Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/139@2000-08-14/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2

1. Indledning

Regeringen har den 2. maj 2000 fremsat lovforslag om Danmarks deltagelse i den fælles valuta. Lovforslaget indebærer, at der overlades yderligere beføjelser til EU. Grundlovens § 20 finder derfor anvendelse ved behandlingen af lovforslaget. Vedtagelse af lovforslaget kræver således enten, at der opnås et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer, eller at der opnås et almindeligt flertal, og at lovforslaget efterfølgende godkendes ved en folkeafstemning efter reglerne i grundlovens § 42. Uanset om der opnås flertal på 5/6, vil regeringen sikre, at spørgsmålet om Danmarks deltagelse i den fælles valuta bliver forelagt folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter reglerne i grundlovens § 42.

Regeringen har besluttet, at folkeafstemningen skal afholdes den 28. september 2000.

Lovforslaget (L 288, folketingsåret 2000-2001) har været til 1. behandling og forventes vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. september 2000. Snarest muligt derefter vil statsministeren bekendtgøre det af Folketinget vedtagne lovforslag i Statstidende med meddelelse om, at folkeafstemningen afholdes den 28. september 2000, jf. folketingsvalglovens § 95, stk. 2.

Af hensyn til forberedelse af brevstemmeafgivningen, der her i landet kan finde sted fra den 7. september 2000, og udarbejdelse af valglisterne har Indenrigsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at udsende denne vejledning allerede på nuværende tidspunkt.

Der afholdes ikke folkeafstemning på Færøerne og i Grønland.

Folkeafstemningen afholdes i overensstemmelse med reglerne om folkeafstemninger i kapitel 12 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997 som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998) samt de bekendtgørelser og cirkulærer, som Indenrigsministeriet har udsendt i henhold til loven, jf. oversigten i bilag 1 .

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til loven m.v. påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser og valgbestyrelser i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af folkeafstemningen den 28. september 2000.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folkeafstemninger

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved folkeafstemninger varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver:

1) Udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

2) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

3) Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

4) Vælger tilforordnede vælgere, dels til at bistå valgstyrerne, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

5) Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem og udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

6) Forbereder afstemningen på afstemningsdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

7) Opbevarer stemmematerialet fra stemmeoptællingens afslutning på afstemningsaftenen og indtil fintællingen dagen efter afstemningsdagen, jf. afsnit 9.

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved folkeafstemninger varetager valgbestyrelsen følgende opgaver:

1) Tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår udbringningen heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

2) Modtager på afstemningsaftenen indberetning fra de enkelte afstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen samt indberetter resultatet af afstemningen for opstillingskredsen som helhed til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

3) Foretager fintælling dagen efter afstemningsdagen samt udarbejder valgbog, hvoraf kopi indsendes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

4) Opbevarer afstemningsmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget har afgjort eventuelle klager over afstemningen, jf. afsnit 10.

3. Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen den 28. september 2000

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af folkeafstemningen skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister.

Kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelsen samt valgstyrere og tilforordnede vælgere, såfremt dette ikke allerede er sket.

Kommunalbestyrelsen indrykker annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

Kommunalbestyrelsen eftersender brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme før fastsættelsen af dagen for folkeafstemningen (f.eks. på danske skibe i udenrigsfart), men som siden da har anmeldt flytning til en anden kommune, til den nye bopælskommune.

Anmodning om at brevstemme i hjemmet kan indgives til folkeregistret fra 4 uger før afstemningsdagen, dvs. fra og med torsdag den 31. august 2000.

Brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område, kan begynde. På folkeregistrene skal der kunne afgives brevstemme fra denne dag.

1) Faktisk skæringsdato for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste. Skæringsdato for folkeregistrenes indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.

2) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) til CPR's vejregister.

Skæringsdato for optagelse af tilflyttere på valglisten. Personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, kan kun optages på valglisten, såfremt beslutning herom er truffet senest denne dag.

Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningssteder til vedkommende edb-central.

1) -kl. 12. Sidste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret om at brevstemme i hjemmet.

2) Indenrigsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort m.v.

Maskinelt udskrevne valglister og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse, enten af kommunalbestyrelsen eller af vedkommende edb-central.

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område.

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstedet. Indberetning af resultatet til valgbestyrelsen og Indenrigsministeriet.

Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen. Afsendelse af kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet.

Sidste frist for at indgive klager over afstemningen. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til Indenrigsministeriet.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over afstemningen er endeligt afgjort, tilintetgøres stemmesedler, valglister og valgkort samt brevstemmemateriale.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger, jf. lovens § 96, stk. 1.

Valgret til Folketinget tilkommer enhver, der

har dansk indfødsret,

er fyldt 18 år og

har fast bopæl i riget.

Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret, jf. grundlovens § 29 og lovens § 1. Personer, der er under andre former for værgemål, jf. værgemålsloven, fortaber ikke deres valgret. (Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, blev tidligere benævnt umyndiggjorte).

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget, jf. lovens § 2, stk. 1. Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende. Tilsvarende gælder, under visse betingelser, for ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, jf. lovens § 2, stk. 3.

Ingen kan udøve valgret, dvs. have ret til at afgive stemme, uden at være optaget på valglisten, jf. lovens § 96, stk. 1.

Vælgere, der er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk på valglisten. Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er frameldt folkeregistret, optages kun på valglisten, hvis de har anmodet herom.

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Om indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder se afsnit 4.8. nedenfor.

Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR) med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før afstemningsdagen, dvs. søndag den 10. september 2000. Da der ikke foretages indberetninger af ændringer til CPR lørdage og søndage, vil den faktiske skæringsdag for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste blive fredag den 8. september 2000. Dette indebærer, at der i videre omfang end ellers skal ske manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste, dvs. foretages manuel optagelse på henholdsvis manuel slettelse af valglisten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.3. - 4.5.

Med henblik på den maskinelt udarbejdede valgliste skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med fredag den 8. september 2000, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med den 8. september 2000,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 8. september 2000,

3) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 8. september 2000,

4) meddelelser om dødsfald, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 8. september 2000,

5) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest fredag den 8. september 2000 har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har modtaget meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten.

Indberetningerne skal foretages senest fredag den 8. september 2000, dvs. for meddelelser modtaget denne dag henholdsvis afgørelser truffet denne dag på samme dag som modtagelsen af meddelelsen henholdsvis for afgørelsen. Det forudsættes dog, at meddelelsers rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, samt at de almindelige betingelser for indberetning til CPR i øvrigt er opfyldt. Dette gælder også indberetninger vedrørende tilflytning fra eller fraflytning til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.4. og 4.5.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR-registret til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før afstemningsdagen, dvs. senest onsdag den 20. september 2000.

Opmærksomheden henledes på, at valglisten ikke må udleveres til politiske partier m.v.

4.3. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR

Konstateres det, at en indberetning til CPR, som folkeregistret burde have foretaget senest fredag den 8. september 2000, jf. ovenfor i afsnit 4.2., ikke er foretaget, skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valglisten. Ved flytning mellem 2 kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen. Tilsvarende gælder, at såfremt en flytning ikke er indberettet til CPR senest fredag den 8. september 2000 på grund af manglende logiværterklæring eller lignende, skal den pågældende vælger optages manuelt på valglisten, når logiværterklæring, som bekræfter, at vælgeren er flyttet til adressen m.v., foreligger, ligesom fraflytningskommunen skal underrettes.

4.4. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

Som følge af, at den faktiske skæringsdag for optagelse af tilflyttende vælgere på den maskinelt udskrevne valgliste er 20.-dagen før afstemningsdagen, dvs. fredag den 8. september 2000, skal vælgere, som

1) før lørdag den 9. september 2000 har anmeldt flytning til kommunen pr. den 9. september eller pr. den 10. september 2000, eller

2) lørdag den 9. september eller søndag den 10. september 2000 indgiver anmeldelse om flytning til kommunen pr. en dato, der ligger før den 11. september 2000,

optages manuelt på valglisten.

De anmeldelser, der er nævnt under 2), kan være indgivet ved nedlæggelse af anmeldelserne i kommunens brevkasse eller - om lørdagen - være fremkommet pr. post eller eventuelt ved personlig henvendelse i kommunens folkeregister, såfremt kommunen denne lørdag holder åbent for brevstemmeafgivning. Kommunen bør afhente post på posthuset lørdag den 9. september 2000.

Vælgere, hvis anmeldelse om flytning til kommunen først fremkommer mandag den 11. september 2000 efter at kommunens brevkasse er tømt om morgenen eller senere, skal ikke optages på valglisten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.6. og 4.7.

I forbindelse med den manuelle optagelse bør det ved henvendelse til fraflytningskommunen sikres, at den tilflyttende vælger slettes af valglisten der.

Ved flytninger inden for kommunen senere end fredag den 8. september 2000 forbliver vælgeren optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. nedenfor i afsnit 4.6.

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra et af de øvrige nordiske lande senest 18.-dagen før afstemningsdagen, dvs. senest søndag den 10. september 2000, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men for hvem der ikke foreligger internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de har dansk indfødsret og opfylder aldersbetingelsen for valgret. Vælgere, der tilflytter fra Færøerne uden at aflevere internordiske flyttepapirer, skal ligeledes optages manuelt på valglisten, såfremt tilflytningen er sket senest søndag den 10. september 2000, og flytningen senest denne dag er anmeldt til kommunens folkeregister.

Ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, herunder ansøgninger om fornyet optagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest fredag den 8. september 2000, bør behandles straks efter modtagelsen, eventuelt straks videresendes til Valgretsnævnet. Videresendelsen kan om fornødent ske pr. telefax (33 92 36 25). Såfremt der er tale om en ansøgning om fornyet optagelse på valglisten indgivet inden 2-årsperiodens udløb, kan behandlingen af en ansøgning dog sættes i bero til efter afstemningsdagen, jf. nedenfor under 1) og 2).

Vælgere, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest 18.-dagen før afstemningsdagen, dvs. senest søndag den 10. september 2000, skal optages manuelt på valglisten (eller forblive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste), såfremt afgørelsen ikke er indberettet til CPR senest fredag den 8. september 2000. Det gælder, uanset om årsagen til manglende indberetning er, at afgørelse om optagelse først er truffet lørdag den 9. september eller søndag den 10. september 2000, eller at ansøgeren først fraflytter til udlandet pr. en dato, der ligger i perioden fra og med lørdag den 9. september 2000 til og med afstemningsdagen.

Såfremt en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet beslutning om optagelse på valglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-års periodens udløb, gælder følgende:

1) Hvis 2-årsperioden udløber på afstemningsdagen den 28. september 2000 eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter afstemningsdagen.

2) Hvis 2-årsperioden udløber før afstemningsdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest fredag den 8. september 2000, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten . Dette er en følge af, at 2-årsperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-årsperiodens udløb, jf. lovens § 16, stk. 3. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter afstemningsdagen.

Det bemærkes, at afslag på anmodninger om optagelse på valglisten, herunder om fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen).

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end fredag den 8. september 2000, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Personer, der har været under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end fredag den 8. september 2000, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Disse berigtigelser af valglisten i form af manuel optagelse på valglisten skal foretages til og med afstemningsdagen.

4.5. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt

Ved modtagelse af henvendelse fra tilflytningskommunen om manuel optagelse af tilflyttende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.3. og 4.4., skal fraflytningskommunen manuelt slette de pågældende vælgere af valglisten.

Ved meddelelser om flytning til udlandet eller til Færøerne eller Grønland, dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret, som modtages i kommunens folkeregister senere end fredag den 8. september 2000, skal den pågældende vælger manuelt slettes af valglisten, jf. dog nedenfor.

En vælger, som fraflytter til et af de øvrige nordiske lande eller til Færøerne, skal dog først slettes, når folkeregistret har modtaget underretning om, at den pågældende er optaget i folkeregistret i et af de øvrige nordiske lande henholdsvis på Færøerne.

Disse berigtigelser af valglisten i form af slettelse af valglisten foretages til og med afstemningsdagen.

4.6. Særligt om flytning mellem kommuner senere end den 10. september 2000 henholdsvis flytning inden for kommunen senere end den 8. september 2000

Vælgere, hvis flyttedato ligger senere end søndag den 10. september 2000, eller som anmelder flytning senere end denne dato fra en anden kommune, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 4.

Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på afstemningsdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at brevstemme til den hidtidige bopælskommune.

Ved flytninger inden for kommunen senere end fredag den 8. september 2000 forbliver vælgeren optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. ovenfor i afsnit 4.4. Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på afstemningsdagen på afstemningsstedet for den hidtidige bopæl eller ved at afgive brevstemme.

4.7. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end den 10. september 2000

Vælgere, der tilflytter eller anmelder tilflytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end søndag den 10. september 2000, kan ikke optages på valglisten.

Vælgere, der er optaget på valglisten i medfør af lovens § 16, jf. § 2, og som tilflytter eller anmelder tilflytning fra udlandet senere end søndag den 10. september 2000, skal forblive optaget på valglisten i medfør af lovens § 16.

4.8. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere. Til vælgere, der ikke er optaget i kommunens folkeregister (udlandsdanskere), skal dog ikke udsendes valgkort.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Ændringer i afstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder skal løbende indberettes til CPR's vejregister henholdsvis de kommunale edb-centraler. Ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) skal være indberettet til CPR's vejregister senest fredag den 8. september 2000, mens ændringer vedrørende afstemningssteder skal være edb-centralen i hænde senest 15 dage før afstemningsdagen, dvs. senest onsdag den 13. september 2000. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Valgkortene skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før afstemningsdagen, dvs. senest onsdag den 20. september 2000.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før afstemningsdagen , dvs. senest torsdag den 21. september 2000, aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før afstemningsdagen, dvs. senest lørdag den 23. september 2000.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end 20.-dagen før afstemningsdagen, dvs. senere end fredag den 8. september 2000, er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret).

Uanset foranstående er der ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med vedkommende edb-central om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse (som B-post) direkte fra edb-centralen. I så fald bør edb-centralen orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid før afleveringen til postbesørgelse.

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.3. og 4.4., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før afstemningsdagen. Til vælgere, der er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som skal optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, jf. afsnit 4.3. og 4.4. ovenfor, bør udsendes et nyt valgkort med meddelelse om, at det nye valgkort træder i stedet for det tidligere tilsendte.

4.9. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før afstemningsdagen, dvs. senest mandag den 18. september 2000, bekendtgør Indenrigsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. lovens § 22, stk. 1.

Rettelser af valglisten kan foretages til og med afstemningsdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på afstemningsdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af (formand for) valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er født medlem (formand) i stedet for borgmesteren. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand henvises til lovens § 97, stk. 1, jf. §§ 23-26.

Valgbestyrelsen skal vælges senest , når dagen for folkeafstemningen er fastsat. Der er intet til hinder for, at (medlemmer til) valgbestyrelsen kan være valgt på et tidligere tidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til lovens § 97, stk. 1, jf. § 23, stk. 2, 1. pkt. Om valgbestyrelsens opgaver henvises i øvrigt til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand, henvises til lovens § 28, stk. 1 og 2, § 71, § 74, stk. 3, og § 105, stk. 1. Vedrørende valgbestyrelsens valgbog henvises til afsnit 9.6.

5.2. Valgstyrere

Senest når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét. Valgstyrerne vælges blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under ét.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer.

Der er intet til hinder for, at et medlem af valgbestyrelsen samtidig vælges til valgstyrer.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til lovens §§ 97, 99 og 101, §§ 46 - 52, §§ 65 - 66 og §§ 68 - 70. Vedrørende valgstyrernes afstemningsbog henvises til afsnit 9.3. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det bemærkes, at det i valglovgivningen er forudsat, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgere

Senest når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved afstemningen. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested samt repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen på de enkelte afstemningssteder gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på afstemningsdagen, herunder den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere ligeledes skal medvirke ved fintællingen.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtager i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. lovens § 55, stk. 2.

Ved den lovændring i 1989, hvorved det blev bestemt, at visse opgaver som brevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på afstemningsdagen skal ydes af 2 tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på afstemningsdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v., og i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere. Pligten til at udbetale og modtage diæter, jf. afsnit 5.4. nedenfor, er i øvrigt uafhængig af, om den pågældende tilforordnede vælger er ansat i kommunens tjeneste eller ej.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen på afstemningsdagen m.v.

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter - men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - for deres virksomhed i forbindelse med afstemningen, jf. lovens § 31, stk. 3.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller til medlemmer af magistraten i kommuner med magistratsstyre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i styrelsesloven. Til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer ydes diæter, uanset at disse modtager fast vederlag m.v. for varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Der kan herved henvises til Indenrigsministeriets vejledning nr. 152 af 21. november 1997 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, afsnit 2. A. vedrørende styrelseslovens § 16, stk. 1, litra b og e.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 330 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, og 660 kr. pr. dag, hvis varetagelsen varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., § 21, nr. 4, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

6. Stemmesedler og opslag m.v.

6.1. Stemmesedler og opslag

Stemmesedlerne tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning.

Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger, der er optaget som bilag 2 til vejledningen.

Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m 2 . En sværere kvalitet kan benyttes, f.eks. med en gramvægt på 140 g/m 2 .

Stemmesedlernes størrelse kan f. eks. være ca. 11 cm x 13 cm. Afkrydsningsrubrikkerne bør have en størrelse på ca. 2 cm x 1,5 cm.

Ifølge lovens § 99, stk. 2, skal der ved opslag i stemmerummet gives vælgeren vejledning om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen. Opslaget skal ligeledes placeres i stemmelokalet, jf. princippet i lovens § 45, stk. 3.

I bilag 3 er vist et manuskript i formindsket størrelse til opslaget. Opslagets størrelse bør være på ca. 40 cm x 60 cm svarende til størrelsen af en avisside.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse.

6.2. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.

Vedrørende partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. gælder reglerne i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999), hvorefter der kræves vejbestyrelsens tilladelse til varig eller midlertidig anbringelse af bl.a. skilte. I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation er det tilsvarende fastsat, at opslag af plakater o.lign. i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kun må finde sted, hvis ejerens skriftlige tilladelse foreligger.

En kommune kan ikke med hjemmel i vejloven fastsætte generelle regler om, at der ikke kan opsættes valgplakater, herunder plakater om folkeafstemning, på kommunens vejarealer. Kommunen kan heller ikke i øvrigt følge en praksis, der medfører, at valgplakater ikke kan opsættes på kommunevejene, eller at valgplakater kun kan opsættes på sådanne veje, hvor det vil kunne påregnes, at opsætningen ikke vil have nogen effekt. Endvidere skal eventuelle regler eller retningslinier for plakatopsætning administreres på samme måde over for alle partier m.v., der deltager i valget eller folkeafstemningen.

Om forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil henvises til afsnit 7.5. nedenfor.

7. Afstemning på afstemningsdagen

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu indfinder sig vælgere for at stemme, jf. lovens § 46.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i lovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3. Det nævnte særlige stemmerum bør tillige have en sådan størrelse, at det kan benyttes af en vælger i kørestol.

Ved udpegning af bygninger/lokaler til brug ved afstemningen bør kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at disse lokaliteter så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.

I stemmelokalerne og stemmerummene skal der være ophængt opslag med vejledning om stemmeafgivningen, jf. ovenfor i afsnit 6.1.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på afstemningsdagen.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende rygning i stemmelokalerne henvises til lov nr. 436 af 14. januar 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge denne lovs § 2 skal hver kommunalbestyrelse med virkning senest fra den 1. januar 1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer i kommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen kan i overensstemmelse med lovens § 99, jf. §§ 47 og 48, beskrives således:

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på afstemningsdagen, jf. lovens § 67.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. lovens § 49.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket alternativ (»Ja« eller »Nej«) vælgeren ønsker at stemme.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilket alternativ vælgeren ønsker at stemme på, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen - bringe stemmesedlen tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen bør være nedlagt i en transportabel stemmekasse.

Det må nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller, for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i lovens § 51, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket alternativ vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge lovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Agitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.

Det følger af lovens § 99, jf. § 50, at valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for agitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges afstemningsplakater eller på anden måde udøves egentlig afstemningsagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper, skolegårde og lignende.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme på et bestemt alternativ, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i afstemningens afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra stemmelokalerne.

En placering af valgplakater m.v., herunder plakater om folkeafstemningen, på afstemningsstedets matrikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med lovens § 50, idet det afgørende efter loven er, om der er tale om valgagitation på "steder i umiddelbar tilknytning" til stemmelokalerne. Valgagitation skal imidlertid foregå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den bygning, hvori stemmelokalerne er beliggende, at der ikke er tale om "steder i umiddelbar tilknytning" til stemmelokalerne. Er der tale om en større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de i denne sammenhæng relevante indgangsdøre dem, der er beregnet til benyttelse af vælgerne, når de møder frem for at afgive stemme på valgdagen (afstemningsdagen).

Det beror på en vurdering af de konkrete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne, hvad der må anses for passende afstand.

Det tilkommer imidlertid ejeren, evt. brugeren, af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler er beliggende, at afgøre, om der i det hele taget skal gives tilladelse til valgagitation på afstemningsstedets matrikel, uanset om en sådan valgagitation ikke måtte være i strid med forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Områder på eller ud til offentlig gade eller vej anses ikke for at være omfattet af forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil uanset nærheden til indgangsdøren til bygningen med stemmelokaler.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på afstemningsdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre afstemningen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

7.7. Andre afstemninger samtidig med folkeafstemninger

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med en folkeafstemning skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra folkeafstemningen, herunder så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved folkeafstemningen eller på gennemførelsen af afstemningen i øvrigt.

8. Brevstemmeafgivning

Ved folkeafstemninger kan der brevstemmes efter de almindelige regler om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg, jf. lovens § 100.

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i lovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på afstemningsdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen. Brevstemmeafgivning kan således finde sted fra og med torsdag den 7. september 2000 til og med tirsdag den 26. september 2000.

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner m.v.

Om stemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.

Folkeafstemning afholdes ikke på Færøerne og i Grønland, hvorfor der ikke opstår spørgsmål om stemmeafgivning for færøske og grønlandske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til folkeafstemninger består af

1) en stemmeseddel påtrykt ordet »Stemmeseddel« samt ordene »Ja« og »Nej« over hinanden,

2) en rød konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en gulbrun eller rød yderkuvert.

I det nyeste oplag af brevstemmemateriale er yderkuverten således rød og i modsætning til den gulbrune yderkuvert alene beregnet til folkeafstemninger.

Restoplag af brevstemmemateriale fra tidligere folkeafstemninger vil kunne benyttes, dvs. at materiale, hvor følgebrevets vejledningsside i nederste højre hjørne er påtrykt årstallet 90, kan benyttes.

Brevstemmematerialet tilvejebringes ved Indenrigsministeriets foranstaltning. Indenrigsministeriet kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 100, jf. § 60, stk. 3. I henhold hertil har Indenrigsministeriet bestemt, at det følgebrev, som kommunalbestyrelsen kan udskrive fra Kommunedatas valgudskrivningssystem, samt den yderkuvert, der er afpasset efter dette følgebrev, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigsministeriet. Disse følgebreve og yderkuverter kan anvendes ved den brevstemmeafgivning, der forestås af kommunalbestyrelsen, dvs. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem.

Det brevstemmemateriale, der er fremstillet ved Indenrigsministeriets foranstaltning, kan rekvireres hos Barfod AS, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, telefon 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99, e-post barfod@barfod.dk.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag - 23. september 2000 - før fristens udløb. Det vil i øvrigt kunne være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. På grundlag af reglerne i lovens § 100, jf. § 61, kan fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrives således:

Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog nedenfor. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket alternativ vælgeren ønsker at stemme.

Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

På folkeregistrene bør så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et enligtstående bord eller pult vil dog også kunne benyttes.

Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, bør brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemme-stemmekasse, således at en stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være 2 stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst 2 stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. De stemmemodtagere, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen« eller lignende efterfulgt af deres underskrifter eller initialer. Den ene af stemmemodtagerne attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet, kan ligeledes medvirke 2 stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med en vejledning om folkeafstemningen, jf. de i afsnit 6.1. ovenfor nævnte opslag.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket alternativ vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til lovens § 62.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem

Nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 171 og 170 af 22. marts 1999, hvortil der henvises.

Opmærksomheden henledes på, at det i bekendtgørelse nr. 170 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Det er ligeledes fastsat, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., eller af hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, som om fornødent yder vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet.

Sidste frist for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet er mandag den 18. september 2000 kl. 12 . Anmodningen skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret, og som folkeregistret kan rekvirere hos Barfod AS. Det er tillige muligt at hente skemaet på Indenrigsministeriets hjemmeside, der findes på adressen www.inm.dk.

Hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af de nævnte bekendtgørelser, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere fremgår, at personer, der er ansat i kommunen til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede. Tilsvarende gælder for så vidt angår brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger ansatte i vedkommende institution.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme på øen til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. lovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren (forvalteren) inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

Ved folkeafstemninger kan enhver vælger ligesom ved valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan der brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 57.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere .

Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som Rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

Landfogden

Sysselmændene

Forbindelsesofficeren, Thule Air Base

Formanden for Borgerrådet i Søndre Strømfjord eller dennes stedfortræder

Stationslederen, Danmarkshavn

Stationslederen, Narssarssuaq

Stationslederen, Kulusuk

Stationslederen, Prins Christianssund

Stationslederen på Station Nord

Flyvepladslederen, Constable Pynt

Chefen for Slædepatruljen Sirius

1) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan (UNMOGIP)

2) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers organisation til overvågelse af våbenstilstanden i Palæstina (UNTSO)

3) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers styrke i Kuwait (UNIKOM)

4) Ældste danske repræsentant ved EU-missionen i det tidligere Jugoslavien

5) Ældste danske officer for dansk personel ved NATO Stabilization Forces hovedkvarter i det tidligere Jugoslavien

6) Koordinerende ældste danske repræsentant for dansk personel ved hovedkvarteret for Den Nordisk-Polske Kampgruppe ved NATO Stabilization Forces i Bosnien-Hercegovina (NPBG/SFOR)

7) Ældste danske repræsentant for dansk personel ved NATO Kosovo Forces hovedkvarter i Kosovo (HQ/KFOR)

8) Koordinerende ældste danske repræsentant for dansk personel ved Hovedkvarteret for Multinational Brigade North i Kosovo (DANELM/HQ/MND(N)/KFOR(FR))

9) Chefen for den danske Bataljon ved Kosovo Forces i Kosovo (CH/DANBN/KFOR)

10) Chefen for dansk personel ved National Support Group/NATO Kosovo Forces i Makedonien (CH/NSE/KFOR)

11) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Georgien (UNOMIG)

12) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Sierra Leone (UNAMSIL)

13) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Congo (MONUC)

14) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Øst Timor (UNTAET)

15) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe på Prevlaka (UNMOP)

16) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Kosovo (UNMIK)

17) Ældste danske officer ved Headquarters NATO Airborne Early Warning Forces, Geilenkirchen, Tyskland

18) Ældste danske officer ved Joint Headquarters Centre (JHQ CENT), Heidelberg, Tyskland

19) Ældste danske officer ved Headquarters Allied Air Forces North (HQ AIRNORTH), Ramstein Airbase, Tyskland

20) Ældste danske officer ved Regional Headquarters Allied Forces North Europe (RHQ AFNORTH), Brunssum, Holland

21) Danish Senior National Representative, Combined Air Operation Centre 5 Allied Tactical Air Force ( CAOC 5 ATAF), Vicenza, Italien

22) Danish Senior National Representative, Combined Air Operation Centre 3 (CAOC 3), Reitan, Norge

23) Danish Senior National Representative, NATO Flying Training Canada, Moose Jaw, Canada

24) Ældste danske officer ved Eskadrille 730 IRF, Grazzanise A/B, Italien

25) Danish Senior National Representative, NATO Communications & Information Systems School, Latina, Italien

26) Ældste danske officer ved Regional Headquarters Allied Forces East Atlantic (RHQ EASTLANT), Northwood, Storbritannien

27) Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppard Air Force Base, Texas, USA

28) Senior National Representative Denmark, EURO/NATO Helicopter Training, US Army Aviation Center, Fort Rucker, Alabama, USA

De permanente stemmemodtagere i udlandet er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til på vegne af vedkommende stemmemodtager at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved det pågældende valg/folkeafstemning. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg/folkeafstemning rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, bliver inden valget/folkeafstemningen indberettet til Indenrigsministeriet.

Ud over de permanente stemmemodtagere i udlandet, der er udpeget gennem Forsvarsministeriet, har Indenrigsministeriet med henblik på folkeafstemningen den 28. september 2000 gennem Udenrigsministeriet udpeget følgende 5 brevstemmemodtagere:

Ole Sparre Pedersen , Danida seniorrådgiver.

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig i Laos.

Jan Davidsen , premierløjtnant af reserven, studerende.

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig på Svalbard.

Uffe Bjerring-Pedersen , Finance/Administration Manager, Maersk Oil Qatar A/S.

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig i Qatar.

Frede Kjær , administrerende direktør for firmaet Saudi Arabian Packaging Industry W.L.L., Damman, Saudi Arabien.

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig i Saudi Arabiens østlige provins.

Therkild Therkildsen , Director, Danish Trade Organisations Taipei Office (DTOTO), Taiwan.

Brevstemmemodtager for danske vælgere, der opholder sig i Taiwan.

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. lovens § 58. Skibsføreren eller dennes stedfortræder henholdsvis chefen for havanlægget eller dennes stedfortræder fungerer som stemmemodtager.

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før afstemingsdagen, dvs. fra og med den 28. juni 2000 .

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne osv. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet så betids, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på afstemningsdagen begynder kl. 9.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen, dvs. fra og med torsdag den 7. september 2000 til og med tirsdag den 26. september 2000 .

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Dan Feltet, Gorm Feltet, felterne Tyra Øst og Tyra Vest, Harald Feltet og Skjold Feltet samt felterne Siri og Syd Arne.

Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor.

Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til lovens § 100, jf. § 61, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Tyskland følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område. Tidligere blev denne fremgangsmåde også fulgt ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Schweiz, men de schweiziske myndigheder tillader nu, at den almindelige fremgangsmåde følges.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i lovens § 100, jf. §§ 64-66.

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet. I en protokol skal anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.

I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 4 til vejledningen.

Opmærksomheden henledes på, at det nu er udtrykkeligt fastsat i loven, jf. § 64, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal bestemme, hvilket afstemningsområde en brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om en brevstemme kan komme i betragtning, såfremt det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på bagsiden af yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten.

I brevstemmeprotokollen, der indeholder en rubrik til de »uhenførbare« brevstemmer, bør derfor indføjes en bemærkning om, til hvilket afstemningsområde/afstemningssted disse brevstemmer er henregnet (og afleveret).

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på afstemningsdagen, om nødvendigt dagen før afstemningsdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. lovens § 65.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning , såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden afstemningsdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har indsendt mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning, i hvilket tilfælde kun den sidst afgivne brevstemme kommer i betragtning.

Med hensyn til den foreskrevne fremgangsmåde, jf. 5), bemærkes, at en brevstemme efter omstændighederne kan tages i betragtning, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning , anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Der foretages ingen afmærkning på valglisten.

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden afstemningsdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden afstemningsdagen af andre grunde har mistet sin valgret (iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret, udrejse).

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

De i den tidligere lov indeholdte mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeoptællingen er ikke medtaget i den nye lov. De fornødne regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stemmeoptællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for lovforslaget (Ja-stemmer), og hvor mange stemmer der er afgivet imod lovforslaget (Nej-stemmer).

Tvivlsomme stemmesedler, herunder blanke stemmesedler og andre stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og afgives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne foretager derefter bedømmelsen af stemmesedlernes gyldighed, jf. nedenfor i afsnit 9.2.

Resultatet af stemmeoptællingen, herunder opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, indføres i afstemningsbogen.

Resultatet af stemmeoptællingen bekendtgøres for de tilstedeværende og indberettes straks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen.

Til kontrol af optællingen af de afgivne stemmer sammenholdes antallet af disse med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne i valglisten har afgivet stemme, ligesom afmærkningerne i valglisten sammenholdes med antallet af modtagne/udskrevne valgkort for vælgere, der har afgivet stemme ved personligt fremmøde på afstemingsdagen, og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Valgstyrerne skal endvidere foretage den i de fortrykte afstemningsbøger foreskrevne afstemning af stemmeseddelregnskabet. Stemmematerialet sammenpakkes derefter som angivet i afstemningsbøgerne.

Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmematerialet.

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

Lovens § 101, stk. 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til folkeafstemninger er ugyldige. De nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 23. april 1992 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 5 til vejledningen.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

Det følger af lovens § 101, stk. 2, nr. 2, jf. bekendtgørelsens § 10, at stemmesedler, der er afmærket med »Ja« eller »Nej« i alle tilfælde er ugyldige.

Ifølge lovens § 99, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. Af bekendtgørelsens § 7 om tegn afledt af kryds henholdsvis tydeliggjorte kryds fremgår, at V-formede mærker (også kaldet »hak«, »tjekmærker« eller »flueben«) henholdsvis såkaldte dobbeltkryds sidestilles med almindelige kryds.

Med hensyn til forståelsen af begreberne »feltet for »Ja-stemme«» og »feltet for »Nej-stemme«» henvises til bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger, jf. bilag 2. Brevstemmesedlerne indeholder på tilsvarende måde et felt for »Ja-stemme« og et felt for »Nej-stemme«.

Ifølge bekendtgørelsens § 14 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved folkeafstemninger.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til folkeafstemninger, er beskrevet ovenfor i afsnit 8.1.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg eller kommunale valg, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 14.

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de dertil beregnede skemaer i afstemningsbogen henholdsvis valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgstyrernes afstemningsbog henvises til de fortrykte eksemplarer, der inden afstemningen vil blive tilsendt kommunalbestyrelserne.

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på afstemningsaftenen

Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles de indberettede stemmetal, og der gives straks indberetning til Indenrigsministeriet herom.

Inden afstemningsdagen vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde m.v., der skal følges ved indberetningen.

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

Senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, dvs. senest fredag den 29. september 2000, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, der består af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 101, stk. 1. For hvert afstemningsområde for sig foretages en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler, jf. afsnit 9.2. om bedømmelse af stemmesedler.

Resultatet af opgørelsen af afstemningen i opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Valgbogen underskrives af valgbestyrelsen.

Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes og opbevares som angivet i lovens § 101, stk. 1, jf. § 74, stk. 1 og 2, jf. § 104, med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgbestyrelsens valgbog henvises til de fortrykte eksemplarer, der inden afstemningen vil blive tilsendt valgbestyrelserne.

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Så snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden. I stedet for en bekræftet fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Tillige med valgbogen skal indsendes en annulleret stemmeseddel.

Valgbogskopien skal så vidt muligt være Indenrigsministeriet i hænde dagen efter fintællingen.

Nogle dage før afstemningen vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af afstemningsmateriale. Afholdelse af udgifterne ved afstemningen.

Afstemningsmateriale opbevares af valgbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i lovens § 104.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over afstemningen er endeligt afgjort, tilintetgøres valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet. Øvrigt materiale, herunder kopierne af afstemningsbøgerne, opbevares efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v., jf. Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 13 af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier og Rigsarkivets cirkulære nr. 17 af 25. januar 1996 om bevaring af primærkommunernes arkivalier.

Vedrørende tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter afstemningsdagen henvises til §§ 5 og 6 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Når eventuelle klager over afstemningen er endeligt afgjort, sender Indenrigsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne.

Udgifterne ved folkeafstemninger afholdes af kommunerne.

Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved folkeafstemninger indeholdes i lovens § 105.

11. Formularer m.v. til brug ved folkeafstemningen

Formularer til brug ved folkeafstemningen, herunder opslag til stemmerum og stemmelokaler, jf. afsnit 6.1., kan købes hos Barfod AS, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, telefon 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99, e-post barfod@barfod.dk. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 14. august 2000 Karen Jespersen /Anne Birte Pade

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om folkeafstemninger udstedt i henhold til lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997 som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998 Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse Bekendtgørelse nr. 302 af 17 maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998 Bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger Bekendtgørelse nr. 298 af 23. april 1992 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger Bekendtgørelse nr. 813 af 19. november 1998 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset udlandsophold Bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem Bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger Cirkulærer Cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning Vejledninger Vejledning nr. 188 af 8. oktober 1990 om brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg Vejledning nr. 201 af 8. december 1998 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset udlandsophold *) Bilag 2 er udeladt her, da bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.

Bilag 2

Bilag 3 Vejledning ved folkeafstemningen den 28. september 2000 _____________________________ Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta

Den, der stemmer Den, der stemmer

for imod

lovforslaget, sætter lovforslaget, sætter

X ved Ja X ved Nej Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen *) Bilag 4 er udeladt her, da cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 har været offentliggjort i Ministerialtidende, samt forefindes i Retsinformation. **) Bilag 5 er udeladt her, da bekendtgørelse nr. 298 af 23. april 1992 har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folkeafstemninger

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

3. Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen den 28. september 2000

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

4.3. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR

4.4. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

4.5. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt

4.6. Særligt om flytning mellem kommuner senere end den 10. september 2000 henholdsvis flytning inden for kommunen senere end den 8. september 2000

4.7. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end den 10. september 2000

4.8. Udsendelse af valgkort

4.9. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

5.2. Valgstyrere

5.3. Tilforordnede vælgere

5.4. Diæter

6. Stemmesedler og opslag m.v.

6.1. Stemmesedler og opslag

6.2. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade og vej m.v.

7. Afstemning på afstemningsdagen

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

7.5. Agitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

7.7. Andre afstemninger samtidig med folkeafstemninger

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på afstemningsaftenen

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

10. Opbevaring og kassation af afstemningsmateriale. Afholdelse af udgifterne ved afstemningen

11. Formularer m.v. til brug ved afstemningen

Bilag

Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om folkeafstemninger udstedt i henhold til lov om valg til Folketinget

Bilag 2. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger

Bilag 3. Manuskript til opslag til stemmerum og stemmelokaler ved folkeafstemningen den 28. september 2000

Bilag 4. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Bilag 5. Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger

Versioner

1. 2000-08-14 · til 2000-10-26