Vejledning om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/102@2000-06-22/da
(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
Bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 indeholder regler om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
Indledning
Bekendtgørelsen gælder for modtagere af efterløn, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.
Fra 1. juli 2000 er der indført nye regler for modtagere af efterløn, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land. Disse personer er også omfattet af denne bekendtgørelse. I de tilfælde, hvor der for denne persongruppe er fastsat særlige regler, henvises til bekendtgørelse om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land.
Regler om udtræden af og indtræden i efterlønsordningen og regler om at optjene præmie findes i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.
En person, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999, følger normalt de hidtil gældende regler om efterløn. Det er dog muligt for et medlem at vælge at arbejde mod fradrag i efterlønnen. Et medlem giver herved afkald på retten til at arbejde i indtil 200 timer i hvert kalenderår uden fradrag i efterlønnen.
En person, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Reglerne i kapitel 3 i denne bekendtgørelse gælder kun for medlemmer, der arbejder efter 200-timers-reglen.
Et medlem, der vælger at arbejde frit mod fradrag i efterlønnen, skal have fradrag for arbejde efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
For så vidt angår andre indtægter end indtægt ved arbejde gælder det, at såvel arbejde efter 200-timers-reglen, som arbejde mod fradrag i efterlønnen, giver fradrag for indtægterne efter reglerne i denne bekendtgørelse. For medlemmer, der arbejder frit mod fradrag i efterlønnen, er der dog i visse tilfælde henvist til reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Kapitel 3 gælder kun for medlemmer, der enten vælger at arbejde efter 200-timers-reglen, eller som allerede modtager efterløn den 1. juli 2000, og som fortsætter med at arbejde inden for de tilladte 200 timer.
Til § 7
Stk. 1. Efter § 3 må arbejdet ikke overstige 200 timer hvert kalenderår eller det reducerede timetal i overgangsåret. Efter § 7 fremkommer arbejdstiden i visse tilfælde ved en beregning. Heller ikke i de tilfælde må arbejdstiden overstige 200 timer eller det reducerede timetal i overgangsåret. Faktiske timer. § 7, stk. 1 og 2 Hvis arbejdstiden er kontrollabel efter reglerne om supplerende dagpenge, opgøres det faktiske timetal. Det har ikke betydning, at timelønnen er højere end omregningssatsen. Begrebet løntimer er defineret i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Der henvises til den bekendtgørelse. Omregning. § 7, stk. 3
Stk. 2. Stk. 3 benyttes kun ved lønarbejde. Ved jordbrug, enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed og tilladt selvstændig virksomhed, medregnes de timer, der er anvendt. Hvis arbejdstiden ikke er kontrollabel, beregnes den ved at omregne indtægten til timer. Omregningen følger reglerne for dagpenge. En omregning efter stk. 3 skal ske, hvis et medlem får væsentlig højere løn end andre normalt får for tilsvarende arbejde. Det gælder også, selv om arbejdstiden kan kontrolleres. Omregning skal også ske, hvis et medlems timeløn for samme arbejde, som han hidtil har haft, stiger væsentligt efter overgangen. Byggearbejde. § 7, stk. 4 og 5 Almindeligt reparations‑ og vedligeholdelsesarbejde medfører ikke fradrag, jf. § 3, stk. 5, nr. 4. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. A‑kassen skal have forudgående skriftlig meddelelse om påbegyndelse og forventet afslutning af byggeriet og den personlige medvirken. A‑kassen kan forlange, at medlemmet tillige omgående giver skriftlig meddelelse, når den personlige medvirken hører op. Forhåndstilladelse (Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger og/eller mere end 200 timer) Til § 8 Bestemmelsen omfatter kun lønmodtagerarbejde, der kan udføres i perioden med efterløn efter reglen i § 3, stk. 5, nr. 1. Der kan gives tilladelse til at bevare et arbejde, som et medlem allerede har, når medlemmet går på efterløn eller til at begynde et arbejde efter, at medlemmet er gået på efterløn. Der tænkes på tilfælde, hvor en modtager af efterløn har eller ønsker at påtage sig en mindre beskæftigelse, men hvor 200 timers grænsen er til hinder herfor. En tilladelse tænkes navnlig givet i forbindelse med bierhverv, dvs. arbejde som normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse. 'Særlige omstændigheder' omfatter blandt andet tilfælde, hvor arbejdet er afgørende for et medlems boligsituation. Det kan f.eks. gælde for viceværter, der ikke kan overholde 5 ugers reglen, hvis arbejdet fortsætter i perioden med efterløn. 'Særlige omstændigheder' omfatter også sociale hensyn, f.eks. tilfælde, hvor en modtager af efterløn har eller ønsker at få et barnebarn i døgnpleje. En tilladelse kan gives til et arbejde, som et medlem allerede har, når medlemmet går på efterløn, eller til et arbejde, som medlemmet senere påtager sig. Der kan således ikke gives en generel tilladelse til at arbejde ud over de tilladte 200 timer. I tilladelsen fastsættes et højeste timetal, baseret på enten arbejdets hidtidige omfang eller på oplysninger om det forventede omfang af det konkrete arbejde. A-kassen kan give tilladelse til op til 30 timer i 5 ugers perioden. Må arbejdet forventes at vare mere end 30 timer i perioden skal spørgsmålet forelægges direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 5. Et medlem kan ikke få tilladelse til at være beskæftiget med det arbejde, der dannede grundlag for overgangen til efterløn i 5 ugers perioden. Det skyldes, at reglen er indsat for at sikre, at medlemmet har forladt arbejdslivet. Hvis et medlem kan forudse, at arbejdet vil få et større omfang, end der er givet tilladelse til, kan medlemmet søge om at få tilladelsen udvidet. Hvis et medlem ønsker at ophøre med et arbejde og påtage sig et andet, der overskrider 200 timers begrænsningen, skal der søges på ny. Hvis arbejdet vil udgøre mere end 300 timer årligt, eller hvis a‑kassen finder, at der ikke bør knyttes økonomiske vilkår til en tilladelse, skal sagen med en indstilling forelægges for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen til afgørelse. Kun når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives en tilladelse til at arbejde mere end 300 timer årligt. Reglen vil især anvendes i tilfælde, hvor værdi af fri bolig indgår i indtægten, der skal omregnes til arbejdstimer (vicevært og lignende). En tilladelse vil normalt blive givet på det vilkår, at indtægten ud over 200 timer fradrages krone for krone i efterlønnen. Hvis et medlem har overtrådt vilkårene for en tilladelse, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen give dispensation til, at medlemmet kan fortsætte med at arbejde efter 200-timers-reglen, jf. stk. 6. En dispensation kan kun gives, hvis en overtrædelse findes særlig undskyldelig. Der henvises til eksemplerne nævnt i vejledningen til § 10. Hvis medlemmet i forbindelse med overtrædelsen af en tilladelse har begået en forseelse mod a‑kassen, kan lovens sanktionsbestemmelser bringes i anvendelse. Bortfald af retten til at arbejde efter 200-timers-reglen Til § 9 Fradraget udgør antallet af arbejdstimer, som et medlem har haft i kalenderåret forud for overgangen til at arbejde frit ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Hvis der har været tale om ukontrollabelt arbejde, skal der ske en omregning af indtægten til timer efter reglerne herom i § 7. Fradraget sker med udgangspunkt i den sats, som medlemmet modtager på det tidspunkt, hvor fradraget sker. Det er den regulerede timesats efter evt. fradrag for pension, der skal anvendes. A‑kassens adgang til at dispensere Til § 10, stk. 2 og stk. 3
Stk. 1. Adgangen til at dispensere i § 10 er sat ind for at give mulighed for at afværge konsekvensen af en mindre overskridelse. Der kan kun dispenseres, hvis en overtrædelse findes særlig undskyldelig. Som eksempel herpå kan nævnes overtrædelser, der skyldes et medlems misforståelse af reglerne, anvendelse af omregningssatsen, fejlagtig sammentælling af beskæftigede timer og lignende. Hvis der er tale om en bevidst overtrædelse, eller hvis et medlem efter at have konstateret en overtrædelse ikke giver a‑kassen besked derom (svigstilfælde), bør der normalt ikke dispenseres. Det følger af § 10, stk. 3, at der i alle tilfælde, hvor a‑kassen giver dispensation, skal ske fradrag i efterlønnen krone for krone for indtægt som følge af overtrædelsen, således at medlemmet ikke har økonomisk fordel. Hvis a‑kassen finder, at fradragsreglen undtagelsesvis ikke bør anvendes, skal sagen forelægges med a‑kassens indstilling for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen til afgørelse, jf. § 10, stk. 4. A‑kassen kan således kun dispensere for de overtrædelser, der er nævnt i § 10, stk. 2, og kun på den i stk. 3 nævnte betingelse. Har et medlem i forbindelse med en overtrædelse af reglerne begået en forseelse mod a‑kassen, kan der også blive tale om sanktion i følge lovens almindelige regler. Til § 10, stk. 4 En tilladelse vil normalt blive givet på betingelse af, at indtægten for arbejdet ud over det tilladte fradrages krone for krone i efterlønnen. Der kan dog gives en dispensation uden økonomiske vilkår, f.eks. ved helt bagatelagtige forseelser, eller fastsættes skærpede betingelser. Oplysningspligt Til § 11 Et medlem har pligt til omgående at give meddelelse til a‑kassen, hvis reglerne i § 3 ikke overholdes. Den årlige efterlønserklæring anvendes dels til kontrol af, om betingelserne for at bevare retten til at arbejde efter 200-timers-reglen er til stede, dels til kontrol af, om et medlem har haft en indtægt, der påvirker efterlønnen. Det er en forudsætning for fortsat udbetaling af efterløn, at erklæringen er afleveret til a‑kassen inden den 10. januar. Er erklæringen ikke modtaget til tiden i a‑kassen, kan a‑kassen træffe afgørelse om, at udbetaling af efterløn standses, mens forholdet undersøges. Der henvises i øvrigt til lovens § 87, stk. 5, om hvornår a‑kassen har pligt til at standse udbetalingen, samt til vejledning om almindelige krav til a‑kassernes sagsbehandling og afgørelser. Et medlem kan pålægges sanktioner, jf. lovens regler herom, hvis denne ikke giver oplysninger om forhold, der er af betydning for retten til efterløn, eller hvis medlemmet giver a-kassen urigtige oplysninger.
Kapitel 4 Specielt til § 12, stk. 1
Stk. 1. De hverv, som ikke særskilt fremgår af § 12, stk. 2‑5, er omfattet af § 12, stk. 1. Hverv, der kun er omfattet af § 12, stk. 1, medfører fradrag i efterlønnen ved omregning af indtægten til timer, jf. § 27, stk. 4. Et medlem, der har hverv omfattet af § 12, stk. 1, og som ikke fuldt ud har benyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, jf. herved § 13. Specielt til § 12, stk. 2 (hverv som folketingsmedlem, medlem af regeringen eller medlem af Europa-parlamentet, som borgmester eller rådmand) Bliver en modtager af efterløn valgt til Folketinget eller Europa-parlamentet, eller indtræder denne i regeringen, skal indtægten for disse hverv fradrages fuldt ud i efterlønnen. Det samme gælder, hvis et medlem bliver valgt til borgmester eller rådmand. Indtægten fratrækkes krone for krone i efterlønnen, jf. § 27, stk. 3. Indtægter omfattet af denne bestemmelse kan ikke opgøres inden for 200‑timers‑reglen, jf. § 13. Normalt medfører reglen, at udbetalingen af efterløn standses så længe, et medlem udøver hvervet, idet indtægten for disse hverv typisk overstiger efterlønnen. Når hvervet ophører, kan udbetalingen af efterløn genoptages. Specielt til § 12, stk. 3 (hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove) Indtægter fra hverv som udvalgsformand medfører fradrag i efterlønnen. Det er kun det faste vederlag, der ydes for hvervet, som medfører fradrag. Det vederlag, som f.eks. en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Til § 12, stk. 4 (hverv, der ikke medfører fradrag) Andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove. Bestemmelsen gælder primært beløb, der modtages for hverv som medlem af en kommunalbestyrelse eller som medlem af et amtsråd. Fritagelsen gælder dog også for vederlag, der modtages for at være menigt medlem af kommunale udvalg, som f.eks. økonomiudvalget eller teknisk udvalg, når udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove, herunder i kommunens styrelsesvedtægt. Omfattet af bestemmelsen er vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove. Skattepligtige indtægter, som et medlem af et bydelsråd får efter regulativerne for bydelsrådene, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Det gælder hverv efter lov om Københavns kommunes styrelse. Indtægter for hverv som formand for bydelsråd og udvalgsformand medfører dog fradrag i efterlønnen. Hvis et hverv er omfattet af anden lovgivning, men aflønnet efter reglerne i de kommunale styrelseslove, medfører indtægten fradrag efter § 12, stk. 1. Opgørelse af indtægter inden for 200-timers-reglen Til § 13 Bestemmelsen giver et medlem, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, mulighed for at opgøre indtægter, jf. § 12, stk. 1 og stk. 3, inden for den resterende del af de tilladte arbejdstimer. Indtægter omfattet af bestemmelsen i § 12, stk. 2, hverv som medlem af Folketinget, medlem af Europa-parlamentet, medlem af regeringen, hverv som borgmester eller som rådmand, er ikke omfattet af § 13 og kan derfor ikke opgøres inden for de tilladte arbejdstimer. Løbende fradrag ‑ efterbetaling Et medlem har pligt til at underrette a‑kassen om indtægter ved hverv, og a‑kassen foretager i optjeningsåret fradrag for indtægten efter § 12, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med § 27. Da antallet af arbejdstimer først kendes ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det følgende år. Det løbende fradrag kan dog undgås, hvis et medlem ikke forventer at udnytte retten til arbejde i 200 timer, jf. nærmere nedenfor. Har et medlem ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til op til 200 timers arbejde, omregnes indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af de 200 timer, medfører ikke fradrag i efterlønnen, og tilbageholdt efterløn skal efterbetales til medlemmet. Eksempel: Et medlem har ikke udnyttet retten til at arbejde. Medlemmet har haft indtægter for hverv, i alt 9.000 kr. 5.000 kr. har medført fradrag fuldt ud i efterlønnen, og 4.000 kr. har medført fradrag efter omregning, hvilket svarer til et fradrag på 28,68 efterlønstime. Indtægten omregnes til timer = 9.000 : 139,46 = 64,53 time. Da der er plads til hele det omregnede timetal inden for de 200 timer, skal medlemmet have efterbetalt 5.000 kr. samt det beløb, der svarer til 28,68 efterlønstime. En opfyldning af 200-timers-reglen sker i samme rækkefølge, som fradraget er foretaget i optjeningsåret, dog således at indtægt, der har medført fradrag fuldt ud, kan opgøres først. I det kalenderår, hvor et medlem første gang overgår til efterløn, kan der kun omregnes indtægter inden for det mindre timetal, der er tilladt i dette år. Retten til at omregne indtægter inden for 200-timers-reglen gælder derimod også det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen. Undgå løbende fradrag
Stk. 1. De hverv, som ikke særskilt fremgår af § 12, stk. 2‑5, er omfattet af § 12, stk. 1. Hverv, der kun er omfattet af § 12, stk. 1, medfører fradrag i efterlønnen ved omregning af indtægten til timer, jf. § 27, stk. 4. Et medlem, der har hverv omfattet af § 12, stk. 1, og som ikke fuldt ud har benyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, jf. herved § 13. Specielt til § 12, stk. 2 (hverv som folketingsmedlem, medlem af regeringen eller medlem af Europa-parlamentet, som borgmester eller rådmand) Bliver en modtager af efterløn valgt til Folketinget eller Europa-parlamentet, eller indtræder denne i regeringen, skal indtægten for disse hverv fradrages fuldt ud i efterlønnen. Det samme gælder, hvis et medlem bliver valgt til borgmester eller rådmand. Indtægten fratrækkes krone for krone i efterlønnen, jf. § 27, stk. 3. Indtægter omfattet af denne bestemmelse kan ikke opgøres inden for 200‑timers‑reglen, jf. § 13. Normalt medfører reglen, at udbetalingen af efterløn standses så længe, et medlem udøver hvervet, idet indtægten for disse hverv typisk overstiger efterlønnen. Når hvervet ophører, kan udbetalingen af efterløn genoptages. Specielt til § 12, stk. 3 (hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove) Indtægter fra hverv som udvalgsformand medfører fradrag i efterlønnen. Det er kun det faste vederlag, der ydes for hvervet, som medfører fradrag. Det vederlag, som f.eks. en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Til § 12, stk. 4 (hverv, der ikke medfører fradrag) Andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove. Bestemmelsen gælder primært beløb, der modtages for hverv som medlem af en kommunalbestyrelse eller som medlem af et amtsråd. Fritagelsen gælder dog også for vederlag, der modtages for at være menigt medlem af kommunale udvalg, som f.eks. økonomiudvalget eller teknisk udvalg, når udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove, herunder i kommunens styrelsesvedtægt. Omfattet af bestemmelsen er vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove. Skattepligtige indtægter, som et medlem af et bydelsråd får efter regulativerne for bydelsrådene, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Det gælder hverv efter lov om Københavns kommunes styrelse. Indtægter for hverv som formand for bydelsråd og udvalgsformand medfører dog fradrag i efterlønnen. Hvis et hverv er omfattet af anden lovgivning, men aflønnet efter reglerne i de kommunale styrelseslove, medfører indtægten fradrag efter § 12, stk. 1. Opgørelse af indtægter inden for 200-timers-reglen Til § 13 Bestemmelsen giver et medlem, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, mulighed for at opgøre indtægter, jf. § 12, stk. 1 og stk. 3, inden for den resterende del af de tilladte arbejdstimer. Indtægter omfattet af bestemmelsen i § 12, stk. 2, hverv som medlem af Folketinget, medlem af Europa-parlamentet, medlem af regeringen, hverv som borgmester eller som rådmand, er ikke omfattet af § 13 og kan derfor ikke opgøres inden for de tilladte arbejdstimer. Løbende fradrag ‑ efterbetaling Et medlem har pligt til at underrette a‑kassen om indtægter ved hverv, og a‑kassen foretager i optjeningsåret fradrag for indtægten efter § 12, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med § 27. Da antallet af arbejdstimer først kendes ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det følgende år. Det løbende fradrag kan dog undgås, hvis et medlem ikke forventer at udnytte retten til arbejde i 200 timer, jf. nærmere nedenfor. Har et medlem ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til op til 200 timers arbejde, omregnes indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af de 200 timer, medfører ikke fradrag i efterlønnen, og tilbageholdt efterløn skal efterbetales til medlemmet. Eksempel: Et medlem har ikke udnyttet retten til at arbejde. Medlemmet har haft indtægter for hverv, i alt 9.000 kr. 5.000 kr. har medført fradrag fuldt ud i efterlønnen, og 4.000 kr. har medført fradrag efter omregning, hvilket svarer til et fradrag på 28,68 efterlønstime. Indtægten omregnes til timer = 9.000 : 139,46 = 64,53 time. Da der er plads til hele det omregnede timetal inden for de 200 timer, skal medlemmet have efterbetalt 5.000 kr. samt det beløb, der svarer til 28,68 efterlønstime. En opfyldning af 200-timers-reglen sker i samme rækkefølge, som fradraget er foretaget i optjeningsåret, dog således at indtægt, der har medført fradrag fuldt ud, kan opgøres først. I det kalenderår, hvor et medlem første gang overgår til efterløn, kan der kun omregnes indtægter inden for det mindre timetal, der er tilladt i dette år. Retten til at omregne indtægter inden for 200-timers-reglen gælder derimod også det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen. Undgå løbende fradrag
Stk. 1. De i § 23 nævnte indtægter medfører ikke fradrag i efterlønnen, uanset om indtægten stammer fra arbejde før overgangen til efterløn eller fra arbejde i perioden med efterløn. Det samme gælder udbetaling af royalties. Hvis udbetaling af royalties stammer fra arbejde i perioden med efterløn, skal a‑kassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i perioden med efterløn, herunder specielt vurdere, om medlemmet udøver selvstændig virksomhed i efterlønsperioden. Hvis arbejdstiden skal beregnes ved omregning, jf. § 7, indgår tantieme, gratiale og bonus i beregningsgrundlaget. Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal der ske fradrag for dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn. § 24 bevirker, at der ikke skal ske fradrag for en række indtægter, som stammer fra en virksomhed, som efter sin art kan medføre udbetalinger over en lang årrække. Andre indtægter af lignende art skal behandles efter samme retningslinier. Indtægterne medfører ikke fradrag i efterlønnen, uanset indtægten stammer fra arbejde før overgangen til efterløn eller fra arbejde i perioden med efterløn. Hvis de nævnte indtægter stammer fra arbejde i perioden med efterløn, skal a‑kassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i efterlønsperioden. Andre indtægter, der ikke medfører fradrag Til § 25 I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har et medlem en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen. Beregning af fradrag for pension Til § 26 Beregning af fradrag for en løbende udbetalt pension mv. fra et tidligere ansættelsesforhold skal ske som et fradrag i medlemmets sats om ugen. Fradrag skal ske på baggrund af den samlede pension på årsbasis. Det årlige beløb, som skal medføre fradrag, omregnes til et beløb pr. uge ved at dividere med 52 uger. Dette gælder for såvel et deltids‑ som et fuldtidsforsikret medlem. Eksempel: Et medlem modtager efterløn som fuldtidsforsikret på trin 2 med 82 pct. af det maksimale dagpengebeløb, og modtager på årsbasis 42.000 kr. i pension: Pensionsbeløb 42.000 kr. x 45 pct. = 18.900 kr. pr. år 18.900 kr. / 52 uger = 363,46 kr. pr. uge Fuldtid Ugesats før fradrag: 2.335 kr. Ugesats efter fradrag: 2.335 kr.‑ 363,46 kr. = 1.971,54 kr., der afrundes til ny sats på 1.972 kr. pr. uge. Hvis medlemmet i stedet modtog efterløn som deltidsforsikret, ville beregningen være følgende: Deltid Ugesats før fradrag: 1.555 kr. Ugesats efter fradrag: 1.555 kr. ‑ 363,46 kr. = 1.191,54 kr., der afrundes til ny sats på 1.192 kr. pr. uge. Der skal ske procentvis fradrag for pension, før der sker et eventuelt fradrag for andre indtægter i efterlønnen. For eksempel skal et fradrag for et privat hverv ske som et timefradrag ud fra et medlems regulerede ugesats. Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der foretages en ny beregning af fradrag for pension. Beregning af fradrag i øvrigt Til § 27 Ved beregning af fradraget i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 27, stk. 1‑2, anvendes følgende fremgangsmåde: Indtægten omregnes til timer pr. uge/måned, og fradraget sker pr. uge/måned. Indtægt (pr. uge/måned): omregningssatsen = timetal. Det beløb, der skal fradrages i efterlønnen, er det beløb, der svarer til medlemmets efterløn for det beregnede timetal. For fuldtidsforsikrede i a‑kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid. For deltidsforsikrede i a‑kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til 2/3 af overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid. For medlemmer, der får udbetalt efterløn for en måned ad gangen, fratrækkes timetallet fra 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 106,83 timer for deltidsforsikrede. Hvis medlemmet f.eks. får udbetalt indtægten een gang årligt, eller hvis der sker efterreguleringer, beregnes og foretages fradraget på det tidspunkt, hvor indtægten udbetales. Fradraget foretages om nødvendigt over flere udbetalingsperioder. Ved fradrag i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3, foretages fradraget krone for krone. Oplysningspligt Til § 29 Medlemmet har pligt til at oplyse a‑kassen om indtægter omfattet af denne bekendtgørelse. Det gælder både i løbet af året og i den årlige efterlønserklæring. Et medlem skal oplyse a‑kassen om f.eks. regulering af pensionsbeløb og indtægt ved hverv. I erklæringen skal medlemmet også oplyse om arbejde i det forløbne år. Hvis medlemmet tilsidesætter sin oplysningspligt, kan der pålægges sanktioner efter lovens regler.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. juni 2000 Birgitte Kjelgaard Andersen /Helle Sølvsten