Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/101@2000-06-22/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 564 af 21. juni 2000 er der fastsat regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Denne bekendtgørelse gælder for de medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999. Det gælder uanset, om medlemmet er overgået til efterløn. Medlemmer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, er omfattet af bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Fra 1. juli 2000 er der indført nye regler om efterløn for personer, der har et efterlønsbevis, og efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land. Disse personer er omfattet af denne bekendtgørelse. I de tilfælde, hvor der for denne persongruppe er fastsat særlige regler, henvises til bekendtgørelse om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land.

Ansøgning om efterløn skal ske skriftligt, men herudover er der ingen formkrav til selve ansøgningen. Hvis ansøgning om overgang til efterløn sker ved anden skriftlig henvendelse end ved udfyldelse af en særlig blanket om ansøgning om efterløn, skal a-kassen, efter påstempling af modtagelsesdato, opbevare denne første skriftlige ansøgning efter reglerne i vejledning om dokumentation for a-kassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. A-kassen skal umiddelbart herefter bede ansøgeren om at udfylde og indsende en ansøgningsblanket.

Hvis et medlem først indsender blanketten efter det tidspunkt, medlemmet søger om efterløn fra (overgangstidspunkt), kan medlemmet dog godt overgå til efterløn fra dette tidspunkt, hvis alle betingelser herfor er opfyldt.

Det er ikke en betingelse for overgang til efterløn, at medlemmet har fået udstedt et efterlønsbevis. Hvis et medlem på det tidspunkt opfylder alle betingelser for ret til efterløn, kan medlemmet således overgå til efterløn, selv om medlemmet ikke har fået et efterlønsbevis.

Hvis et medlem, der har lønarbejde, ønsker at overgå til efterløn og samtidig bevare arbejdet, skal medlemmet vælge at arbejde mod fradrag i efterlønnen. Det skyldes bl.a., at der efter reglen om 200 timers arbejde ikke må arbejdes i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. Det bemærkes, at overgang til efterløn indebærer, at der sker forbrug af perioden med efterløn på trin 1. Forbruget sker uanset, om medlemmet får udbetalt efterløn.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 6 i vejledningen.

Et medlem skal på tidspunktet for overgang til efterløn kunne opfylde kravet om at være medlem af en dansk a-kasse og i øvrigt have ret til dagpenge. I kravet om ret til dagpenge ligger bl.a., at medlemmet har ret til dagpenge efter lovens § 55, og at medlemmet skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Har medlemmet tidligere fået udstedt et efterlønsbevis, kan medlemmet overgå, selv om medlemmet er syg mv. Med hensyn til dagpengeret henvises også til bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

Har et medlem bopæl i et andet EØS-land, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Vurderingen skal foretages såvel i forbindelse med udstedelse af efterlønsbevis, som på tidspunktet for overgang til efterløn, og skal foretages i forhold til det enkelte medlems aktuelle situation.

Er der f.eks. tale om et medlem, som er i fuldtidsarbejde i et andet EØS-land, eller som er udrejst til et andet EØS-land, fordi medlemmets ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl om medlemmets rådighed, med mindre medlemmets oplysninger eller sagens omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl. Det samme gælder grænsegængere mv., som har bopæl i et andet EØS-land og beskæftigelse i Danmark.

Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I disse tilfælde bør der foretages en nærmere undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt holder fri for egen regning, og med hensigt om igen at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen.

Rådighedsvurderingen skal foretages på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om rådighed.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt eller umuligt at indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder mv. i andre EØS-lande, som kan understøtte medlemmets oplysninger om rådigheden. Der vil derfor kunne stilles særlige krav til, at medlemmet selv bidrager med den fornødne dokumentation for, at rådighedsbetingelserne er opfyldt. Herunder kan det kræves, at medlemmet f.eks. sørger for autoriseret oversættelse af dokumenter, som kan have betydning for rådighedsvurderingen. Vurderer a-kassen på grundlag af f.eks. viden om tidligere sygeforløb, varigheden af medlemmets udlandsophold eller årsagen til udlandsopholdet, at der er behov for en personlig samtale med medlemmet, kan a-kassen stille krav om, at medlemmet deltager i en sådan samtale i a-kassen.

DfA kan tillade, at et medlem, der har begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til sæsonarbejde, kan overgå til efterløn, selv om et pålagt krav om arbejde efter manglende rådighed ikke er opfyldt. Der henvises til bekendtgørelse om rådighed. Det er dog en forudsætning, at medlemmet opfylder de øvrige betingelser for at overgå til efterløn.

§ 3 skal i øvrigt ses i sammenhæng med § 4.

I bestemmelsen opregnes en række tilfælde, hvor medlemmet på trods af manglende ret til dagpenge kan overgå til efterløn.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan der udbetales efterløn fra overgangstidspunktet.

I det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, kan efterløn først udbetales fra et senere tidspunkt. Selv om der først udbetales efterløn fra et senere tidspunkt, forbruger perioden fra overgangen til udbetalingen af trin 1-perioden.

Et medlem, der på grund af en arbejdskonflikt ikke har ret til dagpenge, kan ikke overgå til efterløn, så længe konflikten varer. Hvis f.eks. et medlem, der har ret til dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, fylder 60 år under en konflikt, har medlemmet ved konfliktens afslutning mistet sin ret til dagpenge. DfA kan efter indstilling fra a-kassen tillade, at medlemmet kan overgå til efterløn efter konfliktens ophør. Alle øvrige betingelser for ret til efterløn skal være opfyldt.

Stk. 1 betyder, at et medlems arbejde medfører fradrag i efterlønnen efter de regler, der følger af bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Hvis et medlem derimod vælger at arbejde efter 200-timers-reglen, kan medlemmet ikke overgå til efterløn, før end medlemmet er ophørt helt med lønarbejdet. Det skyldes bl.a., at medlemmet efter den regel ikke må arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn.

I stk. 2 skal der skelnes mellem, om et medlem før overgangen til efterløn har drevet selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse.

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan ikke overgå til efterløn uden at nedbringe arbejdstiden. Hvis medlemmet vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, fremgår de nærmere regler af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Hvis medlemmet vælger at arbejde efter 200-timers-reglen, skal medlemmet ophøre med sin virksomhed for at kunne overgå til efterløn. Der henvises til bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan derimod overgå til efterløn efter 200-timers-reglen eller reglerne om arbejde mod fradrag i efterlønnen. I begge tilfælde er det dog en betingelse, at medlemmet har fået en tilladelse af DfA til at videreføre virksomheden i efterlønsperioden. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen på dagpengeområdet, hvor udbetalingen dog medfører fradrag i dagpengene.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen til efterløn, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en periode. Det er ikke beløbets benævnelse eller udbetalingsform, som afgør, om overgangen til efterløn skal udskydes. Det har normalt heller ikke betydning, hvordan indtægten beskattes.

Reglen gælder bl.a. udbetaling af løn i en periode, hvor medlemmet er fritstillet. Dette kan f.eks. være tilfældet i en opsigelsesperiode. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 mv.

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Udbetales f.eks. 3 års rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, kan medlemmet ikke overgå til efterløn i de 3 år, udbetalingen dækker.

Et medlem, der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en fratrædelsesgodtgørelse, kan som udgangspunkt ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen dækker.

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom, udskyder erstatningen overgangen til efterløn i den periode, som erstatningen dækker.

Princippet om udskudt overgang gælder også ved udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen, er, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen udskyder ikke overgangen til efterløn, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, udskyder udbetalingen overgangen til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed indgår fratrædelsesordninger for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

En udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen som led i en fratrædelsesordning selv siger op, er også omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overholdelse af opsigelsesvarsel afgørende for, om godtgørelsen udskyder overgangen til efterløn.

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i en periode, der dækkes af ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond.

Som udgangspunkt kan et medlem ikke overgå til efterløn før udløbet af det opsigelsesvarsel, der ville have været fra arbejdsgiverens side, hvis medlemmet var blevet afskediget på almindelig vis. Dette gælder også, selv om indtægten svarer til løn for arbejde på nedsat tid.

Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end opsigelsesvarslet, kan medlemmet i dette kortere tidsrum ikke overgå til efterløn.

Beløb, der udbetales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, har ingen betydning for retten til at overgå til efterløn.

Eksempler

1) Et medlem får udbetalt 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse ved sin fratræden. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder. Medlemmets løn har været 20.000 kr. om måneden. Medlemmets opsigelsesvarsel er 1 måned. Medlemmet siger selv op den 31. oktober og fratræder ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel den 30. november.

Da arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, kan medlemmet ikke overgå til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker. Da udbetalingen dækker mere end 5 måneders løn, kan medlemmet først overgå til efterløn den 1. maj. På dette tidspunkt ville arbejdsgivers opsigelsesvarsel være udløbet, hvis det var arbejdsgiver, der havde afskediget medlemmet. Resten af beløbet, som udgør 50.000 kr. (150.000 kr. fratrukket 5 x almindelig månedsløn), har ingen betydning for medlemmets overgang til efterløn.

2) Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn i hele opsigelsesperioden, og får også en fratrædelsesgodtgørelse.

Fratrædelsesgodtgørelsen har ingen betydning for overgangen til efterløn.

Hvis et medlem vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, kan medlemmet overgå til efterløn, selv om medlemmet får løn, rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse eller lignende. Det bemærkes, at medlemmet ikke senere har mulighed for at vælge at arbejde efter 200-timers-reglen. Overgangen til efterløn indebærer i øvrigt, at der sker forbrug af trin 1-perioden, selv om medlemmet ikke får udbetalt efterløn. Fradrag i efterlønnen sker efter de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Da perioder med delpension sidestilles med perioder med efterløn, afkortes perioden på trin 1 med alle tidligere delpensionsperioder. De nærmere regler om beregning af medlemmets dagpenge og efterløn fremgår af bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere og af bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Et medlem, der ikke får efterløn på grund af fradrag for feriegodtgørelse optjent før overgangen, skal have satsskiftedatoen udskudt med det tilsvarende antal dage, jf. stk. 2. Det gælder også i de tilfælde, hvor feriegodtgørelsen er så lille, at der suppleres med efterløn efter reglerne i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden.

Fra udløbet af perioden på trin 1 (satsskiftedatoen) kan efterlønnen højst udgøre 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for en uge efter lovens § 47 eller § 70 (trin 2). Hvis medlemmets individuelt beregnede sats er lavere end 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for en uge, fortsætter medlemmet på den hidtidige sats.

Et medlem, der har fået delpension inden det fyldte 63. år, er omfattet af § 7.

Et medlem, der har fået delpension, og som ved overgangen til delpension var fyldt 63 år, har ret til at få efterløn på trin 1 i hele efterlønsperioden, hvis medlemmet på tidspunktet for overgang til delpension var berettiget til dagpenge i mindst 2 år. Det gælder uanset, om medlemmet overgår direkte til efterløn, eller om der efterfølgende har været en arbejdsperiode eller en ledighedsperiode uden delpension.

Nr. 1 - Udmeldelse af a-kassen

Ved bortfald af retten til efterløn på grund af udmeldelse ydes efterlønnen til og med dagen for ophøret.

Nr. 2 - Lønarbejde

Et medlem, der vender tilbage til arbejdslivet som lønmodtager, skal som udgangspunkt ikke udtræde af efterlønsordningen.

Hvis et medlem har arbejdet efter 200-timers-reglen og det tilladte timetal overskrides, skal medlemmet fremover som udgangspunkt arbejde mod fradrag i efterlønnen. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden og bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Hvis medlemmet ikke ønsker at arbejde mod fradrag i efterlønnen, skal medlemmet udtræde, jf. § 9, nr. 2.

Nr. 3 - Selvstændig virksomhed

Hvis et medlem påbegynder selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet udtræde.

Et medlem, som DfA har givet tilladelse til at påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal ikke udtræde. Hvis medlemmet har bibeskæftigelse efter 200-timers-reglen, og det tilladte timetal overskrides, skal medlemmet som udgangspunkt arbejde mod fradrag i efterlønnen, jf. ovenfor. Hvis medlemmet ikke ønsker dette, skal medlemmet udtræde. De nærmere regler om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden fremgår af bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Nr. 5 - Social pension

For et medlem, der får ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, standses udbetalingen af efterløn senest fra og med den 1. i måneden, efter at der er gået tre måneder fra det tidspunkt, hvor pensionssagen er begyndt eller fra den dag, hvor pensionen får virkning. Der henvises til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Nr. 7 - Medlemmets død

Ved bortfald af retten til efterløn på grund af medlemmets død ydes efterlønnen til og med dagen for dødsfaldet.

Som udgangspunkt er efterlønsordningen et engangstilbud.

Et medlem, der er udtrådt af ordningen, har dog ret til een gang at genindtræde, hvis medlemmet er udtrådt, fordi medlemmet er vendt tilbage til arbejdslivet.

Et medlem kan således ikke genindtræde i ordningen, hvis medlemmet er udtrådt af andre årsager, f.eks. på grund af svigsslettelse.

Det er en betingelse for genindtræden, at medlemmet har bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land på tidspunktet for genindtrædelse. Det er også en betingelse, at medlemmet bortset fra sygdom eller frihedsberøvelse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Med hensyn til at stå til rådighed for medlemmer, der har bopæl i et andet EØS-land, henvises til bekendtgørelse om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land. Der stilles ikke krav om, at beskæftigelseskravet i lovens § 53 skal være opfyldt.

Ved bestemmelsen sikres det, at et medlem, som tidligere har fået efterløn som fuldtidsforsikret, også ved genindtræden kan få efterløn som fuldtidsforsikret.

Det er dog en forudsætning, at medlemmet enten har bevaret sin status som fuldtidsforsikret eller igen bliver fuldtidsforsikret forud for genindtrædelsen.

Et medlem, der på grund af delpension i udtrædelsesperioden er overgået til deltidsforsikring, kan uden at opfylde beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikring genindtræde i ordningen som fuldtidsforsikret, hvis

1) medlemmet tidligere har fået udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, og

2) medlemmet anmoder om at genindtræde i efterlønsordningen inden delpensionens bortfald.

Det følger af stk. 1, at et medlem, der har opbrugt sin ret til trin 1, og som herefter udtræder af efterlønsordningen, ved genindtræden alene har ret til trin 2 i resten af efterlønsperioden. Hvis medlemmet er udtrådt af ordningen inden medlemmet har forbrugt hele trin 1-perioden, har medlemmet ved genindtræden ret til at bruge den resterende del af trin 1-perioden, før medlemmet overgår til trin 2. Det følger heraf, at der i relation til tidspunktet for satsskifte ses bort fra den periode, hvor medlemmet har været udtrådt. Hvis et medlem under sin udtræden har perioder, der er nævnt i lovens § 55, stk. 5, jf. stk. 6, eller perioder med delpension, ligestilles disse med perioder med efterløn. Herved forkortes den periode, hvor medlemmet efter genindtræden kan få efterløn på trin 1, jf. stk. 3, 3. og 4. pkt.

Arbejde under udtræden forlænger ikke den periode, hvor medlemmet efter genindtræden kan få efterløn med den individuelle sats. Dette gælder, uanset om medlemmet under sin udtræden erhverver ret til en ny dagpengeperiode.

Det afgøres efter de almindelige beregningsregler, om der som følge af medlemmets arbejde i udtrædelsesperioden skal foretages ny beregning af medlemmets individuelle sats ved genindtræden i efterlønsordningen.

Hvis et medlem er overgået til efterløn efter at have fået ydelser i perioden efter lovens § 55, stk. 4, eller fra overgangsydelse, og derfor er overgået til efterløn direkte på 82 pct. satsen, udgør efterlønnen ved genindtræden stadig 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for en uge. Det gælder også, hvis medlemmet under sin udtræden har haft arbejde, som efter de almindelige beregningsregler ville have medført, at der skulle beregnes en ny dagpengesats, jf. stk. 4.

Stk. 1 betyder bl.a., at et medlem, som har valgt at arbejde efter 200-timers-reglen, ved genindtræden fortsat kan vælge at arbejde efter 200-timers-reglen eller at arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Hvis et medlem vælger at arbejde efter 200-timers-reglen, må medlemmet ikke arbejde i de første 5 uger efter genindtræden i ordningen. Reglerne om begrænsning af arbejdet til højst 200 timer sammenlagt pr. kalenderår finder også anvendelse efter genindtræden i ordningen. Det følger af stk. 2, 1. pkt., at hvis et medlem har valgt at arbejde efter 200-timers-reglen, må medlemmet højst arbejde 200 timer sammenlagt i efterlønsperioderne i det kalenderår, hvor medlemmet både udtræder og genindtræder i ordningen. Reglen i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden om forholdsmæssig reduktion af de tilladte 200 arbejdstimer gælder kun første gang, et medlem overgår til efterløn.

Hvis medlemmet tidligere har valgt at arbejde mod fradrag i efterlønnen, kan medlemmet dog ikke ved genindtræden vælge at arbejde efter 200-timers-reglen.

Det følger af stk. 2, 2. pkt., at hvis et medlem, som tidligere har arbejdet efter 200-timers-reglen, ved genindtræden vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, skal de timer, der er arbejdet inden for 200-timers-reglen, medføre fradrag i efterlønnen, hvis ud- og genindtræden sker i samme kalenderår.

Ved genindtræden efter § 15 skal medlemmet ikke på ny opfylde betingelserne i bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

Ved genindtræden i efterlønsordningen er medlemsskab af en dansk a-kasse en betingelse. Det gælder, selv om den pågældende flytter fra Færøerne til et andet EØS-land. Får medlemmet herefter arbejde i det andet EØS-land, skal de gældende lovvalgsregler følges. Der henvises til lovens § 75 f, stk. 3.

Der henvises til bekendtgørelse om fleksibel efterløn og den tilhørende vejledning mv. Her er fastsat nærmere regler om, hvilke arbejdstimer, der kan regnes med til optjening af præmie.

Det bemærkes, at før end selve optjeningen af præmien kan ske, skal medlemmet have arbejdet i et vist omfang i mindst 2 år. Arbejdet skal være udført fra den 1. juli 1999. Et fuldtidsforsikret medlem skal have lønarbejde i mindst 3.120 timer eller drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Et deltidsforsikret medlem skal have lønarbejde i mindst 2.496 timer i samme periode.

Det er herudover en betingelse, at arbejdet udføres efter medlemmets overgang til efterløn, eller efter at medlemmets efterlønsbevis har virkning.

Et medlem kan optjene præmie indtil det fyldte 67. år. Medlemmet kan dog højst få præmie for 12 gange 481 timer.

Det er muligt at få udbetalt fuld præmie ved at arbejde i 5.772 timer (12 x 481 timer), selv om optjening sker i en periode, der er kortere eller længere end de 12 kvartaler. Det er dog en betingelse, at medlemmet ikke på noget tidspunkt, fra medlemmet begynder at optjene præmie, og til medlemmet fylder 67 år, har fået ydelser i form af dagpenge eller efterløn i mere end 3.848 timer (deltidsforsikrede dog 3.120 timer).

Hvis medlemmet i perioden har fået ydelser i form af dagpenge eller efterløn udover 3.848 timer, skal der ske fradrag time for time i de 5.772 timer, for de timer, der overstiger 3.848 timer (3.120 timer).

Eksempler:

1) Et fuldtidsforsikret medlem har optjent timer svarende til 9 kvartalers præmie (4.329 timers arbejde), og har fået efterløn for 2 1/2 år (4.810 timers ydelse). Medlemmet anses for i alt at have fået 9.139 timers præmie og efterløn (4.329+4.810 timer), og kan maksimalt få 9.620 timer (5.772+3.848 timer). Der skal derfor ikke ske fradrag i præmien.

2) Et fuldtidsforsikret medlem har fået efterløn svarende til 9.000 timer og har arbejdet i 1.200 timer til optjening af præmien, dvs. i alt 10.200 timer. Medlemmet kan maksimalt få ydelser og præmie for i alt 9.620 timer. Der skal derfor ske fradrag for 580 timer i præmien (10.200-9.620 timer = 580 timer).

§ 5 i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er optrykt som bilag til bekendtgørelsen. Bestemmelsen regulerer en række forhold i tilknytning til ændringen 1. juli 1999. Disse er uden betydning nu. Dog er forhold, der følger af § 5, stk. 3 ff. stadig relevant, hvorfor bestemmelser og bemærkninger hertil er bevaret.

Et medlem, der ikke er fyldt 63 år ved overgangen til efterløn, har efter stk. 3 i lovens bestemmelse mulighed for at vælge at få efterløn med et fast beløb på 82 pct. indtil det fyldte 63. år. Medlemmet kan herefter få efterløn med 100 pct. satsen i den resterende efterlønsperiode. Dette gælder dog kun, hvis medlemmet opfylder betingelserne i lovens § 75 d, stk. 4, og § 75 e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet i mindst 12 timer i gennemsnit pr. uge i en periode på 2 sammenhængende udbetalingsperioder. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, skal medlemmet dog arbejde i netop 18 1/2 time om ugen.

Det bemærkes, at hvis et medlem vælger at være omfattet af stk. 3 i lovens bestemmelse, har medlemmet herved afskåret sig fra at kunne arbejde efter 200-timers-reglen. Fradrag for arbejdet vil ske efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Et medlem, som har valgt at få efterløn med 82 pct. satsen efter stk. 3 i bestemmelsen, og som inden det fyldte 63. år mister sit arbejde og dermed ikke opfylder betingelserne for efterløn med 100 pct. satsen, får efterløn efter de almindelige regler. Det vil sige, at medlemmet efter arbejdsophøret har ret til efterløn med 100 pct. satsen i højst 2 1/2 år, og derefter med 82 pct. satsen i resten af efterlønsperioden.

Et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet har ret til dagpenge i mindst 2 år, jf. lovens § 55, stk. 5, får efterløn efter § 8.

Reglen gælder både det medlem, der forud for overgangen til delefterløn har fået efterløn, og det medlem, der alene har fået delefterløn.

I begge tilfælde kan medlemmet vælge at arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen.

Et medlem, der tidligere har fået efterløn, kan ved genindtræden få efterløn med den individuelle sats i et tidsrum, der svarer til resten af den periode, hvor medlemmet ville være berettiget til efterløn med den individuelle sats, hvis medlemmet ikke var udtrådt af efterlønsordningen.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 64 af 26. maj 1999 til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. juni 2000 Birgitte Kjelgaard Andersen /Helle Sølvsten

Versioner

1. 2000-06-22 · til 2026-06-23