Supplement til vejledning af 6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl. om Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/83@1998-06-09/da
Indhold
Socialministeren har underskrevet bekendtgørelse om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service, som vedlægges i korrektur. (* 2)
Bekendtgørelsen forpligter den enkelte kommunalbestyrelse til mindst en gang årligt
- at udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 71 og 72 og
- at følge op på kvaliteten og styringen af denne hjælp.
Bekendtgørelsen omfatter alene primærkommunerne, jf. § 110, stk. 2, cfr. § 110, stk. 1, i lov om social service.
Kravet om en kvalitetsstandard m.v. fastsættes i overensstemmelse med servicelovens § 110, stk. 2, jf. lov nr. 1110 af 29. december 1997 (lovforslag nr. L 120 vedtaget af Folketinget den 19. december 1997).
Baggrund
I de seneste år er der i stigende grad blevet sat fokus på at sikre, at såvel borgerne som den enkelte bruger får information om kommunens tilbud på blandt andet det sociale område.
I forhold til den enkelte bruger af personlig og praktisk hjælp m.v. har kommunen siden den 1. juli 1996 været forpligtet til at informere skriftligt om indhold og omfang af den konkrete hjælp, jf. nu servicelovens § 110, stk. 1, om skemaer og skriftlige afgørelser.
I forhold til kommunens borgere er kommunalbestyrelsen efter Indenrigsministeriets regler om serviceredegørelser (* 1) forpligtet til - mindst hvert andet år - at redegøre for indholdet, omfanget og målsætningerne for de væsentligste kommunale serviceydelser. Formålet med denne generelle serviceinformation er blandt andet at give borgerne mulighed for at deltage aktivt i den lokalpolitiske debat om kommunens serviceniveau og prioriteringen mellem de enkelte servicetilbud.
Kravet om beskrivelse af indhold og omfang af serviceniveauet i form af kvalitetsstandarder ligger i naturlig forlængelse af disse initiativer.
Formål med kvalitetsstandarden
Kvalitetsstandarden skal indeholde oplysninger til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v.
Kvalitetsstandarden forudsættes blandt andet at medvirke til at sikre, at kommunens borgere kender deres rettigheder, og at borgernes forventninger til den kommunale service afstemmes med det politisk besluttede serviceniveau og den faktiske indsats.
Kvalitetsstandarden kan også anvendes som et styringsinstrument for den enkelte kommunalbestyrelse/kommune, idet den skal indeholde en så præcis beskrivelse af serviceniveauet, at der samtidig opstilles kvalitetsmål, dvs. operationelle mål, som det efterfølgende er muligt for kommunalbestyrelsen at bedømme den faktiske indsats efter, jf. nedenfor.
Endelig kan kvalitetsstandarden medvirke til at sikre ensartede afgørelser - inden for samme kommune - om hjælp til ældre og handicappede med samme behov. Kvalitetsstandarden kan bruges af kommunalbestyrelsen/kommunen som et redskab til at sikre overensstemmelse mellem de politisk fastlagte mål (serviceniveauet), de konkrete afgørelser og den faktiske indsats.
Indhold af kvalitetsstandarden
Kommunalbestyrelsen forudsættes inden for servicelovens rammer at træffe beslutning om det lokale serviceniveau. Kommunalbestyrelsens beslutninger udgør rammen for de opgaver, der skal udføres i kommunen.
Hvis målene er for overordnede, er de svære at anvende konkret i forhold til opgaveløsningen, og borgerne får en uklar fornemmelse af kommunens serviceniveau. Beskrivelsen af serviceniveauet skal give et billede af den hjælp, som borgerne kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v.
Kvalitetsstandarden skal derfor som minimum indeholde en præcis beskrivelse af det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet. Beskrivelsen skal udformes som operationelle mål for hjælpen. Herunder mål for,
- hvilke ydelser kommunen tilbyder efter §§ 71 og 72,
- omfanget af ydelserne, og
- hvem der er berettiget til ydelserne.
I relation til udførerfunktionen skal kvalitetsstandarden som minimum indeholde operationelle mål for udviklingen i sygefraværet og arbejdsmiljøindsatsen.
En overordnet målsætning om, at alle ældre skal modtage den hjælp, de har behov for, og at den enkelte bruger skal opleve tryghed, når hjælpen bliver udført, er så upræcis, at den reelt er indholdsløs. Kommunalbestyrelsen skal nedbryde den overordnede målsætning til operationelle mål, som det er muligt at måle og dermed følge op på, jf. nedenfor. Inspiration til beslutningsgrundlaget for ydelser, og hvem der er berettiget til ydelserne, kan hentes i Kommunernes Landsforenings materiale om »Fælles sprog«.
Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår udførerfunktionen, fx beslutte, at aflysninger af hjælp ikke accepteres, at der maksimalt må komme tre forskellige hjælpere i hjemmet i løbet af et år, og at hjælperne skal kunne identificere sig.
Herudover kunne kommunalbestyrelsen fx opstille en målsætning om, at 90% af brugerne skal være tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen. Der er dog ikke krav om, at kommunen gennemfører brugerundersøgelser, og dermed heller ikke krav om, at kommunalbestyrelsen opstiller målsætninger for brugertilfredsheden.
Den årlige opfølgning
Kommunalbestyrelsen skal - mindst en gang årligt - følge op på kvaliteten og styringen af den personlige og praktiske hjælp m.v.
Opfølgningen skal ske på grundlag af de operationelle mål i kvalitetsstandarden, således at der følges op på de politisk trufne beslutninger om indhold og omfang for kommunens indsats, herunder de politiske mål for udviklingen i sygefraværet og arbejdsmiljøet i udførerfunktionen.
Kommunen kan ved opfølgning af udviklingen i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø bl.a. støtte sig til de arbejdspladsvurderinger, som kommunen skal lave efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997. En arbejdspladsvurdering skal være skriftlig og skal omfatte en stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er på arbejdspladsen, og hvordan de løses.
Den årlige opfølgning kan i øvrigt anvendes som et redskab for kommunalbestyrelsen til at vurdere og eventuelt revidere kommunens serviceniveau.
Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal bruge bestemte metoder (fx brugerundersøgelser) til opfølgning. Omfanget og tilrettelæggelsen af opfølgningen afhænger naturligvis af, hvilke operationelle mål den enkelte kommunalbestyrelse beslutter at indarbejde i kvalitetsstandarden.
Information til borgerne om kvalitetstandarden Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan den vil informere borgerne om kommunens kvalitetsstandard.
Pjece
Socialministeriet vil snarest udsende en pjece, der indeholder inspiration om kvalitetsstandarden og opfølgningen til kommunerne.
Socialministeriet den 9. juni 1998
KAREN JESPERSEN
/ Leif Sondrup