Gelex

Vejledning om tilskud fra den offentlige sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.). (Til alle sygehuse, alment praktiserende læger, amtskommuner og kommuner)

OphævetVersion 1998-05-11fra 1998-05-15 til 2003-06-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/73@1998-05-11/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Indledning

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 31. januar 1994, er indsat en ny bestemmelse (§ 8a), hvorefter den offentlige sygesikring efter regler fastsat af sundhedsministeren yder tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Bestemmelsen træder i kraft den 1. juni 1998.

2. Hvem kan få tilskud?

Så længe patienten er indlagt på sygehus, afholdes udgifterne til ernæringspræparater af sygehusvæsenet.

Ernæringspræparater, der gives i forbindelse med stofskiftelidelser fra John F. Kennedy Instituttet, omfattes ikke af loven.

En betingelse for at opnå tilskud fra sygesikringen er, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater:

* Personer med svær sygdom , der medfører, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost, kan have behov for ernæringspræparater, der indtages gennem sonde. Der er typisk tale om personer med kræft i mund, svælg eller hals, kræft i spiserør og mave, endvidere personer med neurologiske lidelser (f.eks. blodprop i hjernen og ALS-patienter (Amyotrofisk Lateral Sklerose)). I enkelte tilfælde kan visse andre patientgrupper (f.eks. AIDS-patienter og andre med kroniske sygdomme med svær anoreksi (madlede) eller nedsat optagefunktion af tarmen) også have behov for ekstra ernæringstilførsel.

* Ved alvorlig svækkelse forstås tilstande evt. forudgået af alvorlig sygdom, hvor personen efter lægens vurdering ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer, og hvor indtagelse af et ernæringspræparat gennem mund eller sonde i en periode er indiceret. Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling i forbindelse med belastende kemo- eller stråleterapi, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af - eller risikerer at være ledsaget af - sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Ernæringspræparater til småtspisende ældre er ikke omfattet af tilskudsordningen. Ernæringsrådgivning givet af diætist må her anses for at være et bedre tilbud end ordination af ernæringspræparater.

3. Hvilke ernæringspræparater gives der tilskud til?

Ernæringspræparater hører til gruppen af levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, specielt levnedsmidler til særlige medicinske formål.

Ved ernæringspræparater forstås præparater, som under lægelig vejledning anvendes til erstatning for eller til supplering af den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan tilføres via munden eller via sonde. De fås i flydende tilstand eller som pulvere til oprøring. De kan opdeles i to hovedgrupper:

* Standardprodukter , som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse efter lægeligt skøn ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer.

* Specialprodukter , som er beregnet til personer, hvis sygdom

kræver en speciel diæt. Der kan f.eks. være tale om personer, som har

en medfødt eller erhvervet stofskiftesygdom eller som på grund af

sygdom har behov for et særligt sammensat produkt.

Der vil blive ydet tilskud til såvel standardprodukter som specialprodukter. Hovedparten af personkredsen vil have brug for standardprodukter. Specialprodukter anvendes i forbindelse med en lang række sygdomme, f.eks. stofskiftelidelser (Inborn Errors). Specialprodukter anvendes endvidere f.eks. af lever- og nyrepatienter, der skal have en særlig ernæring.

For at sikre, at ernæringspræparatet opfylder gældende krav til bl.a. mærkning og tilsætning, er det et vilkår for tilskud efter sygesikringsloven, at ernæringspræparaterne er optaget på en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater. Listen udarbejdes af Veterinær- og Fødevaredirektoratet og ajourføres ved meddelelse i Ugeskrift for Læger under Officielle Meddelelser. En liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater pr. 1. juni 1998 er medtaget som bilag 1 til denne vejledning.

Produkter som f.eks. proteinpulvere og kosttilskud, der - uden at være et lægemiddel - sælges som tilskud til sædvanlig kost, og som ikke er et almindeligt fortæret levnedsmiddel, er ikke tilskudsberettigede. Eksempler på kosttilskud er vitamin- og mineraltabletter. Endvidere er naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og andre produkter under lægemiddelloven ikke omfattet af tilskudsordningen.

4. Tilskud til remedier

Patienter, der indtager ernæringspræparater via sonde, skal anvende visse remedier. Det kan dreje sig om sondeflaske, overledningssæt, sonder og dertilhørende sprøjter. I enkelte tilfælde bruges desuden en ernæringspumpe (på udlejningsbasis). Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier vederlagsfrit af hjemmesygeplejen. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det hidtidige omfang. For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, omfatter tilskudsordningen også de nødvendige remedier i forbindelse med sondeernæring.

5. Tilskuddets størrelse m.m.

Der ydes et tilskud fra den offentlige sygesikring på 60 pct. af patientens udgifter til lægeordinerede ernæringspræparater og remedier.

For en del patienter erstatter ernæringspræparater fuldstændigt almindelig ernæring i en periode. Den gennemsnitlige udgift til ernæringspræparater kan for disse patienter anslås til 3.500 kr. om måneden. Da den månedlige udgift til almindelig ernæring ifølge Forbrugerstyrelsen kan sættes til ca. 1.500 kr., hvilket svarer til ca. 40 pct. af den gennemsnitlige månedlige udgift til ernæringspræparater, er sygesikringstilskuddet fastsat til 60 pct. af patientens udgifter til ernæringspræparater m.m.. Herved dækker tilskuddet gennemsnitligt patientens merudgifter til ernæringspræparater m.m.

Da en stor andel af patienterne vil købe ernæringspræparaterne direkte fra importør eller producent efter ordination fra lægen, har Sygesikringens Forhandlingsudvalg indgået en nettoafregningsaftale med leverandører af ernæringspræparater, således at patienten kun skal betale egenbetalingsandelen på 40 pct. ved køb af ernæringspræparater. Sygesikringens Forhandlingsudvalg har indgået en tilsvarende aftale med apotekerne.

Patienter, som køber ernæringspræparater hos leverandører, der ikke har indgået aftale med Sygesikringens Forhandlingsudvalg, skal betale præparatets fulde pris, og kan efterfølgende få refunderet de 60 pct. på bopælskommunens sygesikringskontor mod forevisning af kvitteret regning for præparatet.

6. Lægens ordination

Lægens ordination af ernæringspræparater foregår på en særlig blanket (OS 91.101), som kan rekvireres hos Kommuneservice.

På ordinationsblanketten anføres patientens navn, adresse, CPR-nummer, bopælsamt samt ordinerende læges ydernummer eller sygehusafdelingsbetegnelse. Endvidere anføres ernæringspræparattype (* 1) og -navn, samt lægens vejledning vedrørende mængde, dosering og anvendelse. Ordinationen er gyldig i indtil 6 måneder fra udstedelsesdatoen og kan benyttes flere gange inden for gyldighedsperioden. Den udfyldte ordinationsblanket udleveres til patienten, som herefter afleverer eller fremsender blanketten i original eller kopi til den ønskede leverandør af ernæringspræparatet og på baggrund heraf træffer nærmere aftale vedrørende leveringsform, -mængde m.v. af ernæringspræparatet.

Ordinationen kan dog, i tilfælde hvor patienten ikke kan henvende sig personligt til den ordinerende læge, indtelefoneres til den ønskede leverandør af ernæringspræparatet. Ved telefonisk ordination bør mængde angives.

Såfremt den valgte leverandør har indgået en afregningsaftale med Sygesikringens Forhandlingsudvalg, jf. afsnit 5, betaler patienten egenbetalingsandelen på 40 pct. af udgiften ved købet direkte til leverandøren, hvorefter leverandøren modtager sygesikringens andel på 60 pct. af udgiften fra patientens bopælsamt. Har den valgte leverandør ikke indgået aftale om afregning med Sygesikringens Forhandlingsudvalg, betaler patienten den fulde udgift for ernæringspræparatet direkte til leverandøren ved købet og kan herefter mod forevisning af kvitteret regning få refunderet en andel af udgiften svarende til sygesikringstilskuddet hos bopælskommunen.

De fleste brugere af sondeernæring skal have det som fuldkost i en periode, men overgangen til almindelig kost vil ofte være gradvis. I forbindelse med sygdom kan der være tale om en livslang indtagelse af ernæringspræparater, men i forbindelse med forbigående alvorlig svækkelse skønnes perioden i gennemsnit at være ca. 3 måneder. Lægen bør derfor efter 3 måneder følge op på ordinationen med henblik på ændringer eller ophør. Efter lægens skøn kan der udstedes ordination til ernæringspræparater for en længere periode. Lægen skal ved fortsat ordination overveje, om der bør inddrages en klinisk diætist med henblik på gradvis overgang til almindelig kost.

Til patienter, der efter sygehusbehandling for f.eks. kræft i mund, svælg eller hals, har behov for ernæringspræparater, bør disse ordineres af sygehusets læger forud for udskrivningen. Sygehusets læger bør også ordinere ernæringspræparater i forbindelse med ambulant behandling. Den alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge vil imidlertid også kunne ordinere præparaterne, hvilket særligt vil ske i forbindelse med, at patienten ikke længere har kontakt med sygehuset.

7. Andre støttemuligheder

Det nye tilskud efter sygesikringsloven suppleres af allerede gældende tilskudsmuligheder i den sociale lovgivning.

Ca. 10 pct. af voksne brugere samt stort set alle børn har efter den sociale lovgivning modtaget hjælp til udgifter til ernæringspræparater. Efter bistandslovens § 46 a (efter 1. juli 1998: lov om aktiv socialpolitik § 82) og pensionslovens § 17 kan der ydes støtte efter en trangsvurdering. Der kan endvidere ydes ikke-trangsbestemt økonomisk støtte efter bistandslovens § 57 d til personer i terminalfasen (efter 1. juli 1998: servicelovens § 107), efter bistandslovens § 48, stk. 1 og 2, til hjemmeboende børn med fysisk eller psykisk handicap (efter 1. juli 1998: servicelovens § 28, stk. 1-3), og til hjemmeboende voksne efter bistandslovens § 48, stk. 4, i tilfælde hvor indtagelse af ernæringspræparater sker i tilknytning til vidtgående fysisk eller psykisk handicap (efter 1. juli 1998: servicelovens § 84).

For at sikre, at ingen patient stilles ringere efter indførelse af tilskudsordningen i sygesikringsloven, vil disse støttemuligheder i den sociale lovgivning blive opretholdt som supplement til sygesikringstilskuddet.

Underskrift 1

Sundhedsministeriet, den 11. maj 1998 Helle Schnedler

Bilag 1

Veterinær- og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater

--------------------------------------------------------------------- Standardprodukter Sondekostprodukter --------------------------------------------------------------------- Abbott Laboratories A/S Enrich med fiber og chokoladesmag Bygstubben 15 Enrich med fiber og vanillesmag Trørød Osmolite med fiber 2950 Vedbæk 45 67 01 00 Meda A/S Medasond Isofiber Gladsaxevej 342-354 Medasond Standard Neutral Postboks 500 2860 Søborg 39 57 88 88 N. C. Nielsen Hospitals- Nutrodrip Energi udstyr A/S Nutrodrip Fiber Sdr. Ringvej 39 Nutrodrip Intensiv P.O. Box 62 Nutrodrip Junior, Multifrugt 2605 Brøndby Nutrodrip Junior, Vanille 43 44 40 00 Nutrodrip Standard Nutricia A/S Nutrison Energirig Hejrevang 21 G Nutrison Multi Fibre (vanille) 3450 Allerød Nutrison Pulver 48 17 65 10 Nutrison Pædiatri Energirig (Børn op til 20 kg) Nutrison Pædiatri Standard (Børn op til 20 kg) Nutrison Standard --------------------------------------------------------------------- Standardprodukter Ernæringssupplementer --------------------------------------------------------------------- Abbott Laboratories A/S Enrich med fiber og chokoladesmag Bygstubben 15 Enrich med fiber og vanillesmag Trørød Ensure 2950 Vedbæk Anjo A/S Semper Addera citron og hyld Mariendalsvej 57 Semper Addera frugt og bær 2000 Frederiksberg Semper Addera pære 38 19 18 89 Meda A/S Complan ernæringssupplement Gladsaxevej 342-354 Medadrink chokolade Postboks 500 Medadrink Energy Ananas 2860 Søborg Medadrink Energy Butterscotch Medadrink Energy Jordbær Medadrink Energy Solbær Medadrink Energy Vanille Medadrink fersken Medadrink nød Medadrink solbær Medadrink vanille Medasond Energy Neutral N. C. Nielsen Hospitals- Additene Proteintilskud Cacao udstyr A/S Additene Proteintilskud Jordbær Sdr. Ringvej 39 Additene Proteintilskud Vanille P.O. Box 62 Nutrodrip Fiberdrink Karamelsmag 2605 Brøndby Nutrodrip Junior, Multifrugt Nutrodrip Junior, Vanille Ressource Energi Chocolade Ressource Energi Frugt Ressource Energi Vanille Nutricia A/S Fortifresh Ananas Hejrevang 21 G Fortifresh Fersken 3450 Allerød Fortifresh Hindbær Fortifresh Vanille-Citron Fortimel Abrikos Fortimel Jordbær Fortimel Kakao Fortimel Mocca Fortimel Skovbær Fortimel Vanilla Fortipudding Cacao Fortipudding Mocca Fortipudding Vanilla Nutridrink Banan Nutridrink Cacao Nutridrink Fiber Jordbær Nutridrink Fiber Orange Nutridrink Fiber Vanille Nutridrink Jordbær Nutridrink Orange Nutridrink Tropefrugt Nutridrink Vanille Nutrison Pulver Semper Nutrition Semper Næringsdrik med appelsinsmag Mariendalsvej 57 Semper Næringsdrik med hindbærsmag Postboks 12 Semper Næringsdrik med kakaosmag 2000 Frederiksberg Semper Næringsdrik naturel 38 10 01 07 Semper Næringsdrik med vanillesmag --------------------------------------------------------------------- Specialprodukter Sondekostprodukter --------------------------------------------------------------------- Abbott Laboratories A/S Advera, flydende ernæring med appelsin- Bygstubben 15 smag til HIV/AIDS patienter Trørød Advera, flydende ernæring med chokolade- 2950 Vedbæk smag til HIV/AIDS patienter Carbospare Meda A/S Medadrink Glucontrol Gladsaxevej 342-354 Postboks 500 2860 Søborg N. C. Nielsen Hospitals- Impact udstyr A/S Nutrodrip Protein Sdr. Ringvej 39 Precitene MCT 50 Appelsin P.O. Box 62 Precitene MCT 50 Hindbær 2605 Brøndby Precitene MCT 50 Vanille SandoSource Gl Neutral Nutricia A/S Nutri 2000 Hejrevang 21 G Nutrison Concentrated 40 3450 Allerød Nutrison Concentrated 75 Nutrison Intensiv Nutrison Low Energy Nutrison Namin Nutrison Soja Peptison PreOp --------------------------------------------------------------------- Specialprodukter Ernæringssupplementer --------------------------------------------------------------------- Nutricia A/S Ensini abrikossmag Hejrevang 21 G Ensini solbærsmag 3450 Allerød

Versioner

  1. 1998-05-11 · til 2003-06-26