Orienteringsskrivelse om ændring af lov om kommual aktivering og lov om aktiv socialpolitik - forhøjelse af præmien i præmieringsordningen for offentlige arbejdsgivere.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1998/94@1998-06-22/da
Indhold
Folketinget har den 4. juni 1998 vedtaget lovforslag om ændring af lov om kommunal aktivering og lov om aktiv socialpolitik (forhøjelse af præmien i præmieringsordningen for offentlige arbejdsgivere).
Med henblik på at øge offentlige arbejdsgiveres anvendelse af præmieringsordningen forhøjes det beløb, som offentlige arbejdsgivere kan opnå, når der ansættes en person fra jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i en varig fuldtidsstilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Beløbet sættes op fra 25.000 kr. til 50.000 kr.
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende (18. juni 1998). For ansættelsesforhold, der er indgået den 1. januar 1998 eller senere, udbetales det forhøjede beløb på 50.000 kr.
Lovændringen skal ses i sammenhæng med arbejdsministerens ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Lovforslaget samt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter kontanthjælpsmodtagere fra støttet arbejde i ordinært arbejde vedlægges i kopi. (* 1)
Karen Jespersen
/Eva Pedersen