Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/29@1998-02-19/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 48
3. Underskrift 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 2. Oversigt over opgavefordelingen ved folketingsvalg 2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver 2.2. Valgbestyrelsens opgaver 2.3. Statsamtmandens opgaver 3. Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalg 4. Valgret, valglister og valgkort 4.1. Valgret 4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister 4.3. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler vedrørende indberetning til CPR 4.4. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt 4.5. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt 4.6. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune senere end 18.- dagen før valgdagen 4.7. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end 18.-dagen før valgdagen 4.8. Udsendelse af valgkort 4.9. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister 5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere 5.1. Valgbestyrelser 5.2. Valgstyrere 5.3. Tilforordnede vælgere 5.4. Diæter 6. Kandidater til valget, stemmesedler og opslag 6.1. Kandidatanmeldelser og anmeldelsesmyndighed 6.2. Kandidaternes navne på stemmesedlerne 6.3. Anmeldelsesmyndighedens undersøgelse af kandidatanmeldelserne 6.4. Partiernes godkendelse af kandidaterne 6.5. Partiernes anmeldelser om nominering og partiliste 6.6. Fortegnelser over de opstillede kandidater 6.7. Stemmesedler og opslag 7. Afstemning på valgdagen 7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen 7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen 7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen 7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne 7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v. 7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne 7.7. Andre afstemninger samtidig med valg 8. Brevstemmeafgivning 8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet 8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene 8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene 8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., i ældreboliger og i vælgerens hjem 8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø 8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg 8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer 9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen 9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet 9.2. Bedømmelse af stemmesedler 9.3. Valgstyrernes afstemningsbog 9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på valgaftenen 9.5. Fintælling i opstillingskredsen 9.6. Valgbestyrelsens valgbog 9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet 10. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne ved valget 11. Formularer m.v. til brug ved valget 12. Ophævelse af tidligere udsendt vejledning om afholdelse af folketingsvalg Bilag Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer om folketingsvalg udstedt i henhold til lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997 Bilag 2. Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalg Bilag 3. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg Bilag 4. Udsnit af en stemmeseddel og bemærkninger hertil Bilag 5. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning Bilag 6. Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg Bilag 7. Cirkulære om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg

1. Indledning

Folketingsvalg afholdes efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, samt de bekendtgørelser og cirkulærer, som Indenrigsministeriet har udsendt i henhold til loven, jf. oversigten i bilag 1 .

Siden folketingsvalget den 21. september 1994 er der gennemført forskellige ændringer af reglerne om folketingsvalg, jf. oversigten i bilag 2. De vigtigste lovændringer vedrører reglerne om anmeldelse af nye partier (forlængelse af forældelsesfristen for vælgererklæringer fra et år til 18 måneder), udlandsdanskeres valgret (sidestilling af ugifte samlevende med ægtefæller i relation til valgret uanset udlandsophold) samt reglerne om formandskabet for valgbestyrelsen i kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse. De øvrige lovændringer er hovedsagelig af teknisk karakter.

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til loven m.v. påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsamtmænd i forbindelse med forberedelse og afholdelse af folketingsvalg.

Forud for de enkelte folketingsvalg vil Indenrigsministeriet udsende meddelelser, hvori der i tilknytning til denne vejledning vil blive redegjort for de særlige forhold, der vedrører det pågældende valg, herunder om formularer til kandidatanmeldelser, afstemningsbog og valgbog m.v. samt om brevstemmematerialet.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folketingsvalg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne, valgbestyrelserne og statsamtmændene, herunder formanden for valgbestyrelsen i Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommune i det omfang, disse varetager statsamtmandsopgaver. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved folketingsvalg varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver:

1) Udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

2) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

3) Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

4) Vælger tilforordnede vælgere, dels til at bistå valgstyrerne, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v., i ældreboliger og i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

5) Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v., i ældreboliger og i vælgerens hjem samt udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

6) Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

7) Opbevarer stemmematerialet fra stemmeoptællingens afslutning på valgaftenen og indtil fintællingen dagen efter valgdagen, jf. afsnit 9.

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved folketingsvalg varetager valgbestyrelsen følgende opgaver:

1) Tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår udbringningen heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

2) Modtager på valgaftenen indberetning fra de enkelte afstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen. Indberetter resultatet af afstemningen for opstillingskredsen som helhed til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

3) Foretager fintælling dagen efter valgdagen samt udarbejder valgbog, hvoraf kopi indsendes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

4) Opbevarer valgmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget har afgjort eventuelle klager over valget, jf. afsnit 10.

2.3. Statsamtmandens opgaver

Ved folketingsvalg varetager statsamtmanden følgende opgaver:

1) Modtager og godkender kandidatanmeldelser for opstillingskredsene i vedkommende amtskreds, jf. afsnit 6.

2) Modtager fra partierne meddelelser om godkendte kandidater og anmeldelser om nominering af kandidater i de enkelte opstillingskredse samt anmeldelser om partiliste for alle et partis kandidater i amtskredsen, jf. afsnit 6.

3) Udarbejder og tilsender valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne i amtskredsen samt Indenrigsministeriet fortegnelser over de opstillede kandidater i amtskredsen, jf. afsnit 6.

For opstillingskredsene i 1. og 2. storkreds varetages statsamtmandsopgaverne af formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune, mens statsamtmandsopgaverne for opstillingskredsene i 3. storkreds varetages af formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Statsamtmanden og de nævnte valgbestyrelsesformænd benævnes under eet som anmeldelsesmyndigheden, jf. afsnit 6.

3. Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalg

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af folketingsvalg skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister, idet bemærkes, at folketingsvalg sædvanligvis udskrives med et varsel på 3 - 4 uger.

Valgets udskrivelse

Kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelsen samt valgstyrere og tilforordnede vælgere, såfremt dette ikke allerede er sket.

Kommunalbestyrelsen indrykker annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

Kommunalbestyrelsen eftersender brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme før valgets udskrivelse (f.eks. på danske skibe i udenrigsfart), men som siden da har anmeldt flytning til en anden kommune, til den nye bopælskommune.

Anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet kan indgives til folkeregistret, når valget er udskrevet, dog tidligst 4 uger før valgdagen.

3 uger før valgdagen

Brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område, kan begynde. På folkeregistrene skal der kunne afgives brevstemme fra denne dag.

18 dage før valgdagen

Skæringsdato for optagelse af tilflyttere på valglisten. Personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, kan kun optages på valglisten, såfremt beslutning herom er truffet senest denne dag. Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.

15 dage før valgdagen

1) - kl. 12. Sidste frist for anmeldelse af nye partier til Indenrigsministeriet.

2) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder og -steder til vedkommende edb-central.

12 dage før valgdagen

- kl. 18. Sidste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret om at brevstemme i hjemmet.

11 dage før valgdagen

1) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af kandidatanmeldelser.

2) - kl. 12. Sidste frist for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse.

10 dage før valgdagen

Indenrigsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade dag og tid for afstemningen, samt at der vil blive udsendt valgkort.

8 dage før valgdagen

1) - kl. 12. Sidste frist for partiernes meddelelse til anmeldelsesmyndigheden om godkendelse og nominering af kandidater samt anmeldelse af partiliste.

2) Maskinelt udskrevne valglister og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

7 dage før valgdagen

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse, enten af kommunalbestyrelsen eller vedkommende edb-central.

5 dage før valgdagen

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Næstsidste søgnedag før valgdagen

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område.

Dagen før valgdagen

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Valgdagen

Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstedet. Indberetning af resultatet til valgbestyrelsen og Indenrigsministeriet.

Dagen efter valgdagen

Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen. Afsendelse af kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet.

Ugedagen efter valgdagen

Sidste frist for at indgive klager over valget. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til Indenrigsministeriet.

12 søgnedage efter valgdagen

- kl. 12. Folketinget sammentræder.

Når Folketinget har godkendt valget, tilintetgøres stemmesedler, valglister og valgkort samt brevstemmemateriale.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Valgret til Folketinget tilkommer enhver, der

- har dansk indfødsret,

- er fyldt 18 år og

- har fast bopæl i riget.

Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret, jf. grundlovens § 29 og lovens § 1. Personer, der er under andre former for værgemål, jf. værgemålsloven, fortaber ikke deres valgret. (Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, blev tidligere benævnt umyndiggjorte).

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget, jf. lovens § 2, stk. 1. Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende. Tilsvarende gælder, under visse betingelser, for ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, jf. lovens § 2, stk. 3.

Ingen kan udøve valgret, dvs. have ret til at afgive stemme, uden at være optaget på valglisten, jf. lovens § 3.

Vælgere, der er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk på valglisten. Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, optages kun på valglisten, hvis de har anmodet herom.

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Om indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder m.v., se afsnit 4.8. nedenfor.

Valglisterne udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR) med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før valgdagen.

Med henblik på den maskinelt udarbejdede valgliste skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med 18.-dagen før valgdagen, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med 18.-dagen før valgdagen,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som folkeregistret har modtaget senest 18.-dagen før valgdagen,

3) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som folkeregistret har modtaget senest 18.-dagen før valgdagen,

4) meddelelser om dødsfald, som folkeregistret har modtaget senest 18.-dagen før valgdagen,

5) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest 18.-dagen før valgdagen har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har modtaget meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten.

Indberetningerne skal foretages senest 18.-dagen før valgdagen, dvs. for meddelelser modtaget denne dag henholdsvis afgørelser truffet denne dag på samme dag som modtagelsen af meddelelsen henholdsvis for afgørelsen. Det forudsættes dog, at meddelelsers rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, samt at de almindelige betingelser for indberetning til CPR i øvrigt er opfyldt. Dette gælder også indberetninger vedrørende tilflytning fra eller fraflytning til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.4. og 4.5.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR-registret til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valgdagen.

Opmærksomheden henledes på, at valglisten ikke må udleveres til politiske partier m.v.

4.3. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler vedrørende indberetning til CPR

Konstateres det, at en indberetning til CPR, som folkeregistret burde have foretaget senest 18.-dagen før valgdagen, jf. ovenfor i afsnit 4.2., ikke er foretaget, skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valglisten. Ved flytning mellem 2 kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen.

4.4. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra et af de øvrige nordiske lande

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra et af de øvrige nordiske lande senest 18.-dagen før valgdagen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men for hvem der ikke foreligger internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de har dansk indfødsret og opfylder aldersbetingelsen for valgret. Vælgere, der tilflytter fra Færøerne uden at aflevere internordiske flyttepapirer, skal derimod ikke optages på valglisten, idet disse vælgere forbliver optaget på valglisten på Færøerne.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af lovens § 2

Ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, herunder ansøgninger om fornyet optagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest 18.-dagen før valgdagen med morgenposten, bør behandles straks efter modtagelsen, eventuelt straks videresendes til Valgretsnævnet. Videresendelsen kan om fornødent ske pr. telefax (33 92 36 25). Såfremt der er tale om en ansøgning om fornyet optagelse på valglisten indgivet inden 2-årsfristens udløb, kan behandlingen af en ansøgning dog sættes i bero til efter valget, jf. nedenfor under 1) og 2).

Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen har indgivet anmodning om optagelse på valglisten, og hvorom enten kommunalbestyrelsen eller Valgretsnævnet senest denne dag har truffet beslutning om optagelse, skal optages manuelt på valglisten (eller forblive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste), såfremt fraflytningsdatoen til udlandet ligger senere end 18.-dagen før valgdagen.

Såfremt en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet beslutning om optagelse på valglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-års fristens udløb, gælder følgende:

1) Hvis 2-års fristen udløber på valgdagen eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste.. Der skal således ikke ske nogen manuel optagelse på valglisten. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget

2) Hvis 2-års fristen udløber før valgdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest 18.-dagen før valgdagen, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten. Dette er en følge af, at 2-års fristen forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-års fristens udløb, jf. lovens § 16, stk. 3. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget

Det bemærkes, at afslag på anmodninger om optagelse på valglisten, herunder om fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen).

Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen indgiver anmodning om optagelse på valglisten, kan ikke optages (eller eventuelt forblive optaget) på valglisten, uanset om anmodningen indgives i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet.

Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end 18.-dagen før valgdagen

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end 18.-dagen før valgdagen, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Personer, der har været under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end 18.-dagen før valgdagen, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Disse berigtigelser af valglisten i form af manuel optagelse på valglisten skal foretages til og med valgdagen.

4.5. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt

Ved modtagelse af henvendelse fra tilflytningskommunen om manuel optagelse af tilflyttende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.3., skal fraflytningskommunen manuelt slette de pågældende vælgere af valglisten.

Ved meddelelser om flytning til udlandet, jf. dog nedenfor - men ikke ved flytning til Grønland eller til Færøerne, jf. dog nedenfor - dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret, som modtages i kommunens folkeregister senere end 18.-dagen før valgdagen, skal den pågældende vælger manuelt slettes af valglisten, jf. dog nedenfor.

En vælger, som fraflytter til et af de øvrige nordiske lande, skal dog først slettes, når folkeregistret har modtaget underretning om, at den pågældende er optaget i folkeregistret i et af de øvrige nordiske lande.

En vælger, som fraflytter til Færøerne, skal kun slettes af valglisten i tilfælde af, at folkeregistret modtager underretning om, at den pågældende er registreret som tilflyttet Færøerne senest 18.-dagen før valgdagen.

Disse berigtigelser af valglisten i form af slettelse af valglisten skal foretages for de anmeldelser/meddelelser, som modtages i kommunens folkeregister til og med dagen inden valgdagen.

4.6. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune senere end 18.-dagen før valgdagen

Vælgere, hvis flyttedato ligger senere end 18.-dagen før valgdagen, eller som anmelder flytning senere end denne dato enten fra en anden kommune eller inden for kommunen, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 4.

Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet for den hidtidige bopæl eller ved at brevstemme til den hidtidige bopælskommune.

4.7. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end 18.-dagen før valgdagen

Vælgere, der tilflytter eller anmelder tilflytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end 18.-dagen før valgdagen, kan ikke optages på valglisten.

Vælgere, der er optaget på valglisten i medfør af lovens § 16, jf. § 2, og som tilflytter eller anmelder tilflytning fra udlandet senere end 18.-dagen før valgdagen, skal forblive optaget på valglisten i medfør af lovens § 16.

4.8. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere. Til vælgere, der ikke er optaget i kommunens folkeregister (udlandsdanskere) skal dog ikke udsendes valgkort.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Ændringer i afstemningsområder og -steder skal løbende indberettes til de kommunale edb-centraler og skal være vedkommende edb-central i hænde senest 15 dage før valgdagen. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Valgkortene skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før valgdagen.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før valgdagen aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end 18.-dagen før valgdagen er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret).

Uanset foranstående er der ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med vedkommende edb-central om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse (som B-post) direkte fra edb-centralen. I så fald bør edb-centralen orientere postvæsenet om udsendelsen i god til før afleveringen til postbesørgelse.

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.3. og 4.4., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før valgdagen.

4.9. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før valgdagen bekendtgør Indenrigsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. lovens § 22, stk. 1.

Rettelser af valglisten kan foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Borgmesteren er født medlem (formand) for valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er født medlem (formand) i stedet for borgmesteren. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand henvises til lovens §§ 23-26.

Valgbestyrelsen skal vælges senest , når valg er udskrevet. Der er intet til hinder for, at (medlemmer til) valgbestyrelsen kan være valgt på et tidligere tidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.

Ingen, der er opstillet som kandidat i vedkommende stor- eller amtskreds, kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen, jf. lovens § 27.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til lovens § 23, stk. 2. De opgaver vedrørende kandidatanmeldelser, der ifølge denne bestemmelse er tillagt valgbestyrelsen i Københavns og Frederiksberg Kommuner, varetages dog af formændene for de pågældende valgbestyrelser, jf. lovens § 33, stk. 2, og § 35. Om valgbestyrelsens opgaver henvises i øvrigt til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende valgbestyrelsens valgbog henvises til afsnit 9.6.

5.2. Valgstyrere

Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet. Valgstyrerne vælges blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer.

Der er intet til hinder for, at en person, der er kandidat til valget, vælges til valgstyrer. Der er heller intet til hinder for, at et medlem af valgbestyrelsen samtidig vælges til valgstyrer.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til lovens §§ 46 - 52, §§ 65 - 66 og §§ 68 - 70. Vedrørende valgstyrernes afstemningsbog henvises til afsnit 9.3. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det bemærkes, at det i valglovgivningen er forudsat, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgere

Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

Kandidater til valget kan vælges til tilforordnet vælger. Kandidater til valget kan dog ikke udpeges til at varetage hverv som stemmemodtager ved brevstemmeafgivningen, jf. nedenfor.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested samt repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen på de enkelte afstemningssteder gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen, herunder den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere ligeledes skal medvirke ved fintællingen.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtager i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. lovens § 55, stk. 2.

Ved den lovændring i 1989, hvorved det blev bestemt, at visse opgaver som brevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal ydes af 2 tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., og i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere. Pligten til at udbetale og modtage diæter, jf. afsnit 5.4. nedenfor, er i øvrigt uafhængig af, om den pågældende tilforordnede vælger er ansat i kommunens tjeneste eller ej.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen på valgdagen m.v.

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter - men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - for deres virksomhed i forbindelse med valget, jf. lovens § 31, stk. 3.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller til medlemmer af magistraten i kommuner med magistratsstyre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i styrelsesloven. Til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer ydes diæter, uanset at disse modtager fast vederlag m.v. for varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Der kan herved henvises til Indenrigsministeriets vejledning nr. 152 af 21. november 1997 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, afsnit 2. A. vedrørende styrelseslovens § 16, stk. 1, litra b og e.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 320 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, og 640 kr. pr. dag, hvis varetagelsen varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, § 21, nr. 4, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

6. Kandidater til valget, stemmesedler og opslag

6.1. Kandidatanmeldelser og anmeldelses- myndighed

Kandidatanmeldelser

En person, der vil opstille som kandidat til valget, skal indgive anmeldelse herom til anmeldelsesmyndigheden for den opstillingskreds, hvor den pågældende ønsker at opstille. En person kan anmelde sig som kandidat i flere opstillingskredse inden for samme stor- eller amtskreds.

En person kan enten opstille som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne, jf. lovens § 32.

Kandidatanmeldelser skal indleveres til anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12 elleve dage før valgdagen . Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist.

Kandidatanmeldelser, der indleveres for sent, skal derfor afvises.

Anmeldelsen skal ske på en formular, der er godkendt af Indenrigsministeriet, jf. afsnit 11 nedenfor. Anmeldelsesmyndigheden har ikke pligt til at udlevere formularer til kandidaterne.

Det følger af lovens § 32, at det af kandidatanmeldelsen skal fremgå, i hvilken eller hvilke opstillingskredse den pågældende anmelder sig som kandidat.

Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, bopæl og stilling. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført, jf. nedenfor i afsnit 6.2. Endvidere skal i anmeldelsen angives navn og bopæl samt telefon/telefaxnummer på en kontaktperson, som anmeldelsesmyndigheden ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette, herunder partiets navn, i anmeldelsen.

Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere - mindst 150 og højst 200 vælgere i opstillingskredsen - og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl.

Oplysningerne om stillernes navne og bopæl, men ikke personnumre, er offentligt tilgængelige, jf. lovens § 32 a, stk. 4.

Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet for indleveringen.

En kandidat kan tilbagekalde sin kandidatanmeldelse. Fristen herfor er den samme som for indlevering af en kandidatanmeldelse, dvs. kl. 12 elleve dage før valgdagen.

En stiller for en kandidat uden for partierne kan ikke tilbagekalde sin anbefaling, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret, jf. lovens § 34.

Snarest muligt efter, at valget er udskrevet, udsender Indenrigsministeriet en foreløbig fortegnelse over de opstillingsberettigede partier og de bogstavbetegnelser, som disse er tildelt. Snarest muligt efter udløbet af fristen for anmeldelse af nye partier (15 dage før valgdagen kl. 12) udsender Indenrigsministeriet den endelige fortegnelse over de opstillingsberettigede partier.

Anmeldelsesmyndigheden

For opstillingskredse, der er beliggende i en amtskreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til vedkommende statsamtmand. For opstillingskredse, der er beliggende i 1. og 2. storkreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune. For opstillingskredse, der er beliggende i 3. storkreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Ovennævnte myndigheder benævnes under eet som anmeldelsesmyndigheden.

6.2. Kandidaternes navne på stemmesedlerne

Lovens § 33 a, stk. 2, indeholder følgende regler om kandidaternes navne på stemmesedlerne:

»Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives (på kandidatanmeldelsen), hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.«

Anvendelsen af reglerne kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1:

Kandidatens fulde navn er:

Anne Marie Vestergaard Andersen.

Kandidaten kan anføres på stemmesedlen med sit fulde navn eller med navnet:

Anne Andersen

M. Vestergaard

Mie Vestergaard Andersen

osv.

Eksempel 2:

Kandidatens fulde navn er:

Anne Marie Andersen . Anne Maries eget efternavn er Hansen, men hun har som giftenavn antaget sin ægtefælles eget efternavn Andersen. Ægtefællen har som mellemnavn Vestergaard, og Anne Marie har anmeldt til folkeregistret, at hun ønsker at anvende sin ægtefælles mellemnavn som mellemnavn. Kandidatens adresseringsnavn er herefter:

Anne Marie Vestergaard Andersen.

Kandidaten i eksempel 2 har samme muligheder for navneangivelse på stemmesedlen som kandidaten i eksempel 1. Herudover har kandidaten i eksempel 2 mulighed for at benytte sit eget efternavn, dvs. eksempelvis at blive opført på stemmesedlen som:

Marie Hansen.

Sidstnævnte regel fremgår ikke direkte af lovteksten, men af bemærkningerne til lovforslaget. Kandidatens adkomst til eget efternavn kan kontrolleres af folkeregistret.

Reglerne om anmeldelse af mellemnavn findes i § 19 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 27. juli 1995 om folkeregistrering.

På stemmesedlen skal som minimum anføres fornavn eller forbogstav samt efternavn eller mellemnavn.

De før 1. juli 1988 gældende regler om adgang til at få et kaldenavn anført i en parentes på stemmesedlen er ophævet.

I bemærkningerne til lovforslaget til folketingsvalgloven er det forudsat, at spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet, bliver vurderet lempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen med et bestemt kaldenavn, fortsat skal kunne opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).

6.3. Anmeldelsesmyndighedens undersøgelse af kandidatanmeldelserne

Snarest muligt og senest umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidatanmeldelser skal anmeldelsesmyndigheden undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Det skal i forbindelse hermed undersøges, om de anførte oplysninger om kandidatens fulde navn, personnummer og bopæl er i overensstemmelse med de tilsvarende oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Endvidere skal undersøges, om kandidatens ønsker vedrørende angivelsen af navn på stemmesedlen kan imødekommes.

Selv om eventuelle mangler vedrørende ovennævnte oplysninger m.v. typisk ikke kan medføre kandidatanmeldelsens ugyldighed, bør anmeldelsesmyndigheden følge den i lovens § 35 angivne fremgangsmåde vedrørende afhjælpning af mangler, der kan medføre ugyldighed (f.eks. at kandidatanmeldelsen ikke er underskrevet af kandidaten, at det ikke er anført, hvilket parti kandidaten opstiller for, eller at opstillingskreds ikke er anført).

Den i § 35 foreskrevne fremgangsmåde går ud på, at anmeldelsesmyndigheden straks skal give kandidaten eller den kontaktperson, der er anført i anmeldelsen, meddelelse om eventuelle mangler og samtidig indrømme en frist på 12 timer til indlevering af en ny kandidatanmeldelse eller afhjælpning af mangler på anden måde, hvorefter anmeldelsesmyndigheden træffer afgørelse.

For så vidt angår kandidater uden for partierne skal anmeldelsesmyndigheden herudover undersøge, om anmeldelsen er underskrevet af det fornødne antal stillere, herunder at stillerne er vælgere i opstillingskredsen, samt at ingen af stillerne har anbefalet flere kandidater uden for partierne. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne, jf. lovens § 32, stk. 3, og skal derfor slettes.

Mangler vedrørende antallet af stillere skal medføre kandidatanmeldelsens ugyldighed, medmindre de afhjælpes i tide.

6.4. Partiernes godkendelse af kandidaterne

Kandidater, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet.

Partiernes godkendelse skal ske ved en skriftlig meddelelse til anmeldelsesmyndigheden. I amtskredsene skal meddelelsen således gives til vedkommende statsamtmand, i 1. og 2. storkreds (Søndre og Østre Storkreds) til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune og i 3. storkreds (Vestre Storkreds) til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Meddelelse om godkendte kandidater skal gives senest kl. 12 otte dage før valgdagen . Den skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl samt hvilke(n) opstillingskreds(e), kandidaten er godkendt i.

Hvis meddelelse ikke gives inden udløbet af den anførte frist, kan ingen kandidat opstilles for partiet i den pågældende amtskreds (storkreds).

Kandidater, der ikke godkendes i mindst een opstillingskreds, kan ikke opstilles til valget, heller ikke som kandidater uden for partierne. Dette er en konsekvens af, at disse kandidater ikke opfylder det stillerkrav, der gælder for kandidater uden for partierne.

Det er ikke i loven angivet, hvilket organ inden for partiet der er beføjet til at godkende kandidater eller til at anmelde nominering eller partiliste, jf. nedenfor i afsnit 6.5. Beføjelsen tilkommer principielt det organ, der ifølge partiets egne vedtægter er øverste myndighed inden for partiorganisationen, men beføjelsen kan delegeres til lokale partiorganisationer i amtskredsen (storkredsen). Rent praktisk vil anmeldelsesmyndigheden kunne lægge til grund, at det organ inden for partiet, der ved sidste folketingsvalg indgav meddelelse/anmeldelse om godkendte kandidater, nominering eller partiliste, også vil være beføjet (legitimeret) hertil ved det kommende folketingsvalg, medmindre partiets landsorganisation giver meddelelse om ændrede forhold på dette område.

Med hensyn til nye partier, der ikke var opstillingsberettigede ved sidste folketingsvalg, vil Indenrigsministeriet sørge for, at anmeldelsesmyndigheden får underretning om, hvilket organ inden for partiet der er legitimeret til at give de pågældende godkendelser m.v.

6.5. Partiernes anmeldelser om nominering og partiliste

Hvis der for et parti er opstillet to eller flere kandidater i samme opstillingskreds (sideordnet opstilling), kan partiet anmelde, at en af disse kandidater skal være partiets nominerede kandidat i opstillingskredsen. Nominering har den betydning, at den nominerede kandidat skal anføres som partiets første kandidat på stemmesedlen i vedkommende opstillingskreds, jf. lovens § 40, stk. 2.

Et parti, for hvilket der højst er opstillet (godkendt) een kandidat i hver opstillingskreds inden for vedkommende stor- eller amtskreds (kredsvis opstilling), kan anmelde en bestemt rækkefølge (partiliste) for alle partiets kandidater i stor- eller amtskredsen. Anmeldelse af partiliste har betydning dels for kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen, dels for kandidatudvælgelsen og stedfortræderrækkefølgen, jf. lovens § 39, stk. 2 og 4, § 82 og § 85, stk. 3.

Hvis et parti anmelder partiliste, uanset om der i en opstillingskreds er opstillet flere kandidater for partiet, vil anmeldelsen være ugyldig.

Anmeldelser om nominering og om partiliste skal indgives skriftligt til anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12 otte dage før valgdagen , dvs. inden for samme frist som for partiernes meddelelse om godkendelse af kandidater, jf. afsnit 6.4. ovenfor.

6.6. Fortegnelser over de opstillede kandidater

Snarest muligt efter udløbet af den i afsnit 6.4. og 6.5. anførte frist (kl. 12 otte dage før valgdagen) skal statsamtmanden udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i amtskredsen, jf. lovens § 42, stk. 1 og 2. Fortegnelserne sendes straks til valgbestyrelserne til brug ved tilvejebringelse af stemmesedler og opslag for de enkelte opstillingskredse.

For så vidt angår kandidatfortegnelser for storkredsene henvises til lovens § 42, stk. 1 og 3.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give anmeldelsesmyndigheden meddelelse om, hvilken form (skema) der skal benyttes ved udarbejdelsen af fortegnelserne over de opstillede kandidater.

Indenrigsministeriet vil endvidere give anmeldelsesmyndigheden meddelelse om, til hvilke myndigheder m.v. ud over valgbestyrelserne fortegnelserne skal sendes.

6.7. Stemmesedler og opslag

Stemmesedlerne tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning.

Stemmesedlerne udarbejdes på grundlag af de af anmeldelsesmyndigheden udarbejdede fortegnelser over de opstillede kandidater.

Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg, der er optaget som bilag 3 til vejledningen. I bilag 4 er vist et udsnit i naturlig størrelse af en stemmeseddel.

Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m2. En sværere kvalitet kan benyttes, f.eks. med en gramvægt på 140 g/m2.

Vedrørende udformningen af opslag til stemmelokalerne henvises til lovens § 45, stk. 3.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse.

7. Afstemning på valgdagen

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu indfinder sig vælgere for at stemme, jf. lovens § 46.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i lovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3. Det nævnte særlige stemmerum bør tillige have en sådan størrelse, at det kan benyttes af en vælger i kørestol.

Ved udpegning af bygninger/lokaler til brug ved afstemningen bør kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at disse lokaliteter så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlerne. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i stemmerummene er ophængt opslag med vejledning om fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende rygning i stemmelokalerne henvises til lov nr. 436 af 14. januar 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge denne lovs § 2 skal hver kommunalbestyrelse med virkning senest fra den 1. januar 1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer i kommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen er i lovens §§ 47 og 48 beskrevet således:

Stk. 1. » § 47 . Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

§ 48

Stk. 1. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.« Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen, jf. lovens § 67. 7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. lovens § 49. Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme på, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse. En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen - bringe stemmesedlen tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen bør være nedlagt i en transportabel stemmekasse. Det må nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt. Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller , for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper, medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning. I øvrigt henvises til bestemmelsen i lovens § 51, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning. 7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemme- lokalerne Ifølge lovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger. Reglerne i den tidligere folketingsvalglov, hvorefter de opstillede kandidater og for hver kandidat en af kandidaten til valgstyrerne angiven vælger havde en særlig ret til at opholde sig i stemmelokalet, er ophævet. Det er dog ikke hermed tilsigtet at ændre eventuelle lokale traditioner for kandidater m.fl.'s tilstedeværelse på afstemningsstederne, men spørgsmålet om de pågældendes adgang til at være til stede vil alene bero på valgstyrernes beslutning. Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne. 7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v. Valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. lovens § 50. Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper, skolegårde og lignende. Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne. Derimod skal de personer, der deltager i afstemningens afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende. Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra stemmelokalerne. 7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne. Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne. 7.7. Andre afstemninger samtidig med valg Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valget skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra valget, herunder så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt.

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemme- afgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i lovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem m.v., i ældreboliger samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner.

Om stemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.

Ifølge lovene om folketingsvalg på Færøerne og i Grønland kan færøske og grønlandske vælgere, der opholder sig her i landet, brevstemme på folkeregistrene her i landet til valget på Færøerne henholdsvis i Grønland. Stemmeafgivning kan finde sted fra 3 måneder før valgdagen. Der benyttes det samme brevstemmemateriale som ved valget i Danmark. Til valg på Færøerne udfyldes brevstemmesedlen med bogstavbetegnelsen eller navnet på et parti eller med et kandidatnavn. Til valg i Grønland udfyldes brevstemmesedlen med navnet på et parti eller med et kandidatnavn.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg består af

1) en grå stemmeseddel forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, partinavn og kandidatnavn samt påtrykt ordet »Stemmeseddel«,

2) en blå konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en gulbrun yderkuvert.

Brevstemmematerialet tilvejebringes ved Indenrigsministeriets foranstaltning. Indenrigsministeriet kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 60, stk. 3.

Forud for hvert valg giver Indenrigsministeriet kommunalbestyrelsen m.fl. meddelelse om, hvilket brevstemmemateriale der skal eller kan benyttes ved det pågældende valg, herunder om i hvilket omfang der kan anvendes følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af kommunalbestyrelsen.

Det brevstemmemateriale, der er fremstillet ved Indenrigsministeriets foranstaltning, skal til enhver tid findes på folkeregistrene.

Brevstemmematerialet kan rekvireres hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag før fristens udløb. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. I lovens § 61 er fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrevet således:

Stk. 1. » § 61 . Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 60.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende stor- eller amtskreds, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.« På folkeregistrene bør så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et enligtstående bord eller pult vil dog også kunne benyttes. Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, bør brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemme-stemmekasse, således at een stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet. Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være 2 stemmemodtagere. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst 2 stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. Den stemmemodtager, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, eller lignende efterfulgt af sin underskrift eller initialer, mens den anden stemmemodtager attesterer følgebrevet. I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet , kan ligeledes medvirke 2 stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten. I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl). Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler. I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med fortegnelser over de opstillingsberettigede partier og de i vedkommende stor- eller amtskreds opstillede kandidater, så snart disse foreligger. Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til lovens § 62. 8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på syge- huse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. 8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., i ældreboliger og i vælgerens hjem Nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1989, mens regler om brevstemmeafgivning på dagcentre og i ældreboliger er fastsat i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 679 af 25. august 1997. Indholdet af denne bekendtgørelse består dog i alt væsentligt i en henvisning til bekendtgørelse nr. 301. Nærmere regler om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 17. maj 1989, som ændret ved bekendtgørelse nr. 786 af 26. august 1994 og bekendtgørelse nr. 680 af 25. august 1997, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes på, at det i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Sidste frist for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet er kl. 18 tolv dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret. Af hensyn til udlevering af ansøgningsskemaet til personer, der måtte henvende sig herom, skal folkeregistret holdes åbent mindst nogle timer inden udløbet af fristen for at indgive anmodning om at stemme i hjemmet. Hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., i ældreboliger og i vælgerens eget hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor. Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af de nævnte bekendtgørelser, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere fremgår, at kandidater til valget samt ansatte på vedkommende plejehjem m.v., henholdsvis hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker m.fl. ansat i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til stemmemodtagere på plejehjem m.v. og i ældreboliger henholdsvis i vælgerens eget hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede. Brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., i ældreboliger og i vælgerens hjem kan finde sted. inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Brevstemmeafgivning de nævnte steder bør så vidt muligt først gennemføres på et tidspunkt, hvor ikke blot den endelige fortegnelse over de opstillingsberettigede partier foreligger (normalt 16 dage før valgdagen), men også fortegnelsen over de opstillede kandidater i vedkommende stor- eller amtskreds (7 dage før valgdagen). 8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme på øen til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. lovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3. På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren (forvalteren) inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet. 8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg På Færøerne, i Grønland og i udlandet Ved folketingsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 57. Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere . På Færøerne Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil Landfogden Sysselmændene I Grønland Forbindelsesofficeren, Thule Air Base Formanden for Borgerrådet i Søndre Strømfjord eller dennes stedfortræder Stationslederen, Danmarkshavn Stationslederen, Narssarssuaq Stationslederen, Kulusuk Stationslederen, Prins Christianssund Stationslederen på Station Nord Flyvepladslederen, Constable Pynt Chefen for Slædepatruljen Sirius I udlandet Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers organisation til overvågelse af våbenstilstanden i Palæstina Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers vagtkorps i Irak Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers styrke i Kuwait Ældste danske repræsentant ved EU-missionen i det tidligere Jugoslavien Ældste danske officer for dansk personel ved National Support Group/NATO Stabilization Forces i Ungarn Ældste danske officer for dansk personel ved NATO Stabilization Forces hovedkvarter i det tidligere Jugoslavien Chefen for den danske Bataljon ved NATO Stabilization Forces i Bosnien-Hercegovina Ældste danske officer for stabspersonel m.v. ved Hovedkvarteret for Den Nordisk-Polske Brigade ved NATO Stabilization Forces i Bosnien-Hercegovina Chefen for hovedkvarterskompagniet ved hovedkvarteret for den Nordisk-Polske Brigade ved NATO Stabilization Forces i Bosnien-Hercegovina Ældste danske officer for dansk personel ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Makedonien Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Georgien Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørstyrke i Tajikistan Ældste danske officer ved Headquarters NATO Airborne Early Warning Force, Geilenkirchen, Tyskland Ældste danske officer ved Headquarters Allied Land Force Central Europe, Heidelberg, Tyskland Ældste danske officer ved Headquarters Allied Air Forces Central Europe, Ramstein Airbase, Tyskland Ældste danske officer ved Headquarters Allied Forces Northwestern Europe, High Wycombe, Storbritannien Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppard Air Force Base, Texas, USA Senior National Representative Denmark, EURO/NATO Helicopter Training, US Army Aviation Center, Fort Rucker, Alabama, USA De permanente stemmemodtagere i udlandet er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til på vegne af vedkommende stemmemodtager at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved et bestemt valg. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, bliver inden valget indberettet til Indenrigsministeriet. På danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg , kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. lovens § 58. Skibsføreren eller dennes stedfortræder henholdsvis chefen for havanlægget eller dennes stedfortræder, fungerer som stemmemodtager. Tidsrum for brevstemmeafgivning På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før valgdagen. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan dog afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne osv. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet så betids, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9. På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Danfeltet, Gorm Feltet samt felterne Thyra Øst og Vest. Brevstemmematerialet Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor. På Færøerne anvendes dog det særlige brevstemmemateriale, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg på Færøerne. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til lovens § 61, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Tyskland følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område. Tidligere blev denne fremgangsmåde også fulgt ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Schweiz, men de schweiziske myndigheder tillader nu, at den almindelige fremgangsmåde følges. 8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i lovens §§ 64-66. De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet. I en protokol skal anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne. I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 5 til vejledningen. Opmærksomheden henledes på, at det nu er udtrykkeligt fastsat i loven, jf. § 64, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal bestemme, hvilket afstemningsområde en brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om en brevstemme kan komme i betragtning, såfremt det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på bagsiden af yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten. I brevstemmeprotokollen, der indeholder en rubrik til de »uhenførbare« brevstemmer, bør derfor indføjes en bemærkning om, til hvilket afstemningsområde/afstemningssted disse brevstemmer er henregnet (og afleveret). Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne. Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på valgdagen, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. lovens § 65. En brevstemme kan ikke komme i betragtning , såfremt 1) afsenderen ikke er opført på valglisten, 2) afsenderen er død inden valgdagen, 3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut, 4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt, 5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, 6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller 7) vælgeren har indsendt mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, i hvilket tilfælde kun den sidst afgivne brevstemme kommer i betragtning. Med hensyn til den foreskrevne fremgangsmåde, jf. 5), bemærkes, at en brevstemme efter omstændighederne kan tages i betragtning, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning , anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Der foretages ingen afmærkning på valglisten. Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil. Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme. Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen. Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen. Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret, udrejse). Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

De i den tidligere lov indeholdte mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeoptællingen er ikke medtaget i den nye lov. De fornødne regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stemmeoptællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne. Reglerne om, hvilke stemmer der anses for opgivet for de enkelte partier henholdsvis kandidater uden for partierne, findes i lovens § 68, stk. 2 og 3.

Tvivlsomme stemmesedler, herunder stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og afgives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne foretager derefter bedømmelsen af stemmesedlernes gyldighed, jf. nedenfor i afsnit 9.2.

Resultatet af stemmeoptællingen, herunder opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, indføres i afstemningsbogen.

Resultatet af stemmeoptællingen bekendtgøres for de tilstedeværende og indberettes straks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen.

Til kontrol af optællingen af de afgivne stemmer sammenholdes antallet af disse med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne i valglisten har afgivet stemme, ligesom afmærkningerne i valglisten sammenholdes med antallet af modtagne/udskrevne valgkort for vælgere, der har afgivet stemme ved personligt fremmøde på valgdagen og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Valgstyrerne skal endvidere foretage den i de fortrykte afstemningsbøger på side 7 foreskrevne afstemning af stemmeseddelregnskabet. Stemmematerialet sammenpakkes derefter som angivet i afstemningsbøgerne.

Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmematerialet.

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

Lovens § 69, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til folketingsvalg er ugyldige. De nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 6 til vejledningen.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

I lovens § 48, stk. 1, er det forudsat, at vælgeren kun sætter eet kryds på stemmesedlen, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn. Af lovens § 73, stk. 3 og 4, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt 2 eller flere kryds (jf. dog herved bekendtgørelsens § 13), når blot disse kryds er placeret inden for samme partifelt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt partifelt, kan også være gyldige.

Ifølge lovens § 48, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, om tegn afledt af kryds henholdsvis tydeliggjorte kryds fremgår, at V-formede mærker (også kaldet »hak«, »tjekmærker« eller »flueben«) henholdsvis såkaldte dobbeltkryds sidestilles med almindelige kryds.

Bedømmelse af brevstemmesedler

Ifølge lovens § 61, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører navnet og/eller bogstavbetegnelsen for et parti og/eller et kandidatnavn. Det er tilstrækkeligt, at en af delene er anført, såfremt det anførte vedrører et parti eller en kandidat, der er opstillet til valget i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 21 - 24 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der hverken er påført partinavn, officiel bogstavbetegnelse eller navnet på en kandidat, der er opstillet i vedkommende stor- eller amtskreds. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører de brevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 2. Det bemærkes, at KF ikke anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse, idet KF både kan henvise til Det Konservative Folkeparti og til Kristeligt Folkeparti.

Som supplement til opregningen i bekendtgørelsens § 23, stk. 2, af eksempler på »sikre« uofficielle bogstavbetegnelser kan nævnes EL for Enhedslisten - De Rød-Grønne.

Reglerne i bekendtgørelsens § 25 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn). Disse brevstemmesedler er ugyldige. Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og partinavnet Venstre. Brevstemmesedlen er ugyldig, selv om den herudover er påført navnet på en kandidat, der er opstillet for partiet Venstre.

En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget i vedkommende stor- eller amtskreds, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 26 vedrører bedømmelse af en brevstemmeseddel, der foruden bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 26 kan anføres følgende:

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti, er gyldig . En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig .

Brevstemmesedler til brug ved folketingsvalg

Ifølge bekendtgørelsens § 29 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved folketingsvalg.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg, er grå, forsynet med 3 rubrikker til anførelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, partinavn og kandidatnavn samt påtrykt ordet »Stemmeseddel«, jf. afsnit 8.1. ovenfor. Det gælder også de brevstemmesedler, der indgår i det særlige færøske brevstemmemateriale, jf. ovenfor i afsnit 8.6. I det brevstemmemateriale, der til og med valget i 1994 blev fremstillet til brug for folketingsvalg på Færøerne, indgår dog en brevstemmeseddel, der er hvid og alene påtrykt ordet »Stemmeseddel«.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til Europa-Parlamentsvalg, kommunale valg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 29.

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de dertil beregnede skemaer i afstemningsbogen henholdsvis valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgstyrernes afstemningsbog henvises til §§ 9 - 13 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg. Cirkulæret er optaget som bilag 7 til vejledningen.

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på valgaftenen

Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles de indberettede stemmetal, og der gives straks indberetning til Indenrigsministeriet herom.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal følges ved indberetningen.

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

Senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, der består af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73. For hvert afstemningsområde for sig foretages en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i lovens §§ 68 - 69, jf. afsnit 9.2. om bedømmelse af stemmesedler.

Samtidig med optællingen af stemmer for hvert afstemningsområde for sig foretages en opgørelse af de personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. lovens § 73, stk. 2. Opgørelsen af de personlige stemmer og partistemmerne kan dog også foretages ved en 3. optælling for opstillingskredsen under eet. Reglerne, hvorefter det afgøres, om en stemme er en personlig stemme eller en partistemme, findes i lovens § 73, stk. 3 og 4.

Når de personlige stemmer henholdsvis partistemmerne er optalt, fordeler valgbestyrelsen partistemmerne på de enkelte kandidater i overensstemmelse med lovens § 73, stk. 5.

Hvis to eller flere kandidater er lige berettiget til en partistemme, foretages lodtrækning ved Indenrigsministeriets foranstaltning. Valgbestyrelsen kan enten undlade at fordele den pågældende partistemme eller foretage en teknisk ikke-bindende lodtrækning. I begge tilfælde skal bemærkning herom anføres i valgbogen.

Resultatet af opgørelsen af afstemningen i opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Valgbogen underskrives af valgbestyrelsen.

Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes og opbevares som angivet i lovens § 74, stk. 1 og 2, jf. § 104.

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgbestyrelsens valgbog henvises til §§ 1 - 8 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990, der er optaget som bilag 7 til vejledningen. Bestemmelsen i cirkulærets § 2, stk. 1, om valgbogens oplysninger om de opstillede kandidater, kan opfyldes ved at bilægge valgbogen den fra anmeldelsesmyndigheden modtagne fortegnelse over de opstillede kandidater i stor- eller amtskredsen.

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Så snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi (2 eksemplarer) af valgbogen til Indenrigsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden. I stedet for en bekræftet fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Tillige med valgbøgerne skal indsendes en annulleret stemmeseddel (2 eksemplarer).

Valgbogskopien skal så vidt muligt være Indenrigsministeriet i hænde dagen efter fintællingen.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne ved valget

Valgmateriale opbevares af valgbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i valglovens § 104.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, tilintetgøres valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet. Øvrigt valgmateriale, herunder kopierne af afstemningsbøgerne, opbevares efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v., jf. Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 13 af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier og Rigsarkivets cirkulære nr. 17 af 25. januar 1996 om bevaring af primærkommunernes arkivalier.

Vedrørende tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter valgdagen, henvises til §§ 5 og 6 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Når Folketinget har godkendt valget, sender Indenrigsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne.

Udgifterne til folketingsvalg afholdes af kommunerne.

Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved folketingsvalg indeholdes i valglovens § 105.

11. Formularer m.v. til brug ved valget

Formularer til brug ved valget, herunder formularer til kandidatanmeldelser samt afstemningsbøger og valgbøger, kan købes hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

12. Ophævelse af tidligere udsendt vejledning om afholdelse af folketingsvalg

Ved udsendelsen af denne vejledning bortfalder Indenrigsministeriets vejledning nr. 193 af 12. oktober 1990 om afholdelse af folketingsvalg.

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 19. februar 1998 Thorkild Simonsen / Anne Birte Pade

Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer udstedt i henhold til lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997

Bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 332 af 23. juni 1988 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

- Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

- Bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven

- Bekendtgørelse nr. 302 af 17 maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

- Bekendtgørelse nr. 303 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, som ændret ved bekendtgørelse nr. 785 af 26. august 1994 og bekendtgørelse nr.680 af 25. august 1997

- Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation

- Bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

- Bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

- Bekendtgørelse nr. 248 af 10. april 1995 om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg

- Bekendtgørelse nr. 679 af 25. august 1997 om brevstemmeafgivning på dagcentre og i ældreboliger

Cirkulærer

- Cirkulære nr. 75 af 23. juni 1988 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset udlandsophold

- Cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

- Cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg.

Indenrigsministeriet har endvidere udsendt vejledning nr. 139 af 17. juli 1990 om folkeregistrenes attestation m.v. af vælgererklæringer til brug ved partianmeldelser og vejledning nr. 188 af 8. oktober 1990 om brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg.

Bilag 2

Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalg

Siden folketingsvalget den 21. september 1994 er loven om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, § 20 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, lov nr. 472 af 12. juni 1996, § 14 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 5 i lov nr. 232 af 2. april 1997. En ny bekendtgørelse af folketingsvalgloven er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997.

Oversigt over lovændringerne

Ved lov nr. 379 af 14. juni 1995 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af gyldighedsperioden for vælgererklæringer) er fristen for forældelse af vælgererklæringer forlænget fra et år til 18 måneder. (Lovens § 12, stk. 5, nr. 1)

Ved § 20 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) er udtrykket »umyndiggjort« henholdsvis »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« blevet erstattet af udtrykket: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,» henholdsvis »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,». Baggrunden for disse ændringer er, at reglerne om umyndiggørelse er ophævet ved værgemålsloven (lov nr. 388 af 15. juni 1995), der trådte i kraft den 1. januar 1997, og erstattet af nye former for værgemål. (Lovens § 1 henholdsvis § 22, stk. 2)

Ved lov nr. 472 af 12. juni 1996 om ændring af lov om valg til Folketinget (Valgret til ugifte samboende under midlertidigt ophold i udlandet) er ugifte samlevende, som opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og som havde etableret fælles bopæl inden udrejsen, blevet sidestillet med samlevende ægtefæller, herunder registrerede partnere, i henseende til valgret under udlandsophold. Endvidere fremgår det nu udtrykkeligt af loven, at registrerede partnere er sidestillet med ægtefæller i henseende til valgret under udlandsophold. Denne sidestilling har dog været gældende lige siden den 1. oktober 1989, hvor loven om registreret partnerskab trådte i kraft (lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989). Ifølge denne lovs § 3, stk. 2, skal bestemmelser i dansk lovgivning, der omhandler ægteskab og ægtefæller, anvendes tilsvarende på registreret partnerskab og registrerede partnere. (Lovens § 2 og § 16, stk. 2 og 3).

Ved § 14 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om privat byfornyelse, lov om leje og forskellige andre love (Ændringer som konsekvens af lov om almene boliger m.v.) er affattelsen af folketingsvalglovens bestemmelse om brevstemmeafgivning i ældreboliger blevet ændret som en konsekvens af, at hovedparten af de ældreboliger, der hidtil har været omfattet af loven om boliger for ældre og personer med handicap, med virkning fra 1. januar 1997 er omfattet af loven om almene boliger m.v.(lov nr. 374 af 22. maj 1996). Endvidere er bestemmelsen i folketingsvalgloven om afgivelse af brevstemmer til to stemmemodtagere udpeget blandt de tilforordnede vælgere blevet udstrakt til også at omfatte brevstemmeafgivningen i ældreboliger omfattet af lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap. (Lovens § 54, stk. 1, nr. 4, og § 55, stk. 2).

Ved § 5 i lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune (Københavns Kommunes inddragelse under lov om kommunernes styrelse) er den hidtidige særordning for sammensætningen af (og formandskabet for) valgbestyrelsen i Københavns Kommune blevet ophævet som følge af ophævelse af reglerne om, at Københavns Kommune skal have et magistratsstyre, herunder med en særlig udtrædelsesordning for magistratsmedlemmer. Ophævelsen af særordningen indebærer, dels at det i Københavns Kommune - som i landets øvrige kommuner - er borgmesteren (overborgmesteren) der er født medlem af (og formand for) valgbestyrelsen, dels at valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere - som i landets øvrige kommuner - udelukkende kan vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Samtidig er gennemført den ændring, at kommunalbestyrelsen i kommuner magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. den kommunale styrelseslovs §§ 64 og 64 a, har fået mulighed for i styrelsesvedtægten at fastsætte, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er født medlem af (og formand for) valgbestyrelsen i stedet for borgmesteren. Herved har Københavns Kommune fået mulighed for at bevare den hidtidige ordning, hvorefter det er lederen af den afdeling, der varetager opgaver vedrørende valg og offentlige afstemninger, som er født medlem af valgbestyrelsen, og dermed tillige formand for valgbestyrelsen. De øvrige kommuner med adgang til at vælge magistratsstyre og udvalgsstyre med delt administrativ ledelse har fået samme valgmulighed. Ændringen vedrører alene det fødte medlemskab (formandskab), og der er således intet til hinder for, at borgmesteren i disse kommuner vælges til menigt medlem af valgbestyrelsen. (Lovens § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 25, stk. 2, og § 27, stk. 2).

Nye eller ændrede bekendtgørelser og cirkulærer m.v.

Der er udsendt en ny bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg (bekendtgørelse nr. 248 af 17. april 1995). Ved bekendtgørelsen er der sket følgende forskydninger i mandatfordelingen i forhold til den fordeling, der gjaldt ved folketingsvalget den 21. september 1994:

København-Frederiksberg afgiver et kredsmandat til Jylland , der til gengæld afgiver et tillægsmandat til København-Frederiksberg. Søndre Storkreds mister et kredsmandat og har herefter 3 kredsmandater. Københavns Amtskreds mister et kredsmandat og har herefter 14 kredsmandater. Frederiksborg Amtskreds vinder et kredsmandat og har herefter 9 kredsmandater. Århus Amtskreds vinder et kredsmandat og har herefter 16 kredsmandater.

Der er udarbejdet en ny særskilt bekendtgørelse om brevstemmeafgivning på dagcentre og i ældreboliger (bekendtgørelse nr. 679 af 25. august 1997) som følge af inddragelse af dagcentre og almene ældreboliger under reglerne om brevstemmeafgivning på institutioner også for så vidt angår kommunale valg. Bekendtgørelsen, der i alt væsentligt består i en henvisning til bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., er indholdsmæssigt identisk med den bekendtgørelse om brevstemmeafgivning på dagcentre og i ældreboliger (bekendtgørelse nr. 784 af 26. august 1994), der fandt anvendelse ved folketingsvalget den 21. september 1994.

Bekendtgørelse nr. 303 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, som ændret ved bekendtgørelse nr. 785 af 26. august 1994 , er ændret ved bekendtgørelse nr. 680 af 25. august 1997. Ændringen af bekendtgørelsen, der fandt anvendelse ved de kommunale valg den 18. november 1997, indebærer i alt væsentligt en yderligere forenkling af det ansøgningsskema, der skal anvendes til at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet.

(Med hensyn til ændringer af reglerne om afholdelse af folketingsvalg i perioden mellem folketingsvalget den 12. december 1990 og folketingsvalget den 21. september 1994 kan henvises til lov nr. 223 af 6. april 1994 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændringer vedrørende kandidatanmeldelser, brevstemmeafgivning m.v.)).

Bilag 3

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om

stemmesedler til brug ved fokletingsvalg

Bilag 4

Bemærkninger til den viste stemmeseddel

Som eksempel er vist et udsnit i naturlig størrelse af en annulleret stemmeseddel fra folketingsvalget i 1994 fra Ribe Amtskreds 1. opstillingskreds, Vardekredsen.

Afstanden mellem de streger, der adskiller de enkelte kandidaters navne, bør ikke være mindre end 5 mm. På den viste stemmeseddel er afstanden 6 mm. Afstanden mellem stregerne, der er anbragt over og under partiets bogstavbetegnelse og navn, bør ikke være mindre end 1 cm. På den viste stemmeseddel er afstanden 1,7 cm.

Der er kun medtaget det antal partier, som er nødvendigt for at illustrere de forskellige opstillingsformer m.v.

Kredsvis opstilling med partiliste (F)

Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Dernæst de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i partilistens rækkefølge. - Opstilling med partiliste kan ikke mere kombineres med sideordnet opstilling.

Sideordnet opstilling med nominering (Q)

Alle kandidater er anført med halvfede typer, idet alle partiets kandidater i amtskredsen er opstillet i den pågældende opstillingskreds. Den nominerede kandidat er anført øverst. Dernæst de øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge efter efternavn (eller mellemnavn, såfremt dette skal anføres i stedet for efternavn).

Kredsvis opstilling (V)

Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Dernæst de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i alfabetisk rækkefølge.

Sideordnet opstilling uden nominering (Ø)

Opstillingskredsens to kandidater er anført øverst med halvfede typer i alfabetisk rækkefølge. Ingen af kandidaterne er nomineret. Efter opstillingskredsens kandidater er anført de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i alfabetisk rækkefølge.

Som hovedregel kun een kolonne

Opmærksomheden henledes på, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt kun må opføres i to eller flere lodrette kolonner, såfremt det er nødvendigt for at undgå, at stemmesedlen bliver uforholdsmæssig lang.

Bilag 5

Indenrigsministeriets cirkulære af 3. maj 1989 om

brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Bilag 6

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om

bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

Bilag 7

Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om

valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg

Versioner

1. 1998-02-19 · til 2001-10-01