Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/142@1998-08-12/da
Indhold
Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 592 af 12. august 1998 foretaget ændringer af reglerne om overførsel af overskydende timer.
A. 37 timer pr. uge
Anvendelse af reglerne om overførsel af over-skydende timer sker i forhold til den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked, dvs. den arbejdstid der er fastsat i den overvejende del af de kollektive overens-komster. Denne arbejdstid er for tiden 37 timer pr. uge, hvorfor overskydende timer skal opgø-res i forhold til dette timetal.
Arbejdet kan f.eks. siges at være af særlig ka-rakter, hvis der ved arbejdstidens placering må tages hensyn til udefrakommende forhold, som gør at arbejdet ikke eller kun vanskeligt kan pla-ceres inden for en 37 timers arbejdsuge.
Der skal videre være tale om, at aflønningen ikke er udtryk for, at timer ud over 37 timer om ugen er merarbejdstimer, og at mængden af ar-bejdsopgaver er uafhængig af den fastsatte ar-bejdstid.
Et eksempel på dette er arbejde, hvor arbejds-giveren ved planlægningen af arbejdstiden må tage hensyn til »kundens« behov for en udvidet dispositions-/åbningstid.
Det gælder f.eks. for fuldtidsansatte dagpleje-re. For disse udgør den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 48 timer, som er det tids-rum, hvor dagplejeren er forpligtet til at modtage børn i dagpleje. Arbejdstiden er her fastlagt un-der hensyntagen til forældrenes behov for pleje af børn, men aflønningen, arbejdsopgaverne og arbejdsvilkårene kan i øvrigt sidestilles med en normal arbejdstid på 37 timer pr. uge.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis arbejdet ikke er omfattet af en kollektiv overens-komst eller hvis arbejdstiden/en arbejdstidsnorm (i form af et bestemt timetal) ikke er fastsat i overenskomsten.
Individuelle aftaler kan således ikke i sig selv danne grundlag for opgørelse af overskydende timer i forhold til et andet timetal end 37 timer pr. uge.
Arbejde udført i udlandet medregnes ved op-gørelsen af overskydende timer.
Hvis et medlem har været ansat hos en ar-bejdsgiver i udlandet, skal der ske opgørelse af overskydende timer i forhold til den normale ugentlige arbejdstid ifølge den gældende over-enskomst eller lov herom i det pågældende land.
Hvis det af den gældende overenskomst eller lov herom i det pågældende land klart fremgår, at arbejdstiden kan fastlægges individuelt, base-res opgørelsen af de overskydende timer på den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid.
Hvis der er udbetalt løn for over-/merarbejde i forhold til arbejdstiden fastsat i overenskomst
eller lov, skal dette over-/merarbejde medføre overskydende timer.
Hvis arbejdstiden ikke er reguleret ved over-enskomst eller lov, skal der opgøres overskyden-de timer i forhold til 37 timer pr. uge.
Hvis et medlem derimod har været udsendt til udlandet af en arbejdsgiver, der er etableret i Danmark, skal der opgøres overskydende timer i forhold til den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i Danmark, dvs. 37 timer.
Hvis det af en (dansk) kollektiv overenskomst klart fremgår, at arbejdstiden for arbejde i ud-landet kan fastsættes ved individuel aftale, og hvis arbejdstiden er fastlagt i en sådan aftale, ta-ges der udgangspunkt i den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid, også selv om denne er hø-jere en 37 timer.
Hvis der er udbetalt løn for over-/merarbejde i forhold til arbejdstiden fastsat ved individuel af-tale i henhold til overenskomst herom, skal dette merarbejde således medføre overskydende ti-mer. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis det af den individuelle aftale fremgår, at medlemmet har en fast ugentlig arbejdstid, men hvor et gi-vent antal timer ud over en sædvanlig arbejds-tidsnorm honoreres med en højere timeløn.
Hvis et medlem arbejder med et lavere timetal end 37 pr. uge, og medlemmets overenskomst fastsætter, at det lavere timetal og aflønningen herfor svarer til fuld sædvanlig arbejdstid, skal overskydende timer opgøres i forhold til det la-vere timetal.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 29 timer ugentligt med aften- og natarbejde eller week- endarbejde. I overenskomsten fremgår det, at den fulde sædvanlige ugentlige arbejdstid er 29 timer, fordi der er tale om aften- og natarbejde eller week-endarbejde. Medlemmet kompense-res for de skæve arbejdstider ved en lavere ugentlig arbejdstid, men lønnen svarer i prin-cippet til løn for 37 timer. Medlemmet skal der-for have opgjort overskydende timer i forhold til 29 timer pr. uge.
Hvis et medlem har arbejdet i turnus med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge, skal der kun ske overførsel af overskydende ti-mer for den del, der ikke kan henføres til tidli-gere uger, hvor arbejdstiden som led i turnus-ordningen har været mindre end den gennem-snitlige arbejdstid for en hel turnusperiode.
Eksempel:
Opgørelsesperiode
35 35 35 35 35 35 35 35 39 39 39 39 39 39 39 39
Opgørelses
tidspunkt
Medlemmet arbejder i en turnusordning med 8 uger med 35 timer pr. uge og 8 uger med 39 ti-mer pr. uge. Der skal i dette tilfælde henføres 2 timer fra uger med 39 timer til uger med 35 ti-mer. Da overskydende timer i eksemplet skal op-gøres i forhold til 37 timer pr. uge, vil der således ved opgørelsen ikke skulle overføres oversky-dende timer.
B. Ukontrollabel arbejdstid
Ved vurderingen af om et medlems arbejdstid er ukontrollabel henvises til bestemmelser her-om i bekendtgørelsen om supplerende dagpen-ge.
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 5 fremgår det, at har et medlem i opgørelsesperioden fået kontant dækning for et antal timer uden at have haft ar-bejde, medregnes disse timer i opgørelsen ved beregningen af beskæftigelsens omfang.
Hvis et medlem med ukontrollabel arbejdstid har været fritstillet i en opsigelsesperiode, bliver syg, holder ferie eller lignende, og i den forbin-delse har fået udbetalt løn i perioden fra arbejds-giveren, skal der ved opgørelsen af overskyden-de timer kun medregnes 37 timer pr. uge.
Hvis medlemmet fra anden side har fået kon-tant dækning for den pågældende periode, f.eks. i form af sygedagpenge, feriedagpenge eller fe-riegodtgørelse, skal det antal timer, som den kontante dækning kompenserer for, indgå i op-gørelsen af de overskydende timer.
Rådighedsvederlag, som et medlem f.eks. i henhold til en kollektiv overenskomst får udbe-talt i forbindelse med hver lønudbetaling for at stå til rådighed i et bestemt antal timer i en pe-riode (rådighedsforpligtelse), uanset om med-lemmet opfylder rådighedsforpligtelsen, skal ikke indgå i opgørelsen af overskydende timer. Et sådant fast rådighedsvederlag betragtes såle-des som en lønandel.
Hvis et medlem ud over et sådant fast rådig-hedsvederlag får et særskilt vederlag for bestem-te dage, hvor medlemmet efter særlig aftale er forpligtet til at stå til rådighed, skal alene det særskilte vederlag eventuelt efter omregning indgå i opgørelsen af overskydende timer.
Rådighedsvederlag, hvis størrelse varierer og er afhængig af det antal timer, som medlemmet faktisk har stået til rådighed, skal indgå i opgø-relsen af overskydende timer. Et sådant rådig-hedsvederlag omregnes med den til enhver tid gældende omregningssats, hvis vederlaget pr. time er mindre end omregningssatsen. Hvis medlemmet har været berettiget til at afspadsere i stedet for at få rådighedsvederlaget udbetalt, omregnes vederlaget ikke. I stedet indgår det an-tal timer, som medlemmet har været berettiget til at afspadsere, i opgørelsen af overskydende ti-mer.
Når indtægten skal omregnes til et antal ar-bejdstimer, er det dette antal arbejdstimer, der skal indgå i opgørelsen af medlemmets ugentli-ge arbejdstid.
Bestemmelsen beskriver, hvornår den gæl-dende omregningssats gange 1,5 tages i anven-delse. Formålet med at forhøje omregningssat-sen er at skabe parallelitet til kontrollabel be-skæftigelse, hvor merarbejde typisk aflønnes med en højere timelønssats.
Ved omregning af nettoindtægten til timer forhøjes omregningssatsen for den del af netto-indtægten i den samlede opgørelsesperiode, der på ugebasis overstiger 37 gange den gældende omregningssats gange antallet af uger i opgørel-sesperioden.
For månedslønnede forhøjes omregningssat-sen for den del af nettoindtægten, der overstiger 481 gange omregningssatsen.
Ved en opgørelsesperiode på f.eks. 12 uger og en omregningssats på 128,07 kr. (pr. 5. januar 1998) vil nettoindtægt over 56.863,08 kr. (37 ti-mer x 128,07 kr. x 12 uger) skulle omregnes med den forhøjede omregningssats. Den forhøjede omregningssats vil være 128,07 kr. x 1,5 = 192,11 kr.
Hvis nettoindtægten i opgørelsesperioden har været 75.000 kr., vil der skulle overføres 94,4 overskydende timer beregnet på følgende måde:
Indtægt 75.000 kr. minus 56.863,08 kr. = 18.136,92 : 192,11 = 94,4 overskydende timer.
Ved ukontrollabelt arbejde, hvor opgørelsen foretages på grundlag af hele kalenderuger, er der fastsat et maksimum for det antal timer, der skal overføres. Formålet med et loft over antallet af overførte timer, der i gennemsnit svarer til 60 timer pr. uge, er at undgå, at personer med meget høje indtægter fra en kort periode med ukontrol-labelt arbejde får overført et urealistisk højt antal timer for disse uger.
Ved en opgørelsesperiode på hele kalender-uger vil omregnede timer udover 60 x antallet af kalenderuger således ikke medføre overførsel af overskydende timer.
Hvis opgørelsesperioden f.eks. er på 6 hele kalenderuger, vil omregnede timer udover 360 (6x60) således ikke medføre overførsel.
Ved en opgørelsesperiode på 9 uger eller der-over vil der på grund af reglen i § 7, stk. 5, om bortfald af overskydende timer efter 5 uger højst kunne overføres 185 timer, hvilket giver et la-vere gennemsnit end 60 timer pr. uge.
C. Bortfald af overskydende timer
Overskydende timer skal afvikles før perio-der, hvor medlemmet er udelukket fra at modta-ge dagpenge, fordi medlemmet eksempelvis uden fyldestgørende grund er ophørt i arbejde. Dette gælder f.eks. også, hvis medlemmet er udelukket fra at modtage dagpenge i den første uge efter ophøret af en selvstændig virksomhed. Der henvises til reglerne i arbejdsløshedsforik-ringslovens § 63, § 68, stk. 5, § 78, stk. 7 og/eller § 87.
Overskydende timer bortfalder, hvis de ikke er opbrugt inden 5 uger fra opgørelsestidspunk-tet. Dog forlænges 5-ugers perioden, hvis med-lemmet i denne periode har afholdt ferie med fe-riedagpenge.
D. Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. august 1998, og har virkning for medlemmer, hvor op-gørelsestidspunktet er den 24. august 1998 eller senere.
§ 7, stk. 5 har ligeledes virkning fra den 24. august 1998, selv om opgørelsestidspunktet lig-ger før denne dato, når et medlem afvikler over-skydende timer på tidspunktet for bekendtgørel-sens ikrafttræden. 5 uger efter at bekendtgørel-sen er trådt i kraft, vil eventuelle resterende overskydende timer bortfalde.
Det samme vil være tilfældet for et medlem, der melder sig ledig efter bekendtgørelsens ikrafttræden, hvis medlemmet har overskydende timer fra en opgørelse, der er foretaget før ikraft-trædelsesdatoen. Overskydende timer, der ikke er afviklet inden 5 uger efter bekendtgørelsens ikrafttræden, bortfalder således.
For medlemmer der afvikler karantæne eller afholder ferie med feriedagpenge på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden, vil eventuelle overskydende timer dog først bortfalde 5 uger efter, at karantæne- eller ferieperioden er slut.
I de nævnte tilfælde vil overskydende timer dog bortfalde tidligere, hvis de, i henhold til den tidligere gældende 9 -måneders bortfaldsregel, ville være bortfaldet.
§ 1, stk. 1, 1. pkt., § 1a og § 7, stk. 2 har virk-ning fra den 23. november 1998. Det vil sige, at disse bestemmelser først finder anvendelse for medlemmer, hvor opgørelsestidspunktet er den 23. november 1998 eller senere.
At § 7, stk. 2 ligeledes først har virkning for medlemmer, hvor opgørelsestidspunktet er den 23. november 1998 eller senere, betyder, at med-lemmer, som får opgjort overskydende timer i forhold til fagets normale arbejdstid, også kan afvikle overskydende timer i forhold hertil - dog mindst i forhold til 37 timer.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring, den 12. august 1998 Jørgen Kappel /Lea Schlichtkrull