Vejledning om ferie

OphævetVersion 2000-11-20fra 2000-11-30 til 2004-12-22

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/169@2000-11-20/da

Indhold

Indledning
Til kapitel 3 Til § 8, stk. 2
1. § 8, stk.
Til kapitel 6 Til § 20
Til kapitel 8 Til § 25
Til kapitel 9 Til § 28
Til kapitel 10 Til § 29
Underskrift 1
Bilag 1

I bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 er der fastsat regler om ferie.

I denne vejledning beskrives anvendelsen af reglerne, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier og bidrag til fortolkning heraf.

Det fremgår af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, i hvilket omfang de eventuelt kan fraviges. Der henvises i øvrigt til principperne i lovens § 4.

Indledning

Stk. 1. Loven har i § 2 en opregning af, hvem der ikke er omfattet af loven. Det er i lovens § 3 fastsat, at erhvervsministeren, forsvarsministeren og indenrigsministeren kan fastsætte regler for nærmere bestemte grupper af lønmodtagere. Ved en lønmodtager forstås i denne vejledning en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Om en person anses for at være lønmodtager vil bero på en helhedsvurdering. Der vil i langt de fleste forhold ikke være tvivl om status som lønmodtager. En lønmodtager er karakteriseret ved at være en person, som i kraft af en arbejdsaftale har pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde (yde en tjenesteydelse) efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en modydelse for arbejdet (tjenesteydelsen) betalt af arbejdsgiveren, som hovedregel et vederlag, der sædvanligvis udmåles i forhold til den brugte tid (timeløn, 14-dages løn eller månedsløn). Vederlaget er typisk A-indkomst for den pågældende. Der skal være tale om et over-/underordnelsesforhold eller en tjenestestilling. Der behøver dog ikke nødvendigvis at være tale om instruktionsbeføjelse i traditionel forstand. Arbejdsgivers instruktionsbeføjelse kan bestå i at fastsætte rammer for arbejdets udførelse, hvorefter den ansatte udfører arbejdet eventuelt med løbende rapportering til arbejdsgiveren om, hvordan opgaven løses. Det taler for status som lønmodtager, at den pågældende ikke har del i virksomhedens økonomiske risiko, udbytte eller kapital, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter til materialer, arbejdsredskaber m.v., og at der er aftalt en fast arbejdstid inden for en bestemt periode. Titel har ingen betydning for vurderingen af, om en person er lønmodtager, og loven opererer ikke med nogen form for aldersbegrænsning. Det er med definitionen af lønmodtagerbegrebet ikke hensigten at ændre den hidtidige praksis for, hvem der anses for at være lønmodtagere efter loven. Det vil fx sige, at familieplejere og au pairs som udgangspunkt anses for lønmodtagere i lovens forstand. Omvendt anses indsatte, der udfører arbejde i fængsler og institutioner, og personer der varetager tillidshverv og borgerligt ombud, som fx borgmestre eller folketingsmedlemmer, ikke for lønmodtagere. Det samme gælder som udgangspunkt administrerende direktører, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis der opstår tvivl, om en person er omfattet af ferieloven, er det direktoratet, der i første instans træffer afgørelse herom. Direktoratets afgørelse kan påklages til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Arbejdsforholdets varighed Det er uden betydning, om arbejdsforholdet har en varighed af kun ganske få timer, eller om der er tale om et arbejdsforhold, der, både for så vidt angår den ugentlige arbejdstid som varigheden af det samlede arbejdsforhold, svarer til det, der sædvanligvis karakteriseres som et tidsubestemt arbejdsforhold på fuld tid (almindeligt ansættelsesforhold). Vederlaget Størrelsen af den aftalte løn, og i hvilken form vederlaget ydes, er uden betydning. Det afgørende er, at vederlaget ydes for en arbejds- eller tjenesteydelse, som den ansatte har præsteret. Månedsvis ansatte En månedsvis ansat er en lønmodtager, som arbejdsgiveren kun kan opsige med et varsel af minimum en måned, og som ikke fradrages i løn for søgnehelligdage eller sygedage efter lovens § 23. At en person er månedsvis ansat er ikke ensbetydende med, at personen er omfattet af funktionærloven. Eksempelvis er ansatte i børnehaver og hos frisører typisk ikke omfattet af funktionærloven, selvom de har krav på en måneds opsigelse, løn under sygdom og har krav på løn på søgnehelligdage. Ansatte på prøve efter reglerne i funktionærloven er også omfattet af reglerne for månedsvist ansatte. Timelønnede Timelønnede lønmodtagere defineres som de lønmodtagere, hvis ansættelsesvilkår ikke opfylder betingelserne i lovens § 23, stk. 1. Ved en timelønnet lønmodtager forstås således en lønmodtager, der ikke er månedslønnet. Afgørende for, om en lønmodtager er timelønnet, er således, om personen får løn under sygdom, om personen får løn på søgnehelligdage, og om personen kan opsiges med under 1 måneds varsel. Såfremt et eller flere af disse forhold ikke foreligger, anses lønmodtageren for timelønnet. Geografisk afgrænsning Reglerne finder anvendelse på arbejdsforhold i Danmark. Af størst betydning for, om en person kan anses for omfattet af de danske ferieregler er, at det sted, hvor beskæftigelsen finder sted, er i Danmark. Grønland og Færøerne er ikke omfattet af loven, jf. lovens § 50. Ansatte med sædvanligt arbejdssted i Danmark, som udsendes til midlertidigt at arbejde i udlandet, er omfattet af loven. Hvis en udsendelse varer mere end 12 måneder, anses tilknytningen til den danske ferielov som udgangspunkt for ophørt.

Feriedifferenceberegning

Definitioner:

A = Timetal pr. uge på ferietidspunktet

B = Gennemsnitligt timetal i optjeningsåret pr. uge = Summen af antal timer 52

C = Ugeløn på ferietidspunktet

D = Ændring i timetal pr. uge = A – B

E = Den procentvise ændring i timetal pr. uge = D B × 100%

F = Reguleret ferieløn = C 1+E (E er angivet i decimaltal)

B = 12 ×20+20 ×37+20 ×25 52 = 28,46 timer

E = ( 8,54 28,46 ) × 100% = 30% Û

F = 6.730 1+0,30 = 5.176,92 kr. pr. ferieuge

B = 26×25+26×37 52 = 31 timer

E = ( - 11 31 ) × 100% = -35,48% Û

F = 4.000 1+(-0,3548) = 6.199,63 kr. pr. ferieuge

Til kapitel 3 Til § 8, stk. 2

§ 8, stk.

Stk. 1. 2, er en regel for ansatte i landbruget. En lønmodtager, der er beskæftiget med udendørs planteavl, har ret til 12 feriedage (2 uger) i sammenhæng i ferieperioden. Derudover har ansatte i landbruget ret til 6 dages ferie i en udvidet ferieperiode, der strækker sig fra 1. maj til 31. oktober. Denne del af ferien kan gives sammen med de 12 dages hovedferie, men den kan også gives i sammenhæng eller delt på et andet tidspunkt af den udvidede ferieperiode. Til § 8, stk. 3

Til kapitel 6 Til § 20

Stk. 1. Når aftale om overførsel af ferie efter lovens § 19 er indgået, eller der er indgået aftale efter lovens § 40, skal arbejdsgiver sørge for at give skriftlig besked til den, der administrerer feriegodtgørelsen, enten FerieKonto eller den der administrerer den private feriekortordning, herunder arbejdsgiver. Konsekvensen af, at der ikke gives besked til den, der administrerer ordningen, er, at feriegodtgørelsen bliver forældet den 1. maj, og lønmodtageren mister retten til at få udbetalt feriepengene. Lønmodtageren må søge tabet erstattet enten ved civil eller fagretlig behandling af spørgsmålet. Da spørgsmål af denne karakter udelukkende er reguleret i overenskomst, vil direktoratet ikke kunne medvirke til inddrivelse af disse beløb eller fortolke spørgsmål i forbindelse med aftalerne. Ferie, der ikke har kunnet holdes på grund af en feriehindring, kan holdes i det efterfølgende ferieår, hvis det er aftalt ved en kollektiv overenskomst. Aftalen skal, på samme måde som ved overførsel af ferie, indgås inden ferieårets udløb. Skriftlig besked skal gives til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den overførte ferie er holdt, mistes retten til efter fratræden at holde mere end 5 ugers ferie i et ferieår. Udbetaling af feriepenge ved overført ferie Hvis en lønmodtager fratræder, inden overført ferie efter § 10, stk. 1, eller efter lovens § 40, er holdt, udbetales feriepenge for feriedage ud over 25 hhv. 30 i forbindelse med fratræden. Det er arbejdsgiver, FerieKonto, eller den der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, der udbetaler feriepenge for ferie ud over 5 uger direkte til lønmodtageren i forbindelse med fratræden. Der henvises til vejledningen til § 10 for en nærmere omtale af overført ferie. Udsendelse af feriekontobevis Til § 21 Optjener en lønmodtager feriegodtgørelse, udsteder FerieKonto et feriekontobevis til pågældende ved optjeningsårets udløb. Beviset sendes til lønmodtageren inden ferieårets begyndelse, forudsat at feriegodtgørelsen er indbetalt. Det fremgår af beviset, hvilke arbejdsgivere der har indbetalt feriegodtgørelse for lønmodtageren til FerieKonto. Endvidere fremgår, hvilke beløb arbejdsgiverne har indbetalt, og hvor mange feriedage der er optjent i alt. Det fremgår også af beviset, hvor mange feriedage, der er oplyst som overført fra tidligere ferieår. For en lønmodtager, der optjener ret til ferie med løn, indbetales feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden. Optjente feriedage med løn omregnes til feriedage med feriegodtgørelse. En lønmodtager modtager et feriekontobevis med opgørelse af feriegodtgørelsen, straks efter at arbejdsgiveren har indbetalt til FerieKonto for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ved sin fratræden ikke har holdt ferie for endnu. Ønskes det oplyst, om der er indbetalt feriegodtgørelse for det løbende optjeningsår, kan oplysningen bestilles ved enten telefonisk henvendelse til FerieKonto eller ved at benytte FerieKontos adresse på Internettet. Hvis en arbejdsgiver ikke har indbetalt feriegodtgørelse for en lønmodtager i overensstemmelse med, hvad arbejdsgiveren har indberettet til FerieKonto, oplyser FerieKonto lønmodtageren derom. Lønmodtageren må da selv søge at få pengene indbetalt eventuelt med bistand fra fx sin fagforening eller via advokat. Har en lønmodtager ikke modtaget et feriekontobevis ved ferieårets start, selv om lønmodtageren mener, at der skulle være indbetalt feriegodtgørelse til FerieKonto, bør FerieKonto kontaktes.

Til kapitel 8 Til § 25

Stk. 1. Det fremgår af § 25, under hvilke betingelser der skal udbetales feriepenge for tidligere og løbende optjeningsår, uanset om ferie holdes. Udbetaling sker ved fratræden, hvis den sker fra en arbejdsgiver. Ellers sker udbetaling, når der er fremlagt den nødvendige dokumentation til FerieKonto, eller den der administrerer den relevante ordning med feriekort. Bestemmelsen i § 25, stk. 1, vedrører personer, som bliver i Danmark. § 25, stk. 2 vedrører personer, som fratræder deres beskæftigelse, og i den forbindelse flytter til udlandet. Er betingelserne opfyldt, skal der ske udbetaling. Det bemærkes, at der efter lovens § 30, stk. 2, er adgang til, at en arbejdsgiver kan udbetale feriegodtgørelse til en lønmodtager allerede ved dennes fratræden, såfremt beløbet er på 500 kr. netto, eller derunder. En arbejdsgiver kan højst udbetale til den samme lønmodtager 2 gange på et optjeningsår efter denne regel. Det er arbejdsgiver, som afgør, om der skal udbetales efter lovens § 30, stk. 2, eller om de almindelige regler om indbetaling af feriegodtgørelse skal følges. Til § 25, stk. 1 For at der er ret til udbetaling af feriepenge efter § 25, stk.1, skal det godtgøres, at man forlader arbejdsmarkedet. Det skal ske på baggrund af enten alder eller helbred. Er der leveret det fornødne bevis, skal der ske udbetaling. Dokumentation herfor kan fx bestå i form af afgørelse om tilkendelse af alders- eller førtidspension, udbetalings- eller reguleringsmeddelelse, afgørelse fra en a-kasse om ret til at gå på efterløn, jf. nedenfor, eller attestation fra anden instans, som udbetaler alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller lignende. Det afgørende er, at det via konkrete dispositioner er tilkendegivet, at arbejdsmarkedet helt forlades. Personer, som går på fx delpension, eller er omfattet af reglerne om overgangsydelse, anses ikke for at have forladt arbejdsmarkedet helt. Personer, som tilkendes revalidering, anses ikke for at have forladt arbejdsmarkedet helt. Det gælder også for personer, som er i fleksjob eller skånejob efter reglerne i lov om en aktiv socialpolitik, og hvor arbejdsgiver betaler fuld sædvanlig løn. Man har ret til folkepension, når man fylder 65 år. For en person som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, er aldersgrænsen dog 67 år. Der kan ikke udbetales til denne gruppe, uden at ferie afholdes, eller før end det er godtgjort, at arbejdsmarkedet er helt forladt. Alderen er således ikke i sig selv afgørende for, om arbejdsmarkedet kan siges at være helt forladt. For så vidt angår personer, som går på efterløn, bemærkes, at der i en årrække fremover gælder flere parallelle regler om arbejde i perioden med efterløn. Hvis man er omfattet af reglerne om den fleksible efterløn, er der fri adgang til lønarbejde (mod fradrag i efterlønnen) i perioden med efterløn. En sådan person anses derfor ikke for at have forladt arbejdsmarkedet helt. Går en person derimod over på efterløn efter reglerne om ret til at arbejde i 200 timer årligt (uden fradrag i efterlønnen), anses vedkommende for helt at have forladt arbejdsmarkedet. Til § 25, stk. 2 Feriepenge udbetales ved fratræden, når der er fremlagt skriftlig dokumentation for, at pågældende har afmeldt sig Det Centrale Personregister. Dokumentation kan fås ved det kommunale folkeregister. For så vidt angår grænsegængere bemærkes, at en grænsegænger er en person, som bor i et land, og som arbejder i et andet land. En person, som bor i Danmark, og som arbejder i fx Sverige, er som hovedregel ikke omfattet af den danske ferielov. Den omvendte situation, man bor i fx Sverige og arbejder i Danmark, vil som hovedregel være reguleret af den danske ferielov. Her består tilknytningen til det danske arbejdsmarked alene i arbejdet og de dertil knyttede forhold, fx medlemskab af en dansk a-kasse. Der vil ikke være en registrering i Det Centrale Personregister, dog vil lønmodtageren stå anført som kildeskattepligtig i Danmark. I den situation skal feriepenge udbetales, når det er dokumenteret, at ansættelsen er bragt til ophør, og det er gjort sandsynligt, at der ikke i øvrigt er nogen tilknytning til det danske arbejdsmarked. Dokumentation kan fx bestå i en erklæring fra den tidligere danske arbejdsgiver eller bevis for optagelse i en udenlandsk a-kasse mv. Personer, som er født på Færøerne eller i Grønland, kan få udbetalt feriegodtgørelse, når de opgiver deres beskæftigelse og bopæl i Danmark. Dokumentation herfor kan fx bestå i bevis for tilmelding til folkeregistret på Færøerne eller i Grønland. Det er muligt at opholde sig i Danmark uden at tage egentlig bopæl i op til 3 måneder uden tilmelding til Det Centrale Personregister. En sådan person har ret til udbetaling af feriepenge fra en arbejdsgiver, når det er dokumenteret, at et arbejdsforhold er bragt til ophør. Det kan fx ske ved udløbet arbejdskontrakt om en begrænset ansættelsesperiode. Personer, som efter de hidtil gældende regler kunne få udbetalt feriepenge via en tro- og love erklæring, har ikke længere denne mulighed. Der kan alene ske udbetaling, hvis kravene i § 25 er opfyldt. Til § 25, stk. 3

Stk. 1. Der er i § 26, stk. 1, en opregning af de forhold, som kan medføre, at der kan udbetales feriepenge, når en lønmodtager er afskåret fra at holde ferie. Listen er ikke udtømmende. Det fremgår af lovens § 38, stk. 2, at muligheden for udbetaling ved en eller flere af disse feriehindringer mistes, hvis der ikke er rettet henvendelse til direktoratet inden 5 år efter udløbet af det ferieår, som hindringen vedrører. For så vidt angår personer, som har overført ferie fra tidligere ferieår, beror det på en fortolkning af den overenskomst, som regulerer forholdet, hvordan feriehindringer og overført ferie skal behandles. Det er det fagretlige system, som behandler det spørgsmål. Det kan ved en kollektiv overenskomst aftales, at ferie omfattet af reglerne om feriehindringer i stedet holdes i det følgende ferieår, efter lovens § 40. Hvornår kan der udbetales for hovedferie Når det er godtgjort, at der foreligger en af de i stk. 1 nævnte grunde, og at hovedferie derfor ikke kan holdes i ferieperioden, har en lønmodtager ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien. En lønmodtager kan dog vælge at kræve ferien holdt på et senere tidspunkt i ferieåret. Vælger en lønmodtager at få feriepenge for hovedferie udbetalt, skal udbetaling ske, når det er dokumenteret, at betingelserne herfor er opfyldt. Det fremgår af lovens § 14, at af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien), og at denne skal gives i sammenhæng i perioden den 1. maj til den 30. september (ferieperioden). Har fx en selvstændig ikke mulighed for at holde ferie, vil feriegodtgørelse til 15 feriedage kunne udbetales efter ferieperiodens udløb 30. september uden at ferie holdes. Af samme grund vil resterende feriedage kunne udbetales ved ferieårets slutning 30. april uden at ferie holdes. Attestation skal i dette tilfælde foretages af socialforvaltningen. Eksempel 1: En person er sygemeldt frem til den 20. september. Da hovedferien skal gives i sammenhæng, er det ikke muligt at afvikle de 15 dage inden den 30. september. Der kan derfor ske udbetaling efter reglerne om feriehindringer for så vidt angår hovedferien, hvis ferien ikke ønskes holdt. Eksempel 2: En person er sygemeldt frem til den 3. september. Da der stadig kan afholdes 15 feriedage i sammenhæng inden udløbet af ferieperioden, kan der ikke ske udbetaling efter disse regler. For så vidt angår personer, der arbejder fast i 6 dage om ugen, gælder, at disse holder hovedferie med i alt 18 dage. En lønmodtager som har valgt at holde hovedferie efter ferieperiodens udløb på grund af en af de nævnte feriehindringer, og som senere ombestemmer sig, kan få udbetalt feriepenge for hovedferien, når der anmodes derom. Det er arbejdsgiver, den der administrerer feriegodtgørelsen i medfør af lovens § 31 eller FerieKonto, som efter anmodning kan udbetale efter stk. 1. Hvornår kan der udbetales for restferie Feriepenge for restferie kan som hovedregel først udbetales ved ferieårets udløb, jf. stk. 2, når det er endeligt konstateret, at ferie ikke kunne holdes på grund af en eller flere af de nævnte forhold. I helt særlige tilfælde kan udbetaling dog ske på et tidligere tidspunkt, jf. nedenfor. Det afgørende er, om ferie kan afvikles inden for de i loven fastsatte frister. Det er alene de feriedage, som der ikke er plads til at holde, som der kan ske udbetaling for. En lønmodtager har ikke krav på at holde restferie i sammenhæng. Det er derfor et udgangspunkt, at man må afvente, om de grunde, som er nævnt i § 26, stk. 1, rent faktisk også kommer til at virke som en konkret hindring for ferie. Der er dermed tale om en efterfølgende konstatering af, om betingelserne er opfyldt. Det er arbejdsgiver eller FerieKonto, som efter anmodning kan udbetale efter § 26, stk. 2. Udbetaling efter ferieårets udløb kræver tilladelse fra direktoratet. Hindringer der varer ferieåret ud Ved langvarig sygdom hvor det står klart, at en person ikke bliver rask inden ferieårets udløb, kan direktoratet tillade, at feriepenge udbetales allerede fra det tidspunkt, hvor der er fremlagt den fornødne dokumentation for sygdommen. Det må bero på en konkret vurdering, i hvilke tilfælde det er sandsynliggjort, at betingelserne for, at der kan udbetales på forhånd, er til stede. Bemærkninger til de enkelte feriehindringer Til nr. 1 og 2. Det er alene en lønmodtagers egen sygdom, som kan begrunde udbetaling af feriepenge efter nr. 1. Pasning af syge eller døende pårørende er ikke omfattet af bestemmelsen. Dokumentation for fravær på grund af sygdom og barsel kan være en erklæring fra arbejdsgiver eller en opgørelse over udbetaling af sygedagpenge. Til nr. 4. Denne regel skal ses i sammenhæng med muligheden for at få feriepenge udbetalt ved permanent flytning til udlandet, efter § 26, stk. 2. Personer, der ved udrejse ikke har meldt sig fra Det Centrale Personregister, kan få udbetalt feriepengene mod dokumentation for at ferie er holdt. Det er arbejdsgiveren i udlandet eller den sociale forvaltning i bopælskommunen i Danmark, der skal attestere for afholdelse af ferie. Personer, der er udrejst men ikke frameldt Det Centrale Personregister, skal enten afholde deres ferie, eller afvente enten ferieperiodens udløb den 30. september eller ferieårets slutning den 30. april for at få udbetalt deres feriepenge. Til nr. 7. Med hensyn til reglen i nr. 7 er der tale om en person, som via et valg eller en udnævnelse mister sin status som lønmodtager. Der kan ud over de nævnte politiske hverv være tale om tillidshverv som formand, kasserer eller lignende i faglige organisationer samt borgerligt ombud. Det er en betingelse, at der er tale om et hverv, som træder i stedet for en beskæftigelse på fuld sædvanlig tid. Til nr. 8 og 9 Reglen i nr. 9 skal ses i sammenhæng med nr. 8. Nr. 9 vedrører fx anbringelse på en psykiatrisk afdeling efter reglerne i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Til nr. 10. Personer, der deltager i en lovlig konflikt, kan få feriepengene udbetalt, men det er en betingelse, at konflikten er afsluttet Til nr. 12. Kvinder ansat på kontrakt på værnepligtslignende vilkår betragtes som værnepligtige i relation til § 26. Til nr. 13. Der skal være tale om deltagelse i aktiviteter via en kontrakt om rådighed med forsvarets reaktionsstyrker eller SHIRBRIG. Det er personer, som ikke i øvrigt er fast ansat i forsvaret. Disse styrker kan udsendes til fredsbevarende og humanitære opgaver med kort varsel. Som eksempler kan nævnes aktiviteter, der følger af rådighedskontrakt med Den Danske Internationale Brigade eller med reaktionsstyrkeenheder i søværnet og flyvevåbenet. Udsendelse kan også ske med SHIRBRIG (Stand-by Forces High Readiness Brigade). Til nr. 14. Nr. 14 beskriver den situation, hvor en lønmodtager ikke kan holde ferie, fordi der ikke er midler til at holde ferie for. Grunden skal være en strid om ret til feriepenge eller størrelsen deraf. Det skal godtgøres, at der er rejst et krav på betaling efter princippet i lovens § 35. Hvis lønmodtager får medhold heri, kan feriepenge udbetales, uden at den tilhørende ferie holdes. Personer i forsvaret Forsvarsministeriet har videredelegeret kompetance jf. lovens § 3, stk. 3 vedrørende feriehindringer til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har på denne baggrund fastsat reglerne i § 26, stk. 1, nr. 11-13. Personer i det statslige redningskops Indenrigsministeren kan efter lovens § 3, stk. 5, fastsætte ferieregler om værnepligtige i det statslige redningsberedskab og andre regler for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab. Udbetaling af uhævet feriegodtgørelse Til § 27

Stk. 1. Det følger af lovens § 29, at feriegodtgørelse senest kommer til udbetaling, når den dertil svarende ferie påbegyndes. Det viser sig dog år efter år, at et antal personer holder ferie uden at hæve de dertil hørende feriepenge i rette tid. Når ferieåret er udløbet den 30. april, tilfalder de uhævede feriepenge statskassen, Arbejds-markedets Feriefond, eller andre ferieformål (de private feriefonde), jf. dog lovens § 19 og § 40. Det er i § 27 fastsat, at en person, som har holdt sin ferie, men som ikke i tide har hævet de dertil hørende feriepenge, i visse tilfælde kan få dem udbetalt på et senere tidspunkt. Der er tale om en undtagelse fra princippet om, at feriepenge er forældet og dermed tabt, når de ikke udbetales i det relevante ferieår. En udbetaling af beløbet kan kun ske efter en ansøgning til direktoratet, jf. lovens § 44, stk. 4. En efterfølgende udbetaling er som hovedregel betinget af, at kravet ikke er forældet i forholdet mellem lønmodtageren og en arbejdsgiver, jf. dog nedenfor til stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af feriepenge, at det er godtgjort, at der er holdt ferie i den relevante periode. Det er den instans, som kunne have attesteret feriebeviset på tidspunktet for feriens afholdelse, typisk en arbejdsgiver, som kan levere den fornødne dokumentation. Har en person skiftet job i tiden mellem den afholdte ferie og en anmodning om udbetaling, er det arbejdsgiveren på tidspunktet for feriens afholdelse, som skal attestere. Den nye arbejdsgiver kan ikke levere den fornødne dokumentation. Se i øvrigt oven for til §§ 22 og 23. Kravet på uhævede feriepenge er omfattet af en 5-årig forældelse, jf. principperne i 1908-loven om forældelse. Det betyder, at beløbet kan udbetales, hvis der er rettet henvendelse til direktoratet inden 5 år efter udløbet af det ferieår, hvor ferien blev afholdt. Det vil fx sige, at feriepenge for ferieåret den 2. maj 1996 til den 1. maj 1997 (optjeningsår 1995), og som ikke er hævet, kan udbetales, hvis der er søgt derom inden den 1. maj 2002, og de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt. Det er i øvrigt en forudsætning, at ferien er holdt efter de på ferietidspunktet gældende regler. Muligheden for at tillade udbetaling af uhævede feriepenge uden dokumentation for, at ferie er holdt, er en indarbejdelse af fast administrativ praksis. Der kan ske udbetaling, når feriepengene udgør til og med 1.000,00 kr. eller svarer til højst 3 feriedage. Beløbet fremgår af feriebeviset. Det er nok, at én af betingelserne er opfyldt. For så vidt angår det nævnte beløb, er der tale om et nettobeløb. Udbetaling sker efter anmodning fra direktoratet af Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, som i medfør af lovens § 31 administrerer beløbet. Til § 27, stk. 2 Som nævnt ovenfor er det en helt klar hovedregel, at udbetaling af feriepenge kræver, at der ikke er sket en forældelse af kravet i forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, jf. lovens § 35. Forældelse af kravet kan hindres ved, at det rejses over for arbejdsgiver senest den 15. maj efter ferieårets udløb. Sker der ikke betaling senest den 10. juli, skal kravet forfølges via retssag, fagretlig behandling, anmeldelse til politi eller ved henvendelse til direktoratet. Afbrydelse af forældelse kan endvidere ske, hvis kravet behandles af Lønmodtagernes Garantifond. Der kan dog i helt særlige tilfælde være grund til at fravige denne hovedregel. Fravigelse kan fx ske, hvis en lønmodtager har været fysisk eller psykisk forhindret i at rette sit krav mod en arbejdsgiver på grund af alvorlig sygdom. Det er lønmodtageren, som må bevise, at der har været tale om en sådan hindring. Det kan fx ske ved lægeerklæring eller dokumentation for indlæggelse på hospital. Der kan også ske en fravigelse, hvis der sker en regulering af løn med videre, eller der sker en ændring af skatteansættelsen, således at lønindtægten reelt var større end lønmodtageren vidste, da forældelsen indtrådte.

Til kapitel 9 Til § 28

Stk. 1. Det fremgår af § 28, hvilke oplysninger direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente til brug for sin administration af reglerne i bekendtgørelsen. Efter § 28, stk. 2, kan FerieKonto selv indhente oplysninger til brug for administrationen af FerieKonto. Ud over de specifikt nævnte oplysninger om ansættelsesperioder, beskæftigelsens omfang og løn, kan der fx være brug for oplysninger om en lønmodtagers navn, adresse og CPR-nummer, hvilken funktion den ansatte har i virksomheden, antal optjente og afholdte feriedage, overført ferie og vilkår i øvrigt for ansættelsen, herunder om der er ret til løn under sygdom, betaling for søgnehelligdage, opsigelsesvarsler og løn under barsel mv. Der kan også være brug for en række oplysninger om en arbejdsgiver, herunder fx dennes navn og adresse, CVR-nummer og eventuelle ferieoverenskomster.

Til kapitel 10 Til § 29

Stk. 1. Det følger af lovens § 47, at en arbejdsgiver kan straffes med bøde, hvis der ikke betales skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg. Det er dog en forudsætning, at der er givet et påkrav om betaling, og at der ikke er en rimelig grund til at undlade betaling. Efter bekendtgørelsen kan tillige, foruden en arbejdsgiver, lønmodtagere og disses organisationer, og de, som administrerer beløb efter lovens § 36, stk. 3, straffes med bøde. Bøde kan komme på tale, hvor direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har anmodet om oplysninger til brug for udøvelse af sin myndighed, jf. lovens § 43 og bekendtgørelsens § 29, og hvor denne anmodning ikke efterleves. Det er ikke enhver manglende imødekommelse af en anmodning om oplysninger, som vil kunne medføre straf. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en konkret vurdering af forholdet, herunder om den manglende imødekommelse i stedet skal have processuel skadevirkning. Som eksempel herpå kan nævnes en lønmodtager, som har klaget over manglende indbetaling af feriegodtgørelse fra en arbejdsgiver. Hvis lønmodtageren ikke vil fremlægge den fornødne dokumentation for fx den løn, som godtgørelsen skal beregnes af, kan der ikke træffes afgørelse om dette spørgsmål. Det vil i den situation være nærliggende, at lade det medføre processuel skadevirkning i forhold til lønmodtageren, frem for at sende sagen til politiet.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. november 2000 Søren Balslev /Rikke Johansen

Bilag 1

Hvordan beregnes feriepenge for en månedsvis ansat, der fratræder?

Hvilke beløb skal beregnes: 12,5 pct. af lønnen i indeværende optjeningsår. 12,5 pct. af lønnen for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu.

Lønnen forstås som: Lønmodtagerens egentlige arbejdsvederlag, det vil sige ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, der ikke gives skattefradrag for. Lønmodtagerens eget bidrag til pensionsordninger mv., der er omfattet af afsnit 1 i lov om beskatningen af pensionsordninger mv. Lønmodtagerens eget bidrag til ATP AM-bidrag SP-bidrag Når lønnen er udregnet som ovenfor, skal det fratrækkes den løn og det ferietillæg, der er udbetalt under lønmodtagerens ferier i optjeningsårene, jf. lovens § 26, stk. 3. Som noget nyt kan et ferietillæg, der er udbetalt i indeværende ferieår, ikke modregnes i feriegodtgørelsen fx i en fratrædelsessituation, med mindre det fremgår af en kollektiv aftale, jf. lovens § 23, stk. 4 og § 27, stk. 2. Arbejdsgiveren kan reducere beregningsgrundlaget med 4,8 pct. af månedslønnen pr. feriedag. Dvs. 24 pct. for en 5-dages ferieuge. Hvis der er afholdt 25 feriedage i optjeningsåret, kan arbejdsgiveren reducere beregningsgrundlaget med (25 x 4,8 pct. = 120 pct.). Er der holdt færre eller flere feriedage med løn i optjeningsåret, sættes brøken i forhold til antallet af feriedage. Desuden kan arbejdsgiveren reducere beregningsgrundlaget for optjeningsåret ved at fratrække det udbetalte ferietillæg fra tidligere år. Feriepengene beregnes som 12,5 pct. af det endelige beregningsgrundlag, jf. lovens § 23, stk. 6, jf. § 24. Dette beløb svarer til den samlede optjente feriegodtgørelse i det pågældende år. Eventuelt overførte feriedage skal udbetales til en lønmodtager direkte ved fratræden, idet retten til at holde mere end 25 feriedage i ét ferieår bortfalder ved fratræden, (jf. lovens § 30, stk. 4).

Regneeksempel

Når en månedsvis ansat fratræder, skal arbejdsgiveren afregne feriepenge for den del af tidligere optjeningsår, som en lønmodtager ikke har holdt ferie for endnu samt for det løbende optjeningsår.

Eksempel på udregning af feriepenge for resterende ferie af indeværende ferieår En lønmodtager fratræder den 31. juli 2003 og har optjent 25 feriedage sidste år. Lønmodtageren har ved fratræden holdt 15 feriedage i perioden 1. maj til 31. juli. Det betyder, at lønmodtageren har krav på feriepenge til yderligere 10 feriedage (restferien) i ferieåret. Der er i maj måned 2003 udbetalt ferietillæg på 1 pct. Hele ferietillægget for optjeningsåret 2002 er udbetalt samlet i maj måned 2003.

Optjeningsåret 2002. kr. A-indkomst (inkl. eget ATP- og AM-bidrag og SP-bidrag) ÷ løn under ferier (4,8 pct. af månedslønnen pr. feriedag i optjeningsåret) ÷ ÷1% i udbetalt ferietillæg i 2002 (optjent i 2001) ÷ Ferieberettiget løn = beregningsgrundlag 12,5 pct. af beregningsgrundlaget – svarende til feriegodtgørelse brutto til 25 feriedage Feriegodtgørelse brutto svarende til 10 feriedage (resterende feriedage) ÷ AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat ÷ Feriegodtgørelse netto til 10 feriedage (resterende ferie)

Eksempel på udregning af feriepenge for løbende optjeningsår Lønmodtageren fratræder den 31. juli 2003. Efter syv måneders beskæftigelse i optjeningsåret 2003 har lønmodtageren altså krav på feriepenge til 14,56 feriedage til brug i næste ferieår.

Optjeningsåret 2003 ferieåret 2004/2005 kr. A-indkomst: 7 måneders løn ÷ løn under ferier i jan – juli (4,8 pct. af månedslønnen pr. feriedag i kalenderåret ) ÷ (Evt. udbetalt ferietillæg skal der ikke beregnes feriegodtgørelse af) ÷ Ferieberettiget løn i 2003 = beregningsgrundlag 12,5 pct. af beregningsgrundlaget Feriegodtgørelse brutto svarende til 14,56 feriedage ÷ AM-bidrag , SP-bidrag og A-skat ÷ Feriegodtgørelse netto

Versioner

2000-11-20 · til 2004-12-22