Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/45@1998-03-10/da

Indhold

1. Indledning
2. KAPITEL 2 - - - - -
   1. § 1.
   2. § 67.
3. Kap. 14-skema - - - - -
   1. § 110.
   2. § 111.
   3. § 113.
   4. § 112.
   5. § 114.
4. KAPITEL 6 - - - - -
   1. § 121.
5. KAPITEL 7 - - - - -
   1. § 66.
6. KAPITEL 8 - - - - -
   1. § 68.
   2. § 69.
   3. § 70.
7. KAPITEL 9 - - - - - -
   1. § 71.
   2. § 73.
   3. § 75.
   4. § 74.
   5. § 81.
8. KAPITEL 10 - - - - -
   1. § 80.
9. KAPITEL 11 - - - - - -
   1. § 85.
   2. § 86.
10. KAPITEL 12 - - - - -
    1. § 87.
    2. § 88.
    3. § 89.
    4. § 90.
11. KAPITEL 13 - - - - -
    1. § 91.
    2. § 93.
    3. § 93, stk.
    4. § 94.
    5. § 92.
    6. § 95.
    7. § 96.
    8. § 95, stk.
12. KAPITEL 14 Kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp. Kommunen fastsætter det ugentlige timetal og varigheden af tilbuddet ud fra den enkeltes forudsætninger og behov.
    1. § 16, stk.
13. KAPITEL 26 Hidtil har det primært været amtskommunerne, der giver denne form for specialtilbud til sindslidende som led i tilbud efter bistandslovens § 112, stk. 2, pga. amtskommunernes særlige forpligtelser over for grupper med særlige behov, herunder gruppen af vanskeligt stillede sindslidende. I takt med, at kommunerne i større omfang også har fået ansvar for tilbud til bl.a. gruppen af vanskeligt stillede sindslidende, er der med bestemmelsen åbnet op for, at også kommunerne får mulighed for at kunne yde behandlingsmæssig bistand.
14. Underskrift 1
15. KAPITEL 70 I det omfang (amts)kommunen benytter det lejede til andre formål, f. eks. til kontorer, til administration mv., der ikke er omfattet af SEL § 94, kan udgifterne hertil ikke anmeldes til statsrefusion. Der skal i disse tilfælde ske en forholdsmæssig fordeling af fællesudgifter, herunder af huslejeudgifterne. Overgår det lejede til andre sociale formål i kontraktsperioden, fordi andre målgrupper måtte blive aktuelle, kan lejen ikke længere anmeldes til refusion.
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.

Indholdsfortegnelse INDLEDNING Lovgivningen 11 Servicelovens opbygning 11 Ændringer i serviceloven 12 Retssikkerhedsloven 14 Aktivloven 15 Vejledningens udformning 15 Andre vejledninger 16 Tidligere vejledninger, denne vejledning afløser 17 I. GENEREL DEL 19 Afsnit A. Rammerne for indsatsen 21 KAPITEL 1. Vejledningens målgrupper 21 KAPITEL 2. Målsætninger 22 KAPITEL 3. Samarbejde 24 3.1 Mellem amter og kommuner, herunder delegation 24 3.2 Inddragelse af andre offentlige samarbejds partnere 26 3.2.1 Kriminalforsorgen 26 3.3 Opgaveløsning uden for den (amts-)kommunale organisation 27 3.3.1 På det offentliges vegne 27 3.3.2 På eget initiativ 29 KAPITEL 4. Sagsbehandling og brugerindflydelse 30 4.1 Generelt 30 4.2 I forhold til den enkelte bruger 32 4.2.1 Skema ved personlig hjælp og pleje m.v. efter kap. 14 32 4.2.2 Handleplan 33 4.2.2.1 Obligatorisk tilbud om handleplan 34 4.2.2.2 Tilbud om planer i øvrigt 36 4.2.3 Opfølgning på indsatsen 36 4.3 Brugerinddragelse i de enkelte tilbud 37 4.4 Brugerinddragelse i den overordnede tilrettelæggelse og udnyttelse af sociale tilbud 38 KAPITEL 5. Handlekommune mv. 40 KAPITEL 6. Klageregler 41 Afsnit B. De enkelte tilbud 43 KAPITEL 7. Tilbud til husvilde 43 KAPITEL 8. Rådgivning, herunder opsøgende arbejde 45 8.1 Den kommunale forpligtelse 45 8.2 Den amtskommunale forpligtelse 46 8.3 Særlig amtsligt vidensopbygning 48 KAPITEL 9. Personlig hjælp, omsorg og pleje mv. 49 9.1 Tilbud om personlig pleje, praktisk hjælp mv. 49 9.2 Tilbud om social støtte til dagligdagen 51 9.3 Kriterier for og formål med hjælpen 53 9.4 Døgnberedskab 54 9.5 Amtskommunal opgavevaretagelse 55 KAPITEL 10. Tilbud om støtte-og kontaktperson til sindslidende 55 KAPITEL 11. Tilbud om behandling 56 11.1 Behandling for stofmisbrug 56 11.2 Behandling i øvrigt 57 KAPITEL 12. Beskyttet og anden beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud 59 12.1 Beskyttet beskæftigelse 60 12.2 Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb 61 12.3 Aktivitets-og samværstilbud 62 12.4 Konkurrenceforhold m.v. 64 12.5.1 Aflønning 64 12.5.2 Udgifter til befordring 66 12.5.3 Materialer m.v. 67 KAPITEL 13. Botilbud 67 13.1 Baggrund 67 13.2 Kommunale boformer til midlertidigt ophold 68 13.3 Amtskommunale boformer til midlertidigt ophold 69 13.3.1 § 93-tilbud 69 13.3.1.1 Vanskeligt stillede sindslidende (§ 93,stk. 1, nr. 1-tilbud) 70 13.3.1.2 Stofmisbrugere og andre med adfærds- mæssige problemer (§93, stk. 1, nr. 2-tilbud) 71 13.3.2 Hjemløse m.fl. (§ 94-tilbud) 72 13.4 Amtskommunale boformer m.h.p. længerevarende ophold (§ 92-tilbud) 73 13.5 Fælles bestemmelser om ophold i boformer, herunder betaling 74 13.5.1 Betaling for ophold i midlertidige boformer 76 13.5.2 Særlige forhold ved betalingsfastsættelsen 78 13.5.3 Udbetaling af lommepenge mv. 78 13.5.4 Administrativ tilrettelæggelse af betalingen 79 Afsnit C. Lov om aktiv socialpolitik 81 KAPITEL 14. Lovens tilbud 81 14.1 Indledning 81 14.2 Aktivering af kontanthjælpsmodtagere 82 14.2.1 Aktivering af brugere i boformer efter servicelovens § 94 83 14.2.2 Aktivering i aktivitets- og samværstilbud 84 14.3 Revalidering 84 14.4 Fleksjob 86 14.5 Skånejob med løntilskud 87 14.6 Værktøj og arbejdsredskaber 87 II. SPECIEL DEL 89 Afsnit D. Sindslidende 91 KAPITEL 15. Central og decentral opgavevaretagelse 91 KAPITEL 16. Beskrivelse og problemomfang 92 KAPITEL 17. Målsætninger 93 KAPITEL 18. Samarbejdet mellem amtskommuner og kommuner 94 KAPITEL 19. Inddragelse af andre, herunder sindslidende og pårørende 95 KAPITEL 20. Sagsbehandling og brugerindflydelse 96 KAPITEL 21. Rådgivning og opsøgende arbejde 97 21.1 Opsøgende indsats som led i rådgivning 97 21.2 De opsøgende medarbejderes baggrund 99 KAPITEL 22. Støtte-og kontaktpersonordninger 99 22.1 Formål og behov for tilbud 99 22.2 Typer af støtte-og kontaktpersoner 101 22.3 Organisationsmæssig forankring 103 22.4 Uddannelse og supervision 104 KAPITEL 23. Personlig pleje, praktisk hjælp mv. 104 KAPITEL 24. Social støtte til dagligdagen 105 KAPITEL 25. Døgnberedskab 107 KAPITEL 26. Behandling 109 KAPITEL 27. Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud 109 KAPITEL 28. Botilbud 111 28.1 Kommunale boformer til midlertidigt ophold 111 28.2 Amtskommunale boformer til midlertidigt ophold 112 28.3 Amtskommunale boformer til længerevarende ophold 113 KAPITEL 29. Betaling 114 Afsnit E. Stofmisbrugere 115 KAPITEL 30. Central og decentral opgavevaretagelse 115 KAPITEL 31. Beskrivelse og problemomfang 116 KAPITEL 32. Målsætninger 118 KAPITEL 33. Samarbejde mellem amtskommuner og kommuner 119 KAPITEL 34. Inddragelse af andre offentlige samarbejdspartnere 121 34.1 Kriminalforsorgen 121 34.2 Politiet 122 KAPITEL 35. Inddragelse af andre, herunder stofmisbrugere og pårørende 123 KAPITEL 36. Opgaveløsning uden for den (amts-)kommunale organisation 124 KAPITEL 37. Sagsbehandling og brugerindflydelse 125 37.1 Ventetid 125 37.2 Handleplaner 126 KAPITEL 38. Forebyggelse 128 KAPITEL 39. Rådgivning og opsøgende arbejde 128 KAPITEL 40. Behandling 129 40.1 Behandling generelt 129 40.2 Særligt om metadonbehanding 133 KAPITEL 41. Botilbud 134 41.1 Under behandling 134 41.2 Kommunale botilbud 135 KAPITEL 42. Betaling 136 42.1 Betalingsfastsættelse 136 42.2 Særlige forhold ved betalingsfastsættelsen 137 42.3 Udbetaling af lommepenge mv. 138 42.4 Dispensation for betaling 139 42.5 Administrativ tilrettelæggelse af betalingen 139 KAPITEL 43. Udslusning og efterbehandling 140 KAPITEL 44. Omsorgs- og lavtærskelstilbud 142 44.1 Gadeplansarbejde 142 44.2 Omsorgsarbejde, herunder støtteperson i boformen 143 44.3 Aktivitets- og samværstilbud (væresteder) 143 KAPITEL 45. Personale 144 Afsnit F. Alkoholmisbrugere 145 KAPITEL 46. Central og decentral opgavevaretagelse 145 KAPITEL 47. Beskrivelse og problemomfang 146 KAPITEL 48. Målsætninger 147 KAPITEL 49. Samarbejde 149 49.1 Mellem amtskommune og kommune 149 49.2 Med andre offentlige og ikke-offentlige samarbejdsparter 150 KAPITEL 50. Brugerindflydelse og handleplaner 151 KAPITEL 51. Rådgivning/tidlig problemopsporing 151 KAPITEL 52. Behandling 154 52.1 Det lovmæssige grundlag 154 52.2 Indholdet af behandlingen 154 KAPITEL 53. Udslusning og efterbehandling 155 Afsnit G. Personer der er hjemløse eller som har problemer med at fungere i egen bolig 157 KAPITEL 54. Indledning 157 KAPITEL 55. Central og decentral opgavevaretagelse 158 KAPITEL 56. Beskrivelse og problemomfang 158 KAPITEL 57. Målsætninger 160 KAPITEL 58. Samarbejdet mellem amt og kommune og øvrige samarbejdsparter om indsatsen 161 KAPITEL 59. Sagsbehandling og brugerindflydelse 162 59.1 Handleplaner generelt 162 59.2 Handleplan ved optagelse i en boform efter § 94 163 59.3 Brugerindflydelse under ophold i boformer efter § 94 164 KAPITEL 60. Forebyggelse 165 KAPITEL 61. Rådgivning, vejledning og opsøgende arbejde 166 KAPITEL 62. Personlig hjælp , omsorg og pleje 167 KAPITEL 63. Behandling 168 KAPITEL 64. Beskæftigelse og aktivering 169 64.1 Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb 169 64.2 Aflønning under deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb 170 64.3 Aktivering af kontanthjælpsmodtagere efter aktiv lovens § 16, stk. 1, i boformer efter servicelovens § 94 172 64.4 § 94 boformer, som udbydere af aktiverings- tilbud til andre end brugere af boformen 173 KAPITEL 65. Aktivitets og samværstilbud 173 KAPITEL 66. Botilbud efter servicelovens § 94 174 66.1 Indledning 174 66.2 Driftsansvar 174 66.3 Personkreds 175 66.4 Optagelse 176 66.5 Ydelser under opholdet 177 66.6 Botræning 178 KAPITEL 67. Efterforsorg, herunder netværksarbejde 178 KAPITEL 68. Krisecentre 180 68.1 Generelt 180 68.2 Børn på krisecentre 180 68.2.1 Kommunens tilsynsforpligtelse med børn og unge og familier efter SEL §§ 6 og 33 181 KAPITEL 69. Betaling for og lommepenge i forbindelse med ophold i boformer efter SEL § 94 mv. 183 69.1 Betalingsfastsættelse 183 69.2 Særlige forhold ved betalingsfastsættelsen 184 69.3 Udbetaling af lommepenge mv. 184 69.4 Udnyttelse af arbejdsmuligheder 185 69.5 Dispensation for betaling 185 69.6 Administrativ tilrettelæggelse af betalingen 186 KAPITEL 70. Finansiering og administration 187 70.1 Ændret statslig refusion 187 70.2 Refusionsberettigende driftsudgifter 188 70.2.1 Kapitaludgifter 189 70.2.2 Lejeudgifter 189 70.3 Sædvanlige forbehold ved godkendelse af husleje 191 Bilagsfortegnelse: BILAG 1: Udkast til aflønningsbekendtgørelse 192 BILAG 2: Botilbudsbetalingsbekendtgørelse (* 1) 194 LITTERATURLISTE 197 STIKORDSREGISTER 211

INDLEDNING

Lovgivningen

Vejledningen

Foreliggende vejledning giver en samlet og uddybende fremstilling af de regler i lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service - serviceloven eller forkortet: SEL - , som særlig har betydning for den sociale indsats for de mest udsatte voksne. dvs. primært personer mellem 18 og 67 år med behov for social støtte på grund af særlige sociale problemer Det drejer sig i første række om voksne med sindslidelser, stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse, men også andre svage grupper, jf. kap. 1.

Vejledningen indeholder tillige en gennemgang af de regler i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område - retssikkerhedsloven eller forkortet: RTL - , der har størst relevans for tilrettelæggelse af indsatsen for vejledningens målgrupper. Endelig indeholder vejledningen et afsnit med en kort gennemgang af bestemmelser i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik - aktivloven eller forkortet: AKL.

Serviceloven, retssikkerhedsloven og aktivloven afløser fra den 1. juli 1998 bistandsloven, lov om kommunal aktivering, den sociale styrelseslov og lov om Den Sociale Ankestyrelse.

Servicelovens opbygning

Serviceloven

Serviceloven indeholder reglerne om hjælp til de forskellige grupper med behov for støtte, som hidtil har været i bistandsloven. Selvom flere af bestemmelserne i den nye lovgivning, som gælder for indsatsen for hele voksenområdet, svarer til bistandslovens og de tilknyttede vejledninger, er der med den nye lovgivning sket en række præciseringer og ændringer.

Loven tager udgangspunkt i de enkelte ydelser, og for at understrege forskellen i indsatsen er ydelserne opdelt i tre niveauer. Se nærmere herom bl.a. i vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Formålene med servicelovens bestemmelser er

- at styrke den forebyggende indsats,

- at sætte fokus på og tilgodese de svagtstillede gruppers behov,

- at styrke den enkeltes ansvar og muligheder,

- at sikre brugerne større indflydelse på tilrettelæggelse af servicetilbud,

- at opnå bedre sammenhæng og størst mulig forenkling

- at forbedre gennemskueligheden i forhold til opgave- og ansvarsfordelingen samt finansieringsreglerne.

Ændringer i serviceloven

Ændringer

Loven sikrer sammenholdt med reglerne i retssikkerhedsloven en større og bredere indflydelse for brugerne. Brugerinddragelsen fremhæves i flere bestemmelser i loven, og der er en særlig regel (§ 112) om, at kommuner og amtskommuner skal sikre brugerindflydelsen.

På voksenområdet er en række ændringer, der ikke mindst sigter mod at forbedre indsatsen for de særligt udsatte grupper. I en formålsbestemmelse (§ 67) understreges det bl.a., at der skal ydes en helhedsorienteret indsats afpasset efter den enkeltes særlige behov.

Kommunernes rådgivningsforpligtelse over for svage grupper og en forpligtelse til at udføre en opsøgende indsats er blevet præciseret (§ 68).

Der er tale om en ny bestemmelse om amtskommunernes systematiske tilvejebringelse og nyttiggørelse af faglig viden, der formaliserer gældende praksis, hvorefter amtskommunerne skal sikre tilstedeværelsen og formidling, fx via videnscentre, af den fornødne ekspertise til brug for rådgivningen (§ 70).

Det hidtidige institutionsbegreb på voksenområdet ophæves med henblik på, at kommuner og amter kan tilrettelægge serviceforpligtelsen over for den enkelte uafhængig af boform. Dette gælder bl.a. kommuners og amters pligt til at sørge for omsorg, støtte, optræning og hjælp til udvikling af færdigheder m.v. (kap. 14) til personer, der har behov herfor på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hermed sikres, at disse personer uanset boform tilbydes en service svarende til den, som efter bistandsloven ydedes i bofællesskaber eller institutioner.

Der er sket en præcisering af forpligtelsen til at rette tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser ( § 80).

Hovedkompetencen til etablering og drift af aktivitets- og samværstilbud er som udgangspunkt lagt i amtsligt regi (§ 88), men i praksis forventes det oftest at være kommunerne, som står for opgaven.

Kommunernes og amtskommunernes forsyningspligt med midlertidige og varige botilbud til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et botilbud, der ikke kan tilvejebringes efter lov om almene boliger, er blevet forenklet (kap. 18) og skal som nævnt skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. (kap. 14).

Kommunen eller amtskommunen skal som et egentlig lovkrav tilbyde udarbejdelse af en skriftlig plan (handleplan) for indsatsen for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder (§ 111). I alle øvrige tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, udarbejdes en skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Som andre nye lovkrav i forbindelse med tilbud til vejledningens grupper skal nævnes kravet om, at tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. skal meddeles i skriftlig form (§ 110) , samt at der skal ske opfølgning i alle sager (§ 113).

Det pålægges kommuner og amtskommuner at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger (§ 115)

Endelig er der sket en ændring af finansieringen på hjemløseområdet, hvorefter amtskommunerne finansierer tilbuddene med 50 % mod hidtil 25 %, herunder udslusningen.

Retssikkerhedsloven

Forvaltning

Retssikkerhedsloven indholder en række regler om, hvordan myndighederne skal behandle sagerne. Der er lagt vægt på borgernes retssikkerhed, og at de får muligheder for aktivt at medvirke og få indflydelse, når myndighederne behandler deres sag. Hidtil har der ikke været formuleret sådanne tværgående lovregler for behandling af sociale sager, men de har i et vist omfang været indeholdt i vejledninger og været en del af praksis i amtskommuner og kommuner.

Retssikkerhedsloven samler også en række regler, som er fælles for en række centrale sociale love, fx om hvilken myndighed, der har pligt til at give hjælpen (handlekommune), myndighedernes adgang til at indhente oplysninger og muligheder for at klage.

Retssikkerhedsloven erstatter en række regler, som hidtil har stået i bistandsloven og i forskellige andre sociale love. Der henvises til vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Aktivloven

Aktivering

Aktivloven samler reglerne om hjælp til forsørgelse, dvs. reglerne i bistandsloven og reglerne i lov om kommunal aktivering. Der er derfor nu kun et lovkompleks om kontanthjælp, aktivering, hjælp til enkeltudgifter, revalidering, fleksjob, skånejob med løntilskud m.v. Aktivloven sætter yderligere fokus på aktive hjælpeformer frem for passiv forsørgelse. Det grundlæggende sigte er, at hjælpen skal gøre modtageren i stand til at klare sig selv, og modtageren og ægtefællen har pligt til efter evne at udvikle og udnytte deres arbejdsevne, fx ved at tage imod tilbud om aktivering. Der henvises til vejledning om aktiv socialpolitik samt afsnit C.

Vejledningens udformning

Systematik

Tidligere vejledninger dækkende en del af denne vejlednings målgrupper forelå dels som målgruppeopdelte vejledninger for stofmisbrugere og hjemløse dels som vejledninger om særlige tilbud, fx om støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende og om væresteder samt medhjælp i boligen.

I den foreliggende vejledning er indsatsen for alle målgrupperne samlet, dels fordi lovgivningen i det store og hele, bortset fra i SEL kap. 16 og 18, ikke skelner mellem tilbuddene til de enkelte målgrupper for denne vejledning, dels fordi der er andre udsatte voksne end sindslidende, misbrugere og hjemløse. som er omfattet af lovens tilbud, og dels fordi der i mange tilfælde er et overlap af flere sociale problemer for personerne i målgrupperne, jf. kap. 1.

Det kan således være en fordel, bl.a. udfra en helhedsorienteret indsats, at brugerne af vejledningen - fortrinsvis kommunale og amtskommunale sagsbehandlere, men også frivillige og private samarbejdspartnere samt brugerne af tilbuddene og deres pårørende - kan skaffe sig et samlet overblik over indsatsmuligheder og rettigheder.

Der kan tillige ligge den fordel i en samlet vejledning for målgrupperne, at beskrivelser, som specielt retter sig mod indsatsen for en målgruppe, positivt kan påvirke indsatsen for andre målgrupper.

Om vejledningens systematik skal i øvrigt bemærkes, at den er opdelt i en generel del og en speciel del.

I den generelle del gives dels en samlet fremstilling af de tværgående administrative regler (afsnit A. Rammerne for indsatsen), dels en gennemgang af servicelovens enkelte tilbud med relevans for målgruppen (afsnit B. De enkelte tilbud), og dels en kort gennemgang af nogle af reglerne i aktivloven (afsnit C. Lov om aktiv socialpolitik).

I den specielle del gennemgås de særlig formål, hensyn og tilbud, som er af betydning for indsatsen for henholdsvis sindslidende (afsnit D), stofmisbrugere (afsnit E), alkoholmisbrugere (afsnit F) og personer, der er hjemløse, eller som har problemener med at fungere i egen bolig (afsnit G).

Mens der som nævnt tidligere har været særlige vejledninger for hjemløse m.v. og stofmisbrugere, er det nyt, at der gives en samlet gennemgang af sindslidendeområdet og alkoholområdet.

Andre vejledninger

Tilgrænsede områder

Udover denne vejledning er der andre vejledninger m.v., der gennemgår regelsæt, der har betydning for den samlede indsats for denne vejlednings målgrupper.

Det drejer sig især om

Vejledning om lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Vejledning om aktiv socialpolitik

Vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge

Vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap

Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.

Vejledning om social pension

Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning

Pjecen -Frivilligt socialt arbejde og kommuner og amter i samspil-

Tidligere vejledninger, denne vejledning afløser

Ophør af retningslinier

Denne vejledning afløser følgende af Socialministeriets vejledninger:

Vejledning nr. 43 af 31. marts 1995 om bistandslovens bestemmelser om institutioner m.v. til midlertidigt ophold for personer med særlige sociale vanskeligheder

Vejledning nr. 44 af 31. marts 1995 om bestemmelser i bistandsloven om husvilde (§ 31) og for personer med særlige sociale vanskeligheder (§68b) om medhjælp i boligen om væresteder o.l. samt om udvidelse af forsøgsreglerne (§ 138 e)

Vejledning nr. 187 af 14. december 1995 om bistandslovens bestemmelser om social indsats for stofmisbrugere

Vejledning nr. 139 af 28. august 1996 om støtte- og kontaktpersonordning for personer med sindslidelser

Vejledning nr. 89 af 24. juni 1997 om opholdsbetaling for personer, der er fyldt 18 år med svære psykiske eller sociale vanskeligheder, herunder stofmisbrugere

I. Generel del

Afsnit A Rammerne for indsatsen

KAPITEL 2 - - - - -

§ 1.

Stk. 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. - - - - - - - Speciel målsætning Selvom grupperne omhandlet i denne vejledning er omfattet af lovens generelle rådgivnings- og servicetilbud forudsætter serviceloven i en speciel formålsparagraf ( § 67), at der ydes en særlig indsats for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer med følgende formål: - - - - - - -

§ 67.

Stk. 1. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov. - - - - - - - Efter SEL § 67 skal der ydes en særlig indsats med det formål at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres. Dette gælder i forhold til grupper af voksne, for hvem svag tilknytning til det almindelige arbejdsmarked og andre samfundsmæssige netværk, kombineret med problemer i form af fx gæld, misbrug, psykiske vanskeligheder eller kriminalitet, kan være led i en social udstødelsesproces. Indsatsen bør sigte mod at styrke den enkeltes muligheder for personlig udvikling, aktivering og social integration. Indsatsen kan ofte ydes i samarbejde med distriktspsykiatri, kriminalforsorg, flygtninge- og indvandrerorganisationer, det frivillige sociale arbejde, lokale erhvervsvirksomheder m.fl. og ikke mindst i samarbejde med det boligsociale arbejde, der er blevet iværksat under regeringens Byudvalg. Formålet med indsatsen for de her omhandlede grupper er således som udgangspunkt at skabe sammenhængende og helhedsorienterede tilbud, hvor det tilstræbes, at de samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse. Fra erfaringerne med arbejdet med disse grupper kan særligt fremhæves vigtigheden af, at personalet har relevant uddannelsesmæssig baggrund og menneskelige kvaliteter som tålmodighed og indlevelsesevne. Der vil være behov for opsøgende og tillidsskabende arbejde, for udformning af rummelige og åbne tilbud samt undertiden for accept af en normoverskridende adfærd hos brugerne. Inddragelse af brugerne eller af personer, der varetager brugernes interesser, er ikke mindst vigtig for, at de føler sig trygge ved tilbudene og kan bruge dem til »at vokse« i. Udgangspunktet for arbejdet med disse grupper er respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Som delmål i arbejdet kan peges på - udvikling af en positiv identitet - opøvelse af færdigheder, som kan kompensere for den nedsatte funktionsevne eller de særlige problemer - mestring af aktiv livsudfoldelse i samspil med andre - ydelse af den nødvendige omsorg - skabelse af forståelse og rummelighed i det omgivende samfund. Disse mål kan have forskellig vægt afhængig af fx alder og årsag til, at de særlige behov er opstået.

brugerindflydelse

Kap. 14-skema - - - - -

§ 110.

Stk. 1. Kommunens eller amtskommunens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter§§ 71 og72 samt følge disse beslutninger op. - - - - - - - Efter SEL § 110 skal kommunens eller amtskommunens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje mv. efter kapitel 14 meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen og for hvilken periode, hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen. Uanset boform SEL § 110 gælder uanset boform. I forhold til bistandsloven er kravet om skriftlighed og udarbejdelse at visitationsskema udvidet til at omfatte alle former for hjælp efter lovens kapitel 14. Om det nærmere indhold af tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje mv. og om adgangen til at klage over afgørelse om tildeling af ydelser efter lovens kapitel 14 henvises til vejledningens kap. 9. Desuden er kravet om skriftlighed m.v. udvidet til også at omfatte den personlige hjælp og pleje m.v. der ydes til personer med ophold i boformer efter SEL §§ 91-94 samt boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv., jf. SEL § 81. Om det nærmere indhold af botilbud efter serviceloven henvises der bl.a. til vejledningens kap. 13. 4.2.2 Handleplan - - - - - - -

§ 111.

Stk. 1. Kommunen eller amtskommunen tilbyder udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen udarbejder i øvrigt, når den skønner det hensigtsmæssigt for at inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats, en skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Stk. 3. Planen angiver formålet med indsatsen. Planen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Planen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. - - - - - - - Baggrund Arbejdet med handleplaner for vejledningens grupper er mere eller mindre indarbejdede rutiner. Vejledende regler herom har der hidtil været på stofmisbrugs- og hjemløseområdet samt for støtte- og kontaktpersoner til sindslidende.. En handleplan danner rammen for en samarbejdsproces med brugeren, hvor mål for indsatsen afstemmes med brugerens ønsker og forudsætninger for nærmere at kunne fastlægge de konkrete tilbud. For at skræddersy en helhedsorienteret indsats til den enkelte må der, hvor der ud over den ansvarlige myndigheds egne tilbud er behov for medvirken fra andre myndigheder ske en koordinering med disse. En sådan koordineret indsats mellem amtslige og kommunale sociale tilbud er således særlig vigtig, specielt når også andre forvaltningsgrene, som fx psykiatriske sygehusafdelinger og distriktspsykiatrien, eller andre myndigheder, som fx kriminalforsorgen, kommer ind i billedet. Det er derfor i den forberedende fase vigtigt at få kortlagt, hvilke myndigheder, der dels allerede er inddraget i forhold til brugeren, og hvem det vil være relevant at inddrage. At arbejde med handleplaner indebærer endvidere, at der skabes et grundlag for en systematisk evaluering af indsatsen og et udgangspunkt for en kvalitetssikring af indsatserne. Serviceloven forudsætter således i § 111, stk. 3, at der i planen angives formålet med indsatsen for den pågældende bruger, hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling m.v. Endvidere forudsætter bestemmelsen, at planen udarbejdes ud fra brugerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. 4.2.2.1 Obligatorisk tilbud om handleplan Hvem skal have? Efter SEL § 111, stk. 1, har kommunen eller amtskommunen pligt til at give tilbud om udarbejdelse af en skriftlig plan (handleplan) for indsatsen for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Bestemmelsen tager således sigte på de vanskeligst stillede personer med fx svære sindslidelser, længerevarende hjemløse og personer med udprægede stofmisbrugsproblemer, hvor en koordineret indsats mellem amt og kommune og evt. andre myndigheder er essentiel for at sammensætte den rette indsats, både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af dem. Baggrunden for bestemmelsen er således i tråd med målsætningerne for indsatsen for de svageste grupper, jf. kap. 2, og kravet om udarbejdelse af disse handleplaner er et bidrag til at øge retssikkerheden for de pågældende brugere og til at sikre at indsatsen følges mere kvalificeret op, ved at der sker en tydeliggørelse af forpligtelsen i forhold til de berørte myndigheder. Desuden indebærer det obligatoriske tilbud om handleplaner også en væsentlig styrkelse af sagsbehandlingen, idet den indebærer, at myndighederne skal beskrive indholdet af den tildelte ydelse. En sådan specifikation medvirker også i tilfælde af klage til et bedre grundlag for ankemyndighedernes prøvelse af, om kommunen eller amtskommunen lever op til de krav, der er angivet i planen. Hvem skal ikke? Efter § 111, stk. 1, er der ikke pligt til at give tilbud om handleplaner til personer blandt de af vejledningens grupper, der er i stand til at tage vare på egne interesser, og som er i besiddelse af en højere grad af social kompetence, og som fx udelukkende har behov for hjælp til at strukturere dagligdagen. Endvidere vil der ikke efter § 111, stk. 1, være pligt til at udarbejde handleplaner for den del af målgruppen, der er så belastet og så dårligt fungerende, at alene opfyldelse af basale behov for omsorg og pleje på længere sigt må antages at være et mål for indsatsen. Det kan i stedet være relevant at udarbejde en plan, som beskriver formålet med de konkrete initiativer. Udarbejdelsen af en sådan plan vil i vidt omfang være tilgodeset ved, at der skal foreligge en skriftlig afgørelse efter § 110, jf. pkt. 4.2.1, i forbindelse med beslutning om at yde personlig hjælp, omsorg og pleje mv. efter SEL kap 14. Dialog Tilbud om en handleplan efter § 111, stk. 1, skal fremsættes over for den pågældende bruger, og udarbejdelsen af handleplanen forudsætter så vidt muligt den enkelte brugers medvirken. Hvis brugeren ikke selv eller kun vanskeligt kan indgå i en dialog om udarbejdelse af en individuel plan, skal tilbuddet fremsættes over for den, der varetager den pågældendes interesser som fx nære pårørende eller en støtte- og kontaktperson. 4.2.2.2 Tilbud om planer i øvrigt Eventuel handleplan Efter SEL § 111, stk. 2, vil amtskommunen eller kommunen også kunne udarbejde en skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når den skønner det hensigtsmæssigt for at inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats. Det kan fx være for bedre fungerende end målgruppen for obligatoriske tilbud om handleplaner efter § 111, stk. 1. 4.2.3 Opfølgning på indsatsen Løbende vurdering - - - - - - -

§ 113.

Stk. 1. Kommunen eller amtskommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. - - - - - - - I alle sager om tildeling af ydelser af længere varighed skal der efter SEL § 113 ske en løbende opfølgning af den sociale indsats. Hvis det kan konstateres, at den tildelte hjælp ikke længere opfylder sit formål, må det overvejes om der er behov for at yde andre former for hjælp. På samme måde som ved udarbejdelse af planer efter § 111 skal opfølgningen ske ud fra brugerens individuelle situation, ressourcer og behov, og opfølgningen skal så vidt muligt ske i samarbejde med brugeren. 4.3 Brugerinddragelse i de enkelte tilbud Ret til indflydelse - - - - - - -

§ 112.

Stk. 1. Kommunen eller amtskommunen sørger for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudene. Amtskommunen eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen. - - - - - - - SEL § 112 fastlægger en forpligtelse for amtskommunen eller kommunen til at sikre, at brugerne af de enkelte tilbud får indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af de sociale tilbud. Det er i den forbindelse vigtigt, at det sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indhold i tilbuddene svarer til brugernes behov, ressourcer og forudsætninger. Erfaringerne fra arbejdet med at udvikle sociale tilbud til vejledningens målgrupper viser, at de foretrækker tilbud, hvor de accepteres på egne betingelser og deltager i beslutningsprocesser og i det praktiske arbejde. Det er derfor vigtigt, at brugerne og/eller deres pårørende inddrages i arbejdet og på denne måde deltager i udviklingen af de sociale tilbud. Form for indflydelse Et eksempel på en måde at sikre brugerindflydelse på er at etablere brugerbestyrelser eller beboerråd i de forskellige typer af sociale tilbud. En sådan brugerinvolvering kan strække sig fra deltagelse i bestyrelsesarbejde til medvirken i den daglige drift som oprydning, cafesalg og arrangering af udadvendte aktiviteter i fx et aktivitets-og samværstilbud, jf. pkt. 12.3. Det er amtskommunen eller kommunen, der beslutter, hvilken form brugerindflydelsen konkret skal have under hensyn til det sociale tilbuds karakter og brugernes egne forudsætninger. Information Information om de enkelte ydelser, som fx serviceinformationer og redegørelser for formål med og indhold af væsentlige sociale tilbud, er en vigtig forudsætning for brugerindflydelsen. Brugerne har behov for konkret viden for at kunne vurdere indholdet og kvaliteten af de sociale tilbud og dermed få den fornødne indflydelse på tilbuddene. Arbejdet med at styrke brugernes indflydelse og dermed ansvar indebærer en række problemstillinger både i relation til brugerne og til medarbejderne, som må søges løst i den løbende proces, det er at inddrage brugerne i tilbuddenes udformning. Problemer Da brugerne ofte er mennesker med lavt selvværd og med følelse af afmagt og umyndiggørelse fra oplevelser fra tidligere møder med -systemerne- samt har et lavt initiativniveau på grund af sindslidelse, misbrug m.v., kan de have svært ved at overskue mulighederne og udtrykke ønsker om indflydelse og ansvar. De har således ofte svært ved at administrere indflydelsesmuligheden og må ind i en form for læreproces. Medarbejderne på den anden side kan have problemer på grund af manglende uddannelse og erfaring i at arbejde med brugerindflydelse. Ligesom de kan have svært ved at afgive kompetence, ikke mindst fordi rammerne i det politiske/administrative system ikke umiddelbart giver rum herfor. 4.4 Brugerinddragelse i den overordnede tilrettelæggelse og udnyttelse af sociale tilbud Rådgivende organer - - - - - - - -

§ 114.

Stk. 1. Kommunen eller amtskommunen kan hver især eller i fællesskab nedsætte et eller flere råd, d er rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller amtskommunen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver. - - - - - - - - Med SEL § 114 er der almindelig adgang til, at kommunen eller amtskommunen hver især eller i fællesskab kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende tilrettelæggelsen af den sociale indsats efter serviceloven. Formålet er at skabe tilbud, der modsvarer brugernes problemer, ressourcer og forudsætninger, og med § 114 understreges brugernes mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af servicetilbuddene. De råd, der kan nedsættes, kan fx svare til de amtskommunale rådgivende brugerråd efter § 41 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Disse brugerråd er rådgivende i sociale anliggender. Der er også mulighed for, at kommunen og amtskommunen i fællesskab kan nedsætte sådanne rådgivende organer. Særligt med hensyn til tilrettelæggelsen af indsatsen for vejledningens grupper er der behov for, at der etableres nogle samarbejdsfora, hvor brugere og pårørende i et samarbejde mellem socialsektoren, sundhedssektoren, og andre tilgrænsende sektorer overvejer, hvordan indsatsen i fællesskab kan styrkes. Det vil både kunne ske for hver enkelt målgruppe for sig, jf. dialogfora for sindslidende kap. 19, og for den samlede gruppe af udsatte. Sådanne organer kunne inddrages i den samarbejdsproces mellem amtskommuner og kommuner, som er forudsat i RTL § 42, stk. 2, jf. pkt. 3.1. Det er i øvrigt op til den enkelte kommune eller amtskommunen at fastsætte retningslinierne for nedsættelsen af og deltagelsen i de rådgivende organer, samt for hvad rådet skal beskæftige sig med.

KAPITEL 6 - - - - -

§ 121.

Stk. 1. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. - - - - - - - - Det sociale nævn Reglerne om klageadgang findes i retssikkerhedslovens kapitel 10 og SEL § 121, som henviser til retssikkerhedsloven. Hovedreglen er, at kommunens afgørelser efter serviceloven kan indbringes for det sociale nævn, medmindre andet er bestemt i loven. Kommunalbestyrelsens afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau - herunder om, hvor mange pladser der skal være til rådighed for kommunens indbyggere - og takstfastsættelse for tilbuddene kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed. Ankestyrelsen Det fremgår af RTL § 63, at det sociale nævns afgørelser ikke kan indbringes for anden administrative myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører samt kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. Der henvises til Ankestyrelsens vejledning om klageregler på det sociale område. Afsnit B De enkelte tilbud

KAPITEL 7 - - - - -

§ 66.

Stk. 1. Kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om betaling for brugen af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse anvises indkvartering, og hvor det offentlige afholder udgifterne. Lejelovgivningens regler finder ikke anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk. 1. - - - - - - - Bestemmelsen svarer til den hidtidige i bistandslovens § 31, stk. 1, dog forudsættes der nu, at klage over kommunens afgørelse i medfør af bestemmelsen følger de almindelige klageregler, og efter stk. 2 om indkvartering i Flygtningehjælpens midlertidige boliger er det nu indenrigsministeren og ikke socialministeren, der er bemyndiget til at fastsætte betalingsregler. Husly Kommunen er således fortsat forpligtet til at skaffe familier og enlige, der har mistet en bolig, den efter omstændighederne bedst egnede midlertidige indkvartering, ikke nødvendigvis en lejlighed, men fx midlertidig indkvartering i hotel, pensionat eller - for enlige - et botilbud efter lovens § 94. Det skal understreges, at henvisning til et sådant botilbud kun bør anvendes som en absolut nødløsning for en kortere periode, og at der hurtigst muligt bør tilbydes anden form for indkvartering. Husvild Det kan specielt fremhæves, at begrebet -husvild- forudsætter, at det drejer sig om en person eller en familie, der har mistet sin hidtidige bolig og altså står helt uden tag over hovedet. Derfor falder fx studerende, der har brug for bolig i nærheden af uddannelsesstedet, ikke ind under § 66. Bestemmelsen omfatter derimod fx personer, hvis bolig er brændt eller på anden måde ødelagt, og personer, der bliver sat ud af deres bolig pga. huslejerestance, ulovlig beboelse m.v. Det er en forudsætning, at de boligløse i den akutte situation ikke selv har mulighed for at skaffe sig indkvartering, og der kan ikke via bestemmelsen skabes nogen varig løsning af deres boligproblem. Betaling Den betaling, der kan kræves for det anviste husly, må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af den omhandlede størrelse. Udtrykket -boligudgift- anvendes, fordi der i visse egne af landet kun er ejerboliger at sammenligne med, når det skal vurderes, om udgiften for det husly, der anvises, er passende. Kommunerne skal således ved vurderingen af betalingens størrelse tage hensyn til det almindelige niveau for leje- eller ejerboliger i lokalområdet sammenholdt med kvaliteten af det anviste husly, familiens størrelse m.v. I de nødstilfælde, hvor der henvises til et § 94-ophold, er det tilbuddets logipris, der skal danne udgangspunkt for egenbetalingen. Betalingsreglen, hvorefter det afkrævede beløb således ikke må overstige det rimelige for familien eller den enlige i den konkrete situation, er en beskyttelsesregel. Til illustration af dette kan nævnes, at hvis en familie anvises ophold på et hotel, skal den normalt ikke betale hotellets værelsespris pr. døgn men et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb ud fra de nævnte kriterier.

opsøgende arbejde

KAPITEL 8 - - - - -

§ 68.

Stk. 1. Kommunen sørger for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. - - - - - - - Bestemmelsen i SEL § 68 viderefører kommunens pligt til at organisere en særlig rådgivningsindsats over for grupper med et særligt behov. Dvs. at det som udgangspunkt påhviler kommunerne at varetage den rådgivning, der retter sig direkte til borgerne, men bestemmelsen er særskilt formuleret for at understrege vigtigheden af, at der gøres en særlig indsats overfor de borgere, der har særlige behov. Det afgørende for den kommunale rådgivningsforpligtelse er, at der kan konstateres et særligt behov. Årsagerne hertil er derimod ikke afgørende, da det er vigtigt, at rådgivningstilbuddet retter sig mod mangeartede og nytilkomne problemstillinger. Som eksempler på persongrupper, som naturligt vil være omfattet af den kommunale rådgivningsforpligtelse, kan nævnes grupper af personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, såsom alkohol- og stofmisbrugere, HIV-smittede og AIDS-syge, personer uden bolig eller som risikerer at miste deres bolig samt andre med særlige sociale og personlige problemer. Rådgivningsforpligtelsen gælder også i forhold til pårørende til personer i de nævnte udsatte grupper. Opsøgende arbejde Der ligger en særlig forpligtelse for kommunerne til at udføre en opsøgende indsats for at nå ud til grupper, som må formodes ikke selv at ville henvende sig. Baggrunden for kravet om opsøgende indsats er bl.a., at truede og udstødte grupper i nogle tilfælde holder sig væk fra de offentlige forvaltninger. De kan have svært ved at overholde aftaler med forvaltningen eller ved at kunne anvende og forstå den vejledning, der gives. Rådgivningen skal afpasses den enkeltes behov og kan indeholde en række forskellige elementer, som fx beskæftigelse, boformer og almene trivselsmæssige spørgsmål. Det er således vigtigt, at rådgivningen har afsæt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, bl.a. med henblik på en forbedring af den tidlige og forebyggende indsats. Andre opgaveløsere Det forudsættes i RTL § 43, jf. pkt. 3.3.1, at den enkelte kommune kan aftale med en eller flere frivillige organisationer at indgå i rådgivningsarbejdet, og at den kommunale indsats på nærmere afgrænsede områder helt eller delvis overtages af en forening, organisation m.v. eller andre private kredse. Rådgivningen skal endvidere kunne tilrettelægges som et anonymt tilbud. Selvom det ved aftale overlades en forening m.v. at forestå indsatsen, vil ansvaret for rådgivningens indhold og kvalitet påhvile kommunen, som ikke ved aftale kan frigøre sig for sit ansvar for rådgivningsforpligtelsen. 8.2 Den amtskommunale forpligtelse Amtslig rådgivning - - - - - - -

§ 69.

Stk. 1. Amtskommunen yder gratis rådgivning til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der påhviler amtskommunen efter denne lov.

Stk. 2. Amtskommunen stiller nødvendig rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i specielle tilfælde selv rådgivningen.

Stk. 3. Opgaverne efter stk. 1 og 2 kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner. - - - - - - - Som supplement til denne kommunale rådgivningsforpligtelse efter SEL § 68 har amtskommunerne efter SEL § 69 en særlig rådgivningsforpligtelse, som har baggrund i, at nogle rådgivningsopgaver forudsætter specialviden, fx for en stor del af denne vejlednings målgrupper. Amtskommunerne har nemlig - i de tilfælde, hvor det er amtskommunerne, der har forpligtelsen til at yde bistand, fx som led i botilbud, behandling, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud - en forpligtelse til som led i denne opgavevaretagelse at yde rådgivning. Denne forpligtelse fremgår af bestemmelsens stk. 1. Rådgivning af kommuner Efter bestemmelsens stk. 2 fastlægges amtskommunernes forpligtelse til at yde kommunerne rådgivning og konsulentstøtte. Det vedrører først og fremmest kommunernes indsats over for personer med særlige behov, fx personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, misbrugere m.v. Amtskommunens bistand angår dels enkeltsager, dels kommunernes generelle indsats over for grupper med særlige behov. Efter bestemmelsen har amtet også mulighed for at rådgive om den måde, som kommunerne tilrettelægger rådgivningsarbejdet på. Rådgivning af borgere Endvidere har amtskommunen en forpligtelse til selv at yde direkte klientrettet rådgivning overfor særlige grupper. Der kan fx være tale om rådgivning af alkohol- og stofmisbrugere og deres pårørende. Personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne vil i øvrigt kunne henvende sig direkte til den amtskommunale specialrådgivning. Udgangspunktet vil dog være, at den amtskommunale rådgivning fortrinsvis sker efter henvisning fra kommunerne. Amtskommunalt samarbejde Rådgivningen forudsættes efter bestemmelsens stk. 3 - i det omfang, det er nødvendigt - at ske i et samarbejde mellem amtskommunerne. Som grundlag for vejledningsindsatsen forudsættes amterne derfor at sikre amtskommunale specialfunktioner af lands- og landsdelsdækkende karakter samt amtskommunale konsulentfunktioner i øvrigt på særlige områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt og/eller realistisk at opbygge ekspertise i hvert enkelt amt. 8.3 Særlig amtsligt vidensopbygning Grundlaget for rådgivning - - - - - - -

§ 70.

Stk. 1. Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for varetagelsen af rådgivningen efter§§ 34 og 69. Amtskommunen sikrer i tilslutning hertil en systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på områderne. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner. - - - - - - - Som grundlag for varetagelsen af rådgivningen er amtskommunerne forpligtede til at sikre en systematisk tilvejebringelse og nyttiggørelse af den fornødne faglige viden, jf. SEL § 70. Bestemmelsen er ny og vedrører det grundlag, som amtskommunernes rådgivning i øvrigt bygger på. Denne del af den amtskommunale forpligtelse har til formål at støtte og fremme udviklingen i den kommunale og amtskommunale indsats. Dette indebærer bl.a., at amtskommunerne sikrer tilstedeværelsen af den fornødne ekspertise. Som et led heri skal amtskommunerne sikre en systematisk tilvejebringelse og nyttiggørelse af den faglige viden, også på de områder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt eller rationelt at opbygge en egenkompetence. Systematisk tilvejebringelse og nyttiggørelse af faglig viden kan bl.a. ske i de videnscentre, der gennem de senere år er iværksat på andre områder, herunder handicapområdet. Der henvises i denne forbindelse tillige til § 16, stk. 5, i lov om sygehusvæsen, hvorefter amtskommunerne yder faglig bistand til kommunerne i forbindelse med indsatsen på alkoholområdet jf. pkt. 49.1.

pleje mv.

KAPITEL 9 - - - - - -

§ 71.

Stk. 1. Kommunen sørger for tilbud om 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. En person, som efter en afgørelse truffet af kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1, nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne samt om betaling m.v.

Stk. 4. Tilbudene efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan ikke gives som generelle tilbud efter § 65. - - - - - - - Efter SEL § 71, stk. 1, skal kommunen sørge for tilbud om personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og hjælp til at vedligeholde fysiske færdigheder. Bestemmelsen indeholder tilbud om hjælp, herunder kost m.v., der efter bistandsloven blev givet som led i ophold i bofællesskaber og institutioner mv. Tilbud efter § 71 omfatter både tilbud om hjælp til personlig hygiejne, af- og påklædning mv. og tilbud om hjælp eller støtte til praktiske opgaver, fx hjælp til rengøring, madservice, vask af tøj, indkøb o.l. Endvidere omfatter hjælp efter § 71 også hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, som hidtil typisk har fundet sted i fx daghjem, herunder ergoterapi og fysioterapi. Som efter bistandslovens regler gives hjælpen som hjælp til selvhjælp, og modtageren skal i videst muligt omfang deltage i udførelsen af de opgaver, der gives hjælp til. Udformning af tilbuddene Det er fortsat kommunen, der afgør, hvordan tilbuddene konkret skal udformes og tilrettelægges, og det forudsættes, at tilbuddene som hidtil indgår som et led i kommunens øvrige sociale og sundhedsmæssige tilbud. Tilbuddene skal udformes således, at modtagere af hjælpen så vidt muligt kan blive boende i hidtidig bolig, hvis de ønsker det. Tilbud om personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver kan ikke gives som generelle tilbud som led i opfyldelsen af den særlige formålsbestemmelse i lovens § 67 om særlig indsats for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 71, stk. 4. Personlig hjælp, omsorg og pleje kan gives efter en konkret og individuel vurdering af behovet og tildeles uafhængig af boform, jf. § 75, stk. 1, således at der kun ydes hjælp til de opgaver som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd, jf. § 71, stk. 2. Der henvises i øvrigt til vejledning om voksne med handicap og vejledning om sociale tilbud til ældre. 9.2. Tilbud om social støtte i dagligdagen Former for § 73-hjælp - - - - - - -

§ 73.

Stk. 1. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - - - - - - - Efter SEL § 73 skal kommunen sørge for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, herunder bl.a. sindslidende, hjemløse og misbrugere.

Stk. 1. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - - - - - - - Efter SEL § 73 skal kommunen sørge for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, herunder bl.a. sindslidende, hjemløse og misbrugere.

§ 75.

Stk. 1. Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 2. Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 3. Afgørelser om tilbud efter §§ 71 og 72 til personer, som er fyldt 67 år, kan indbringes for klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ myndighed. - - - - - - - - Hjælpen kan gives efter en konkret og individuel behovsvurdering og uafhængig af boform, jf. § 75, stk. 1, med udgangspunkt i den enkeltes individuelle situation og nedsatte funktionsevne og med respekt for den enkeltes egne behov og ressourcer. Konkret indebærer det, at også personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der bor i eget hjem - og altså ikke blot i en bofællesskabslignende boform - efter serviceloven kan modtage støtte, der ligger udover de ydelser, der efter bistandsloven typisk blev ydet i eget hjem så som besøg fra hjemmevejledere o.l. Uanset boform Hjælpen tildeles den enkelte uanset boform, jf. servicelovens § 75, stk. 1, - dvs. også til beboere i boformer efter lov om social service og efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. Tilbuddene skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 75, stk. 2. Tilbuddene om personlig hjælp, omsorg og pleje mv. efter §§ 71-73 tildeles således den enkelte for at styrke funktionsmulighederne eller for at kompensere for nedsat funktionsevne, der kan skyldes fysiske, psykiske og/eller sociale årsager, og som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. 9.4 Døgnberedskab Principiel døgndækning - - - - - - - -

§ 74.

Stk. 1. Kommunen sørger for, at de opgaver, der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. - - - - - - - Sigtet med SEL § 74 er at præcisere kommunernes pligt til i fornødent omfang at kunne give tilbud om personlig, omsorg, hjælp og pleje samt social støtte til personer med omfattende behov for sådan hjælp døgnet rundt i eget hjem som et alternativ til fx ophold i en (amts)kommunal boform. I forhold til den hjælp, der blev givet efter bistandsloven § 68 og 68 b er der ikke tale om en udvidelse af kommunens forpligtelse. Der ligger således ikke i tilbuddet efter § 74 en forpligtelse til akutindsatser i forhold til personer, der ikke i forvejen er tildelt hjælp efter de nævnte bestemmelser. Hvordan tilbud efter § 74 konkret skal tilrettelægges og udformes er i høj grad op til kommunerne selv og skal dels ses i sammenhæng med de andre sociale tilbud, herunder særligt de forskellige typer af sociale boformer, der er i lokalområdet, dels med hvor mange i målgrupperne, der bor i eget hjem i lokalområdet, og som må antages at have et løbende behov for hjælp døgnet rundt. Det vil formentlig kun være tilbud efter § 73, der vil kunne være behov for døgnet rundt. Tilbud efter § 71 vil typisk ligge i dagtimerne. Da bestemmelsen inden for denne vejlednings målgrupper specielt sigter på sindslidende henvises der til kap. 25. 9.5 Amtskommunal opgavevaretagelse Hvornår amtslig tilbud? - - - - - - -

§ 81.

Stk. 1. Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boformer efter §§ 92-94.

Stk. 2. Amtskommunen kan yde hjælp efter §§ 71-75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 3. Amtskommunens afgørelser om hjælp efter §§ 71 og 72 til personer, som er fyldt 67 år, kan indbringes for det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ myndighed. - - - - - - - Det fremgår af SEL § 81, at amtskommunen yder hjælpen efter §71 og §§73 - 75, når der er tale om personer med ophold i amtskommunale boformer efter lov om social service. Endvidere kan amtskommunen yde hjælpen, når der er tale om personer med ophold i amtskommunale boformer efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Der henvises til pkt. 13.3 og 13.4.

kontaktperson til sindslidende

KAPITEL 10 - - - - -

§ 80.

Stk. 1. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. - - - - - - - Efter SEL § 80 sørger kommunen for tilbud om en støtte-og kontaktperson til personer med sindslidelser. Det er kommunen, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af ordningen. Formuleringen af § 80 er en præcisering af målsætningen om, at alle kommuner enten selv eller i samarbejde med andre kommuner eller amtskommunen skal kunne give tilbud om støtte-og kontaktperson. Der skal fremsættes forslag om revisionen af støtte-og kontaktpersonordningen senest i folketingsåret 1999-2000, jf. SEL § 147. Der henvises til en nærmere gennemgang af tilbuddet under kap. 22.

KAPITEL 11 - - - - - -

§ 85.

Stk. 1. Amtskommunen sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere. - - - - - - - Behandling efter SEL § 85 forudsætter en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats i et forløb, som fastlægges i en behandlingsplan. Denne sociale behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller i forlængelse af en lægelig behandling, fx psykiatrisk eller medicinsk, vil, afhængig af årsagen til funktionsnedsættelsen og det metodiske udgangspunkt, have store variationer og forskellige grader af intensitet. Hovedsigtet med behandlingen er ud fra brugerens egne ressourcer at hindre en yderligere funktionsnedsættelse og bibringe vedkommende en bedre social og personlig funktion med henblik på højnelse af livskvaliteten. Behandlingen er ofte langvarig, og skal ud over den socialpædagogiske og psykologiske rådgivning og den medikamentelle behandling, inkludere afhjælpning af eventuelle boligproblemer, personlig bistand, aktivitets- og samværstilbud samt aktivering og revalidering. Der forudsættes ikke fastsat betaling for behandling efter bestemmelsen, men hvis der i forbindelse med behandlingen ydes botilbud efter § 93, stk. 1, nr. 2, m.v., fastsættes betaling efter de herfor gældende regler. Der henvises til den nærmere gennemgang af behandlingsindsatsen for stofmisbrugere under kap. 40. 11.2 Behandling i øvrigt Andre former for behandling - - - - - - -

§ 86.

Stk. 1. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Stk. 2. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har forpligtelser over for.

Stk. 3. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen. - - - - - - - SEL § 86, stk. 1, giver mulighed for, at kommunen - udover tilbud om særlig social støtte mv. efter § 73 - kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Eksempler på behandling Tilbud om behandling efter § 86, stk. 1, kan gives, når dette er nødvendigt m.h.p. at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Tilbud om behandling efter § 86 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pga. særlige behov herfor. Der kan fx være tale om psykologisk, psykoterapeutisk sygeplejemæssig, fysioterapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Der er således tale om tilbud, der ligger ud over tilbud om social støtte mv. efter § 73. Om det nærmere indhold af ydelser efter SEL § 73 henvises der til pkt. 9.2 ovenfor.

Stk. 1. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud

KAPITEL 12 - - - - -

§ 87.

Stk. 1. Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Amtskommunen kan tilbyde særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen kan træffe afgørelse om beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet for personer med bopæl i kommunen.

§ 88.

Stk. 1. Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale proble- mer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud. Amtskommunen giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde sig i egen bolig.

Stk. 3. Kommunen kan træffe afgørelse om aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er beregnet for personer med bopæl i kommunen.

§ 89.

Stk. 1. Der aflønnes efter indsats under beskæftigelse efter §§ 87 og 88.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om løn m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.

§ 90.

Stk. 1. En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2. Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud. - - - - - - - 12.1 Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse efter SEL § 87, stk. 1, skal sikre, at der tilbydes beskæftigelse til personer i målgrupperne med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder aftalebaserede skånejob, fleksjob eller skånejob med løntilskud. Tilbuddet svarer til tilbuddet efter § 91, stk. 1, 2. pkt. i bistandsloven. Den form for beskyttet beskæftigelse, som bestemmelsen nævner, er den beskæftigelse, der er knyttet til beskyttede værksteder mv., uden der er tale om beskyttede enkeltpladser efter den hidtidige 50/50-ordning, nu fleksjobs - eller 1/3-ordning. Vedr. sidstnævnte ordninger henvises der til vejledning om aktiv socialpolitik og vejledningens pkt. 14.4. Personer, der arbejder på beskyttede værksteder m.v. har ofte førtidspension som hovedforsørgelseskilde. Ved siden af har de pågældende en beskeden indtjening fra den beskyttede beskæftigelse. Ansvarlig myndighed Det er amtskommunen, der som udgangspunkt efter indstilling fra kommunen, træffer afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter § 87, stk. 1, jf. § 87, stk. 3, men kommunen kan tillige tilbyde beskyttet beskæftigelse, når tilbuddene især er beregnet for personer med bopæl i kommunen, jf. § 87, stk. 4. Om aflønning mv. henvises til pkt. 12.4 nedenfor. Kommunen skal ved tilrettelæggelse af visitationen være opmærksom på, at tilbud om beskyttet beskæftigelse skal indgå i viften af muligheder for beskæftigelse. De enkelte amtskommunale og kommunale tilbud om revalidering, beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud vil i øvrigt ofte med fordel kunne foregå i samme faglige miljø og i det samme hus. 12.2 Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb Beskæftigelsesforløb Efter SEL § 87, stk. 2, kan amtskommunen tilbyde et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Her er der ikke lovkrav om indstilling fra kommunen, men kommunen vil i de fleste tilfælde være inddraget i forbindelse med en handleplan. Beskæftigelsen tilbydes personer med ophold i en boform efter SEL § 94, stk. 1, eller i tilknytning til denne boform andre med tilsvarende problemer. Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb kan imidlertid også etableres uafhængigt af botilbud, fx i forbindelse med aktivitets-og samværstilbud efter SEL § 88, stk. 1. Der henvises til pkt. 12.3 nedenfor om aktivitets-og samværstilbud samt pkt. 64.1 om det nærmere indhold af beskæftigelsesforløb. Beskæftigelse i form af særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb kan have karakter af oplæring eller optræning som fx værkstedsarbejde, deltagelse i den interne drift eller i øvrige aktiviteter, fx undervisning eller livskvalitetsforbedrende tilbud, og være afpasses den enkeltes ønsker og muligheder. Om aflønning mv. henvises til pkt. 12.5.1. 12.3 Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Efter SEL § 88, stk. 1, sørger amtskommunen for aktivitets- og samværstilbud til vejledningens målgrupper med henblik på opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Aktivitets-og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især til personer med behov for socialt samvær og fællesskabsaktiviteter. Med § 88 videreføres bistandslovens regler om amtskommunalt ansvar for tilbud i særlige dagcentre og særlige daghjem og i klubber til de personer, som er nævnt ovenfor under pkt. 12.1 som målgruppe for beskyttet beskæftigelse, men som ikke kan varetage en sådan beskæftigelse. Disse tilbud fandtes tidligere i bistandslovens § 91, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen om samværs-og aktivitetstilbud omfatter også tilbud til forskellige grupper af personer med særlige sociale vanskeligheder, herunder misbrugere, sindslidende og personer med problemer med at opholde sig i eget hjem. Dagforanstaltningstilbud såsom væresteder for disse grupper er hidtil oprettet og drevet som kommunale tilbud efter bistandsloven § 68 b, stk. 4, amtskommunale tilbud efter bistandslovens § 91 og i en vis udstrækning som dagtilbud til personer med ophold på institutioner efter lovens § 105. Amtslig opgave Kommunal opgave Efter § 88, stk. 1, er det således nu amtskommunen, der overordnet er forpligtet til at sørge for, at der er aktivitets-og samværstilbud til alle målgrupper, der er omfattet af bestemmelsen. Kommunen kan dog også efter § 88, stk. 3, etablere disse tilbud, når de især er beregnet for personer med bopæl i kommunen. I praksis vil det imidlertid ligesom efter bistandslovens § 68 b, stk. 4, som oftest være kommunerne, som står som initiativtagere til oprettelse og drift af tilbuddene, evt. i samarbejde med private kredse, herunder brugergrupper. Det forudsættes således, at amtskommune og kommuner i overensstemmelse med RTL § 42, stk. 2 og 3, mellem sig aftaler, hvilket serviceniveau, der er ønskeligt, og hvordan opgaverne fordeles. Der henvises bl.a. til pkt. 3.1. Medmindre der er tale om åbne tilbud, dvs. uden visitation, eller rene kommunale tilbud, er det amtskommunen, som i overensstemmelse med § 88, stk. 2, 1. pkt., efter indstilling fra kommunen visiterer til aktivitets-og samværstilbud. Dog er der ligesom ved tilrettelagte beskæftigelsesforløb ikke lovkrav om indstilling fra en kommune, hvis det amtslige tilbud retter sig til personer med problemer med at opholde sig i eget hjem. Aktiviteter I forbindelse med aktivitets- og samværstilbuddene kan der etableres forskellige aktiviteter som beskæftigelsesforløb, selvhjælpsgruppearbejde, efterbehandling af alkohol- og stofmisbrugere, nødovernatning, rådgivning og opsøgende arbejde, enten organiseret af brugerne selv eller af foreninger i samarbejde med brugerne. Organisering Denne type tilbud vil med fordel kunne iværksættes ved, at der træffes aftale med foreninger, organisationer mv. eller andre private kredse, når dette lokalt findes hensigtsmæssigt. Denne type tilbud er som udgangspunkt åbne tilbud for den nævnte personkreds, men kan også målrettes særlige grupper af brugere. Det forudsættes ikke, at der fysisk skal være værestedslignende tilbud i hver og en kommune og til hver undergruppe af personer med særlige sociale problemer. Dog forudsættes det, at der i alle amter skal være bredt dækkende tilbud, fx ved at flere kommuner i fællesskab etablerer et sådant. Fremfor egentlige væresteder vil der kunne etableres mindre aktivitets- og samværstilbud uden bygningsmæssige rammer eksempelvis for grupper, der ikke har behov for alt for faste rammer. Planlægning og etableringen af tilbuddene vil som nævnt ovenfor naturligt kunne indgå i det overordnede samarbejde, som er forudsat i RTL § 42 mellem amter og kommuner om den forebyggende og støttende virksomhed. Ligesom det vil kunne indgå i det overordnede samarbejde med det frivillige sociale arbejde i hvilket omfang, opgaven vil kunne løses af private foreninger og lign., jf. SEL § 115. Der henvises i øvrigt til SEL § 65. 12.4 Konkurrenceforhold m.v. Konkurrenceforhold Bestemmelsen i SEL § 90, stk. 1, er en videreførelse af bistandslovens § 91, stk. 3, 2. pkt., hvorefter produktion på beskyttede værksteder m.v. ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence. Tilsvarende indeholder paragraffens stk. 2 en videreførelse af gældende praksis om Amtsrådsforeningens udarbejdelse af vejledning om kalkulationsregler på området. 12.5.1 Aflønning Løn De nærmere regler om aflønning m.v. er i medfør af SEL § 89, stk. 2, fastsat i bekendtgørelse om aflønning mv. og støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og i aktivitets- og samværstilbud. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bistandslovens regler, hvorefter der aflønnes efter indsats under beskyttet beskæftigelse, også når der udføres egentligt arbejde i særlige dagcentre og særlige daghjem. Der betales normalt ikke løn under klubvirksomhed. Her betaler deltagerne helt eller delvis for materialer mv. Bekendtgørelsens regler vedrører, som titlen angiver, dels aflønning i de 3 tilbudsformer: beskyttet beskæftigelse, jf. § 87, stk. 1 og 4, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. § 87, stk. 2, og aktivitets- og samværstilbud, jf. § 88. Dels indeholder bekendtgørelsen regler om dækning i visse tilfælde af udgifter til befordring i forbindelse med deltagelse i de nævnte tilbud, se nedenfor under pkt. 12.5.2, og endelig rummer bekendtgørelsen adgang til opkrævning af en vis betaling for materialer m.v., se nærmere nedenfor under 12.5.3. Lønfastsættelse Amtskommunen eller kommunen fastsætter i medfør af bekendtgørelsens § 1 lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse efter § 87, stk.1 eller 4, således: 1) Personer, der er i beskæftigelse, får i videst muligt omfang løn efter indsats. Personer, der ikke får førtidspension, aflønnes i de fleste tilfælde med den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, eller med den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. 2) I tilfælde hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, anvendes timeløn efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde. Det kan fx gælde ved beskæftigelse af personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ved oplæring af personer, eller ved manglende indtjeningsmuligheder i virksomheden. 3) I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan arbejdsdusør fastsættes til mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområde. Amtskommunen aflønner efter bekendtgørelsens § 2 personer, som deltager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter § 87, stk. 2, og som ikke er omfattet af aktiveringsbestemmelserne i § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, med en arbejdsdusør, der fastsættes af amtskommunen. Der henvises til den nærmere gennemgang under pkt. 64.2 af aflønning under deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb. Amtskommunen eller kommunen udbetaler efter bekendtgørelsens § 3 løn efter indsats til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud og beskæftiget ved et egentligt arbejde i tilbuddet. Der udbetales efter samme bestemmelse i øvrigt ikke løn eller anden form for vederlag til personer i aktivitets- og samværstilbud. 12.5.2 Udgifter til befordring Befordringsudgifter Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse afholder efter ovennævnte bekendtgørelses § 4 selv udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden, inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden, dog afholder amtskommunen eller kommunen nødvendige befordringsudgifter ud over 10 km., dog kun billigste befordringsmulighed. For så vidt angår befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud afholder amtskommunen eller kommunen udgiften. Andre personer, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, afholder selv udgifter til befordring. Det samme gør sig gældende for personer, som ikke er visiteret til sådanne tilbud. 12.5.3 Materialer m.v. Materialeudgifter Amtskommunen og kommunen kan beslutte efter bekendtgørelsens § 6, at personer, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud skal betale helt eller delvist for materialer mv., der ikke medgår til en produktion. Tilsvarende gælder vedrørende udflugter m.v. for de pågældende.

KAPITEL 13 - - - - -

§ 91.

Stk. 1. Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. - - - - - - - Efter SEL § 91 kan kommunen tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer omfattet af vejledningens målgrupper, der har behov for sådan et ophold, og som ikke er omfattet af lovens andre botilbud. Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne fortsat kan tilbyde midlertidige ophold, herunder weekendophold, til personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv. Desuden omfatter bestemmelsen tilbud om ophold i akutbolig og -halfway-houses- til henholdsvis sindslidende og misbrugere i efterbehandlingsfasen. Tilbud om ophold i en boform med henblik på midlertidigt ophold er således beregnet til at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig, selvom der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning. Kommunerne kan anvende alle eksisterende boligformer ved løsningen opgaven med at give tilbud om ophold i en midlertidig boform. Tidligere boformer SEL § 91 afløser bistandslovens bestemmelser om bofællesskaber og familiepleje efter § 68, tilbud om ophold i bofællesskaber og andre boformer, herunder akutboliger, med tilknyttet medhjælp efter § 68 b, stk. 1-3, samt bistandslovens bestemmelser om kommunalt godkendte opholdssteder, herunder socialpædagogiske kollektiver, familiepleje m.v. efter § 66, jf. § 68 a, stk. 1. Varighed for botilbuddet Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for midlertidige botilbud. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, og at den pågældende efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform. Opholdskommunen vurderer, om tilbud om ophold efter § 91 er en egnet og hensigtsmæssig midlertidig boforanstaltning for den pågældende. Heri indgår bl.a. overvejelser om beboersammensætningen og en vurdering af, om den pågældende har et sådant behov for hjælp, at dette kan opfyldes uden for et botilbud m.h.p. længerevarende ophold. 13.3 Amtskommunale boformer til midlertidigt ophold 13.3.1 § 93-tilbud Amtslige boformer - - - - - - -

§ 93.

Stk. 1. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om optagelse i boformer efter stk. 1. Amtskommunen træffer dog afgørelse om optagelse, for så vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i behandling. - - - - - - - - 13.3.1.1 Vanskeligt stillede sindslidende (§ 93, stk. 1, nr. 1-tilbud) For sindslidende Efter SEL § 93, stk. 1, nr. 1, har amtskommunen pligt til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer, som for hovedpartens vedkommende er omhandlet i vejledningen om voksne med handicap, hvortil der henvises. Men også gruppen af vanskeligt stillede sindslidende, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, er omfattet af tilbuddet.

§ 93, stk.

Stk. 1. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

§ 94.

Stk. 1. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. - - - - - - - Efter SEL § 94 er amtskommunen forpligtet til at sørge for tilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og derfor har behov for et midlertidigt botilbud, herunder personer, der har været udsat for vold eller trusler om vold med eventuelle børn. Personkredsen for disse tilbud er således uændret i forhold til bistandslovens § 105. Indholdet af tilbuddet svarer ligeledes til bistandslovens § 105 med henblik på beskæftigelse, aktiverende støtte og omsorg overfor personer omfattet af botilbuddet. Botilbudet kan således som efter bistandsloven tilvejebringes som botilbud alene, uden beskæftigelsestilbud (herberger, pensionater, krisecentre m.m.) eller som botilbud, hvortil der er knyttet beskæftigelsestilbud (forsorgshjem og optagelseshjem), idet dog beskæftigelsestilbuddet forudsættes ydet efter bestemmelserne i SEL § 87, stk. 2, eller efter lov om aktiv socialpolitik, jf. kap. 64. Et vigtigt led i boformens tilbud vil være botræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse og opsøgende og efterfølgende hjælp til fraflyttede personer med det formål at skabe bedre livsbetingelser og dermed øge mulighederne for integration i samfundet, jf. pkt. 66.6. Vedrørende den særlige finansiering for botilbud efter § 94 samt den øvrige indsats for hjemløse mv. henvises der til afsnit G. 13.4 Amtskommunale boformer til længerevarende ophold (§ 92-tilbud) Boformer til længerevarende ophold - - - - - - -

§ 92.

Stk. 1. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelser om optagelse i boformer efter stk. 1.

Stk. 3. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden amtskommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til et tilsvarende tilbud i en anden amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget både i fraflytningsamtskommunen og i tilflytningsamtskommunen.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 3. - - - - - - - Efter SEL § 92, stk. 1, er amtskommunen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Bestemmelsen svarer til de amtskommunale botilbud til bl.a. sindslidende, der før servicelovens ikrafttrædelse blev oprettet og drevet efter bistandslovens § 112, stk. 2. Da det for hovedpartens vedkommende ligesom tilbud efter § 93, stk. 1, nr. 1, drejer sig om personer, der er omfattet af vejledning om voksne med handicap, henvises der til denne vejledning. Men også gruppen af vanskeligt stillede sindslidende med de særlige behov er omfattet af bestemmelsen. Boformer efter § 92 har til formål gennem behandling og pleje samt socialpædagogisk indsats at tilgodese de særlige behov, der ikke kan dækkes gennem tilbud om ophold i andre relevante boformer eller gennem indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Det er amtskommunen, der efter indstilling fra opholdskommunen, træffer afgørelser om optagelse i boformer efter § 92, stk. 1, jf. § 92, stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter § 92, stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til et tilsvarende tilbud i en anden amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget både i fraflytningsamtskommunen og tilflytningsamtskommunen, jf. § 92, stk. 3. Som grundlag for flytteretten kan fx nævnes hensynet til at bevare kontakt med nære pårørende. 13.5 Fælles bestemmelser om ophold i boformer, herunder betaling - - - - - - -

§ 95.

Stk. 1. Ved ophold i boformer efter §§ 91-94 gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i boformer efter §§ 91-94. For beboere i vedvarende botilbud, jf. § 92, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens om kostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om boligstøtte.

§ 96.

Stk. 1. Boformer, der er tilvejebragt efter denne lov, er ikke omfattet af lejelovgivningen. - - - - - - - Hjælp i boformer SEL kap. 18 om boformer regulerer alene bodelen af disse tilbud. Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for, dækkes gennem servicelovens bestemmelser om personlig pleje, behandling, samvær, aktivitetstilbud m.v., jf. § 95, stk. 1. Disse tilbud kan fortsat sammensættes på en sådan måde, at de med hensyn til service og boform fuldt ud svarer til de bofællesskaber og institutioner, der før servicelovens ikrafttrædelse, blev oprettet og drevet efter reglerne i bistandsloven. Fælles for de boformer, der oprettes og drives efter serviceloven, er, at lejelovgivningens bestemmelser ikke finder anvendelse, jf. SEL § 96. Betaling Beboerne betaler for ophold efter SEL §§ 91-94, jf. § 95, stk. 2, 1. pkt., og betalingen fastsættes i vedvarende botilbud med udgangspunkt i bygningens omkostninger, jf. § 95, stk. 2, 2. pkt.

§ 95, stk.

Stk. 1. Ved ophold i boformer efter §§ 91-94 gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

KAPITEL 14 Kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp. Kommunen fastsætter det ugentlige timetal og varigheden af tilbuddet ud fra den enkeltes forudsætninger og behov.

§ 16, stk.

Stk. 1. 1 - tilbud Efter AKL § 16, stk. 1, kan aktivering enten være de former for aktiveringstilbud, der er nævnt i AKL § 16, stk. 2, eller andre former for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som kan iværksættes efter den øvrige lovgivning.

Stk. 1. 1 - tilbud Efter AKL § 16, stk. 1, kan aktivering enten være de former for aktiveringstilbud, der er nævnt i AKL § 16, stk. 2, eller andre former for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som kan iværksættes efter den øvrige lovgivning.

opgavevaretagelse

problemomfang

amtskommuner og kommuner

herunder sindslidende og pårørende

brugerindflydelse

arbejde

kontaktpersonordninger

hjælp mv.

dagligdagen

KAPITEL 26 Hidtil har det primært været amtskommunerne, der giver denne form for specialtilbud til sindslidende som led i tilbud efter bistandslovens § 112, stk. 2, pga. amtskommunernes særlige forpligtelser over for grupper med særlige behov, herunder gruppen af vanskeligt stillede sindslidende. I takt med, at kommunerne i større omfang også har fået ansvar for tilbud til bl.a. gruppen af vanskeligt stillede sindslidende, er der med bestemmelsen åbnet op for, at også kommunerne får mulighed for at kunne yde behandlingsmæssig bistand.

Stk. 1. § 86 omfatter således de behandlingsmæssige tilbud, der hidtil er blevet ydet til sindslidende bl.a. i forbindelse med ophold på beskyttet pensionat efter bistandslovens § 112, stk. 2, men tillige under ophold i opholdssteder efter lovens § 66 samt ophold i bofællesskab og akutboliger efter lovens § 68 b.

aktivitets- og samværstilbud

opgavevaretagelse

problemomfang

1) Misbrugere med normal social integration, som fx unge i uddannelses- eller beskæftigelsesforløb.

2) Misbrugere med truet social integration som fx ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, familie- og andre netværksrelationer under nedbrydning, men dog fx med bolig og tidligere uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund.

3) -Socialt udstødte- misbrugere kan være yngre uden nogen uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund og svagt netværk og andre misbrugere med andre massive problemer ud over stofmisbruget som fx sindslidelse, hjemløshed.

amtskommuner og kommuner

offentlige samarbejdspartnere

herunder stofmisbrugere og pårørende

(amts-)kommunale organisation

brugerindflydelse

efterbehandling

lavtærskelstilbud

opgavevaretagelse

problemomfang

handleplaner

problemopsporing

efterbehandling

opgavevaretagelse

problemomfang

kommune og øvrige samarbejdsparter om indsatsen

brugerindflydelse

opsøgende arbejde

pleje

§ 94

netværksarbejde

lommepenge i forbindelse med ophold i boformer efter SEL § 94 mv.

administration

Underskrift 1

Socialministeriet, den 10. marts 1998 KAREN JESPERSEN / Poul Pedersen

Bilag 1

Socialministeriets bekendtgørelse nr. xx. af måned 1998.

UDKAST

til

Bekendtgørelse om aflønning m.v. og støtte til

befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og i aktivitets- og samværstilbud

I medfør af § 89, stk. 2, i lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service, fastsættes:

Løn til personer i beskyttet beskæftigelse efter § 87, stk. 1 og 4

KAPITEL 70 I det omfang (amts)kommunen benytter det lejede til andre formål, f. eks. til kontorer, til administration mv., der ikke er omfattet af SEL § 94, kan udgifterne hertil ikke anmeldes til statsrefusion. Der skal i disse tilfælde ske en forholdsmæssig fordeling af fællesudgifter, herunder af huslejeudgifterne. Overgår det lejede til andre sociale formål i kontraktsperioden, fordi andre målgrupper måtte blive aktuelle, kan lejen ikke længere anmeldes til refusion.

§ 1.

Stk. 1. Amtskommunen eller kommunen fastsætter lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse efter § 87, stk. 1 eller 4, således at personen i videst muligt omfang aflønnes efter indsats.

Stk. 2. Amtskommunen eller kommunen fastsætter lønnen således: 1) Personer, der er i beskæftigelse, får i videst muligt omfang løn efter indsats. 2) I tilfælde hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, anvendes timeløn efter en arbejdsvurdering i det enikelte tilfælde. Det kan fx gælde ved beskæftigelse af personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ved oplæring af personer, eller ved manglende indtjeningsmuligheder i virksomheden. 3) I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan arbejdsdusør fastsættes til mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområde. Løn til personer i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter § 87, stk. 2.

§ 2.

Stk. 1. Amtskommunen aflønner personer, som deltager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter § 87, stk. 2, og som ikke er omfattet af aktiveringsbestemmelerne i § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, med en arbejdsdusør, der fastsættes af amtskommunen. Løn til personer i beskæftigelse i aktivitets- ogsamværstilbud efter § 88

§ 3.

Stk. 1. Amtskommunen eller kommunen udbetaler løn efter indsats til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud og beskæftiget ved et egentligt arbejde i tilbudet.

Stk. 2. Der udbetales i øvrigt ikke løn eller anden form for vederlag til personer i aktivitets- og samværstilbud. Udgifter til befordring

§ 4.

Stk. 1. Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, jf. § 1, afholder selv udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden, inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden. Nødvendige befordringsudgifter (den billigste mulighed) derudover afholdes af amtskommunen/kommunen.

§ 5.

Stk. 1. Amtskommunen eller kommunen afholder udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud.

Stk. 2. Andre personer, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, afholder selv udgifter til befordring. Materialer m.v.

§ 6.

Stk. 1. Amtskommunen og kommunen kan beslutte, at personer, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud skal betale helt eller delvist for materialer mv., der ikke medgår til en produktion. Tilsvarende gælder vedrørende udflugter m.v. for de pågældende. Ikrafttræden

§ 7.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998. Socialministeriet, den /Peter Duus

Bilag 2

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998

Literaturliste

Sindslidendeområdet

Aagaard, Jørgen. (1994) »Psychosocial Aspects of the Negative/Positive Distinction in Scizophrenia«. I Nord J. Pschiatry, 48. Suppl. 31:00-00, Oslo.

Aagaard, Jørgensen, Anne Grethe Holmgård. (1993) Forældregruppearbejde distriktspsykiatrisk baseret. Psykiatrisk Hospital i Århus.

Abraham, Ella (1993) Lokalpsykiatri » samspil og udvikling. Lokalpsykiatri i Randers regionen.

Adolph, Erik, Mogens Blæhr, Jytte Faureholm, Per Hansen, Knud Ramian, Tor Sundberg (1996) Socialt arbejde med sindslidende. Forlaget Systime.

Adolph, Erik, Per I. Hensen (1995) Social indsats over for sindslidende i kommunen. Forlaget Thorup.

Aggernæs, Anton (1992) »Hvordan oplever skizofrene patienter behandlingstilbudet og egen livskvalitet som hospitalsindlagte og som udskrevne«. I: Nord J. Psychiatry Suppl. 26/1992.

Ahlgreen, Birgitte (1994) Nu ved jeg, hvad jeg kan » Overgangsarbejde på Fontæne Huset i Århus. Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt.

Andersen Carsten, Anita Barfod, Finn Kenneth Hansen, Claus B. Olsen: (1997), CASA, SUS, Vanskeligt stillede sindslidende, udvikling af sociale tilbud.

Andersen Carsten, m.fl.(1997): Har jeg brug for dig. Opsøgende arbejde og væresteder. Socialministeriet.

Andersen, Carsten (1994) Socialpsykiatri for socialarbejdere » et arbejdsredskab i socialt arbejde med sindslidende. Socialpolitik forlag. Dansk Socialrådgiverforening.

Antonsen, Jette (1992) Cafe Rose » et socialpsykiatrisk forsøg i lokalsamfundet. Vesterbroprojektet.

Bader, Kurt (1993) Hjælpeløse hjælpere. Hans Reitzels Forlag.

Barfod, Anita (1996) Fra projekt til paragraf. Socialministeriet.

Barfod, Anita, Birgitte Beckert (1995) Gør cirklen rund » fra en støtte- og kontaktpersons hverdag. Projekt støtte- og kontaktpersonordning 50M. Socialministeriet.

Barfod, Anita, Inger Glavind Bo (1995) Tid og tålmodighed » Projekt støtte- og kontaktpersonordning 50-M. Socialministeriet. SUS/Socialt Udviklingscenter.

Bech-Jørgensen, Birte (1994) Når hver dag bliver hverdag. Akademisk Forlag A/S.

Brandt, Preben (1992) Yngre hjemløse i København » Belyst ved en undersøgelse af de socialpsykiatriske forhold hos de 18-35 årlge brugere af institutionerne for hjemløse i København. FADLs Forlag.

Brandt, Preben (1995) Socialpsykiatri » Psykiatri på humanistisk grundlag. Dafolo Forlag.

Breumlund, Anne, Inger Bruun Hansen (1995) Pilotprojekt om undervisning af voksne sindslidende.

Breumlund, Anne, Inger Bruun Hansen (1997) En kortlægning af undervisningstilbud for voksne sindslidende » Mangfoldigheden blomstrer. KLIM.

Bryderup, Inge M. (1994) Ord som vurderer » Kursus- og selvevalueringsforløb for 8 SIND-projekter under 15-M. Socialministeriet.

Center for Evaluering, Århus Amt (1995) Socialpsykiatrisk evaluering af Lokalpsykiatri Syd » Sammenfatning og konklusioner fra midtvejsevaluering.

Center for Evaluering/ Psykiatrien i Århus Amt og Aalborg Universitetscenter. (1994) Lokalpsykiatri i små kommuner » Status over udviklingen af lokalpsykiatri i de små kommuner omkring Randers.

Cohen, Marianne (1996) Støtteteam A Gentofte sygehus. Socialministeriet.

Danmarks Lærerhøjskole. Institut for Psykologi og Specialpædagogik.

Dinsen, Inge-Lise og Peter Barner-Rasmussen (1994) Doseret modspil » Mellem tryghed og udfordring » En undersøgelse af sindslidendes levekår og behov i Lemvig og Ikast kommuner. Den Medicinske Forskningsenhed. Ringkjøbing Amtskommune.

Eskelinen, Leena (1995) Lokalpsykiatri. Syd » Århus » Evaluering set fra et organisatorisk perspektiv. AKF Forlaget.

Faureholm, Jytte (1996) Fra livstidsklient til medborger. Munksgaard. Rosinante.

Federspiel, Søren og Klavs Holm (1994) Byen, Boligen og de sindslidende » Socialpsykiatriske botilbud i Københavnsområdet. SUS.

Finn Kenneth Hansen, (1997), CASA, Væresteder for socialt udstødte, erfaringer og perspektiver.

Glavind Bo, Inger (1996) Det usynlige fængsel » Om kontaktformer til udstødte sindslidende. ALFUFF.

Glavind Bo, Inger og Søren Kristiansen, Børn af psykisk syge forældre. Problemer og læring i forsøgsprojekterne.

Goetz, Peter (1992) Nordisk Psykologi » Psykologiundervisning til patienter i distriktspsykiatrisk daghospital med hensyn på facilitering af psykoterapeutiske processer. Vol. 44.

Gonge, Henrik (1993) Når klienten har nøglen » Psykodynamiske aspekter ved hjemmestøttearbejde. Katrinebjerg Centret, Århus Amt.

Gonge, Henrik (1994) Psykolog Nyt. »I klientens hjem«.

Gottlieb, Birgitte (1992) Provstebakken » et bosted for sindslidende. Fællessekretariatet for psykiatri.

Hansen, Finn Kenneth (1996) Væresteder for socialt udstødte. CASA og SUS.

Hegnsvad, Carsten (1993) Helt almindelige mennesker » En evalueringsrapport... Katrinebjergcentret i Århus. Katrinebjerg Centret, Århus Amt.

Holm, Per, Jesper Holst, Sysberg Olsen, Birger Perlt (1994) Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Systime.

Høgsbro, Kjeld (1992) BASEN » et opsøgende socialt arbejde på Hovedbanegården. Center for Alternativ Samfundsanalyse, a.m.b.a.(CASA).

Høgsbro, Kjeld (1992) Sociale problemer & selvorganiseret selvhjælp i Danmark. Forlaget samfundslitteratur.

Høgsbro, Kjeld (1996) »Fra socialteknologi til udviklingsprogrammer« I: Hansson og Aagaard Nielsen (red.) Dansk sociologis historie » Et politiseret fag gennem brud og kontinuitet. Forlaget Sociologi.

Jensen, Nils (1992) Distriktspsykiatri i Nordjyllands Amt » En delrapport. ALFUFF.

Jensen, Nils (1996) Verdener til forskel. Aalborg Universitetsforlag.

Jessen-Petersen, Birgit (1994) Psykotiske patienter med misbrugsproblemer. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag.

Juul, Søren (1996) Sårbarhedsskabende træk i det moderne samfund » Et essay. Socialforskningsinstituttet 96/8.

Jørgensen, Finn (1992) »Forebyggelse som kultur«. I: Rosenbaum Bent (red.). Psykiatri og forebyggelse. Sundhedskomiteen, 1992.

Jørgensen, Finn (1993) »Sociale netværk og sårbarhed«. Social Kritik, 24, 1993.

Jørgensen, Finn (1993) Distriktspsyklatri. Samfundsmæssigt betragtet. FADLs Forlag.

Kappelgaard, Knud (1993) Den gule flyverbil. Sind.

Kelstrup, Anders og Lena Moe (1994) Indsatsen for unge sindslidende i Vestsjællands Amt. Ungdomspsykiatrisk afdeling/Amtshospitalet i Nykøbing Sj.

Kildehuset (1995) Kildehuset. Fountain House i Aalborg » Et arbejds- og værested for mennesker med langvarige sindslidelser.

Kirkegaard, Ole (1994) Kontaktpersoner i det boligsociale samarbejde i København » En spørgeskemaundersøgelse. Statens Byggeforskningsinstitut/SBI.

Kirkegaard, Ole (1994) Samarbejde om at bo godt » En undersøgelse af samarbejdet mellem beboere, almennyttige boligafdelinger og socialforvaltningen. Statens Byggeforskningsinstitut/SBI.

Kirkegaard, Ole (1995) Kontaktpersoner i det boligsociale samarbejde i København » 2 » Gentagelse af en spørgeskemaundersøgelse. Statens Byggeforskningsinstitut/SBI.

Kjær Jensen, Mogens, Ole Kirkegaard og Michael Varming (1996) Sociale boformer » Boformer for psykisk syge, socialt udstødte og hjemløse » En mitvejsrapport Socialministeriet. SFI & SBI.

Kjær Jensen, Mogens, Ole Kirkegaard og Michael Varming (1996) Sociale boformer » Social boformer for psykisk syge,alkohol- og stofmisbrugere samt socialt udstødte og hjemløse. 1. del Socialministeriet. SFI & SBI.

Kjær Jensen, Mogens, Ole Kirkegaard og Michael Varming(1996) Sociale boformer » Eksempler på boformer for psykisk syge,alkohol- og stofmisbrugere samt socialt udstødte og hjemløse. 2. del Socialministeriet. SFI & SBI.

Klitgaard, Vibeke (1993) »Sindslidende » Ghettoer og fristeder«. Social Kritik. nr.27. Social Kritik.

Knudsen, Hans (1993) Nu synes jeg, at jeg ligner andre mennesker » Evaluering af forsøg med en tværsektoriel indsats for sindslidende i Skanderborg, Odder og Ebeltoft. Center for evaluering. Psykiatrien i Århus Amt.

Knudsen, Helle Charlotte, Birgit Jessen-Petersen, V. Klitgaard, A. Krasnik mfl. (1992) Distriktspsykiatri i København » En evaluering af de første to år. Københavns Universitet, Institut for Social Medicin. Sundhedsdirektoratet København.

Krogstrup, Hanne Kathrine (1997) Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Systime.

Krogstrup, Hanne Kathrine og Else Stenbak (1993) Fra Udstødning til Deltagelse. Sindslidendes behov for og krav til en lokal socialpsykiatrisk indsats. Projekt socialpsykiatri 15-M. 3. rapport. Socialministeriet.

Krogstrup, Hanne Kathrine og Else Stenbak (1994) Socialpsykiatri mellem System og Bruger. Projekt Socialpsykiatri 15-M. 6. rapport. Socialministeriet.

Lihme, Benny (1993) »Psykiaterflæb«. Social Kritik. 24. 1993.

Lind, Henriette og Jens Vilstrup (1993) Fra sans til samling. Projekt Socialpsykiatri 15-M. 5. rapport. Socialministeriet.

Mazanti, Birgitte og Claus B. Olsen (1996) Er der svigt i systemerne, når det drejer sig om sindslidende? » En undersøgelse af samarbejdet om indsatsen for sindslidende i Vestsjællands Amt. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA).

Middelboe, Thomas (1996) Bofællesskaber for psykisk syge. PHD. FADL.

Middelboe, Thomas og Eva Thune Jacobsen (1994) Kommunerne og de sindslidende » konferencerapport. Dansk Sygehus Institut, Socialforskningsinstituttet.

Middelboe, Thomas og Søren Juul (1994) Sindslidende i samfundet » perspektiver for socialpsykiatrien. Dansk Sygehus Institut, Socialforskningsinstituttet.

Møller, Bjarne og Per Holm. Når mor eller far er psykisk syg.

Nordentoft, Merete (1994) Hjemløshed, social integration og livskvalitet hos psykiatriske patienter i København. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag.

Nordentoft, Merete (1994) Ugeskrift for læger » Hjemløse på gadeplan i København. Den Almindelige Danske Lægeforening.

Nordentoft, Merete (1994) Ugeskrift for læger » Brugerevaluering af psykiatrisk dagcenter. Den Almindelige Danske Lægeforening.

Psykiatrisk Hospital, Århus (1996) Livet er mer uregerligt » Festskrift til Niels Reisby.

Ramian, Knud (1994) Strategisk planevaluering » En evalueringsmodel 1994. Center for evaluering. Psykiatrien i Århus Amt.

Ramian, Knud og Birgitte Ahlgreen (1995) Støtte- og kontaktfamilier » Et projekt i Skanderborg, Odder, Samsø og Hørning kommuner. Århus amt.

Ramian, Knud, Birgitte Ahlgreen og Nils Jensen (1994) Lokalpsykiatri i små kommuner » Hvad er det vi kan? » Hvor vil vi gerne være om et år? » Hvordan kommer vi dertil? Center for evaluering/ Psykiatrien i Århus Amt og Aalborg Universitet.

Rasmussen, Helle (1993) Erfaringsoverførsel i socialpsykiatri » fra Askovgården på Nørrebro til Støttecentret i Sæby. Askovgården.

Rasmussen, Sonja og Leif Johannisson (1993) Det skizofrene familiemedlem » En vejledning for pårørende. SIND's Forlag.

Rothstein, Bo (1994) Vad bør staten gøra. Stockholm. SNS Førlag.

Rothuizen, Jan Jaap (1992) Fik tag over et liv i kaos » beretninger om forsøget med et bosted for hjemløse sindslidende i Randers. Lokalpsykiatrien i Randersregionen.

Rønnest Nielsen, Lis (1992) Bofællesskab » magt over egen tilværelse. ALFUFF og Århus kommune.

Seemann, Janne (1996) Når organisationer skal samarbejde » Distriktpsykiatri på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer. Munksgaard.

Social Kritik (1993) Social Kritik » Tema: Udenfor psykiatrien » psykiatrien udenfor, nr. 24. Social Kritik.

Social Kritik (1995) Social Kritik » Tema: Psykiatriens maskespil. Social Kritik.

Socialministeriet (1993) Regeringens statusrapport om tilbudene til sindslidende 1993.

Socialministeriet (1993) Social indsats for mennesker med sindslidelser.

Socialministeriet (1993) Temaplanlægning: Socialt udstødte.

Socialministeriet (1994) Ud af skyggen » Sindslidende og socialt arbejde. Projekt Socialpsykiatri 15-M.

Socialministeriet, (1997), Sociale Tendenser 1997, det sociale Informations- og analysesustem.

Socialministeriet, Analysekontoret (1995) Sociale tendenser »95 » Sociale klienter med sindslidelser p. 58-67.

Socialministeriet. Analysekontoret. (1994) Den sociale indsats for sindslidende og socialt udstødte.

Socialministeriet. Følgegruppen om socialpsykiatri og socialt udstødte. (1992) Støtte- og kontaktpersoner for sindslidende.

Socialministeriet. Følgegruppen om socialpsykiatri og socialt udstødte. (1992) Sindslidende og boliger.

Socialministeriet. Følgegruppen om socialpsykiatri og socialt udstødte. (1994) Sindslidende og undervisning.

Socialministeriet. Følgegruppen om socialpsykiatri og socialt udstødte. (1993) Sindslidende og arbejde.

Socialministeriet. Sundhedsministeriet (1995) Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1995.

Socialministeriet/Sundhedsministeriet (1993) Fremrykning af indsatsen for sindslidende.

Socialministeriet/Sundhedsministeriet (1994) Regeringens statusrapport om tilbudene til sindslidende 1994.

Stenbak, Else (1995) Idrætsforeningen »GRIB« » en evaluering efter de første to år. Socialt Udviklingscenter Storkøbenhavn, SUS.

Stenbak, Else (1995) Undervisningstilbud til sindslidende i Københavns kommune. SUS.

Stenbak, Else, (1997), SUS, Fra værested til aktivitetssted, en evaluering af socialpsykiatriske indsatser med fokus på aktivitet og beskæftigelse.

Storm, Peter (1994) Signalement af socialpsykiatrien. Landsforeningen Sind.

Suwalski, Gunna (1992) Det handler om menneskeværd. Projekt Socialpsykiatri 15-M. Socialministeriet. 2 rapport.

Søberg Hansen, Søren (1994) Hjemløse psykisk syge » hvordan oplever de deres liv og situation? » En efterundersøgelse. Institut for psykiatrisk grundforskning. Afd. for psykiatrisk demografi. Psykiatrisk Hospital i Århus.

Søberg Hansen, Søren og Birgitte Petersen (1994) Hjemløse psykisk syge » hvordan oplever de deres liv og situation? » En kvalitativ undersøgelse. Institut for psykiatrisk grundforskning. Afd. for psykiatrisk demografi. Psykiatrisk Hospital i Århus.

Søberg Hansen, Søren, Jesper B. Krusell og Birgitte Petersen (1994) Forekomst af psykisk lidelse blandt forsorgshjemsbeboere » en interviewundersøgelse. Institut for psykiatrisk grundforskning. Afd. for psykiatrisk demografi. Psykiatrisk Hospital i Århus.

Søgaard, Hans Jørgen (1994) Distriktspsykiatri i Viborg Amt, region Nord. Institut for psykiatrisk grundforskning. Psykiatrisk Hospital i Århus.

Søgaard, Hans Jørgen og Poul Munk-Jørgensen (1993) Rapport over evaluering af den distriktspsykiatriske ordning i Viborg Amtskommune » Sammenfattende Rapport 1990-1992. Institut for psykiatrisk grundforskning. Psykiatrisk Hospital i Århus.

Søren Juul, Annelise Troest og Jørgen Anker, 1994, DSI, SFI, Kommunerne og de sindslidende.

Ussing Bømler, Tina (1996) De professionelle, de frivillige og de udstødte » Projekt støtte- og kontaktpersonordning 50-M. Socialministeriet. SUS/Socialt Udviklingscenter.

Ussing Bømler, Tina (1992) Distriktspsykiatrien i Socialsektoren. Forlaget ALFUFF.

Ussing Bømler, Tina (1995) Sindslidende i Små Kommuner. Forlaget ALFUFF.

Ussing Bømler, Tina (1996) En anden hverdag » Om psykisk syge misbrugere. Forlaget ALFUFF.

Ussing Bømler, Tina (1996) Foreløbig internt oplæg til socialministeriets Følgegruppe om Socialpsykiatri. Maj 1996.

Stofmisbrugsområdet

Al-baldawi, R. & Gabrielsson, G. (1995): Dokumentation om indvandrere » Eksil, kultur og stofmisbrug, Mellemfolkeligt Samvirke.

Amtsrådsforeningen i Danmark (1994): Amternes indsats på stofmisbrugsområdet. Status juli.

Brandt, P. og Gerlach, J. (1997): Narkotikasituationen i Danmark.

Center for Misbrug i Ribe Amt (1997): Gadeteamet og to byer i provinsen.

Division of Mental Health and Prevention of Substance Abuse World Health Organization (1997): Cannabis: A Health Perspective and Research Agenda.

Christianias Kulturforening (1997): Langt ude i hampen. En høring om hamp, hash og kultur.

Commission of the European Communities (1992): European Monitoring Centre for Drugs and Drugsaddiction (EMCDDA) (1992): Health Related Data and Epidemiology in the European Community.

Danskernes brug af rusmidler (1991). Sundhedsstyrelsen.

Ege, P. (1992): Hash » en bog for nøglepersoner. Sundhedsstyrelsen

Ege, P. (1997): Stofmisbrug Baggrund, konsekvenser, behandling. Hans Reitzels Forlag.

Elmeland, K., & Nygaard, P. (Red): Rusmiddelforskning i Danmark efter 1992. Center for Rusmiddelforskning.

Evaluering: Kampagne mod narkotika, Fyns Amt 1994/95 (1996). Sundhedsstyrelsen.

Folketingets Retsudvalg, Socialudvalg og Sundhedsudvalg (1997): Folketingets høring om hash.

Fridberg, T. (1992): De socialt udstødte, rapport 92:12. Socialforskningsinstituttet.

Frederiksborg Amt (1995): Forsøgsordning vedrørende behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til straf.

Fyns Amt (1996): Indsatser for stofmisbrugere på Fyn.

Nielsen, A., (1997): Gadeteamet i Århus » evalueringsrapport. Center for Rusmiddelforskning.

Green, J. (1991): Stofmisbrug faktabog for undervisere og elever. Forlaget Grifo.

Hansen, B. (1996): Til den som elsker en narkoman » samtaler med pårørende. Munksgaard/Rosinante.

Hansen, H. & B. Toftgaard (1996): Opfølgning af misbrugere fra Odense Kommune en opfølgningsundersøgelse af misbrugere, der i 1994 enten var tilknyttet Fyns Amts Behandlingscenter eller en døgninstitution.

Hvad er god behandling? » Narkotikarådets anbefalinger om stofmisbrugsbehandling (1996). Narkotikarådet.

Haastrup, S. (1973): Young Drug Abusers, 350 Patients Interviewed at Admission and Followed Up Three Years Later. Munksgaard

Haastrup, S. et al. (1981): Unge narkomaner 7 år efter: en personlig efterundersøgelse i 1980 af 300 unge morfinmisbrugere. Social- og Sundhedsforvaltningen. København: intern publikation.

Haastrup, S. & P.W. Jepsen (1988): Eleven Year Follow-up of 300 Young Opioid Addicts. Acta Psychiatr Scand, 77:22- 6

Jepsen, G. Thorlund (1994): Sådan! 10 patentløsninger på nogle alvorlige samfundsproblemer. Askov Højskoles Forlag.

Jepsen, J. (1994): Italiensk narkobehandling på dansk? Center for Rusmiddelforskning, Århus.

Jessen-Petersen, B. (1994): Psykiatriske patienter med misbrugsproblemer. København: Fadl.

Juel, K. & K. Helweg-Larsen (1996): Narkotikarelateret dødelighed i Danmark (1970-1993).

Justitsministeriet, Socialministeriet og Sundhedsministeriet (1994): Bekæmpelse af Narkotikamisbruget. Elementer og hovedproblemer.

Jøhncke, S., (1997): Brugererfaringer, Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere 1996-97.

Kampmann, U. (1995): Italiensk narkobehandling. Munksgaard, Rosinante.

Kampmann, U. & J. Mortensen (1994): Projekt menneske. Om det italienske narkobehandlingsprogram. Landsforeningen mod Misbrug. Holkenfeldt.

Københavns Amt (1995): Tilrettelæggelse af amtets indsats på stofmisbrugsområdet som konsekvens af lovgivning med ikrafttræden 1.1.1996.

Københavns Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning (1996): Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere. Institutionsoversigt.

Kongstad, A., & Madsen, J. L., (1997): Midtvejsrapport Projekt Menneske. Center for Rusmiddelforskning.

Kaa, E. (1996): Narkotikarelaterede dødsfald det illegale stofmarked, retsmedicinske aspekter. I: Sundhedsstyrelsen (1996): Dødsfald blandt stofmisbrugere 1970-95. Stigning, stagnation, forandring!

Kaa, E.; L. Laursen; K.-E. Sabroe & P. Nygaard (1992): Narkotikamisbrug i Jylland i 1980'erne. Tvangsbehandling en diskurs grunde til at drikke/ ikke drikke alkohol forebyggelse gennem initieret afholdenhed. CANFAU.

Kaa, E., & Bowmann, H. (1997): Det illegale stofmarked i Århus. Aarhus Universitetsforlag.

Landsdækkende oversigt over anvendte institutioner på stofmisbrugsområdet (1998) Frederiksborg Amt, Misbrugscentret.

Laursen, L. (1994): Notat: Forbrug af hash blandt voksne danskere (18-67 år). Center for Rusmiddelforskning

Lund, J. & K. Nielsen (1986) (red.): Rusmiddelforskning i Danmark efter 1980 en forskningsoversigt. Alkohol- og Narkotikarådets skriftserie 9. København.

Lundquist, T. & D. Ericsson (1995): Ud af hashmisbrug. Oversat og bearbejet af Hanne Jensen, Århus Kommunes Ungdomscenter & Jakob May, Ribe Amts Ungdomscenter.

Mehlbye, J. (1997): De samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Narkotikarådet (1995): Undersøgelse af samarbejdet på gadeplan mellem politi og sociale myndigheder i 5 byer.

Narkotikarådet (1997): Rapport fra Narkotikarådets konference om samarbejdet på gadeplan mellem politi og sociale myndigheder i Odense den 23. til 24 oktober 1997.

Narkotikarådet (1996): Notat om Ecstasy.

Narkotikarådet (1996): Rapport fra heroinarbejdsgruppen.

Narkotikarådet (1997): Metadonarbejdsgruppens kommentarer til det hidtidige forløb af omlægningen af metadonbehandlingen.

Narkotikarådet (1998): Årsberetning 1996-97.

Narkotikarådet : Fagbladet STOF.

Narkotikarådet (1998): Fra Narkotikarådets skadesreduktionsarbejdsgruppe til rådet vedr. sprøjtebytteordning og fixerum.

Nordnark (1991): Lagstiftning och rattspraxis i narkotikamål, nordiskt komparativt seminarium om rattspraxis i narkotikamål.

Nordnark (1995) : Dubbla problem » dubbel kompetens, Nordiskt seminarium om narkotikamissbrukare med allvarliga psykiska størninger.

Nordnark (1995): Injektionsmissbrukare i Norden med hiv / aids » Omfattning, behandling, nationella strategier.

NAD-publikation nr. 27 (1994): Missbruk och tvångsvård af Margaretha Jarvinen och Astrid Skretting.

Nordjyllands Amt. Socialforvaltningen (1996): Indsatsen på stofmisbrugsområdet.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 4 (1997): Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling 1996.

Odense Kommune, Socialmedicinsk afsnit (1996): Opfølgning af misbrugere fra Odense Kommune en opfølgningsundersøgelse af misbrugere, der i 1994 enten var tilknyttet Fyns Amts Behandlingscenter og/eller en døgninstitution.

Olsson, B. (red.) (1993): Narkotikasituationen i Norden utvecklingen 1987-1991.

Poulsen, J. Gry (1992): Misbrug behandlingsindsats og tilgrænsende foranstaltninger. Amtsrådsforeningen i Danmark, København.

Rasmussen, C. (red.) (1990): Evaluering af et multimodalt behandlingssystem for stofmisbrugere. Fyns Amts Behandlingscenter.

Ravndal, E. (1993): Virker behandling? En oversikt over behandlingsresultater for stoffmissbrukere i Norden og internasjonalt. Nordnark 1993:1.

Sabroe, S. & K. Fonager (1995): Rusmiddelforbruget blandt 9. klasse elever. Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Århus Universitet.

Schmidt, D. (1990): Rusmiddelforbruget blandt 9. klasse elever. Sundhedsstyrelsen.

Skinhøj, K. Thue (1993): Forbrødringsritualer og rusområder. Ungdomsgruppernes regulering af alkohol- og hashbrug. Socialforskningsinstituttet.

Skinhøj, K. Thue (1994): Behandlingen af stofmisbrugere i Frankfurt og Zuhrich. Center for Rusmiddelforskning.

Skinhøj, K. Thue (1994): Behandlingen af stofmisbrugere i San Patrignano og CeIS. Center for Rusmiddelforskning.

Socialdemokratiet (1996): Nye veje i narkotikapolitikken.

Social kritik nr. 6 (1990): Tema: Kontrol- og narkopolitik.

Social kritik nr. 42 (1996): Tema: Misbrug.

Socialministeriet (1990): Rapport fra embedsmandsudvalget om stofmisbrugere i længerevarende metadonbehandling.

Socialministeriet (1997): Narkofølgegruppens redegørelse for indsatsen for stofmisbrugere og indstilling til satspuljepartierne om fordeling af satspuljemidler til forbedring af den sociale indsats for stofmisbrugere. (Agerschou-rapporten).

Socialministeriet (1997): Opfølgningsrapport på stofmisbrugsområdet.

Spannow, K.E. (1994): Behandlingen af stofmisbrugere i Nordtyskland og Holland. Center for Rusmiddelforskning.

Spannow, K.E.; K. Thue Skinhøj & J. Jepsen (1994): Skrifter fra Center for Rusmiddelforskning. Center for Rusmiddelforskning.

Spannow, K.E. (1997): Evaluering af Metadonprojekt i Nordjyllands Amt. Center for Rusmiddelforskning.

Spannow, K.E. (1997): Narkotikamiljøer i Århus- en etnografisk analyse. Center for Rusmiddelforskning.

Steffen, V. (1993): Minnesota-modellen i Danmark mellem tradition og fornyelse. Forlaget SOCPOL.

Storgaard, A. (1997): 1. og 2. år i Forsøg med behandling i stedet for straf overfor kriminelle stofmisbrugere. Center for Rusmiddelforskning.

Sundhedsstyrelsen (1992): Alkohol- og narkotikamisbruget 1992. Forebyggelse og hygiejne nr. 21, 1993.

Sundhedsstyrelsen (1993): Alkohol- og narkotikamisbruget 1993. Forebyggelse og sundhedsfremme nr. 3, 1994. København: intern publikation.

Sundhedsstyrelsen (1993): Hash/blandingsmisbrug blandt sårbare unge.

Sundhedsstyrelsen (1995:6): Alkohol- og narkotikamisbruget 1995. Forebyggelse og Sundhedsfremme nr. 6. København: intern publikation.

Sundhedsstyrelsen (1996): Dødsfald blandt stofmisbrugere 1970-1995 stigning, stagnation, forandring!

Sundhedsstyrelsen (1997:9): Alkohol- og narkotikamisbruget 1996. Forebyggelse og Sundhedsfremme nr. 9.

Sundhedsstyrelsen (1997): Baggrundsnotat om MDMA (ecstasy), af professor dr.med Raben Rosenberg.

Søberg-Hansen, S. & G. Petro (1994): Stofmisbrugere indlagt i det psykiatriske sygehusvæsen. Sundhedsstyrelsen.

Sørensen, H.J.; P.W. Jepsen & S. Haastrup (1996): Dødelighed i en gruppe af 300 intravenøse københavnske stofmisbrugere. I: Sundhedsstyrelsen (1996): Dødsfald blandt stofmisbrugere 1970-95. Stigning, stagnation, forandring!

Torp, J. (1996): Redegørelse om den forebyggende indsats mod misbrug af rusmidler i Vestsjællands Amt.

United Nations International Drug Control Programme (1997): World Drug Report.

Vejle Amt, Vejle Kommune (1993): Unge med begyndende misbrug.

Vejle Amt (1995): Beskrivelse af Vejle Amts tilbud på stofmisbrugsområdet.

Viborg Amt (1996): Guide til Viborg Amts tilbud på misbrugsområdet.

Wittrup Inge (1997): Også ung i Århus » en etnografisk undersøgelse af unge flygtninge og indvandreres brug afrusmidler i Århus. Center for Rusmiddelforskning

Aalborg Kommunes Ungdomscenter (1997): ...mod et stoffrit liv. En efterundersøgelse blandt ex-narkomaner i Aalborg Kommune.

Århus Amt (1995): Forslag til indsats over for stofmisbrugere i Århus Amt.

Hjemløseområdet

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) (1994): Social udstødte i København og tilbudene til dem.

Amtsrådsforeningen i Danmark (1990): Amterne og videreudvikling af § 105-institutionerne.

Boligministeriet (1997): Redegørelse fra arbejdsgruppen om etablering af bofællesskaber for særligt udsatte grupper.

Brandt, Preben (1992): Yngre hjemløse i København. FADL's Forlag.

Børner, T. (1997): Om hjemløshed: Begreber, typer, tal og metoder, Socialforskningsinstituttet.

CASA (1994): Kunsten at gå på vandet » en evaluering af Projekt Værestedet.

CASA (1992): BASEN » et opsøgende socialt arbejde på Hovedbanegården.

CASA og SUS (1996): Væresteder for socialt udstødte.

FOKUS (1997): Bedre liv til udstødte.

Friedberg, T. (1992): De socialt udstødte. Socialforskningsinstituttet.

Fyns Amt, Social- og sundhedsforvaltningen (1991): Psykiatrien, kommunerne og §105-institutionerne » en undersøgelse.

Fyns Amt, Familieafdelingen (1997): Hjemløse på §105 institutioner i Fyns Amt.

Jensen, M. K. (1993): De udstødte. Socialforskningsinstituttet.

Jensen, M. K. (1995): Hjemløse med og uden egen bolig.

Jarvinen, Margaretha (1992): Hemløshetsforskning i Norden. NAD-publikation.

Jørgensen, Keld, Aalborg Kommune (1996): Brændte broer » en rapport om arbejdet med »Banegårdsfolket«.

Kristensen, Katarina Juul (1994): Nye fattige » unge hjemløse kvinder i København. Forlaget Sociologi.

L.O.K.K. årsstatistik 1996. Formidlingscentret for socialt arbejde i Ribe, Ringkjøbing og Vejle amter.

Socialforskningsinstituttet og Statens Byggeforskningsinstitut (SFI og SBI) (1997): Sociale boformer, boformer for psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere samt socialt udstødte og hjemløse, SBI- rapport 281-1997.

Socialministeriet, (1992): Hvem bruger forsorgshjemmene.

Socialministeriet (1993): Temaplanlægning: Socialt udstødte.

Socialministeriet (1996): Undersøgelse af indsatsen for hjemløse m.fl.

Social- og sundhedsforvaltningen i København » Sundholm (1992): Rapport om seminar om hjemløse kvinder.

Social- og sundhedsforvaltningen i København » Sundholm (1993): Brugerundersøgelse.

Social- og sundhedsforvaltningen i København » Sundholm (1993): Rapport fra erfarings- og udviklingsseminar for bomedarbejdere samt evaluering af netværksfunktionen over for udflyttede Sundholm beboere.

Social- og sundhedsforvaltningen i København » Sundholm (1994): Netværksarbejde.

Social- og sundhedsforvaltningen i København » Sundholm (1994): Resultatbeskrivelse for projekt »BASEN«.

Social- og sundhedsforvaltningen i København » Sundholm (1994): Hvordan er det så gået. Erfaringsopsamling på brugerbetaling, egenadministration, handleplansarbejde.

Social Udviklingscenter Storkøbenhavn (juni 1992): Skurvognsfolket.

Social Udviklingscenter Storkøbenhavn (juni 1993): Drømmenes Port.

Århus Amt, Social- og sundhedsforvaltningen (1991): Psykiatriske klienter på forsorgsinstitutioner.

Stikordsregister

Indledning, generel del og Afsnit C - Lov om aktiv social politik.

AKL generelt 15 aktivering 81 ff i aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 88 84 i boformer efter SEL § 94 83 kontanthjælpsmodtagere over 30 år 82 kontanthjælpsmodtagere under 30 år 82 udnyttelse af arbejdsmuligheder 82 undtagelser herfra 82 aktivering efter AKL § 16, stk. 1 83 aktivering efter AKL § 16, stk. 2 83 aktivitets- og samværstilbud 62 amtslig konsulentstøtte 48 amtslig rådgivning 46 amtslig viden og ekspertise 48 andre former for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 82 andre vejledninger 16 behandling 56 ff afgrænsning 56 amtskommunerne 58 behandling i øvrigt 57 for stofmisbrug 56 kommunerne 58 beskæftigelse 59 aflønning 64 befordringsudgifter 66 beskyttet beskæftigelse 60 i aktivitets- og samværstilbud 62 materialeudgifter 67 særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb 61 betaling 75 boformer efter SEL § 91 68 boformer efter SEL § 92 73 boformer efter SEL § 93 69 ff boformer efter SEL § 94 72 borgernes rettigheder 30 botilbud 67 ff behandling 70 beskæftigelse 72 betaling 75 ff boformer til længerevarende ophold 73 boformer til midlertidigt ophold 68, 69, 72 kost 77 lommepenge 78 omsorg 72 social støtte 68 udslusning 68 ydelser i boformen 78 brugerinddragelse 37 ff brugerindflydelse 37 ff Byudvalget 23 døgnberedskab 94 fleksjob 86 finansiering af tilskud 87 løn- og arbejdsvilkår 87 udbetaling af tilskud 86 forebyggelse 23 formål 11, 22 formålsbestemmelse 22 forrevalidering 85 frivilligt socialt arbejde 29 handlekommune 40 aftaleadgang 40 ophold i § 94-boform 40 opholdskommune 40 stofmisbrugere 40 handleplaner 33 helhedsorienteret indsats 23 hjælp og støtte 49 ff hjælp til udvikling af færdigheder 50 husly mod betaling 43 husvilde 43 ff afgrænsning 44 boligudgift 44 klageadgang 41 Den Sociale Ankestyrelse 42 sociale ankenævn 41 kommunal rådgivning 45 konkurrenceforhold 64 kost 77 målgrupper for vejledningen 21 nye regler 12 offentlige samarbejdspartnere 26 opfølgning 36 opgavevaretagelse 24 ff aftale om opgavevaretagelse 24 delegation af opgavevaretagelse 25 frivillige grupperinger 29 skriftlig aftale 28 tilsyn 27 opholdsbetaling 74 opholdskommune 40 ophævede vejledninger 17 opsøgende arbejde 45 personlig hjælp og pleje 49 pligt til samarbejde 24 praktisk hjælp 49 private samarbejdspartnere 28 revalidering 84 ff RTL generelt 14 råd 39 rådgivende organer 38 rådgivning 45 ff amtskommunale pligt 46 frivillige 46 kommunale pligt 45 målgruppe 45 særlig pligt 46 vidensopbygning 48 sagsbehandling 30 ff servicelovens formål 22 skema ved kap. 14-afgørelser 32 skriftlige planer 33 ff skånejob 87 finansiering af tilskud 87 lønvilkår 87 udbetaling af tilskud 87 støtte i dagligdagen 51 støtteperson og medhjælp 52 støtte- og kontaktperson 55 vejledningen generelt 11 værktøj og arbejdsredskaber 87 Speciel del Afsnit D - Sindslidende aktivitets- og samværstilbud 111 indhold 111 akutboliger 107, 112 behandling 109 beskyttet beskæftigelse 109 beskæftigelsesforløb 109 betaling 114 boformer efter SEL § 91 111 boformer efter SEL § 93, stk.1, nr. 1 112 boformer efter SEL § 92, stk.1 113 bofællesskaber 106 botilbud 111 brugerindflydelse 95 dialogfora 95 døgnberedskab 107 frivillige støtte- og kontaktpersoner 102 handleplan 96 målgruppe 96 inddragelse af andre 95 længerevarende ophold 113 midlertidige ophold 112 målgruppen 92 afgrænsning 92 antal 92 »de 1000« 93, 113 målsætninger 93 opgavevaretagelse 91 ff amtskommunerne 91 Justitsministeriet 91 Socialministeriet 91 Sundhedsministeriet 91 opsøgende indsats 97 fremgangsmåde 97 medarbejdere 98,99 målgruppe 97 personlig pleje 104 praktisk hjælp 104 råd 95 rådgivning 97 sagsbehandling 96 samarbejde mellem amtskommuner og kommuner 94 SIND 102 social støtte 105 målgruppe 106 medhjælp 106 specialtilbud 109 støtte- og kontaktpersoner 101 frivillige 102 honorarlønnede 102 professionelle 101 supervision 104 uddannelse 104 støtte- og kontaktpersonordning 99 ff formål 99 indhold 100 målsætning 100 ophør 101 organisation 103 tilrettelæggelse 100 støttecenter 103, 106 supervision 104 tværsektorielt og tværfagligt samarbejde 94, 103 uddannelse 104 vanskeligt stillede sindslidende 93 værested 108 Afsnit E - Stofmisbrugere AA og NA-grupper 131, 142 afklaringsperiode 125 aktivitets- og samværstilbud 143 ambulant/dagbehandling 131 ansvarlige myndigheder 115 behandling 129 ff betaling 130 de forskellige tilbud 131 delmål 132 metadon 133 omsorg og støtte 130 specialtilbud 130 betaling i boformer 136 ff administration 139 andre ydelser 137 behandlingsydelser 137 betalingstidspunkt 136 budgetlægning 139 dispensation 139 fastsættelse 136 kost m.m. 137 ophold 137 særlige forhold 137 boformer efter SEL § 91 135 betaling 136 målgruppe 135 boformer efter SEL § 93, stk.1, nr. 2 134 amtskommunale 134 betaling 136 private 135 brugerinddragelse 125 efterbehandling 140 forebyggelse 128 gadeplansarbejde 142 handleplaner 126 delmål 127 samtykke 127 HIV-smitte 116 kriminalforsorgen 121 kvalitetssikring 125 lavtærskeltilbud 142 lommepenge 138 medarbejdere 144 medhjælp 141 metadonbehandling 133 formål 133 grundlag 133 opfølgning 134 supplerende behandling 133 målsætninger 118 Narkotikarådet 115 omsorg 142 opgavevaretagelse 115 amtskommunerne 115 Justitsministeriet 115 kommunerne 115 Skatteministeriet 115 Socialministeriet 115 Sundhedsministeriet 115 opsøgende arbejde 128 personale 144 politiet 122 private behandlingstilbud 124 pårørende 123 råd 123 rådgivning 128 samarbejde 119 ff aftaleadgang 120 dispensation 120 foreninger mv. 124 kriminalforsorgen 121 politiet 122 tværsektorielt 119 skadesreduktion 118 stofmisbrugere 116 ff antal 116 definition 116 dødelighed 117 hovedgrupper 117 i kriminalforsorgens institutioner 117 i psykiatrien 117 på forsorgshjem 117 støtteperson 143 tilbageholdelse 127 udslusning 140 ventetid 125 frist 126 visitation 125 væresteder 143 Afsnit F - Alkoholmisbrugere AA-møder 156 aktivitets- og samværstilbud 156 ambulatorier 155 amtskommuner 146 arbejdsplads 153 behandling 154 i boformer efter SEL 154 indhold 154 lovgrundlag 154 på ambulatorier 154 på behandlingshjem 154 på hospitalsafdelinger 154 visitation 155 boligområder 153 børn og unge 153 alkoholmisbrugere 146 afgrænsning 146 i kriminalforsorgen 147 grupperinger 148 domstolene 146 efterbehandling 155 frivillige organisationer 150 gravide 153 handleplaner 151 kommuner 145 kriminalforsorgen 146 medhjælp 146 målgruppe 153 målsætninger 148 omsorg 156 opgavevaretagelse 145 amtskommunerne 146 kommunerne 145 Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 145 Socialministeriet 145 problemerkendelse 152 problemopsporing 151 via professionelle 152 i udvalgte miljøer 153 rådgivning 151 samarbejde 149 samarbejdslinier 149 væresteder 156 Afsnit G - Hjemløse og personer, som har problemer med at fungere i egen bolig aktivering 172 f afgørelse om form 172 finansiering 173 opfølgning 172 aktivitets- og samværstilbud 173 ambulante forsorgstilbud 167 andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 172 arbejdsdusør 170 ATP 171 bidragspligt 170 ferieloven 171 fradragsfri indtægt 171 skattepligt 170 arbejdsskade 170 beboerrepræsentation 165 behandling 168 betaling 182 ff administration 186 andre ydelser 183 betalingstidspunkt 183 budgetlægning 186 dispensation 184, 185 fastsættelse 183 kost m.m. 183 særlige forhold 185 boformer efter SEL § 94 174 ff afvisning 177 anvisning af husly mod betaling 176 botilbud 175 botræning 178 driftsansvar 174 optagelse 176 personkreds 175 samarbejde 175 samtykke 177 udslusning 178 ydelser under opholdet 177 brugere af § 94-boformer 172 brugerinddragelse 164 Danmarks Statistik 160 »dobbelt udstødte« 159 driftsudgifter 188 efterforsorg 178 forebyggelse 165 administration 166 generelle tilbud 165 samarbejde 166 fællesmøder 165 handleplaner 162 ff frivillig 163 i samarbejde med brugeren 163 indhold 164 klageadgang 164 pligtmæssige 163 tilbud om udarbejdelse 163 udarbejdelsestidspunkt 163 hjemløse 158-159 afgrænsning 158 husvilde 157 kapitaludgifter 189 Kofoeds Skole 158 kriminalforsorgen 162 krisecenter 180 ff børn på krisecentre 180 forebyggende indsats 181 individuel støtte 182 KRIB 181 organisationsform 180 tilsynsforpligtelse 181 lejeudgifter 189 forbehold ved godkendelse 191 forudbetaling 190 godkendelse 189 lejeforhøjelser 190 lejeindtægter 190 lejer i egne bygninger 189 ud- og indvendig vedligeholdelse 190 udgifter til bygningsændringer 190 lommepenge 184 arbejdsdusør 184 arbejdsmuligheder 185 uden indtægt 185 ægtefælles arbejdsmuligheder 185 Møltrup Optagelseshjem 158 målsætning 160 ophævelse af institutionsbegrebet 157, 174 opsøgende arbejde 167 persongruppen 158 personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. 167 refusion 187 regnskabsmæssig fordeling 188 rådgivning 166 samarbejde 161 skriftlig meddelelse 167 statistik 160 særlig rådgivningsindsats 166 særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb 169 udflytteindsats 178 udgifter til fripladser 188 vejledninger 157 væresteder 173

Versioner

1. 1998-03-10 · til 2007-01-31