Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/172@1998-11-05/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 10.
   2. § 17.
3. Underskrift 1

Indledning

Det Udvidede Totalbalanceprincip - eller i daglig tale: »DUT-princippet« - blev indført i 1984. Som navnet siger, er der tale om en udvidelse af det Totalbalanceprincip, der har været gældende siden kommunalreformen i begyndelsen af 1970'erne.

Totalbalanceprincippet indebærer, at der ved ændring i udgifts- eller opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amterne skal ske en regulering af det generelle statstilskud (bloktilskuddet) til kommuner og amter for de økonomiske konsekvenser heraf.

Med DUT-princippet er denne regel om regulering af statstilskuddet udvidet til også at omfatte de økonomiske konsekvenser af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amternes virksomhed.

Denne vejledning indeholder en beskrivelse af regelsættet for administrationen af DUT-princippet, som de kommunale parter har tilsluttet sig i forbindelse med aftalerne om kommunernes og amternes økonomi i foråret 1991. Administrationen af reglerne beror i øvrigt på den praksis, som har udviklet sig gennem udfaldet af konkrete sager.

Herudover indeholder vejledningen en omtale af nogle områder, hvor DUT-reglerne ikke er entydigt fastlagt i lovgrundlaget, og hvor der i en række konkrete sager ikke har været enighed mellem staten og de kommunale parter om fortolkningen af DUT-princippet. Det drejer sig om følgende områder: Arbejdsgiverafgifter, frivillige udgifter og likviditetsforskydninger.

Som opfølgning på aftalerne om kommunernes og amternes økonomi fra juni 1998 er foretaget en række præciseringer og justeringer af det hidtidige regelsæt for Det Udvidede Totalbalanceprincip.

I afsnit 1 gennemgås lovgrundlaget for DUT-princippet.

Afsnit 2 indeholder en afgrænsning af reguleringsområdet i henhold til DUT-princippet. Der foretages først en generel afgrænsning af, hvad der nærmere er omfattet af DUT-regelsættet. Dernæst afgrænses princippet i relation til særlige forhold og situationer. Afgrænsningen er belyst med eksempler.

I afsnit 3 foretages en gennemgang af de procedureforhold , der knytter sig til DUT-forhandlingerne. Derudover beskrives den statslige totalrammeordning i forhold til DUT-princippet.

Afsnit 4 indeholder en kortfattet omtale af sammenhængen og berøringsfladerne mellem DUT-princippet og aftalesystemet, budgetgarantien, statslige signaler samt opgørelsen af opgavekorrektioner.

1. Regelgrundlag

Totalbalanceprincippet, der blev gennemført på baggrund af 1972-notatet fra Byrdefordelingssekretariatet, indebærer, at der ved den årlige fastsættelse af statstilskuddet til kommuner og amter foretages en regulering for:

Kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret. 1

Det Udvidede Totalbalanceprincip, som blev indført ved lov nr. 211 af 16. maj 1984, betyder, at der ved fastsættelsen af statstilskuddet endvidere skal ske en regulering for:

Kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. 2

I bemærkningerne til lovforslaget, der indførte DUT-princippet, anføres det uddybende:

Lovforslaget indebærer, at der som hidtil skal ske ændringer i tilskuddene i tilfælde af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. Denne bestemmelse tænkes fortsat administreret således, at ændrede regler for kommunernes beskatning af indkomst mv. ikke giver anledning til kompensation.

Derimod vil der kunne ydes kompensation, hvis en skattedelingsregel ændres på en måde, så kommunernes provenu påvirkes. Desuden vil tilskuddene kunne ændres, hvis der sker ændringer, som væsentligt påvirker kommunernes udgifter, i beskatningen af varer, tjenesteydelser, fast ejendom eller lønsum. Et eksempel herpå er en ændring af reglerne for kommunal momspligt. En almindelig momsforhøjelse vil derimod normalt ikke give anledning til kompensation.

Det foreslås, at tilskuddene derudover skal kunne ændres som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes virksomhed.

Bestemmelsen omfatter regler, der er bindende for kommunernes virksomhed, herunder reguleringer, hvor kommunalbestyrelsen (amtsrådet) efterfølgende selv må beslutte, hvordan og i hvilket omfang (amts)kommunerne skal tilpasse sig den pågældende bindende regelændring.

Henstillinger om besparelser eller merudgifter er ikke omfattet.

Derimod kan f.eks. ophævelse af restriktioner, der direkte forhindrer (amts)kommunerne i en i øvrigt mere økonomisk adfærd, give anledning til kompensation for de heraf følgende beregnede kommunale udgiftskonsekvenser.

Bestemmelsen sigter primært på generelt formulerede forskrifter. Enkeltafgørelser, der i kraft af en klar og væsentlig præcedens-virkning kan sidestilles med regler, vil dog også kunne give anledning til tilskudsændringer.

Det er forudsat, at den konkrete vurdering af, om der skal ydes kompensation, som hidtil foretages af Indenrigsministeriet efter drøftelse med Finansministeriet og de kommunale organisationer. 3

I bemærkningerne til et ændringsforslag til lovforslaget hedder det videre:

Regeringen har tilkendegivet, at den i de tilfælde, hvor der ikke opnås enighed om størrelsen af en besparelse eller merudgift, er villig til at efterregulere året efter, hvis det kan gøres på et rimeligt sikkert grundlag og uden væsentlige administrative meromkostninger.

I aftalen af 29. maj 1987 mellem regeringen og Det Radikale Venstre om den kommunale økonomi i 1987 og 1988 hedder det bl.a:

Der sker en opstramning af statens vejledningsvirksomhed over for kommuner og amtskommuner, idet ressortministerierne forpligtes til at drøfte økonomiske konsekvenser af henstillinger, vejledninger mv. med Finans- og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, forinden disse udsendes, selv om de ikke har bindende karakter.

Ved lov nr. 183 af 23. marts 1992 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er der foretaget en tilpasning af administrationsgrundlaget for DUT-princippet. Tilpasningen er nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Det fremgår heraf, at skattevirkningerne af regelændringer - som ellers normalt ikke er omfattet af DUT-princippet - giver anledning til regulering af det generelle statstilskud i tilfælde, hvor regelændringen betyder, at der direkte ændres i antallet af modtagere af en beskattet ydelse og samtidig sker en tilsvarende modsatrettet ændring i antallet af modtagere af en ikke beskattet ydelse. Endvidere reguleres der for ændring i provenu af indkomstskat, hvis en regelændring ændrer en ydelses skattepligtige forhold. I bemærkningerne anføres:

Baggrunden for denne tilpasning af administrationsgrundlaget for tilskudsregulering i forbindelse med ændrede regler for kommunernes beskatning af indkomst mv. er hensynet til, at regler, der f.eks. alene har til hensigt at ændre en ydelses skattepligtige forhold, ikke skal medføre ændringer i den økonomiske balance mellem staten og kommunerne henholdsvis amtskommunerne under ét. 4

I bemærkningerne beskrives endvidere en tilpasning af DUT-reglerne vedrørende skattedelingsregler:

Endvidere skal det bemærkes, at der er enighed mellem regeringen og de kommunale parter om, at den i bemærkningerne til lovforslag nr. L 118 af 14. marts 1984 indeholdte adgang til at yde kompensation, hvis en skattedelingsregel ændres på en måde, så kommunernes provenu påvirkes, ikke vil blive bragt i anvendelse. Sådanne provenumæssige ændringer vil indgå i forhandlingerne mellem regeringen og de kommunale parter om den samlede (amts)kommunale økonomi.

Ved kongelig resolution af 10. marts 1993 som meddelt i Statsministeriets bekendtgørelse nr. 125 af 12. marts 1993 er sager vedrørende opgørelsen af det samlede statstilskud til kommuner og amter, herunder administrationen af DUT-princippet, overført fra Indenrigsministeriet til Finansministeriet.

2. Hvad er omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip ?

2.1. Generel afgrænsning af reguleringsområdet

Bindende regelændringer

Reguleringsområdet efter DUT-princippet omfatter umiddelbart bindende regelændringer, dvs. regelændringer, der gennemføres ved lov eller ved udstedelse af bekendtgørelser , cirkulærer eller tilsvarende forskrifter.

Justitsministeriets bekendtgørelse om uddannelse af brandvæsenets personale bevirkede i 1989, at kommunernes tilskud blev forhøjet med 3,7 mill. kr.

Miljøministeriets cirkulæreskrivelse om udarbejdelse af kommunale beredskabsplaner for strandrensning mv. betød i 1987 en tilskudsforhøjelse for kommunerne på 1,2 mill. kr.

Dette betyder omvendt, at merudgifter eller besparelser som følge af demografiske forskydninger, den teknologiske udvikling, eller ændringer i holdninger og normer mv. ikke indgår i reguleringsområdet. Det samme gælder merudgifter eller mindreudgifter som følge af ændringer i overenskomster.

Det demografisk betingede fald i elevtallet op gennem 1980'erne, som har reduceret udgiftsbehovet på folkeskoleområdet, har ikke dannet grundlag for tilskudsreduktion.

Regelændringen skal være bindende for kommunernes og amternes virksomhed for at udløse regulering af statstilskuddene. Ordet »bindende« skal her fortolkes således, at regelændringer, der uden direkte at pålægge kommunerne og amterne at handle på en bestemt måde, også er omfattet af reguleringsområdet.

Kommunernes tilskud blev i 1985 reduceret med 37 mill. kr. på grund af de potentielle kommunale indtægtsmuligheder ved Miljøministeriets såkaldte rottebekendtgørelse, der giver kommunerne mulighed for (men ikke pålæg om) at opkræve afgifter ved rottebekæmpelse.

Samtidig med skattereformen i 1993 blev reglerne for de statslige tjenestemandspensioner ændret (ophævelse af samordningsfradrag mv.). Lovændringen har ingen automatisk virkning for kommunerne, men tjenestemandspensionerne på det kommunale område har altid fulgt de statslige regler, og det var en politisk forudsætning, at de kommunale regler blev ændret samtidig med de statslige. Lovændringen førte til bloktilskudsregulering for kommunale merudgifter.

I situationer, hvor det helt eller delvist er overladt til kommunerne og amterne selv at beslutte tilpasningsomfanget, vil reguleringsbeløbet bero på en konkret forhandling. Som udgangspunkt for drøftelserne om reguleringsbeløbets størrelse anvendes den pågældende ministers tilkendegivelse - i lovbemærkninger, breve eller lignende - af, i hvilken udstrækning kommunerne og amterne bør tilpasse sig de nye regler.

I 1991 ændredes færdselsloven således, at det blev muligt at gengive førerretten til personer, der har fået denne frakendt som følge af spiritus- eller promillekørsel, såfremt de pågældende personer har overholdt en kontrolleret behandling for alkoholmisbrug. De kommunale parter frygtede, at lovændringen ville indebære øgede udgifter for sundhedsvæsenet. I forbindelse med lovens vedtagelse præciserede justitsministeren imidlertid over for de kommunale parter, at lovændringen ikke medførte, at de omhandlede domfældte alkoholmisbrugere skulle have nogen fortrinsret til behandling i sundhedsvæsenet. Sagen førte derfor ikke til tilskudsregulering.

Indenrigsministerens lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af kommuner og amter, førte i 1992 til bloktilskudsregulering på grund af de potentielle kommunale gebyrindtægter som følge af loven. Loven giver alene kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr på op til 200 kr. for erindringsskrivelser vedrørende restancer. I lovforslagets bemærkninger var imidlertid anført: »Det er regeringens opfattelse, at det af hensyn til effektiviseringen af restanceinddrivelsen vil være hensigtsmæssigt - medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende - at der træffes beslutning om opkrævning af gebyr med 200 kr.«

I 1992 gennemførtes socialministerens lov om tvangstilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Loven giver amterne mulighed for at tilbyde stofmisbrugere tvangstilbageholdelse som led i behandling for misbruget. I lovforslagets bemærkninger var anført: »Det er med lovforslaget ikke tilsigtet at forøge amternes udgifter ved iværksættelse af behandlingstilbud. Tilbud med mulighed for tilbageholdelse er således betinget af, at tilbuddene kan finansieres inden for området.« Loven førte derfor ikke til bloktilskudsregulering for amternes udgifter i forbindelse med iværksættelse af behandling.

Reguleringsområdet er imidlertid ikke begrænset til kun at omfatte formelle regelændringer, der gennemføres ved lov, bekendtgørelse eller lignende.

Også statslige initiativer, der er udformet som henstillinger eller vejledninger , men som efter deres indhold reelt har bindende karakter, indgår i reguleringsområdet. Der kan f.eks. være tale om henstillinger, der giver borgerne en velbegrundet forventning om serviceudvidelser.

Boligstyrelsens vejledning fra 1986 om asbestholdige materialer anvendt til lofts- og vægbeklædning udløste en midlertidig forhøjelse af kommunernes tilskud på 80 mill. kr.

En ændring af Socialministeriets såkaldte »§ 42 Vejledning« til bistandsloven i 1990 førte til en forhøjelse af kommunernes tilskud på 4,6 mill. kr.

Dette gælder ligeledes enkeltafgørelser , der i kraft af en klar og væsentlig præcedens-virkning kan sidestilles med regler.

Retsafgørelser, ombudsmandsafgørelser, afgørelser i den sociale ankestyrelse mv., som ændrer retspraksis og det generelle serviceniveau på områder omfattet af DUT-reglerne, er omfattet af reguleringsområdet.

Ophævelse af restriktioner , der direkte forhindrer kommunerne og amterne i en i øvrigt mere økonomisk adfærd kan ligeledes falde ind under reguleringsområdet.

Ændringen af folkeskoleloven i 1988 indebar en ophævelse af en række restriktioner, herunder bl.a. det særlige elevmaksimum i børnehaveklasser, der begrænsede kommunernes muligheder for at reducere lærerløntimeforbruget pr. elev. Lovændringen medførte en reduktion af kommunernes tilskud på 6,3 mill. kr. i 1990 stigende til 47,2 mill. kr. i 1992.

Omvendt er vejledende henstillinger og retningslinier uden reelt bindende indhold uden for reguleringsområdet. Uforbindende spareråd er heller ikke omfattet.

Sammenfattende kan det fastslås, at det ikke er det formelle grundlag for en regelændring - altså om der er tale om en lov, bekendtgørelse, vejledning eller lignende - men derimod regelændringens reelle indhold , der er afgørende for, om den giver anledning til regulering af statstilskuddet.

Både udgifter og indtægter

Reguleringsområdet omfatter som udgangspunkt bindende regelændringer, der påvirker såvel kommunale udgifter som indtægter, bortset fra skatter, jf. afsnit 2.2.a. Det vil sige såvel regelændringer, der medfører merudgifter eller besparelser, som regelændringer, der medfører mindre- eller merindtægter for kommunerne og amterne.

Opgørelse af reguleringsbeløb

Ved ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem staten og kommunerne og amterne opgøres reguleringen med udgangspunkt i den afgivende myndigheds udgiftsniveau året før ændringen.

Ved helt nye opgaver eller regelændringer opgøres reguleringen ud fra virkningerne det første år, hvor ordningen er i kraft, medmindre der forventes en udvikling i udgifterne, så reguleringsbeløbene vil variere. Dette aftales i forbindelse med forhandlingerne om reguleringen, jf. afsnit 2.2.g.

2.2. Afgrænsning vedrørende særlige forhold og situationer

a. Skatteindtægter

DUT-princippet omfatter som udgangspunkt ikke ændrede regler for kommunal beskatning af indkomst mv. Der reguleres således ikke ved ændringer i regelgrundlaget - herunder ændringer i satser, fradrag og lignende - for kommunernes og amternes beskatning af indkomst, grundværdier mv. (jf. dog afsnit 2.2.m.).

Der vil derimod kunne blive tale om regulering i tilfælde af ændringer i reglerne for betaling af skat mellem staten, kommuner og amter, eksempelvis ændrede regler for opkrævning af dækningsafgift.

Endvidere vil der kunne ske regulering ved ændringer i beskatning af varer, tjenesteydelser, fast ejendom eller lønsum, hvis ændringen retter sig mod, og væsentligt påvirker, kommunernes og amternes udgifter. Et eksempel herpå er en ændring af reglerne for kommunal momspligt.

I 1984 ophævedes de bestemmelser i momsloven, der giver skatteministeren adgang til at pålægge kommunale institutioner at betale moms af varer og ydelser, der fremstilles til eget brug. Regelændringen førte til regulering af tilskuddene.

En almindelig momsændring vil derimod normalt ikke give anledning til regulering. Det samme gælder andre generelle skatte- og afgiftsændringer. Ændringerne giver dog anledning til regulering, hvis det på grund af takstberegning medfører forskydninger mellem de offentlige kasser.

Tillægsmomsen fra 1992, som medførte en forhøjelse af den samlede moms fra 22 til 25 pct., førte ikke til tilskudsregulering for kommunernes og amternes almindelige merudgifter som følge heraf.

Forhøjelsen af benzinafgiften i forbindelse med skattereformen i 1993 førte ikke til regulering af bloktilskuddene.

b. EU

Implementering af EU-regelændringer i national lovgivning mv., der direkte følger af EU-direktiver mv. er omfattet af reguleringsområdet, uanset at staten ikke har bestemmende indflydelse på indholdet heraf.

Den afledte kompensation fra EU-regelændringer skal bygge på den generelle delingsregel mellem offentlige myndigheder i de tilfælde, hvor EU-regelændringer helt eller delvist er kommunal initieret, jf. punkt 2.2.e.

c. Administrative konsekvenser

Administrative konsekvenser, som kan karakteriseres som afledte i den forstand, at hovedformålet med en ændring af en eksisterende opgave ikke i sig selv er at ændre på de administrative procedurer, men hvor de administrative konsekvenser følger af en ønsket ændring i borgernes retsstilling, er som hovedregel ikke omfattet af DUT. Det indebærer f.eks., at administrative belastninger eller lettelser som følge af ændrede regler for beregning af sociale ydelser eller ændrede regler for skatteligningen, normalt ikke vil falde inden for kompensationsområdet. Der kan dog være tilfælde, hvor de administrative følger vurderes at være af en sådan størrelse, at der bør ske kompensation.

Større administrative regelændringer eller mindre ændringer som er led i en sammenhængende omlægning, der direkte gennemføres med henblik på at ændre eksisterende administrative rutiner, er som udgangspunkt omfattet af DUT. Et eksempel på denne type regelændringer var ændringen af registerloven, som blev (delvist) modregnet i bloktilskuddet. I tvivlsspørgsmål kan forståelsen af større og sammenhængende regelændringer indbringes for Stedfortræderudvalget.

Indførelse af nye kommunale opgaver eller bortfald af opgaver er som udgangspunkt altid omfattet af DUT, uanset om disse kan siges at have en administrativ karakter eller ej.

Endvidere reguleres for administrative mer- hhv. mindreudgifter ved indførelse og ophævelse af brugerbetalingsordninger og kommunalt administrerede statslige tilskudsordninger, jf. punkt 2.2.d.

Vedrørende regulering for administrative udgifter i forbindelse med opgaveoverførsler, se afsnit 2.2.l.

Hvad angår statslige tilskudsordninger , der administreres af kommuner og amter, kompenseres for administrationsudgifterne via bloktilskuddet.

Brugerbetalings- og tilskudsordninger, der er indført uden kompensation for de administrative konsekvenser, kan ikke ophæves med bloktilskudsreduktion for administrative besparelser.

d. Brugerbetaling

Mer- eller mindreprovenu i forbindelse med nye eller ændrede brugerbetalingsordninger på de kommunale serviceområder deles som udgangspunkt mellem staten og kommunerne.

Den kommunale provenuandel ved nye og ændrede brugerbetalingsordninger fastsættes efter konkret forhandling i hvert enkelt tilfælde. Der vil herunder indgå en vurdering af, hvorvidt de nye initiativer er foreslået eller aktivt initieret fra kommunal side, jf. afsnit 2.2.e. I tvivlsspørgsmål kan forståelsen heraf indbringes for Stedfortræderudvalget.

I forbindelse med administrative udgifter ved brugerbetalingsordninger , jf. afsnit 2.2.c. sker kompensation ved, at der aftales en bloktilskudsregulering alene for nettoprovenuet, dvs. brugerbetalingsordningens forventede provenu fradraget administrationsudgifter.

Vedrørende brugerbetaling, hvor kommuner og amter køber ydelser hos staten, se afsnit 2.2.k.

e. Reduceret regulering ved kommunalt initiativ

Der kan indgås aftale om, at kommunale mer- eller mindreudgifter ikke skal indgå i reguleringen med det fulde beløb, såfremt der fra kommunal side er givet aktiv støtte til gennemførelsen af ændringer i regelsættet.

Sigtet hermed er at opretholde et fælles incitament til at sikre gennemførelsen af samfundsøkonomisk hensigtsmæssige regelændringer.

Vedtagelsen af registerlovgivningen medførte ikke fuld tilskudsregulering, idet loven var kommet i stand efter aktiv kommunal medvirken og støtte. Bl.a. havde loven baggrund i en registerkonference, som Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen afholdt med deltagelse af repræsentanter for Folketinget og kommunerne mv.

f. Efterregulering

I de særlige tilfælde, hvor der ikke opnås en endelig stillingtagen til størrelsen af en besparelse eller merudgift, vil efterregulering kunne finde sted i efterfølgende år. Forudsætningerne for efterregulering er:

- at der mellem parterne er truffet skriftlig aftale om efterregulering, således at punktet i Finansministeriets aktstykke til Folketingets Finansudvalg er blevet forsynet med en note herom (»stjernemarkering«),

- at der foreligger et »efterreguleringsnotat«, hvori der bl.a. redegøres for, hvorfor det er nødvendigt med en efterregulering, hvornår der skal efterreguleres, og hvordan reguleringen tænkes beregnet, herunder om der til brug for reguleringer skal foretages ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem,

- at der foreligger en skriftlig godkendelse af efterreguleringsnotat fra Finansministeriet.

Det bør i øvrigt tilstræbes, at efterregulering alene aftales i sager, hvor der gælder:

- at reguleringsopgørelsen er usikker

- at reguleringsspørgsmålet er af væsentlig økonomisk betydning,

- at der er begrundet formodning om, at efterreguleringen vil kunne ske på et mere solidt grundlag,

- at efterreguleringen kan foretages uden væsentlige administrative meromkostninger.

Hensigten med det omtalte »efterreguleringsnotat« er at sikre, at der på forhånd er klarhed over, hvilke elementer i den pågældende sag der er omfattet af efterreguleringen, således at fornyede drøftelser heraf undgås. Ligeledes bør selve principperne for efterreguleringen, overordnede beregningsmetoder, datagrundlag mv. være fastlagt.

Det kan dog være vanskeligt på forhånd at fastlægge alle forhold i efterreguleringsnotatet. Der må derfor være adgang for begge parter til i forbindelse med selve efterreguleringen at påpege konkrete fejl eller mangler af væsentlig betydning i efterreguleringsnotatet.

Vedtagelsen af folkeoplysningsloven i 1990 medførte en forhøjelse af kommunernes tilskud på 360 mill. kr. Det aftaltes, at beløbet skulle efterreguleres året efter på grund af usikkerheden i opgørelsen og beløbets omfang. Efterreguleringen førte til, at kommunerne i 1991 fik tilført yderligere 42 mill. kr.

I forbindelse med indførelse af brugerbetaling på levnedsmiddelkontrol i 1991 blev det besluttet, at beløbet skulle efterreguleres, såfremt det viste sig, at de samlede kommunale udgifter til levnedsmiddelkontrol afveg fra det skøn, der lå til grund for bloktilskudsreguleringen.

Efterreguleringer modsvarer ikke samtidige udsving i kommunernes og amternes udgifter eller indtægter. De indebærer altså særskilte finansieringsbehov eller -bidrag, og bør derfor være kendte, når der indledes forhandlinger om den kommunale økonomi.

Det bør derfor tilstræbes, at forhandlingerne om efterreguleringer afsluttes inden den 1. marts i folketingsåret.

Såfremt det til opgørelsen af efterreguleringsbeløbet inden for tidsfristen er nødvendigt at indkalde særlige oplysninger fra kommunerne og amterne, vil dette kunne ske via indhentning af oplysninger fra det kommunale budget- og regnskabssystem. Sådanne tilfælde kan forelægges Indenrigsministeriet, som vil forestå en eventuel indsamling af foreløbige regnskabsoplysninger fra kommunerne og amterne og orientere Finansministeriet herom.

Såfremt det til brug for efterregulering er nødvendigt at træffe foranstaltninger i relation til det kommunale budget- og regnskabssystem, skal dette forelægges for Indenrigsministeriet, så snart der er klarhed herom.

g. Tidsforløbet af nye regler

Reguleringerne i medfør af DUT-princippet opererer med et fireårigt udgiftsforløb. Med henblik på at undgå stadig nye forhandlinger om flere år gamle sager, må det ved et ujævnt udgiftsforløb tilstræbes at fastlægge reguleringsbeløbene for samtlige år, indtil det permanente reguleringsniveau er nået.

I 1990 indførtes ungdomsydelsen ved en ændring af bistandsloven. Det beregnedes, at kommunerne ville blive påført merudgifter på 21 mill. kr. i 1990, 81 mill. kr. i 1991, 78 mill. kr. i 1992 og 77 mill. kr. i 1993 svarende til den permanente kommunale udgiftsforøgelse. Statstilskuddet blev derfor reguleret med disse beløb.

I 1990 blev loven om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje og omsorgsområdet mv. vedtaget (den såkaldte puss-reform). Det blev beregnet, at kommunerne og amterne ville få mindreudgifter på henholdsvis 35,6 og 34,0 mill. kr. i 1991, 40,0 og 93,3 mill. kr. i 1992 samt 56,2 og 129,4 mill. kr. i 1993 svarende til den permanente kommunale mindreudgift. Statstilskuddet blev derfor reguleret med disse beløb. Der blev dog samtidig indgået en efterreguleringsaftale, der i 1991 resulterede i, at bloktilskuddet for 1994 blev reduceret med 6,3 mill. kr. for kommunerne, mens amterne fik tilført 8,0 mill. kr.

h. Tidsafgrænsning og forældelse

De kommunale forhandlinger om reguleringer for et givet kommunalt budgetår afsluttes i juni måned året før og omfatter regler, der er udstedt i det pågældende folketingsår. Herudover er der mulighed for midtvejsregulering i budgetåret for regler udstedt efter denne frist.

En reguleringssag skal rejses i forbindelse med, at de kommunale parter er blevet orienteret (herunder at private lovforslag er fremsat i Folketinget) om den regelændring, der udløser reguleringen.

Denne forældelsesregel skal ses i sammenhæng med vigtigheden af, at sager om tilskudsregulering kommer til behandling i forbindelse med deres opståen, således at der undgås behandling af flere år gamle sager.

i. Private lovforslag

Regeringen kan ikke sikre, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne og amterne af private lovforslag forhandles inden lovforslagene fremsættes, men DUT-reglerne omfatter ændringer i hele det bindende regelsæt gennemført af Folketinget eller administrationen, idet dog proceduren kan afvige.

For private lovforslag gælder, at ministerierne - i lyset af udvalgsbehandlingen i Folketinget - må sørge for, at disse kommer til behandling om tilskudsregulering.

j. Uafhængige instanser og eksisterende hjemmel

Udformningen af det bindende regelsæt kan være henlagt til myndigheder, hvor ministeriet ingen instruktionsbeføjelse har (f.eks. Registertilsynet). Regelændringer gennemført af disse myndigheder er omfattet af DUT-princippet. Ministeriet er således forpligtet til at behandle disse sager efter de sædvanlige regler.

Ved indførelse og udnyttelse af lovhjemler vil tidspunktet for behandling af spørgsmålet om tilskudsregulering bero på, om der ved indførelse af lovhjemlen er fuld klarhed over hjemlens udnyttelse (og udnyttelsen f.eks. er mere detaljeret beskrevet i lovforslagets bemærkninger). I så fald skal DUT-behandlingen ske i sammenhæng med hjemlens indførelse. Der udestår herefter alene en efterfølgende vurdering af, om den konkrete udnyttelse afviger fra det oprindeligt tilsigtede.

Såfremt der ikke er en sådan klarhed over udnyttelsen af en lovhjemmel i forbindelse med dennes indførelse, kan behandlingen først ske, når lovhjemlen konkret udmøntes i bekendtgørelse eller lignende.

Miljøbeskyttelsesloven fra 1991 har karakter af rammelovgivning, som efterfølgende udfyldes ved udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelsesform. I forbindelse med lovens vedtagelse var der en sådan klarhed over, hvorledes rammebestemmelserne ville blive udnyttet, at disse blev gjort til genstand for behandling om tilskudsregulering i denne sammenhæng. Efterfølgende er lovens rammer blevet udfyldt ved en række bekendtgørelser - bl.a. bekendtgørelse om godkendelse af gamle virksomheder, ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om pelsdyrfarme og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Ved udstedelsen af bekendtgørelserne har alene udestået en afvejning af, hvorvidt disse eventuelt var mere eller mindre vidtgående end antaget ved lovens vedtagelse.

Arbejdsministeren fik ved en ændring af arbejdsformidlingsloven i 1990 hjemmel til at indføre brugerbetaling for visse af arbejdsformidlingens ydelser. På daværende tidspunkt var der ikke fuld klarhed over, hvorledes brugerbetalingsordningen nærmere ville blive udformet. Behandlingen blev derfor udskudt, indtil hjemlen konkret ville blive udnyttet.

k. Takst- og satsreguleringer mv.

Der foretages regulering af tilskuddene ved en regulering af satser for betaling af ydelser mv. fra den ene offentlige myndighed til den anden, når denne regulering afviger fra pris- og lønudviklingen for det pågældende år. Der reguleres dog kun herfor, hvis der er tale om en aktivitet, som den pågældende myndighed skal støtte eller skal købe uden reelt at kunne substituere.

Bindende regelændringer, som afskaffer en tidligere regel om takstregulering, eller indfører en regulering der afviger fra pris- og lønudviklingen, følger samme regler: der reguleres ikke, hvis der er frivillighed hos brugeren.

Kommunernes bidrag til staten for elever i frie grundskoler (privatskoler) samt amternes bidrag til staten for elever i private gymnasier blev i 1991 forhøjet ud over almindelig pris- og lønudvikling. Kommunernes tilskud blev som følge heraf forhøjet med 33 mill. kr., mens amternes tilskud blev forhøjet med 11 mill. kr.

Kort- og Matrikelstyrelsen indførte i 1990 digitale matrikelkort til afløsning af de hidtidige papirkort. Anskaffelsesprisen på de digitale matrikelkort blev fastsat betydeligt højere end prisen på de hidtidige papirkort. Der blev ikke foretaget regulering af tilskuddene, eftersom kommunerne og amterne ikke var forpligtet eller nødt til at anvende de nye digitale kort, men stadig kunne få de hidtidige papirkort på samme betingelser som tidligere.

I 1992 ophævede Kort- og Matrikelstyrelsen den såkaldte A/86-bestemmelse, hvorefter alle offentlige myndigheder til brug ved forvaltningsopgaver vederlagsfrit kunne reproducere, kopiere, trykke, ajourføre og supplere styrelsens topografiske og flyvefotografiske produkter. Ophævelsen af A/86 indebar, at offentlige myndigheder fremover skulle betale for anvendelsen af styrelsens kort. Ophævelsen førte til regulering af både amternes og kommunernes bloktilskud for udgifterne til betaling af de omhandlede kort.

Generelle takstændringer medfører ikke regulering af tilskuddene. Som eksempler kan nævnes, at ændringer af Post Danmark's eller DSB's takster ikke medfører tilskudsregulering.

l. Forsøgsordninger

Forsøgsordninger, dvs. ordninger, der i hvert enkelt tilfælde kræver statslig godkendelse, er ikke omfattet af regulering. Hvis forsøgsordningen omdannes til en bindende regelændring, reguleres for det fulde beløb, også for de kommunale merudgifter som kan henføres direkte til forsøgene.

Frikommuneforsøg har ikke medført regulering af tilskuddene.

m. Ydelsers skattepligt

Der foretages regulering for ændring i provenu af indkomstskat, når en regelændring betyder, at der direkte ændres i antallet af modtagere af en beskattet ydelse og samtidig sker en tilsvarende modsatrettet ændring i antallet af modtagere af en ikke beskattet ydelse.

Der reguleres endvidere for ændring i provenuet af indkomstskat, hvis en regelændring ændrer en ydelses skattepligtige forhold.

Som nævnt i afsnit 2.2.a. er skatteområdet normalt ikke omfattet af DUT-princippet. De to nævnte situationer udgør således en undtagelse fra dette generelle princip.

Som eksempler på regelændringer, der har medført modsatrettede forskydninger i antallet af modtagere af offentlige ydelser med forskellig skattepligt, kan nævnes følgende:

Som led i udlægningen til kommunerne af tilkendelseskompetencen vedrørende førtidspension i 1991 bortfaldt udbetalingen af førtidspension i ansøgningsperioden for ansøgere af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension. Dette betød, at et antal af ansøgerne i denne periode overgik til (skattefri) kontanthjælp. Kommunernes og amternes afledte tab af skatteindtægter blev kompenseret over bloktilskuddet.

I 1992 blev bistandslovens ungdomsydelsesordning udvidet, således at den ud over de 18-20 årige også kom til at omfatte de 21-24 årige. Udvidelsen betød, at de 21-24 årige overgik fra (skattefri) kontanthjælp til (skattepligtig) ungdomsydelse. Der blev foretaget regulering af kommunernes og amternes bloktilskud for de øgede skatteindtægter.

Som eksempler på regelændringer, der har ændret en offentlig ydelses skattepligtige forhold, kan nævnes følgende:

I forbindelse med skattereformen i 1993 blev kontanthjælpen »bruttoficeret«, dvs. ydelsen blev gjort skattepligtig, men blev samtidig forhøjet. Kommunernes og amternes øgede skatteindtægter blev modregnet i bloktilskuddet.

I forbindelse med skattereformen i 1993 bortfaldt det forhøjede personfradrag for pensionister. De sociale pensioner blev samtidig forhøjet. Kommunernes og amternes øgede skatteindtægter blev modregnet i bloktilskuddet.

n. Overtagelse af opgaver

Overdragelse af institutioner og personale rejser en række problemer, der som regel løses ved konkret forhandling.

Der er dog enighed om følgende retningslinier, som vedrører overførslen af:

1. bygninger,

2. ubebyggede grunde, anden formue,

3. personale inkl. pensionsforpligtelse,

4. andre driftsudgifter.

Ad 1. Bygninger

Bygninger overføres normalt vederlagsfrit.

I forbindelse med amternes overtagelse af statsskolerne i 1986 blev disse overgivet vederlagsfrit fra staten til amterne.

Ad 2. Ubebyggede grunde, anden formue

Hvis der på overførselstidspunktet er planlagt en udvidelse af en given institution, må det være rimeligt, at en ubebygget grund, der indgår i udbygningsplanerne, vederlagsfrit overføres.

Er der derimod tale om overførsel af en udbygget institution med tilhørende ubebyggede grunde eller anden formue, må udgangspunktet være, at disse aktiver ikke overføres vederlagsfrit, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Dette må eventuelt også gælde for usædvanligt kostbare kunstsamlinger og biblioteker mv. på den overførte institution.

Ad 3. Personale, inkl. pensionsforpligtelse

For så vidt angår tjenestemandsansat personale, er der normalt for den enkelte person følgende valgmuligheder:

- den pågældende kan vælge at overgå til et nyt ansættelsesområde under den »modtagende« myndighed, eller

- den pågældende kan vælge at opretholde sit ansættelsesområde under den »afgivende« myndighed med tjenestested indtil videre ved den overførte institution.

En sådan model kendes fra statshospitalernes udlægning, særforsorgens udlægning, og statsgymnasiernes overførsel til amterne.

Pensionsbyrden deles sædvanligvis efter antallet af år, personen har været ansat i henholdsvis statslig og kommunal tjeneste.

Ved overførsel af de reglementsansatte pædagoger i 1976 påtog staten sig pensionsbyrden for allerede ansatte.

For ikke-tjenestemandsansatte personalegrupper foretages der ikke regulering for en eventuel fremtidig pensionsbyrde.

Ad 4. Andre driftsudgifter

Andre driftsudgifter end løn mv. reguleres ud fra hovedreglen.

Ved opgaveoverførsler reguleres som udgangspunkt for den afgivende myndigheds administrative udgifter, dvs. at såvel driftspersonale som administrativt personale overføres. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i disse tilfælde er muligt at foretage en opgørelse af den afgivende institutions administrative omkostninger ved opgavevaretagelsen.

I forbindelse med udlægningen af tilkendelseskompetencen på førtidspensionsområdet til kommunerne i 1991 blev sekretariatsbetjeningen af amtsankenævnene samt pensions- og revalideringsnævnene overført fra amterne til statsamterne. De administrative udgifter blev opgjort som de direkte lønomkostninger tillagt et beregnet overheadbeløb svarende til 150.000 kr. pr. ansat.

Eventuelle effektiviseringsgevinster i forbindelse med opgaveoverførslen tilfalder den myndighed, der gennemfører effektiviseringen.

o. Budgetgaranti

Der foretages ikke regulering for regelændringer, hvis kommunaløkonomiske konsekvenser indgår i udmøntningen af budgetgarantien, jf. nærmere herom i afsnit 4.2.

p. Pris- og lønniveauer

De enkelte elementer på det kommunale lov- og cirkulæreprogram skal udarbejdes i finanslovens budgetteringsniveau.

q. Moms

Momsudgifter er omfattet af reguleringsområdet i tilfælde af omlægninger på områder, som i forvejen er momsbelagte.

Staten har fortolket DUT-reglerne således, at hvis opgaveområdet senere pålægges moms, eller hvis staten foretager generelle ændringer i momssatsen, er momsudgifterne ikke omfattet af reguleringsområdet.

2.3 Supplerende afgrænsninger

I dette afsnit omtales nogle områder, hvor DUT-reglerne ikke er entydigt fastlagt i lovgrundlaget, og hvor der i en række konkrete sager ikke har været enighed mellem staten og de kommunale parter om fortolkningen af DUT-princippet.

a. Arbejdsgiverafgifter

Regulering af tilskuddene i forbindelse med indførelse og ændring af arbejdsgiverafgifter beror på en konkret stillingtagen i det enkelte tilfælde.

I en række konkrete sager har staten fortolket DUT-reglerne således, at spørgsmålet om hjemmel til kompensation afhænger af, om den pågældende arbejdsgiverafgift påvirker de kommunale arbejdsgivere på samme måde som private arbejdsgivere, eller om den er rettet specielt mod de kommunale arbejdsgivere. I sidstnævnte tilfælde giver regelændringen anledning til tilskudsregulering.

Da anvendelsen af DUT-princippet på dette område principielt ikke accepteres af de kommunale parter, bør der altid sikres særlig hjemmel til tilskudsregulering for disse sager.

Som eksempler på arbejdsgiverafgifter, der ikke har givet anledning til tilskudsregulering, kan nævnes følgende:

- Indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget (AMBI) i 1987.

- Indførelsen af arbejdsgiverbidrag til Arbejdsmarkedets Elevrefusion (AER) i 1993.

Som eksempel på arbejdsgiverafgifter, der har givet anledning til tilskudsregulering, kan nævnes følgende:

- Ophævelse af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden og Lønmodtagernes Garantifond i 1987 .

b. Frivillige udgifter

I visse tilfælde fastsætter staten regler på områder, som hidtil ikke har været lovregulerede eller kun delvist lovregulerede og hvor kommunerne og amterne hidtil har haft mulighed for frivilligt at afholde udgifter.

Staten har i konkrete sager, der vedrører områder med sådanne frivillige kommunale udgifter fortolket DUT-reglerne således, at disse skal inddrages i beregningen af reguleringen af tilskuddene, hvorved de ikke omfattes af kompensation. Der har herved fra statens side været lagt vægt på, at tilskudsreguleringen svarer til den reelle økonomiske merbelastning af den kommunale sektor.

Da anvendelsen af DUT-princippet på dette område principielt ikke er accepteret af begge parter, bør spørgsmålet være behandlet i lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser mv. ved reglernes indførelse eller ændring.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der - som en undtagelse herfra - i forbindelse med omdannelse af en forsøgsordning til en bindende regel reguleres for det fulde beløb inkl. kommunernes og amternes merudgifter, som kan henføres direkte til forsøgene, jf. afsnit 2.2.l.

Pr. 1. januar 1993 blev den maksimale forældrebetalingsandel på daginstitutioner nedsat fra 32 pct. til 30 pct. Nedsættelsen betød, at kommunerne fremover skulle dække en større del af daginstitutionernes udgifter over skatterne. En række kommuner havde imidlertid allerede frivilligt nedsat forældrebetalingsandelen og ville således ikke økonomisk blive belastet af regelændringen. I beløbet, som kommunernes bloktilskud blev opreguleret med, blev disse frivillige tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen fratrukket.

c. Likviditetsforskydninger

Renteindtægter og -udgifter i forbindelse med likviditetsforskydninger som følge af ændrede betalingsterminer ved afregninger mellem staten, kommuner og amter er efter den statslige fortolkning af DUT-reglerne ikke omfattet af regulering.

Den sociale refusionsomlægning i 1987 medførte en forskydning af statens udbetalinger til kommunerne på tre dage. Dette gav ikke anledning til tilskudsregulering.

Ændringen i 1993 af tidspunktet for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning mv. gav ikke anledning til tilskudsregulering.

Staten har dog i konkrete tilfælde efter forhandling ydet kompensation for kommunernes rentetab ved likviditetsforskydninger, som har haft en vis effekt på de kommunale nettorenteudgifter.

Staten ydede i 1997 kompensation for kommunernes renteudgifter som følge af fremrykning af indbetalingstidspunktet for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

3. Procedurer

Forhandlinger om de kommunaløkonomiske konsekvenser af påtænkte bindende regelændringer skal finde sted mellem det regeludstedende ministerium, Finansministeriet og de kommunale parter, før lovforslag fremsættes og før bekendtgørelser, cirkulærer, henstillinger og vejledninger udsendes.

Der vil dog i sagens natur kunne forekomme lovgivning, hvor der ikke kan finde forhandlinger sted før fremsættelsen. I sådanne særlige tilfælde må drøftelsen undtagelsesvist finde sted efterfølgende.

Også for henstillinger, vejledninger mv., som ikke har bindende karakter, skal en sådan drøftelse finde sted, forinden disse udsendes, med mindre særlige forhold gør sig gældende (jf. aftalen af 29. maj 1987 mellem regeringen og Det Radikale Venstre).

3.1. Koordination af forhandlinger

De årlige forhandlinger indledes med et møde i Stedfortræderudvalget for regeringens kommunekontaktudvalg uden de regeludstedende ministerier efterfulgt af en møderække med deltagelse af de enkelte ministerier.

Grundlaget for det første møde i Stedfortræderudvalget er 1. udkast til det kommunale lov- og cirkulæreprogram for det pågældende folketingsår baseret på ministeriernes totalrammeredegørelser i september måned og dele af statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget (skriftlig del). Programmet suppleres med yderligere materiale med henblik på en samlet oversigt for kommunerne og amterne omfattende:

- lovforslag,

- regelændringer i øvrigt, herunder bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, henstillinger mv.,

- efterreguleringer af foregående års reguleringsbeløb samt éngangsreguleringer.

Sigtet med det første møde i Stedfortræderudvalget er således:

- at få dannet et samlet overblik over de sager, der må påregnes at komme til forhandling i løbet af året,

- at fastlægge en foreløbig tidsplan for forhandlingerne af de enkelte sager, i det omfang det er muligt,

- at sikre, at sager, der er klar til forhandling, kommer i gang.

På mødet vil samtidig kunne dannes et overblik over sager, der skønnes at ligge uden for DUT-princippet, men som må påregnes at skulle inddrages i de politiske forhandlinger om kommunernes og amternes økonomi i foråret.

Forhandlingerne om de enkelte sager indledes herefter som bilaterale forhandlinger mellem det regeludstedende ministerium og de kommunale parter.

Parallelt med dette forløb afholdes koordinerende møder i Stedfortræderudvalget for regeringens kommunekontaktudvalg med de regeludstedende ministerier, Finansministeriet og de kommunale parter.

Til brug for de koordinerende møder i Stedfortræderudvalget udarbejder de regeludstedende ministerier et statusnotat for de enkelte punkter på lov- og cirkulæreprogrammet. Dette fremsendes til Finansministeriet 14 dage forud for de koordinerende møder i Stedfortræderudvalget.

Et statusnotat bør indeholde følgende:

- Punktets nr. og tekst på lov- og cirkulæreprogrammet

- Kort forklaring af punktets indhold

- Eventuelle ændringer i forhold til seneste udkast af lov- og cirkulæreprogrammet

- Status for forhandlingerne med parterne (Er forhandlingerne påbegyndt eller afsluttet ?)

- Ministeriets og de kommunale parters hovedargumenter i sagen

- Høringsfrister

- Forventet tidspunkt for fremsættelse/udsendelse

Grundlaget for de koordinerende møder i Stedfortræderudvalget er således det reviderede udkast til lov- og cirkulæreprogram og de af ministerierne udarbejdede statusnotater.

Sigtet med de koordinerende møder i Stedfortræderudvalget er:

- at koordinere det samlede bidrag til det kommunale lov- og cirkulæreprogram,

- at få et overblik over de udgiftsmæssige konsekvenser

- at synliggøre evt. initiativer, som der ikke er realistisk mulighed for, at det enkelte ministerium selv kan finansiere

- at sikre, at der fortsat forhandles om de sager, der endnu ikke er opnået enighed om i de bilaterale forhandlinger.

3.2. Bilaterale forhandlinger

Det påhviler de enkelte regeludstedende ministerier at tage initiativ til indledning af bilaterale forhandlinger med de kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslag og regelændringer i øvrigt.

Forhandlingerne skal indledes, så snart der foreligger tilstrækkelig klarhed om fremsættelse af lovforslag eller udsendelse af bekendtgørelse, cirkulære, vejledning eller henstillinger.

Sigtet er dels at opnå det bedst mulige beslutningsgrundlag forud for lovforslag og regelændringer, dels at tilstræbe en afslutning af forhandlingerne inden lovforslag fremsættes eller bekendtgørelse, cirkulærer, vejledning eller henstilling udsendes.

Forhandlingerne indledes ved, at udkast til lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, henstillinger mv. med tilhørende økonomiske skøn og beregningsmæssige forudsætninger fremsendes til de kommunale parter. Der vil ofte være behov for at supplere oplysningerne om kommunaløkonomiske konsekvenser i lovforslagsbemærkninger med de tekniske beregningsforudsætninger (beregningsnotater mv.)

Udkast fremsendes med en rimelig høringsfrist. De kommunale parter skal - medmindre helt særlige forhold gør sig gældende - mindst have en svarfrist på tre uger. I visse sager af særlig politisk interesse bør der søges givet en frist, der muliggør en politisk forelæggelse hos de kommunale parter.

De kommunale parter bør normalt kunne behandle og tage stilling til de økonomiske skøn inden for en frist på tre uger. Bemærkninger, herunder ønsker om supplerende materiale og beregninger, fremsendes til det regeludstedende ministerium. Dette bør ligeledes inden for en frist på tre uger behandle de kommunale parters bemærkninger. Såfremt kommunale ønsker om data og beregninger ikke kan tilgodeses inden for denne frist, f.eks. fordi de nødvendige data endnu ikke foreligger, bør der afgives et svar, hvoraf det fremgår, hvornår data og beregninger vil kunne leveres.

Kun i det omfang det er udtrykkeligt aftalt med de kommunale parter og Finansministeriet kan materiale til de bilaterale forhandlinger alternativt fremlægges og forhandles i andre særlige kontaktorganer med kommunal repræsentation. Eksempelvis erstatter en behandling af et regelsæt for Arbejdsmiljørådet ikke forhandlinger om regulering efter de almindelige regler og procedurer herfor.

Kopi af forhandlingsmaterialet og svar herpå fremsendes af det regeludstedende ministerium til Finansministeriet.

3.3. Det videre forhandlingsforløb

Såfremt der ikke under de bilaterale forhandlinger kan opnås enighed, overgår sagen til 3-partsforhandling mellem de kommunale organisationer, det pågældende regeludstedende ministerium og Finansministeriet.

Overgangen til 3-partsforhandling besluttes på et møde i Stedfortræderudvalget eller eventuelt ved aftale med Finansministeriet. Kan der heller ikke under disse forhandlinger opnås enighed, overgår sagen til politisk forhandling.

Enhver af parterne kan anmode om, at der afholdes et møde i stedfortræderudvalgsregi for at danne et samlet overblik over:

- forløbet af de bilaterale forhandlinger,

- nødvendigheden af sagers overgang til 3-parts forhandling, henholdsvis politisk forhandling.

Primo marts måned gøres status over forhandlingerne om reguleringer med særligt henblik på opgørelserne til brug for de politiske forhandlinger om kommunernes og amternes økonomi for det kommende år, og der træffes således beslutning om, hvilke sager og reguleringsbeløb, der skal indgå i vurderingsgrundlaget for disse forhandlinger.

Ultimo maj måned gøres endelig status over forhandlingerne, og der træffes beslutning om sagers overgang til trepartsdrøftelser på et afsluttende møde i Stedfortræderudvalget. Efterfølgende kan der træffes beslutning om eventuel overgang til politiske drøftelser i kommuneforhandlingerne med henblik på opnåelse af enighed inden oversendelse af bloktilskudsaktstykke til Finansudvalget.

3.4. Lovforslag og anden regeludstedelse

Der skal som nævnt finde forhandlinger om de kommunaløkonomiske konsekvenser sted før lovforslag fremsættes og før bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og henstillinger mv. udsendes.

For lovforslag gælder, at de økonomiske konsekvenser for kommuner og amter skal fremgå af lovforslagets bemærkninger. Dette gælder så vidt muligt ligeledes, såfremt der under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag af regeringen.

Formuleringer i love, bekendtgørelser og cirkulærer skal indeholde en klar angivelse af, hvorvidt der herved er indeholdt en kommunal forpligtelse.

Såfremt der er opnået enighed under forhandlingerne, anføres de(t) opgjorte beløb, og det anføres, at der er enighed mellem staten og de kommunale parter herom.

Er der ikke opnået enighed, anføres de(t) af staten beregnede beløb, og der redegøres for de kommunale parters bemærkninger hertil. De regeludstedende ministerier er i disse tilfælde forpligtet til at orientere Finansministeriet herom forinden lovforslaget fremsættes.

For lovforslag, hvor der af særlige grunde ikke har kunnet finde forhandling med de kommunale parter sted før fremsættelsen, skal dette fremgå eksplicit af bemærkningerne til lovforslaget. De regeludstedende ministerier er i disse tilfælde forpligtet til at orientere Finansministeriet herom forinden lovforslaget fremsættes.

For anden regeludstedelse gælder, at såfremt der ikke under de bilaterale forhandlinger kan opnås enighed om de kommunaløkonomiske konsekvenser, skal disse drøftes på et møde i Stedfortræderudvalget eller eventuelt ved et 3-partsmøde med Finansministeriet, forinden bekendtgørelsen, cirkulæret, vejledningen eller henstillingen mv. udsendes.

3.5. Totalrammeordningen

I forbindelse med indførelse af totalrammeordningen i 1984 blev rammerne for Totalbalanceprincippet udvidet.

Med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) blev kommuner og amter kompenseret for de udgiftsmæssige konsekvenser, fsva. ændringer i regelgrundlaget for udførelse af eksisterende kommunale opgaver eller pålæggelse af helt nye opgaver.

Kompensationsområdet blev udvidet til både at omfatte ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem staten, kommuner og amter samt reelt bindende regelændringer.

DUT-princippet indebærer herefter, at kommunale mer- hhv. mindreudgifter i forbindelse med statslige regelændringer inddrages på lige fod med de statslige udgifter under det pågældende regeludstedende ministeriums totalramme.

I forhold til det regeludstedende ministerium indebærer dette:

- Samme udgiftspolitiske ansvar for regelændringer med udgiftspolitiske konsekvenser for såvel den kommunale som den statslige sektor,

- Udvidet forpligtelse til at følge udgiftsudviklingen inden for hele ministerområdet og til selv at tage initiativer til at modvirke eventuelle overskridelser.

Det har således været et hovedformål med indførelsen af totalrammeordningen og DUT-princippet, at den skarpe sondring mellem påvirkningen af statslige og kommunale udgifter delvist blev udvisket.

Der er tilrettelagt en procedure, således at kompensationsforhandlingerne koordineres med totalrammeordningen, da de beløb, som skal indgå i ministeriets totalrammer er de samme beløb, som skal korrigeres i statstilskuddene.

De regeludstedende ministerier forudsættes at afsætte de fornødne DUT-reserver til reguleringsbeløb og efterreguleringer, forinden DUT-sæsonen indledes. Såfremt der ikke inden for driftsrammen er afsat reserver, må nye initiativer finansieres ved samtidige omprioriteringer. Hvis regelændringer har udgiftsmæssige konsekvenser på kommunale områder eller på andre ministeriers budgetter, vil driftsrammen blive korrigeret svarende hertil.

De anførte beløb på det kommunale lov- og cirkulæreprogram udarbejdes i finanslovens budgetteringsniveau.

De regeludstedende ministerier forudsættes at afsætte de fornødne pris- og lønreserver til brug for fremskrivning af lov- og cirkulære-programmets reguleringsbeløb for F-året og BO-årene. Eventuelle afvigelser mellem resultatet af pris- og lønreguleringen og de afsatte PL-reserver afholdes inden for ministeriernes egne driftsrammer.

Såfremt punkter på det kommunale lov- og cirkulæreprogram overgår til 3-partsdrøftelser og/eller politiske forhandlinger, vil reguleringen som udgangspunkt skulle finansieres af det regeludstedende ministerium.

I sager, hvor der i den aftalte DUT-kompensation indgår kompensation for udgifter til købsmoms mv., vil Finansministeriet efterfølgende vurdere, om der er grundlag for at finansiere momsbeløbet ved en nedskrivning af momsreserven og i givet fald, om det aftalte reguleringsbeløb svarer til det hidtidige træk fra momsreserven.

4. Det Udvidede Totalbalanceprincip som led i samordningen af den offentlige økonomi

4.1. Budgetsamarbejdet

Budgetsamarbejdet mellem staten og de kommunale parter har til formål at samordne den økonomiske udvikling i den kommunale sektor med regeringens økonomiske politik.

DUT-forhandlinger er formelt adskilt fra budgetsamarbejdet mellem regeringen og de kommunale parter.

Dette hænger sammen med, at forhandlingerne om den kommunale økonomi drejer sig om kommunernes og amternes samlede økonomiske situation, herunder retningslinier for hvorledes kommunernes og amternes udgifter og beskatning tilpasses regeringens økonomiske politik.

De årlige aftaler mellem regeringen og de kommunale parter er udtryk for en målsætning om skatteudskrivning og udgiftspolitik i den kommunale sektor. Aftalen baseres på forventede udgifter i aftaleåret og anviser en finansiering heraf.

Nye udgifter, der omfattes af Det Udvidede Totalbalanceprincip, vil altid medføre regulering over bloktilskuddene.

DUT-sagerne vil derfor kunne holdes uden for budgetsamarbejdet, da de finansieringsmæssigt over for den kommunale sektor »går i nul« via tilskudsreguleringen.

For så vidt angår efterreguleringer er der dog en nær sammenhæng mellem DUT-forhandlingerne og økonomiforhandlingerne. Dette skyldes, at efterreguleringer medfører ændringer i statstilskuddet - og dermed i kommunernes og amternes økonomiske situation - som ikke modsvares af statslig bindende regeludstedelse eller af ændringer i opgave- eller udgiftsfordelingen mellem staten og den kommunale sektor i det pågældende år. Efterreguleringsbeløbene vil derfor eventuelt skulle indgå som et element i de økonomiske beregninger forud for forhandlingerne om den kommunale økonomi.

Det er på denne baggrund, at reglen om, at forhandlinger om efterreguleringer skal tilstræbes afsluttet inden den 1. marts, skal ses (jf. afsnit 2.2.f.). Reglen skal sikre, at efterreguleringsbeløbene er kendte, når der indledes forhandlinger om den (amts)kommunale økonomi.

For en nærmere beskrivelse af budgetsamarbejdet mellem staten og den kommunale sektor henvises til Finansministeriets kommunale budgetoversigter mv. og til Indenrigsministeriets årlige publikationer om den kommunale økonomi.

4.2. Budgetgarantien

Budgetgarantien blev indført i 1991 ved lov nr. 384 af 6. juni 1991 og er senest ændret ved lov nr. 1065 af 22. december 1993. Budgetgarantien blev indført som led i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening fra september 1990 om udlægning af tilkendelseskompetencen til førtidspension samt omlægning af refusionsprocenten for førtidspension til 50 pct.

Budgetgarantien har til formål at kompensere for ændringer i kommunernes konjunkturafhængige udgifter samt udgifter til førtidspension. Garantien sikrer, at de kommunale budgetter under ét ikke påvirkes af udgiftsændringer på følgende områder:

- kontanthjælp,

- orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere,

- kommunal aktivering,

- erhvervsgrunduddannelse,

- førtidspension,

- integration af flygtninge og indvandrere.

Budgetgarantien omfatter kommunernes nettoudgifter på de berørte områder, dvs. kommunernes bruttoudgifter fratrukket refusioner og tilskud fra staten samt eventuelle tilknyttede indtægter i øvrigt. Garantien udgør et beløb, der tillægges eller fratrækkes bloktilskuddet.

Budgetgarantien for det enkelte tilskudsår beregnes som ændringen i de kommunale nettoudgifter i tilskudsåret, korrigeret for den del af ændringen af udgifterne, der kan henføres til pris- og lønudviklingen.

Der foretages en foreløbig beregning af budgetgarantien i året forud for tilskudsåret. Den foreløbige budgetgaranti indgår i den samlede opgørelse af bloktilskuddet til kommunerne, som forelægges Folketingets Finansudvalg ved aktstykke året forud for tilskudsåret.

Den foreløbige budgetgaranti beregnes på grundlag af statens skøn over de kommunale mer- eller mindreudgifter på de berørte udgiftsområder i tilskudsåret. Beregningen baseres på de statslige forudsætninger, som lægges til grund for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det pågældende år.

Da den fremadrettede budgetgaranti alene beregnes ud fra udgiftsudviklingen på de berørte områder, vil såvel konjunkturændringer som regelændringer udløse tilskudsregulering.

Der kan ligeledes foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet på de budgetgaranterede områder for regel- og konjunkturændringer.

For så vidt angår udgiftsmæssige konsekvenser af regelændringer på de budgetgaranterede områder gælder samme forholdsregler som ved regelændringer omfattet af DUT-princippet.

Dette indebærer, at ansvaret for de kommunaløkonomiske virkninger af regelændringer påhviler det regeludstedende ministerium, uanset om virkningerne er omfattet af budgetgarantien eller DUT-princippet. Endvidere indebærer det, at regelændringers økonomiske konsekvenser skal drøftes med de kommunale parter, uanset om konsekvenserne er omfattet af budgetgarantien eller DUT-princippet.

Budgetgarantien efterreguleres, når de faktiske kommunale udgifter i tilskudsåret er opgjort. Den adskiller sig her fra tilskudsregulering ifølge DUT-princippet, hvor efterregulering altid forudsætter, at der er indgået aftale herom.

For så vidt angår efterreguleringer er der i lighed med efterreguleringer af DUT-beløb en nær sammenhæng mellem budgetgarantien og økonomiforhandlingerne. Dette skyldes, at efterreguleringer af budgetgarantien medfører ændringer i statstilskuddene som ikke i budgetåret modsvares af statslig bindende regeludstedelse eller af ændringer i opgave- eller udgiftsfordelingen mellem staten og den kommunale sektor.

4.3. Statslige signaler

Statslige signaler og tilkendegivelser om opgaveløsningen i kommuner og amter, kan, i de tilfælde hvor der er indbygget en forventning til et højere generelt udgiftsniveau end det eksisterende, virke udgiftsdrivende.

Meldinger i forbindelse med rapporter og redegørelser samt udtalelser til pressen i konkrete sager kan derfor i visse tilfælde medvirke til, at overholdelse af de aftalte overordnede rammer for udgifter og skattetryk i den kommunale sektor bliver vanskeliggjort.

De kommunale parter kan i tilfælde, hvor man vurderer, at en udmelding giver anledning til et større samlet udgiftspres på et kommunalt opgaveområde, rejse sagen overfor det relevante ressortministerium med det formål enten at nå en fælles forståelse af det tilsigtede udgiftsniveau eller at sikre finansiering til de afledte merudgifter. De kommunale parter har forpligtelsen til at tage initiativ i sådanne sager, herunder forpligtelsen til at verificere størrelsen af de forventede merudgifter og sammenhængen med den konkrete udmelding.

Merudgifterne forudsættes i givet fald finansieret inden for det pågældende ministeriums ramme.

Såfremt der ikke bilateralt kan opnås enighed, kan sagen overgå til trepartsdrøftelser, hvor Finansministeriet medvirker.

Sagen kan endelig overgå til de løbende politiske drøftelser mellem regeringen og de kommunale organisationer.

4.4. Opgavekorrektioner

Når de kommunale budgetter og regnskaber skal sammenlignes over en årrække, er det bl.a. nødvendigt at korrigere for ændringer i den statslige bindende regeludstedelse samt ændringer i opgave- eller udgiftsfordelingen mellem staten og den kommunale sektor.

Drøftelserne i Stedfortræderudvalget om opgørelsen af opgavekorrektioner indledes umiddelbart efter oversendelse af bloktilskudsaktstykke til Finansudvalget.

Korrektioner for opgaveændringer mv. beror på en konkret vurdering af lov- og cirkulæreprogrammet, øvrige reguleringer samt opgørelsen af budgetgarantien.

Herudover kan indgå større strukturelle regelændringer, såsom forkortelser af arbejdstiden mv.

Endelig kan der i helt særlige tilfælde foretages korrektioner for opgaveomlægninger mv., som er indeholdt i de generelle aftaledrøftelser, men som ikke er kompenseret via DUT-systemet.

1. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, § 10, stk. 3, nr. 2 og § 17, stk. 3, nr. 2, hvor ordet »kommunale» er erstattet af »amtskommunale«, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 6. juli 1993.

2. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, § 10, stk. 3, nr. 3 og § 17, stk. 3, nr. 3, hvor ordet »kommunale« er erstattet af »amtskommunale«, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 6. juli 1993.

3. Lovforslag nr. L 118 af 14. marts 1984, gennemført som lov nr. 211 af 16. maj 1984.

4. Lovforslag nr. L 131 af 27. november 1991, gennemført som lov nr. 183 af 23. marts 1992.

Bilag

5.1. Uddrag af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amter

Statstilskud

§ 10.

Stk. 1. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastlægges af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af 1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat, 2) op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret, 3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret, 4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret, 5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret. Statstilskud

§ 17.

Stk. 1. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af 1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, 2) op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret, 3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret, 4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret. 5.2.Uddrag af cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag mv. Af Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16.09.98 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter mv. skal fremhæves § 4, stk. 2: »Bemærkningerne bør endvidere indeholde en vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser for såvel kommuner som amtskommuner. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip«. 5.3. Vejledning for tilbagemelding til Finansministeriet vedr. det kommunale lov- og cirkulæreprogram Det kommunale lov- og cirkulæreprogram er en oversigt over de nye initiativer, som kan give anledning til regulering af statens tilskud til kommuner og amter (bloktilskuddene). På programmet opføres alle lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, henstillinger mv., der søges gennemført i folketingsåret, og som skønnes at vedrøre den kommunale sektor. Lov- og cirkulæreprogrammet udgør et væsentlig grundlag for det aktstykke, der ved folketingsårets slutning udmønter bloktilskudsreguleringerne i medfør af DUT-princippet og budgetgarantien. Første udkast til lov- og cirkulæreprogrammet udarbejdes på baggrund af ministeriernes tilbagemeldinger om, hvilke lovforslag der forventes fremsat, og hvilke bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, henstillinger mv. der forventes udsendt i den kommende folketingssamling, og som vedrører den kommunale sektor. Dette udkast fremlægges for de kommunale parter på det første møde i Stedfortræderudvalget for regeringens kommunekontaktudvalg. Ministeriernes bidrag bedes udformet efter følgende retningslinier: 1. Det kommunale lov- og cirkulæreprogram omfatter regler, der påtænkes udstedt i det pågældende folketingsår. Det afgørende er således, hvornår reglen udstedes - ikke hvornår den træder i kraft. 2. Alle regelændringer, der søges gennemført, og som skønnes at vedrøre den kommunale sektor, påføres programmet. Hvorvidt regelændringer, som skønnes at vedrøre den kommunale sektor, har kommunaløkonomiske konsekvenser, afgøres af de videre forhandlinger mellem staten og de kommunale parter. - Regelændringens titel anføres på en måde, som sikrer en entydig identifikation. For nye lovforslag anføres »Forslag til lov om «, mens der ved ændringer til eksisterende lov anføres »Ændring af lov om «. For bekendtgørelser anføres »Bekendtgørelse nr. xx af x.x.1999 om «. etc. - I parentes bemærkes punktets hovedindhold i form af en kort forklaring. - Hvis regelændringen skønnes at vedrøre kommunerne, anføres »K« efter titlen. - Hvis regelændringen skønnes at vedrøre amterne, anføres »A« efter titlen. - Hvis regelændringen skønnes at vedrøre både kommunerne og amterne, anføres »K« og »A« efter titlen. Såvel regelændringer omfattet af DUT-princippet som regelændringer omfattet af budgetgarantien skal påføres programmet. 3. På programmet anføres de kommunale mer- eller mindreudgifter i F-året og BO-årene som følge af regelændringen. Ved kommunale merudgifter anvendes positivt fortegn, ved kommunale mindreudgifter negativt fortegn. Samtlige beløb anføres i F-årets pris- og lønniveau, hvor fastsættelsen af den anvendte pris- og lønudvikling følger finanslovens budgetteringsniveau. 4. Der anføres kun beløb for de kommunale mer- eller mindreudgifter, hvis der er enighed med de kommunale parter om kompensationens størrelse. Hvis der er enighed om, at regelændringen ikke indebærer kommunale mer- eller mindreudgifter, anvendes markeringen »-«. Hvis der ikke er enighed om beløbet, anvendes markeringen »?«. 5. Skøn over kommunale mer- og mindreudgifter som følge af aftale om efterreguleringer vedrørende tidligere år opføres efter samme retningslinier som ovenfor anført. Titlen bedes indledt med »Efterregulering vedrørende ...«. Hvis kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale, anvendes en note herom i teksten »stjernemarkering«. 6. Hvis det permanente udgiftsniveau først nås efter BO-periodens udløb, anvendes markeringen »1)« i teksten. Punktet skal medtages på følgende års aktstykke. 7. Ministerierne er forpligtet til at drøfte de kommunaløkonomiske konsekvenser af bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger , henstillinger og lignende, forinden disse udsendes, også selv om de ikke har bindende karakter. De skal derfor opføres på lov- og cirkulæreprogrammet, også selv om de skønnes ikke at ville give anledning til regulering af bloktilskuddene. 8. Paradigmer (folketingsåret 1998/99): Mill.kr. 1999-pl F 1999 BO1 2000 BO2 2001 BO3 2002 Ændring af lov nr. xx af x.x.1999 om . A K ? ? ? ? ? ? ? ? Lov nr. xx af x.x.1999 om ... A K - - -1,4 1,4 -2,7 2,7 -2,7 2,7 Bekendtgørelse nr. xx af x.x.1999 om . K - -2,4 -4,8 -4,8 Vejledning af x.x.1999 om . K 1,0 1,2 1,2 1,2 Efterregulering af xx vedr. ... A 2,4 1,2 1,2 1,2 Inden hvert af de følgende møder i Stedfortræderudvalget anmodes ministerierne om at ajourføre deres bidrag til det kommunale lov- og cirkulæreprogram. Ministeriernes ajourføringer bedes udformet efter følgende retningslinier: - Regelændringer, der søges gennemført, og som ikke fremgår af udkastet, indføjes på lov- og cirkulæreprogrammet. - Regelændringer, der er opført på udkastet, men som ikke forventes gennemført i indeværende folketingssamling, udsættes til det følgende års lov- og cirkulæreprogram. - Regelændringer, der er opført på udkastet, men hvor der er enighed med de kommunale parter om, at den pågældende regelændring ikke vedrører den kommunale sektor, slettes fra lov- og cirkulæreprogrammet. - Lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer mv. bedes hurtigst muligt få anført nummer. Herudover anmodes de regeludstedende ministerier om at udarbejde et statusnotat for de enkelte punkter på lov- og cirkulæreprogrammet til brug for møder i Stedfortræderudvalget, jf. afsnit 3.1. 5.4. Adresseliste til brug ved udsendelse af høringer til de kommunale parter Høringer af de kommunale parter i sager, der falder ind under DUT-princippet, skal sendes til nedenstående adresser. Kommunernes Landsforening Frederiksberg kommune Økonomisk Sekretariat Økonomidirektoratet Gyldenløvesgade 11 Frederiksberg Rådhus 1600 København V 2000 Frederiksberg Amtsrådsforeningen Københavns kommune Økonomisk Sekretariat Økonomiforvaltningen Dampfærgevej 22 1. kontor Postboks 2593 Rådhuset 2100 København Ø 1599 København V

Underskrift 1

Finansministeriet, den 5. november 1998 Mogens Lykketoft /Kristian Wendelboe

Versioner

1. 1998-11-05, til 2006-08-17