Vejledning om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1999/93@1999-06-21/da
Indhold
Indledning.
I bekendtgørelse nr. 496 af 21. juni 1999 er der fastsat regler om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.
Arbejdsgiverdokumentation er en betingelse for, at en a-kasse kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. En a-kasse mister retten til refusion for udbetalte dagpenge og efterløn, hvis der ikke foreligger arbejdsgiverdokumentation, jf. § 79, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Reglerne om arbejdsgiverdokumentation bygger på, at arbejdsgiveren dokumenterer beskæftigelsens omfang og varighed. Det skal som udgangspunkt ske ved lønsedler. Medlemmet oplyser på tro og love årsag til fravær, fraværets omfang og fraværets placering.
Til § 2. Dokumentation for arbejdsfortjenesten.
A-kasserne skal som udgangspunkt bruge lønsedler som dokumentation.
Lønsedler kan bruges, hvis a-kassen kan se omfanget af medlemmets beskæftigelse. Det samme gælder lønsedler, hvor a-kassen ved brug af overenskomster eller lignende kan beregne antallet af løntimer.
Hvis medlemmet ikke kan aflevere lønsedler, eller indeholder lønsedlerne ikke de nødvendige oplysninger, skal a-kassen indhente dokumentation fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiverdokumentation kan være blanket AR 274, (Arbejdsgivererklæring beregning af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn).
Medlemmet skal selv på tro og love oplyse om fravær uden løn i beregningsperioden. Medlemmet kan give oplysningerne på blanket AR 296 (Erklæring om fravær).
Til § 3. Dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet.
A-kasserne skal som udgangspunkt bruge lønsedler som dokumentation.
Lønsedler kan bruges, hvis a-kassen kan se omfanget af medlemmets beskæftigelse. Det samme gælder lønsedler, hvor a-kassen ved brug af overenskomster eller lignende kan beregne antallet af løntimer.
Arbejdsgiveroplysninger om antal løntimer, sygefravær, ferie m.v., f.eks. i form af tjeneste-/indberetningslister eller ansættelsesbevis, vil kunne bruges til fortolkning af eller i stedet for lønsedler.
Hvis medlemmet har haft fravær uden løn i ansættelsen, skal medlemmet på tro og love oplyse om fraværsperiodernes årsag, længde og placering.
Medlemmet kan give oplysningerne på blanket AR 296, (Erklæring om fravær).
Kan medlemmet ikke aflevere lønsedler, eller indeholder disse ikke de nødvendige oplysninger, skal a-kassen indhente dokumentation fra arbejdsgiveren.
Oplysninger om antallet af løntimer og ansættelsesperiode(r) kan indhentes på blanket AR 263, (Oplysninger fra Arbejdsgivere II).
Der skal foreligge arbejdsgiverdokumentation, hver gang a-kassen beregner beskæftigelseskravet. Der henvises til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet, dagpengeperioden og aktivperioden.
Til § 5. Dokumentation for årsag til arbejdsophør.
Det følger af § 5, at a-kassen ikke i alle tilfælde skal indhente oplysninger om årsagen til arbejdsophøret hos medlemmets tidligere arbejdsgiver.
A-kassen skal på baggrund af de foreliggende oplysninger foretage en konkret vurdering om, medlemmet skal tildeles en sanktion.
Hvis a-kassen er i tvivl, om der bør træffes afgørelse jf. § 63, stk. 1, nr. 2 og 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal a-kassen indhente nærmere oplysninger om årsagen til arbejdsophøret hos medlemmets tidligere arbejdsgiver.
A-kassen kan anvende blanket AR 264, (Oplysninger fra Arbejdsgivere III).
Til § 6. Dispensationer m.v.
Dokumentationsreglerne kan fraviges inden for enkelte fag og faglige områder, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Dette gælder f.eks. musikere og artister, der kan anses for lønmodtagere.
Hvis der ikke kan fremskaffes dokumentation efter reglerne i denne bekendtgørelse, kan dagpenge og efterløn udbetales, hvis der i stedet foreligger bureaukontrakt eller aftalebekræftelse.
Bureaukontrakten kan bruges som hel eller delvis arbejdsgiverdokumentation. Den skal indeholde oplysninger om kontraktens parter, tidspunktet for arrangementet og honorarets størrelse.
Hvis aftalen mellem de optrædende og arrangøren ikke er indgået gennem et bureau, skal der som hel eller delvis arbejdsgiverdokumentation foreligge en aftalebekræftelse for hvert enkelt arrangement, der er udført.
Aftalebekræftelsen skal blandt andet indeholde oplysninger om, hvem der har indgået aftalen, tidspunktet for arrangementet og honorarets størrelse, herunder betaling for kørsel.
Arrangøren skal erklære, at arrangementet er udført og kvittere for udbetaling af honoraret.
Deltager flere personer i et arrangement, skal blanket AR 295, (bilag til aftalebekræftelse/kontrakt) udfyldes.
Til § 7.
Uanset der ikke foreligger arbejdsgiverdokumentaton, jf. §§ 2 og 3 kan dagpenge og efterløn udbetales i indtil 2 måneder. Dette gælder kun, hvis dokumentationen ikke kan fremskaffes så hurtigt, at udbetalingen kan ske uden forsinkelse.
Udbetalingen skal i disse tilfælde ske på grundlag af medlemmets oplysninger på tro og love. A-kassen skal tage forbehold over for medlemmet for en eventuel senere regulering. Bestemmelsen forudsætter, at a-kassen følger reglerne om rekvirering af arbejdsgiveroplysninger, rykkerprocedure og politianmeldelse. Reglerne findes i direktoratets bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at give oplysninger om løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet.
Kan den nævnte dokumentation ikke fremskaffes, f.eks. fordi virksomhedens bogholderi er gået til grunde, kan udbetalingen af dagpenge og efterløn fortsat ske på grundlag af medlemmets oplysninger på tro og love med forbehold om eventuel senere regulering.
Det forudsættes, at a-kassen sikrer sig fornøden dokumentation for, at den ikke kan fremskaffe oplysningerne. Dette kan f.eks. ske ved en erklæring fra politiet om, at oplysningerne ikke på nuværende tidspunkt kan fremskaffes.
Hvis der foreligger en sådan erklæring fra politiet, er der i princippet ingen øvre grænse for, hvor længe dagpenge og efterløn kan udbetales uden arbejdsgiverdokumentation.
A-kassen skal dog også i disse tilfælde sammenholde medlemmets oplysninger med andre tilgængelige oplysninger, f.eks. overenskomster.
Til § 8. Blanketter.
Ved rekvirering af oplysninger fra arbejdsgiveren skal a-kasserne som udgangspunkt bruge de blanketter, der er nævnt i denne vejledning. Hvor der er fastsat særlige regler om brug af bestemte blanketter, skal a-kasserne dog bruge disse.
A-kasserne kan udarbejde egne blanketter. Blanketterne skal godkendes af direktoratet, hvis de afviger væsentligt fra direktoratets blanket.
I tilfælde hvor a-kassens egen blanket indeholder de samme oplysninger som direktoratets blanket, sendes blanketten til orientering.
En godkendelse vil sædvanligvis forudsætte, at blanketten mindst indeholder de samme oplysninger som direktoratets blanket, og at blanketten ikke er vanskeligere at bruge og udfylde end direktoratets blanket.
En godkendelse kan ikke begrænses til en bestemt afdeling af en decentral a-kasse. Godkendelsen vil forudsætte, at blanketterne skal bruges af alle a-kassens afdelinger. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en a-kasses afdelinger har hvert sit specielle faglige område.
Til § 10.Ikrafttræden m.v.
Cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister ophæves.
Arbejdsgivernes oplysningspligt.
Arbejdsgiverne har pligt til at afgive de oplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsen jf. § 91, stk.1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. Undladelse heraf kan medføre bødestraf, jf. § 101, stk. 1 i samme lov. Der henvises herved til direktoratets bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at give oplysninger om løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. juni 1999 Jan Strøbæk /Anne Sofie Biering