Gelex

Vejledning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

GældendeVersion 2000-07-04fra 2000-07-19
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/127@2000-07-04/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1
  4. Bilag 2
  5. Bilag 3

1. Indledning

Ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven er udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ændret med virkning fra den 1. januar 1999. Bestemmelserne er optrykt som bilag til vejledningen.

Ved lovændringen blev der indført en bemyndigelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, 1. pkt., hvorefter indenrigsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende anvendelsen af betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 5, for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Ved lov nr. 140 af 17. marts 1999 blev bemyndigelsen udvidet til også at omfatte anvendelsen af bestemmelserne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, 4 og 6, samt kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationslovens § 52 er optrykt som bilag til vejledningen.

Denne vejledning indeholder en gennemgang af reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder reglerne i bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som indenrigsministeren har fastsat i medfør af ovennævnte bemyndigelsesbestemmelse.

Bekendtgørelsen finder anvendelse i sager, hvor udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse for første gang den 1. januar 1999 eller senere, søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Søger udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, om tidsubegrænset opholdstilladelse, finder de tidligere regler anvendelse. Disse regler er ikke omtalt i vejledningen.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i sager, hvor udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. I disse sager finder EF-rettens regler herom og reglerne i EF/EØS-bekendtgørelsen anvendelse. Disse regler er ikke omtalt i vejledningen.

2. Overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4.

I det følgende redegøres for de overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som gælder, uanset om den tidsubegrænsede opholdstilladelse meddeles i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 3, eller § 11, stk. 4.

2.1. Udtrykkelig ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

Opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse forudsætter en udtrykkelig ansøgning herom. Ansøgning om opholdstilladelse eller om forlængelse heraf er således ikke i sig selv tilstrækkelig. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse vejlede udlændingen om udlændingelovens regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

2.2. Gyldig opholdstilladelse

Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen er i besiddelse af en opholdstilladelse, der ikke er nægtet forlænget, inddraget eller bortfaldet.

Det betyder, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke kan ske, hvis udlændingemyndighederne har besluttet, at den pågældendes opholdstilladelse skal inddrages eller er bortfaldet.

Har Udlændingestyrelsen påbegyndt behandlingen af en inddragelses- eller bortfaldssag, må udlændingen afvente den endelige afgørelse om undladelse af inddragelse eller bortfald af opholdstilladelsen, førend den pågældende hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

2.3. Opholdsgrundlaget skal fortsat være til stede

Det er en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.

Uanset om udlændingen har en gyldig opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2.2., skal udlændingemyndighederne ved behandlingen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse påse, om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.

Er dette ikke tilfældet, kan den tidsbegrænsede opholdstilladelse nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, eller inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal inddrages, skal de hensyn, der er angivet i udlændingelovens § 26, stk. 1, tages i betragtning, jf. udlændingelovens § 19, stk. 4. Tilsvarende gælder ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2.

Ved opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, (ægtefællesammenføring) skal det hensyn, der er angivet i udlændingelovens § 19, stk. 5, ligeledes tages i betragtning.

Medfører hensynene i udlændingelovens § 19, stk. 5, og § 26, stk. 1, at der ikke skal ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen, meddeles udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

2.4. Tidsmæssige betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 og 4

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 1 eller 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste tre år. Der henvises herved til afsnit 3.

Selv om en udlænding ikke har boet lovligt her i landet med henblik på varigt ophold i mere end de sidste tre år, kan den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4. Der henvises herved til afsnit 4.

2.5. Supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6

Medmindre særlige grunde taler derimod, er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4, at de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, er opfyldt, jf. herved afsnit 5.- 8.

3. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste tre år.

Opfylder en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, de overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2., har den pågældende retskrav på at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende tillige opfylder de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, jf. herved afsnit 5.-8. De supplerende betingelser kræves dog ikke opfyldt, hvis særlige grunde taler imod dette.

Det er en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, at udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2, og at opholdstilladelsen er meddelt med henblik på varigt ophold. Er opholdstilladelsen meddelt med henblik på midlertidigt ophold, kan tidsubegrænset opholdstilladelse alene meddeles efter udlændingelovens § 11, stk. 4, jf. afsnit 4.

Der kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, førend den pågældende udlænding har boet lovligt her i landet med henblik på varigt ophold i mere end de sidste tre år. Ved beregningen af tre års perioden finder reglerne i udlændingelovens § 27 anvendelse. Udlændingelovens § 27 er optrykt som bilag til vejledningen.

3.1. Opholdstilladelser, der med det samme meddeles med henblik på varigt ophold

Blandt andre følgende personer meddeles med det samme opholdstilladelse med henblik på varigt ophold og kan derfor meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, efter tre års lovligt ophold her i landet:

· Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8. Det gælder såvel konventions- og de facto-flygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, som ambassade-flygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, og kvoteflygtninge, jf. udlændingelovens § 8.

· Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenførte ægtefæller/faste samlevere, børn under 18 år eller forældre over 60 år efter bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4.

· Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenførte nære slægtninge, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1.

· Uledsagede mindreårige asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

I de tilfælde, hvor der efter gældende praksis meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse inden for tre års perioden, vil der i overensstemmelse hermed kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4, jf. afsnit 4.

3.2. Opholdstilladelser, der først meddeles med henblik på midlertidigt ophold og dernæst med henblik på varigt ophold

Visse personer meddeles først opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter at have haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i et vist tidsrum. Blandt andre følgende personer kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, når de pågældende efter at have haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end de sidste tre år:

· Udlændinge, der er meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2. De pågældende meddeles efter praksis tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i to år, hvorefter de meddeles tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i tre år. Opholdstilladelsen kan herefter meddeles tidsubegrænset.

· Udlændinge, der efter endeligt afslag på asyl er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, fordi de pågældende har et særligt pleje- eller behandlingsbehov. De pågældende meddeles efter praksis tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i to år, hvorefter de meddeles tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i tre år. Opholdstilladelsen kan herefter meddeles tidsubegrænset.

· Udlændinge fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovo-nødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om asyl indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1, og som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, fordi de pågældende må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. De pågældende meddeles tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i to år, hvorefter de meddeles tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i tre år. Opholdstilladelsen kan herefter meddeles tidsubegrænset.

De netop anførte personer kan først meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når de pågældende har haft opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i mere end de sidste tre år.

4. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4

Uanset at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, ikke er opfyldt, kan en udlænding efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4, hvis væsentlige hensyn afgørende taler herfor, og de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, jf. herved afsnit 5.-8., er opfyldt. De supplerende betingelser kræves dog ikke opfyldt, hvis særlige grunde taler imod dette.

Der er i denne situation ikke tale om et retskrav på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, men om en skønsmæssig afgørelse.

Efter bestemmelsen kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til såvel udlændinge, der har boet lovligt her i landet med henblik på varigt ophold i mindre end de sidste tre år, som udlændinge, der har boet lovligt her i landet med henblik på midlertidigt ophold og ikke med henblik på varigt ophold.

Ved afgørelsen af, om væsentlige hensyn afgørende taler for at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse, skal det tillægges betydning, i hvor lang en periode udlændingen har haft opholdstilladelse her i landet. Det er således en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen, at udlændingen har haft opholdstilladelse her i landet i en periode, der svarer til den periode, efter hvilken opholdstilladelser af den pågældende type efter praksis meddeles tidsubegrænset. Det er endvidere en betingelse, at de betingelser, der i øvrigt gælder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter gældende praksis, er opfyldt.

I det følgende beskrives de tilfælde, hvor personer efter gældende praksis meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom de pågældende ikke har boet lovligt her i landet med henblik på varigt ophold i mere end de sidste tre år. Det drejer sig blandt andre om følgende personer:

· Udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingen meddeles efter praksis tidsbegrænset opholdstilladelse i et år og kan herefter meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

· Visse udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Har et mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person med tidsubegrænset opholdstilladelse, søgt om opholdstilladelse fra udlandet, meddeles barnet efter praksis tidsbegrænset opholdstilladelse i et år og er herefter fritaget for kravet om bevis for opholdstilladelse indtil det fyldte 18. år. Har begge barnets forældre tidsubegrænset opholdstilladelse på det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år, kan barnet på dette tidspunkt meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse uanset længden af barnets ophold i Danmark. Har kun den ene af barnets forældre tidsubegrænset opholdstilladelse, kan barnet først meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når barnet har opholdt sig lovligt i Danmark i mere end tre år. Har barnet kun en forælder i Danmark, og har denne forælder tidsubegrænset opholdstilladelse på det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år, kan barnet på dette tidspunkt meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse uanset længden af barnets ophold i Danmark.

· Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, fordi væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler herfor. Opholdstilladelsen meddeles tidsbegrænset med henblik på midlertidigt ophold. Der kan efter praksis i visse tilfælde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen på det i det væsentligste samme grundlag har haft tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold de sidste syv år, og udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning her til landet. Det gælder f.eks. forskere, undervisere, specialister m.fl. Musikere, artister m.fl. kan som udgangspunkt ikke opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

· Udlændinge, der har danske forældre, og som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. De pågældende kan efter praksis meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter to år.

· Udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Nordtyskland og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Udlændingen meddeles efter praksis tidsbegrænset opholdstilladelse i et år og kan herefter meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

· Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som præster, missionærer e.l. efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Opholdstilladelsen meddeles tidsbegrænset med henblik på midlertidigt ophold. Der kan efter praksis meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har haft tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold som præst, missionær e.l. de sidste syv år, og udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning her til landet.

· Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenførte efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Opholdstilladelse meddeles tidsbegrænset med henblik på midlertidigt ophold. Der kan efter praksis meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har haft tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold som familiesammenført de sidste syv år, og udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning her til landet.

· Udlændinge, der efter endeligt afslag på asyl og eventuelt afslag på humanitær opholdstilladelse er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, fordi udsendelse af den pågældende ikke har været mulig i mindst 18 måneder. Opholdstilladelse meddeles tidsbegrænset med henblik på midlertidigt ophold. Der kan efter praksis først meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse fem år efter meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

· Udlændinge, der har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., og som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, fordi de pågældende uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan efter praksis meddeles to år efter den første meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5.

5. Hvad indebærer de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6 ?

Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 og 4, betinget af, at den pågældende udlænding

· har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 1,

· under sit ophold her i landet indenfor en af indenrigsministeren fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2, og

· ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, medmindre den pågældende har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, og stk. 6.

De særlige grunde til at gøre undtagelse fra betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, er omtalt nærmere i afsnit 6.5., 7.4. og 8.4.

De enkelte betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, og mulighederne for at gøre undtagelse herfra vurderes hver for sig. Må det f.eks. lægges til grund, at der foreligger særlige grunde til, at manglende gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram i den konkrete situation ikke skal medføre, at der ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har dette ikke i sig selv betydning for vurderingen af, om der ligeledes kan gøres undtagelse fra betingelserne vedrørende kriminalitet og forfalden gæld til offentlige myndigheder.

6. Gennemførelse af tilbudt introduktionsprogram m.v. udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 1

De nærmere regler for anvendelsen af udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 1, er fastsat i bekendtgørelsens kapitel 1 (§§ 1 og 2).

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., kan en udlænding, der er omfattet af integrationsloven, alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4, hvis udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.

6.1. Udlændingen skal være omfattet af integrationsloven

Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 1, gælder kun for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt. Integrationsloven omfatter efter lovens § 2, stk. 1 og 2, flygtninge og indvandrere med lovligt ophold i Danmark. Den nærmere definition af de omfattede persongrupper findes i integrationslovens §§ 54-56. Bestemmelserne er optrykt som bilag til vejledningen.

Udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, kan derimod ikke meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom de pågældende ikke har gennemført et integrationsforløb.

6.2. Tilbud om et introduktionsprogram efter integrationsloven

Kravet om gennemførelse af et introduktionsprogram efter integrationsloven som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse gælder kun i det omfang, udlændingen er tilbudt et introduktionsprogram, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Efter integrationslovens § 16, stk. 2, 1. pkt., omfatter introduktionsprogrammet et kursus i samfundsforståelse, jf. integrationslovens § 20, danskundervisning, jf. integrationslovens §§ 21 og 22, og aktivering, jf. integrationslovens §§ 23 og 24. Bestemmelserne er optrykt som bilag til vejledningen.

Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, som kommunalbestyrelsen udarbejder i samarbejde med den pågældende udlænding, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 1. Handlingsplanen skal udarbejdes på grundlag af en vurdering af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger og skal målrettet sigte mod den enkelte udlændings introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 2. Af forarbejderne til bestemmelsen følger endvidere, at handlingsplanen løbende bør opfølges og revideres i forhold til udlændingens aktuelle behov. Integrationslovens § 19 er optrykt som bilag til vejledningen.

Udlændinge, der ikke er berettiget til introduktionsydelse, skal ikke tilbydes aktivering, jf. integrationslovens § 23, stk. 1. Et eventuelt tilbud fra kommunen om frivillig deltagelse i en form for aktivering, selvom den pågældende ikke er berettiget til introduktionsydelse, er ikke omfattet af introduktionsprogrammet. Der stilles ikke krav om, at udlændingen skal have gennemført et sådant eventuelt tilbud om frivillig deltagelse i en form for aktivering.

6.2.1. Udlændingen skal som udgangspunkt være fyldt 18 år

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, tilbydes et introduktionsprogram.

Udlændingen skal være fyldt 18 år på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende efter integrationsloven. Reglerne om, fra hvilket tidspunkt kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, findes i integrationslovens § 4, der er optrykt som bilag til vejledningen.

Efter integrationslovens § 16, stk. 5, kan mindreårige uledsagede asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, tilbydes et introduktionsprogram, uanset at de ikke er fyldt 18 år. Er en sådan mindreårig uledsaget asylansøger tilbudt et introduktionsprogram, skal den pågældende, medmindre særlige grunde taler derimod, have gennemført introduktionsprogrammet for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Mindreårige udlændinge, der ikke er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, som uledsagede asylansøgere, kan ikke tilbydes et introduktionsprogram og kan derfor heller ikke meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at de pågældende ikke har gennemført et introduktionsprogram.

6.2.2. Kommunalbestyrelsens undladelse eller udskydelse af tilbud om et introduktionsprogram

Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade eller udskyde at tilbyde et eller flere af elementerne i introduktionsprogrammet, når ganske særlige grunde taler derfor. I det omfang kommunalbestyrelsen træffer en sådan beslutning, gælder kravet om gennemførelse af introduktionsprogrammet som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke for den pågældende udlænding.

Reglerne om, hvornår kommunalbestyrelsen kan undlade eller udskyde at tilbyde en udlænding et kursus i samfundsforståelse, findes i integrationslovens § 20, stk. 2, og i § 2, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 935 af 15. december 1998 om kursus i samfundsforståelse i medfør af integrationsloven. Bestemmelserne er optrykt som bilag til vejledningen.

Reglerne om, hvornår kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding danskundervisning, findes i integrationslovens § 21, stk. 4, der er optrykt som bilag til vejledningen. Kommunal-bestyrelsen kan herudover beslutte at udskyde et tilbud om danskundervisning, hvis udlændingen på grund af sygdom, graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning e.l. ikke har mulighed for at deltage i den tilbudte danskundervisning i et kortere eller længere tidsrum.

Kan udlændingen ikke deltage i det ellers tilbudte danskundervisningsforløb på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse, skal kommunalbestyrelsen tilbyde den pågældende særskilt tilrettelagt danskundervisning, såfremt den pågældende har behov herfor, jf. integrationslovens § 22. Det vil herefter, medmindre særlige grunde taler derimod, være en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har gennemført den særskilt tilrettelagte danskundervisning, som den pågældende er blevet tilbudt.

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, tilbydes udlændinge, der ikke er berettiget til introduktionsydelse, ikke aktivering. Der henvises i den forbindelse til afsnit 6.3.3. Reglerne om, hvornår kommunalbestyrelsen selv om den pågældende udlænding er berettiget til introduktionsydelse helt eller delvis kan undlade eller udskyde at tilbyde en udlænding aktivering, findes i integrationslovens § 23, stk. 8, og i § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 58 af 25. januar 2000 om aktivering efter integrationsloven. Bestemmelserne er optrykt som bilag til vejledningen.

6.3. Gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven

For at opfylde betingelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., skal udlændingen have gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. herved afsnit 6.4.

Er udlændingen alene tilbudt et eller flere elementer af introduktionsprogrammet, skal den pågældende alene have gennemført det eller de elementer, som den pågældende er blevet tilbudt.

6.3.1. Introduktionsprogrammet skal kun være gennemført frem til det tidspunkt, hvor udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2. pkt., skal udlændingen kun have gennemført introduktionsprogrammet frem til det tidspunkt, hvor den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det betyder, at udlændingen alene skal have gennemført introduktionsprogrammet frem til det tidspunkt, hvor den pågældende opfylder de tidsmæssige betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4, jf. herved afsnit 3. og 4., og de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2 og 3, og stk. 6, jf. herved afsnit 7. og 8.

6.3.2. Udlændinge, der har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven

Efter integrationslovens § 25, stk. 1, er udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, berettiget til introduktionsydelse efter reglerne i integrationslovens kapitel 5 i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen. Integrationslovens § 25 er optrykt som bilag til vejledningen. Der henvises endvidere til afsnit 6.3.3., hvor det er nærmere angivet, hvilke udlændinge der ikke er berettiget til introduktionsydelse.

6.3.2.1. Nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen

Har en udlænding været berettiget til introduktionsydelse, anses udlændingens introduktionsprogram for gennemført, hvis udlændingens introduktionsydelse ikke er nedsat eller ophørt efter integrationslovens regler herom på grund af udlændingens egne forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Det er alene nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter integrationslovens §§ 30, 31 og 32, stk. 1, der indebærer, at udlændingens introduktionsprogram ikke anses for gennemført.

Efter integrationslovens § 30 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet. Efter integrationslovens § 31 kan kommunalbestyrelsen endvidere bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet. Efter integrationslovens § 32, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i en kommune, hvortil en udlænding flytter, bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, hvis kommunalbestyrelsen ikke har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Bestemmelserne er optrykt som bilag til vejledningen.

Eventuel nedsættelse eller ophør af udlændingens introduktionsydelse, som ikke sker efter integrationslovens §§ 30, 31 eller 32, stk. 1, men f.eks. på grund af udlændingens eller dennes ægtefælles indtægter, har ingen betydning for vurderingen af, hvorvidt udlændingen har gennemført introduktionsprogrammet.

6.3.2.2. Bevis for aktiv deltagelse i danskundervisning

Er en udlænding, der har været berettiget til introduktionsydelse, tilbudt danskundervisning, skal udlændingen efter de i medfør af integrationslovens § 21, stk. 3, udstedte forskrifter endvidere have fået udstedt et bevis for aktiv deltagelse i danskundervisningen, for at introduktionsprogrammet kan anses for gennemført, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Det følger bl.a. af § 11 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, at kursisterne har pligt til at deltage aktivt i den sprogundervisning og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil de er tilmeldt, og at kommunalbestyrelsen udsteder et bevis for aktiv deltagelse i danskundervisningen til kursister, der er omfattet af integrationsloven. Der kan som udgangspunkt kun udstedes bevis for aktiv deltagelse til kursister, der har deltaget i mindst 85 % af den gennemførte undervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering fravige dette krav, hvis en væsentlig del af den pågældendes fravær skyldes sygdom eller andre forhold, der ikke kan lægges kursisten til last. Bestemmelsen er optrykt som bilag til vejledningen.

6.3.3. Udlændinge, der ikke har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven

Efter integrationslovens § 25, stk. 2, kan der under visse nærmere angivne omstændigheder, jf. § 25, stk. 3 og 4, kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Efter § 25, stk. 5 og 6, er udlændinge, der er selvforsørgende som følge af formue, og udlændinge, som forsørges af andre, herunder udlændinge, der er familiesammenført med en person, der har påtaget sig forsørgelse af den pågældende, ikke berettiget til introduktionsydelse. Tilsvarende gælder for udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage Statens Uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, jf. integrationslovens § 25, stk. 7.

Efter integrationsloven § 28, stk. 1, kan der endvidere ikke udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage i introduktionsydelse efter reglerne i §§ 27, 27 a og 28 a i integrationsloven.

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal udlændinge, der ikke er berettiget til introduktionsydelse, ikke tilbydes aktivering. De pågældende udlændinge kan tilbydes et kursus i samfundsforståelse og danskundervisning.

Er en udlænding, der ikke har været berettiget til introduktionsydelse, tilbudt danskundervisning, anses introduktionsprogrammet for gennemført, hvis udlændingen efter de i medfør af integrationslovens § 21, stk. 3, udstedte forskrifter har fået udstedt et bevis for aktiv deltagelse i danskundervisningen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, 1. pkt. Se nærmere herom i afsnit 6.3.2.2.

Er udlændingen ikke tilbudt danskundervisning, anses introduktionsprogrammet altid for gennemført, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, 2. pkt.

Udlændinge, der ikke har været berettiget til introduktionsydelse, skal altså ikke have gennemført et tilbudt kursus i samfundsforståelse for at opfylde betingelsen om at have gennemført et tilbudt introduktionsprogram.

6.3.4. Udlændinge, der alene har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven i en del af introduktionsperioden

Udlændinge, der alene har været berettiget til introduktionsydelse i en del af introduktionsperioden, anses for at have gennemført et tilbudt introduktionsprogram i denne del af introduktionsperioden, hvis introduktionsydelsen ikke er nedsat eller ophørt efter integrationslovens regler herom på grund af udlændingens egne forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt. Der henvises herved til afsnit 6.3.2.1.

Har udlændingen været tilbudt danskundervisning i perioden, skal udlændingen dog endvidere have fået udstedt et bevis for aktiv deltagelse i danskundervisningen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt. Der henvises herved til afsnit 6.3.2.2.

I den del af introduktionsperioden, hvor udlændingen ikke har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven, anses introduktionsprogrammet for gennemført, hvis udlændingen såfremt denne har været tilbudt danskundervisning i denne del af introduktionsperioden har fået udstedt et bevis for aktiv deltagelse i danskundervisningen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, jf. § 1, stk. 3, 1. pkt. Der henvises herved til afsnit 6.3.3. og 6.3.2.2.

Har udlændingen ikke været tilbudt danskundervisning i den del af introduktionsperioden, hvor den pågældende ikke har været berettiget til introduktionsydelse, anses introduktionsprogrammet i denne del af introduktionsperioden altid for gennemført, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, jf. § 1, stk. 3, 2. pkt. Der henvises herved til afsnit 6.3.3.

6.3.5. Udlændinge, der flytter til en anden kommune under introduktionsperioden

Efter integrationslovens § 18, stk. 1, kan en udlænding, der flytter til en anden kommune under introduktionsperioden, fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i denne kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Dette skal kommunalbestyrelsen gøre, hvis flytningen er af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor, jf. integrationslovens § 18, stk. 2. Bestemmelsen er optrykt som bilag til vejledningen.

Godkender kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding flytter, at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, gælder kravet om gennemførelse af et introduktionsprogram både for de dele af introduktionsprogrammet, som udlændingen blev tilbudt i den oprindelige kommune, og for de dele af introduktionsprogrammet, som udlændingen er tilbudt i den kommune, hvortil den pågældende flytter. Udlændingen skal i hver af de pågældende kommuner have gennemført de dele af introduktionsprogrammet, som er tilbudt i hver af de pågældende kommuner, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

Godkender kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding flytter, ikke at overtage ansvaret for udlændingens introduktionsprogram, og tilbydes udlændingen dermed ikke at fortsætte introduktionsprogrammet i denne kommune, må det vurderes, om udlændingen efter reglerne i bekendtgørelsens § 1 har gennemført det introduktionsprogram, som udlændingen oprindelig blev tilbudt, frem til det tidspunkt, hvor udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Udlændingen vil ikke blive anset for at have gennemført introduktionsprogrammet, hvis kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, i medfør af integrationslovens § 32, stk. 1, bestemmer, at udlændingens introduktionsydelse skal nedsættes eller ophøre, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt., og afsnit 6.3.2.1. For så vidt angår kravet til udstedt bevis for aktiv deltagelse i danskundervisning henvises til afsnit 6.3.2.2. For så vidt angår udlændinge, der ikke har været berettiget til introduktionsydelse, henvises til afsnit 6.3.3.

Tilbyder kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding flytter, udlændingen et andet forløb, der kan sidestilles med et introduktionsprogram, skal udlændingen have gennemført dette andet forløb for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6, og afsnit 6.4.

Flytter udlændingen tilbage til den oprindelige kommune, og genoptager udlændingen i den forbindelse introduktionsprogrammet, skal udlændingen have gennemført såvel de dele af introduktionsprogrammet, som udlændingen oprindeligt blev tilbudt i den pågældende kommune, som de dele af introduktionsprogrammet, som udlændingen er tilbudt efter tilbageflytningen til kommunen.

6.4. Tilbud om et andet forløb, der kan sidestilles med et introduktionsprogram

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., kan en udlænding, der er omfattet af integrationsloven, alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4, hvis udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven, jf. herved afsnit 6.3., eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.

Efter integrationslovens § 4, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for samordningen af den almindelige integrationsindsats i kommunen, der består af ethvert tiltag, som ikke er omfattet af integrationsloven, og som foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i Danmark.

Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse tilbyde en udlænding et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunalbestyrelsen vurderer selv, om det tilbudte forløb kan sidestilles med introduktionsprogrammet.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse lægge vægt på, om formålet med det tilbudte forløb svarer til formålet med det introduktionsprogram, som udlændingen tidligere har fået tilbudt eller kunne have fået tilbudt efter integrationsloven. Kommunalbestyrelsen skal således lægge vægt på, om det tilbudte forløb har haft til formål at bibringe udlændingen kundskaber inden for samfundsforståelse og dansk-undervisning samt at aktivere udlændingen. Har udlændingen alene været tilbudt en eller flere dele af introduktionsprogrammet, kan det tilbudte forløb begrænses tilsvarende. Det samme gælder for en udlænding, der ikke har fået tilbudt et introduktionsprogram, hvis udlændingen alene ville have fået tilbudt en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

Det er ikke afgørende for at anse et andet tilbudt forløb for at være sidestillet med introduktionsprogrammet, at forløbet har haft samme omfang som introduktionsprogrammet efter integrationsloven, eller at udlændingen faktisk har opnået de med tilbudet tilsigtede kundskaber m.v.

Er en udlænding, der er omfattet af integrationsloven, tilbudt et sådant andet forløb, skal udlændingen, medmindre særlige grunde taler derimod, have gennemført forløbet for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Dette gælder både, hvis udlændingen er tilbudt et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, i stedet for et introduktionsprogram, og hvis udlændingen er tilbudt et sådant andet forløb, fordi den pågældende ikke har gennemført et tidligere tilbudt introduktionsprogram. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at tilbyde en udlænding et forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet.

Kravet om gennemførelse af et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, gælder alene, hvis der er tale om et forløb, som udlændingen er forpligtet til at deltage i, ligesom det skal være oplyst over for udlændingen, at manglende gennemførelse af forløbet kan medføre, at den pågældende ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Kravet om gennemførelse af et tilbudt forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, gælder endvidere kun for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, jf. herved afsnit 6.1. Kravet gælder endelig kun for udlændinge, der ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram. Har udlændingen gennemført et tilbudt introduktionsprogram, skal udlændingen ikke gennemføre eventuelle andre supplerende forløb, som kommunalbestyrelsen måtte tilbyde den pågældende, for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, anses for gennemført, hvis udlændingen ikke er udeblevet fra mere end 15 % af det tilbudte forløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2. pkt., skal udlændingen kun have gennemført forløbet frem til det tidspunkt, hvor den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det betyder, at udlændingen alene skal have gennemført forløbet frem til det tidspunkt, hvor den pågældende opfylder de tidsmæssige betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4, jf. herved afsnit 3. og 4., og de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2 og 3, og stk. 6, jf. herved afsnit 7. og 8.

Tilbydes en udlænding et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, i flere kommuner, skal udlændingen i hver af de pågældende kommuner have gennemført det forløb, som udlændingen er tilbudt i hver af de pågældende kommuner, for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

Har udlændingen tidligere været tilbudt et introduktionsprogram i en kommune, og er udlændingen efterfølgende flyttet til en kommune, hvor den pågældende tilbydes et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, skal udlændingen tilsvarende have gennemført såvel det tilbudte introduktionsprogram i den oprindelige kommune som det tilbudte forløb i den kommune, hvortil udlændingen er flyttet, for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Se nærmere herom i afsnit 6.3.5.

6.5. Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed

6.5.1. Nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse er alene sket i begrænset omfang

Har udlændingen været berettiget til introduktionsydelse, anses introduktionsprogrammet normalt ikke for gennemført, hvis udlændingens introduktionsydelse er nedsat eller ophørt efter integrationslovens regler herom på grund af udlændingens egne forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt., og afsnit 6.3.2.1.

Er nedsættelsen eller ophøret af udlændingens introduktionsydelse alene sket i begrænset omfang, vil dette dog ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 1.

Ved begrænset omfang forstås i almindelighed, at nedsættelsen eller ophøret af udlændingens introduktionsydelse alene er sket i en ganske kort periode (højst et par måneder).

6.5.2. Særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last

Uanset at en udlænding ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, er dette dog ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende gennemførelse skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume, sygdom, graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller påbegyndt arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 2.

Det bemærkes, at også voldsoplevelser eller stærke traumer, der er indtruffet under opholdet i Danmark, kan være en særlig grund til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.

Det bemærkes endvidere, at ikke alene særlige grunde hos udlændingen selv, men også særlige grunde hos udlændingens nærmeste familie kan medføre, at der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed. Ved nærmeste familie forstås udlændingens ægtefælle/faste samlever, mindreårige børn og eventuelle andre nære familiemedlemmer i udlændingens husstand.

Opregningen af særlige grunde i bekendtgørelsen § 2, nr. 2, er ikke udtømmende, idet også andre særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, efter en konkret vurdering kan medføre, at manglende gennemførelse af et tilbudt introduktions-program eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det bemærkes, at de nævnte grunde typisk vil være sammenfaldende med de særlige grunde, der kan tale for, at kommunalbestyrelsen ikke tilbyder udlændingen et introduktionsprogram eller en eller flere dele heraf, jf. herved afsnit 6.2.2.

Efter integrationslovens § 19 udarbejder kommunalbestyrelsen i samarbejde med udlændingen en individuel handlingsplan på grundlag af en vurdering af udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger. Af forarbejderne til bestemmelsen følger endvidere, at handlingsplanen løbende bør opfølges og revideres i forhold til udlændingens aktuelle behov. Integrationslovens § 19 er optrykt som bilag til vejledningen.

Det må på den baggrund som udgangspunkt lægges til grund, at kommunalbestyrelsen såvel ved beslutningen om at tilbyde udlændingen et introduktionsprogram som efterfølgende afpasser det tilbudte introduktionsprogram efter udlændingens færdigheder og forudsætninger.

Selvom kommunalbestyrelsen ikke har undladt at tilbyde udlændingen et introduktionsprogram, kan der imidlertid foreligge særlige grunde til at meddele en udlænding tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at den pågældende ikke har gennemført det tilbudte introduktionsprogram. Det vil typisk være tilfældet, hvis de særlige grunde først er indtrådt efter kommunalbestyrelsens beslutning om at tilbyde udlændingen et introduktionsprogram, og uden at kommunalbestyrelsen efterfølgende har haft mulighed for at afpasse udlændingens introduktionsprogram. Det kan endvidere være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen ikke har været oplyst om de særlige grunde, hverken på det tidspunkt, hvor beslutningen om at tilbyde udlændingen et introduktionsprogram blev truffet, eller på et senere tidspunkt under udlændingens introduktionsperiode. Der kan i den forbindelse blandt andet peges på, at visse særlige grunde, f.eks. følger efter torturoplevelser, ikke nødvendigvis vil være kendte på et tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har mulighed for at afpasse introduktionsprogrammet herefter.

Tilsvarende kan gøre sig gældende, hvis udlændingen er tilbudt et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet.

6.5.3. Manglende gennemførelse er i øvrigt sket med rimelig grund

Tilsvarende er manglende gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende gennemførelse i øvrigt er sket med rimelig grund, herunder på baggrund af udlændingens kvalifikationer, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 3.

Vurderingen af, om den manglende gennemførelse er sket med rimelig grund, sker med udgangspunkt i, hvad udlændingen konkret skønnes at kunne klare. Konkrete forhold ved tilbudet eller hos udlændingen selv kan således bevirke, at et tilbud ikke er rimeligt i forhold til den pågældende udlænding, og at manglende gennemførelse af tilbudet derfor må anses for at være sket med rimelig grund. Eksempelvis kan et aktiveringstilbud forudsætte fysiske eller psykiske ressourcer, som udlændingen ikke har, ligesom transporttiden til den tilbudte aktivering skal være rimelig (som udgangspunkt højst 2 timer). Derimod vil afvisning af et tilbud om aktivering i form af virksomhedspraktik med den begrundelse, at virksomhedstillægget er for lavt, ikke kunne betragtes som afvisning med rimelig grund.

Udlændingens kvalifikationer kan også berettige, at der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom den pågældende ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed. Har udlændingen f.eks. opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det efter en konkret vurdering ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den pågældende ikke har gennemført tilbudt aktivering.

Der henvises til det i afsnit 6.5.2. anførte vedrørende baggrunden for undtagelsesmulighederne fra kravet om gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram set i lyset af kommunalbestyrelsens forpligtelse efter integrationslovens § 19 til at afpasse det tilbudte introduktionsprogram efter udlændingens færdigheder og forudsætninger.

7. Kriminalitet udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2

De nærmere regler for anvendelsen af udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2, er fastsat i bekendtgørelsens kapitel 2 (§§ 3-6).

7.1. Alene idømt frihedsstraf m.v. her i landet

Af bekendtgørelsens § 3 følger, at en udlænding, der under sit ophold her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4, før udløbet af de i bekendtgørelsens § 4 nævnte tidsrum (karenstider).

Det strafbare forhold skal være pådømt her i landet. Strafbare forhold pådømt i udlandet medfører ingen karenstid.

Det er kun de ovenfor nævnte strafferetlige retsfølger, der medfører en karenstid i forhold til muligheden for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Bødestraf, advarsler, tiltalefrafald m.v. medfører ingen karenstid.

Det er endvidere kun pådømte strafbare forhold, der medfører en karenstid i forhold til muligheden for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. En verserende straffesag, hvor der endnu ikke er sket pådømmelse, kan ikke begrunde udsættelse af meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Er udlændingen idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v., der medfører en gældende karenstid, og har udlændingen anket dommen til en højere instans, sætter Udlændingestyrelsen behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i bero, medmindre Udlændingestyrelsen beslutter at imødekomme ansøgningen, jf. herved nedenfor. Udlændingestyrelsen giver i givet fald udlændingen meddelelse om, at behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse sættes i bero på afsigelse af den endelige dom.

Er udlændingen frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører en gældende karenstid på tidspunktet for afgørelsen af, om den pågældende opfylder betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset om dommen er anket til en højere instans, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Den tidsubegrænsede opholdstilladelse kan herefter ikke inddrages alene under henvisning til en eventuelt ændret dom ved en højere instans.

7.2. Karenstider

Karenstiderne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, fremgår af bekendtgørelsens § 4.

7.2.1. Domme til frihedsstraf

Ved betinget frihedsstraf er karenstiden for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 1 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Ved ubetinget hæfte- eller fængselsstraf i under 60 dage er karenstiden 2 år fra tidspunktet for løsladelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 1.

Ved ubetinget hæfte- eller fængselsstraf i 60 dage eller mere, men under 1 år, er karenstiden 3 år fra tidspunktet for løsladelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 2.

Ved ubetinget fængselsstraf i 1 år eller mere, men under 3 år, er karenstiden 5 år fra tidspunktet for løsladelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 3.

Ved ubetinget fængselsstraf i 3 år eller mere er karenstiden 8 år fra tidspunktet for løsladelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 4.

Prøveløslades udlændingen, regnes karenstiden fra tidspunktet for prøveløsladelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., nr. 3, 2. pkt., og nr. 4, 2. pkt.

7.2.2. Anden strafferetlig retsfølge foranstaltningsdomme, jf. straffelovens §§ 68-70

Det er en betingelse for at tillægge foranstaltningsdomme karenstid, at dommen vedrører en lovovertrædelse, der ellers ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, og at der er tale om en foranstaltning, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, jf. bekendtgørelsens § 3.

Ved dom til ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse er karenstiden 6 måneder fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 1 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 1.

Ved dom til behandling i hospital er karenstiden 1 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 2 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 2.

Ved dom til anbringelse i hospital er karenstiden 2 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 3.

Ved dom til forvaring er karenstiden 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 4.

Dom til ambulant behandling uden mulighed for hospitalsindlæggelse medfører ingen karenstid. Tilsvarende gør sig gældende ved andre mindre indgribende foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68.

Træffer retten bestemmelse om ændring af en de ovenfor nævnte foranstaltninger til en anden foranstaltning, beregnes udstrækningen af karenstiden ud fra den sidst idømte retsfølge, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Dette gælder såvel for karenstidens varighed som for begyndelsestidspunktet for beregningen af karenstidens varighed.

7.3. Karenstiden regnes ud fra den sidst idømte straf

Er en udlænding flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ellers ville have medført straf af denne karakter, beregnes karenstiden ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre karenstiden herved bliver kortere end den karenstid, der allerede er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge, jf. bekendtgørelsens § 5.

7.4. Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom karenstiden ikke er udløbet

Uanset at karenstiden ikke er udløbet, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis særlige grunde taler derfor, jf. bekendtgørelsens § 6.

Det forudsættes, at der kun helt undtagelsesvist kan foreligge særlige grunde til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse inden udløbet af karenstiden. Der skal således være tale om personlige eller familiemæssige forhold af tungtvejende karakter, der medfører, at det er åbenbart urimeligt at meddele udlændingen afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en udlænding som følge af misbrugsproblemer har modtaget en behandlingsdom for en mindre lovovertrædelse og efterfølgende er kommet ud af dette misbrugsproblem. Tilsvarende vil kunne være tilfældet, hvis udlændingen på tidspunktet for lovovertrædelsen havde alvorlige psykiske problemer, som den pågældende efter modtaget behandling ikke længere lider af.

8. Forfalden gæld til offentlige myndigheder udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, og stk. 6

De nærmere regler for anvendelsen af udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, og stk. 6, er fastsat i bekendtgørelsens kapitel 3 (§§ 7-9).

8.1. Kun de typer af gæld, der er anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1

Det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 eller 4, til en udlænding, der har forfalden gæld til offentlige myndigheder med hensyn til

· skatter og afgifter,

· tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service,

· børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

· daginstitutionsbetaling efter lov om social service,

· tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller

· tilbagebetaling af boligindskudslån efter lov om individuel boligstøtte.

Det bemærkes, at der ved skatter og afgifter i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, forstås egentlige skatter, herunder arbejdsmarkedsbidrag m.v., og afgifter i relation til moms, told o.l. Det er alene de skatter og afgifter, der efter Justitsministeriets praksis er til hinder for opnåelse af dansk indfødsret ved naturalisation, som vil være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Ved kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 13, jf. herved afsnit 9.4., og Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal den forståelse af skatter og afgifter, som anvendes ved Justitsministeriets afgørelser om meddelelse af dansk indfødsret, derfor lægges til grund.

Det er alene de nævnte typer af gæld til offentlige myndigheder, der kan være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Andre typer af gæld til offentlige myndigheder, herunder f.eks. gæld med hensyn til tilbagebetalingspligtige ydelser efter integrationsloven eller med hensyn til anden forældrebetaling for dagtilbud end daginstitutionsbetaling efter lov om social service, er uanset gældens beløbsstørrelse ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder for gæld til private.

8.2. Den samlede forfaldne gæld skal overstige 50.000 kr.

Forfalden gæld til offentlige myndigheder som anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, er alene til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den forfaldne gæld samlet overstiger 50.000 kr. på tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Den samlede forfaldne gæld skal overstige 50.000 kr. på tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for at være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. De afdrag på gælden, som udlændingen har betalt på dette tidspunkt, skal således ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede forfaldne gæld.

Det er kun forfalden gæld, der medregnes ved opgørelsen. Gæld, der endnu ikke er forfalden, medregnes således ikke.

Den samlede forfaldne gæld opgøres som udlændingens samlede forfaldne gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, til alle offentlige myndigheder.

Beløbet på 50.000 kr. er efter udlændingelovens § 11, stk. 7, 2. pkt., fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. bekendtgørelsens § 17. Pr. 1. januar 2000 udgjorde beløbet 52.459 kr. Det satsregulerede beløb vil fremover blive offentliggjort i bekendtgørelsesform, første gang ved årsskiftet 2000/2001.

I vejledningen anvendes det oprindelige beløb i 1998-niveau på 50.000 kr.

8.3. Den forfaldne gæld er under afvikling

Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at der, uanset at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, der samlet overstiger 50.000 kr., kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

1) Der skal være aftalt eller fastsat en betalingsordning i form af en afdragsordning eller lønindeholdelse, jf. nærmere herom i afsnit 8.3.1.

2) Betalingsordningen skal have været overholdt i en eller flere perioder på i alt mindst 18 måneder, jf. nærmere herom i afsnit 8.3.2.

3) Afdragene skal være af en sådan beløbsstørrelse, at den forfaldne gæld nedbringes, jf. nærmere herom i afsnit 8.3.3.

8.3.1. Aftalte og fastsatte betalingsordninger

Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1, at afviklingen af den forfaldne gæld kan ske såvel ved en med udlændingen aftalt betalingsordning som ved en af myndighederne ensidigt fastsat betalingsordning.

Betalingsordningen kan være aftalt eller fastsat som en afdragsordning eller som lønindeholdelse.

Betalingsordningen behøver ikke at vedrøre den samlede forfaldne gæld, men kan vedrøre en eller flere dele af den samlede forfaldne gæld. Har udlændingen forfalden gæld til flere kommuner, som samlet overstiger 50.000 kr., behøver der således ikke at være fastsat betalingsordning vedrørende gælden til hver kommune, medmindre gælden til hver af kommunerne i sig selv overstiger 50.000 kr. Det er tilstrækkeligt, at der er fastsat betalingsordning for gælden til den ene kommune, såfremt gælden til den anden kommune ikke i sig selv overstiger 50.000 kr.

8.3.2. Betalingsordningen skal have været overholdt i en eller flere perioder på i alt mindst 18 måneder

Betalingsordningen skal have været overholdt i en eller flere perioder på i alt mindst 18 måneder, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2.

Betingelsen gælder, uanset om udlændingen opfylder de øvrige betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidspunkt, der ligger tidligere end 18 måneder efter det tidspunkt, hvor betalingsordningen blev aftalt eller fastsat. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at udlændingen har overholdt betalingsordningen frem til det tidspunkt, hvor det skal afgøres, om den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal imødekommes, såfremt dette tidspunkt ligger tidligere end 18 måneder efter indgåelsen af aftalen om eller fastsættelsen af betalingsordningen.

Har betalingsordningen været overholdt i mindre end i alt 18 måneder, skal gælden være nedbragt til under 50.000 kr., førend der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog afsnit 8.3.4.

Det kræves ikke, at betalingsordningen har været overholdt i 18 måneder i træk. Det er således også tilstrækkeligt, hvis betalingsordningen har været overholdt i flere mindre perioder på i alt mindst 18 måneder.

8.3.3. Afdragene skal være af en sådan beløbsstørrelse, at den forfaldne gæld nedbringes

De ved betalingsordningen aftalte eller fastsatte afdrag skal være af en sådan beløbsstørrelse, at den forfaldne gæld nedbringes, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 3.

Afdragene skal være af en sådan beløbsstørrelse, at den forfaldne gæld faktisk nedbringes. Det er således ikke tilstrækkeligt, hvis afdragene er af en sådan beløbsstørrelse, at alene renterne på gælden afdrages.

Har udlændingen flere forskellige typer af forfalden gæld til offentlige myndigheder som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, kan afdragene anvendes til først at nedbringe en af gældsposterne, uden at dette vil være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2. Afdragene skal dog være af en sådan størrelse, at den samlede gæld faktisk nedbringes, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 3.

8.3.4. Ekstraordinært afdrag på mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld

Har udlændingen indbetalt et ekstraordinært afdrag på mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld på tidspunktet for indbetalingen, nedsættes den efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, krævede periode for betalingsordningens overholdelse på i alt 18 måneder, jf. herved afsnit 8.3.2., til i alt mindst 9 måneder, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Det kræves i så fald ikke, at betalingsordningen har været overholdt i 9 måneder i træk. Det er således også tilstrækkeligt, hvis betalingsordningen har været overholdt i flere mindre perioder på i alt mindst 9 måneder.

Det ekstraordinære afdrag kan både bestå i udlændingens frivillige indbetaling af et ekstra afdrag på mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld og i modregning af et beløb svarende til mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld i f.eks. udlændingens overskydende skat.

Det ekstraordinære afdrag skal udgøre mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld på tidspunktet for indbetalingen af afdraget. De afdrag på gælden, som udlændingen har betalt forud for dette tidspunkt, skal således ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede forfaldne gæld.

Har udlændingen flere forskellige typer af forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i kommunen, kan det ekstraordinære afdrag anvendes til at nedbringe én eller flere af gældsposterne.

Har udlændingen forfalden gæld til flere kommuner, skal det ekstraordinære afdrag udgøre 10 % af den samlede forfaldne gæld. Den krævede periode for betalingsordningens overholdelse vil herefter blive nedsat til i alt mindst 9 måneder for så vidt angår udlændingens gæld til såvel den kommune, hvortil det ekstraordinære afdrag er indbetalt, som de andre kommuner.

8.4. Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom forfalden gæld ikke afvikles

Uanset at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder som anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, og gælden ikke afvikles under de i bekendtgørelsens § 8 fastsatte betingelser, kan den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis særlige grunde taler derfor.

Har en kommune eftergivet udlændingens gæld til den pågældende kommune, vil der ikke blive spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at gøre undtagelse fra udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, er opfyldt, idet udlændingen i så fald ikke har forfalden gæld til den pågældende kommune.

8.4.1. Særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last

Udlændingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume, sygdom, graviditet, barsel, uforskyldt arbejdsløshed eller påbegyndt fuldtidsuddannelse, jf. bekendtgørelsens § 9, nr. 1.

Er alvorlig fysisk eller psykisk sygdom f.eks. den direkte årsag til, at udlændingen ikke har indgået aftale om en betalingsordning eller ikke overholder en aftalt eller fastsat betalingsordning, er dette ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis sygdommen har påført udlændingen udgifter til medicin, behandling, hjælpemidler m.v. af en sådan størrelsesorden, at udlændingen åbenbart ikke har haft mulighed for at indgå aftale om en betalingsordning eller overholde en aftalt eller fastsat betalingsordning.

Særlige grunde kan endvidere efter omstændighederne foreligge, hvis udlændingen uforskyldt er blevet arbejdsløs. Det vil normalt være en forudsætning, at nedgangen i indtægt som følge af den uforskyldte arbejdsløshed er den direkte årsag til, at udlændingen ikke har indgået aftale om en betalingsordning eller ikke overholder en aftalt eller fastsat betalingsordning.

Særlige grunde kan endvidere foreligge, hvis udlændingen har påbegyndt en fuldtidsuddannelse. Der skal være tale om en videregående uddannelse, der er omfattet af den koordinerede tilmelding, eller en anden videregående uddannelse, der kan sidestilles hermed, eller om en gymnasie-, hf-, hhx- eller htx-uddannelse. Det må ligeledes kræves, at udlændingen er studieaktiv. Medmindre helt særlige undskyldelige omstændigheder foreligger, vil det ikke kunne lægges til grund, at udlændingen er studieaktiv, hvis den pågældende er mere end et år bagud i sine studier i forhold til den normerede studietid. Det må endvidere kræves, at deltagelsen i uddannelsen er den direkte årsag til, at udlændingen ikke har indgået aftale om en betalingsordning eller ikke overholder en aftalt eller fastsat betalingsordning.

Det bemærkes, at også voldsoplevelser eller stærke traumer, der er indtruffet under opholdet i Danmark, kan være en særlig grund til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingens forfaldne gæld ikke er under afvikling.

Det bemærkes endvidere, at ikke alene særlige grunde hos udlændingen selv, men også særlige grunde hos udlændingens nærmeste familie kan medføre, at der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingens forfaldne gæld ikke er under afvikling. Ved nærmeste familie forstås udlændingens ægtefælle/faste samlever, mindreårige børn og eventuelle andre nære familiemedlemmer i udlændingens husstand.

Opregningen af særlige grunde i bekendtgørelsen § 9, nr. 1, er ikke udtømmende, idet også andre særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, efter en konkret vurdering kan medføre, at manglende afvikling af udlændingens forfaldne gæld ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Selvforskyldt arbejdsløshed udgør ikke en særlig grund, der kan berettige en fravigelse af betingelserne. Tilsvarende gælder for manglende anvisning af børnepasning.

Har udlændingen forfalden gæld til flere kommuner, og foreligger der alene for en del af den samlede forfaldne gæld særlige grunde til, at udlændingen ikke har indgået aftale om en betalingsordning eller ikke overholder en aftalt eller fastsat betalingsordning, må der foretages en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt de pågældende gældsposters omfang og de særlige grundes karakter indebærer, at den manglende afvikling af gælden ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

8.4.2. Manglende afvikling er i øvrigt sket med rimelig grund

Det er endelig efter en konkret vurdering ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld i øvrigt er sket med rimelig grund, jf. bekendtgørelsen § 9, nr. 2.

Der skal i givet fald være tale om personlige eller familiemæssige forhold, der medfører, at det er åbenbart urimeligt at meddele udlændingen afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis udlændingen som selvstændigt erhvervsdrivende uforskyldt er gået konkurs eller i betalingsstandsning, eller hvis udlændingen uforskyldt har været udsat for en større materiel skade på den pågældendes bolig, der bevirker, at det ikke er muligt at overholde en betalingsordning.

Det vil endvidere være tilfældet, hvis udlændingen har fået henstand med afviklingen af sin gæld.

9. Behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til indenrigsministeren, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1 og 2.

Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en række oplysninger og udtalelser om, hvorvidt udlændingen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

De udtalelser, som kommunalbestyrelsen skal afgive i medfør af integrationslovens § 52, er beskrevet i afsnit 9.1. og 9.4.

9.1. Udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed

Det følger af integrationslovens § 52, 1. led, at kommunalbestyrelsen til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afgiver en udtalelse på anmodning fra Udlændingestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed. Bestemmelsen er optrykt som bilag til vejledningen.

Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 10 afgives uafhængigt af kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 13, jf. herved afsnit 9.4.

9.1.1. Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, efter reglerne i bekendtgørelsens § 1. Der er redegjort nærmere for, hvornår udlændingen anses for at have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, i afsnit 6.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal indeholde oplysninger om, i hvilket omfang udlændingen er blevet tilbudt et introduktionsprogram efter integrationsloven. Udtalelsen skal således indeholde oplysninger om, i hvilket omfang udlændingen er blevet tilbudt et kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og/eller aktivering.

Er udlændingen ikke blevet tilbudt et introduktionsprogram eller et eller flere af elementerne i programmet skal udtalelsen indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingen er blevet tilbudt et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet. Dette gælder også, hvis udlændingen er blevet tilbudt et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, fordi den pågældende ikke har gennemført et tidligere tilbudt introduktionsprogram.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingen har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven. Har udlændingen alene været berettiget hertil i en del af introduktionsperioden, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde oplysninger om, i hvilken periode udlændingen har været berettiget til introduktionsydelse, og i hvilken periode udlændingen ikke har været berettiget til introduktionsydelse.

Har udlændingen været berettiget til introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde oplysninger om, hvorvidt kommunalbestyrelsen under udlændingens introduktionsperiode har truffet bestemmelse om, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører efter integrationslovens §§ 30 eller 31. Er dette tilfældet, skal udtalelsen indeholde oplysninger om, i hvor lang en periode introduktionsydelsen har været nedsat eller ophørt.

Er udlændingen som led i introduktionsprogrammet tilbudt danskundervisning, skal udtalelsen indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingen efter de i medfør af integrationslovens § 21, stk. 3, nævnte forskrifter har fået udstedt et bevis for aktiv deltagelse i danskundervisningen.

Er udlændingen tilbudt et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingen er udeblevet fra mere end 15 % af det tilbudte forløb.

Er udlændingen flyttet til en anden kommune under introduktionsperioden, skal kommunalbestyrelsens udtalelse endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt flytningen er godkendt af kommunalbestyrelsen. Er dette ikke tilfældet, skal udtalelsen indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingens introduktionsydelse er nedsat eller ophørt efter integrationslovens § 32.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal alene vedrøre udlændingens gennemførelse eller manglende gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, i den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsen skal ikke udtale sig om udlændingens gennemførelse eller manglende gennemførelse af tilbudte dele af introduktionsprogrammet eller andre tilbudte forløb, der kan sidestilles hermed, i andre kommuner.

Kommunalbestyrelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt manglende gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie eller i øvrigt er sket med rimelig grund.

Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives på grundlag af de i kommunen allerede foreliggende oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal endelig indeholde en vejledning til udlændingen om muligheden for at indbringe udtalelsen for det sociale nævn, jf. herved afsnit 9.10. Vejledning skal ske i det omfang, det følger af forvaltningslovens § 25.

9.1.2. Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse ?

Som udgangspunkt er det alene kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen har bopæl eller ophold på tidspunktet for Udlændingestyrelsens indhentelse af udtalelsen, der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Har udlændingen imidlertid tidligere haft bopæl eller ophold i en eller flere andre kommuner end den kommune, hvor udlændingen har bopæl eller ophold på tidspunktet for Udlændingestyrelsens indhentelse af udtalelsen, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke tillige en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i den eller de pågældende kommuner, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

9.2. Fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister

Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Udtalelsen indhentes med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan få oplyst, om udlændingen under sit ophold her i landet er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, og i givet fald, om dommen (eller dommene) indebærer en karenstid for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der overskrider tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt udlændingen skal meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 3. De nærmere regler for beregningen af karenstider findes i bekendtgørelsens §§ 4 og 5, jf. herved afsnit 7.2. og 7.3.

9.3. Oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder

Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister (CFR) om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., jf. bekendtgørelsens § 12.

Fremgår det af oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister, at udlændingen ikke har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., lægger Udlændingestyrelsen dette til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 9.6.

Fremgår det af oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister, at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., og at udlændingen har hele eller en del af denne gæld i en eller flere kommuner, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse herom fra kommunalbestyrelsen i den eller de pågældende kommuner, jf. afsnit 9.4.

Fremgår det af oplysningerne, at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., og at hele eller en del af denne gæld vedrører skatter og afgifter, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse herom fra Told- og Skattestyrelsen, jf. afsnit 9.5.

9.4. Udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i kommunen

Det følger af integrationslovens § 52, 2. led, at kommunalbestyrelsen til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afgiver en udtalelse på anmodning fra Udlændingestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige og i givet fald har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale. Bestemmelsen er optrykt som bilag til vejledningen.

Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en sådan udtalelse fra kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Udtalelsen indhentes dog kun, hvis det fremgår af de indhentede oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister, jf. afsnit 9.3., at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., og at udlændingen har hele eller en del af denne gæld i den pågældende kommune.

Kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 13 afgives uafhængigt af kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 10, jf. herved afsnit 9.1.

9.4.1. Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse

Kommunalbestyrelsens udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, jf. herved afsnit 8.1., i kommunen, skal indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingens forfaldne gæld i den pågældende kommune er omfattet af bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Er dette tilfældet, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde oplysninger om beløbsstørrelsen på den forfaldne gæld på tidspunktet for udtalelsen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 1. Oplysningerne skal vedrøre beløbsstørrelsen på udlændingens samlede forfaldne gæld som anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i kommunen. Oplysningerne skal vedrøre beløbsstørrelsen på udlændingens resterende forfaldne gæld på tidspunktet for udtalelsens afgivelse. De afdrag på gælden, som udlændingen har betalt forud for dette tidspunkt, skal således ikke medregnes ved opgørelsen af gælden.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt der er aftalt eller fastsat en betalingsordning i form af en afdragsordning eller lønindeholdelse, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2.

Er dette tilfældet, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde oplysninger om beløbsstørrelsen på afdragene, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2, litra a, og om, hvorvidt betalingsordningen har været overholdt i en eller flere perioder på i alt mindst 18 måneder, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2, litra b. Kommunalbestyrelsens udtalelse skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt den forfaldne gæld nedbringes, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2, litra c. Det bemærkes i den forbindelse, at det som anført i afsnit 8.3.3. ikke er tilstrækkeligt, hvis afdragene er af en sådan beløbsstørrelse, at alene renterne på gælden afdrages.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingen har indbetalt et ekstraordinært afdrag på mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld på tidspunktet for indbetalingen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2, litra d, 1. led.

Det ekstraordinære afdrag, der skal oplyses om i kommunalbestyrelsens udtalelse, skal udgøre mindst 10 % af udlændingens samlede forfaldne gæld som anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i den pågældende kommune. Det ekstraordinære afdrag skal endvidere udgøre mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld på tidspunktet for indbetalingen af afdraget. De afdrag på gælden, som udlændingen har betalt forud for dette tidspunkt, skal således ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede forfaldne gæld.

Har udlændingen indbetalt et sådant ekstraordinært afdrag, skal kommunalbestyrelsens udtalelse endelig indeholde oplysninger om, hvorvidt betalingsordningen har været overholdt i en eller flere perioder på i alt mindst 9 måneder, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2, litra d, 2. led.

Har udlændingen forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i flere kommuner, må Udlændingestyrelsen herefter vurdere på grundlag af de indhentede udtalelser fra kommunerne, om det ekstraordinære afdrag udgør mindst 10 % af udlændingens samlede forfaldne gæld til de pågældende kommuner. Er dette tilfældet, må Udlændingestyrelsen om nødvendigt indhente yderligere oplysninger om, hvorvidt betalingsordningerne i de pågældende kommuner har været overholdt i en eller flere perioder på i alt mindst 9 måneder, jf. herved afsnit 9.7.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal alene vedrøre udlændingens forfaldne gæld i den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsen skal ikke udtale sig om udlændingens eventuelle forfaldne gæld i andre kommuner.

Kommunalbestyrelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie eller i øvrigt er sket med rimelig grund.

Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives på grundlag af de i kommunen allerede foreliggende oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Viser det sig, at udlændingen på tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgivelse af udtalelse ikke har eller ikke længere har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i kommunen, skal kommunalbestyrelsens udtalelse alene oplyse, at dette ikke er tilfældet. Udtalelsen skal ikke indeholde oplysninger om andre typer af forfalden gæld i kommunen, som udlændingen eventuelt måtte have.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal endelig indeholde en vejledning til udlændingen om muligheden for at indbringe udtalelsen for det sociale nævn, jf. herved afsnit 9.10. Vejledning skal ske i det omfang, det følger af forvaltningslovens § 25.

9.4.2. Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse ?

Udlændingestyrelsens anmodning om en udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, rettes til kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvortil udlændingen ifølge de indhentede oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister, jf. afsnit 9.3., har forfalden gæld. Dette gælder, uanset om udlændingens forfaldne gæld i den pågældende kommune udgør mindre end 50.000 kr.

9.5. Udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, hvis udlændingen har forfalden gæld vedrørende skatter og afgifter

Fremgår det af de indhentede oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister, jf. herved afsnit 9.3., at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., og at hele eller en del af denne gæld vedrører skatter og afgifter, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse herom fra Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Udtalelsen skal indeholde de samme oplysninger som kommunalbestyrelsens udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i den pågældende kommune, og skal afgives i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, jf. herved afsnit 9.4.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse afgives på grundlag af de i Told- og Skattestyrelsen allerede foreliggende oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2.

9.6. Er Udlændingestyrelsen bundet af de indhentede udtalelser og udskrifter ?

Udlændingestyrelsen lægger efter partshøring af udlændingen de indhentede udtalelser og udskrifter til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, 1. pkt. Partshøring vil ske i det omfang, dette følger af forvaltningslovens § 19, eller hvor der i øvrigt må antages at foreligge en pligt hertil.

Udlændingestyrelsen kan dog undlade at lægge en indhentet udtalelse eller udskrift til grund, hvis grundlaget for udtalelsen eller udskriften er eller senere viser sig at være urigtigt, eller hvis udtalelsen eller udskriften ikke er afgivet i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelsens kapitel 4, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, 2. pkt.

Kommunalbestyrelsens udtalelser er ikke afgivet i overensstemmelse med reglerne herom, hvis udtalelserne ikke indeholder de oplysninger, som udtalelserne skal indeholde efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 10 og 13. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 10 ikke indeholder en klar indstilling om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet tilbudt forløb.

Såvel i de nævnte tilfælde som i andre tilfælde kan Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke indhente en ny udtalelse eller udskrift, hvis dette anses for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, 3. pkt. Anser Udlændingestyrelsen det ikke for påkrævet at indhente en ny udtalelse eller udskrift, kan Udlændingestyrelsen som ovenfor nævnt undlade at lægge den allerede indhentede udtalelse eller udskrift til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Fremgår det af oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister, at udlændingen ikke har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., lægger Udlændingestyrelsen dette til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

9.7. Grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse

De indhentede udtalelser og udskrifter, jf. herved afsnit 9.1.- 9.5., indgår i grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog afsnit 9.6.

De indhentede udtalelser og udskrifter sendes om fornødent i partshøring hos udlændingen, der herved får lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til udtalelserne og udskrifterne.

Partshøring er ufornøden, hvis Udlændingestyrelsen beslutter at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændingen.

Går en udtalelse fra kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsens §§ 10 eller 13 udlændingen imod, sendes udtalelsen altid til udtalelse hos udlændingen. Dette gælder, uanset om udtalelsen er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Udlændingens bemærkninger til de indhentede udtalelser og udskrifter indgår i grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen oplyser i øvrigt sagen og kan i den forbindelse med udlændingens samtykke indhente yderligere oplysninger, hvis dette anses for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse både indhente supplerende oplysninger fra kommunalbestyrelsen, Det Centrale Kriminalregister, Det Centrale Fordringsregister eller Told- og Skattestyrelsen og yderligere oplysninger fra andre myndigheder eller andre personer end udlændingen selv.

De indhentede oplysninger indgår i grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

De indhentede oplysninger sendes om fornødent i partshøring hos udlændingen, der herved får lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til oplysningerne. Udlændingens bemærkninger indgår ligeledes i grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen kan endelig indhente yderligere oplysninger fra udlændingen selv, jf. herved afsnit 9.9.

Udlændingestyrelsen foretager herefter på grundlag af de indhentede udtalelser og udskrifter og eventuelt yderligere indhentede oplysninger samt udlændingens bemærkninger hertil en samlet vurdering af, hvorvidt udlændingen opfylder betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

9.7.1. Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed

For så vidt angår betingelsen om, at udlændingen, medmindre særlige grunde taler derimod, skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, lægger Udlændingestyrelsen som udgangspunkt kommunalbestyrelsens eller kommunalbestyrelsernes udtalelse herom til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog afsnit 9.6.

Har udlændingen været tilbudt et introduktionsprogram eller andre forløb, der kan sidestilles hermed, i flere kommuner, og har flere kommunalbestyrelser på den baggrund afgivet udtalelse herom til Udlændingestyrelsen, foretager Udlændingestyrelsen en samlet skønsmæssig vurdering af, hvorvidt udlændingen hvis denne ikke har gennemført det tilbudte introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb i en eller flere af kommunerne samlet set må anses for at have gennemført det tilbudte program og/eller de tilbudte forløb.

Har udlændingen ikke gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, kan Udlændingestyrelsen anmode den pågældende udlænding om at begrunde den manglende gennemførelse, såfremt udlændingen ikke har gjort dette i forbindelse med, at Udlændingestyrelsen har sendt kommunalbestyrelsens udtalelse til udtalelse hos udlændingen, eller om at uddybe de bemærkninger, som udlændingen har afgivet i forbindelse hermed.

Udlændingestyrelsen vurderer herefter, om der foreligger særlige grunde til, at den manglende gennemførelse ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises herved til bekendtgørelsens § 2 og afsnit 6.5.

9.7.2. Betingelsen om, at udlændingen ikke må være idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v.

For så vidt angår betingelsen om, at udlændingen, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke må være idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, beregner Udlændingestyrelsen på grundlag af den indhentede udskrift fra Det Centrale Kriminalregister, jf. afsnit 9.2., karenstiden for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til den pågældende udlænding, hvis denne har en eller flere domme som nævnt i bekendtgørelsens § 4, jf. herved afsnit 7.2. og 7.3.

Anser Udlændingestyrelsen det for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke yderligere oplysninger vedrørende udlændingens strafferetlige forhold fra anklagemyndigheden.

Fremgår det således af den indhentede udskrift fra Det Centrale Kriminalregister, at udlændingen er idømt en strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, undersøger Udlændingestyrelsen, om den strafferetlige retsfølge er idømt for en lovovertrædelse, der ellers ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf. Udlændingestyrelsen indhenter i den forbindelse med udlændingens samtykke oplysninger herom fra anklagemyndigheden, hvis dette anses for påkrævet.

Er den endelige dom afsagt af en byret, indhentes de yderligere oplysninger fra den pågældende politimester. Er den endelige dom afsagt af en af landsretterne, indhentes de yderligere oplysninger fra det pågældende statsadvokatur. Oplysningerne indhentes fra den politimester eller den statsadvokatur, der har fungeret som anklager i den pågældende sag. Er den endelige dom afsagt af Højesteret, indhentes de yderligere oplysninger fra Rigsadvokaten.

Udlændingestyrelsen kan med udlændingens samtykke endvidere indhente andre yderligere oplysninger vedrørende udlændingens strafferetlige forhold, hvis dette efter en konkret vurdering anses for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

De indhentede oplysninger sendes om fornødent i partshøring hos udlændingen.

Er karenstiden endnu ikke udløbet, kan Udlændingestyrelsen anmode den pågældende udlænding om at begrunde, hvorfor dette ikke bør være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt udlændingen ikke har gjort dette i forbindelse med partshøringen over den indhentede udskrift fra Det Centrale Kriminalregister eller eventuelt indhentede oplysninger fra anklagemyndigheden, eller om at uddybe de bemærkninger, som udlændingen har afgivet i forbindelse med partshøringen.

Udlændingestyrelsen vurderer herefter, om der foreligger særlige grunde til, at udlændingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom karenstiden endnu ikke er udløbet. Der henvises herved til bekendtgørelsens § 6 og afsnit 7.4.

9.7.3. Betingelsen om, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr.

For så vidt angår betingelsen om, at udlændingen, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke må have forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., medmindre gælden er under afvikling, lægger Udlændingestyrelsen som udgangspunkt kommunalbestyrelsens eller kommunalbestyrelsernes udtalelse og/eller Told- og Skattestyrelsens udtalelse herom til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog afsnit 9.6.

Har udlændingen forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i flere kommuner eller har udlændingen udover forfalden i en eller flere kommuner forfalden gæld vedrørende skatter og afgifter, som Told- og Skattestyrelsen afgiver udtalelse om foretager Udlændingestyrelsen en samlet skønsmæssig vurdering af, om betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, og stk. 6, for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt, jf. bekendtgørelsens §§ 7-9.

Har udlændingen forfalden gæld til offentlige myndigheder som anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, som samlet overstiger 50.000 kr., og er gælden ikke under afvikling, kan Udlændingestyrelsen anmode den pågældende udlænding om at begrunde den manglende afvikling af gælden, såfremt udlændingen ikke har gjort dette i forbindelse med, at Udlændingestyrelsen har sendt kommunalbestyrelsens udtalelse til udtalelse hos udlændingen, eller om at uddybe de bemærkninger, som udlændingen har afgivet i forbindelse hermed.

Udlændingestyrelsen vurderer herefter, om der foreligger særlige grunde til, at den manglende afvikling af gælden ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises herved til bekendtgørelsens § 2 og afsnit 8.4.

9.8. Ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse behandles kun, hvis udlændingen meddeler samtykke til indhentelse af udtalelser, udskrifter og oplysninger

Det er efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, en betingelse for, at Udlændingestyrelsen behandler en ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen meddeler samtykke til, at Udlændingestyrelsen indhenter

· udtalelsen fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelsens § 10,

· den fuldstændige udskrift fra Det Centrale Kriminalregister, jf. bekendtgørelsens § 11,

· oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr., jf. bekendtgørelsens § 12,

· udtalelsen fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i kommunen, og i givet fald om gælden er under afvikling, jf. bekendtgørelsens § 13,

· udtalelsen fra Told- og Skattestyrelsen om udlændingens forfaldne gæld vedrørende skatter og afgifter, jf. bekendtgørelsens § 14, og

· de eventuelle yderligere oplysninger, som Udlændingestyrelsen anser for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Meddeler udlændingen ikke samtykke hertil, afviser Udlændingestyrelsen ansøgningen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2.

Udlændingen vil herefter meddeles fortsat tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis opholdsgrundlaget fortsat er til stede, jf. herved afsnit 10.1. Er opholdsgrundlaget ikke længere til stede, kan opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget efter reglerne i udlændingelovens § 19, jf. § 11, stk. 2. Se nærmere herom i afsnit 2.3.

9.9. Ansøgerens generelle oplysningspligt

Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding bl.a. skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde.

Anmoder Udlændingestyrelsen således en udlænding, der påberåber sig særlige grunde til, at en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke er opfyldt, jf. herved afsnit 6.3., 7.4. og 8.4., om at indsende dokumentation i form af lægeerklæring, ansættelsesaftale, uddannelsespapirer e.l. til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, har udlændingen pligt til at indsende de pågældende dokumenter. Udlændingen vil i forbindelse med anmodningen om dokumentationen blive gjort opmærksom på, at det vil kunne have processuel skadevirkning for den pågældende, hvis ikke den udbedte dokumentation fremsendes til Udlændingestyrelsen.

Tilsvarende har udlændingen pligt til at meddele andre oplysninger om den pågældendes forhold, som har betydning for, om ansøgningen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal imødekommes.

9.10. Indbringelse af kommunalbestyrelsens udtalelser efter bekendtgørelsens §§ 10 og 13 for det sociale nævn

Det følger af integrationslovens § 53, stk. 3, at kommunalbestyrelsens udtalelser efter integrationslovens § 52 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Den Sociale Ankestyrelse kan efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. integrationslovens § 53, stk. 4.

Kommunalbestyrelsens udtalelser efter bekendtgørelsens §§ 10 og 13 kan således indbringes for det sociale nævn.

Indbringer udlændingen kommunalbestyrelsens udtalelse for det sociale nævn, sætter Udlændingestyrelsen behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i bero, medmindre Udlændingestyrelsen beslutter at imødekomme ansøgningen. Udlændingestyrelsen giver i givet fald udlændingen meddelelse om, at behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse sættes i bero på det sociale nævns afgørelse vedrørende kommunalbestyrelsens udtalelse.

Udlændingestyrelsen lægger det sociale nævns afgørelse vedrørende kommunalbestyrelsens udtalelse til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

10. Retsvirkning af afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Opfylder en udlænding ikke de overordnede forudsætninger for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2., eller betingelserne herfor i udlændingelovens § 11, stk. 3-6, jf. herved afsnit 3. - 8., meddeles den pågældende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med afslaget på tidsubegrænset opholdstilladelse vejlede udlændingen om mulighederne for på ny at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 10.2.

Udlændingestyrelsens afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse kan påklages til indenrigsministeren, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

10.1. Forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse

En udlænding, der meddeles afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles fortsat tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis opholdsgrundlaget fortsat er til stede. Er opholdsgrundlaget ikke længere til stede, kan opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget efter reglerne i udlændingelovens § 19, jf. § 11, stk. 2. Se nærmere herom i afsnit 2.3.

10.2. Ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

Meddeles en udlænding afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og meddeles den pågældende fortsat tidsbegrænset opholdstilladelse, kan den pågældende på ny søge om tidsubegrænset opholdstilladelse ved udløbet af den fortsatte tidsbegrænsede opholdstilladelse. Der er ingen tidsfrister for, på hvilket tidspunkt en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan indgives. Ændres udlændingens forhold inden udløbet af den fortsatte tidsbegrænsede opholdstilladelse på en sådan måde, at den pågældende mener at opfylde betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, kan den pågældende således ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom den fortsatte tidsbegrænsede opholdstilladelse endnu ikke er udløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at de almindelige regler for, hvornår ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser kan indgives, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 8, ikke finder anvendelse i denne situation.

Udlændingen skal ved en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fortsat opfylde de overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2., og betingelserne herfor i udlændingelovens § 11, stk. 3-6, jf. herved afsnit 3. 8.

Udlændingen skal således fortsat medmindre særlige grunde taler derimod have gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. herved afsnit 6.

Er en udlænding ved sin første ansøgning herom meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på grund af manglende gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram, kan den pågældende ved en ny ansøgning herom meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende efterfølgende har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet.

Udlændingen kan endvidere ved en ny ansøgning herom meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom den pågældende ikke har gennemført det oprindeligt tilbudte introduktionsprogram og ikke efterfølgende er tilbudt et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, hvis der er særlige grunde til at meddele udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse på trods heraf, jf. herved afsnit 6.5. Det kan i den forbindelse f.eks. være en særlig grund til at meddele udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen i perioden efter afslaget på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til den nye ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse selvstændigt har opnået de samme kvalifikationer, som den pågældende ville have opnået ved gennemførelse af et introduktionsprogram, jf. herved bekendtgørelsens § 2, nr. 3, og afsnit 6.5.3.

Er udlændingen idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, skal karenstiden herfor endvidere medmindre særlige grunde taler derimod være udløbet på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter den nye ansøgning, jf. herved afsnit 7.

Endelig må udlændingen fortsat ikke have forfalden gæld til offentlige myndigheder som anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, som samlet overstiger 50.000 kr., medmindre gælden er under afvikling, jf. herved afsnit 8.

Til brug for behandlingen af en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan Udlændingestyrelsen indhente nye udtalelser, udskrifter og oplysninger som nævnt i bekendtgørelsens §§ 10-14 og 15, stk. 2.

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning

2. Overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

2.1. Udtrykkelig ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

2.2. Gyldig opholdstilladelse

2.3. Opholdsgrundlaget skal fortsat være til stede

2.4. Tidsmæssige betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 og 4

2.5. Supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6

3. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3

3.1. Opholdstilladelser, der med det samme meddeles med henblik på varigt ophold

3.2. Opholdstilladelser, der først meddeles med henblik på midlertidigt ophold og dernæst med henblik på varigt ophold

4. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4

5. Hvad indebærer de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6 ?

6. Gennemførelse af tilbudt introduktionsprogram m.v. - udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 1

6.1. Udlændingen skal være omfattet af integrationsloven

6.2. Tilbud om et introduktionsprogram efter integrationsloven

6.2.1. Udlændingen skal som udgangspunkt være fyldt 18 år

6.2.2. Kommunalbestyrelsens undladelse eller udskydelse af tilbud om et introduktionsprogram

6.3. Gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven

6.3.1. Introduktionsprogrammet skal kun være gennemført frem til det tidspunkt, hvor udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

6.3.2. Udlændinge, der har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven

6.3.2.1. Nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen

6.3.2.2. Bevis for aktiv deltagelse i danskundervisning

6.3.3. Udlændinge, der ikke har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven

6.3.4. Udlændinge, der alene har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven i en del af introduktionsperioden

6.3.5. Udlændinge, der flytter til en anden kommune under introduktionsperioden

6.4. Tilbud om et andet forløb, der kan sidestilles med et introduktionsprogram

6.5. Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed

6.5.1. Nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse er alene sket i begrænset omfang

6.5.2. Særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last

6.5.3. Manglende gennemførelse er i øvrigt sket med rimelig grund

7. Kriminalitet - udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2

7.1. Alene idømt frihedsstraf m.v. her i landet

7.2. Karenstider

7.2.1. Domme til frihedsstraf

7.2.2. Anden strafferetlig retsfølge - foranstaltningsdomme, jf. straffelovens §§ 68-70

7.3. Karenstiden regnes ud fra den sidst idømte straf

7.4. Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom karenstiden ikke er udløbet

8. Forfalden gæld til offentlige myndigheder - udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, og stk. 6

8.1. Kun de typer af gæld, der er anført i bekendtgørelsens § 7, stk. 1

8.2. Den samlede forfaldne gæld skal overstige 50.000 kr.

8.3. Den forfaldne gæld er under afvikling

8.3.1. Aftalte og fastsatte betalingsordninger

8.3.2. Betalingsordningen skal have været overholdt i en eller flere perioder på i alt mindst 18 måneder

8.3.3. Afdragene skal være af en sådan beløbsstørrelse, at den forfaldne gæld nedbringes

8.3.4. Ekstraordinært afdrag på mindst 10 % af den samlede forfaldne gæld

8.4. Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom forfalden gæld ikke afvikles

8.4.1. Særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last

8.4.2. Manglende afvikling er i øvrigt sket med rimelig grund

9. Behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

9.1. Udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed

9.1.1. Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse

9.1.2. Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse ?

9.2. Fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister

9.3. Oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder

9.4. Udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i kommunen

9.4.1. Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse

9.4.2. Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse ?

9.5. Udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, hvis udlændingen har forfalden gæld vedrørende skatter og afgifter

9.6. Er Udlændingestyrelsen bundet af de indhentede udtalelser og udskrifter ?

9.7. Grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse

9.7.1. Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed

9.7.2. Betingelsen om, at udlændingen ikke må idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v.

9.7.3. Betingelsen om, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til offentlige myndigheder, der samlet overstiger 50.000 kr.

9.8. Ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse behandles kun, hvis udlæn-dingen meddeler samtykke til indhentelse af udtalelser, udskrifter og oplysninger

9.9. Ansøgerens generelle oplysningspligt

9.10. Indbringelse af kommunalbestyrelsens udtalelser efter bekendtgørelsens §§ 10 og 13 for det sociale nævn

10. Retsvirkning af afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

10.1. Forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse

10.2. Ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

Bilag 1: Visse bestemmelser i udlændingeloven

Bilag 2: Visse bestemmelser i integrationsloven

Bilag 3: Visse bestemmelser i visse forskrifter, der er udstedt i medfør af integrationsloven

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 4. juli 2000 Karen Jespersen /Hans B. Thomsen

Bilag 1

Bilag 1 Del. 1. Visse bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 23. juni 2000 § 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1. Stk. 3. Opholdstilladelse kan nægtes, såfremt udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som ikke befinder sig her i landet, såfremt Danmark på grund af udlændingens tidligere længerevarende lovlige ophold her i landet, herboende nære slægtninge eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågældende beskyttelse. Reglen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på udlændinge, der opholder sig i et andet EF-land. Stk. 5. --- § 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale. § 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til: 1) En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret. 2) En udlænding over 25 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 25 år, der a) har dansk indfødsret b) har indfødsret i et af de nordiske lande c) har opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år. 3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver. 4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7-8. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge: 1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person. Del. 2. 2) Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. 3) Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen. 4) Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, herunder at udsendelse, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder. 5) Hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. uden for de i § 7, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde eller en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. 6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 inden den 11. oktober 1995, og som er blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende ansøgning, ikke for tiden kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro). 7) Hvis en udlænding over 18 år uden for de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, litra a-d, og ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor. Stk. 3-13. --- § 11. Opholdstilladelse efter §§ 7-9 gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. En opholdstilladelse kan tidsbegrænses. Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19. Stk. 3. Efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år, jf. dog stk. 5. Del. 3. Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding 1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter lov om integration af udlændinge i Danmark eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 7, 2) under sit ophold her i landet inden for en af indenrigsministeren fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. stk. 7, og 3) ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, jf. stk. 6 og 7. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, kan der dog meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale. Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6, herunder for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 8. --- § 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages: 1) Når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, herunder efter §§ 7 eller 8, var urigtigt eller ikke længere er til stede. 2) -6) --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. § 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af Del. 4. 1) udlændingens tilhørsforhold til det danske samfund, herunder om udlændingen er kommet her til landet som barn eller ganske ung, 2) varigheden af udlændingens ophold her i landet, 3) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 4) udlændingens tilknytning til herboende personer, 5) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, 6) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 7) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold. Stk. 2. --- § 27. De i §§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 og § 9, stk. 2, nr. 5, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Fristen regnes fra det tidligste af de i 1. pkt. nævnte begyndelsestidspunkter. Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1-3, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse. Stk. 5. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold. Del. 5. Stk. 6. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.

Visse bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 23. juni 2000 § 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1. Stk. 3. Opholdstilladelse kan nægtes, såfremt udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som ikke befinder sig her i landet, såfremt Danmark på grund af udlændingens tidligere længerevarende lovlige ophold her i landet, herboende nære slægtninge eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågældende beskyttelse. Reglen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på udlændinge, der opholder sig i et andet EF-land. Stk. 5. --- § 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale. § 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til: 1) En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret. 2) En udlænding over 25 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 25 år, der a) har dansk indfødsret b) har indfødsret i et af de nordiske lande c) har opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år. 3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver. 4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7-8. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge: 1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

2) Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. 3) Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen. 4) Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, herunder at udsendelse, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder. 5) Hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. uden for de i § 7, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde eller en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. 6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 inden den 11. oktober 1995, og som er blevet meddelt endeligt afslag på den pågældende ansøgning, ikke for tiden kan indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro). 7) Hvis en udlænding over 18 år uden for de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, litra a-d, og ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor. Stk. 3-13. --- § 11. Opholdstilladelse efter §§ 7-9 gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. En opholdstilladelse kan tidsbegrænses. Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19. Stk. 3. Efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding 1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter lov om integration af udlændinge i Danmark eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 7, 2) under sit ophold her i landet inden for en af indenrigsministeren fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. stk. 7, og 3) ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, jf. stk. 6 og 7. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, kan der dog meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale. Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6, herunder for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 8. --- § 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages: 1) Når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, herunder efter §§ 7 eller 8, var urigtigt eller ikke længere er til stede. 2) -6) --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. § 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af

1) udlændingens tilhørsforhold til det danske samfund, herunder om udlændingen er kommet her til landet som barn eller ganske ung, 2) varigheden af udlændingens ophold her i landet, 3) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 4) udlændingens tilknytning til herboende personer, 5) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, 6) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 7) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold. Stk. 2. --- § 27. De i §§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 og § 9, stk. 2, nr. 5, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Fristen regnes fra det tidligste af de i 1. pkt. nævnte begyndelsestidspunkter. Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1-3, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse. Stk. 5. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.

Stk. 6. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.

Bilag 2

Bilag 2 Del. 1. Visse bestemmelser i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000 Kapitel 1 Formål m.v. § 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med lovligt ophold i Danmark. Stk. 2. Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. § 54. Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til flygtninge, jf. § 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. § 56. Stk. 3. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. § 3. --- Stk. 2. Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens opgaver § 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2. Stk. 2 . --- Stk. 3. --- Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune. Kapitel 3 Introduktionsprogrammet § 16. Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram. Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, jf. § 20, danskundervisning, jf. §§ 21 og 22, og aktivering, jf. §§ 23 og 24. Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, jf. § 19. Stk. 3. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Del. 2. Stk. 4. Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Stk. 5. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-4. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for introduktionsprogram. § 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. Handlingsplan § 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel handlingsplan med det i § 16, stk. 2 eller 6, angivne indhold. Stk. 2. Handlingsplanen skal udarbejdes på grundlag af en vurdering af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger og skal målrettet sigte mod den enkelte udlændings introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse. Kursus i samfundsforståelse § 20. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16 et kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v. Kursuset skal have en varighed af mindst 20 timer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kursets indhold. Danskundervisning § 21. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 tilbyde den pågældende undervisning i dansk. Undervisningen i dansk har til formål at sætte udlændinge i stand til at gennemføre en normal samtale på dansk og læse og skrive tekster på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod. Danskundervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med det i 2. pkt. angivne formål og i overensstemmelse med den enkelte udlændings handlingsplan, jf. § 19. Stk. 2. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i danskundervisningen. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om danskundervisningens indhold og om udstedelse af bevis for aktiv deltagelse. Del. 3. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskundervisning, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. § 22. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskundervisning til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte danskundervisningsforløb. Aktivering § 23. Udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal af kommunalbestyrelsen tilbydes aktivering. Aktiveringen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte udlændings handlingsplan, jf. § 19. Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer aktiviteter: 1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker. 2) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14, 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. 4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse. 5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. 6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er omfattet af de regler om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positivlisten), og som arbejdsministeren fastsætter i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 2, i lov om orlov. Stk. 3. Reglerne i § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik i medfør af stk. 2, nr. 2. Stk. 4. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 16, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3. Stk. 5. Det er en betingelse for at deltage i voksen- eller efteruddannelse i medfør af stk. 2, nr. 6, at uddannelsen indgår i handlingsplanen efter § 19, og at der ikke er en rimelig udsigt til, at udlændingen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte uddannelsesperiode. Del. 4. Stk. 6. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3 og 6. Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at vælge imellem. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i aktivering, når ganske særlige grunde taler derfor. Stk. 9. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om aktiveringens indhold. § 24. Såfremt aktiveringen har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode indlægges en friperiode på en måned, således at aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden fastlægges efter aftale med den pågældende udlænding. Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 2. Kapitel 5 Introduktionsydelse § 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Stk. 3. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde efter stk. 2, hvis særlige grunde taler herimod, herunder hvis 1) det fremgår af en lægeerklæring, at den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at der er risiko for, at helbredet forringes på grund af arbejdet, 2) den pågældende har ret til fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., 3) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller 4) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 4. Reglen i stk. 2 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse. Del. 5. Stk. 5. § 2 og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven. Stk. 6. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, stk. 3 og 4, er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse. Stk. 7. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 8. Stk. 8. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse. § 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i §§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse. Stk. 2-6. --- § 30. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen med indtil 20 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 27 a, 28 og § 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet. Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som udlændingen er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til et introduktionsprogram på 30 timer pr. uge. Stk. 3. Hvis udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, fraværet har varet. § 31. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. Stk. 2. Den i medfør af stk. 1 fastsatte nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen vedvarer, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf. Del. 6. § 32. Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører. Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt. Kapitel 10 Indhentning og videregivelse af oplysninger § 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige og i givet fald har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale. Kapitel 11 Klageregler § 53. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 4. Det sociale nævns afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Kapitel 12 Definitioner § 54. Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 og 8, 2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, 3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, 4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, 5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller 6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6. Del. 7. § 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af § 54. § 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7, der er meddelt opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af § 54.

Visse bestemmelser i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000 Kapitel 1 Formål m.v. § 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med lovligt ophold i Danmark. Stk. 2. Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. § 54. Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til flygtninge, jf. § 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. § 56. Stk. 3. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. § 3. --- Stk. 2. Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens opgaver § 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2. Stk. 2 . --- Stk. 3. --- Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune. Kapitel 3 Introduktionsprogrammet § 16. Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram. Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, jf. § 20, danskundervisning, jf. §§ 21 og 22, og aktivering, jf. §§ 23 og 24. Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, jf. § 19. Stk. 3. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 4. Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Stk. 5. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-4. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for introduktionsprogram. § 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. Handlingsplan § 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel handlingsplan med det i § 16, stk. 2 eller 6, angivne indhold. Stk. 2. Handlingsplanen skal udarbejdes på grundlag af en vurdering af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger og skal målrettet sigte mod den enkelte udlændings introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse. Kursus i samfundsforståelse § 20. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16 et kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v. Kursuset skal have en varighed af mindst 20 timer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kursets indhold. Danskundervisning § 21. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 tilbyde den pågældende undervisning i dansk. Undervisningen i dansk har til formål at sætte udlændinge i stand til at gennemføre en normal samtale på dansk og læse og skrive tekster på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod. Danskundervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med det i 2. pkt. angivne formål og i overensstemmelse med den enkelte udlændings handlingsplan, jf. § 19. Stk. 2. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i danskundervisningen. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om danskundervisningens indhold og om udstedelse af bevis for aktiv deltagelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskundervisning, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. § 22. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskundervisning til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte danskundervisningsforløb. Aktivering § 23. Udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal af kommunalbestyrelsen tilbydes aktivering. Aktiveringen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte udlændings handlingsplan, jf. § 19. Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer aktiviteter: 1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker. 2) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14, 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. 4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse. 5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. 6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er omfattet af de regler om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positivlisten), og som arbejdsministeren fastsætter i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 2, i lov om orlov. Stk. 3. Reglerne i § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik i medfør af stk. 2, nr. 2. Stk. 4. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 16, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3. Stk. 5. Det er en betingelse for at deltage i voksen- eller efteruddannelse i medfør af stk. 2, nr. 6, at uddannelsen indgår i handlingsplanen efter § 19, og at der ikke er en rimelig udsigt til, at udlændingen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte uddannelsesperiode.

Stk. 6. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3 og 6. Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at vælge imellem. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i aktivering, når ganske særlige grunde taler derfor. Stk. 9. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om aktiveringens indhold. § 24. Såfremt aktiveringen har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode indlægges en friperiode på en måned, således at aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden fastlægges efter aftale med den pågældende udlænding. Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 2. Kapitel 5 Introduktionsydelse § 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Stk. 3. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde efter stk. 2, hvis særlige grunde taler herimod, herunder hvis 1) det fremgår af en lægeerklæring, at den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at der er risiko for, at helbredet forringes på grund af arbejdet, 2) den pågældende har ret til fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., 3) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller 4) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 4. Reglen i stk. 2 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.

Stk. 5. § 2 og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven. Stk. 6. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, stk. 3 og 4, er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse. Stk. 7. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 8. Stk. 8. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse. § 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i §§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse. Stk. 2-6. --- § 30. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen med indtil 20 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 27 a, 28 og § 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet. Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som udlændingen er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til et introduktionsprogram på 30 timer pr. uge. Stk. 3. Hvis udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, fraværet har varet. § 31. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. Stk. 2. Den i medfør af stk. 1 fastsatte nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen vedvarer, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf.

§ 32. Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører. Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt. Kapitel 10 Indhentning og videregivelse af oplysninger § 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige og i givet fald har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale. Kapitel 11 Klageregler § 53. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 4. Det sociale nævns afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Kapitel 12 Definitioner § 54. Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 og 8, 2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, 3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, 4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, 5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller 6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

§ 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af § 54. § 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7, der er meddelt opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af § 54.

Bilag 3

Bilag 3 Del. 1. Visse bestemmelser i visse forskrifter, der er udstedt i medfør af integrationsloven Bekendtgørelse nr. 935 af 15. december 1998 om kursus i samfundsforståelse i medfør af integrationsloven. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af integrationslovens § 20, stk. 3. § 2. --- Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, som kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor, herunder hvis en udlænding på grund af fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærke traumer ikke er i stand til at følge kurset med udbytte. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere udskyde tilbuddet, hvis den pågældende på grund af sygdom, graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller lignende ikke har mulighed for at tage imod tilbuddet. Bekendtgørelse nr. 58 af 25. januar 2000 om aktivering efter integrationsloven. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af integrationslovens § 23, stk. 9. § 1. --- Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor, herunder hvis en udlænding på grund af alder, fysiske eller psykiske handicaps, torturoplevelser eller stærke traumer ikke er i stand til at deltage i aktiveringen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan udskyde tilbuddet om aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor, herunder hvis en udlænding på grund af sygdom, graviditet, barsel eller manglende anvisning af børnepasning ikke er i stand til at deltage i aktiveringen. Bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Bekendtgørelsens er udstedt i medfør af bl.a. integrationslovens § 21, stk. 3. § 11. Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i den sprogundervisning og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil de er tilmeldt. Stk. 2. Udebliver kursisten fra den planlagte holdstart, eller er der væsentlige uregelmæssigheder ved kursistens fremmøde, underretter sprogcentret straks bopælskommunen og den henvisende Arbejdsformidling herom. Sprogcentret orienterer kursisten om underretningen. Stk. 3. Sprogcentret registrerer løbende kursisternes fravær fra undervisningen og indberetter herom til bopælskommunen og den henvisende Arbejdsformidling en gang om måneden. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen udsteder på baggrund af sprogcentrets indberetninger, jf. stk. 3, bevis for aktiv deltagelse til kursister, der er omfattet af integrationsloven. Beviset udformes af Undervisningsministeriet. Del. 2. Stk. 5. Der kan kun udstedes bevis for aktiv deltagelse efter stk. 4 til kursister, der har deltaget i mindst 85 % af den gennemførte undervisning. Dette krav kan kommunalbestyrelsen dog efter en konkret vurdering fravige, hvis en væsentlig del af fraværet skyldes sygdom eller andre forhold, der ikke kan lægges kursisten til last. Stk. 6. ---

Visse bestemmelser i visse forskrifter, der er udstedt i medfør af integrationsloven Bekendtgørelse nr. 935 af 15. december 1998 om kursus i samfundsforståelse i medfør af integrationsloven. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af integrationslovens § 20, stk. 3. § 2. --- Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, som kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor, herunder hvis en udlænding på grund af fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærke traumer ikke er i stand til at følge kurset med udbytte. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere udskyde tilbuddet, hvis den pågældende på grund af sygdom, graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller lignende ikke har mulighed for at tage imod tilbuddet. Bekendtgørelse nr. 58 af 25. januar 2000 om aktivering efter integrationsloven. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af integrationslovens § 23, stk. 9. § 1. --- Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor, herunder hvis en udlænding på grund af alder, fysiske eller psykiske handicaps, torturoplevelser eller stærke traumer ikke er i stand til at deltage i aktiveringen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan udskyde tilbuddet om aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor, herunder hvis en udlænding på grund af sygdom, graviditet, barsel eller manglende anvisning af børnepasning ikke er i stand til at deltage i aktiveringen. Bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Bekendtgørelsens er udstedt i medfør af bl.a. integrationslovens § 21, stk. 3. § 11. Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i den sprogundervisning og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil de er tilmeldt. Stk. 2. Udebliver kursisten fra den planlagte holdstart, eller er der væsentlige uregelmæssigheder ved kursistens fremmøde, underretter sprogcentret straks bopælskommunen og den henvisende Arbejdsformidling herom. Sprogcentret orienterer kursisten om underretningen. Stk. 3. Sprogcentret registrerer løbende kursisternes fravær fra undervisningen og indberetter herom til bopælskommunen og den henvisende Arbejdsformidling en gang om måneden. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen udsteder på baggrund af sprogcentrets indberetninger, jf. stk. 3, bevis for aktiv deltagelse til kursister, der er omfattet af integrationsloven. Beviset udformes af Undervisningsministeriet.

Stk. 5. Der kan kun udstedes bevis for aktiv deltagelse efter stk. 4 til kursister, der har deltaget i mindst 85 % af den gennemførte undervisning. Dette krav kan kommunalbestyrelsen dog efter en konkret vurdering fravige, hvis en væsentlig del af fraværet skyldes sygdom eller andre forhold, der ikke kan lægges kursisten til last. Stk. 6. ---

Versioner

  1. 2000-07-04