager orlovsydelse, samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter regler-ne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræ-ning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmar-kedspolitik og lov om orlov.

Fradrag i orlovsydelsen for arbejdsindtægter og for andre indtægter, som medfører fradrag ef-ter reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpen-gene, foretages som et indtægtsfradrag (krone for krone). Arbejdsmarkedsbidrag skal fratræk-kes i indtægten, inden der foretages fradrag i or-lovsydelsen. Ulønnet lønmodtagerbeskæftigelse medfører ikke fradrag i orlovsydelsen.

Hvis lønindtægten ikke kendes på det tids-punkt, hvor medlemmet skal udfylde blanket AR 281, fradrages et beløb, der svarer til antal be-skæftigede timer ganget med den gældende om-regningssats.

Fradrag for udøvelse af selvstændig virksom-hed foretages med et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.

For såvidt angår fradrag for ferie, skal ferie-dage belægges med 7,4 timer for fuldtidsforsik-rede og med, hvad der svarer til 1/5 af den gen-nemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsfor-sikrede.

Udgangspunktet er, at fradraget foretages uge for uge, og der skal kun ske fradrag i den ud-strækning, medlemmet har haft indtægter i selve orlovsperioden.

Reglerne om overførsel af overskydende ti-mer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.

Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i orlovsperioden yder medlemmet et supplement til orlovsydel-sen. Hvis medlemmet i orlovsperioden udfører arbejde hos arbejdsgiveren, der er indgået or-lovsaftale med, skal der foretages fradrag herfor i orlovsydelsen.

Eks. En lønmodtager får bevilget uddannel-sesorlov i en uge til et kursus, hvor der kun er un-dervisning 3 dage. I de resterende 2 dage udføres arbejde hos arbejdsgiveren.

Da orloven er bevilget for en uge, udbetales orlovsydelse for hele ugen med fradrag for det udførte arbejde hos arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn til medlemmet under orloven, og orlovsydel-sen skal udbetales til arbejdsgiveren.

4. Udbetaling af orlovsydelsen

Staten yder forskud eller refusion til arbejds-løshedskasserne til udbetaling af orlovsydelsen efter reglerne i §§ 79-82 i arbejdsløshedsforsik-ringsloven.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydel-sen, når orlovspersonen på blanket AR 281 må-nedligt på tro og love har erklæret, at der delta-ges aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede ak-tiviteter m.m. Erklæringen skal gives på udbeta-lingsblanketten, hvorpå orlovspersonen ligele-des giver oplysning om eventuelt arbejde eller anden indtægt, der medfører fradrag i orlovs-ydelsen.

Den 15. april 1996 trådte bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i for-bindelse med uddannelser, der følges med ud-dannelsesgodtgørelse eller med orlovsydelse mv. i kraft. Medlemmets forpligtelse til studie-aktivitet beskrives nærmere, og uddannelsesste-det pålægges at kontrollere og informere Ar-bejdsformidlingen, hvis medlemmet ikke opfyl-der sin forpligtelse.

Hvis orlov holdes i udlandet, er det en betin-gelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark, der gør det muligt at udbetale ydelsen.

Orlovsydelsen udbetales bagud for henholds-vis 4 eller 5 uger, således at hver udbetalingspe-riode slutter næstsidste søndag i måneden.

5. Modtagelse af anden offentlig forsørgelses-ydelse/fængselsophold m.v.

Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning. Ved offentlig forsørgel-sesydelse forstås ydelser, der udbetales med henblik på at dække modtagerens basale forsør-gelsesbehov. Der kan f.eks. ikke modtages Sta-tens Uddannelsesstøtte, social pension, dagpen-ge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fød-sel, kontanthjælp efter bistandsloven eller mere specielle forsørgelsesydelser f.eks. godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af døende i hjemmet o.l. Derimod kan en orlovsperson i særlige tilfælde søge om hjælp til dækning af ud-gifter til sygebehandling, medicin eller lignende eller hjælp til nødvendige merudgifter til pas-ning af handicappet barn i hjemmet, herunder dækning af tabt arbejdsfortjeneste i begrænset omfang. For så vidt angår dækning for tabt ar-bejdsfortjeneste er det afgørende, om der er tale om dækning for fuld eller delvis forsørgelse. I den forbindelse gøres opmærksom på, at mod-tagelse af tabt arbejdsfortjeneste kan betyde, at medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet af den grund ikke vil kunne opfylde dagpengeretsbetingelsen som betingelse for at gå på orlov.

Har orlovspersonen ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse, kan der ikke modtages orlovsydelse.

Der kan ikke modtages orlovsydelse under fængselsophold. Der kan endvidere ikke udbe-tales orlovsydelse til en person, der forsørges på institution.

V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlovsydelse

1. Selvforskyldt ledighed

Lønmodtagere

Hvis et medlem under orlov uden en gyldig grund opsiger det arbejde, som medlemmet er på orlov fra, eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, pålægges medlemmet 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed. Karantænen kan tidligst få virkning ef-ter orlovsperiodens udløb.

Ledige

Ledige, der er pålagt den passive rådigheds-forpligtelse, må ikke afmeldes Arbejdsformid-lingen i orlovsperioden. Afslag på formidlet ar-bejde medfører samme konsekvenser som ved udbetaling af dagpenge.

Afslag på formidlet arbejde uden en gyldig grund medfører 1 uges effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Gentagelsesvirkningen ved 2 afslag inden for 12 måneder finder ligele-des anvendelse i en orlovsperiode. Ved 2 afslag mister medlemmet retten til dagpenge og der-med retten til orlovsydelse, indtil arbejdskravet er opfyldt. En pålagt karantæne skal afvikles i orlovsperioden, hvorefter orlovsydelse ikke kan udbetales i en periode, der svarer til den pålagte karantæne. Der henvises nærmere til rådigheds-bekendtgørelsens regler herom.

Afslag på formidlet arbejde, der er begrundet i ønsket om at fortsætte uddannelsen, skal be-handles efter de almindelige regler om selvfor-skyldt ledighed.

2. Rådighed

I orlovsperioden skal ledige stå til rådighed for formidlet arbejde, medmindre Arbejdsfor-midlingen har truffet afgørelse om at fritage medlemmet for rådighedsforpligtelsen. Har Ar-bejdsformidlingen i forbindelse med bevilling af orlov truffet afgørelse om, at medlemmet er fri-taget for at skulle stå til rådighed, skal dette med-deles skriftligt til medlemmet og den lediges ar-bejdsløshedskasse.

Er uddannelsesorloven bevilget til en uddan-nelse i udlandet, er den ledige fritaget for at stå til rådighed for formidlet arbejde i orlovsperio-den, medmindre den ledige under uddannelsen har ophold i Danmark.

Medlemmet har pligt til at deltage aktivt i den uddannelse, der er søgt orlov til, og kan modtage orlovsydelse under uddannelsesstedets ferieluk-ning under forudsætning af, at uddannelsen skal genoptages efter feriens afslutning.

I tilfælde, hvor opholdet i udlandet er af læn-gere varighed, vil medlemmet kunne afmelde sig folkeregisteret i Danmark med fortsat ret til or-lovsydelse.

Opstår der kortvarig sygdom i orlovsperioden, anses medlemmet for fortsat at være på orlov, og der vil kunne udbetales orlovsydelse. For så vidt angår længerevarende sygdom, skal medlemmet underrette arbejdsløshedskassen, som stopper for udbetaling af orlovsydelsen. For at være be-rettiget til udbetaling af sygedagpenge skal med-lemmet afbryde orloven. I henhold til Arbejds-ministeriets bekendtgørelse om uddannelsesak-tivitet m.v. anses sygdom af mere end 14 dages varighed som hovedregel for længerevarende sygdom.

Sygdom under orloven forlænger ikke orlovs-perioden.

3. Ferie med feriegodtgørelse eller løn

Uddannelsesorlov er ikke en såkaldt kvalifi-ceret feriehindring, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.

Der henvises til § 29 i Arbejdsministeriets be-kendtgørelse om feriegodtgørelse, der udtøm-mende opremser de feriehindringer, der beretti-ger til udbetaling af feriegodtgørelse, uden at fe-rie holdes.

Holder en lønmodtager i orlovsperioden ferie med feriegodtgørelse, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie, såfremt ferien varsles og af-holdes i henhold til ferielovens regler. Orlovs-perioden kan dog kun udsættes, hvis medlemmet deltager i undervisning i den forlængede orlovs-periode. Holder selvstændige erhvervsdrivende og ledige ferie under orloven, sker der ingen for-længelse af orlovsperioden.

Sker der udsættelse af orlovsperioden, vil ar-bejdsløshedskassen modtage besked herom fra Arbejdsformidlingen.

4. Ferie med feriedagpenge

Ledige på uddannelsesorlov kan få udbetalt feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign, jf. arbejdsløhedsforskrings-lovens § 75 h, stk. 5.

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdri-vende på uddannelsesorlov kan derimod ikke få udbetalt optjente feriedagpenge under orloven.

5. Afbrydelse af orlov

Udføres der i orlovsperioden arbejde i et andet EØS-land eller Færøerne, og bliver medlemmet på grund af beskæftigelsens omfang omfattet af det pågældende lands forsikringssystem, vil medlemmet ikke kunne opretholde medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, og orloven vil derfor anses for afbrudt.

Såfremt orloven afbrydes, skal orlovsperso-nen meddele arbejdsløshedskassen dette. Ar-bejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen og give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Ved afbrydelse af orloven har orlovspersonen alene forbrugt den faktisk afholdte orlovsperio-de. Ved en eventuel senere ansøgning om orlov vil den afholdte orlovsperiode blive fratrukket i retten til orlov.

Lønmodtagere i beskæftigelse

Hvis en lønmodtager før orlovsperiodens ud-løb ønsker at stille sig til rådighed for arbejds-markedet og modtage dagpenge, skal medlem-met, for at kunne anses for at stå til rådighed i re-sten af en orlovsperiode, opfylde betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. Det er bl.a. en betingel-se, at den resterende orlovsperiode forventes at ville vare over 4 uger, og at medlemmet ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med det samme.

Ved afbrydelse af orloven pålægges der såle-des ikke karantæne, idet vurderingen alene går på medlemmets rådighed.

En lønmodtager på uddannelsesorlov har ret til at afbryde orloven på grund af barsel, og i ste-det gå på barselsorlov på de vilkår, som følger af ansættelsesforholdet. Vælger lønmodtageren at gå på barselsorlov, anses uddannelsesorloven for afbrudt. Efter barselsorloven kan lønmodta-geren få en ny uddannelsesorlov bevilget, så-fremt betingelserne på dette tidspunkt er opfyldt.

Selvstændige erhvervsdrivende

En selvstændig erhvervsdrivende vil ikke kunne afbryde orloven og modtage dagpenge i en resterende orlovsperiode. Afbrydes orloven, anses beskæftigelsen i den selvstændige virk-somhed for genoptaget.

Ledige

Et ledigt medlem, der afbryder orloven, vil umiddelbart kunne modtage dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Med-lemmet skal bl.a. tilmelde sig Arbejdsformidlin-gen som arbejdssøgende.

Er uddannelsesorloven givet som et tilbud ef-ter en individuel handlingsplan, vil en afbrydelse af orloven uden en gyldig grund medføre karan-tæne efter rådighedsbekendtgørelsens regler.

6. Afskedigelse og opsigelse i orlovsperioden

De almindelige opsigelsesregler gælder også under uddannelsesorlov. Det er muligt at afske-dige en lønmodtager i orlovsperioden, ligesom en lønmodtager kan opsige sit arbejde under or-loven.

Bliver lønmodtageren afskediget i orlovsperi-oden, eller opsiger lønmodtageren sin stilling under orloven, vil personen kunne fortsætte med at holde orlov som lønmodtager indtil orlovspe-riodens udløb. Hvis lønmodtageren afskediges under orloven, har den pågældende dog ret til at afbryde orloven for i stedet at gå tilbage til løn- og ansættelsesvilkårene i ansættelsesforholdet.

En eventuel karantæne for selvforskyldt ledig-hed kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven.

7. Arbejdskravet/Ydelsesperioder

Udføres der i orlovsperioden arbejde, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af ar-bejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 53, stk. 2.

For lønmodtagere og selvstændige erhvervs-drivende medregnes perioder med orlov til ud-dannelse ikke i perioderne (hverken i ydelses- eller referenceperioderne) efter arbejdsløsheds-forsikringslovens § 55, stk. 1 og 2.

For ledige medregnes orlov til uddannelse i ydelsesperioderne efter arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 55, stk. 1, 2 og 5.

Den tidsmæssige begrænsning i retten til sup-plerende dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 60, stk. 1, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.

8. Orlovsaftaler efter tidligere gældende reg-ler

Orlovsaftaler, der er indgået efter den tidligere gældende lov nr. 466 af 24. juni 1992 om or-lovsydelse til uddannelse med ændringer, med-regnes ikke i retten til uddannelsesorlov efter lov om orlov, jf. ovenfor afsnit III, pkt. 1.2 om op-gørelsen af uddannelsesorlovsadgangen. Deri-mod medregnes alle orlovsperioder, der er om-fattet af lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov med senere ændringer.

VI Oplysningspligt, tilbagekaldelse af bevil-ling og tilbagebetaling

Et medlem, der modtager orlovsydelse, er for-pligtet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Såfremt orloven afbrydes, skal orlovsperso-nen meddele arbejdsløshedskassen dette. Ar-bejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse herom.

Sker der ændringer i de oprindelige betingel-ser for bevillingen af orlov, skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen.

Hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærk-som på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov eller at betingelserne for or-lov ikke var tilstede ved bevillingen af orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformid-lingen meddelelse om forholdet.

Arbejdsformidlingen træffer afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen.

Bevillingen kan tilbagekaldes af Arbejdsfor-midlingen, såfremt orlovspersonen har givet Ar-bejdsformidlingen urigtige oplysninger eller for-tiet forhold, der har betydning for bevillingen.

Bevillingen kan endvidere tilbagekaldes, hvis betingelserne for orloven ikke længere er tilste-de, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis uddan-nelsen ikke længere følges.

Bevillingen kan endvidere tilbagekaldes, hvis betingelserne for orlov ikke var opfyldt ved be-villingen af orlov.

Hvis Arbejdsformidlingen undlader at tilba-gekalde en orlovsbevilling, selv om arbejdsløs-hedskassen oplyser, at orlovspersonen ikke var dagpengeberettiget ved orlovens start, skal Ar-bejdsformidlingen forelægge sagen for Arbejds-markedsstyrelsen.

Tilbagekalder Arbejdsformidlingen bevillin-gen, skal der gives meddelelse herom til arbejds-løshedskassen.

Opretholder Arbejdsformidlingen orlovsbe-villingen skal arbejdsløshedskassen udbetale or-lovsydelse.

Stopper arbejdsløshedskassen udbetalingen af orlovsydelsen, skal dette meddeles orlovsperso-nen skriftligt.

Har medlemmet givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet forhold af be-tydning for retten til ydelsen, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal orlovsydelsen, der er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet, jf. arbejdsløsheds-forsikringslovens § 86, stk. 1, der i henhold til § 86, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse på or-lovsydelse, der er udbetalt med urette, jf. be-kendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagne ydelser fra en arbejdsløs-hedskasse.

VII Sanktion

Et medlem på orlov med orlovsydelse kan idømmes sanktion efter arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 87 for svigagtigt eller uagtsomt forhold over for kassen i forbindelse med mod-tagelsen af ydelsen.

Medlemmet kan således blive udelukket fra retten til orlovsydelse, dagpenge m.v. i en peri-ode eller miste sit medlemskab af kassen.

VIII Kasseansvar

I tilfælde, hvor der er udbetalt orlovsydelse med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal til-bagebetales, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, jf. stk. 13.

Kassen bevarer dog retten til refusion for fejl-udbetalte ydelser, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold eller Arbejds-formidlingen.

De nærmere regler for kassernes ret til refusi-on findes i direktoratets bekendtgørelse om ar-bejdsløshedskassernes ret til refusion fra stats-kassen for fejludbetalte ydelser.

IX Klageadgang

Klage over en kasses afgørelse om ret til or-lovsydelse, fradrag i ydelsen, ydelsens størrelse, tilbagebetaling, sanktion m.v. kan af den, afgø-relsen vedrører, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, og direktoratets afgørelser vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløs-hedsforsikringslovens § 98 og § 99.

Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbage-kaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-relsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Anke-nævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 100.

Derimod kan Arbejdsformidlingens øvrige af-gørelser om orlov ikke indbringes for anden ad-ministrativ myndighed.

X Kombinationsforsikrede medlemmer

Kombinationsforsikrede medlemmer har sta-tus som fuldtidsforsikrede, og er omfattet af ar-bejdsløshedsforsikringslovens almindelige reg-ler for fuldtidsforsikrede, medmindre der er fast-sat særlige regler i bekendtgørelse om kombina-tionsforsikring. Der er i bekendtgørelsen ikke fastsat regler om kombinationsforsikredes or-lovsmuligheder.

I dette afsnit gennemgås de særlige forhold, der gør sig gældende for kombinationsforsikrede medlemmer. Afsnittet skal læses i sammenhæng med de øvrige regler, der er fastsat i denne vej-ledning.

Et medlem, der er beskæftiget som både løn-modtager og selvstændig erhvervsdrivende, vil kun kunne gå på orlov fra lønarbejdet, idet selv-stændig virksomhed for at berettige til orlov med orlovsydelse skal udøves i væsentligt omfang. Dette betyder, at kun lønarbejdet vil kunne ud-løse en orlovsydelse.

Medlemmet skal ved påbegyndelsen af orlo-ven være dagpengeberettiget i tilfælde af ledig-hed fra den beskæftigelse, som medlemmet går på orlov fra.

Såfremt virksomheden drives videre under or-loven, skal medlemmets dagpengeret afgøres ef-ter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibe-skæftigelse. Dette bevirker bl.a., at arbejdet med virksomheden til enhver tid skal kunne udføres uden for normal arbejdstid. Der skal foretages fradrag i orlovsydelsen for tidsforbruget ved den selvstændige virksomhed. Fradraget foretages med et beløb svarende til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende om-regningssats.

Størrelsen af orlovsydelsen afhænger af løn-arbejdets omfang i 10-ugers-perioden forud for orlovens påbegyndelse. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.1.

I tilfælde, hvor medlemmet er ophørt med virksomheden, og fortsætter lønarbejdet, kan medlemmet gå på orlov fra lønarbejdet. Størrel-sen af orlovsydelsen afhænger af lønarbejdets omfang, og/eller om der er modtaget suppleren-de dagpenge i 10-ugers-perioden forud for or-lovens start. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.1.

I tilfælde, hvor medlemmet er ledig fra lønar-bejdet, og virksomheden fortsættes, vil der ikke kunne opnås uddannelseorlov, idet medlemmet hverken er fuldt ledig eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet opfylder derfor hverken betingelserne for at gå på orlov som ledig eller som selvstændig er-hvervsdrivende, jf. afsnit II, pkt. 1.2 og pkt. 1.3.

Ved ledighed fra begge beskæftigelser udgør orlovsydelsen arbejdsløshedsdagpengenes høje-ste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.3. Det bemærkes i den forbin-delse, at der ikke vil kunne søges orlov som ledig ved ledighed fra en af beskæftigelserne, da ledi-ges adgang til orlov er betinget af, at den ledige er fuldt ledig som enten fuldtids- eller deltids-forsikret.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring, den 7. august 1998 Lisbet Jensen /Kenn Sessing Olsen

Versioner

1. 1998-08-07 · til 2026-06-23