Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/53@1998-03-06/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 16, stk.
3. Kapitel 1 - - - - -
   1. § 4.
   2. § 7.
4. Kapitel 2 - - - - -
   1. § 8.
5. Kapitel 3 - - - - -
   1. § 7, stk.
   2. § 9.
   3. § 10.
   4. § 11.
6. Kapitel 4 - - - - -
   1. § 12.
7. Kapitel 8
8. Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
   1. § 17.
   2. § 18.
9. Kapitel 9 - - - - -
   1. § 26.
   2. § 27.
10. Kapitel 10 - - - - -
    1. § 63.
11. Kapitel 11 - - - - -
    1. § 138.
12. Kapitel 13 - - - - -
    1. § 121.
13. Kapitel 14 - - - - -
    1. § 129, stk.
    2. § 131, stk.
    3. § 133, stk.
14. Underskrift 1
15. Kapitel 16 Gældende retningslinier efter den 1. juli 1998, der er relevante i denne sammenhæng:
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.
    15. § 15.
    16. § 16.
    17. § 17.
    18. § 1.
    19. § 2.
    20. § 3.
    21. § 4.
    22. § 5.
    23. § 6.
    24. § 7.
    25. § 8.
    26. § 9.
    27. § 11.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Kapitel 1. Den kommunale forpligtelse

1.1. Det nødvendige antal pladser

1.2. Forpligtelsens omfang

1.3. Måder at opfylde forpligtelsen på

1.4. Fleksibel dagtilbudsstruktur

Kapitel 2. Formål med dagtilbud

Kapitel 3. Dagtilbudenes organisering

3.1. Kommunale og selvejende daginstitutioner

3.2. Kommunal dagpleje

3.3. Puljeordninger

3.4. Dagtilbud i tilknytning til en virksomhed

3.5. Kommunale dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Kapitel 4. Optagelse m.v.

4.1. Optagelse

4.1.1. Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

4.2. Flytning

4.3. Ophør

4.4. Opsigelse

4.5. Garantiordninger

4.6. Udmeldelse

4.7. Dagtilbud i tilknytning til en virksomhed

4.7.1. Optagelse af børn der ikke bor i kommunen

4.7.2. Ophør af forældrenes ansættelse i virksomheden

Kapitel 5. Forældrebetaling

Kapitel 6. Forældresamarbejde

Kapitel 7. Kommunens tilsyn med dagtilbud

7.1. Indholdet af tilsynet

7.2. Kommunale og selvejende daginstitutioner

7.3. Kommunal dagpleje

7.4. Puljeordninger

Kapitel 8. Særlige amtskommunale dagtilbud

8.1. Amtskommunens forpligtelse

8.2. Formålet med de særlige dagtilbud

8.3. Organisering af de særlige dagtilbud

8.4. Optagelse

8.5. Forældrebetaling

8.6. Forældresamarbejde

8.7. Amtsrådets tilsyn

Kapitel 9. Økonomiske tilskud

9.1. Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

9.1.1. Kommunens beslutning om indførelse, ændring og ophør af ordningen

9.1.2. Forældrenes muligheder for at benytte ordningen

9.1.3. Tilskuddets størrelse

9.1.4. Forældrenes anvendelse af tilskuddet

9.1.5. Kommunens godkendelse af pasningsaftaler

9.1.6. Kommunen fører tilsyn

9.1.7. Administration af ordningen

9.2. Supplerende tilskud til forældre med børnepasningsorlov

Kapitel 10. Privat dagpasning

10.1. Tilladelse til privat dagpasning

10.2. Tilsyn med privat dagpasning

Kapitel 11. Forsøgsbestemmelsen

Kapitel 12. Tavshedspligt m.v.

Kapitel 13. Klagemuligheder

Kapitel 14. Finansiering

Kapitel 15. Henvisning til andre myndigheders bestemmelser

15.1. Bygningsforhold

15.2. Arbejdsmiljøforhold

15.3. Sundhedsmæssige forhold

15.4. Køkkenforhold

15.5. Brandværnsmæssige forhold

15.6. Sikringsrum

15.7. Befordring af børn

Kapitel 16. Gældende retningslinier

Bilagsfortegnelse:

Bilag 1 Eksempel på aftale mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Bilag 2 Eksempel på aftale mellem en puljeordning og kommunen

Bilag 3 Eksempler på beregning af tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter § 26

Bilag 4 Bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn (* 1)

Bilag 5 Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (* 1)

Stikordsregister 139

Indledning

Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service træder i kraft den 1. juli 1998. Serviceloven indeholder i afsnit II regler om børn og unge, herunder omhandler kapitel 4 regler om dagtilbud til børn, kapitel 6 regler om økonomiske tilskud m.v. og kapitel 10 regler for private dagpasningsordninger uden offentlige tilskud. Afsnit VI indeholder i kapitel 26 regler om refusion og finansiering og i kapitel 27 regler om forsøgsbestemmelser. Serviceloven erstatter bestemmelserne i bistandsloven om dagtilbud m.v. til børn.

Denne vejledning træder i stedet for Socialministeriets cirkulære nr. 114 af 28. juni 1996 om dagtilbud til børn efter bistandsloven. I forhold til dagtilbudscirkulæret er der i vejledningen sket indholdsmæssige ændringer som følge af, at der i serviceloven er sket en uddybning af formålsbestemmelsen for dagtilbud til børn, uden at der hermed er tiltænkt en udvidelse af kommunens forpligtelse, at optagelse i dagtilbud fremover sker efter et anciennitetsprincip, og at der er indført en permanent ordning med tilskud til forældre, der vælger privat pasning (frit valg-ordningen). Herudover er medtaget en beskrivelse af reglerne om særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ligesom der er indføjet en nærmere beskrivelse af ordningen med supplerende tilskud til forældre med orlov til børnepasning.

I vejledningen er der en kort omtale af de relevante bestemmelser i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), der indeholder de almindelige regler om sagsbehandling, om oplysningspligt m.v., om kommunens og amtskommunens generelle opgaver på det sociale område, om de almindelige klageregler samt andre generelle forhold på det sociale område. Der henvises for så vidt angår disse spørgsmål til loven og Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt Ankestyrelsens klagevejledning.

Loven om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder endvidere regler om Ankestyrelsens og de sociale nævns pligt til at give vejledning inden for det sociale område.

Udgangspunktet er, at kommunerne yder vejledning om sociale spørgsmål over for borgerne, mens medarbejdere i kommunerne kan søge vejledning hos de sociale nævn, og medarbejderne i de sociale nævn kan søge vejledning i Ankestyrelsen. Der henvises til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Når der i vejledningen henvises til lovparagraffer, er det henvisning til bestemmelser i serviceloven, medmindre andet er anført.

Vejledningen omtaler alene dagtilbud m.v. til børn efter serviceloven, mens der for klubtilbud m.v. til større børn og unge henvises til Socialministeriets vejledning om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter lov om social service.

Vejledningen beskriver almindelige dagtilbud i form af kommunal dagpleje, kommunale og selvejende daginstitutioner og puljeordninger (§ 7), særlige dagtilbud (§ 16), økonomiske tilskud til dels forældre, der vælger privat pasning (§ 26) og dels forældre med orlov til børnepasning (§ 27) samt private former for dagpasning (§ 63).

Disse bestemmelser regulerer sammen med forsøgsreglerne i § 138 udtømmende muligheden for at yde offentlige tilskud til pasning af børn, medmindre der er særlig hjemmel hertil i anden lovgivning.

Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger den lokale dagtilbudsstruktur. De lovgivningsmæssige rammer, serviceloven sætter for kommunerne, er:

- Kommunerne skal sørge for, at der er det nødvendige

antal pladser i dagtilbud til børn, jf. § 7, stk. 1.

- Formålsbestemmelsen, der omfatter dagtilbud til børn

efter serviceloven, fremgår af § 8.

- Dagtilbud kan oprettes som kommunale institutioner,

selvejende institutioner, kommunal dagpleje eller som puljeordninger, jf. §§ 9, 10 og 11.

- Der oprettes forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje efter § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1.

- Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud, jf. § 12, 1. pkt., med mulighed for at delegere til det enkelte dagtilbud.

- Regler om forældrebetaling er fastsat i § 15. Der sker

nedsættelse af forældrebetalingen efter regler fastsat af socialministeren, jf. § 15, stk. 4. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn.

- Kommunen kan beslutte at give tilskud til forældre, der

vælger privat pasning efter § 26. Der er her fastsat regler om aldersgruppe, udbetalingstidspunkt, antal tilskud, tilskuddets størrelse, overgang til offentligt dagtilbud, godkendelse af aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning samt tilsyn.

- Kommunen kan efter § 27 beslutte at give et supplerende tilskud til forældre med børnepasningsorlov.

- I § 63 er der fastsat regler om tilladelse til privat dagpasning, antal børn og tilsynspligt.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med samtlige dagtilbud er fastlagt i retssikkerhedslovens § 16.

De lovgivningsmæssige rammer, serviceloven sætter for amtskommunerne, er:

- Amtskommunerne skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, jf. § 16, stk. 1.

- Særlige dagtilbud kan efter § 16, stk. 2, oprettes som

amtskommunale institutioner, kommunale institutioner efter aftale med amtskommunen eller som selvejende institutioner.

- Der oprettes forældrebestyrelser i særlige dagtilbud, jf.

§ 16, stk.

Stk. 1. 3. - Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i særlige dagtilbud efter indstilling fra opholdskommunen, jf.§ 17. - Regler om forældrebetaling er fastsat i § 18. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn. Amtsrådets forpligtelse til at føre tilsyn med de særlige dagtilbud er fastlagt i retssikkerhedslovens § 39. Denne vejledning omhandler ikke skolefritidsordninger, der er oprettet i henhold til lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler. Reglerne herfor fastsættes af Undervisningsministeriet. Servicelovens bestemmelser om børn og denne vejledning er udarbejdet under hensyn til principperne i FN-konventionen om Barnets Rettigheder.

Kapitel 1 - - - - -

§ 4.

Stk. 1. Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. - - - - - - - Formål med den samlede børne- og ungeindsats Bestemmelsen i § 4 angiver formålet med den samlede kommunale og amtskommunale indsats på hele børne- og ungeområdet og skal ses i sammenhæng med lovens overordnede formålsbestemmelse i § 1. Bestemmelsen angiver, at målet for indsatsen over for børn og unge principielt er det samme, uanset om barnets eller den unges behov er af generel eller særlig karakter. Der lægges i bestemmelsen samtidig op til en samlet indsats, der på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer skal opfylde det overordnede formål. - - - - - - -

§ 7.

Stk. 1. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog § 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbudene.

Stk. 2. Dagtilbudene kan etableres som daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal fastlægges i overensstemmelse med § 4. - - - - - - - Overordnet ansvar og formål Ifølge § 7, stk. 1, har kommunen det overordnede ansvar for dagtilbudene og sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud. Bestemmelsen er desuden en præcisering af, at ophold i dagtilbud ikke kun har pasningsmæssige formål, men også sociale og pædagogiske formål. Disse formål er ligestillede. I § 7, stk. 2, præciseres det, at alle typer af dagtilbud med offentlig støtte skal tilrettelægges inden for den generelle formålsbestemmelse i § 4. Det betyder, at dagtilbudene i deres arbejde skal bidrage til at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed. I de tilfælde, hvor et barn på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte og behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et almindeligt dagtilbud, er det amtskommunens ansvar at sørge for plads i et særligt dagtilbud til børn, jf. § 16. 1.1. Det nødvendige antal pladser Bestemmelsen i § 7 om det nødvendige antal pladser indebærer en forpligtelse for kommunen til at have et vist nødvendigt udbud af pladser i dagtilbud. Kommunen skønner selv over, hvor mange pladser der skal etableres. I dette skøn indgår en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter dagtilbud samt økonomiske forhold. Udbud Udbudet af pladser kan ikke ses isoleret, men må vurderes i sammenhæng med de øvrige tilbud, der indholdsmæssigt kan dække de foreliggende behov, jf. § 8 og kapitel 2 om formål med dagtilbud. Dette betyder fx, at antallet af pladser i daginstitutioner må ses i nær sammenhæng med udbudet af pladser i den kommunale dagpleje og i puljeordninger. Også udbudet af dagtilbud i henhold til anden lovgivning (fx skolefritidsordninger efter folkeskoleloven) indgår i kommunens vurdering af omfanget af det nødvendige antal pladser. Efterspørgsel Efterspørgslen efter pladser afhænger af en række forhold, som kommunen må tage hensyn til, fx befolkningssammensætningen, erhvervs- og orlovsfrekvensen, erhvervsudviklingen, ændringer i boligmassen eller forældres brug af alternative private ordninger. 1.2. Forpligtelsens omfang Børn i kommunen Kommunens forpligtelse efter § 7 retter sig mod alle børn med ophold i kommunen. Forpligtelsen bortfalder, når barnet flytter fra kommunen. Ved flytning kan barnet fortsætte i dagtilbudet, hvis forældrene ønsker det, og der foreligger en aftale mellem de to kommuner. Børn i døgnophold i anden kommune Et barn, der opholder sig i anden kommune end forældrenes opholdskommune som led i et døgnophold efter servicelovens regler, er omfattet af denne anden kommunes forpligtelse efter § 7 til at stille en plads til rådighed. Beslutningen om at søge optagelse træffes af den kommune, som i øvrigt træffer afgørelser vedrørende døgnopholdet, dvs. i almindelighed forældrenes opholdskommune. Udgifterne til dagtilbudet kan efter reglerne i servicelovens § 128 kræves refunderet fra den kommune, der har medvirket ved døgnanbringelsen. Den udgift, der kan refunderes, er den beregnede gennemsnitlige pladspris, hvori indgår eventuelle udgifter til støttepædagoger. Der kan ikke kræves særskilt refusion af udgiften til støttepædagog, da støttepædagoger er en del af dagtilbudenes personalenormering, og udgiften til støttepædagoger derfor indgår i de almindelige driftsudgifter ved dagtilbudene. Børn af diplomater Personer, der opholder sig her i landet med status som diplomater, er ifølge Wienerkonventionens artikel 33 ikke omfattet af opholdslandets socialforsorg, hverken med hensyn til rettigheder eller pligter. Det betyder, at kommunerne ikke er forpligtet til at stille dagtilbudspladser til rådighed for diplomaters børn. Dog er diplomatisk personale, der er statsborgere i en EØS- medlemsstat (EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein) omfattet af EU-regler, der giver ret til social beskyttelse som arbejdstagere i den medlemsstat, hvor de er beskæftiget. Disse personer sidestilles med danske statsborgere med hensyn til sociale rettigheder, herunder ret til plads i et offentligt dagtilbud. Det gælder dog ikke personer, der udøver offentlig myndighed i den stat, de repræsenterer, typisk den formelle leder af en repræsentation eller et konsulat. 1.3. Måder at opfylde forpligtelsen på Typer af dagtilbud Kommunen kan opfylde sin forpligtelse efter § 7 ved, at der etableres daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger efter § 7, stk. 2. Endvidere kan der ydes tilskud til puljeordninger, der er oprettet i tilknytning til virksomheder, jf. § 144 (der kan ikke etableres nye ordninger efter denne bestemmelse). Endelig kan en kommune indgå aftale med en anden kommune om benyttelse af pladser i denne kommune. Dette forudsætter, at der foreligger en aftale mellem kommunerne om afholdelse af udgifterne. 1.4. Fleksibel dagtilbudsstruktur Serviceloven fastlægger ikke, hvilke aldersklasser de forskellige former for dagtilbud kan eller skal forbeholdes. Det er således den enkelte kommune, der på baggrund af lokale behov og forhold fastlægger kommunens dagtilbudsstruktur. Det er vigtigt, at strukturen afspejler de lokale behov, og at den løbende kan udvikles i takt med ændringer i behovet. Udviklingen på arbejdsmarkedet i retning af mere fleksible arbejdstider, adgang til orlov og øgede muligheder for deltidsarbejde og lignende har betydning for efterspørgselsmønstret og dermed for tilrettelæggelsen af dagtilbudsstrukturen, herunder for fordelingen mellem fuldtids- og deltidspladser. Kommunen kan kombinere og udnytte de forskellige former for dagtilbud, fx ved fastlæggelse af aldersfordelingen eller ved nært samarbejde mellem forskellige tilbud som fx dagpleje og daginstitution. Ved fastlæggelse af dagtilbudsstrukturen indgår endvidere dagtilbudenes muligheder for at stimulere og understøtte børnenes udvikling i overensstemmelse med deres alder. Åbne pædagogiske tilbud Endvidere kan der etableres åbne pædagogiske tilbud til børn under skolealderen uden et egentligt pasningsbehov. Deltidspladser En deltidsplads kan fx være fordelt på halve dage (barnet kommer hver formiddag eller eftermiddag), på hele dage (barnet kommer hver anden dag eller henholdsvis 2 dage i den ene uge og 3 dage i den anden) eller hver anden uge (barnet holder fri den ene uge og er der fuld tid i den anden). Ved vurderingen af hvorvidt der er tale om en deltidsplads, tages udgangspunkt i, hvordan en fuldtidsplads for den pågældende aldersgruppe i øvrigt normalt ser ud i kommunen. For at være omfattet af begrebet »en deltidsplads« skal der være tale om en i forhold til fuldtidspladsen nedsat tidsanvendelse og tilsvarende nedsat forældrebetaling. Åbningstider Der er ikke i serviceloven fastsat krav til åbningstiden i dagtilbudene. Kommunens fastlæggelse af åbningstiderne for dagtilbudene må dog ske under hensyn til forudsætningen i § 7, dvs. at den daglige åbningstid under et må fastsættes, så den er egnet til at dække det lokale behov for dagpasning. Der er intet i vejen for, at dagtilbudene har forskellige åbningstider, således at nogle henholdsvis åbner og lukker tidligt og sent. Kommunen bør i den forbindelse være opmærksom på, om der kan være behov for pasning uden for normal arbejdstid. Ferielukning Kommunen kan træffe beslutning om ferielukning i dagtilbudene. Kommunen er imidlertid også i ferieperioder forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser, dvs. der skal være et andet tilbud til de forældre, der har brug for et pasningstilbud i den pågældende periode. Forpligtelsen gælder også enkelte lukkedage uden for de normale ferieperioder. Beslutning om ændring af åbningstider og om ferielukning bør meddeles forældrene med et rimeligt varsel.

Kapitel 2 - - - - -

§ 8.

Stk. 1. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. - - - - - - - Overordnet formål Kommunen skal ved fastsættelse af mål og rammer for dagtilbudene tage stilling til, hvordan de overordnede formål udmøntes i kommunens dagtilbud, og hvordan tilbudene kan indgå som led i kommunens børnepolitik. I forbindelse med fastlæggelsen af mål og rammer for dagtilbud skal kommunen tage stilling til, hvilken kompetence den vil overlade til forældrebestyrelserne, jf. §§ 13 og 14. Se i øvrigt Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service. Barnet i centrum Formålsbestemmelsen er udtryk for de overordnede forventninger, som samfundet stiller til det arbejde, der finder sted i dagtilbud. Målsætningerne sætter barnets behov og udvikling i centrum og fremhæver samtidig, at indsatsen skal udformes i samarbejde med forældrene. De overordnede målsætninger tager udgangspunkt i, at ophold i et dagtilbud både skal medvirke til at give barnet en god og tryg barndom og samtidig støtte barnet i et personligt udviklingsforløb, der rummer tilegnelse af en lang række sociale og almene færdigheder. Bestemmelsen er udformet med hovedvægt på det enkelte barns behov ud fra en betragtning om, at børns behov og udviklingsforløb er meget individuelt bestemt. Indsatsen over for det enkelte barn må derfor baseres på netop dette barns udviklingstrin. Det er afgørende for, at indsatsen kan medvirke til at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Samarbejde med forældrene Bestemmelsen præciserer, at indsatsen over for det enkelte barn skal ske i samarbejde med forældrene og fastholder dermed også, at forældrene har hovedansvaret for deres børns udvikling. Dagtilbudets indsats må afstemmes i forhold til den indsats, forældrene yder over for deres børn på de enkelte punkter. Det følger heraf, at dagtilbudets indsats må intensiveres over for børn, hvor man kan konstatere en svag forældreindsats. Omsorg Dagtilbudet skal give barnet omsorg. Omsorgen er et nødvendigt fundament for barnets tro på sig selv og tillid til omgivelserne. At dagtilbudet skal give barnet omsorg indebærer, at barnet i dagtilbudet skal have såvel den nødvendige pasning og pleje som følelsesmæssig kontakt. Sociale og almene færdigheder At barnet støttes i at tilegne sig og udvikle sociale færdigheder betyder, at dagtilbudet skal medvirke til, at barnet får et godt dannelsesgrundlag og lærer at kunne fungere sammen med andre børn og voksne. Det forudsætter udvikling af egenskaber som åbenhed, tolerance og respekt for andre. Tilegnelse af almene færdigheder betyder, at børnene på et alderssvarende niveau lærer at kunne klare sig selv og fx bruge forskellige former for redskaber, deltage i huslige gøremål og håndtere andre finmotoriske færdigheder. Sproglig udvikling Dagtilbudene skal give barnet oplevelser og udfordringer, som stimulerer og udvikler hvert enkelt barns evner. Støtte til det enkelte barns udvikling af sproglige færdigheder og begreber svarende til udvikling og modenhed må endvidere ses som helt centrale elementer i dagtilbudenes arbejde, hvilket også gælder indsatsen for tosprogede børn. Børns sproglige udvikling er helt afgørende for deres muligheder for at kunne begå sig i mange sammenhænge. Bestemmelsen lægger således op til, at der arbejdes målrettet med det enkelte barns sproglige udvikling og begrebsdannelse både som selvstændige aktiviteter og integreret i en række af dagtilbudets øvrige aktiviteter. Lege og lære Dagtilbudet skal give barnet rum til både at lege og lære. Barnet lærer gennem leg, men også ved iagttagelse af og samværet med engagerede voksne. Mange af de aktiviteter, som børn indgår i under deres ophold i et dagtilbud, rummer læringsprocesser. Bestemmelsen er udtryk for, at dagtilbudene skal være opmærksomme på de mulige læringselementer, der kan ligge i de forskellige aktiviteter set i forhold til det enkelte barns modenhed og udvikling. Specielt lægges der op til en opmærksomhed - og medspil, når det enkelte barn efterspørger mulighed for at lære mere eller nyt. Fantasi og kreativitet Dagtilbudene bør være trivselsfremmende miljøer, der giver barnet mulighed for udfoldelser og oplevelser, der kan stimulere fantasi og kreativitet, såvel i dagtilbudet som i det omgivende lokale samfund. Dagtilbudene har et ansvar for, at barnet trives og for - gennem en aktiv og bevidst indsats og i samspil med barnet - at styrke barnets identitet og samlede personlighedsudvikling. Medbestemmelse og medansvar Dagtilbudene skal lytte til børn og tage børn alvorligt. Børnene skal i dagtilbudene have mulighed for at få medbestemmelse og indflydelse på deres dagligdag afhængig af alder og udvikling. Hensigten hermed er at medvirke til, at barnet udvikler selvstændighed, lærer at tage et medansvar og udvikler evner til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. Dette skal også ses i sammenhæng med FN-konventionen om Barnets Rettigheder artikel 12 om barnets ret til at udtrykke sine synspunkter. Kulturelle værdier Dagtilbudet skal som led i det daglige arbejde give børnene mulighed for forståelse for dansk kultur i bred forstand samt en forståelse for andre kulturer, som børnene møder i deres dagligdag. Miljøbevidsthed Børnene skal have mulighed for at få viden om og erfaringer med de grundlæggende vilkår i naturen for herigennem at fremme børnenes miljøbevidsthed. En del af den samlede indsats på børneområdet Dagtilbudene er en integreret del af den samlede indsats på børneområdet. Herudover har dagtilbudene en opgave i forhold til at medvirke til, at børn med særlige behov får den nødvendige støtte. Personalet i dagtilbudene skal være opmærksomme på, om det enkelte barn og familien har problemer, der kræver en særlig indsats. Personalet må således være opmærksom på, om der er børn, som udsender signaler om, at de har vanskeligheder, som de må have støtte til at overvinde. I så fald må dagtilbudene medvirke til, at der så vidt muligt i samarbejde med forældrene henvises til og iværksættes relevant støtte. Tværfagligt samarbejde Dagtilbudene vil gennem en tæt og ofte også langvarig kontakt til barnet og dets familie normalt opbygge en omfattende viden om og indsigt i forhold, der kan have afgørende betydning for, hvilken støtte et barn/en familie har brug for. Det er derfor i § 38 præciseret, at kommunen forudsættes at kontakte barnets dagtilbud med henblik på at inddrage denne viden i forbindelse med den undersøgelse af barnets forhold, som skal foretages, inden der træffes beslutning om iværksættelse af særlig støtte. Bestemmelsen lægger op til et tværfagligt samarbejde, hvor dagtilbudet indgår aktivt. Det er derfor vigtigt på forhånd at have kendskab til, hvem der er dagtilbudenes samarbejdspartnere, og hvordan opgavefordelingen er mellem disse samarbejdspartnere. En forudsætning for, at dagtilbudene kan være en del af den forebyggende indsats i kommunerne, er, at dagtilbudene indgår i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, fx sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere osv. Det er kommunens opgave at skabe rammerne for denne tværfaglige og forebyggende indsats for børn og børnefamilier. Dialogvejledningen Der kan i denne forbindelse henvises til »Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene« (Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet). Vejledningen retter sig specielt mod de faggrupper, der møder børn og unge i deres daglige virke, og omhandler indsatsen over for børn og unge med store problemer. Vejledningen indeholder også en gennemgang af reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Denne vejledning har således til formål at give bl.a. personalet i dagtilbudene bedre forudsætninger for at yde en tidlig og mere målrettet indsats i forhold til truede børnefamilier. Forebyggende sundhedsordninger Der kan ligeledes henvises til Sundhedsministeriets lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, hvorefter den kommunale sundhedstjeneste bistår daginstitutioner til børn og unge og den kommunale dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Sundhedstjenesten skal også - efter forudgående aftale med barnets forældre - rådgive personalet om de børn, personalet finder har særlige behov. En del af lokalområdet Dagtilbudene kan endvidere på mange områder indgå i et samarbejde med andre såvel offentlige som private tilbud til børn i lokalområdet, så der ad denne vej kan opnås mere fleksible tilbud og en mere sammenhængende udnyttelse af lokalområdets samlede ressourcer. Det er vigtigt, at børn og forældre opnår kendskab til de øvrige aktivitetstilbud, der findes i lokalområdet.

Kapitel 3 - - - - -

§ 7, stk.

Stk. 1. 2. Dagtilbudene kan etableres som daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal fastlægges i overensstemmelse med § 4. - - - - - - - - Kommunalt ansvarsområde Dette kapitel handler om organiseringen af dagtilbud til børn efter §§ 9, 10 og 11, dvs. dagtilbud som hører under kommunernes overordnede ansvar. Kommunal eller privat driftsherre Kommunen kan selv oprette og drive dagtilbud, men kan også efter aftale overlade det til private at udføre opgaven. Aftalegrundlaget Når andre end kommunen varetager opgaven, forudsætter det i alle tilfælde en skriftlig aftale mellem kommunen og den private part, som varetager opgaven for kommunen. Aftalen fastlægger såvel den økonomiske som den indholdsmæssige del af opgaven. Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omtaler nogle af de forhold, som kommunen skal tage i betragtning, når de overlader udførelsen af opgaver til andre end offentlige myndigheder. Desuden omtales, hvordan private aftaleparter er stillet i forhold til visse bestemmelser i forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. § 43 i retssikkerhedsloven. Uanset om kommunen vælger den ene eller den anden organisationsform, er dagtilbudene omfattet af de mål og rammer, som kommunen fastsætter efter § 8. Også bestemmelserne om forældrebetaling, tilsyn m.v. og om forældreindflydelse gælder uanset hvilken organisationsform, der vælges. Om forældreindflydelse i puljeordninger se dog kapitel 6. 3.1. Kommunale og selvejende daginstitutioner

§ 9.

Stk. 1. Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen. Efter § 9 kan daginstitutioner til børn drives af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke kommunen indgår aftale. Aftale om drift I serviceloven benyttes for kontrakten mellem kommunen og den selvejende daginstitution betegnelsen »aftale«, hvor bistandsloven benyttede betegnelsen »overenskomst«. Der er ikke hermed tiltænkt noget bestemt formkrav for den skriftlige aftale parterne imellem. Der er ikke noget til hinder for fortsat at anvende betegnelsen driftsoverenskomst. Det væsentlige er, at der mellem kommunen og den selvejende daginstitution indgås en skriftlig aftale, der sikrer klarhed over både de økonomiske og indholdsmæssige/kvalitative rammer for drift af daginstitutionen. Aftalen kan herved danne grundlag for kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan opgaven varetages. Daginstitutioner har mange ansigter Daginstitutioner er typisk etableret i form af vuggestuer for de 1/2-2 årige børn, børnehaver for 3-5 årige børn, aldersintegrerede institutioner for 1/2-6 årige børn eller eventuelt op til 9/10 års alderen og fritidshjem for børn i skolealderen. I praksis kan kommunerne benytte mange forskellige benævnelser for og opdelinger af dagtilbudene, herunder også aldersmæssigt. Flere dagtilbud kan kombineres eller samdrives, ligesom der er mulighed for at etablere tværgående institutioner, fx for at knytte dagtilbud efter serviceloven sammen med tilbud efter folkeskoleloven. I denne forbindelse skal bestemmelserne om forældreindflydelse tilgodeses. Kommunale institutioner Kommunale institutioner er undergivet de almindelige regler om kommunernes styrelse, herunder regler om budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Endvidere skal institutionerne følge de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., der er vedtaget af kommunen. Selvejende institutioner En selvejende daginstitution er en selvstændig juridisk enhed, der ledes af en bestyrelse og drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom. Forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven Selvejende daginstitutioner, der indgår aftale med kommunen, er en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse m.v. finder anvendelse i forhold til borgerne. Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, reguleres tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og de selvejende daginstitutioner af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. Dette er en ændring for de selvejende daginstitutioner, idet tavshedspligten tidligere har været reguleret af forvaltningslovens § 28, dvs. reglen om videregivelse og indhentelse af oplysninger mellem selvstændige forvaltningsmyndigheder. Der henvises til vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Private, der udfører sociale opgaver efter aftale med en kommune eller en amtskommune, skal overholde forvaltningsloven og offentlighedsloven. Pr. 1. juli 1998 gælder der således efter § 43, stk. 3, i retssikkerhedsloven de samme regler for videregivelse og indhentelse af oplysninger, uanset hvordan det dagtilbud, forældre har fået deres barn optaget i, er organiseret. Aftale Driften af selvejende institutioner baseres på en aftale mellem kommunen og bestyrelsen for den selvejende institution om, at institutionen står til rådighed for det offentlige, og at kommunen betaler institutionens driftsudgifter. Gennem aftalen skal det sikres, at selvejende daginstitutioner på samme måde som kommunale daginstitutioner overholder reglerne i den kommunale styrelseslov om budgetlægning, regnskabsførelse m.v. samt revision. Det forudsættes, at alle institutionspladser er omfattet af aftalen. Aftalen skal indeholde bestemmelser om optagelse i institutionen, ansættelse og afskedigelse af leder, om kompetencen med hensyn til fastsættelse af åbningstid og øvrige bestemmelser vedrørende den daglige drift. Aftalen skal endvidere indeholde bestemmelser om kasse-, regnskabs-, og revisionsspørgsmål og om proceduren vedrørende udarbejdelse af budget. Aftalen skal også omfatte bestemmelser om, i hvilket omfang ledelsen har dispositionsret, fx med hensyn til afhændelse og pantsætning af institutionens faste ejendom, herunder om at anvendelsen af kapitalen i tilfælde af institutionens nedlæggelse kræver kommunens godkendelse. Formuedannelse I retsikkerhedslovens § 43, stk. 1, er det fastlagt, at en kommune eller en amtskommune, der betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning, skal tage stilling til, hvorledes der i tilfælde af institutionens nedlæggelse skal forholdes med en formue, som er opstået i forbindelse med kommunens finansiering af driften. Kommunen må sikre, at aftalen indeholder bestemmelser om røgfri miljøer i lighed med de kommunale daginstitutioner. Endelig skal aftalen indeholde bestemmelse om opsigelse af aftalen. Et eksempel på aftale mellem en selvejende institution og en kommune er medtaget som bilag 1. Vedtægt Før der indgås aftale med en selvejende institution skal kommunen påse, at institutionen har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Vedtægten skal godkendes af kommunen, jf. § 14, stk. 1. Kommunen skal påse, at vedtægten er i overensstemmelse med kommunens målsætning for dagtilbudsområdet, samt at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, der er fastsat i § 14, stk. 1 og 2. Ændringer i vedtægten skal ligeledes godkendes af kommunen. Forretningsorden Det kan anbefales, at kommunen sikrer sig, at den selvejende institution har en forretningsorden, hvoraf retningslinierne for bestyrelsesarbejdet fremgår. Begrænset adgang til delegation Kommunen kan delegere optagelseskompetencen til den enkelte selvejende daginstitutions bestyrelse, jf. § 12, stk. 1. Der er ikke herudover adgang til at overlade afgørelsesbeføjelser til selvejende daginstitutioner. Den generelle hjemmel efter bistandslovens § 9, stk. 2, hvorefter kommunen før 1. juli 1998 kunne overlade beføjelser til at træffe afgørelser til en selvejende institution, i det omfang beføjelserne var knyttet til administrationen og driften af institutionen, er ikke opretholdt i serviceloven. Hvis der efter den tidligere regel i bistandslovens § 9, stk. 2, er delegeret beføjelser til selvejende institutioner kan disse bevares, jf. retssikkerhedslovens § 89, stk. 6. 3.2. Kommunal dagpleje - - - - - - -

§ 10.

Stk. 1. Kommunen kan tilbyde pladser til børn i kommunal dagpleje etableret i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af kommunen til dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5 børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Stk. 2. Kommunen kan beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. - - - - - - - Dagplejens kendetegn Dagplejen adskiller sig fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter et mindre antal børn, og at pasningen af børnene som udgangspunkt finder sted i private hjem, oftest dagplejerens hjem. Dagpleje kan også etableres i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø fx i kollektiver og bofællesskaber, i boligbebyggelsen eller i et af børnenes hjem. En forudsætning for godkendelse af lokaler til brug for den kommunale dagpleje er således, at enten dagplejeren eller barnet har tilknytning til de lokaler, der skal benyttes til dagplejeformål. Som dagpleje anses ikke blot pasning af et eller flere børn i dagtimerne, men også pasning i aften- og nattetimerne. Det afgørende er, at barnets ophold er tidsbegrænset, således at barnet fortsat bor i eget hjem. Godkendelse Den kommune, der etablerer dagplejen, skal, inden der kan modtages børn som led i den kommunale dagpleje, godkende de pågældende hjem og lokaler, der skal bruges af dagplejen. Som led i godkendelsen foretages en undersøgelse af forholdene i det pågældende hjem eller lokale, omfattende de fysiske indendørs og udendørs rammer, og af dagplejerens personlige kvalifikationer. I vurderingen af det enkelte dagplejeforholds egnethed må der lægges vægt på, at forholdene i det pågældende hjem er velegnede til at kunne varetage pasningsopgaven og sikre et hensigtsmæssigt udviklingsforløb hos de optagne børn, ligesom forholdene skal være sundhedsmæssigt forsvarlige. Det er vigtigt, at der er tale om et velfungerende hjem, der er i stand til at tilgodese det enkelte barns behov såvel fysisk, psykisk som socialt, og at alle familiemedlemmerne i hjemmet er indstillet på, at der modtages børn i dagpleje. Fysiske rammer Der må lægges vægt på de fysiske rammer, dvs. at lokalerne, hvor børnene skal opholde sig, de sanitære forhold og de udendørs legemuligheder og faciliteter, er forsvarlige og hensigtsmæssige til formålet. Skønnes det nødvendigt, kan kommunen indhente en erklæring fra embedslægen eller anden sagkyndig. Personlige forhold Der må endvidere lægges vægt på en vurdering af dagplejerens personlige kvalifikationer. Kommunen kan med ansøgerens tilladelse rette henvendelse til andre relevante personer, myndigheder eller institutioner, der kender ansøgeren nøje, med det formål at få oplysning om ansøgerens evne til at varetage opgaven som dagplejer. Kommunen kan med samtykke fra de berørte personer indhente straffeattest vedrørende dagplejeren og personer, der skal deltage i pasning af børnene, samt andre der er tilmeldt folkeregistret, der hvor dagplejen finder sted. Røgfri dagpleje Sundhedsministeriets lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende omfatter ikke tilfælde, hvor arbejdet foregår i medarbejderens eget private hjem, eller hvor arbejdet udføres i andres hjem. Det henstilles derfor til kommunerne, at der tages initiativ til sikring af, at der ikke ryges i de lokaler i dagplejehjem, hvor børnene opholder sig. Ved vurderingen af hjemmets egnethed i forbindelse med godkendelse af dagplejehjem må kommunen lade spørgsmålet om rygning i hjemmet indgå med særdeles stor vægt. Ansættelse Finder kommunen, at de fysiske rammer og dagplejerens personlige kvalifikationer opfylder betingelserne, kan dagplejeren ansættes under den kommunale dagpleje. Ansættelsesvilkår fastsættes i forbindelse med etablering af ansættelsesforholdet efter de herom gældende regler. I forbindelse hermed aftales nærmere med hensyn til etablering af dagplejen, herunder om levering af nødvendigt inventar m.v. Antal børn Den enkelte dagplejer kan ikke modtage mere end 5 børn under 14 år. Det gælder, uanset om børnene kun møder en del af dagen, enkelte dage i ugen eller lignende. Dagplejerens børn medregnes ikke i det maksimale antal på 5 børn, jf. dog § 10, stk. 2. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn. Når flere personer indgår i en dagplejeordning, skal hver enkelt person opfylde kravene til personlige kvalifikationer for at blive ansat som kommunal dagplejer. Børnene indskrives hos hver deres dagplejer, som har ansvar for hver deres gruppe af børn. Fastsættelse af antallet af børn, der kan modtages i den enkelte dagpleje, må ske på grundlag af en konkret vurdering af forholdene i hjemmet. I vurderingen af, hvor mange børn hjemmet kan modtage, indgår antallet af egne børn. Er der i dagplejehjemmet egne børn under skolealderen, må der specielt tages hensyn hertil ved fastsættelse af det antal børn, der kan modtages. Egne børn Kommunen kan imidlertid beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for, jf. § 10, stk. 2. Det er den enkelte kommune, der afgør, om der i kommunen skal indføres en sådan ordning. Hvis kommunen beslutter sig herfor, betyder det, at alle de kommunale dagplejere, der opfylder betingelserne, og som ønsker det, skal have mulighed for at blive omfattet af ordningen. Som udgangspunkt modtager dagplejeren udover egne børn også fremmede børn i dagpleje. Dagplejerens egne 3 børn under 3 år, fx trillinger, kan dog udgøre det samlede antal børn, dagplejeren får løn for at modtage. Der gælder de samme retningslinier for dagplejere, der passer egne børn, som for kommunens dagpleje i øvrigt, herunder regler for forældrebetalingen. Denne ordning er et tilbud til dagplejeren. Dagplejeren er ikke udelukket fra at få plads i et andet dagtilbud til sit barn, hvis vedkommende ønsker det. Tilrettelæggelse af dagplejen I forbindelse med dagplejerens fravær fx ved ferie, sygdom og kursusdeltagelse skal kommunen skaffe en anden pasning til dagplejebørnene. For at sikre at børnene i disse tilfælde ikke skal passes af helt fremmede voksne, kan dagplejere i lokalområdet organiseres i mindre grupper af dagplejere, der mødes sammen med deres dagplejebørn til forskellige aktiviteter. Mange steder er der etableret egentlige samlingssteder for dagplejerne. Der kan også etableres en fast tilknytning mellem dagplejere og en daginstitution i lokalområdet. Anvisning af dagplejer På grund af dagplejens særlige forhold, herunder ikke mindst at dagplejen typisk foregår i et privat hjem, er der særlige forhold, der må tages i betragtning, når der anvises plads til et nyt barn. For at få et godt samarbejde mellem forældre og dagplejer er det vigtigt, at der er god overensstemmelse mellem forældrenes og dagplejerens holdninger til barnet. Der bør derfor altid etableres en kontakt mellem dagplejeren og forældrene, inden der træffes beslutning om anvisning af plads til barnet hos den enkelte dagplejer. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til forældres ønske om, at barnet kommer i en dagpleje, hvor der ikke finder rygning sted, eller hvor der ikke er husdyr. 3.3. Puljeordninger - - - - - - -

§ 11.

Stk. 1. Kommunen kan til puljeordninger for børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2. Kommunen indgår aftale med puljeordningen om drift af ordningen. - - - - - - - Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, som baseres på en aftale mellem puljeordningen og kommunen, jf. § 11. Kommunen yder et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. Retssikkerhedshensyn Puljeordninger er i forhold til de opgaver, de udfører for kommunen efter aftalen, fra 1. juli 1998 omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse m.v. finder anvendelse i forhold til borgerne. Der henvises til vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, reguleres tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og puljeordninger af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. Dette er en ændring for puljeordninger, idet de ikke tidligere har været omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Pr. 1. juli 1998 gælder der således efter § 43, stk. 3, i retssikkerhedsloven de samme regler for videregivelse og indhentelse af oplysninger, uanset hvordan det dagtilbud, forældre har fået deres barn optaget i, er organiseret. Der henvises til vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Puljeordningens kendetegn Puljeordninger adskiller sig fra de øvrige dagtilbud til børn efter serviceloven ved - at de oprettes på initiativ af en gruppe forældre eller andre private, som ønsker at drive en pasningsordning til børn, - at der indgås en aftale med kommunen om et tilskud pr. barn, - at der ikke stilles krav til organisationsform, - at der ikke stilles samme bevillings- og regnskabsmæs- sige krav til puljeordninger som til kommunale og selvejende institutioner, - at det ikke på samme måde som for selvejende institutioner er sikret, at kommunen dækker alle puljeordningens driftsudgifter. Der er med andre ord mulighed for, at andre end kommunen og forældrene kan deltage i finansieringen af ordningens drift. Formål Formålet med at kommunen kan yde tilskud til puljeordninger er - dels at give størst mulig fleksibilitet med hensyn til at dække efterspørgslen efter dagtilbud, - dels at give forældre og andre bedre betingelser for på egne præmisser at medvirke til at dække behovet for dagtilbud. Initiativtagernes rolle Det forudsættes, at initiativtagerne bag en puljeordning selv finder egnede lokaler, fastsætter børnetal, personalenormering, åbningstid, m.v. Den daglige drift, herunder regnskabsføring, tilrettelægges af puljeordningen. Kommunens rolle Kommunen afgør, om den vil indgå aftale om tilskud til en puljeordning og i givet fald med hvilket tilskud pr. barn. Kommunen er ikke uden videre forpligtet til at indgå aftale med en puljeordning, blot fordi den tidligere har indgået en tilsvarende aftale med en anden puljeordning. Kommunen er berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes den generelt ønsker at udmønte sin forpligtelse efter § 7, stk. 1. Kommunerne giver vejledning til de puljeordninger, som de indgår aftaler med. Kommunernes vejledningsopgave gælder både servicelovens bestemmelser og anden lovgivning, der indeholder krav og forpligtelser i forhold til oprettelse og drift af en puljeordning, jf. kapitel 15 om henvisning til andre myndigheders bestemmelser. Aftaleparter Kommunen kan indgå aftale med en gruppe forældre, der har fundet sammen i kommunen ud fra boligområder, interessefællesskaber, fælles pædagogisk målsætning for deres børn eller lignende. Der er ingen krav til, hvordan gruppen bag puljeordningen skal være sammensat. Kommunen kan også indgå aftale med en enkelt person, en virksomhed, forening eller lignende. Tilskuddets størrelse Der er ikke i serviceloven fastsat nogen øvre eller nedre grænse for størrelsen af det tilskud, kommunen kan yde pr. barn. Tilskuddets størrelse aftales mellem kommunen og puljeordningen. Udgangspunktet for fastsættelse af tilskuddet må være, at der er tale om en forsvarlig pasningsordning. Der skal bl.a. tages hensyn til puljeordningens lokaleforhold, personale- sammensætning, evt. frivillig arbejdskraft, evt. tilskud fra andre (fx en virksomhed), åbningstid osv. Puljeordningerne skal være åbne også for børn, som kræver en særlig indsats. Modtages børn med særlige behov, må der tages hensyn hertil ved fastsættelse af tilskuddets størrelse, eller det må indgå i aftalen, at spørgsmålet om ændring af tilskuddet kan tages op i forbindelse med optagelse af børn med særlige behov. Aftalen En puljeordning baseres på en aftale mellem kommunen og puljeordningen, dvs. den forældregruppe, virksomhed eller anden, som ønsker at stå for driften af puljeordningen. Aftalen, der regulerer forholdet mellem kommunen og puljeordningen og danner grundlag for kommunens udførelse af tilsynsforpligtelsen, bør indeholde både en økonomisk del og en mere indholdsmæssig beskrivende del af formålet med puljeordningen. Aftalen skal indeholde følgende elementer: - Udpegning af en juridisk ansvarlig for modtagelse af tilskuddet (fx en af forældrene, en forældreforening, en bestyrelse eller en virksomhed). - Antal børn og alderssammensætningen. - Sikring af forældreindflydelse - specielt hvis forældrene ikke er initiativtagere bag ordningen. - Personalemæssige forhold. Hvem er leder, og hvem har det pædagogiske ansvar? Kommunen kan i kraft af sin tilsynsforpligtelse fastsætte visse krav til personalebemandingen. - Tilskuddets størrelse. Med hvilket varsel kan tilskuddet ændres? Kommunen må herunder være opmærksom på puljeordningens muligheder for at overholde sine forpligtelser, fx i henhold til overenskomster eller funktionærloven. Der skal fx tages stilling til spørgsmålet om kompensation i forbindelse med personalets eventuelle længerevarende sygdom/barsel. - Optagelse af børn med særlige behov. Hvordan kan disse børn integreres? Med hvilket beløb skal tilskuddet ændres, og/eller yder kommunen på anden måde særlig støtte i denne forbindelse? - Optagelse. Træffer kommunen eller puljeordningen beslutning om optagelse i ordningen. - Betaling. Forældrebetalingen anføres. - Lokaleforhold (herunder opfyldelse af kravene til de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige forhold, jf. kapitel 15). - Opsigelse af aftalen. Der bør gives passende varsel, således at puljeordningen kan opfylde sine forpligtelser over for tredjemand. - Ordningens ophør. Hvad skal der ske med en eventuel formue, og hvem skal udrede forpligtelserne? - Sikring af røgfri miljøer. I bilag 2 er der forslag til en »standardaftale«, som kommunen kan anvende som udgangspunkt for indgåelse af aftale med en puljeordning. Retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, om formuedannelse gælder også for puljeordninger, se under kapitel 3.1. Det anbefales, at kommunen allerede ved de indledende kontakter med initiativtagerne til en puljeordning gør opmærksom på rammerne for indholdet af en eventuel kommende aftale. 3.4. Dagtilbud i tilknytning til en virksomhed Virksomhedsinstitutioner Dagtilbud i tilknytning til en privat eller en offentlig virksomhed er karakteriseret ved, at den pågældende virksomhed har taget initiativ til oprettelse af dagtilbudet med det formål at tilgodese virksomhedens medarbejdere. Det er typisk, at medarbejdernes børn har fortrinsret til en del af eller alle pladserne i dagtilbudet, jf. kapitel 4.1. Sådanne dagtilbud kan oprettes som selvejende daginstitutioner efter § 9 eller som puljeordninger efter § 11. 3.5. Kommunale dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kommunale dagtilbud Kommunen har efter servicelovens § 7 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Amtskommunens forpligtelse efter § 16 er et supplement til den kommunale forpligtelse i det omfang, det kommunale dagtilbud ikke kan tilgodese barnets særlige behov for støtte, behandling m.v. som følge af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. kapitel 8 om særlige amtskommunale dagtilbud. Flere muligheder Kommunens forpligtelse til at sørge for dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan opfyldes på forskellige måder. Som eksempler herpå kan nævnes: - Integration af enkelte børn i en almindelig daginstitution, evt. med særlig personalestøtte. Grupper af særligt støttepersonale kan her blandt andet være med til at sikre den faglige ekspertise og gennemførelse af målrettet supervision, som kan være nødvendig for at kunne optage børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i almindelige dagtilbud. - Optagelse af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i den kommunale dagpleje evt. med nedsættelse af antallet af dagplejebørn. - Etablering af handicapgrupper bestående af typisk 4-10 børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i en almindelig daginstitution. En gruppe børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i tilknytning til en almindelig daginstitution kan også etableres efter § 16. En sådan organisering giver børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne den fordel at være i et miljø med ligestillede samt mulighed for integration med institutionens øvrige børnegrupper. - Etablering af kommunale institutioner, som udelukkende modtager børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne organisering giver mulighed for at modtage børn med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og opbygge en særlig ekspertise i personalegruppen, evt. suppleret med tilknytning af fx fysio- og ergoterapeuter, psykologer m.fl. - Etablering af en fælleskommunal institution med amtskommunen som forretningsfører. Samarbejdspartnere For at opfylde kommunens forpligtelse til at give børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne den støtte og behandling, som den nedsatte funktionsevne kræver, vil der ofte være behov for, at den kommunale forvaltning og dagtilbudet trækker på den særlige ekspertise hos og samarbejder med andre instanser, fx kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR), sundhedsplejersker og de praktiserende læger. Herudover kan der i særlige tilfælde være behov for at samarbejde med amtskommunale forvaltninger og institutioner, herunder de lands- og landsdelsdækkende institutioner, med de amtskommunale specialrådgivninger samt Center for Små Handicapgrupper. Transport For børn optaget i dagtilbud efter § 7 er der ikke mulighed for at afholde eventuelle udgifter til transport til og fra dagtilbudet over dagtilbudets driftsudgifter. Imidlertid kan forældres merudgifter til befordring af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til og fra kommunale dagtilbud dækkes efter § 28, hvis udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser, jf. Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap.

Kapitel 4 - - - - -

§ 12.

Stk. 1. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at selvejende daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Anvisning af pladser sker efter anciennitet.

Stk. 3. Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud.

Stk. 4. I andre særlige tilfælde, hvor der er et akut behov for en plads i et dagtilbud, vil anvisning efter anciennitet kunne fraviges i begrænset omfang.

Stk. 5. Kommunen kan hverken permanent eller midlertidigt opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver ledige. - - - - - - - 4.1. Optagelse Lige muligheder Det er et grundlæggende princip, at alle børn, der har ophold i en kommune, skal have lige mulighed for at blive optaget i de offentlige dagtilbud. Forældrene har ikke krav på en plads i et bestemt dagtilbud til deres barn, men har i almindelighed mulighed for at ønske en plads i et bestemt dagtilbud eller eventuelt i et bestemt distrikt i kommunen. Med indførelsen af bestemmelsen i § 12, stk. 2, om anvisning af pladser i dagtilbud efter anciennitet kan optagelse i dagtilbud ikke længere ske på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte barns/den enkelte families behov for en plads. Optagelseskompetence Afgørelser om optagelse i dagtilbud træffes af kommunen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 12, stk. 1. Anslået optagelsestidspunkt Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunen skal fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå, fra der ansøges om plads i et dagtilbud, til der træffes afgørelse om optagelse. Om fastsættelse af frister generelt og offentliggørelse af disse henvises til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen kan opfylde sin pligt efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ved at oplyse forældrene om, at barnet er optaget på en venteliste, og at der vil blive anvist plads efter ventelistens rækkefølge. Kommunen bør så vidt muligt, af hensyn til forældrenes mulighed for at disponere, angive et tidspunkt for, hvornår barnet kan forventes optaget i et dagtilbud. Delegation af optagelseskompetencen Kommunen kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse til de enkelte dagtilbud. For de kommunale dagtilbud fremgår dette af de almindelige forvaltningsretlige regler, og for selvejende daginstitutioner og puljeordninger fremgår det af § 12, stk. 1. Optagelsen foregår på kommunens ansvar, og inden for de af kommunen fastsatte rammer. Selv om kommunen har delegeret optagelseskompetencen til de enkelte dagtilbud, er kommunen stadig forpligtet til at sikre, at der i kommunen er et samlet overblik over udbud af og efterspørgsel efter pladser i dagtilbud. Det enkelte dagtilbud skal ved anvisning af pladser og administration af eventuelle ventelister følge de retningslinier, der fremgår af det følgende, og er omfattet af de forvaltningsretlige regler om sagsbehandling. Anciennitetsprincippet som hovedregel - 2 muligheder Den konkrete anvisning af ledige pladser i dagtilbud sker efter et anciennitetsprincip, jf. § 12, stk. 2. Den enkelte kommune beslutter om pladser i dagtilbud anvises enten efter børnenes fødselsdato eller efter ansøgningstidspunkt. Beslutningen gælder for hele kommunen og for alle kommunens dagtilbud. Kommunen oplyser forældre, der søger plads i dagtilbud, om der anvises pladser efter ansøgningstidspunkt eller efter børnenes fødselsdato. Hovedreglen om anvisning efter et anciennitetsprincip modificeres af, hvad der fremgår af det følgende om fortrinsret og undtagelserne efter § 12, stk. 3 og 4. Som det ligeledes fremgår nedenfor, er der ikke tale om fravigelse fra anciennitetsprincippet og dermed overspringelse på en eventuel venteliste, når forældrene til det øverst placerede barn på en venteliste siger nej til en tilbudt plads, og et barn længere nede på ventelisten derfor får tilbudt pladsen, jf. kapitel 4.1.1, eller et barn tager en garanteret plads i brug efter en midlertidig udmeldelse, jf. kapitel 4.5. Kommunen kan ikke i forbindelse med optagelse af et barn i et dagtilbud knytte betingelser til tildelingen af pladsen, fx kan kommunen ikke træffe beslutning om, at pladsen er midlertidig. Fortrinsret Det følger af anciennitetsprincippet og af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger herunder lighedsprincippet, at der, med de modifikationer der er nævnt nedenfor, ikke kan gives bestemte grupper af børn en generel fortrinsret til kommunens dagtilbud eller en speciel fortrinsret til bestemte dagtilbud. Selvejende daginstitutioner, jf. § 9, og puljeordninger, jf. § 11, kan dog være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives en fortrinsret til bestemte grupper børn. En sådan fortrinsret skal fremgå af den aftale, der indgås mellem dagtilbudet og kommunen, jf. kapitel 3.1. og 3.3. Kommunen kan aftale med dagtilbudet, at fortrinsretten kun omfatter en del af pladserne. Dette gælder fx for dagtilbud oprettet i tilknytning til en virksomhed, jf. kapitel 3.4, hvor der kan fastsættes bestemmelser om fortrinsret for børn af medarbejdere i virksomheden. Om særlige forhold ved optagelse af børn i disse dagtilbud se kapitel 4.7. Børn af forældre, der tilhører det tyske mindretal, bør gives fortrinsret til pladser i mindretallets dagtilbud, forudsat disse er oprettet som puljeordninger eller selvejende institutioner. Der kan ikke fastsættes retningslinier, der udelukker bestemte grupper af børn fra et dagtilbud. Optagelse i enkelt dagtilbud eller i samlet forløb Kommunen afgør, om børn optages i det enkelte dagtilbud, og derefter skal søge optagelse i hvert efterfølgende aldersrelevant dagtilbud, eller om der med optagelsen er sikret overgang til de efterfølgende aldersrelevante dagtilbud. Kommunen oplyser forældrene om, hvorvidt oprykning til et efterfølgende aldersrelevant dagtilbud kræver ny ansøgning. Venteliste Hvis efterspørgslen efter pladser i dagtilbud overstiger udbudet, oprettes der venteliste. Alle børn skal have lige adgang til optagelse på venteliste, og anciennitetsprincippet gælder ved optagelse på og anvisning af plads fra ventelisten. En ledig plads i et dagtilbud skal således tildeles det barn, der inden for den relevante aldersgruppe i forhold til pladsen står øverst på ventelisten. Med »den relevante aldersgruppe« forstås den aldersgruppe, som kommunen har besluttet, at det pågældende dagtilbud eller den pågældende afdeling i dagtilbudet er forbeholdt, jf. kapitel 4.3. Når barnet er optaget i et dagtilbud, har forældrene ikke krav på fortsat at stå på venteliste til et andet tilsvarende tilbud. Ventelister for enkelte dagtilbud eller distrikter Kommunen kan beslutte at føre ventelister for de enkelte dagtilbud og for de enkelte distrikter. Administrationen af disse kan delegeres til de enkelte dagtilbud, jf. kapitel 4.1, men sker stadig på kommunens ansvar. De enkelte dagtilbud anviser pladser efter anciennitetsprincippet og i overensstemmelse med kommunens beslutning om anvisning efter ansøgningstidspunkt eller fødselsdato. Kommunen er forpligtet til at have et overordnet overblik over de enkelte ventelister og til at sikre, at børn, hvis forældre har søgt plads i alle (dvs. ikke i specifikke dagtilbud) eller flere af kommunens dagtilbud, anvises plads i overensstemmelse med anciennitetsprincippet. Undtagelser fra anciennitetsprincippet Servicelovens § 12 indeholder to undtagelser fra det generelle princip om anvisning af pladser efter anciennitet, som kan begrunde overspringelser på en eventuel venteliste. Barnets særlige sociale og pædagogiske behov For det første kan anciennitetsprincippet fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud, jf. § 12, stk. 3. Anvendelse af denne undtagelsesbestemmelse forudsætter en selvstændig og konkret vurdering af og begrundelse for barnets særlige behov for at komme i dagtilbud. Der vil fx kunne være tale om særlige sociale eller pædagogiske behov, der kan begrunde overspringelse på en venteliste, - hvis barnet er henvist fra anden myndighed eller fra speciallæge, - hvis barnet har søskende i et dagtilbud, hvor der bliver en ledig plads, - hvis et barn fx på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi har behov for plads i et specielt indrettet dagtilbud, - hvis tosprogede børn af hensyn til deres muligheder for at blive integrerede i et dagtilbud har behov for plads i et tilbud, hvor der er afsat særlige ressourcer (talepædagoger, to- sprogede pædagoger e.l.), - hvis et barn, for overhovedet at kunne gøre brug af dagtilbud, har behov for en plads i dagtilbud, som har åbent uden for almindelig åbningstid, - hvis et skolesøgende barn af hensyn til behovet for kontinuitet i dagligdagen og samvær med kammerater efter skoletid har behov for en plads i et dagtilbud sammen med sine skolekammerater. Andre ganske særlige tilfælde For det andet kan anciennitetsprincippet i ganske særlige tilfælde fraviges, jf. § 12, stk. 4, hvis forældrene til et barn på grund af uforudsete og udefra kommende omstændigheder har fået et akut behov for en plads i et dagtilbud til deres barn, og en manglende plads fx kan have betydning for forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Genoptagelse af job efter barselsorlov eller nyt job efter en arbejdsløshedsperiode er ikke uforudsete begivenheder, der kan begrunde overspringelse på en venteliste efter denne undtagelsesbestemmelse. Undtagelser fra anciennitetsprincippet i medfør af § 12, stk. 4, kan kun ske i meget begrænset omfang. Andre forældre, der har ansøgt om en plads i et dagtilbud, kan højst springes over efter denne undtagelsesbestemmelse 2 gange, og overspringelserne bør kun medføre ekstra ventetid for andre børn i begrænset omfang, fx 1-2 måneder. Meddelelse om overspringelse Forældrene til det barn, der ellers ville have fået den ledige plads, skal have meddelelse om, at barnet er blevet sprunget over. Kommunen bør være opmærksom på, at disse meddelelser udformes i overensstemmelse med reglerne om tavshedspligt. Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor overspringelse på en venteliste sker i medfør af § 12, stk. 4. Forældres mulighed for at sige nej til en plads Hvis der i kommunen anvises pladser i dagtilbud efter ansøgningstidspunkt, kan kommunen beslutte, om det skal have betydning for barnets placering på en eventuel venteliste, hvis forældrene siger nej til en anvist plads. Anvises der derimod pladser efter børnenes fødselsdato, kan det i praksis ikke få konsekvenser for placeringen på ventelisten, da barnet ved genansøgning vil få tildelt samme plads på ventelisten. Hvis forældrene har sagt nej til en plads i et dagtilbud, og et andet barn som følge heraf tilbydes pladsen, er der ikke tale om overspringelse på en eventuel venteliste. Aktindsigt Ventelister til offentlige dagtilbud, som er udarbejdet af kommunen til eget brug, er internt arbejdsmateriale, der som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven. Hvis en venteliste videregives til andre myndigheder eller private, som ikke betragtes som en del af den kommunale forvaltning. jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, vil ventelisten ikke længere kunne undtages fra aktindsigt som internt arbejdsmateriale. I det omfang en venteliste indeholder oplysninger om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, vil ventelisten ikke kunne undtages fra aktindsigt. I de nævnte tilfælde vil ventelisten være undergivet aktindsigt med de begrænsninger, der følger af offentlighedslovens almindelige regler (navnlig lovens § 12, stk. 1, nr. 1 om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold). Forældre til et barn på venteliste til et offentligt dagtilbud har imidlertid under alle omstændigheder krav på at få oplyst det enkelte barns placering på ventelisten. Kommunen bør samtidig oplyse forældrene om, at der efterfølgende vil kunne opstå forskydninger på ventelisten, der kan have betydning for placeringen på listen. Dette vil fx kunne ske, hvis kommunen anviser pladser efter fødselsdato, og et tilflyttet barn fra en anden kommune efter sin fødselsdato placeres højt på ventelisten, eller hvis kommunen har besluttet, at børn, der allerede har stået på venteliste i en tidligere bopælskommune, kan overføre ventelisteancienniteten til den nye kommune. Endvidere bør kommunen oplyse om, at der er undtagelser for anvisning af pladser efter anciennitetsprincippet. Overførsel af ventelisteanciennitet Af hensyn til børnefamiliernes geografiske mobilitet opfordres kommunerne til, hvis børnene optages i dagtilbud efter ansøgningstidspunkt, at tage hensyn til den periode, barnet eventuelt allerede har stået på venteliste til et dagtilbud i en tidligere bopælskommune eller den tid, barnet allerede har været optaget i et dagtilbud.. Dette gælder uanset om den tidligere bopælskommune anviste pladser efter ansøgningstidspunkt eller efter fødselsdato. 4.1.1. Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Optagelse i dagtilbud af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som skønnes at kræve særlig støtte, behandles efter almindelig praksis i et tværfagligt sammensat visitationsudvalg. Visitationsudvalg Visitationsudvalget må, når det findes nødvendigt, kunne indhente den nødvendige faglige bistand eller eventuelt suppleres med særligt sagkyndige, fx fra de amtskommunale forvaltninger og institutioner, herunder de særlige lands- og landsdelsdækkende institutioner og de amtskommunale specialrådgivninger, samt fra Center for Små Handicapgrupper. Almindeligt eller særligt dagtilbud Visitationsudvalget vurderer, om barnet skal optages i et almindeligt dagtilbud efter servicelovens § 7, herunder den konkrete placering, eller om barnet skal indstilles til optagelse i et af amtskommunens særlige dagtilbud efter § 16. Ved beslutningen om optagelse må der tages udgangspunkt i barnets og familiens samlede situation, herunder bl.a. funktionsnedsættelsens art og omfang, behandlingsbehovet, barnets psykiske og sociale ressourcer og muligheder, barnets alder, dets behov for samvær og kontakt med andre børn med samme funktionsnedsættelse, fx andre blinde eller døve børn, forholdet til søskende m.v. Det må ved optagelsen sikres, at barnets behandlingsbehov og muligheder for personlig udvikling tilgodeses. Hvis barnet ikke både fysisk, psykisk og socialt kan integreres i børnegruppen i et almindeligt dagtilbud, vil det for at sikre barnet de bedst mulige udviklingsbetingelser være hensigtsmæssigt at tilbyde det plads fx i en handicapgruppe i tilknytning til et almindeligt dagtilbud eller i et særligt dagtilbud. Beslutningen om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene. Skal barnet integreres i et almindeligt dagtilbud, optages det på en eventuel venteliste og anvises plads efter anciennitetsprincippet, medmindre barnet af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for optagelse i et dagtilbud, som kan begrunde overspringelse på ventelisten efter § 12, stk. 3. Der henvises i øvrigt til kapitel 8.4. 4.2. Flytning Kommunen kan i forbindelse med tilrettelæggelse eller ændring af dagtilbudsstrukturen flytte børn fra et dagtilbud til et andet inden for kommunens grænser. Flytning af børn adskiller sig fra opsigelse af børn fra dagtilbud, jf. kapitel 4.4, ved, at barnet ved flytning får en plads i et andet tilsvarende dagtilbud. Forældre kan generelt ikke modsætte sig en sådan flytning, idet man ikke har ret til eller krav på en plads i et bestemt dagtilbud. Varsling En flytning bør varsles i så god tid, at forældrene får mulighed for at overveje det nye tilbud og benytte sig af udmeldelsesfristen, jf. kapitel 4.6, hvis de ikke ønsker at modtage det nye tilbud. 4.3. Ophør Kommunen kan beslutte, at et dagtilbud er forbeholdt en bestemt aldersgruppe. Når et barn når den øverste aldersgrænse for dagtilbudet, ophører pladsen uden særligt varsel. Der er i denne situation ikke tale om opsigelse, jf. kapitel 4.4. Kommunen har dog mulighed for i en overgangsperiode at tilbyde børn at blive i dagtilbudet, hvis der ikke umiddelbart kan tilbydes plads i et andet alderssvarende dagtilbud. Ændringer af aldersgrænser Hvis kommunen beslutter at ændre aldersgrænserne for de enkelte dagtilbud, gælder ændringerne ikke for børn, der allerede er optaget i de pågældende dagtilbud på det tidspunkt, hvor den nye beslutning træffes, og som ikke får et andet tilsvarende dagtilbud. Forældrene til disse børn må have en berettiget forventning om, at børnene kan blive i dagtilbudet på grundlag af de hidtil gældende regler. 4.4. Opsigelse Da der ved optagelse af børn i dagtilbud er tale om tildeling af en ydelse efter serviceloven og ikke en privatretlig aftale, kan kommunen ikke opsige børn, der er optaget i dagtilbud. 4.5. Garantiordninger Midlertidig udmeldelse Kommunen kan fastsætte retningslinier om, at forældre, der midlertidigt tager deres barn ud af et dagtilbud, garanteres en plads til barnet, når forældrene igen ønsker det. Årsagen til den midlertidige udmeldelse kan fx være barselsorlov, orlov til børnepasning eller den ene eller begge forældres ledighed. Garanteret plads Garantiordningen kan bestå i, at forældrene er sikret en plads til deres barn efter en bestemt periode, når en bestemt situation opstår, fx at de får arbejde igen, eller når forældrene ønsker at gøre brug af pladsen igen. Pladsen kan være enten i det samme dagtilbud eller i et andet alderssvarende tilbud. Når den garanterede plads tages i brug igen, er der ikke tale om overspringelse på en eventuel venteliste. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil etablere sådanne ordninger, ligesom det er frivilligt for forældrene at indgå i dem. 4.6. Udmeldelse Forældre med børn i dagtilbud kan udmelde børnene med det varsel, der er fastsat af kommunen, normalt en måneds varsel til den 1. og evt. den 15. i en måned. I situationer hvor et barn over en længere periode ikke har gjort brug af en plads i et dagtilbud, kan kommunen overveje, om dette kan opfattes som en tilkendegivelse af, at familien ikke vil gøre brug af pladsen. Kommunen bør i sådanne situationer først og fremmest tage en drøftelse med forældrene. Herefter kan kommunen foretage en konkret, individuel vurdering af alle de forhold, der kan have betydning for familiens brug af pladsen, herunder barnets behov for kontinuitet. Hvis kommunen beslutter at meddele forældrene, at barnet anses for udmeldt af dagtilbudet, er der tale om en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor kommunen må sikre sig, at forvaltningslovens regler er iagttaget. 4.7. Dagtilbud i tilknytning til en virksomhed 4.7.1. Optagelse af børn der ikke bor i kommunen Den kommunale forpligtelse En virksomhed vil ofte have ansatte, der bor i flere forskellige kommuner. En kommunes forpligtelse til at stille daginstitutionsplads til rådighed omfatter, som nævnt i kapitel 1.2, kun kommunens egne børn. En kommune kan tilbyde børn fra andre kommuner, hvis forældre arbejder i den pågældende virksomhed, plads i dagtilbudet, hvis barnets bopælskommune vil refundere den kommunale andel af udgifterne. Dette spørgsmål bør afklares mellem de to kommuner, inden barnet optages i dagtilbudet. Specielt for virksomhedsordninger med mulighed for tilskud efter § 144 dvs. puljeordninger, der er oprettet i perioden juni 1992 til 31. december 1993, gælder det, at øvrige kommuner, hvor medarbejderne fra virksomheden har bopæl, er forpligtet til at yde tilskud til børn, der optages i virksomhedsordningen. Tilskuddet skal udgøre halvdelen af pladsprisen i virksomhedsordningen, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i bopælskommunen. Kommunen kan dog efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud. 4.7.2. Ophør af forældrenes ansættelse i virksomheden I forbindelse med etablering af en virksomhedsordning bør der fastlægges retningslinier for, om barnet kan beholde sin plads i dagtilbudet, hvis forældrenes ansættelsesforhold ved virksomheden ophører, herunder om barnet skal kunne beholde pladsen i en periode efter, at forældrene er ophørt i virksomheden. Forældrenes bopælskommune Hvordan forældrene er stillet i denne situation afhænger af, om virksomheden ligger i forældrenes bopælskommune. Hvis forældrene bor i den kommune, hvor institutionen ligger, er barnet stadig omfattet af denne kommunes forpligtelse efter § 7, stk. 1, og de vejledende retningslinier om opsigelse og flytning af børn. Hvis forældrene bor i en anden kommune, er det bopælskommunen, der er forpligtet til at stille dagtilbud til rådighed. Det er således bopælskommunen, der afgør, om den vil yde refusion til virksomhedskommunen, hvis der fortsat anmodes om det. Det er vigtigt, at forældrene, allerede når de får tilbud om en plads i et dagtilbud i tilknytning til en virksomhed, bliver gjort bekendt med særlige regler om barnets muligheder for at blive i ordningen, hvis forældrenes ansættelsesforhold ophører.

1) Det pædagogiske indhold. Kommunalbestyrelsen skal

2) Sikkerhed, hygiejne m.v.

Kapitel 8

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

§ 17.

Stk. 1. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra opholdskommunen.

§ 18.

Stk. 1. Forældrene betaler for opholdet i de særlige dagtilbud efter regler, der fastsættes af socialministeren. - - - - - - - 8.1. Amtskommunens forpligtelse Forpligtelsens omfang Amtskommunens forpligtelse efter § 16 er et supplement til den kommunale forpligtelse efter § 7 i det omfang, det kommunale dagtilbud ikke kan tilgodese barnets særlige behov for støtte, behandling m.v. som følge af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For skolesøgende børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har kommunen pligt til at etablere fritidsordninger efter § 7. Amtskommunens forpligtelse vedrører her alene de forholdsvis få børn, der har et så særligt behov for støtte, behandling m.v., at det ikke kan imødekommes inden for de kommunale rammer. Forpligtelsen efter § 16 omfatter således, for så vidt angår skolesøgende børn, kun meget små og helt specielle grupper med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Forskellen i forpligtelsens omfang hænger sammen med, at for børn under skolealderen er det typisk dagtilbudet, der giver barnet den særlige støtte og behandling, mens den særlige støtte og behandling for børn i skolealderen primært varetages i skoletilbudet. Fritidstilbudet for skolebørn skal derfor typisk dække behov, der i langt videre udstrækning kan imødekommes i kommunalt regi. 8.2. Formålet med de særlige dagtilbud Særlig støtte og behandling De særlige dagtilbud skal udover, hvad der fremgår af formålsbestemmelsen for kommunale dagtilbud til børn, jf. kapitel 2, give særlig støtte, behandling m.v. til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Observation og diagnosticering Herudover foretager de særlige dagtilbud observation og diagnosticering af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der opholder sig i hjemmet eller i et kommunalt dagtilbud, med henblik på at kunne tilbyde relevant støtte og behandling. Endvidere foretager de særlige dagtilbud i samarbejde med kommunen observation i relation til behovet for specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det påhviler amtskommunen/det særlige dagtilbud at rette henvendelse til skolemyndighederne om at iværksætte eventuel specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Aflastning De særlige dagtilbud kan tilbyde forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne lejlighedsvis aflastning. Der kan i de særlige dagtilbud etableres aflastning, der indebærer overnatning i weekenden, hvis der er behov herfor. Vejledning De særlige dagtilbud giver i samarbejde med kommunen vejledning til

1. kommunale dagtilbud, hvor der er optaget børn med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

2. forældre med hjemmeboende børn med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke er optaget i et særligt dagtilbud,

3. myndigheder, der har ansvaret for børn fx i forbindelse

med visitation til dagtilbud af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

8.3. Organisering af de særlige dagtilbud

Etablerings- og driftsform

De særlige dagtilbud, der oprettes og drives af en amtskommune, kan oprettes og drives som et selvstændigt dagtilbud eller oprettes og drives i forbindelse med et kommunalt dagtilbud.

Amtskommunen kan herudover indgå aftale med en kommune eller en selvejende institution om oprettelse og drift af et særligt dagtilbud. Aftalen bør omfatte bestemmelser om de økonomiske forhold og om kvaliteten i dagtilbudet. Se kapitel 3.1 og bilag 1 (eksempel på aftale mellem en selvejende daginstitution og en kommune).

Der kan på tilsvarende måde som for kommunale dagtilbud oprettes særlige dagtilbud i form af fx vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem.

Ekstern ekspertise

For at kunne give børn optaget i et særligt dagtilbud den nødvendige støtte og behandling, må det særlige dagtilbud kunne trække på særlig ekstern ekspertise.

Transportudgifter

Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes af det særlige dagtilbud, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.

De særlige dagtilbud afholder ligeledes udgiften til forældrenes transport i forbindelse med behandlingsmøder.

Hjælpemidler

Efter § 97 yder kommunen støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

For så vidt angår hjælpemidler til børn og dagtilbud til børn henvises til Socialministeriets vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.

8.4. Optagelse

Optagelseskompetence.

Det er amtskommunen, der træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra opholdskommunen.

Henvendelse til kommunen om optagelse i et særligt dagtilbud kan komme dels fra forældrene, dels fra de myndigheder o.l., der i deres arbejde kommer i berøring med barnet, fx sundhedsplejersker, kommunale dagtilbud, specialkonsulenter, praktiserende læger og hospitaler. Hvis henvendelsen kommer fra myndigheder o.l., skal det som udgangspunkt ske i samråd med forældrene.

Grundlag for optagelse

En undersøgelse af barnets særlige behov for støtte og behandling m.v. er en forudsætning for afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud. Kommunens indstilling må derfor bygge på en vurdering af barnets individuelle behandlingsbehov samt muligheder for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene og fx specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andre med ekspertise vedrørende den pågældende type af nedsat funktionsevne.

Ved den konkrete anvisning af plads til barnet bør der i vid udstrækning tages hensyn til forældrenes ønske om dagtilbud og til den geografiske beliggenhed.

8.5. Forældrebetaling

Forældrenes betaling for barnets ophold i særlige dagtilbud er reguleret i § 18 og bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn, jf. kapitel 5.

8.6. Forældresamarbejde

Formel forældreindflydelse

Det fremgår af § 16, stk. 3, at socialministeren fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud. Disse regler fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud til børn. I Socialministeriets vejledning om »Forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service«, er der en nærmere beskrivelse af forældrebestyrelser i de særlige dagtilbud.

Løbende forældresamarbejde

Udover den formelle forældreindflydelse er det af hensyn til behandlingen af det enkelte barn vigtigt med et meget tæt forældresamarbejde omkring behandlingsforløbet, hvor forældrene inddrages i tilrettelæggelsen af behandlingen. Forældrene vil ofte også have behov for en særlig støtte fra dagtilbudet og for kontakt med andre forældre.

Der bør derfor sikres mulighed for en tæt og løbende gensidig orientering og samarbejde forældre og dagtilbud imellem om det enkelte barns udvikling og trivsel samt om behandlingsindsatsen.

En måde at give mulighed for en fælles orientering og drøftelse af mere generelle spørgsmål vedrørende det særlige dagtilbuds arbejde kan være at afholde forældremøder, hvor også personalet deltager.

8.7. Amtsrådets tilsyn

Tilsyn

Efter retssikkerhedslovens § 39 har amtsrådet pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.

Tilsynet gælder både for særlige dagtilbud, som amtskommunen selv driver og dagtilbud, som amtskommunen har indgået en aftale med fx selvejende institutioner. Den skriftlige aftale med den, der udfører opgaven, vil være udgangspunkt for indholdet af den amtskommunale tilsynspligt.

Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, at de særlige dagtilbud er egnede til ophold for den gruppe børn, som dagtilbudet er bestemt for, og at opgaverne løses med det indhold, som amtskommunen har besluttet, samt med økonomien. Heri ligger, at det handler om at sikre, at det indholdsmæssige tilbud og omkostningerne svarer til, hvad amtskommunen ønsker og vil tage ansvar for.

Amtsrådet fastlægger, hvordan tilsynet udøves inden for de rammer, der er fastsat i serviceloven. Tilsynsforpligtelsen er dog ikke opfyldt, blot fordi amtskommunen har udpeget et medlem af amtsrådet som medlem af bestyrelsen for en selvejende institution.

Ud over amtsrådets tilsynspligt har bestyrelsen for en selvejende institution selvstændigt et tilsynsansvar. Bestyrelsen skal påse, at institutionens administrative og økonomiske forhold varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Er forholdene ikke i orden

Viser det sig, at dagtilbudet ikke opfylder de stillede krav, må amtskommunen for så vidt angår de amtskommunale dagtilbud foretage de nødvendige ændringer. Med hensyn til de selvejende institutioner må amtskommunen kræve, at forholdene ændres eller i sidste ende opsige aftalen.

Ved udøvelse af tilsynet bør amtsrådet være opmærksom på følgende forhold:

1. Det pædagogiske og behandlingsmæssige indhold. Amtsrådet skal påse, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at kunne opfylde målsætningen og varetage de opgaver, der ligger i dagtilbudet. Opstår der konflikter i dagtilbudet, det være sig omkring det enkelte barn eller om det pædagogiske eller behandlingsmæssige arbejde, er det et led i amtsrådets tilsynsforpligtelse at undersøge og bidrage til at løse disse konflikter i et samarbejde med dagtilbudet og forældrene.

2. Sikkerhed, hygiejne m.v. jf. kapitel 7.1.

3. Økonomiske forhold. For at kunne føre tilsyn med økonomien må der stilles krav til budgetter og regnskabsaflæggelse, således at det er muligt at gennemskue og påse, at de økonomiske forhold udføres i overensstemmelse med reglerne.

Kapitel 9 - - - - -

§ 26.

Stk. 1. Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 5 år, dog længst til barnet begynder i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.

Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 udbetales månedligt forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører.

Stk. 6. Kommunen fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i et dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.

Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Stk. 8. Kommunen godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører løbende tilsyn med ordningen. - - - - - - - Formålet Formålet med tilskudsordningen er - at give forældre større indflydelse og valgfrihed med hensyn til hvordan de ønsker deres børn passet, når andre end forældrene selv passer børnene og - at øge kommunernes handlemuligheder inden for dagtilbudsområdet. Tilskudsordningen udgør et supplement til den vifte af muligheder, kommunen kan benytte sig af for at opfylde forpligtelsen efter § 7, stk. 1, til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn. 9.1.1. Kommunens beslutning om indførelse, ændring og ophør af ordningen Kommunens beslutning I kommuner, der beslutter at indføre tilskudsordningen, gælder ordningen generelt for alle forældre i kommunen med børn i den aldersgruppe, ordningen omfatter, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det betyder, at kommunen ikke kan beslutte, at der kun ydes tilskud, indtil en bestemt bevilling er opbrugt, at ordningen kun omfatter et bestemt antal børn, eller at der kun gives tilskud til forældre, der benytter en bestemt form for privat børnepasning. Der er dog ikke noget til hinder for, at en kommune beslutter at indføre ordningen for en afgrænset periode, eventuelt for herefter at tage stilling til, om ordningen skal fortsætte. Det væsentlige i forhold til forældrene er, at kommunen sikrer sig, at forældrene er informeret om størrelsen af tilskuddet, varigheden af ordningen m.v., inden de beslutter sig for at benytte ordningen. Inden for rammerne af § 26 fastlægger kommunen de nærmere retningslinier for godkendelse af aftaler om pasningstilskud. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er kommunen, der træffer beslutning om serviceniveauet i kommunen. Afgrænsning af aldersgruppen Kommunen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til en bestemt del af aldersgruppen, jf. § 26, stk. 1. Fx kan kommunen beslutte, at tilskuddet alene gives til børn i alderen 1/2 til 3 år, eller at tilskuddet falder bort, når barnet fylder 5 år, og ikke først når det fylder 6 år. Pasning på forskudt tid eller deltid Kommunen kan træffe beslutning om, i hvilket omfang tilskuddet gives til at dække pasningsbehov, der normalt ikke dækkes gennem de kommunale dagtilbud, fx pasningsbehov uden for åbningstiden i kommunens dagtilbud. Kommunen kan også beslutte at give tilskud til forældre, der har et kortere pasningsbehov end svarende til de indskrivningstider, der er mulighed for, i de kommunale dagtilbud. Minimumsperiode Kommunen kan træffe beslutning om en minimumsperiode for udbetaling af tilskud, således at forældre ikke godkendes til tilskud, hvis de på forhånd kan oplyse, at de fx kun ønsker tilskuddet i 2 måneder, for derefter at vende tilbage til et kommunalt dagtilbud. Kommunens beslutninger om afgrænsninger af forældrenes muligheder for at blive godkendt til tilskud efter frit valg-ordningen skal udformes som generelle retningslinier for ordningen. Ændring eller ophør af ordningen Ligesom kommunen kan træffe beslutning om at indføre ordningen og fastlægge de nærmere retningslinier for brug af ordningen, kan kommunen også beslutte at ophæve ordningen igen fra et givet tidspunkt eller at ændre sine tidligere beslutninger omkring fx tilskuddets størrelse. Tilsagn om tilskud efter frit valg-ordningen må ligesom tilsagn om en plads i et dagtilbud anses for at være en begunstigende forvaltningsakt. Hvis kommunen beslutter at ophøre med at benytte frit valg- ordningen, vil forældre, som allerede har fået bevilget tilskud, derfor fortsat kunne få tilskud efter de retningslinier, som har ligget til grund for tilsagnet om tilskud. En beslutning om at ændre betingelserne for ydelse af tilskud vil ligeledes alene have virkning for behandling af fremtidige ansøgninger om tilskud efter § 26. Eller sagt med andre ord kan den nye beslutning ikke tillægges virkning for allerede bevilgede tilskud. Forældre, der har indgivet en ansøgning om tilskud, før kommunen træffer en ny beslutning om rammerne for pasningstilskuddet, og før ændringen er trådt i kraft, må antages at have en berettiget forventning om, at deres ansøgning vil blive behandlet i overensstemmelse med den praksis, der gjaldt på tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgningen. Offentliggørelse af beslutninger Det forudsættes, at kommunen offentliggør beslutninger om retningslinierne for at modtage tilskuddet, herunder eventuelle afgrænsninger af muligheder for at få godkendt tilskud, således at forældrene har mulighed for at gøre sig bekendt med vilkårene for at benytte ordningen. I forbindelse med offentliggørelse af en beslutning om ændring af betingelserne for at få tilskud bør det fremgå, fra hvilken dato ændringerne har virkning. 9.1.2. Forældrenes muligheder for at benytte ordningen Barnets alder Ordningen omfatter forældre, som er bosat i kommunen, og som har børn i alderen 24 uger til og med 5 år, jf. § 7, stk. 1. Udgangspunktet er samtidigt, at tilskuddet skal kunne gives, indtil barnet begynder i børnehaveklasse. Kommunen kan beslutte, at tilskuddet kun ydes i forhold til børn i en bestemt del af aldersgruppen. Forældrenes ret Muligheden for at få pasningstilskud udbetalt er knyttet sammen med bestemmelsen om at få en plads i et kommunalt dagtilbud. Kommunen træffer bestemmelse om optagelse af børn i dagtilbud, jf. § 12. Når kommunen har truffet beslutning om optagelse, kan forældrene vælge enten at benytte den anviste dagtilbudsplads eller at få udbetalt et økonomisk tilskud til en privat pasningsordning. For at være berettiget til tilskud efter § 26, skal det barn, forældrene søger om pasningstilskud til: 1) enten allerede benytte en plads i et kommunalt dagtilbud efter servicelovens § 7, stk. 1, dvs. i daginstitution, dagpleje eller puljeordning 2) eller være optaget i et dagtilbud efter § 7, stk. 1, men endnu ikke være startet. Maksimalt tre tilskud til samme husstand Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand, jf. § 26, stk. 2. Kommunen kan ikke fastsætte andre begrænsninger af antal tilskud til samme husstand. Særlige hensyn Kommunen kan beslutte, at der ikke kan ydes tilskud efter § 26, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal optages i et dagtilbud efter bestemmelserne i § 40 om særlig støtte til børn og unge, jf. § 26, stk. 3. Et valg mellem offentligt dagtilbud og tilskud Et barn kan ikke samtidig benytte en plads i et dagtilbud efter § 7, stk. 1, og udløse tilskud efter § 26. Forældrene kan fx ikke benytte tilskuddet til betaling for en plads i en puljeordning efter § 11. Der er heller ikke mulighed for at kombinere en deltidsplads i et dagtilbud efter § 7, stk. 1, med et nedsat tilskud efter § 26. Forældrene må vælge enten at benytte et offentligt dagtilbud eller at få et tilskud til privat pasning. Ikke samtidig anden offentlig ydelse til det samme barn Tilskuddet kan ikke ydes til forældre, som modtager dagpenge ved barsel eller orlovsydelse til børnepasning for det samme barn for så vidt barnet er under 3 år. Der er derimod ikke noget til hinder for, at forældre, som er på barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov (15. - 24. uge efter fødsel) og børnepasningsorlov kan modtage et pasningstilskud efter § 26, hvis forældrene har andre børn, der opfylder betingelserne for at give tilskud. Afskærer ikke forældrene fra at modtage andre sociale ydelser og SU Det er forudsat i § 26, stk. 7, at tilskuddet ikke indgår ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte under hensyn til, at tilskuddet skal gives videre til den private børnepasser eller pasningsordning. Der skal således ikke ske fradrag i disse ydelser, fordi forældre modtager pasningstilskud. Derimod kan der blive tale om, at børnepasserens indtægt gennem tilskuddet kan få betydning for beregning af eventuelle økonomiske ydelser til børnepasseren. Udbetaling af tilskud Hvis barnet, der søges om tilskud til, allerede er optaget i et kommunalt dagtilbud, kan tilskuddet ydes første gang fra den måned, hvori den private pasning påbegyndes, jf. § 26, stk. 5. Hvis barnet ikke benytter en plads i et kommunalt dagtilbud, kan tilskuddet tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvorfra barnet har fået tildelt og kan benytte en plads i et dagtilbud. Forældre kan således ikke springe en eventuel venteliste over ved at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et kommunalt dagtilbud. Tilskuddet udbetales månedligt forud. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører. Hvis forældrene eller børnepasseren afbryder et pasningsforhold, og forældrene har fået udbetalt tilskud, som ikke anvendes til betaling af børnepasseren/pasningsordningen, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales til kommunen. Kommunen kan gøre tilbagebetalingskrav gældende efter bestemmelserne i §§ 119 og 120. Kommunen kan desuden standse udbetaling af pasningstilskud, hvis forældrene ikke opfylder den indgåede aftale. Hvis den private ordning ophører Forældre, der vælger et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et offentligt dagtilbud, skal have mulighed for at få deres barn optaget i et dagtilbud, hvis den private pasning ophører, eller forældrene ikke længere ønsker at benytte en privat pasningsordning, jf. § 26, stk. 6. Dette følger af, at forældrene har fået pasningstilskuddet i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud. Hermed er modtagere af pasningstilskud ligesom brugere af en kommunalt dagtilbud omfattet af bestemmelserne om opsigelse fra dagtilbud. Orientering om tilbagegangsmærke Kommunen fastsætter retningslinier for optagelse i et dagtilbud, hvis tilskuddet til privat pasning bortfalder, herunder om eventuelle tidsfrister/varsler fra forældrenes side. Forældrene skal orienteres om disse retningslinier inden de går ind i ordningen. Hvis den private pasning finder sted på tidspunkter, som falder uden for de normale åbningstider i de kommunale dagtilbud, eller tilskuddet gives til at dække et andet pasningsbehov, end forældrene kan få dækket gennem kommunens dagtilbud, kan forældrene dog ikke gøre krav på senere at få et sådant pasningsbehov dækket gennem kommunens dagtilbud. Forældre kan således ikke via en privat pasningsordning efterfølgende forpligte kommunen til en anden sammensætning eller et andet omfang af dagtilbudene, end der allerede findes i kommunen. 9.1.3. Tilskuddets størrelse Ens for alle Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe, jf. § 26, stk. 4. Der er to overgrænser for størrelsen af kommunens tilskud pr. barn. Forældreandel Tilskuddet i forhold til det enkelte barn kan højst udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning, jf. § 26, stk. 4. Dvs., at forældrene som minimum skal dække 30 pct. af de faktiske pasningsudgifter. Kommunens maksimumtilskud Kommunen kan højst fastsætte tilskuddet pr. barn til 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet fastsættes på grundlag af dagtilbudets brutto-driftsudgift med fradrag af den fastsatte forældrebetaling. For børn i alderen 24 uger til og med 2 år vil udgangspunktet for beregning af tilskuddet således typisk være udgiften til dagpleje og for børn i alderen 3 til og med 5 år udgiften til børnehave. Kan fastsætte lavere tilskud Kommunen kan beslutte, at fastsætte tilskuddet pr. barn lavere end maksimumtilskuddet. Kommunen kan endvidere beslutte, at fastsætte forskellige tilskud til forskellige aldersgrupper. Deltidspasning Tilskuddet pr. barn fastsættes på grundlag af udgiften til fuldtidstilbud. Når tilskuddet ydes til deltidspasning, nedsættes det forholdsmæssigt. Kommunen afgør, i hvilket omfang der skal ske nedsættelse af tilskuddet. De almindelige betalingsregler gælder ikke Betalingsreglerne for optagelse i kommunale dagtilbud efter bistandsloven gælder ikke i forbindelse med ydelse af pasningstilskud. Det betyder, at børn, der passes i private pasningsordninger med tilskud efter § 26, ikke er omfattet af bestemmelserne om søskenderabat og hel eller delvis friplads. I bilag 3 er vist nogle eksempler på beregning af tilskud. 9.1.4. Forældrenes anvendelse af tilskuddet Barnet skal passes af andre end forældrene selv Tilskuddet kan ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet. Det er en betingelse for at modtage tilskuddet, at forældrene indgår aftale med andre, fx en enkeltperson eller en privat pasningsordning om at passe barnet mod betaling, og at tilskuddet anvendes til betaling af den, der passer barnet. Beskattes hos børnepasseren Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indkomst, men er i alle tilfælde skattepligtig indkomst (B- indkomst) for børnepasseren, der tillige er bidragspligtig heraf efter lov om arbejdsmarkedsfonde (arbejdsmarkedsbidrag). Hvem kan forældrene indgå aftale med? Forældre kan indgå aftale med en enkeltperson eller en privat pasningsordning efter forældrenes ønske. Som eksempler på mulige private pasningsordninger eller aftaler kan nævnes: - Forældrene kan gå sammen med andre forældre om at etablere en privat pasningsordning eller købe sig plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af andre. - Forældrene kan indgå aftale med en privat person, som i sit hjem eller i andre lokaler passer barnet/børnene. I disse tilfælde kan børnepasseren enten være ansat med forældrene som arbejdsgivere eller være selvstændig erhvervsdrivende. - Forældrene kan aftale med en person, at vedkommende passer barnet/børnene i barnets/forældrenes hjem. Tilskuddet kan ikke anvendes til betaling for en plads, der på anden måde er støttet af offentlige midler.

Stk. 1. § 63 gælder også for private pasningsordninger, som indgår i frit valg-ordningen. Hvilke udgifter kan dækkes? Pasningstilskuddet skal anvendes til dækning af udgifter til den private dagpasning. Ud over at dække løn m.v. til børnepasseren kan tilskuddet anvendes til dækning af andre udgifter, som i øvrigt kan være en del af driftsudgifterne ved dagpasning. Udgifterne skal fremgå af pasningsaftalen. Arbejdsgiver for børnepasseren Hvis forældrene ansætter en børnepasser, vil der som oftest være tale om et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, således at forældrene som konsekvens af anden lovgivning ud over den aftalte løn har udgifter til fx feriepenge, ATP-bidrag og arbejdsskadeforsikring. Børnepasseren skal have skriftlig oplysning bl.a. om lønnen, arbejdets art, arbejdstid, rettigheder med hensyn til betalt ferie, forhold under sygdom og opsigelsesvarsel. Indgår forældrene aftale med en børnepasser, om at være »ansat i huset«, kan der desuden være tale om udgifter til kost og logi som en del af lønnen. Selvstændig erhvervsdrivende Benytter forældrene en selvstændig erhvervsdrivende til børnepasning, vil der typisk være tale om, at forældrene betaler en fast bruttoydelse for at få barnet passet. 9.1.5. Kommunens godkendelse af pasningsaftaler Forældrene skal indgå en skriftlig pasningsaftale med den person eller pasningsordning, som skal passe barnet. Kommunens godkendelse af denne pasningsaftale er en forudsætning for udbetaling af tilskud. Dokumentation for udgifter Forældrene skal anvende tilskuddet til dækning af udgifter til den private pasningsordning. Kommunen skal derfor økonomisk godkende de pasningsaftaler, forældrene indgår. Baggrunden herfor er, at kommunen må sikre sig - at forældrene reelt bruger pengene til en pasningsordning - at der ikke bliver tale om proformaaftaler - at der bliver gjort opmærksom på, at den, der modtager tilskuddet for at passe barnet/børnene, er forpligtet til at opgive betalingen til skattevæsenet. Forældrene skal dokumentere over for kommunen, hvilke udgifter de vil have til den private pasningsordning. Kommunen fastsætter kravene til forældrenes dokumentation for udgifterne til den private pasning. Dokumentationen kan ske i form af den indgåede aftale/kontrakt med børnepasseren, under forudsætning af at den indeholder de nødvendige oplysninger samt ved løbende indsendelse af eller forevisning af udbetalingskvitteringer. Hvis forældrene ansætter en person til at passe barnet i forældrenes hjem, og børnepasseren samtidig skal varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning, skal det fremgå af aftalegrundlaget, hvilke udgifter der vedrører børnepasningen. Kommunen træffer afgørelse om, i hvilket omfang udgifter til fx kost og logi kan betragtes om en del af udgiften til børnepasning. Tilskuddet fra kommunen er alene bestemt til at dække op til 70 pct. af udgifterne til børnepasning. Kommunen afgør ud fra en konkret vurdering af pasningsaftalen, hvilke udgifter der kan medregnes i pasningstilskuddet. Godkendelse af børnepasser og pasningsordning Kommunen skal godkende de enkelte børnepassere og pasningsordninger for at sikre, at de personlige forudsætninger og de fysiske rammer er forsvarlige med hensyn til at kunne passe andres børn, jf. § 26, stk. 8. Selvom forældrene har en ret til at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud, er kommunen alligevel forpligtet til at foretage en vurdering af den private pasningsordnings forsvarlighed. Kommunen kan opstille krav til pasningsordningen eller børnepasseren, som skal opfyldes som forudsætning for godkendelse af en pasningsaftale, når kommunen skønner, at det er nødvendigt for at sikre en forsvarlig pasning. Kommunen kan afvise at godkende en pasningsaftale, hvis de fysiske rammer eller den person, forældrene ønsker at indgå aftale med, efter kommunens vurdering ikke er egnet til opgaven. Forældrene har pligt til at orientere kommunen om ændringer af en pasningsaftale. Kommunen skal godkende ændringen, inden den sættes i værk. Punkter i en pasningsaftale Forældrenes forpligtelser over for børnepasseren afhænger af hvilken type pasningsordning, der er tale om, herunder specielt om forældrene er arbejdsgiver for børnepasseren. Pasningsaftalen kan indeholde følgende elementer: Generelle oplysninger: Hvem indgås aftalen mellem (forældre: navn og adresse) og (navn, adresse og CPR-nummer eller evt. SE-nummer for børnepasseren/pasningsordningen) Pasningsadresse og telefonnummer (evt. afkrydsning af om pasningen foregår i forældrenes hjem, hos børnepasseren eller anden pasningsordning) Aftalen vedrører pasning af (max. tre børn): Navne og CPR.nr. for børnene Forventet pasningsperiode Børnenes pasningsbehov/børnepasserens arbejdstid - normal daglig og ugentlig arbejdstid evt. fordelt på ugedage og tidspunkt på døgnet Betalingen for pasningen pr. md. (hvilke udgifter søges dækket) Hvilke opsigelsesvarsler gælder fra forældrenes side og fra børnepasserens side Hvor i kommunen kan yderligere oplysninger fås (kontaktperson). Specielt når der er tale om arbejdsgiver/lønmodtagerforhold: Udarbejdelse af ansættelsesbevis Afklaring vedr. beskatning, ydelse af ATP-bidrag og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag Oprettelse af SE-nummer hos told- og skattevæsenet (med henblik på indbetaling af ATP-bidrag og feriegodtgørelse) Ydes der løn under ferie eller feriegodtgørelse Hvordan klares pasningen i ferieperioder Ydes der løn under sygdom eller sygedagpenge/barselsdagpenge Tegning af arbejdsskadeforsikring Specielt når der er tale om »ansat i huset« - i forældrenes hjem: Ydes der fri kost eller både fri kost og logi Skal børnepasseren varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning (arten og omfanget heraf) Specielt når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende: Er der aftalt en bruttoydelse for børnepasningen Er den selvstændige registreret hos told- og skattevæsenet med SE-nummer Hvordan klares ferieperioder Hvordan klares sygeperioder - den selvstændige kan eventuelt tegne sygedagpengeforsikring. Forældrene indgår aftalen med børnepasseren Det er forældrene, der indgår aftale om børnepasning med den private børnepasser eller pasningsordning. Kommunen har således ikke arbejdsgiverforpligtelser i forhold til børnepasseren. Det er vigtigt, at forældre og børnepassere på forhånd afklarer, hvilke forpligtelser og rettigheder pasningsaftalen indebærer for de to aftaleparter. I forbindelse med godkendelse af pasningsaftalen forudsættes det, at kommunen påser, at det i aftalen er afklaret, hvilke rettigheder og forpligtelser pasningsordningen indebærer for de to aftaleparter. Retningslinier i anden lovgivning Spørgsmål om retningslinier i anden lovgivning med betydning for aftaleforholdet mellem forældre og børnepasser kan rettes til følgende myndigheder: Oplysninger om ferieregler kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet, Ferielovkontoret. Lønmodtagere, der ansættes til at udføre husligt arbejde og får kost og logi eller kost alene, er omfattet af lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. Oplysninger om denne lov kan fås ved henvendelse til Arbejdsministeriet. Oplysninger om lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet kan fås ved henvendelse til Arbejdsministeriet. Lønmodtagere skal have skriftlige oplysninger om arbejdets art, rettigheder med hensyn til betalt ferie, opsigelsesvarsler m.v. - dvs. krav om skriftligt ansættelsesbevis. Oplysninger om indsendelse af oplysninger om indbetaling af ATP- bidrag kan fås ved henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Oplysninger om arbejdsmiljølovgivningen kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet. Vejledning om skatteregler, herunder om betaling af arbejdsmarkedsbidrag m.v. kan fås hos den kommunale skatteforvaltning og vedkommende Told- og Skatteregionen. Oplysninger om sygedagpenge samt dagpenge ved graviditet, barsel og adoption kan fås ved henvendelse til Den Sociale Ankestyrelse Oplysninger om pligten til at tegne arbejdsskadeforsikring (når der består et ansættelsesforhold) kan fås i Arbejdsskadestyrelsen. Information om retningslinier for ansættelse af au pair til børnepasning kan fås i Udlændingestyrelsen. 9.1.6. Kommunen fører tilsyn Løbende tilsyn Kommunen skal føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger, der benyttes under tilskudsordningen, jf. § 26, stk. 8. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 16 i retssikkerhedsloven til at føre løbende tilsyn med forholdene i dagtilbudene i kommunen, gælder også for de pasningsforhold, der etableres under tilskudsordningen. Tilsynsforpligtelsen påhviler den kommune, der godkender en pasningsaftale. Hvis kommunen godkender en pasningsaftale, der forudsætter at barnet passes af en børnepasser/pasningsordning i en anden kommune, har barnets bopælskommune alligevel tilsynsforpligtelsen. Kommunen fastsætter retningslinier Kommunen fastsætter de nærmere retningslinier for tilsynets udøvelse. Forældrene og børnepasseren orienteres om retningslinierne, fx at der vil blive aflagt uanmeldte tilsynsbesøg, og at tilsynsbesøgene, når pasningen foregår i forældrenes hjem, kan falde på tidspunkter, hvor forældrene ikke er tilstede. Den konkrete udøvelse af tilsynet afvejes i forhold til den enkelte aftale. Med hensyn til indholdet i det løbende tilsyn kan kommunen tage udgangspunkt i kommunens tilsyn med den kommunale dagpleje. Kommunen kan som led i tilsynet give vejledning til børnepasseren. Kommunen må som led i det løbende tilsyn specielt være opmærksom på, om forholdene ændrer sig i forhold til det, der er fastsat i pasningsaftalen. Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunens retningslinier for ordningen eller vejledning i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges. 9.1.7. Administration af ordningen Kommunen fastsætter de nærmere retningslinier for administration af ordningen og for godkendelse af pasningsaftaler. Ansøgning om tilskud Forældre, der ønsker at benytte sig af muligheden for at få et tilskud til deres private pasningsordning, må ansøge kommunen herom. Ansøgning kan indgives, allerede når forældre får meddelelse om, at deres barn vil blive optaget i et offentligt dagtilbud. Får forældrene fx i januar meddelelse om, at deres barn vil kunne starte i en børnehave den 1. marts, vil forældrene straks kunne gå i gang med at få godkendt en pasningsaftale med virkning fra den 1. marts, således at de også kan modtage tilskuddet fra 1. marts. Løn- og ansættelsesvilkår Der er ikke i serviceloven fastsat regler om løn- og ansættelsesvilkår. Disse forhold aftales normalt mellem arbejdsmarkedets parter. I forbindelse med ydelse af tilskud efter § 26 er det forældrene og børnepasseren, der aftaler betalingen for børnepasningen. Kommunen er ikke arbejdsgiver i forhold til børnepasseren. Spørgsmålet om rimelige løn- og ansættelsesvilkår er imidlertid et af de elementer, som kommunen må tage i betragtning ved godkendelse af en pasningsaftale. Indberetning til skattevæsenet Det forudsættes, at den person/pasningsordning, forældrene benytter til børnepasning, beskattes af betalingen herfor. Kommunen orienterer løbende de lokale skattemyndigheder om de indgåede pasningsaftaler. Kommunen skal således dels foretage månedlige indberetninger til de kommunale skattemyndigheder om de pasningsaftaler, der er godkendt af kommunen, dels foretage en årlig indberetning til den kommunale skattemyndighed om det beløb, der i det forudgående kalenderår er udbetalt vedrørende den enkelte pasningsaftale. Standardaftalen og information Kommunen kan til brug for godkendelse af pasningstilskud anvende en standardaftale for at sikre, at betingelserne for at få tilskud er opfyldt, og at der på forhånd er taget stilling til de vigtigste forhold, som forældre og børnepasser skal være opmærksomme på. Kommunen kan desuden udarbejde en orienteringsfolder til forældre og børnepassere om betingelserne for at benytte tilskudsordningen og om forpligtelser og rettigheder for forældre og børnepassere, når de indgår en pasningsaftale. 9.2. Supplerende tilskud til forældre med børnepasningsorlov Børnepasningsorlov og orlovsydelse Bestemmelserne om børnepasningsorlov og orlovsydelse findes i Arbejdsministeriets bekendtgørelse af lov om orlov. Efter lov om orlov kan forældre med børn i alderen 0-8 år under visse betingelser få orlov til børnepasning. Spørgsmål i forbindelse med betingelserne for retten til orlov til børnepasning skal rettes til Arbejdsministeriet. Spørgsmål om opfyldelse af beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel skal rettes til Socialministeriet. Spørgsmål om beregning af orlovsydelsen skal rettes til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 1. § 27 I følge § 27 har kommunerne mulighed for at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning. - - - - - - -

§ 27.

Stk. 1. § 27 I følge § 27 har kommunerne mulighed for at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning. - - - - - - -

Stk. 2. Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.

Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunen, jf. stk. 2.

Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning. - - - - - - - Formål Formålet med indførelsen af orlov til børnepasning er at give forældre mulighed for at være mere sammen med deres mindre børn og skal derfor ses som et led i arbejdet med at fremme forældres mulighed for at få en bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Det overordnede formål med det supplerende tilskud er at give forældrene et yderligere incitament til at tage orlov til børnepasning. Hvem kan modtage tilskud? I kommuner, der har indført supplerende tilskud, er alle forældre, der derefter får godkendt orlov til børnepasning, berettiget til at modtage tilskud. Betingelsen for at modtage supplerende tilskud er alene, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage orlovsydelse. Det er en betingelse, at mindst en af forældrene opfylder betingelserne for at modtage orlovsydelse. Kommunen kan beslutte, at det supplerende tilskud også gives til forældre, der er startet på orlov til børnepasning, inden kommunens beslutning om at indføre supplerende tilskud. Tilskuddet følger barnet Der kan udbetales et tilskud pr. barn, som forældrene holder orlov til at passe. Dvs. at hvis forældrene helt eller delvist holder orlov på samme tid til det samme barn, udbetales der kun et supplerende tilskud. Bestemt aldersgruppe og graduering efter alder Kommunerne kan beslutte, at alene forældre til børn i en bestemt aldersgruppe kan modtage supplerende tilskud. Tilskuddets størrelse kan desuden gradueres efter barnets alder. Der kan fx være en størrelse tilskud for de 0-2 årige børn, en størrelse tilskud for de 3-5 årige og endnu en for de 6-8 årige. Kommunen kan således selv fastlægge aldersgrænserne for de graduerede tilskud og frit kombinere med muligheden for at fastlægge en øvre aldersgrænse for modtagelse af tilskud. En kommune kan fx beslutte, at der kun ydes tilskud til orlovshavere med børn i alderen 0-6 år, og at tilskuddet for de 0-3 årige er på 20.000 kr., mens tilskuddet for de 4-6 årige er på 10.000 kr. Kommunerne kan ikke stille yderligere generelle begrænsninger i forbindelse med ydelse af tilskud, fx at tilskuddet kun udbetales, hvis børn over 3 år ikke benytter dagtilbud. Offentliggørelse Kommunen skal offentliggøre beslutningen om at indføre supplerende tilskud til forældre med børnepasningsorlov på en måde, så det så vidt muligt sikres, at borgerne bliver bekendt med indholdet af beslutningen og betingelserne for at modtage tilskuddet. Dette kan bl.a. ske ved annoncering, opslag på biblioteker m.v. Offentliggørelsen skal omfatte oplysning om tidspunktet for beslutningens ikrafttræden. Tilskuddets størrelse Det er kommunen, der fastsætter tilskuddets størrelse. Det supplerende tilskud kan dog maksimalt udgøre 35.000 kr. årligt. Det betyder, at det supplerende tilskud for en orlovsperiode på 12 måneder ikke kan overstige 35.000 kr. For en kortere periode end 12 måneder nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt. For den mindste orlovsperiode på 13 uger, vil der maksimalt kunne udbetales en fjerdedel af 35.000 kr. Beregning af tilskuddet Udgangspunktet for beregningen af tilskuddets størrelse er den aktuelle, gældende orlovsydelse, som orlovshaveren modtager. Beskæftigede lønmodtagere For beskæftigede lønmodtagere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. Den hidtidige lønindtægt beregnes som hovedregel på grundlag af den gennemsnitlige indtjening i de seneste 4 uger før orloven. Såfremt lønindtægten i de seneste 4 uger før orlovsperioden ikke kan anses for sædvanlig, tages udgangspunkt i lønindtægten for de seneste 13 uger før orlovsperioden. Indkomst der indgår i beregningen Al indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, indgår i indtægten. Det betyder, at der i indtægten foruden grundlønnen indgår sædvanlige tillæg som fx personlige tillæg. Derimod indgår bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger, ATP og arbejdsmarkedsbidrag ikke og skal derfor fratrækkes. Det samme gælder de midlertidige pensionsbidrag, der indbetales til ATP i henhold til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (midlertidig pensionsopsparing). I det omfang orlovshaver får løn ved siden af orlovsydelsen eller tilskud fra arbejdsgiver, der træder i stedet for orlovsydelse eller supplerer denne, indgår tilskuddet/lønnen i beregningen af det supplerende tilskud. Det betyder, at orlovsydelse og løn, der træder i stedet for/supplerer orlovsydelsen, samt det supplerende tilskud tilsammen ikke må overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. Eksempel 1 - - - - - - - Hidtidig løn 18.000 kr. Orlovsydelse (60 pct. af dagpengemaksimum) 6.800 kr. Supplerende løn fra arbejdsgiver 5.000 kr. I alt 11.800 kr. X-Kommunes maksimale supplerende tilskud 2.900 kr. Orlovsydelse, løn og supplerende tilskud i alt 14.700 kr. 80 pct. af hidtidig indtægt 14.400 kr. Det supplerende tilskud bliver i det konkrete eksempel nedsat med 300 kr. til 1.700 kr., så orlovshaver i alt får 80% af hidtidig løn 14.400 kr. - - - - - - - Kapitalpension Der er mulighed for at hæve en kapitalpension helt eller delvist i forbindelse med børnepasningsorlov. Beløbet, der kan hæves, kan højst udgøre forskellen mellem hidtidig løn og orlovsydelse. Eksempel 2 - - - - - - Hidtidig løn 18.000 kr. Orlovsydelse (60 pct. af dagpengemaksimum) 6.800 kr. Forskel mellem løn og orlovsydelse 11.200 kr. Beløb der kan hæves på kapitalpension 11.200 kr. - - - - - - Hvis orlovshaveren vælger at hæve en kapitalpension helt eller delvist, indgår dette beløb ikke ved beregningen af størrelsen af det supplerende tilskud. Minimumsreglen Specielt for lønmodtagere, der er berettigede til arbejdsløshedsdagpenge, gælder, at tilskuddet og orlovsydelsen som udgangspunkt tilsammen mindst skal udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven. Tilskuddet kan dog ikke overstige størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunen. Der skal derfor foretages en beregning af det beløb, orlovshaveren ville være berettiget til ved arbejdsløshed for at kontrollere, at tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen mindst udgør et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed. Såfremt der opstår problemer med beregningen, vil A-kasserne evt. kunne være behjælpelige. Henvendelse kan i øvrigt rettes til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Dette gælder alene for beskæftigede, der er medlemmer af en A- kasse og berettiget til dagpenge ved arbejdsløshed, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Selvstændige erhvervsdrivende Det supplerende tilskud for selvstændige erhvervsdrivende fastsættes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Har skattevæsenet bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes i stedet årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår. Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, når den pågældende er anerkendt i skattevæsenet som medarbejdende ægtefælle. Hvis der er tegnet frivillig forsikring i medfør af dagpengelovens § 20, vil den pågældende normalt kunne anses for at opfylde dagpengelovens beskæftigelseskrav. Er der indgået lønaftale mellem ægtefællerne, betragtes den medarbejdende ægtefælle som lønmodtager. Der henvises i øvrigt til Socialministeriets lovbekendtgørelse om dagpenge ved sygdom og fødsel. Ledige med arbejdsløshedsdagpenge For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Orlovshaveren kan således maksimalt modtage samme beløb, som vedkommende modtog ved arbejdsløshed. Ledige med kontanthjælp For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan orlovsydelse og tilskud tilsammen ikke overstige et beløb, der svarer til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog for alle orlovshavere, at tilskuddet aldrig kan blive større end det maksimale tilskud, der er fastsat af kommunen. Det supplerende tilskud »kommer sidst« Det gælder generelt for beregningen, at det supplerende tilskud »kommer sidst«, dvs. hvis der med øvrige indtægter ikke er »luft« til supplerende tilskud i forhold til orlovshaverens øvre, individuelle grænse, kan der ikke udbetales supplerende tilskud. Som det fremgår af ovenstående, gælder dette ikke for beløb hævet på en kapitalpension. Døde perioder For orlovshavere, der umiddelbart før orlovsperioden har modtaget dagpenge i forbindelse med fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, betragtes disse perioder som døde perioder, og lønindtægten beregnes på grundlag af indtægten før fraværsperioden. Ændring af tilskuddets størrelse Kommunen er berettiget til at træffe beslutning om at ophæve eller ændre en tidligere beslutning om at ville give et supplerende tilskud efter § 27. Beslutningen har virkning for behandlingen af fremtidige anmodninger om supplerende tilskud. Dog kan ændringen først træde i kraft, når beslutningen er offentliggjort. Kommunen kan også træffe beslutning om at indføre ordningen for en afgrænset periode, eventuelt for herefter at tage stilling til om ordningen skal fortsætte. Det væsentlige i forhold til forældrene er, at kommunen sikrer sig, at forældrene er informeret om størrelsen af tilskuddet, varigheden af ordningen m.v., inden de beslutter sig for at benytte ordningen. Offentliggørelse Den hidtidige beslutning om det supplerende tilskud kan have skabt særlige forventninger om, at beslutningen vil blive fulgt. Der påhviler derfor kommunen en forpligtelse til at offentliggøre en ændring af en tidligere beslutning. Dette kan bl.a. ske gennem ændring af eksisterende vejledende retningslinier eller på anden måde, så det så vidt muligt sikres, at borgerne bliver bekendt med ændringen, fx ved offentliggørelse af ændringen ved annoncering, gennem opslag på biblioteker i kommunen o.l. Det skal fremgå, hvilken dato ændringen får virkning fra. Forældres retsstilling ved ændring I det følgende lægges til grund, at en kommune tidligere har truffet en generel beslutning om ud fra bestemte retningslinier at ville give tilskud efter § 27, og at den pågældende kommune herefter træffer beslutning om enten at ophæve eller ændre den tidligere beslutning. Den Sociale Ankestyrelse har i afgørelser lagt vægt på, at det er en betingelse, at Arbejdsformidlingens godkendelse af orlov foreligger inden anmodning om supplerende tilskud. Dvs., at hvis godkendelsen af orlov først sker efter, at kommunen har truffet beslutning om ophævelse eller ændring af det supplerende tilskud, skal anmodningen som udgangspunkt behandles efter indholdet af den nye beslutning. Tilsagn om tilskud inden den nye beslutning Et tilsagn om tilskud til »godkendte« orlovshavere, der er givet, inden den nye beslutnings ikrafttræden må anses for at være en begunstigende forvaltningsakt. Den nye beslutning kan derfor ikke tillægges virkning for allerede meddelte tilsagn. Kommunen vil således være forpligtet til at give tilskud til de pågældende forældre i overensstemmelse med tilsagnet, selv om orlovsperioden ikke er startet inden ikrafttrædelse af den nye beslutning. Henvendelser inden den nye beslutning »Godkendte« orlovshavere, der har anmodet om supplerende tilskud, før kommunens nye beslutning er trådt i kraft, må antages at have en berettiget forventning om, at deres anmodning vil blive behandlet i overensstemmelse med den praksis, der gjaldt på tidspunktet for godkendelsen af orlov. Sådanne anmodninger behandles på grundlag af kommunens tidligere beslutning. Senere henvendelser Anmodninger om tilskud fra »godkendte« orlovshavere, hvor orlovsperioden endnu ikke er startet, og som på tidspunktet for den nye beslutnings ikrafttræden endnu ikke er modtaget i kommunen, vil som udgangspunkt være omfattet af kommunens nye beslutning. Der bør i disse tilfælde ske en konkret vurdering af, om orlovshaveren må antages at have en berettiget forventning om, at anmodningen behandles efter ordningen ved orlovens godkendelse. For »godkendte« orlovshavere, der først anmoder om supplerende tilskud efter orlovsperiodens start, og efter at kommunen har ændret beslutning, gælder som udgangspunkt, at anmodningen skal behandles efter beslutningen, der gjaldt ved orlovsperiodens start. Brug af dagtilbud under orlov Det er en betingelse i lov om orlov, at børn under 3 år, som forældrene holder orlov for at passe, ikke må benytte offentligt dagtilbud under orloven, mens børn over 3 år højest må benytte et halvdagstilbud. Ved offentligt dagtilbud forstås alle dagtilbud efter serviceloven med offentlige tilskud samt dagtilbud, der har hjemmel i anden lovgivning, fx skolefritidsordninger. Betingelsen omfatter alene »orlovsbørn« - ikke søskende hertil. Der kan derfor ikke stilles generelle krav til søskende om nedsat anvendelse af dagtilbud i forbindelse med forældrenes orlov. Et barn, der er eller bliver 3 år under orlovsperioden, og ikke er optaget i et dagtilbud, har ret til at stå på venteliste til en halvdagsplads, hvis kommunen har halvdagspladser. Kommunen kan ikke sige, at barnet slet ikke kan komme i betragtning til en sådan. Er barnet ved orlovens start optaget i et dagtilbud, men kommunen ikke har (ledige) halvdagspladser, må forældrene vælge mellem at tage barnet helt ud eller undlade at holde orlov. Halvdagspladser Lov om orlov og serviceloven indeholder ikke en nærmere definition af begrebet halvdagspladser. Det er op til kommunerne selv at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen i kommunen, herunder definitionen af halvdagspladser, se kapitel 1.4. Børn med særlige behov Efter lov om orlov § 10 a, stk. 2, kan barnet uanset bestemmelsen om dagtilbudsbegrænsning benytte offentligt dagtilbud, hvis kommunen inden eller under orloven træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud. Beslutningen skal være truffet efter § 40, stk. 2, nr. 1, og kan enten være truffet, inden forældrene får bevilget orlov eller kan træffes under orloven. Det er op til kommunen at vurdere ud fra bestemmelserne om foranstaltninger i serviceloven, om hensynet til barnet taler for, at det skal benytte dagtilbud uanset forældrenes orlov. Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne For så vidt angår børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, gælder den almindelige ordning med, at »orlovsbørn« under 3 år ikke må benytte et dagtilbud, og orlovsbørn over 3 år kun må benytte et halvdagstilbud. Lov om orlov hindrer imidlertid ikke, at børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne modtager behandling eller træning under forældrenes orlov. Denne behandling eller træning kan også foregå i et dagtilbud. Endvidere kan barnet i særlige tilfælde af hensyn til en nødvendig aflastning af forældrene passes i et dagtilbud. Orlovshaveren og barnet bor ikke i samme kommune Der er ikke noget krav om, at orlovshaveren skal bo sammen med barnet. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor orlovshaveren bor i en anden kommune end barnet (fx ved fælles forældremyndighed). Barnets opholdskommune Det vil i sådanne tilfælde være forholdene i barnets opholdskommune, der er afgørende for, om der kan og skal udbetales supplerende tilskud. Dette hænger sammen med, at det er barnets opholdskommune, der skal stille dagtilbud til rådighed og derfor også har besparelsen ved orlovsbarnets nedsatte anvendelse af dagtilbud, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 3. Kan tilskud tages med til udlandet? Det følger af lov om orlov, at orlov til børnepasning kan afholdes i udlandet. Der er dermed hjemmel til, at selve orlovsydelsen kan udbetales ved afholdelse af orlov i udlandet. Der er ikke en tilsvarende hjemmel for det supplerende tilskud. Her følges de almindelige bestemmelser i serviceloven, herunder § 2, stk. 1, hvorefter udbetaling af ydelser efter loven normalt forudsætter ophold her i landet. Ferie under orlov og optjening af ferie Hvis en lønmodtager afholder optjent ferie under en orlov, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode svarende til længden af den afholdte ferie. Der er derfor ikke ret til supplerende tilskud under ferien. Der optjenes ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn, andre ydelser eller supplement til orlovsydelsen, og hvis arbejdsgiveren opgiver disse ydelser til beskatning. Der optjenes ikke ferie med feriegodtgørelse af selve orlovsydelsen og det supplerende tilskud. Udbetaling af tilskud Betingelsen for udbetaling af det supplerende tilskud er, at forældrene dokumenterer, at de modtager orlovsydelse, jf. § 27, stk. 6. Dvs. at modtagelse af orlovsydelse udløser retten til supplerende tilskud. Når forældrene henvender sig til kommunen efter godkendelse i Arbejdsformidlingen udbetales det supplerende tilskud med tilbagevirkende kraft fra orlovens begyndelse - uanset om kommunen har truffet beslutning om ophævelse eller ændring af tilskuddets størrelse, inden anmodning om supplerende tilskud er fremsat. Det supplerende tilskud beregnes efter ordningen på tidspunktet for godkendelse af orlov. Tilskuddet udbetales i lige store rater og følger udbetalingen af orlovsydelsen, dvs. udbetales månedsvis bagud. Tilskuddet er skattepligtigt Tilskuddet er skattepligtig indkomst (A-indkomst). Tilskuddet er ikke bidragspligtigt efter lov om arbejdsmarkedsfonde, dvs. forældrene skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af det supplerende tilskud. Bortfald af tilskud Tilskuddet bortfalder, når modtageren ikke længere opfylder betingelserne. Tilbagebetaling af tilskuddet Er det supplerende tilskud udbetalt med urette, er tilskuddet omfattet af de almindelige regler i § 119 om tilbagebetaling.

Kapitel 10 - - - - -

§ 63.

Stk. 1. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives uden offentlige midler, kræver tilladelse fra kommunen, hvis der modtages flere end 2 børn under 14 år.

Stk. 2. Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn.

Stk. 3. Kommunen fører tilsyn med forholdene i den private dagpasning. - - - - - - - Karakteristika Privat dagpasning er ordninger uden for de offentlige dagtilbud og indgår derfor ikke i de dagtilbud, som kommunen stiller til rådighed, jf. § 7. De personer, der varetager pasningen af børnene, er ikke ansat af kommunen. Ordningerne drives uden offentlige tilskud og er alene finansieret af forældrebetalingen og eventuelle tilskud fra privat side. Der findes ikke regler om optagelse, forældrebetaling og forældreindflydelse. Det er den private dagpasser eller daginstitution, der bestemmer hvilke børn, der skal modtages. Forældrebetalingen er baseret på en aftale mellem den private pasningsordning og forældrene, der betaler direkte til den private pasningsordning. Privat dagpasning omfatter fx privat dagpleje og private daginstitutioner uden offentlig støtte. 10.1. Tilladelse til privat dagpasning Flere end 2 børn Kommunen skal give tilladelse til, at der modtages flere end 2 børn under 14 år i privat dagpasning mod betaling, uanset at kommunen ikke medvirker ved placering af børnene. Når der er tale om privat dagpasning mod betaling, er det afgørende, at personen, der varetager pasningen, modtager betaling for at passe børnene. Det er uden betydning, hvem der betaler for barnet. Tilladelsen Tilladelse til privat dagpasning gives ud fra de samme hensyn som ved godkendelse af kommunale dagplejere. Når kommunen har fundet forholdene i hjemmet i orden, gives der tilladelse til at modtage børn i dagpasning ud fra en samlet afvejning af hjemmets ressourcer, herunder antallet af egne børn, børnenes aldersfordeling m.v. Kommunen giver skriftlig tilladelse til dagpasning. Tilladelse kan gives for enkelte bestemte børn, og der udstedes en særskilt tilladelse for hvert barn. Tilladelsen kan også gives for et bestemt antal skiftende børn. I så tilfælde angives det i tilladelsen, hvilket antal børn der må modtages og i hvilken alder. Det angives i tilladelsen, hvilke lokaler den gælder for. Der kan i tilladelsen fastsættes andre særlige begrænsninger, fx med hensyn til dagpasningens varighed. Afslag Afslår kommunen at give en tilladelse til at modtage børn i privat dagpasning eller tilbagekalder kommunen en allerede udstedt tilladelse kan en sådan afgørelse efter § 121 indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven, jf. kapitel 13 om klagemuligheder. Privat dagpleje Foregår pasningen i et privat hjem, kan der i lighed med, hvad der gælder for den kommunale dagpleje, højst gives tilladelse til at modtage 5 børn under 14 år. Hvis pasningen varetages af mere end en person, kan der dog gives tilladelse til at modtage op til 10 børn. 10.2. Tilsyn med privat dagpasning Tilsyn Kommunen fører tilsyn med forholdene i den private dagpasning. Tilsynet foregår i de fysiske rammer, hvor den private dagpasning finder sted. Får kommunen kendskab til, at forholdene i en privat dagpasningsordning er uforsvarlig, kan kommunen inddrage en allerede udstedt tilladelse. Denne regel om tilsyn suppleres af reglen i § 6, hvorefter kommunen har en generel pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever. Selv om kommunen ikke skal give tilladelse til privat dagpasning mod betaling, hvor der kun modtages 1-2 børn, gælder tilsynsforpligtelsen med udgangspunkt i § 6 også i disse tilfælde. Vurderer kommunen, at forholdene i en konkret pasningsordning med 1-2 børn er uforsvarlige, må kommunen rådgive forældrene om ikke at benytte den pågældende ordning til pasning af deres barn. Hvis forældrene ikke følger et sådant råd, og der er en risiko for, at barnet lider overlast i den pågældende pasningsordning, må kommunen overveje, om det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger efter § 40.

Kapitel 11 - - - - -

§ 138.

Stk. 1. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.

Stk. 2. Socialministeren kan endvidere efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om forældrebetaling. - - - - - - - Godkendelse Dispensationer fra servicelovens bestemmelser i forbindelse med forsøg skal godkendes af socialministeren. Der kan kun gives godkendelse til at dispensere fra servicelovens bestemmelser, men ikke fra anden lovgivning. Formål Formålet med forsøgsbestemmelsen er at give kommuner og amtskommuner mulighed for at afprøve alternative løsninger, som ikke kan lade sig gøre inden for servicelovens rammer. Det følger heraf, at der kan ske fravigelse fra de bestemmelser, der kan være en hindring for at etablere et ønsket dagtilbud. Fravigelse af regler Der kan efter § 138, stk. 2, godkendes ordninger, hvor der sker fravigelse af reglerne om visitation, ydelse og finansiering. Der kan imidlertid ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og unge, der medfører, at de almindelige regler om forældrebetaling for tilsvarende tilbud fraviges. Der kan således hverken godkendes forsøg, hvor forældrebetalingen bliver højere eller lavere end efter de gældende regler efter betalingsbekendtgørelsen. Ansøgning Ansøgning om godkendelse af forsøg efter § 138 sendes til Socialministeriet. Ansøgninger bør indeholde oplysninger om: - Forsøgets titel og kontaktperson - Forsøgets formål, baggrund, problemstilling, indhold, metoder og omfang - Tidsplan - Ledelsesforhold - Budget og finansiering - Økonomiske konsekvenser - Hvilke regler i serviceloven, der ønskes fraveget - Hvordan orienteres om forsøget - Tilsyn med forsøget - Evaluering af forsøget Rammer for godkendelsen Det kan ikke godkendes at fravige kommunernes overordnede ansvar for den sociale service i kommunerne. Kommunerne kan heller ikke fritages for ansvar for gennemførelsen af forsøgene (tilsyn m.v.). Det er en forudsætning for godkendelse af forsøg, at der ikke herved sker indskrænkning i kommunens eller amtskommunens forpligtelse til at iværksætte tilbud efter serviceloven. Kommunen eller amtskommunen kan således ikke ved en aftale begrænse tilbud til børn og forældre, som kommunen eller amtskommunen efter loven er forpligtet til at give. Tidsbegrænset Forsøgene skal være tidsbegrænsede, og der kan kun godkendes konkrete og nærmere afgrænsede forsøg. Forsøgene må ikke medføre statslige merudgifter. Ophør Forsøgsgodkendelsen kan tilbagekaldes, hvis de vilkår, der er stillet for forsøget, ikke overholdes. Forsøgstilladelsen vil tillige ophøre, hvis der sker lovændringer, som gør, at dispensationen bliver overflødig.

Kapitel 13 - - - - -

§ 121.

Stk. 1. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. - - - - - - - Mulighed for at klage Efter de almindelige regler om klageadgang, der er fastsat i retssikkerhedslovens kapitel 10 kan både kommunens og amtskommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn, medmindre andet er bestemt. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 1. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 60, stk. 2, at der ikke kan klages til anden administrativ klagemyndighed over afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og amtskommunen og takster for tilbudene. Der henvises til Den Sociale Ankestyrelses vejledning om klageregler på det sociale område. Optagelse i dagtilbud Kommunens afgørelse om optagelse i dagtilbud efter § 7 kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed, jf. servicelovens § 12, stk. 1. Afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter § 16 kan efter de almindelige klageregler indbringes for det sociale nævn, jf. retssikkerhedslovens § 60. Ved uenighed mellem en kommune og en amtskommune om ophold i et særligt dagtilbud, jf. servicelovens § 16, kan sagen indbringes for det sociale nævn, jf. retssikkerhedslovens § 61. Tilskud efter § 26 Kommunens afgørelse om godkendelse af pasningsaftaler og pasningsordninger efter § 26 kan indbringes for det sociale nævn. Klager over kommunens generelle fastsættelse af tilskuddets størrelse, fx i tilfælde af at tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt i forbindelse med deltidspasning, kan alene indbringes for kommunen. Supplerende tilskud efter § 27 Klage over den individuelle beregning af tilskud kan indbringes for det sociale nævn. Tilsynsrådene De almindelige kommunale tilsynsmyndigheder - de for hvert amt nedsatte tilsynsråd og for Frederiksberg og København kommuners vedkommende Indenrigsministeriet - fører et retligt tilsyn med kommunerne. Tilsynet omfatter kun spørgsmål, om hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse. Tilsynet viger, hvis der er en særlig klagemyndighed, som kan behandle den pågældende sag. Tilsynsrådene vil således fx kunne påse lovligheden af en kommunes generelle beslutninger, der ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 14 - - - - -

§ 129, stk.

Stk. 1. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud efter § 26 til forældre, der vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27. - - - - - - - En kommunes udgifter til dagtilbud til børn efter § 7 afholdes endeligt af kommunen, jf. § 129, stk. 2. Endvidere afholder kommunen endeligt udgifterne til tilskud til private pasningsordninger efter § 26 og til supplerende tilskud til forældre med orlov til børnepasning efter § 27, jf. § 129, stk. 2. Særlige dagtilbud - - - - - - -

§ 131, stk.

Stk. 1. 5. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 40, stk. 2. Dette gælder dog ikke udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud efter §§ 7 og 19, der afholdes endeligt af kommunen. For ophold i særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 samt døgnophold efter § 51 afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af udgifterne. Taksten fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter. - - - - - - - For særlige dagtilbud efter § 16 til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af udgifterne, jf. § 131, stk. 5. Flygtninge - - - - - - -

§ 133, stk.

Stk. 1. 3. Staten afholder 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter efter §§ 26, 27, 49, 51 og 65 samt efter kapitlerne 4, 5, 7 og 14-20 i 6 1/2 år. - - - - - - - I det omfang de ovennævnte udgifter relaterer sig til en udlænding, der har opholdstilladelse som nævnt i § 133, stk. 1, afholder staten dog 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen, jf. § 133, stk. 3. De nærmere regler herom fremgår af Socialministeriets informationsbrev af 16. juni 1992 og af Socialministeriets bekendtgørelse om kommunernes, amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område. Skolefritidsordninger drives ikke efter serviceloven. Udgifter til ophold (herunder flygtningebørns ophold) i sådanne ordninger kan derfor ikke anmeldes til statsrefusion. Der henvises til Socialministeriets brev af 11. januar 1996 til samtlige kommuner og kommunale revisorer.

1. Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn

2. Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebestyrrelser i særlige dagtilbud til børn

3. Socialministeriets vejledning om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service

4. Socialministeriets vejledning om klubtilbud og andre

socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter lov om social service

5. Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. Gennemgang af reglerne om tavshedspligt (Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet).

6. Socialministeriets vejledning om servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge

7. Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service

8. Socialministeriets bekendtgørelse om merudgiftsydelsen til børn og om tabt arbejdsfortjeneste

9. Socialministeriets bekendtgørelse om hjælpemidler

10. Socialministeriets bekendtgørelse om lands- og lands- delsdækkende funktioner

11. Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap

12. Socialministeriets vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.

13. Socialministeriets bekendtgørelse om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

14. Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

15. Socialministeriets bekendtgørelse om kommunernes og amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusirefusion m.v. på visse dele af det sociale område

16. Socialministeriets bekendtgørelse om revision af kommunernes og amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskaber på visse dele af det sociale område.

17. Den Sociale Ankestyrelses vejledning om klageregler på det sociale område.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 6. marts 1998 KAREN JESPERSEN /Birgitte Olesen - - - - - - -

Bilag 1

Eksempel på aftale mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Aftale mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som daginstitution for børn og unge (foreningens navn)/ om (institutionens navn) drift som daginstitution for børn og unge.

Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den er godkendt af Kommune, som grundlag for denne aftale.

I henhold til §§ 9, 12, 14 og 15 i lov om social service samt § 16 om tilsyn i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indgås følgende overenskomst:

Kapitel 16 Gældende retningslinier efter den 1. juli 1998, der er relevante i denne sammenhæng:

§ 1.

Stk. 1. Antallet af pladser i institutionen fastsættes til , der kun kan ændres efter aftale, jf. § 16. Samtlige pladser er til rådighed for kommunen.

§ 2.

Stk. 1. Bestemmelse om optagelse i institutionen træffes af kommunen efter aftale med institutionens ledelse/ institutionen træffer efter aftale med kommunen beslutning om optagelse i institutionen.

§ 3.

Stk. 1. Institutionens leder varetager under ansvar over for institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen (når den to- strengede bestyrelsesmodel anvendes) den daglige pædagogiske og administrative ledelse af institutionen.

§ 4.

Stk. 1. Institutionen holder åbent på følgende ugedage:

Stk. 2. Kommunen fastsætter rammerne for den daglige åbningstid. Meddelelse om ændringer i åbningstiden skal gives med måneders varsel.

§ 5.

Stk. 1. Der sikres røgfri miljøer i institutionen på tilsvarende måde som for kommunale institutioner, jf. Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende.

§ 6.

Stk. 1. Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art fastsættes på institutionens årsbudget, som godkendes af kommunen.

Stk. 2. Avancementsstillinger kan alene oprettes efter (det pågældende kommunale forhandlingsorgans) godkendelse.

§ 7.

Stk. 1. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af kommunen godkendte budget, jf. §§ 7 og 9.

Stk. 2. Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af kommunens godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillingen tage forbehold herom.

Stk. 3. Samme fremgangsmåde følges ved følgende stillinger:

§ 8.

Stk. 1. Løn og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af (det pågældende kommunale forhandlingsorgan) efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser.

§ 9.

Stk. 1. Beregning og udbetaling af lønninger sker ved kommunens/institutionens foranstaltning.

§ 10.

Stk. 1. Kommunen afholder institutionens udgifter til driften som daginstitution til børn på grundlag af det af kommunen godkendte årsbudget og i henhold til retningslinier fastsat af kommunen.

Stk. 2. Forslag til budget udarbejdes af kommunen med institutionens bistand/af institutionen og indsendes til kommunen inden en af denne fastsat frist.

Stk. 3. Institutionen forpligter sig til nøje at overholde det af kommunen godkendte budget samt til at indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter regler, der er fastsat af kommunen.

§ 11.

Stk. 1. Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af kommunen/institutionen. Når institutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til kommunen inden en af denne fastsat frist.

Stk. 2. Regnskabet revideres af en af kommunen godkendt revisor.

§ 12.

Stk. 1. Til imødegåelse af institutionens daglige udgifter udbetaler kommunen efter særlig aftale forskud.

Stk. 2. Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved kommunens/institutionens foranstaltning.

§ 13.

Stk. 1. Den endelige fastsættelse af kommunens betaling af udgifter til institutionens drift sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der skal omfatte både driftsregnskab og status, og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.

§ 14.

Stk. 1. De udgifter, som kommunen måtte udrede til institutionens om- eller tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse og til ekstraordinær anskaffelse af inventar, betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom. Pantsikrede lån afskrives over en årrække.

Stk. 2. For institutioner i lejede lokaler kan de i stk. 1 nævnte lån til ekstraordinær anskaffelse af inventar sikres ved gældsbrev.

Stk. 3. Inventar, der er finansieret som anført i stk. 1 og 2 eller over et af kommunen godkendt budget, må ikke fjernes fra institutionen uden kommunens godkendelse.

§ 15.

Stk. 1. Institutionen må ikke uden kommunens forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end til (vedtægtens formål).

Stk. 2. Institutionen kan ikke uden kommunens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.

Stk. 3. Institutionen kan ikke påtage sig forpligtelser, der skal finansieres ved optagelse af lån, forinden institutionen har opnået kommunens samtykke til finansiering ved lån.

Stk. 4. Ved institutionens ophør skal anvendelse af en eventuel formue godkendes af kommunen.

§ 16.

Stk. 1. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med måneders varsel til den første i en måned.

§ 17.

Stk. 1. Aftaler indgået mellem kommunen og institutionens bestyrelse vedrørende nærmere enkeltheder om institutionsdriften, herunder fastsættelse af de under § 1 nævnte bestemmelser om antallet og alderssammensætningen af indskrevne børn, kan indeholdes i protokollerede tillæg til overenskomsten.

Stk. 2. Overenskomstparterne kan anmode om genforhandling af de i sådanne tillæg fastsatte bestemmelser. Underskrevet den (dato) ---------------------- -------------- (for institutionen) (for kommunen) - - - - - - -

Bilag 2

Eksempel på aftale mellem en puljeordning og kommunen

Aftale mellem Kommune og bestyrelsen for / forældrekredsen / virksomheden / om drift af puljeordningen som dagtilbud for børn.

Kommunen har den (dato) modtaget vedtægter for puljeordningen, der bl.a. indeholder bestemmelser om (formål, forældreindflydelse, møder m.m.)

I henhold til § 11 i lov om social service indgås følgende aftale:

§ 1.

Stk. 1. Antallet af pladser i institutionen fastsættes til , der kun kan ændres efter aftale, jf. § 16. Samtlige pladser er til rådighed for kommunen.

§ 2.

Stk. 1. Bestemmelse om optagelse i institutionen træffes af kommunen efter aftale med institutionens ledelse/ institutionen træffer efter aftale med kommunen beslutning om optagelse i institutionen.

§ 3.

Stk. 1. Institutionens leder varetager under ansvar over for institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen (når den to- strengede bestyrelsesmodel anvendes) den daglige pædagogiske og administrative ledelse af institutionen.

§ 4.

Stk. 1. Institutionen holder åbent på følgende ugedage:

§ 5.

Stk. 1. Der sikres røgfri miljøer i institutionen på tilsvarende måde som for kommunale institutioner, jf. Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende.

§ 6.

Stk. 1. Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art fastsættes på institutionens årsbudget, som godkendes af kommunen.

§ 7.

Stk. 1. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af kommunen godkendte budget, jf. §§ 7 og 9.

§ 8.

Stk. 1. Løn og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af (det pågældende kommunale forhandlingsorgan) efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser.

§ 9.

Stk. 1. Beregning og udbetaling af lønninger sker ved kommunens/institutionens foranstaltning.

§ 11.

Stk. 1. Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af kommunen/institutionen. Når institutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til kommunen inden en af denne fastsat frist.

Bilag 3

Eksempler på beregning af tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter § 26

De følgende eksempler på beregning af tilskud er baseret på en tænkt kommunes driftsudgifter til henholdsvis dagpleje og børnehave. I øvrigt henvises til kapitel 9.1.3. Tilskuddets størrelse.

X-kommunes beslutning om tilskuddets størrelse beregnet på grundlag af bruttodriftsudgifterne i kommunen til dagpleje og børnehaver

Dagpleje Børnehave Bruttodriftsudgift 63.000 47.700 Den fastsatte forældrebetaling 18.900 14.310 Nettodriftsudgift 44.100 33.390 Maksimumtilskud (85 pct.) 37.485 28.382 Kommunens beslutning: 1/2 - 2 årige 3 - 5 årige maksimumtilskud årligt 36.000 24.000 pr. måned 3.000 2.000

I eksemplet har X-kommune besluttet at fastsætte tilskuddet til aldersgruppen 1/2 - 2 år tæt på det maksimale tilskud på 85 pct. af nettodriftsudgifter pr. plads i dagpleje i kommunen. For aldersgruppen 3 - 5 år har kommunen besluttet at give et lavere tilskud svarende til 72 pct. af nettodriftsudgifterne pr. plads i børnehave i kommunen.

Forældrene kan dog ikke i alle tilfælde få udbetalt maksimumtilskuddet, idet de selv som minimum skal afholde 30 pct. af de udgifter, som forældrene faktisk har ifølge deres aftale med en børnepasser.

Eksempel 1: Pasningsaftale for et barn på 1 år i X-kommune. Kommunen dækker 70 pct., men mindre end maksimumtilskuddet

Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 3.000 pr. md. 4.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.200 Kommunalt max på 70 pct. = 2.800 Faktisk Forældreandel = 1.200 Faktisk tilskud = 2.800 pr. md. I dette eksempel kan forældrene ikke få kommunens maksimumtilskud, fordi forældrene skal dække 30 pct. af de faktiske udgifter. Hvis forældrene fik maksimumtilskuddet, ville forældrenes andel af udgifterne blive på 25 pct. Eksempel 2: Pasningsaftale for et barn på 1 år i X-kommune. Kommunen udbetaler maksimumtilskud og dækker hermed 60 pct. af forældrenes faktiske udgifter Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 3.000 pr. md. 5.000 pr. md. Forældreandel på 30 pct. = 1.500 70 pct. = 3.500 overstiger max INDHOLD Faktisk forældreandel Faktisk tilskud (40 pct.) 2.000 (60%) 3.000 I dette eksempel vil 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter være 3.500 kr., og altså mere end maksimumtilskuddet. Forældrene kan få udbetalt maksimumtilskuddet og må selv dække 40 pct. af de faktiske udgifter til pasningsaftalen. Eksempel 3: Pasningsaftale for tre børn på 1, 2 og 4 år i X- kommune. Kommunen dækker 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter, men mindre end maksimumtilskud for 3 børn Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 6.000 pr. md. 2 x 3.000 = 6.000 1 x 2.000 = 2.000 ------------------ I alt 8.000 pr. md. ------------------ Forældreandel på 30 pct. = 1.800 70 pct. = 4.200 Faktisk forældreandel 1.800 Faktisk tilskud 4.200 INDHOLD I dette eksempel udgør 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter et lavere beløb end kommunens maksimumtilskud for tre børn. Forældrene kan derfor få udbetalt 4.200 kr. pr. måned svarende til 70 pct. af deres udgifter. Eksempel 4: Pasningsaftale for tre børn på 1, 2 og 4 år i X- kommune. Kommunen udbetaler maksimumtilskud, som er knap 70 pct. af forældrenes faktiske udgifter Forældrenes bruttoudgift Max. tilskud 11.500 pr. md. 2 x 3.000 = 6.000 1 x 2.000 = 2.000 ------------------- I alt 8.000 pr. md. --------------------- Forældreandel på 30 pct. = 3.450 70 pct. = 8.050 Faktisk forældreandel Faktisk tilskud 8.000 (30,4 pct.) 3.500 I dette eksempel har forældrene indgået en pasningsaftale, der gør, at en kommunal andel på 70 pct. ville være lidt højere end 3 maksimumtilskud. Forældrene kan derfor få udbetalt maksimumtilskuddet, og må selv betale lidt mere end 30 pct. af de faktiske udgifter.

Stikordsregister

A

aflastning, 64; 97

aftale, 14; 23; 24; 26; 32; 34; 35; 36; 65; 79-83

aktindsigt, 25; 32; 45

amtskommunens forpligtelse, 37; 63

anciennitetsprincippet, 7; 41

andre myndigheder, 115

ankestyrelsen, 8; 53; 85; 95

anvisning af plads, 32; 39; 40; 41; 43; 66

B

barneseler, 58

bopælskommune, 46; 50; 51; 85

D

delegation, 27

deltidspladser, 15; 79; 96

diplomatbørn, 13

driftsoverenskomst 24

døgnophold 13

E

egne børn, 28; 30; 31; 102

F

ferie, 16; 31; 80; 98

flygtninge, 113

flytning, 13; 47

forebyggelse, 21; 22; 58

formue, 26; 36

formål, 11; 12; 17-20; 33; 36; 64; 89; 105

formålsbestemmelse, 7; 11; 64

forretningsorden, 27

forsikring, 59

fortrinsret, 36; 41

forvaltningsloven, 25; 32

forældrebestyrelser, 18; 55; 63; 67

forældrebetaling, 23; 53; 101

forældreindflydelse, 23; 24; 35; 55; 67; 101

forældremøder, 55; 67

forældresamarbejde, 17; 18; 47; 55; 66; 67

G

garantiordning, 48

H

handicapgrupper, 37

hygiejne, 59

K

klage, 111

kommunens forpligtelse, 11; 12; 13; 37; 50; 63

L

legeplads, 58

legetøj, 59

M

mål og rammer, 17; 23; 58

O

offentlighedsloven, 25; 32; 45

ophør, 48; 50; 107

opsigelse, 26; 36; 48; 77

optagelseskompetence, 27; 40; 66

optagelsestidspunkt, 40

overspringelse, 43; 44

P

privat dagpasning, 71; 101

privat dagpleje, 103

R

retssikkerhedsloven, 8; 23; 25; 26; 33; 57; 85; 102; 111

rygning, 26; 29; 32; 36; 59; 122; 127

S

skolefritidsordning, 10; 12; 114

sociale nævn, 8; 102; 111; 112

støttepædagog, 13; 37

særlige behov, 35; 43; 63; 97

søskende, 43; 96

T

tavshedspligt, 21; 109

tilsyn, 10; 24; 57; 60; 67; 85; 103; 112

tilsynsråd, 112

tosprogede børn, 19; 44

transport, 38; 59; 65; 117

tværfagligt samarbejde, 21

tyske mindretal, 42

U

udmeldelse, 49

uforsvarlige forhold, 60; 61; 68; 103

underretningspligt, 21; 109

V

vedtægt, 25; 27; 121

venteliste, 40-46; 96

ventelisteanciennitet overførsel, 46

virksomhedsinstitution, 34; 35; 36; 42; 50

Å

åbne pædagogiske tilbud, 15

åbningstider, 15; 44; 73; 121; 126

Versioner

1. 1998-03-06 · til 2007-01-31