Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1999/120@1999-07-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1

Indledning

Pr. 1. januar 1999 er der i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven) skabt mulighed for, at by- og boligministeren i finansårene 1999-2001 kan give tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper inden for en samlet ramme på 30 mio. kr. Dette fremgår af lovens § 146 a.

Formålet med forsøgsordningen er at indsamle erfaringer og stimulere udviklingen af nye, anderledes botilbud, der kan rumme særligt udsatte befolkningsgrupper.

De erfaringer, der skabes gennem forsøgsordningen, skal danne grundlag for videre overvejelser om, hvordan der kan skabes de rette boligmæssige rammer for den del af befolkningen, som har andre boligmæssige behov end de, som kan tilfredsstilles på det traditionelle boligmarked.

Med henblik på at sikre et bredt grundlag for de videre overvejelser ved forsøgsordningens udløb er det hensigten at yde tilskud til en så bred vifte af forskellige forsøgsprojekter som muligt. Der vil ligeledes blive lagt vægt på, at der ved forsøgene afprøves nogle boligtyper, der er utraditionelle i forhold til det eksisterende boligmarked.

Forsøgsordningen er et led i den boligsociale indsats i regeringens bypolitiske perspektiv- og handlingsplan, der blev offentliggjort i februar 1999. Efter handlingsplanen skal boligmarkedet også kunne tilbyde »anderledes boliger« til de grupper i samfundet, der enten ikke kan eller ikke vil bo i de boliger, som flertallet synes er attraktive.

Med hjemmel i almenboligloven har By- og Boligministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 599 af 19. juli 1999 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. Når der i det følgende refereres til bekendtgørelsen, er det således denne bekendtgørelse, der refereres til. Når der refereres til almenboligloven, er det lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999, der henvises til. Ligeledes er det, når der refereres til den almene lejelov, er det lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 11. februar 1999, der refereres til.

A. STØTTE

1. Lejere, boligtyper, bygherrekreds, støtteform m.v.

1.1. Lejere

Den persongruppe, som forsøgsordningen retter sig mod, er meget bred og dermed svær at definere nærmere.

Udover de umiddelbart hjemløse omfatter gruppen også sindslidende, alkoholikere og stofmisbrugere. Det er ikke muligt entydigt at placere de udsatte i de enkelte grupper, idet der i høj grad er sammenfald grupperne imellem. Det er ikke ualmindeligt, at en hjemløs også er alkoholiker, stofmisbruger eller sindslidende.

Uanset gruppens bredde er det fundet hensigtsmæssigt at sondre mellem de personer, der uanset sociale støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig til rette i det eksisterende byggeri og de personer, der med sociale støttetilbud kan finde sig til rette i det boligbyggeri, der kan etableres efter almenboliglovens øvrige regelsæt, f.eks. i bofællesskaber.

Denne forsøgsordning sigter ikke mod at imødekomme det boligbehov, som allerede kan opfyldes inden for almenboliglovens øvrige regelsæt, hvis lejerne får de nødvendige sociale støttetilbud. Forsøgsordningen sigter derimod mod at etablere anderledes boliger til den gruppe, der uanset sociale støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig til rette med at bo i det traditionelle byggeri f.eks. personer, der flytter fra herberger eller institutioner efter lov om social service § 94.

Hidtidige erfaringer (»Sociale boformer«, SBI-rapport 281, 1997) viser, at de udstødtes tilfredshed ved at bo i en bestemt boform afhænger af flere faktorer, herunder personens tidligere liv, boformens placering og fysiske indretning. Det er således ved udformningen af projektet afgørende, at projektet målrettes mod en specifik gruppe af de udstødte med henblik på at opfylde netop disse personers boligbehov.

I det omfang det er muligt, bør de kommende lejere inddrages i planlægningen af projektet. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af et eller flere møder, hvor forsøgsprojektets ideer drøftes med de kommende lejere. Kendes de kommende lejere ikke, bør forsøgsprojektets ideer og indhold drøftes med repræsentanter for organisationer, der varetager de kommende lejeres interesser.

1.2. Boligtyper

Som det fremgår af bekendtgørelsens §§ 1 og 2, kan der ydes tilskud til anderledes boliger, der er særligt indrettet til at kunne rumme de udsatte befolkningsgrupper. Boligerne skal være indrettet med henblik på permanent ophold.

Som følge af målgruppens meget brede sammensætning findes der ikke et entydigt billede af, hvilke boligtyper der bør ydes tilskud til.

Boligens fysiske indretning har betydning for lejernes trivsel, og indretningen af boligerne skal i hvert enkelt projekt tilpasses de fremtidige lejeres behov.

Det vurderes, at den største gruppe af de udsatte har behov for en mindre og mere simpel bolig m/u køkken og med (adgang til) badefaciliteter. Det er endvidere et udbredt ønske at få en bolig, som lejeren selv kan bestemme over, og som i sin udformning giver lejeren et vist minimum af privatliv.

Boliger, som i deres udformning og placering fremstår i en sammenhæng af gode, mindre, selvstændige boliger med omgivelser, som rummer udfordringer til fælles praktiske gøremål, og hvor beboerne har ansvaret for boligområdets daglige liv og drift, vil være ideelle.

Som et meget væsentligt element skal der således i tilknytning til boligen være mulighed for samvær med andre og plads til sociale støttetilbud.

Som eksempler på anderledes boligtyper kan nævnes:

Opgangsfællesskaber i nye/renoverede bygninger

sommerhuslignende boliger

kolonihavehuse

skurvogne

husbåde

boliger etableret ved selv- og medbygsprojekter.

Ved udformningen af projekterne skal der tages stilling til, hvor boligerne geografisk kan placeres mest hensigtsmæssigt i relation til naboer m.v.

Det er den almindeligt gældende opfattelse, at boligerne bør placeres i byer, da det giver lejerne umiddelbar adgang til det liv, som byen giver. Samtidig er det væsentligt, at boligerne placeres i et miljø, der er karakteriseret ved en høj grad af tolerance.

Det forudsættes, at boligerne som alt andet byggeri etableres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser om brand, sikkerhed og sundhed i byggelovgivningen.

1.3. Bygherrekreds

Alle kan som udgangspunkt være initiativtager til et projekt.

Der kan gives tilsagn om tilskud til et forsøgsprojekt til:

Privatpersoner

private organisationer

selskaber

fonde

institutioner

foreninger

afdelinger tilhørende almene boligorganisationer

almene selvejende institutioner

kommuner

amtskommuner.

Da ordningen gennemføres på baggrund af reglerne i almenboligloven, er udbetaling af tilskud imidlertid betinget af, at projektet udgør en selvstændig økonomisk enhed, enten i form af en afdeling tilhørende en almen boligorganisation eller en almen selvejende institution. Dette gælder dog ikke, hvis bygherren er en kommune eller en amtskommune. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at der senest ved byggeriets påbegyndelse er stiftet en almen selvejende institution, at der godkendt vedtægter samt udpeget en bestyrelse.

Er bygherren ikke en kommune, en amtskommune eller en afdeling tilhørende en almen boligorganisation, gælder det videre, at byggeriet senest samtidig med færdiggørelsen skal overdrages til en almen selvejende institution. Kommunalbestyrelsen skal påse, at dette sker.

1.4. Støtteform

Tilskud gives som et engangsbeløb til etablering af boliger. Der kan kun gives tilskud, hvis de byggearbejder, som omfattes af projektet, ikke er påbegyndt.

Boligerne kan etableres ved:

Nybyggeri,

erhvervelse med evt. efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, hvis ejendommen ikke er opført med offentlig støtte, eller

ombygning, herunder på- og tilbygning, af eksisterende ejendomme.

Ved ombygning af boliger, der har modtaget støtte efter almenbolig-, boligbyggeri-, kollegiestøtte-, byggestøtte- eller ældreloven, opretholdes tilsagnet om offentlig støtte på uændrede vilkår.

Ved etablering af boliger med tilskud efter forsøgsordningen finder reglerne i almenboliglovens kap. 9 om finansiering af nybyggeri ikke anvendelse. Der henvises til afsnit 5, Økonomiske forhold.

2. Ansøgningsprocedurer m.v.

2.1. Indsendelse af ansøgning om tilskud (fase1)

Før en bygherre indleder den egentlige støtteprocedure med fremsendelse af ansøgningsskema osv., tilrådes det, at bygherren på så tidligt et tidspunkt som muligt søger kontakt med kommunen/amtskommunen. Dette skal ske med henblik på at få klarhed over kommunens/amtskommunens indstilling til projektet, herunder om det påtænkte projekt i princippet vil kunne anbefales af kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Til brug for By- og Boligministeriets behandling af en tilskudsansøgning skal bygherren fremsende ansøgningsskema og en projektredegørelse. Materialet fremsendes til By- og Boligministeriet gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor forsøget ønskes placeret.

Er bygherren et amtsråd, eller hvis det er et amtsråd, der skal yde størstedelen af støtten til projektet efter lov om social service, indsendes ansøgningen dog gennem amtsrådet i den pågældende amtskommune.

Ansøgningsskemaet er medtaget i bilag 1 til denne vejledning (bekendtgørelsen bilag 4). Til ansøgningsskemaet er udarbejdet en vejledning, jf. denne vejlednings bilag 2. Bygherren kan vælge selv at udarbejde et skema, blot det indeholder oplysninger svarende til ansøgningsskemaet i bilag 1.

Sammen med ansøgningsskemaet skal bygherren fremsende en redegørelse for projektets nærmere indhold.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde:

En formålsbeskrivelse med angivelse af målgruppe

en beskrivelse og en skitse af boligtypen

oplysninger om projektets økonomiske driftsforhold, herunder et driftsbudget

oplysninger om omfanget og karakteren af den nødvendige sociale støtte til lejerne, herunder en angivelse af, hvorledes støtten tænkes tilvejebragt

oplysninger om evt. samarbejdsparters deltagelse i projektet

evt. ansøgning om dispensation fra regler i almenboligloven samt den almene lejelov

kommunalbestyrelsens/amtsrådets stillingtagen til projektet.

For hvert projekt skal der udpeges en projektleder, der er kommunalbestyrelsens/amtsrådets og By- og Boligministeriets kontaktperson. Projektlederen udpeges af bygherren. Projektlederen vil endvidere stå for udarbejdelsen af evalueringsrapporter, jf. afsnit 6.

2.2. Skøde

Der skal være tinglyst endeligt skøde på ejendommen senest ved byggeriets påbegyndelse. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at bygherren er i besiddelse af et tinglyst endeligt skøde på ejendommen.

Fristen for tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af tinglysningmyndighedernes samtykke, og der er forhåndsgodkendelse fra disse myndigheder af, at udstykningen kan godkendes.

Krav om skøde kan fraviges i de undtagelsestilfælde, hvor der er tale om opførelse af byggeri på lejet grund. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at der i disse tilfælde er indgået en lejeaftale om ejendommen.

2.3. Lokalplan

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal påse, at de planmæssige forudsætninger for det påtænkte byggeri er i orden.

By- og Boligministeriet kan ikke give tilsagn om tilskud til et projekt, hvis det fornødne plangrundlag ikke er tilstede. Det vil normalt sige, at der skal foreligge en endelig vedtaget lokalplan, og planen skal være registreret i Planregistret. Såfremt der ikke er krav om, at projektet skal være omfattet af en lokalplan, skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet påse, at plangrundlaget i øvrigt er i orden.

Er det ikke muligt for kommunalbestyrelsen/amtsrådet at få plangrundlaget tilvejebragt inden indsendelsen af ansøgningen om tilskud, skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet vedlægge ansøgningen en tilkendegivelse om at ville tilvejebringe det fornødne plangrundlag inden en nærmere angivet frist.

2.4. Forholdet til det almene regelsæt

Bygherren og initiativtageren skal som skitseret ovenfor ved udformningen af projektet nærmere fastlægge formålet med projektet, herunder hvem der skal være de fremtidige lejere, hvordan boligerne skal indrettes, driften af projektet m.v. For at tilrettelægge projektet mest hensigtsmæssigt skal de fremtidige lejere, eller organisationer, der repræsenterer de fremtidige lejere, i videst muligt omfang inddrages ved projektets udformning.

For boliger, der etableres efter denne forsøgsordning, gælder reglerne i den almene lovgivning. En række af disse regler kan normalt ikke fraviges - f.eks. ved lejeaftalen.

Efter almenboligloven kan det imidlertid i særlige tilfælde, når der er tale om forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af alment byggeri, herunder udlejning og anvisning af almene boliger, tillades, at de gældende almene regler fraviges, jf. almenboliglovens § 144.

Bygherren kan ansøge By- og Boligministeriet om, at visse bestemmelser i det almene regelsæt som forsøg fraviges, hvis bestemmelserne menes at ville hindre et ellers hensigtsmæssigt projektforløb. De fremtidige lejere eller organisationer, der repræsenterer de fremtidige lejere, bør have mulighed for at tage stilling til, i hvilket omfang de gældende regler i almenboligloven og den almene lejelov kan søges fraveget.

Det bør ved projektets udformning overvejes, om projektet harmonerer med almenboliglovens bestemmelser om bl.a.:

Beboerdemokrati

udlejning og anvisning

vedligeholdelse og istandsættelse, råderet m.v.

kapitalforvaltning.

Det bør tilsvarende overvejes, om projektets udformning og fremtidige drift er i overensstemmelse med den almene lejelovs regler, der regulerer lejerens retsstilling. Loven indeholder bl.a. regler om:

Kravene til lejemålets vedligeholdelsesstand i lejeperioden og ved ind- og udflytning

udlejerens adgang til det lejede

lejerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af det lejede

regnskaber for vand-, varme- og fællesantenneudgifter

brugsrettens overgang ved fremleje, bytte og dødsfald m.v.

lejerens brug af det lejede

udlejerens adgang til at opsige eller ophæve lejemålet

beboerklagenævns- og boligretsbehandling af tvister.

By- og Boligministeriet kan godkende, at visse nøjere afgrænsede regler i en periode og under særlige betingelser fraviges. Muligheden for at opnå godkendelse vil bl.a. bero på en vurdering af lejerens retssikkerhed.

Ansøgning efter almenboliglovens § 144 kan ske samtidig med indsendelse af ansøgning om tilskud eller senere i projektforløbet, f.eks. i forbindelse med indsendelse af den årlige rapport, jf. afsnit 6.

2.5. Ansøgnings-frister m.v.

Forsøgsordningens bevilling er fordelt på finansårene 1999, 2000 og 2001. For finansåret 1999 er ansøgningsfristen den 1. oktober 1999. For 2000 og 2001 er der to ansøgningsfrister den 1. april og den 1. oktober.

Kan kommunalbestyrelsen/amtsrådet ikke nå at færdigbehandle ansøgningen, kan bygherren fremsende ansøgningsmaterialet direkte til By- og Boligministeriet med forbehold for kommunalbestyrelsens/amtsrådets efterfølgende godkendelse.

2.6. Byggeriets påbegyndelse (fase 2)

Inden byggeriets påbegyndelse indsender bygherren dokumentation for den før påbegyndelsen budgetterede anskaffelsessum til By- og Boligministeriet, jf. bekendtgørelsens § 33. Dokumentation indsendes i form af det af By- og Boligministeriet udarbejdede skema eller et tilsvarende skema gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet forsynet med dennes indstilling.

By- og Boligministeriet meddeler skriftligt bygherren godkendelse af anskaffelsesudgifterne inden påbegyndelse af byggeriet.

Overskrides anskaffelsesudgiften væsentligt efter byggeriets påbegyndelse, kan bygherren ansøge By- og Boligministeriet om mertilsagn. Ansøgning herom sker ved indsendelse af et nyt ansøgningsskema, hvori projektets ændrede forudsætninger begrundes, jf. bekendtgørelsens § 34.

Bygherren skal ansøge By- og Boligministeriet om tilladelse til væsentlige ændringer af projektet efter byggeriets påbegyndelse. Ansøgning herom fremsendes gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet forsynet med dennes indstilling.

Efter bekendtgørelsens § 33, stk. 4, kan By- og Boligministeriet tilbagekalde et meddelt tilsagn om tilskud helt eller delvist, hvis projektets formål eller anskaffelsessum under byggeriets gennemførelse betydeligt afviger fra det tidligere godkendte projekt.

Sker der i byggefasen en væsentlig stigning i anskaffelsesudgifterne, og skyldes denne stigning, at bygherren har foretaget kritisable dispositioner, udvist forsømmelighed eller foretaget væsentlige ændringer af det oprindelige projekt, hvortil der blev søgt om tilskud, kan By- og Boligministeriet tilbagekalde et meddelt tilsagn om tilskud helt eller delvist.

Under byggeriets gennemførelse fører kommunalbestyrelsen/amtsrådet tilsyn med, at vilkårene for tilsagnet om tilskud overholdes.

2.7. Byggeriets afslutning (fase 3)

Efter byggeriets afslutning - senest 6 måneder efter byggeriets skæringsdag - indsendes det endelige byggeregnskab til By- og Boligministeriet.

Skæringsdagen fastsættes som den dato, hvor sidste bolig er klar til indflytning tillagt indtil 2 måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne.

I byggeregnskabet skal medtages samtlige anskaffelsesudgifter og indtægter frem til byggeriets skæringsdag.

Byggeregnskabet skal være underskrevet af den registrerede eller statsautoriserede revisor, som har revideret regnskabet. Er bygherren en kommune/amtskommune gælder særlige regler om anvendelse af den kommunale revision.

Med revisors underskrift bekræftes ved aflæggelsen af byggeregnskabet, at der er afholdt udgifter svarende til regnskabets enkelte poster. Det er ikke tilstrækkeligt, at revisor bekræfter, at bygherrens beregning af posterne er i overensstemmelse med tilskudsreglerne. Det forudsættes, at revisor har foretaget en gennemgang af bilag i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Bygherren skal på forlangende give kommunalbestyrelsen/amtsrådet eller By- og Boligministeriet alle nødvendige oplysninger til belysning af projektets økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens §§ 19 og 21, stk 2.

Finder kommunalbestyrelsen/amtsrådet, at byggeregnskabet og byggeriet i øvrigt opfylder de krav og vilkår, der er stillet til byggeriet, indsendes byggeregnskabet til By- og Boligministeriet med indstilling om By- og Boligministeriets endelige godkendelse af byggeregnskabet.

3. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets medvirken

For at sikre den størst mulige sammenhæng og kvalitet i projektet er det hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet meget tidligt inddrages i udarbejdelsen af de enkelte forsøgsprojekter. Et lokalt engagement også lokalpolitisk vil være medvirkende til, at der i kommunen/amtskommunen skabes nogle gode forsøgsprojekter, der er særligt tilrettelagt efter kommunens/amtskommunens forhold.

Hvis bygherren finder, at et projekt vil kunne gennemføres på god og hensigtsmæssig vis uden kommunalbestyrelsens/amtsrådets økonomiske bidrag til etableringen og/eller uden bidrag til den sociale service til lejerne, er bygherren ikke afskåret fra at opnå tilskud til forsøget.

Bygherren skal også i disse tilfælde indsende ansøgningen til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, der videresender ansøgningen til By- og Boligministeriet. By- og Boligministeriet vil herefter vurdere, om det er muligt at gennemføre forsøgsprojektet i overensstemmelse med intentionerne bag forsøgsordningen.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal således videresende ansøgningen til By- og Boligministeriet forsynet med kommunalbestyrelsens/amtsrådets stillingtagen, selv om kommunalbestyrelsen/amtsrådet ikke kan anbefale projektet.

3.1. Tilskuds-ansøgning (fase 1)

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet fremsender det samlede ansøgningsmateriale til By- og Boligministeriet med anførelse af kommunalbestyrelsens/amtsrådets stillingtagen til projektet. Dette gælder, uanset om kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan anbefale projektet.

Ved indsendelsen af ansøgningen til By- og Boligministeriet skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet tage stilling til projektet som helhed og redegøre for det finansielle grundlag. Desuden skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet påse,

at et ansøgningsskema (medtaget som en del af bilag 1 til denne vejledning eller et ansøgningsskema, der indeholder tilsvarende oplysninger) og en uddybende beskrivelse af projektet er udarbejdet, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1-2,

at der er udpeget en projektleder, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3,

at det nødvendige plangrundlag, herunder normalt en lokalplan, er tilvejebragt og registreret i Planregistret, jf. bekendtgørelsens § 10,

at byggeloven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser er iagttaget, jf. bekendtgørelsens § 16,

at der mellem kommunalbestyrelsen/amtsrådet og bygherren er indgået en aftale om, til hvilken personkreds boligerne skal udlejes, jf. bekendtgørelsens § 17,

at der er tilvejebragt eller vil kunne tilvejebringes den fornødne støtte i dagligdagen til lejerne efter lov om social service, jf. bekendtgørelsens § 18,

at anskaffelsessummens enkelte udgiftsposter hver især er rimelige set i forhold til projektets eller byggeriets udformning og indhold, jf. bekendtgørelsens § 22, stk 1,

at samtlige udgifter, herunder udgifter, hvortil der ydes tilskud efter By- og Boligministeriets lovgivning eller anden lovgivning indgår i anskaffelsessummen for byggeriet, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2-3,

at købesummen for en eksisterende ejendom, herunder et ubebygget areal, der erhverves med henblik på etablering af forsøgsboliger, opgjort kontant ikke overstiger værdien i handel og vandel, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 1,

at den eksisterende ejendoms værdi ikke medtages i anskaffelsessummen ved etablering af boliger ved ombygning af eller tilbygning til ejendomme, hvortil der tidligere er meddelt tilsagn om offentlig støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte-, boligbyggeri-, ældrebolig- eller almenboliglovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk 2.

3.2. Byggeriets påbegyndelse (fase 2)

Ansøgningsskemaet indsendes i fase 2 ligeledes til By- og Boligministeriet gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet, jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 1, ligesom ansøgning om mertilsagn, jf. bekendtgørelsens § 34, og godkendelse af væsentlige projektændringer, jf. bekendtgørelsens § 35, skal indsendes gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet. Desuden fører kommunalbestyrelsen/amtsrådet under byggeriets eller arbejdernes gennemførelse tilsyn med, at betingelserne og vilkår for tilsagn om tilskud overholdes, jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal endvidere påse,

at der senest ved byggeriets påbegyndelse er stiftet en almen selvejende institution, at der er godkendt vedtægter samt udpeget en bestyrelse, hvis bygherren ikke er en kommune, en amtskommune eller en afdeling tilhørende en almen boligorganisation, jf. bekendtgørelsens § 6,

at bygherren senest ved byggeriets påbegyndelse har tinglyst endeligt skøde på ejendommen og står som debitor for de lån, som optages til finansiering af byggeriet, jf. bekendtgørelsens § 9,

at bestemmelserne om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring og bygningsdrift er i agttaget senest ved byggeriets påbegyndelse, jf. bekendtgørelsens § 12, herunder,

at byggearbejderne er udbudt i konkurrence efter Byggestyrelsens cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret), medmindre kommunalbestyrelsen/amtsrådet har godkendt, at underhåndsbud kan indhentes som følge af projektets karakter som forsøgsprojekt, jf. bekendtgørelsens § 13,

at anskaffelsessummens enkelte udgiftsposter hver især er rimelige set i forhold til projektets eller byggeriets udformning og indhold, at samtlige udgifter, herunder udgifter, hvortil der ydes tilskud efter By- og Boligministeriets lovgivning eller anden lovgivning indgår i anskaffelsessummen for byggeriet, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1-3,

at bygherren inden byggeriets påbegyndelse indsender dokumentation for den før påbegyndelsen budgetterede anskaffelsessum og at de stillede betingelser efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og efter bekendtgørelsen samt øvrige myndighedskrav er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 1-2.

3.3. Byggeriets afslutning (fase 3)

Ved fase 3 i byggeriet skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet:

påse, at bygherren fremsender endeligt byggeregnskab,

påtegne det endelige byggeregnskab og indsende det til By- og Boligministeriet, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 3,

underrette By- og Boligministeriet, hvis der sker forsinkelse af byggeriets afslutning i forhold til den skæringsdato, bygherren har angivet på ansøgningsskemaet, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 4,

påse, at byggeriet senest samtidig med færdiggørelsen overdrages til en almen selvejende institution, hvis bygherren ikke er en kommune, en amtskommune eller en afdeling tilhørende en almen boligorganisation, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2-3.

3.4. Social service

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal inden indsendelsen af projektansøgningen påse, at der er tilvejebragt eller vil kunne tilvejebringes den fornødne sociale service til lejerne efter lov om social service. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal ved indsendelsen af ansøgningen redegøre for omfanget af den fornødne sociale service med angivelse af, på hvilken måde, servicen finansieres, dvs. om det alene er med kommunale/amtskommunale midler, med midler andre steder fra eller med en kombination af kommunale/amtskommunale midler og andre midler.

Kommunerne skal sørge for tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. og om social støtte i dagligdagen til lejerne i projekterne, der indgår i forsøgsordningen.

Hjælpen ydes efter bestemmelserne i §§ 71 og 73-75 i lov om social service og gives efter en konkret, individuel behovsvurdering og uafhængig af boform, dvs. til beboere i vedvarende boliger eller bofællesskaber efter By- og Boligministeriets lovgivning. Kommunerne er forpligtet til løbende at vurdere behovet for hjælp og tilpasse hjælpen efter modtagerens aktuelle behov.

Amtskommunen kan yde hjælp efter lov om social service, når der er tale om personer med ophold i amtskommunale boformer efter almenboligloven.

Bestemmelserne om hjælp og anden støtte i dagligdagen til forsøgsordningens målgruppe findes i Socialministeriets vejledning nr. 45 af 10. marts 1998 om den sociale indsats for de mest udsatte voksne: Sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl. Som det fremgår af vejledningen, vil det ved tilrettelæggelse af støtteforanstaltningen være en fordel, at støttepersonen er lejeren bekendt, f.eks. fra ophold i en boform efter § 94 i lov om social service eller fra andre sammenhænge. Medhjælpsopgaven vil dermed varetages af medarbejdere fra en § 94-boform, et værested, kriminalforsorgen, en privat hjælpeorganisation m.v. for kommunen på entreprisevilkår.

Boformer efter § 94 i lov om social service (forsorgshjem, herberger m.v.) kan endvidere i en periode på indtil et år efter udslusning yde efterfølgende hjælp til tidligere beboere, der er flyttet i en lejlighed eller anden boform udenfor § 94-regi. Hvis § 94-indsatsen fortsætter efter dette tidspunkt vil det enten være som generel støtte/supervision (»bagstopperfunktion«) eller som aftalt entrepriseindsats.

I det omfang, der er tale om forsøgs- og metodeudviklingsprojekter, er der mulighed for at søge midler fra Socialministeriets puljer med henblik på at udvikle og afprøve nye arbejdsformer og arbejdsmetoder overfor forsøgsordningens målgrupper og styrke samspillet mellem boformerne efter lov om social service og de permanente boliger efter By- og Boligministeriets lovgivning. Der vil kunne søges støtte til de særlige udgifter, der er forbundet med planlægning, efteruddannelse, processtøtte m.m.

4. By- og Boligministeriets medvirken

By- og Boligministeriet træffer afgørelse om, hvilke projekter der kan opnå tilskud, fastsætter tilskuddets størrelse, samt tidspunktet for tilskuddets udbetaling.

Til brug for bedømmelsen af de indkomne ansøgninger udpeger By- og Boligministeriet en referencegruppe med bl.a. repræsentanter fra de kommunale organisationer, visse interesseorganisationer samt Socialministeriet.

By- og Boligministeriet kan endvidere indhente faglig bistand fra organisationer m.v. med viden på det sociale og byggetekniske område.

Referencegruppens og organisationernes vurderinger samt kommunalbestyrelsens/amtsrådets stillingtagen til ansøgningerne danner grundlag for By- og Boligministeriets afgørelse af, hvilke projekter der kan modtage tilskud.

By- og Boligministeriet kan som betingelse for tilsagn om tilskud stille særlige krav til forsøgets indhold og gennemførelse, herunder fastsætte en frist for indsendelse af ansøgningsskemaet vedrørende byggeriets påbegyndelse (fase 2), således at der sikres en hensigtsmæssig drift i overensstemmelse med forsøgsordningens formål.

Bygherren og projektlederen skal efter anmodning give By- og Boligministeriet enhver oplysning om projektet til brug for en vurdering af projektets indhold.

By- og Boligministeriet:

Kan give tilsagn om tilskud på baggrund af bygherrens ansøgning (fase 1), jf. bekendtgørelsens § 1,

godkender anskaffelsessummen inden påbegyndelsen af byggeriet (fase 2), jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 1,

kan tilbagekalde tilsagn om tilskud helt eller delvist, hvis projektets formål eller anskaffelsessum afviger betydeligt fra det tidligere godkendte projekt, jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 4,

kan give mertilsagn til en bygherre, der har fået tilsagn om tilskud, hvis projektbudgettet overskrides væsentligt under opførelsen og forudsat, at bygherren dokumenterer overskridelsen og beskriver årsagen hertil, jf. bekendtgørelsens § 34,

skal efter påbegyndelsen af byggeriet godkende alle væsentlige projektændringer, jf. bekendtgørelsens § 35,

skal godkende det endelige byggeregnskab, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 3,

kan godkende forlængelse af fristen for fremsendelse af byggeregnskab, samt forlange yderligere regnskabsmæssige oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 5,

kan reducere tilskuddet, hvis der i byggeregnskabet er anført udgifter, som By- og Boligministeriet ikke kan godkende, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 2.

By- og boligministeren kan efter almenboliglovens § 146, stk. 1, nr. 3, i hvert finansår indenfor en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

Tilskuddet ydes til dokumenterede merudgifter til dækning af udviklingsomkostninger. Det er en betingelse for tilsagn, at der er indgået en udviklingsaftale mellem By- og Boligministeriet og bygherren, samt at kommunalbestyrelsen/amtsrådet har afgivet en erklæring om, at der ikke forventes udlejningsvanskeligheder for projektet.

En bygherre, der ønsker tilskud efter § 146, stk. 1, nr. 3, i almenboligloven, kan fremsende denne ansøgning samtidig med ansøgningen om tilskud efter bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 6.

For nærmere oplysning om forsøgsordningen efter almenboliglovens § 146, stk. 1, nr. 3, henvises til By- og Boligministeriet pjece herom, Forsøgsbyggeri, juli 1998.

5. Økonomiske forhold

5.1. Anskaffelses-summens bestanddele

Den anskaffelsessum, der kan godkendes, består af grundudgifter, håndværkerudgifter og omkostninger, jf. vejledning til ansøgningsskemaet, jf. bilag 2 til denne vejledning.

Inden indsendelse af ansøgning til By- og Boligministeriet vurderer og påser kommunalbestyrelsen/ amtsrådet om anskaffelsessummens enkelte bestanddele hver især er rimelige i forhold til byggeriets eller projektets udformning og indhold.

By- og Boligministeriet kan efter bekendtgørelsens § 21 ved sin vurdering af projektet blandt andet stille som betingelse for tilsagn om tilskud, at ansøger reducerer anskaffelsessummen.

5.2. Finansierings-muligheder

For boliger, der etableres efter bekendtgørelsen, er reglerne i almenboliglovens kap. 9 om finansiering af nybyggeri fraveget.

Med fravigelsen af almenboliglovens regler vedrørende finansiering åbnes der op for en bredere vifte af finansieringsformer. Der kan således optages banklån eller realkreditlån, ligesom de initiativtagende organisationer kan yde tilskud/lån. Desuden er der mulighed for, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan beslutte at støtte projektet ved at yde tilskud eller lån til etableringen.

For realkreditlån gælder, at den maksimale tilladte løbetid er 30 år.

Bygherren (tilskudsmodtager) skal stå som debitor ved optagelse af lån til finansiering af byggeriet. Det gælder både byggelån og anden belåning. Ved byggeri tilhørende en almen boligorganisation er det afdelingen, der er bygherre, tilskudsmodtager og debitor.

5.3. Tilskud og tilskuds-størrelse

Der kan søges tilsagn om tilskud til etableringen af boliger. Tilskud gives som et engangsbeløb.

Boligerne kan, jf. afsnit 1.4., etableres ved:

Nybyggeri,

erhvervelse eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, hvis ejendommen ikke er opført med offentlig støtte, eller

ombygning, herunder på- og tilbygning af eksisterende ejendomme.

Ved ombygning af boliger, der har modtaget støtte efter almenbolig-, boligbyggeri-, kollegiestøtte-, byggestøtte- eller ældreloven, opretholdes tilsagnet om offentlig støtte op uændrede vilkår.

Der kan gives tilskud til etablering af fælleslokaler i tilknytning til boligerne, herunder personalerum/-kontor. Sådanne udgifter medtages i anskaffelsessummen. Der ydes ikke tilskud til servicearealer efter By- og Boligministeriet lovgivning.

Ved fastsættelsen af tilskuddet tages udgangspunkt i følgende retningslinier:

At tilskuddet pr. bolig ikke vil udgøre mere end 150.000 kr.,

at tilskuddet pr. bolig ikke vil udgøre et beløb, der i byggeregnskabet overstiger den endelige anskaffelsesudgift pr. bolig, og

at tilskuddet til et enkelt projekt ikke vil udgøre mere end 2 mio. kr.

I vurderingen af, om et projekt kan opnå støtte indgår bl.a.:

Projekternes størrelse. Det er hensigten, at der etableres mindre projekter, dvs. projekter med færre end 20 boliger, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Projekternes udformning. Det er hensigten at yde støtte til etablering af boliger, der adskiller sig fra sædvanligt støttet og dyrere byggeri. Det er derfor hensigten, at der etableres boliger med en endelig anskaffelsessum på ikke over 350.000 kr.

Tilskuddets størrelse i det enkelte projekt vil afhænge af projektets samlede finansiering samt de budgetterede driftsudgifter. Der skal sikres balance mellem de driftsmæssige indtægter og udgifter. Ved meddelelse af tilsagn om tilskud vil By- og Boligministeriet lægge afgørende vægt på, hvorledes projektet finansieres samt, at der opnås en forsvarlig drift.

Meddeler By- og Boligministeriet tilsagn om et mindre tilskud (op til 500.000 kr.), kan By- og Boligministeriet tillade, at bestemmelserne i bekendtgørelsen helt eller delvist fraviges.

Lejeniveauet bør afspejle boligens kvalitet, ligesom lejen bør ses i sammenhæng med lejen for andre boliger, der kan anses som et alternativ til disse boliger, f.eks. ungdomsboliger eller herbergspladser. Lejen bør derfor ekskl. udgifter til varme og antennebidrag ligge i niveauet 1.500-2.500 kr. pr. måned.

Der kan ydes boligstøtte til lejere efter reglerne i lov om individuel boligstøtte, hvis der til den enkelte bolig er installeret køkkenafløb, eller at kommunen har godkendt boligerne som bofællesskab med fælles eller individuelle køkkener.

5.4. Udbetaling af lån

For at billiggøre finansieringen af byggeriet bør lån hjemtages så tidligt som muligt. Hjemtagelsen af realkreditlån indebærer, at evt. byggelån samtidig hermed nedbringes. Det må forventes, at en væsentlig medfinansiering fra bygherrens side i en række projekter helt eller delvist kan erstatte et byggelån.

Realkreditlån hjemtages senest, når sidste bolig er klar til indflytning. Hjemtagelsen skal ikke afvente godkendelsen af den endelige anskaffelsessum i forbindelse med byggeregnskabet.

Realkreditlånet bør som udgangspunkt hjemtages på grundlag af By- og Boligministeriets godkendelse af anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse, medmindre bygherren, når byggeriet er færdigt, er klar over, at de afholdte dokumenterede udgifter vil være lavere end denne anskaffelsessum.

Den endelige finansiering af byggeriet sker samtidig med By- og Boligministeriets godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning og meddelelse af eventuel ibrugtagelsestilladelse.

Hjemtages et for stort lån i forhold til den godkendte endelige anskaffelsessum skal lånet nedbringes, jf. bekendtgørelsens § 31. Hvis det for meget optagne realkreditlån udgør maksimalt 25.000 kr., skal lånet dog ikke nedbringes.

Optages andre lån, herunder banklån eller lignende, kan lånet tidligst hjemtages samtidig med By- og Boligministeriets godkendelse af projektet forud for byggeriets påbegyndelse. Der stilles i øvrigt ikke yderligere krav til vilkår for optagelse af banklån el. lign. Vilkårene for optagelse af sådanne lån beror på den konkrete låneaftale mellem bygherren og långiver.

5.5. Udbetaling af tilskud (fase 3)

Efter byggeriets afslutning indsender bygherren gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet dokumentation for samtlige afholdte udgifter til By- og Boligministeriet. Oplysningerne, der indsendes på det af By- og Boligministeriet udarbejdede skema eller et tilsvarende skema, skal påtegnes af kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Godkender By- og Boligministeriet den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning, udbetaler Finanstyrelsen tilskuddet.

By- og Boligministeriet kan under særlige omstændigheder udbetale tilskuddet helt eller delvist efter godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriets påbegyndelse. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet anbefaler dette. Et evt. forudbetalt tilskud kan dog først udbetales efter at bygherrens eventuelle egne midler, herunder en afdelings/almen selvejende institutions egenfinansiering, kommunale/amtskommunale tilskud, fondstilskud m.v., er anvendt.

Overstiger anskaffelsessummen efter byggeriets påbegyndelse væsentligt den anskaffelsessum, der er indberettet til By- og Boligministeriet på påbegyndelsestidspunktet, kan bygherren gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet ansøge By- og Boligministeriet om mertilsagn. By- og Boligministeriet træffer afgørelse om mertilsagn samt om størrelsen af et evt. tilskud.

6. Evaluering

Der skal for alle iværksatte projekter udarbejdes årlige rapporter. Rapporterne skal indsendes til By- og Boligministeriet. Den første rapport indsendes, når sidste bolig er klar til indflytning. Derefter indsendes rapporterne med 1 års mellemrum.

Som en endelig evaluering af projektet indsendes en sidste rapport 3 år efter, at den sidste bolig er klar til indflytning.

Det forudsættes, at projektlederen, der har den daglige kontakt til beboerne i forsøgsforløbet, udarbejder nævnte rapporter.

Rapporterne og den endelige evaluering skal indeholde en nærmere gennemgang af forsøgsforløbet på baggrund af forsøgets målsætninger.

Det er hensigten, at rapporteringerne og den endelige evaluering skal afspejle de mere konkrete problemstillinger, som opstår i de enkelte projekter, f.eks. i relation til boligernes udformning, den geografiske placering af forsøgsprojektet, det kommunale/amtskommunale engagement, den sociale service til beboerne, øvrige driftsforhold m.v.

Rapporterne skal give By- og Boligministeriet mulighed for at vurdere forløbet i de enkelte projekter, og skal sammen med den endelige evaluering indgå som et bidrag til den samlede analyse af forsøgsordningen.

På baggrund af rapporterne vil der ligeledes være mulighed for at ansøge By- og Boligministeriet om ændringer i forhold til projektbeskrivelsen. Behovet for ændringer kan f.eks. opstå i forhold til det almene regelsæt, jf. afsnit 2.4.

Alle evalueringsrapporter skal indsendes til By- og Boligministeriet via kommunalbestyrelsen/ amtsrådet forsynet med dennes bemærkninger.

By- og Boligministeriet vil i samarbejde med blandt andre Socialministeriet og med inddragelse af den af By- og Boligministeriet nedsatte referencegruppe foretage en endelig evaluering af forsøget.

B. DRIFT

7. Lejefastsættelse

Bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 42-59 og denne vejlednings afsnit 7-14 gælder ikke for boliger, der tilhører en almen boligorganisation. På disse boliger gælder derimod reglerne for almen boligvirksomhed.

Det er bestyrelsen for den almene selvejende institution, der er ansvarlig for, at huslejen fastsættes efter reglerne i den almene lejelov, dvs. efter balancelejeprincippet. Lejen for den almene selvejende institutions boliger samt evt. fælleslokaler, kontor m.v. skal til enhver tid være fastsat således, at der af de samlede indtægter kan afholdes de udgifter, der er forbundet med driften. Den nødvendige leje fastsættes på grundlag af det årlige driftsbudget.

I lejefastsættelsen kan ikke indgå udgifter til den sociale service, der betales af staten, kommunen eller amtskommunen m.fl.

Eventuelt opsamlede driftsunderskud skal normalt afvikles over højst 5 år.

Bestyrelsen for den almene selvejende institution skal hvert år udarbejde et budget over institutionens udgifter og indtægter for det følgende år. Senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, skal bestyrelsen for den almen selvejende institution fremsende budgettet til kommunalbestyrelsen/ amtsrådet.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet afgør, om den finder det nødvendigt at foretage en egentlig godkendelse af budgettet, eller om en kritisk gennemgang er tilstrækkelig. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet meddeler bestyrelsen for den almene selvejende institution, om budgettet kan godkendes, eller om der er bemærkninger hertil.

Det bør tilstræbes, at beboerne i videst muligt omfang inddrages i forbindelse med budgetplanlægningen.

8. Regnskabsaflæggelse

Årsregnskabet for den almene selvejende institution skal fremsendes til den tilsynsførende kommune/ amtsråd.

Bestyrelsen for den almene selvejende institution er ansvarlig for, at regnskabsaflæggelsen sker i overensstemmelse med § 45 i bekendtgørelsen.

Årsregnskabet opstilles i overensstemmelse med den kontoplan, der er optaget som bilag 2 til bekendtgørelsen (denne vejlednings bilag 1). By- og Boligministeriet har ikke udarbejdet et standardskema til kontoplanen, men det er en betingelse, at der i et regnskabsskema anvendes samme kontoplan som i bilag 2 til bekendtgørelsen (denne vejlednings bilag 1).

I regnskabsskemaet skal der ved hver post i regnskabet og i de tilknyttede noter anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.

Efter bilag 1 til bekendtgørelsen finder årsregnskabsloven anvendelse, medmindre bekendtgørelsen med bilag fraviger disse regler.

Årsregnskabet skal - med undtagelser fra årsregnskabsloven, der følger af bekendtgørelsen - give et retvisende billede af den almene selvejende institutions aktiver og passiver, af den økonomiske stilling og af driftsresultatet. Den forklarende tekst til regnskabet i form af noter bør begrænses til det mest informative.

Inden årsregnskabet - vedlagt årsberetning og revisionsprotokol - indsendes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, skal regnskabet underskrives af institutionens bestyrelse og revisor.

Den almene selvejende institutions vedtægter skal indeholde en bestemmelse om regnskabsåret, som skal omfatte 12 måneder. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog maksimalt 18 måneder. Tilsvarende gælder ved omlægning af regnskabsåret, § 45, stk. 4, i bekendtgørelsen.

Kommunalt/amtskommunalt ejede boliger er ikke omfattet af ovennævnte om regnskabsaflæggelse.

9. Revision

De nærmere bestemmelser om, hvorledes revision af en almen selvejende institutions regnskaber skal ske, fremgår af By- og Boligministeriets instruks om revision af regnskaber for forsøgsboliger etableret som en almen selvejende institution, jf. vejledningens bilag 1 (bilag 1 til bekendtgørelsen), samt §§ 48-49 i bekendtgørelsen.

Regnskaberne revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Revisor skal føre en revisionsprotokol, hvori anføres hvilke revisionsarbejder, der er udført, hvilke forhold der har givet anledning til bemærkninger, samt om der er fundet mangler ved den selvejende institutions interne regnskabsmæssige kontrol og regnskabsmæssige forhold i øvrigt.

Hvis revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for den økonomiske drift, eller der opstår tvivl om, hvorvidt de økonomiske forpligtigelser kan overholdes, skal revisor straks foretage indberetning til den selvejende institutions bestyrelse, kommunalbestyrelsen/ amtsrådet og By- og Boligministeriet.

Tilsvarende indberetningspligt gælder, hvis revisor konstaterer usikkerhed om, hvorvidt en almen selvejende institution kan overholde sine økonomiske forpligtigelser.

Revision af kommunale/amtskommunale boliger skal ske efter de i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler for revision af kommunernes virksomhed.

10. Tilsynsmyndighed

Tilsynet med almene selvejende institutioner, der har modtaget tilskud efter bekendtgørelsen, føres af den kommunalbestyrelse/amtsråd, der har videresendt ansøgningen til By- og Boligministeriet, jf. bekendtgørelsens § 50.

For boliger, der ejes af en kommune eller amtskommune, er der ikke fastsat regler for tilsynet. Kommunen og amtskommunen fastsætter selv retningslinierne for tilsynet.

11. Organisatorisk tilsyn

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender oprettelsen af almene selvejende institutioner og indberetter herom til By- og Boligministeriet.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender vedtægter samt ændringer heraf for den almene selvejende institution og påser, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med formålet i vedtægterne.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet foretager indstilling til By- og Boligministeriet, efter ansøgning fra den almene selvejende institution om afhændelse, nedlæggelse eller væsentlig forandring af en ejendom, der er opført efter bekendtgørelsen.

Afhændelse, nedlæggelse eller væsentlig forandring af en ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter bekendtgørelsen, kan kun ske med By- og Boligministeriets godkendelse. By- og Boligministeriet kan fastsætte særlige betingelser for en godkendelse, herunder efter omstændighederne at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud ydet efter bekendtgørelsen. By- og Boligministeriet skal ligeledes godkende alle forhold, der medfører væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forsøgsprojekt.

12. Tilsyn med driften

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal påse, at driften er i overensstemmelse med bestemmelserne herom. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan tage de forholdsregler, der skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene selvejende institution, herunder komme med henstillinger og påbud til bestyrelsen, jf. bekendtgørelsen § 53.

Den almene selvejende institution skal på forlangende give kommunalbestyrelsen/amtsrådet og By- og Boligministeriet enhver oplysning om relevante forhold til belysning af, om den almene selvejende institution drives og ledes på forsvarlig vis.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at boligerne anvendes til deres formål, samt at der til boligerne er knyttet den sociale støtte, der er nødvendig for, at lejerne kan fungere i dagligdagen.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender den foreløbige leje ved boligernes ibrugtagelse, den endelige leje samt øvrige ændringer af lejen.

Samtlige almene selvejende institutioners ind- og udbetalinger skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i den almene selvejende institutions navn i et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel den almene selvejende institutions indtægter som udgifter, deposita m.v.

Den almene selvejende institutions regnskab indsendes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet i den kommune/amtskommune, som har indsendt ansøgningen til By- og Boligministeriet.

Regnskabsmaterialet omfatter:

Regnskab for den almene selvejende institution, samt budget for det følgende regnskabsår,

udskrift af revisionsprotokol,

årsberetning.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal hvert år godkende eller foretage en kritisk gennemgang af budgettet, herunder påse at budgettet balancerer, og at evt. underskud fra tidligere år søges afviklet. Om kommunalbestyrelsen /amtsrådet finder det nødvendigt at godkende budgettet eller alene foretage en kritisk gennemgang vil bero på de økonomiske forhold i det enkelte projekt. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet meddeler bestyrelsen for den almene selvejende institution, om budgettet kan godkendes eller har givet anledning til kritiske bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal hvert år godkende eller kritisk gennemgå regnskabet, og skal i forbindelse med regnskabets godkendelse nøje påse, at drift og økonomi efter de forelagte oplysninger skønnes at være forsvarlig og i overensstemmelse med kravene hertil, jf. § 52 i bekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan anmode revisoren for den almene selvejende institution om en særskilt erklæring om nærmere angivne forhold, herunder om det forelagte regnskabsmateriale overholder gældende bestemmelser. Tilsvarende skal bestyrelsen for den almene selvejende institution på kommunalbestyrelsens/amtsrådets forlangende give oplysninger, der belyser, hvorledes denne ledes og drives.

Hvis kommunalbestyrelsen/amtsrådet finder, at regnskabet er kritisabelt, skal dette påtales over for den almene selvejende institution med påbud om at fortage de nødvendige foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen/amtsrådet skønner nødvendige.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal straks foretage indberetning til By- og Boligministeriet, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for den almene selvejende institutions eller ejendommens drift. Af indberetningen skal fremgå kommunalbestyrelsens/ amtsrådets indstilling samt oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen/amtsrådet har truffet eller agter at træffe. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen/amtsrådet konstaterer, at den almene selvejende institution ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis bestyrelsen for den almene selvejende institution foretager indberetning om huslejeaktioner.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan udpege en revisor til at foretage en fornyet revision af den almene selvejende institutions regnskaber.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan til sikring af den almene selvejende institutions forsvarlige drift og administration træffe de foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen/ amtsrådet kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage den almene selvejende institutions administration.

By- og Boligministeriet vil herefter på baggrund af det foreliggende materiale vurdere, om den konkrete sag giver anledning til yderligere handling for at bringe forholdene i orden.

13. By- og Boligministeriets overordnede tilsyn

By- og Boligministeriet skal overfor kommunalbestyrelsen/amtsrådet påpege, hvis der er truffet afgørelser på et forkert grundlag.

I forbindelse med byggeriets drift skal By- og Boligministeriet godkende erhvervelse, forandring, afhændelse og likvidation.

Det er kommunalbestyrelsen/amtsrådet, der har tilsynet med de enkelte byggerier og har i sammenhæng med tilsynsforpligtigelsen også kompetencen til at træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre en forsvarlig drift af almene selvejende institutioner i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal indberette til By- og Boligministeriet, hvis en almen selvejende institution ikke efterlever kommunalbestyrelsens/amtsrådets påbud, eller hvis forholdene i øvrigt giver anledning til væsentlig kritik.

By- og Boligministeriet har efter almindelige forvaltningsretlige og statsretlige principper den overordnede tilsynsforpligtigelse. Dette indebærer, at By- og Boligministeriet af egen drift kan tage forhold op, hvis By- og Boligministeriet bliver opmærksom på, at der er risiko for tab af statslige midler eller forhold, hvori indgår spørgsmål af principiel karakter.

I tilfælde, der indberettes af kommunalbestyrelsen/amtsrådet eller som By- og Boligministeriet af egen drift tager op, kan By- og Boligministeriet træffe de forholdsregler, der skønnes nødvendige for at bringe forholdene i orden.

14. Finansstyrelsen

Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af tilskud efter bekendtgørelsen udføres af Finansstyrelsen efter By- og Boligministeriets nærmere retningslinier.

I forbindelse med tilsagn om tilskud til det enkelte projekt forestår Finansstyrelsen den efterfølgende administration og udbetaling af tilskud på baggrund af de oplysninger, By- og Boligministeriet meddeler Finansstyrelsen om tilskudsstørrelse, udbetalingstidspunkt og tilskudsmodtager m.v.

Underskrift 1

By- og Boligministeriet, den 21. juli 1999 Charlotte Aastrup Poole /Tina Schioldann Nielsen

Bilag 1

Bilag 2

Vejledning til ansøgningsskema om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper Ansøgningsskemaet, bilag 4 til bekendtgørelsen, eller et tilsvarende skema skal benyttes ved: 1. Ansøgning om tilskud (fase 1), 2. byggeriets påbegyndelse (fase 2), 3. byggeriets afslutning (fase 3). Bygherren skal indsende ansøgningsskemaet gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet til By- og Boligministeriets godkendelse i alle projektets tre nævnte faser. Ved udfyldelse af ansøgningsskemaet skal bygherren afkrydse øverst på ansøgningsskemaet, hvilken fase i processen der søges godkendelse for. Ansøgningsskemaet udfyldes som beskrevet nedenfor. Numrene refererer til numrene i ansøgningsskemaets felter. 1. Projektets navn anføres. 2. Bygherrens navn anføres (enkeltperson, afdeling af en almen boligorganisation, privat organisation, almen selvejende institution, kommune, amtskommune). 3. Bygherrens adresse, gadenavn og nr., anføres. 4. Bygherrens postnr. og by anføres. 5. Bygherrens bankkontonr., inkl. registreringsnr. (14 cifre) og navn på pengeinstitut, anføres (udfyldes kun ved fase 2 og 3). 6. Projektlederens navn anføres. Projektlederen, der er kontaktperson til By- og Boligministeriet, udpeges af bygherren. Projektlederens adresse skal ligeledes anføres. 7. Projektlederens telefonnr., faxnr. og eventuel e-mail-adresse anføres. 8. Ansøgningen vedlægges en projektbeskrivelse, der skal omfatte følgende elementer: Forsøgets formål: En beskrivelse af projektets formål. Der skal herunder gives en nærmere beskrivelse af målgruppen. Boligtype: En beskrivelse af boligerne, herunder på hvilken måde boligerne er anderledes end de boliger, der normalt kan etableres efter det almene regelsæt. Der skal vedlægges en skitse af boligerne, herunder en beskrivelse af anvendte byggematerialer. Økonomiske driftsforhold - vedlagt projektets driftsbudget. Social støtte: Oplysninger om omfanget og karakteren af den nødvendige sociale støtte til lejerne, herunder en angivelse af hvorledes støtten tænkes tilvejebragt samt den kommunale/ amtskommunale medvirken. Samarbejdsparter: Oplysninger om, hvem der er involveret i projektet, og om på hvilken måde og i hvor høj grad, de forskellige parter er involveret i projektet - herunder kommunens/ amtskommunens deltagelse. Dispensation fra det almene regelsæt: Hvis der ansøges om dispensation fra reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om leje af almene boliger, skal det anføres, hvilke regler der søges dispensation fra samt begrundes, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at fravige reglerne. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets foretager en vurdering af ansøgningen, herunder af forsøgets formål, projektets økonomi, valg af samarbejdsparter, den sociale støtte og de ansøgte dispensationer. Projektets fysiske ramme og størrelse 9. Projektets beliggenhedsadresse anføres med angivelse af matr.nr/ejendomsnr./vejkode. 10. Projektets postnummer og by anføres. 11. Grundens areal anføres i m 2 .

12. Det bebyggede areal anføres i m 2 opgjort efter lov om bygnings- og boligregistrering (BBR). 13. Arealet pr. bolig anføres i m 2 opgjort efter lov om bygnings- og boligregistrering (BBR). 14. Antal boliger anføres. 15. Størrelsen af fællesareal anføres i m 2 . Kontorlokaler m.v. til brug for personale anføres særskilt. 16. Den forventede husleje pr. bolig pr. måned anføres. Er lejen ekskl. forbrug af vand, varme og el, skal dette fremgå med specificerede beløb (evt. med á conto beløb). 17. Det skal oplyses, om de kommende lejere har været inddraget i udformningen af projektet. 18. Der skal kort redegøres for, på hvilken måde og i hvilket omfang de kommende lejere har været inddraget i processen. Hvis de kommende lejere ikke har været inddraget, begrundes dette kort. 19. Det skal oplyses, om interesseorganisationer, der repræsenterer de kommende lejere, har været inddraget i udformningen af projektet. 20. Der skal kort redegøres for, på hvilken måde og i hvilket omfang interesseorganisationer for de kommende lejere har været inddraget i processen. Hvis lejernes interesseorganisationer ikke har været inddraget i processen, begrundes dette kort. 21. Det skal oplyses om projektet har været i udbud. 22. Hvis projektet har været i udbud, anføres udbudsformen. Hvis projektet ikke har været i udbud, begrundes dette kort. 23. Det oplyses om planforholdene er godkendt og registreret i Planregistret 24. Hvis planforholdene ikke er godkendt og ikke registreret i Planregistret, skal dette begrundes, ligesom det skal oplyses, hvornår dette evt. kan forventes at ske. Byggeriets forventede og faktiske datoer (dag-måned-år) 25. Ved fase 1 og fase 2 anføres den forventede dato for byggeriets påbegyndelse. Ved fase 3 anføres den faktiske dato for byggeriets påbegyndelse. 26. Ved fase 1 og fase 2 anføres den forventede byggeperiode i måneder. Ved fase 3 anføres den faktiske byggeperiode i måneder. 27. Ved fase 1 og fase 2 anføres den forventede dato for byggeriets færdiggørelse. Ved fase 3 anføres den faktiske dato for byggeriets færdiggørelse. 28. Ved fase 1 og fase 2 anføres den forventede dato for boligernes ibrugtagning dvs. hvornår boligerne forventes at stå klar til indflytning. Ved fase 3 anføres den faktiske dato for boligernes ibrugtagning. 29. Ved fase 1 og fase 2 anføres den forventede skæringsdato. Ved fase 3 anføres den faktiske dato. Skæringsdagen fastsættes som den dato, hvor sidste bolig er klar til indflytning tillagt indtil 2 måneder til færdiggørelse af udenomsarealer. Projektets økonomi og finansiering

30. Projektets samlede anskaffelsessum anføres. 31. I denne del af anskaffelsessummen indgår grundens købesum. Bygherren må sikre, at der foreligger oplysninger om grundens beskaffenhed og tidligere anvendelse, og om der som følge heraf er tale om forurenet jord. Er der risiko for, at jorden er forurenet, bør bygherren tage forbehold herom i forbindelse med salgsaftalen med henblik på at begrænse bygherrens udgifter til oprensning eller fjernelse af forurenet jord. Ved tilsagn om tilskud til byggeri på lejet grund indgår der ikke grundudgifter i anskaffelsessummen. Ved tilsagn om tilskud til byggeri på udlånt grund indgår der ligeledes ikke grundudgifter i anskaffelsessummen 32. Øvrige grundudgifter omfatter udgifter til byggemodning, jordbundsundersøgelser, ekstrafundering og pilotering, fjernelse af forurenet jord, stikledninger til vand, el og kloak, anlæg af interne veje og andre interne arealer, renter af grundkøbesummen og skatter for grunden frem til byggeriets påbegyndelse m.v. 33. De samlede grundudgifter dvs. summen af felterne 31 og 32 - anføres. 34. De samlede omkostninger anføres. Omkostningerne består af en række enkeltposter, som den enkelte bygherre indgår aftaler med leverandørerne af ydelserne om. Udgiftsposter hertil skal holdes indenfor et rimeligt niveau. Der kan medtages arkitekt- og ingeniørydelser, udtørringsudgifter samt byggelånsrenter m.v. Som rimelige byggelånsrenter anses faktisk dokumenterede udgifter til byggelånsrenter, der som udgangspunkt maksimalt svarer til en forrentning af anskaffelsessummen i halvdelen af byggetiden til den rente (inkl. løbende provision), som et byggelån af den pågældende størrelse normalt vil kunne optages til i et pengeinstitut. Endvidere kan bl.a. medtages omkostninger som fastsat i almenboliglovens § 107. 35. Udviklingsomkostningernes andel af de samlede omkostninger anføres. Er der særlige omkostninger til udvikling af projektet, hvortil der er modtaget tilskud fra anden side, anføres dette tilskud. 36. De samlede håndværkerudgifter anføres. Håndværkerudgifterne skal være rimelige i forhold til den projekterede byggemåde, byggeriets udformning, boligernes størrelse, kvalitet og udstyr m.v. 37. Beløb, finansieret ved realkreditlån eller KommuneKreditlån (hvor bygherre er en kommune eller en amtskommune), anføres - herunder oplysninger om lånetype, rente og løbetid. 38. Beløb, finansieret ved banklån, anføres - herunder oplysninger om rente og løbetid. 39. Beløb, finansieret ved kommunale tilskud, anføres. 40. Beløb, finansieret ved amtskommunale tilskud, anføres. 41. Beløb, finansieret ved tilskud fra fonde og legater m.v., anføres. Det skal anføres, hvilke fonde og legater m.v. der er tale om. 42. Beløb, finansieret med egne midler, anføres.

43. Beløb, finansieret med anden form for statslige tilskud, anføres. Det skal nærmere anføres, hvilken slags tilskud der er tale om. 44. Beløb, der søges finansieret via By- og Boligministeriet pulje til etablering af boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper, anføres. 45. Det anføres, om der er givet kommunal/amtskommunal garanti ved optagelse af lån. Projektets drift 46. De budgetterede driftsindtægter for det 1. år anføres. Samtlige budgetterede driftsindtægter skal anføres. 47. De budgetterede driftsudgifter for det 1. år anføres. Samtlige budgetterede driftsudgifter skal anføres. Datoer tidspunkt for indsendelse af ansøgning (fase 1) 48. Bygherren anfører dato og underskriver ansøgningen inden indsendelsen af ansøgning gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet til By- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. 49. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet anfører dato og underskrift for kommunalbestyrelsens/ amtsrådets indstilling ved ansøgning til By- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets attestation indebærer, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet har påset, at de i bekendtgørelsens §§ 8, 10, 16-18, 22, stk. 1-3, og 23 nævnte forhold er opfyldt. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets attestation indebærer derimod ikke, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet anbefaler, at By- og Boligministeriet yder tilskud til projektet. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets stillingtagen til projektet fremgår af den vurdering som bilægges ansøgningen, jf. felt 8. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet videresender ansøgningen til By- og Boligministeriet, selv om denne ikke kan anbefale, at der ydes tilskud til projektet. Ved attestationen påser kommunalbestyrelsen/amtsrådet rigtigheden af oplysningerne, samt at anskaffelsessummens enkelte bestanddele hver især er rimelige i forhold til byggeriets eller projektets udformning. 50. By- og Boligministeriet anfører dato og underskrift for tilsagn om tilskud til etablering af boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. Attestation (fase 2) 51. Bygherren anfører dato og underskrift ved indsendelse af anskaffelsessummens størrelse ved byggeriets påbegyndelse. Ansøgningsskemaet indsendes gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet til By- og Boligministeriet. 52. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet anfører dato og underskrift for godkendelse af anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse. Ansøgningsskemaet indsendes til By- og Boligministeriet. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets attestation indebærer, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet har påset, at de i bekendtgørelsens §§ 6, stk. 2-3, 9, 12-13, 22, stk. 1-3, og 33, stk. 1-2, nævnte forhold er opfyldt. 53. Revisor anfører dato og underskrift for godkendelse af anskaffelsessummens størrelse ved byggeriets påbegyndelse inden indsendelse af ansøgningsskemaet til kommunalbestyrelsen/ amtsrådet. 54. By- og Boligministeriet anfører dato og underskrift for godkendelse af anskaffelsessum. Attestation (fase 3) 55. Bygherren anfører dato og underskrift ved fremsendelse af det endelige byggeregnskab gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet til By- og Boligministeriet.

56. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet anfører dato og underskrift før videresendelse af det endelige byggeregnskab. Ansøgningsskemaet indsendes til godkendelse i By- og Boligministeriet. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets attestation indebærer, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet har påset, at forholdene i bekendtgørelsens §§ 6, stk. 2, og 36 er opfyldt. 57. Revisor anfører dato og underskrift for godkendelse af det endelige byggeregnskab inden indsendelse af ansøgningsskemaet til kommunalbestyrelsen/amtsrådet. 58. By- og Boligministeriet anfører dato og underskrift for godkendelse af anskaffelsessum. Indhold Indledning A. STØTTE 1. Lejere, boligtyper, bygherrekreds, støtteform m.v. 1.1. Lejere 1.2. Boligtyper 1.3. Bygherrekreds 1.4. Støtteform 2. Ansøgningsprocedurer m.v. 2.1. Indsendelse af ansøgning om tilskud 2.2. Skøde 2.3. Lokalplan 2.4. Forholdet til det almene regelsæt 2.5. Ansøgningsfrister m.v. 2.6. Byggeriets påbegyndelse 2.7. Byggeriets afslutning 3. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets medvirken 3.1. Tilskudsansøgning 3.2. Byggeriets påbegyndelse 3.3. Byggeriets afslutning 3.4. Social service 4. By- og Boligministeriets medvirken 5. Økonomiske forhold 5.1. Anskaffelsessummens bestanddele 5.2. Finansieringsmuligheder 5.3. Tilskud og tilskudsstørrelse 5.4. Udbetaling af lån 5.5. Udbetaling af tilskud 6. Evaluering B. DRIFT 7. Lejefastsættelse 8. Regnskabsaflæggelse 9. Revision 10. Tilsynsmyndighed 11. Organisatorisk tilsyn 12. Tilsyn med driften 13. By- og Boligministeriets overordnede tilsyn 14. Finansstyrelsen Bilag 1: By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19. juli 1999 med bilag 1) : Bilag 1. Revisionsinstruks Bilag 2. Kontoplan Bilag 2 A.Fastsættelse af kontienes indhold Bilag 3. Bestemmelser, som kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal påse overholdt Bilag 4. Ansøgningsskema om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper Bilag 2: Vejledning til ansøgningsskema om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper 1) Bilaget er udeladt her, da bekendtgørelsen har været offentliggjort i Lovtidende A, som nr. 599 af 19. juli 1999, samt findes i Retsinformation.

Versioner

1. 1999-07-21 · til 2007-12-13