Vejledning om metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/137@2000-06-21/da
Indhold
Denne vejledning beskriver » Metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet « , som er udviklet i et projektarbejde mellem Socialministeriet og 8 kommuner: Brøndby, Børkop, Fakse, Greve, Haderslev, Hørsholm, Vejen og Viborg.
Hensigten med udviklingen af metoden var at give sagsbehandlerne mulighed for at arbejde efter en fælles systematik for, hvordan sager beskrives, vurderes og dokumenteres.
Erfaringerne fra de 8 kommuner viser, at det er lykkedes at skabe et fælles metodisk grundlag for sagsbehandling, der gør det muligt at kommunikere og arbejde på tværs af faggrupper og forvaltningsafdelinger.
Arbejdes der efter metoden, bliver det muligt at opnå et bedre dokumentationsgrundlag og dermed et bedre grundlag for at træffe afgørelser, som er korrekt begrundet.
I denne vejledning beskrives selve metoden, og hvordan man som sagsbehandler kan arbejde med metoden. Vejledningen er således en manual, der kan anvendes som opslagsværk i det daglige arbejde.
Socialministeriet håber, at mange sagsbehandlere vil tage metoden til sig og aktivt medvirke til, at metoden udbredes.
1. del
Kap. 3. Metodens formål
Kap. 4. Overblik over sagsbehandlingsprocessen
Kap. 5. Udfordringer i sagsbehandlingen
2. del
Kap. 6. Metodens første formål: At understøtte afklaringsprocessen sammen med borgeren Ressourceprofil
3. del
Kap. 7. Oplysninger fra samarbejdsparter
Kap. 8. Metodens andet formål: At understøtte § 20a skønnet
4. del
Kap. 9. Formkrav til sagsbehandlingen
Elementer i kortlægningen af borgerens ressourceprofil
drømme og ønsker
uddannelse
indlæringsevne
intelligens
arbejdsmarkedserfaring
arbejdsidentitet
præstationsforventninger
konfliktberedskab
sociale kompetencer
omstillingsberedskab
støtte i netværk
fritidsinteresser
bolig og økonomi
helbredsforhold
Indhentning af lægelige udtalelser om helbredsforholdene og deres betydning for borgerens funktionsevne.
Ved brug af lægekonsulenten, som på baggrund af det indhentede lægefaglige og øvrigt materiale kan bidrage med en vurdering af sammenhængen mellem helbredsforhold og borgerens funktionsevne, dvs. hvad borgeren kan og hvad borgeren ikke kan.
Ved direkte spørgsmål til borgeren om, hvad borgeren er i stand til at gøre i hjemmet, på arbejdspladsen, i fritiden m.m.
Borgerens faglige og praktiske kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet
uddannelse arbejdsmarkedserfaring indlæringsevne arbejdsidentitet
Borgerens evne til at indgå og deltage i jobmæssige og sociale relationer
omstillingsberedskab sociale kompetencer præstationsforventninger drømme og ønsker
Borgerens sociale liv og netværk af relevans for arbejdsmarkedet
fritidsinteresser støtte i netværk bolig og økonomi
Borgerens helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet
helbred
Krav til en god beskrivelse. En god beskrivelse ...
indeholder sagens faktiske oplysninger . er relevant og saglig . Dvs., at det er kun det, der efter en socialfaglig vurdering er relevant i relation til den konkrete afklaring og afgørelse, som skal skrives ned. Eksempelvis skal en lægeerklæring ikke gengives ordret fra ende til anden, men det relevante i lægeerklæringen eller essensen af lægeerklæringen skal skrives ned.
er konkret og præcis . Dvs., den skal ikke indeholde sagsbehandlerens egne værdiladede sætninger, der kan tolkes forskelligt af forskellige sagsbehandlere. er neutral . Dvs., at det er sagsbehandlerens ansvar at skrive alle relevante og saglige forhold i sagen ned, men sagsbehandleren skal i sin udvælgelse af de relevante oplysninger forholde sig neutralt til oplysningernes indhold.
Krav til dokumentation fra tidligere igangsatte aktiverings-, revaliderings- og sygedagpengeforløb
Dokumentation af forløb: Hvad var formålet med forløbet? Beskrivelse af forløbets indhold og varighed. Vurdering af borgerens motivation og deltagelse. Vurdering af forløbets resultat ift. formålet. Hvilke ressourcer har borgeren demonstreret? Her kan f.eks. anvendes ressourceprofilens elementer.
Kan borgeren stille sig til rådighed for arbejdsmarke-det på lige fod med andre arbejdssøgende? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvilke barrierer er der tale om? Hvordan kan der kompenseres for eller arbejdes med barriererne? Kan der identificeres yderligere relevante aktiviteter i forhold til at udvikle borgerens ressourcer eller overvinde barrierer?
Sagsbehandlerens beskrivelse af situationen.
Hvilke(n) af de grundlæggende problemstillinger, lægekonsulenten bedes forholde sig til.
Præcisering og uddybning af de grundlæggende problemstillinger.
Ved brug af lægekonsulenten kan disse grundlæggende problemstillinger berøres
Der foreligger ikke en entydig diagnose. Der ønskes en vurdering af, om en entydig diagnose er nødvendig, eller om de helbredsmæssige forholds betydning for funktionsevnen kan vurderes på det foreliggende grundlag.
Der er lægelig uenighed om diagnosen. Der ønskes en vurdering af den eller de foreliggende diagnose(r)s betydning for vurderingen af funktionsevnen.
Der er lægelig uenighed om behandlingsmulighederne. Der ønskes en vurdering af, om behandling med rimelighed kan antages at forbedre funktionssevnen ~ hvis ja, hvilken behandling bør forsøges, og hvordan kan den forbedre funktionsevnen?
Der er lægelig uenighed om de helbredsmæssige forholds betydning for funktionsevnen. Der ønskes en vurdering af konsekvenserne af de forskellige tolkninger, samt en vurdering af, hvilken lægelig tolkning lægekonsulenten mener, der bør lægges til grund for en afklaring af borgerens arbejdsevne.
Det er uklart, om den igangværende behandling vil kunne forbedre borgerens funktionsevne. Der ønskes en vurdering heraf, herunder mulige effekter af behandlingen.
Der ønskes en vurdering af, om sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst til, at sagsbehandleren kan foretage en vurdering af, om alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmuligheder er udtømte. Hvilke supplerende oplysninger skal i givet fald indhentes, inden sagsbehandleren kan foretage vurderingen?
Der ønskes en vurdering af, om sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst til, at sagsbehandleren kan foretage en afklaring af borgerens arbejdsevne. Hvilke supplerende oplysninger er der i givet fald behov for?
Journaloplysninger fra sygehus Dette er oplysninger, der foreligger i journalerne på et sygehus. Der er typisk tale om udskrivningspapirer.
Statusattest Statusattesten er et resumé af sygdomsforløb samt en vurdering af helbredsforholdene til brug for kommunens sagsbehandling. Den bruges, når lægen formodes at have et aktuelt kendskab til patienten. Dvs., at lægen har haft kontakt med patienten inden for 1Þ2-1 år afhængig af sagens karakter.
Generel helbredsattest Attesten bruges, når kommunen har behov for en omfattende helbredsundersøgelse, der beskriver: ~ Fysiske forhold. ~ Psykiske forhold. ~ Lægens vurdering af det aktuelle problem. Undersøgelsen kan målrettes specielle lidelser efter et konkret oplæg fra kommunen.
Specifik helbredsattest Den specifikke helbredsattest er et resumé af sygdomsforløb samt en aktuel, objektiv undersøgelse af et afgrænset helbredsproblem. Herudover giver lægen sin vurdering af helbredsforholdene i forhold til kommunens sagsbehandling.
Supplerende spørgsmål ved anmodning om lægeerklæringer
Der ønskes en struktureret og detaljeret beskrivelse af objektive fund. Oplysninger om fundne værdier sammenholdt med normalværdier for f.eks. blodprøver, hjerte- og lungefunktion, allergitest eller andre relevante forhold. Beskrivelse af foreliggende røntgenbilleder. Beskrivelse af de konsekvenser, som de fundne værdier normalt ville have for helbredstilstand og funktionsevne. Kan der ventes en spontan bedring? Hvilken behandling har tidligere været gennemført, og med hvilket resultat?
Findes der behandlings- eller genoptræningsmuligheder? Hvilke? Hvordan vil den(de) pågældende behandling forbedre tilstanden? Hvor hurtigt vil en sådan ændring indtræde? Hvor sandsynligt er det, at behandlingen vil have den ønskede effekt? Kan effekten antages at være varig? Hvor stor er risikoen for bivirkninger og eller komplikationer ved den pågældende behandling?
Borgeren har hidtil haft arbejde som xxx. I denne sammenhæng er det nødvendigt at kunne/kunne udføre/ yyy, zzz, www og vvv. Hvilke af disse funktioner kan han/hun fortsat udføre? Hvis der er nødvendige funktioner, som det på baggrund af beskrivelsen af de objektive fund må vurderes, at den pågældende ikke kan udføre, vil det da være muligt at anskaffe hjælpemidler, gennemføre behandling eller iværksætte ændringer i arbejdsmiljøet, der sætter ham/hende i stand til det?
Borgeren vil evt. kunne opnå arbejde som xxx. I denne sammenhæng må det forventes at være nødvendigt at kunne/kunne udføre/ yyy, zzz, www og vvv. Hvilke af disse funktioner kan han/hun fortsat udføre? Hvis der er nødvendige funktioner, som det på baggrund af beskrivelsen af de objektive fund må vurderes, at den pågældende ikke kan udføre, vil det da være muligt at anskaffe hjælpemidler, gennemføre behandling eller iværksætte ændringer i arbejdsmiljøet, der sætter ham/hende i stand til det?
Der er muligheder for at udvikle borgerens ressourcer, dvs. om der er passive ressourcer, der kan udvikles ved den rette indsats.
Der er muligheder for at overvinde barrierer, dvs. om der er barrierer for udvikling, der kan overvindes med den rette indsats.
Der kan identificeres en eller flere aktiviteter, som nuværende og/eller fremtidige aktive og bevidste ressourcer kan udvikles ved.
Kan borgeren forstå din begrundelse? Den gode begrundelses 10 bud
Gør dig klart, hvem du skriver til Brug et sprog som modtageren kan forstå. Brug korte sætninger. Undgå mange indskud. Brug omskrivninger i stedet for lange ord. Undgå fremmedord. Sørg for en ordentlig tegnsætning.
Brug aldrig fagudtryk Alle fag har deres eget sæt af ord, en terminologi eller fagjargon, der anvendes, når man udveksler oplysninger og drøfter sager med fagfolk. Mange fagudtryk bliver til en selvfølgelig del af hverdagen, men man kan ikke forvente, at borgeren forstår dem. Hvis det alligevel er nødvendigt at bruge fagudtryk, så skal de forklares. Det er f.eks. ofte nødvendigt at forklare nogle udtryk, når der henvises til lægeerklæringer.
Vær ærlig En begrundelse skal evt. indeholde ubehagelig information. Det ubehagelige kan både vedrøre den person, man skriver til, eller den myndighed man repræsenterer. Men hvis det afgørende er, at klienten er alkoholiker og ikke vil gå i behandling, bliver man nødt til at skrive det. Hvis det afgørende er, at hidtidige tilbud om aktivering ikke har været relevante, bliver man også nødt til at skrive det ~ selvom det kan være en ubehagelig besked om sagsbehandlingen i ens egen organisation
Vær nænsom Selv om en klient er dybt alkoholiseret kan det godt skrives nænsomt. Skriv f.eks.: » Deres alkoholforbrug er så stort, at det i sig selv kan være årsag til deres problemer « . Skriv ikke: » Deres alkoholforbrug er for stort « eller » De er alkoholiker « .
Vær konkret Man skal anvende et konkret sprog. Det er de faktiske omstændigheder i forhold til den konkrete afgørelse, der skal beskrives. Man skal forholde sig objektivt til det, man lægger vægt på i sagen. Hvis borgeren selv har givet supplerende oplysninger til sagen, er det kun de oplysninger, der er relevante for den konkrete afgørelse, der skal tages med.
Først afgørelse, så begrundelse Borgeren skal have klar besked med det samme, dvs. i starten af brevet. Det er meget frustrerende at modtage en afgørelse på tre sider, hvor først alle sagens oplysninger og derefter en masse retsregler er gengivet, mens det, det hele handler om ~ afgørelsen ~ først findes nederst på side tre.
Skab struktur i afgørelsen En god afgørelse kan strukturers således: selve afgørelsen, sagens oplysninger, en begrundelse og henvisning til retsregler. Selve afgørelsen omfatter » den klare besked « , dvs. det konkrete udfald af afgørelsen. Sagens oplysninger skal indeholde de relevante faktiske oplysninger i forhold til den konkrete sag. I begrundelsen skal der skrives, hvad der er lagt vægt på i sagen. I henvisningen til retsreglerne skal der henvises til de regler, der er relevante for at træffe afgørelsen; endvidere kan henvisninger til retspraksis også indgå i afgørelsen.
Nævn kun relevante faktiske oplysninger Det er en almindelig fejl at gengive for mange faktiske omstændigheder i sin begrundelse. Det skal man ikke ~ begrundelsen skal ikke være et sagsresume. Man skal beskrive det, der er væsentlig for sagens afgørelse. En god tommelfingerregel er, at væsentlige oplysninger er af en sådan art, at hvis de bliver ændret, vil det også føre til en ændret afgørelse. Husk, at en konklusion i en speciallægeerklæring oftest er en vurdering. Det er altså ikke en faktisk oplysning. Udsagn herfra kan derfor ikke i sig selv være en del af en begrundelse. Derimod kan det være nødvendigt at forholde sig til en sådan vurdering: » Vi er/er ikke enige i NN's vurdering, fordi ... « Tilsvarende er en intern lægekonsulents vurdering ikke en faktisk oplysning. » Fordi lægen siger det « er ikke en begrundelse.
Henvisning til retsregler Det er svært at henvise til retsregler uden at sproget bliver tungt. Det kan være en ide at bruge følgende formulering: » De(n) bestemmelse(r), der har betydning for denne afgørelse er x-lov § y, stk. z og... « og så at vedlægge en kopi af lovbestemmelserne.Man kan også skrive » efter x-lov § y, stk. z er det en betingelse, at... . Denne betingelse er ikke opfyldt i Deres tilfælde. Det skyldes, at ... «
Begrundelse som kommunikation Det er ikke altid, en borger kan få ret, men en god begrundelse kan gøre borgeren i stand til at forstå, hvorfor afgørelsen er, som den er. En god begrundelse efterlader ikke borgeren i tvivl om, hvad der har været grundlaget for afgørelsen. Derfor vil borgeren også i forbindelse med et evt. ønske om at anke afgørelsen få et godt grundlag at anke på baggrund af. Den gode begrundelse giver også ankeinstansen et klart billede af, hvad der har været grundlaget for afgørelsen.
» Hvis du ikke er enig i denne afgørelse, kan du klage over den. Vi skal modtage din klage inden 4 uger efter, at du har modtaget dette brev, jf. § 60, stk. 1 og § 67, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Efter § 66 i samme lov skal vi i tilfælde af en klage bedømme sagen igen. Hvis denne bedømmelse ikke fører til en ændret afgørelse, skal vi indsende klagen til Det Sociale Nævn i x-amt sammen med vores afgørelse inden 4 uger. Vi vil samtidig give dig besked om, at klagen er videresendt.
Hvis vores fornyede bedømmelse medfører en ændret afgørelse, vil vi også give dig besked inden for den samme frist. Hvis en fornyet bedømmelse af sagen, gør det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, vil vi også give besked inden 4 uger. «
Underskrift 1
Socialministeriet, den 21. juni 2000 x
Bilag 1
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Metodens formål Kapitel 3. Overblik over sagsbehandlingsprocessen Kapitel 4. Udfordringer i sagsbehandlingen Kapitel 5. Metodens første formål: at understøtte afklaringsprocessen sammen med borgeren med henblik på § 20 a vurderingen 5.1 En dynamisk opfattelse af ressourcer 5.1.1 Hvad er ressourcer? 5.1.2 Hvad er potentiale? 5.1.3 Hvad er barrierer? 5.2 Ressourceprofil 5.2.1 Drømme og ønsker 5.2.2 Uddannelse 5.2.3 Indlæringsevne 5.2.4 Intelligens 5.2.5 Arbejdsmarkedserfaringer 5.2.6 Arbejdsidentitet 5.2.7 Præstationsforventninger 5.2.8 Konfliktberedskab 5.2.9 Sociale kompetencer 5.2.10 Omstillingsberedskab 5.2.11 Støtte i netværket 5.2.12 Fritidsinteresser 5.2.13 Bolig og økonomi 5.2.14 Helbredsforhold 5.3 Arbejdet med ressourceprofilen 5.3.1 En opdeling af elementerne i ressourceprofilen 5.3.2 Fokus på borgerens ressourcer i udviklingsprocessen 5.3.3 Hvordan kan barrierer bearbejdes, reduceres eller overvindes? 5.3.4 Hvordan vægtes og sammenstilles ressourceprofilens forskellige elementer? 5.3.5 Udviklingsproces og handleplan 5.4 Kontinuerlig og systematisk dokumentation gennem hele afklarings- og udviklingsprocessen Kapitel 6. Oplysninger fra samarbejdsparter 6.1 Interne samarbejdsparter 6.1.1 Aktiverings-, revaliderings- og sygedagpengeforløb 6.1.2 Lægekonsulenten 6.2 Eksterne samarbejdsparter 6.2.1 Oplysninger fra læger og speciallæger 6.2.2 Oplysninger fra revalideringsinstitutioner 6.2.3 Oplysninger til eksterne samarbejdsparter Kapitel 7. Metodens andet formål: at understøtte § 20 a afgørelsen 7.1 Hvad skal dokumenteres ved § 20 a-afgørelsen? 7.1.1 Tidligere aktiviteter 7.1.2 Ressourceprofil 7.1.3 Visitationsafgørelse: Vurdering af, om der er muligheder for at forbedre borgerens arbejdsevne 7.2 En god begrundelse til borgeren Kapitel 8. Formkrav til sagsbehandlingen 8.1 Partshøring 8.2 Aktindsigt 8.3 Ankevejledning 8.4 Sagsbehandlingsfrister 8.4.1 Lovbundne frister 8.4.2 Lokalt fastsatte frister 8.5 Fuldmagter 8.6 Habilitet 8.7 Sagens oplysninger og samtykkeerklæring 8.7.1 Oplysninger i sagen 8.7.2 Samtykkerklæring 8.8 Orientering af borgeren 8.9 Journal- og notatpligt Kapitel 9. Supplerende litteratur
Bilag 2
Bilag 2 Følgeskrivelse til vejledningen Til samtlige landets kommunalbestyrelser Metode til god sagsbehandling Med henblik på at give kommunerne et redskab til at styrke sagsbehandlingen på førtidspensionsområdet, startede Socialministeriet i 1998 et projektsamarbejde med 8 kommuner om forbedring af grundlaget for førtidspensionsafgørelser. Resultatet af projektet er den metode for god sagsbehandling på førtidspensionsområdet, som jeg nu har glæden af at kunne præsentere for landets kommuner, amter og uddannelsesinstitutioner. Førtidspensionsområdet har høj prioritet for regeringen. Det er vigtigt, at alle, som har en arbejdsevne, også får mulighed for at udnytte og videreudvikle den. Derfor indgår det i den aftale om førtidspensionsreformen, som blev indgået i forbindelse med finansloven for 2000, at reformen bygger på en indførelse af arbejdsevnebegrebet som tilkendelseskriterium i sager om førtidspension. Metoden er et tilbud til kommunerne, som kan øge den faglige kvalitet i sagsbehandlingen og retssikkerheden til gavn for borgerne. Metoden er en hjælp til at styre sagsbehandlingsforløbet i den rigtige retning. Indsatsen bliver mere målrettet. Borgeren bliver medinddraget, og samarbejdsparter bliver hørt på de rigtige tidspunkter. Metodens primære formål er at forbedre grundlaget for at træffe afgørelse om påbegyndelse af sag om førtidspension. Når sagsbehandleren arbejder efter metoden, opnås der et dokumentationsgrundlag, som sikrer at der kan træffes en korrekt og velbegrundet afgørelse, som er gennemskuelig for borgeren. Det har også vist sig, at metoden er anvendelig på de led i sagsbehandlingen, der ligger forud for en vurdering om førtidspension - når det skal vurderes, om en borger skal have tilbud om revalidering, arbejdsprøvning eller f.eks. fleksjob. Jeg har vedlagt et hæfte om metoden til sagsbehandlerne, en implementeringsvejledning til socialforvaltningen og en pjece, som overordnet informerer om metoden. Jeg håber, at mange kommuner vil tage metoden til sig, og indføre den som en fast procedure i sagsbehandlingen. Socialministeriet, den 21. juni 2000 Med venlig hilsen Henrik Dam Kristensen