Vejledning om Servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge (ændring af afsnit 6.1 - 6.4 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/90@1998-06-22/da
Indhold
Ved lov nr. 279 af 13. maj 1998 om ændring af lov om social service og lov om social bistand er der sket ændring af kompetencen til at godkende plejefamilier og opholdssteder. I den anledning foretages følgende ændring i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge:
129. Anbringelse uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, kan ske i følgende anbringelsessteder:
- plejefamilier for børn og unge, hvis aflønning er baseret på vederlagsbetaling, og som er godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune. Omfattet af denne bestemmelse er almindelige plejefamilier, egne værelser, samt kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig,
- opholdssteder for børn og unge, dvs. anbringelsessteder, hvis aflønning er baseret på et godkendt budget, og som er godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune,
- socialpædagogiske skibsprojekter med 1 ung om bord, når de med Søfartsstyrelsen aftalte regler følges,
- socialpædagogiske skibsprojekter med fast landbase for indtil 3 unge, når de med Søfartsstyrelsen aftalte regler følges,
- socialpædagogiske skibsprojekter med fast landbase med mellem 4 og 10 unge om bord, når de med Søfartsstyrelsen aftalte regler følges, og
- døgninstitutioner for børn og unge under amtskommunalt driftsansvar.
Anbringelsessteder dækker over en række - indbyrdes forskellige - anbringelsesmuligheder fra den traditionelle familiepleje til den egentlige døgninstitution. Det er vigtigt at fastholde denne bredde i anbringelsesmulighederne.
Kommuner og amtskommuner vil udfra lokale behov i fællesskab kunne udarbejde en samlet oversigt over alle anbringelsessteder i hele amtskommunen.
Hensigten med en sådan oversigt er bl.a. at skabe en samlet oversigt over viften af anbringelsesmuligheder, at få et bedre grundlag for den amtskommunale planlægning af anbringelsesområdet m.v. både med hensyn til det nødvendige antal pladser og med hensyn til indhold i og særlige opgaver for anbringelsesstederne, at bidrage til varetagelsen af de nødvendige tilsyns- og godkendelseforpligtelser samt til en vis kontrol, set i forhold til kvaliteten på anbringelsesområdet.
6.2. Plejefamilier m.m. for børn og unge.
130. Efter § 49, stk. 1, skal plejefamilier være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.
Det drejer sig om plejefamilier, hvis aflønning er baseret på vederlagsbetaling.
Hvis en ung skal anbringes på et værelse og har brug for personlig støtte, skal kommunen godkende værelset som egnet anbringelsessted og føre tilsyn med den unge, jf. § 55.
I kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig, anses den enkelte bolig for et anbringelsessted, og disse anbringelsessteder skal godkendes af den stedlige kommune. Dette gælder, uanset om der er visse fælles faciliteter eller ydes en begrænset personlig støtte til de unge.
Selvom de fornødne undersøgelser på kommunens vegne foretages fx af en familieplejeforening, træffes afgørelsen på det således tilvejebragte grundlag altid af den stedlige kommune.
131. Kommunen skal vurdere plejefamilien med henblik på at kunne give en generel godkendelse af egnetheden. Godkendelsen kan gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, herunder
plejefamiliens familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Fx omfanget af udearbejde, eventuelt faglig relevant baggrund eller særlig erfaring fra beslægtede opgaver. Antal og alder af eventuelle egne børn bør også indgå i vurderingen.
Endvidere drøftes boligforhold og omgivelserne, familiens kontakter udadtil, herunder fritidsmuligheder, skole m.m.
Forinden godkendelsen, indhentes med ansøgerens samtykke oplysninger om indtægtsforhold og straffeattest fra Kriminalregisteret. De nærmere regler herom er fastsat af Justitsministeriet ved skrivelse af 28. december 1979, som senest ændret den 25. november 1988. Heraf fremgår, at straffeattest rekvireres af ansøgerens opholdskommune fra den politikreds, hvor ansøgeren bor. I begæringen skal angives, at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie efter § 49.
Ansøgerne bør i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til at påtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne indhentes, hvis kommunen finder behov herfor. Den kommune, der forlanger helbredsattest, afholder udgiften dertil.
Der kan i øvrigt henvises til den vejledning om opholdsbetaling m.v. ved formidlet døgnophold, som Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark har udsendt efter ønske fra kommuner og amter.
6.3. Opholdssteder for børn og unge.
132. Efter § 49, stk. 2, skal opholdssteder, dvs. anbringelsessteder, hvis aflønning er baseret på et godkendt budget, være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.
Opholdssteder af institutionslignende karakter dækker over et bredt spekter af anbringelsesmuligheder strækkende sig fra det lille opholdssted, der drives af en professionel familie, og som kan modtage nogle få anbragte børn til større opholdssteder med ansatte, til socialpædagogiske skibsprojekter og kost- og efterskoler.
Da der er tale om så bredt et spekter af anbringelsesmuligheder, vil den undersøgelse, der skal lægges til grund, forinden der kan udstedes en generel godkendelse af amtskommunen, således altid kunne variere afhængig af opholdsstedets karakter.
Socialpædagogiske opholdssteder, oprettet med det formål at modtage børn og unge, vurderes som en helhed, hvilket indebærer en samlet vurdering af fx opholdsstedets socialpædagogiske tilbud, herunder antal medarbejdere og deres personlige/faglige ressourcer, sammenholdt med stedets fysiske rammer og de organisatoriske/økonomiske forhold. Endvidere må vurderingen omfatte de alders- og persongrupper, som opholdsstedet er indstillet på at modtage og den betaling, som kræves for opholdet.
For mindre og lidt større børn er det vigtigt, at de sædvanligvis har fælles bolig med nogle medarbejdere, eller at der er fastboende medarbejdere i en særskilt afdeling.
For unge kan det være udviklende som en overgangsfase til en selvstændig tilværelse at få egen bolig eller bo i et fællesskab med afpasset støtte fra medarbejdere.
Modtages der børn i skolealderen, er det væsentligt, at opholdsstedet kan samarbejde med skolen, og at der kan sikres støtte til skolearbejdet.
Hvis opholdsstedet modtager større børn og unge, må opholdsstedet tilbyde meningsfulde og udviklende aktiviteter.
Mulighederne for at kunne støtte børnene og de unge i tiden fra de forlader opholdsstedet, til de har fået fodfæste i den nye tilværelse, må indgå i vurderingen af opholdsstedet.
Vedrørende helbredserklæring og straffeattest gælder det samme som anført i pkt. 131.
Det er ikke hensigten, at amtskommunen i sin egnethedsvurdering af det socialpædagogiske opholdssted skal lægge samme kriterier til grund som en amtskommune ville gøre ved indgåelse af aftaler med døgninstitutioner for børn og unge i henhold til servicelovens § 51.
Det er således ikke forudsat, at de socialpædagogiske opholdssteders økonomiske forhold opstilles og vurderes ud fra de for amtskommunale døgninstitutioner gældende og kendte forhold.
Der bør fx ikke stilles så strenge krav til de fysiske rammer og faciliteter, men de myndighedskrav, der i øvrigt måtte være, må selvfølgelig overholdes. En godkendelse indebærer ikke, at amtskommunen har taget stilling til andre myndigheders krav. Opholdsstedet må forinden selv sikre sig de fornødne tilladelser fra andre relevante myndigheder samt sikre sig, at regler i anden lovgivning kan opfyldes.
Ved godkendelse af det socialpædagogiske opholdssted efter serviceloven er selve organisationsformen ikke afgørende, men opholdsstedet skal dog være en selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi. Der skal være regler om beslutningskompetence, hæftelse, regnskab, revision og budgettering.
Endvidere må der være bestemmelser om anvendelse af et eventuelt overskud, såfremt opholdsstedet som sådant nedlægges.
Ved vurderingen af privatejede opholdssteder skal godkendelsesmyndigheden særskilt være opmærksom på, at der ikke for offentlige midler foretages en formueopsamling i forbindelse med den socialpædagogiske virksomhed, eksempelvis afdrag på prioritetsgæld eller anden gæld.
Socialpædagogiske opholdssteder kan med fordel organiseres som fonde/selvejende institutioner og skal, for at der er tale om en fond, opfylde betingelserne som en gyldigt oprettet fond. Det er amtskommunens opgave som led i undersøgelsen af opholdsstedet at tilse, at organisationsforholdene er afklaret korrekt.
Opholdsstedet bør have en vedtægt, hvoraf fremgår navn og hjemsted, formål, egenkapital, udpegning af ledelse og ledelsens opgaver og dispositionsret over for tredjemand, hæftelse for gældsforpligtelser, hvorledes der skal forholdes med budgetlægning, regnskabsførelse og revision, vedtægtsændring og anvendelse af kapitalen i tilfælde af nedlæggelse.
Der bør ikke stilles krav om, at konteringsformen svarer til en kontoplan for en institutions drift, men budgetrammen vurderes som en helhed.
I forbindelse med den løbende opfølgning af opholdsstedets virksomhed foretager amtskommunen en vurdering af regnskabet.
133. I de tilfælde, hvor der ønskes foretaget en anbringelse på et opholdssted fx en efterskole eller en fri grundskole med kostafdeling, der allerede er godkendt af anden offentlig myndighed, efter reglerne herom, og hvor der føres tilsyn af denne myndighed, kan amtskommunens godkendelse basere sig på oplysningerne fra kost- eller efterskolen, om det antal pladser, der er til rådighed for anbragte børn og unge, hvilke aldersgrupper, der kan modtages, prisen for tilbudet, særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet mener at kunne modtage som led i en anbringelse.
Da der er tale om en kost- eller efterskole, der i forvejen er godkendt af Undervisningsministeriet, og som der føres tilsyn med, vil den amtskommunale godkendelse kunne indskrænke sig til at lægge de ovenfor nævnte oplysninger til grund for en generel godkendelse.
Ved at amtskommunen også i disse tilfælde skal udstede en generel godkendelse, forinden børn og unge kan anbringes, sikres, at amtskommunen har det fulde overblik over, hvilke opholdssteder, der er i amtskommunen samt det antal børn og unge, der kan anbringes.
Det er kun i de tilfælde, hvor der foreligger såvel en godkendelse som et tilsyn fra Undervisningsministeriet, at den amtskommunale undersøgelse kan basere sig på de nævnte oplysninger.
Amtskommunen vil i øvrigt altid udfra sit lokale kendskab kunne vurdere, om der er brug for supplerende oplysninger, forinden der kan udstedes en generel godkendelse af stedet.
Ved brug af de frie grundskoler med kostafdeling som anbringelsessted for børn og unge, vil undersøgelsen af den frie grundskole med kostafdeling kunne sidestilles med undersøgelse af efterskoler, hvis Undervisningsministeriet fører tilsyn med kostafdelingen. Skolens tilbud indeholder ikke en særskilt socialpædagogisk del, men er et skoletilbud. Det amtskommunale generelle tilsyn må derfor indebære, at amtskommunen skal påse, at skolens andel af anbragte elever holder sig inden for godkendelsen, og ligeledes at de karakteristika hos de anbragte børn og unge, der fremgår af den generelle godkendelse, er opfyldt.
En efterskole er karakteriseret ved at være en helhed - en undervisningsinstitution - der tilbyder undervisning og samvær på kurser med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.
Det karakteristiske ved efterskolens tilbud er, at skolens undervisere er sammen med eleverne, både når der undervises, og i hverdagslivets øvrige sammenhænge. Det er derfor ikke muligt at opdele skolens aktiviteter i en socialpædagogisk del og en undervisningsdel.
En kost- eller efterskole er ikke et socialpædagogisk opholdssted, men et skoletilbud, som visse børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, kan have gavn af.
Opholdssteder, der ønsker at blive godkendt generelt til at kunne modtage anbragte børn og unge, skal, selv om der foreligger en godkendelse fra anden offentlig myndighed, men hvor der ikke føres tilsyn af denne myndighed, på lige fod med socialpædagogiske opholdssteder undersøges af amtskommunen for så vidt angår budgetter, personalets kvalifikationer mv.
6.4. Indholdet af kommunens/amtskommunens godkendelsesbeføjelse
134. Resultatet af kommunens/amtskommunens vurdering bør munde ud i en begrundet, skriftlig afgørelse. Et eventuelt afslag på godkendelse som egnet plejefamilie/opholdssted kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 49, stk. 3.
I ganske særlige tilfælde kan det være rimeligt at forsyne plejefamilie/opholdsstedet med en foreløbig godkendelse.
Kan ansøgning om generel godkendelse ikke imødekommes, bør kommunen/amtskommunen nærmere begrunde afslaget.
Kommunen/amtskommunen kan ikke på forhånd afvise at foretage en generel egnethedsvurdering, selv om der ikke lokalt er brug for de pågældende pladser.
Plejefamilien/opholdsstedet skal dog på forhånd kunne sandsynliggøre, at det vil blive anvendt af en kommune som anbringelsessted.
Der er ingen begrænsning i adgangen til at benytte plejefamilier/opholdssteder beliggende uden for egen kommune, når blot der forinden er foretaget en generel egnethedsvurdering og godkendelse af den stedlige kommune/amtskommune.
Med godkendelsen udtrykker kommunen/amtskommunen, at den anser plejefamilien/opholdsstedet for egnet til, at det kan benyttes som anbringelsessted for et bestemt antal børn og unge. Foruden pladstal skal godkendelsen nærmere angive de aldersgrupper samt særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet er fundet egnet til at modtage.
Kommunen/amtskommunen skal herefter følge udviklingen i plejefamilien/opholdsstedet og påse, at der ikke modtages flere personer, end plejefamilien/opholdsstedet er godkendt til. Kommunen/amtskommunen foretager i øvrigt en løbende faglig støtte og vurdering for at sikre det indhold, plejefamilien/opholdsstedet er godkendt til.
Forholdene i plejefamilierne og opholdsstederne kan ændre sig, fx ved udskiftning af medarbejdere, hvorved stedets pædagogiske ressourcer forøges eller formindskes, hvilket kan få konsekvenser for det antal eller den type børn og unge, der kan modtages. Hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget skal dette meddeles til kommunen/amtskommunen.
Såfremt kommunen/amtskommunen finder, at forholdene i plejefamilien/opholdsstedet ikke længere er acceptable, og godkendelsen derfor må trækkes tilbage, skal de anbringende myndigheder underrettes herom, således at de kan sørge for, at børnene og de unge forlader stedet og får tilbudt anden plejefamilie eller andet opholdssted. Dette bør foregå på en måde og over en periode, der tager fornødent hensyn til dem, der har ophold på stedet.
Karen Jespersen /Birgitte Olesen