Vejledning til bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås orlov til uddannelse og uddannelsesgodtgørelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/16@2000-02-07/da
Indhold
Indledning
Der er sket flere ændringer i denne udgave af bekendtgørelsen, og her skal kort peges på de mere væsentlige af dem.
For det første er bekendtgørelsen nu delt op i tre afsnit, som drejer sig om tre forskellige persongrupper. Kapitel 1 drejer sig om orlov til beskæftigede personer, dvs enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Kapitel 2 drejer sig om orlov til ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, og endelig drejer kapitel 3 sig om tilbud om uddannelse med uddannelsesgodtgørelse til ledige som led i en handlingsplan og efter aftale med Arbejdsformidlingen.
Som det fremgår, er der sket en stærkere erhvervsretning af det mulige uddannelsesvalg, idet orlov til uddannelse nu som alt overvejende hovedregel kun kan bevilges til erhvervskompetencegivende uddannelser, der udbydes i offentligt regi.
For så vidt angår tilbud om uddannelse med uddannelsesgodtgørelse er der fortsat en bredere vifte af uddannelsesmuligheder, idet de tidligere regler er videreført.
Nedenfor gennemgås de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen.
Til § 1, nr. 1. Spørgsmålet om, hvilke uddannelser der giver adgang til orlov til beskæftigede, kan ikke besvares entydigt. I tvivlstilfælde må ansøgeren selv fremskaffe dokumentation for, at en given uddannelse er omfattet af bekendtgørelsens § 1, nr. 1, enten ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen eller til ressortministeriet. F. eks. vil en kopi af den bekendtgørelse, som fastlægger de nærmere vilkår for uddannelsen, være tilstrækkelig dokumentation.
For så vidt angår uddannelser, der udbydes efter lov om åben uddannelse, vil de i mange tilfælde være omfattet af § 1. De såkaldt fagspecifikke kurser af 1 til 4 ugers varighed, der bliver mulighed for at udbyde fra 1. januar 2000, vil være omfattet af § 1, og kan således give orlov til uddannelse, mens det modsatte er tilfældet for de korte kurser, se nærmere under § 2.
Opmærksomheden henledes på, at hvor en ansøger allerede er i gang med en uddannelse, kan den pågældende som hovedregel ikke tage uddannelsesorlov til at fortsætte uddannelsen.
Til § 1, nr. 2. Det afgørende, når der skal tages stilling til, om en person er omfattet af denne bestemmelse, er den pågældendes forudgående uddannelsesniveau. Det er ikke afgørende, hvor mange år den pågældende har været under uddannelse, men derimod på hvilket niveau, uddannelsesforløbet helt konkret er afsluttet. En erhvervsuddannelse vil altid, uanset varigheden og uanset om uddannelsen er påbegyndt efter 9. klasse eller efter en studentereksamen, medføre, at den pågældende har en uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau. Eventuel tvivl om niveauet kan afgøres ud fra Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN).
Hvis den konkrete vurdering munder ud i, at den pågældendes uddannelsesniveau ligger højere end en erhvervsuddannelse, kan der ikke gives uddannelsesorlov til den ønskede uddannelse på en af de i § 1, nr. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner.
Til § 1, nr. 3. Det er en betingelse for, at der kan bevilges uddannelsesorlov til forløb i forbindelse med Den Europæiske Socialfond, at tilskuddet er bevilliget af danske myndigheder, og ikke af hverken udenlandske eller overnationale instanser.
Til § 2. Der er tale om en delvist ny bestemmelse, som opregner en række uddannelsesforløb, hvortil beskæftigede ikke længere kan anvende uddannelsesorlov.
For god ordens skyld gøres der opmærksom på, at der ikke længere er adgang til at deltage i private uddannelser, der er godkendt som SU-berettigende eller godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller uddannelser i udlandet med uddannelsesorlov. Disse typer af uddannelse er ikke omfattet af hovedreglen i § 1, nr. 1, der stiller krav om lovgrundlag, og da de ikke længere er nævnt som berettigende til uddannelsesorlov i bekendtgørelsen, er der ikke fremover mulighed for at anvende uddannelsesorlov til dem.
Desuden henledes opmærksomheden på, at det fortsat ikke er muligt at anvende uddannelsesorlov til en række efter- og videreuddannelsesforløb, der fortrinsvis retter sig mod offentligt ansatte med en videregående uddannelse, med mindre disse forløb udbydes som åben uddannelse, jf. nedenfor under § 2, nr. 6.
Til § 2, nr. 1. Korte kurser efter lov om åben uddannelse kan have en varighed fra 30 timer op til 240 timer. Det er desuden karakteristisk for de korte kurser, at der ikke gives tilskud til dem, og at de ikke er bekendtgørelsesbelagte.
Enkeltfag, der udbydes efter reglerne om åben uddannelse, er dele af en kompetencegivende, bekendtgørelsesbelagt uddannelse, og i det omfang, der gives tilskud til dem, kan der fortsat opnås uddannelsesorlov, hvis de opfylder de tidsmæssige betingelser i bekendtgørelsen om orlov til uddannelse.
Til § 2, nr. 2. For så vidt angår forløb, der udbydes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, har det vist sig i praksis, at de ofte anvendes til forløb, der har en virksomhedsintern karakter. Det vil derfor fremover være således, at beskæftigede ikke kan anvende uddannelsesorlov til forløb, der udbydes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
Til § 2, nr. 3. Formålet med denne bestemmelse er at afskære rent interessebetonet deltagelse i uddannelsesforløb. Der skal anlægges en helt konkret vurdering af, om et givet uddannelsesforløb kan anses for erhvervsrettet, og dermed kan give orlov til uddannelse, eller om det må anses for hobby- og fritidsbetonet, og dermed ikke give adgang til orlov, og det er derfor den enkelte ansøgers individuelle forhold, der er afgørende, når AF skal træffe afgørelse.
Der kan forekomme afgrænsningstilfælde, hvor en person ønsker at deltage i en uddannelse, der ikke har tilknytning til det aktuelle erhverv eller den uddannelse, den pågældende tidligere har gennemgået, men hvor motivet til at vælge uddannelse er et ønske om at skifte erhverv. Såfremt uddannelsesvalget må anses for relevant i forhold til et erhvervsskifte, vil der kunne bevilges orlov til uddannelsen.
Til § 2, nr. 4. Beskæftigede har ikke længere adgang til uddannelsesorlov til ikke kompetencegivende uddannelsesforløb på dag- og folkehøjskoler samt håndarbejds- og husholdningsskoler (men fortsat til kompetencegivende forløb, f.eks. køkkenleder); desuden kan der heller ikke længere anvendes uddannelsesorlov til forløb hos oplysningsforbundene. Derimod vil der fortsat være mulighed for at anvende uddannelsesorlov til forløb under Folkeuniversitetet, hvis betingelserne i bekendtgørelsen om orlov til uddannelse er opfyldt.
Til § 2, nr. 5. Da beskæftigede har mulighed for at modtage kursusgodtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, skønnes der ikke at være noget behov for, at der kan anvendes uddannelsesorlov til arbejdsmarkedsuddannelser, hvorfor denne mulighed nu er udgået af bekendtgørelsen.
Til § 2, nr. 6. Denne bestemmelse fastlægger, at uddannelsesorlov ikke umiddelbart kan anvendes til mellemlange og lange videregående uddannelser, uanset inden for hvilket ministeriums lovgivning disse uddannelser er oprettet, og uanset på hvilken uddannelsesinstitution de udbydes. Kun i de tilfælde, hvor uddannelsen udbydes efter lov om åben uddannelse (inden for Undervisningsministeriets område) eller efter tilsvarende lovgivning (hvilket kan være tilfældet for uddannelser inden for andre ministeriers områder), vil det være muligt at anvende uddannelsesorlov til en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Spørgsmålet om sidefag, bifag og overbygningsuddannelser, der formelt har status som korte, videregående uddannelser, har givet anledning til tvivl. Det siges derfor nu i bekendtgørelsen, at hvis det er muligt at deltage i disse uddannelser uden andre forudsætninger end en uddannelse afsluttet på erhvervsuddannelsesniveau eller en gymnasial uddannelse, er det også umiddelbart muligt at opnå orlov til uddannelse til forløbene. Er der derimod tale om, at der kræves en forudgående videregående uddannelse, således at der reelt bliver tale om efter- og videreuddannelse, er det kun muligt at opnå orlov til uddannelse til disse forløb, hvis de udbydes som åben uddannelse.
For så vidt angår forløb, der gennemføres som led i en mellemlang eller lang videregående uddannelse f. eks. basisåret på en videregående uddannelse gælder det også, at der kun kan opnås uddannelsesorlov hertil, hvis de udbydes efter reglerne om åben uddannelse.
Forløb, der gennemføres som led i en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og som udbydes i moduliseret form efter reglerne om åben uddannelse, kan give adgang til uddannelsesorlov.
I tvivlstilfælde påhviler det ansøgeren selv af skaffe dokumentation - evt. ved uddannelsesstedets hjælp - for, at den ønskede uddannelse udbydes efter lov om åben uddannelse eller tilsvarende lovgivning. Et afgørende kriterium for, om der er tale om åben uddannelse el. lign., vil under alle omstændigheder være, om der er deltagerbetaling knyttet til uddannelsen. Et andet kriterium vil være, at der er tale om en offentligt godkendt uddannelse i henhold til særlig lovgivning.
Det bemærkes, at for at der kan tages uddannelsesorlov til en uddannelse gælder ydermere den betingelse, at der skal være tale om heltidsundervisning (dvs. minimum 20 timer pr. uge, se i øvrigt nærmere i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om orlov til uddannelse), så i de tilfælde, hvor en mellemlang eller lang videregående uddannelse kun udbydes på deltid efter reglerne om åben uddannelse, vil der ikke kunne bevilges uddannelsesorlov til uddannelsen.
Med hensyn til Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN) bemærkes, at denne ikke altid er helt a jour ført. Hvis derfor en ansøger kan dokumentere, f. eks. gennem kontakt til Undervisningsministeriet, at der er sket ændringer i klassificeringen af en bestemt uddannelse, er det denne nyere klassificering, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om uddannelsen kan anses for at være en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
For så vidt angår uddannelser under Kulturministeriet inden for skuespil, film og museum, er Dansk Uddannelses Nomenklatur ikke korrekt, og ansøgeren må derfor rette henvendelse til Kulturministeriet i de konkrete tilfælde. Det er Kulturministeriets vurdering, der er afgørende for, om uddannelsen berettiger til uddannelsesorlov.
Til § 2, nr. 7. I denne bestemmelse fastsættes det, at der som hovedregel ikke kan gives uddannelsesorlov til kurser, hvor der ikke er fri adgang for alle, der opfylder betingelserne.
Som en undtagelse fra hovedreglen siges det, at hvor der er tale om et jobrotationsprojekt, er der alligevel mulighed for uddannelsesorlov, selv om der er tale om et lukket kursus.
Der gøres opmærksom på, at selv om der er tale om et jobrotationsprojekt, kan der kun bevilges uddannelsesorlov til beskæftigede, hvis der er tale om forløb, der er omfattet af § 1.
En virksomhed kan ikke anvende uddannelsesorlov til interne, virksomhedsrekvirerede, lukkede kurser, som udelukkende retter sig imod virksomhedens medarbejdere. Det karakteristiske for disse kurser er, at de både er bestilt og betalt af virksomheden, og at der reelt ikke er adgang for andre deltagere.
Det er ikke afgørende, hvor kurset afvikles. Det betyder, at hvis et kursus kun er beregnet for en bestemt virksomheds medarbejdere (herunder ejere, medhjælpende ægtefæller m.m.), har det fortsat status som et virksomhedsrekvireret kursus, selv om det afvikles på en offentlig institution, f. eks. en erhvervsskole.
I tilfælde, hvor to eller flere virksomheder, herunder offentlige institutioner (f. eks. flere forvaltningsgrene i en kommune eller flere kommuner), går sammen om at rekvirere kurser til deres medarbejdere, vil der stadig være tale om virksomhedsrekvirerede kurser. Kun hvor et kursus helt reelt er åbent for andre deltagere, og hvor kurset annonceres offentligt på sædvanlig måde i god tid inden kursusstart, og hvor der er afsat mere end et symbolsk antal pladser på kurset til, at også andre end de involverede virksomheders medarbejdere kan deltage, kan kurset anses for ikke at være virksomhedsrekvireret.
Det ovennævnte gælder ikke, når virksomhedsinterne, herunder virksomhedsrekvirerede kurser, der retter sig imod indehavere og ansatte i virksomheden, er led i et jobrotationsprojekt. Et jobrotationsprojekt er karakteriseret ved, at der ydes støtte inden for rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og det er en forudsætning for støtten, at afløserne er ledige.
Der kan ikke angives retningslinier for, hvor mange afløsere der skal ansættes i forbindelse med et jobrotationsprojekt, men der bør være et rimeligt forhold imellem antallet af medarbejdere, som skal på kursus, og antallet af afløsere, der ansættes.
Til §§ 3 og 4. Ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, har adgang til uddannelsesorlov i disse 6 uger efter samme regler, som gælder for beskæftigede, se ovenfor. Der er desuden adgang til at deltage i korte kurser under åben uddannelse, se § 3, nr. 4.
Til § 3, nr. 4. Da de betænkeligheder, der gør sig gældende vedr. beskæftigedes anvendelse af uddannelsesorlov til korte kurser efter lov om åben uddannelse, ikke er relevante for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, har denne persongruppe adgang til at anvende uddannelsesorlov til at deltage i korte kurser under åben uddannelse. Adgangen til at deltage i korte kurser i henhold til lov om åben uddannelse vil også gælde kurser udbudt efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
Til § 5, nr. 1. Der henvises til det ovenfor under § 1, nr. 1, anførte.
Til § 5, nr. 2. Der henvises til det ovenfor under § 1, nr. 2, anførte.
Til § 5, nr. 3. Såfremt der er tvivl, om den private uddannelse berettiger til SU, eller er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, må der - evt. ved uddannelsesinstitutionens hjælp - fremskaffes den nødvendige dokumentation.
Til § 5, nr. 4. Der er fortsat mulighed for, at AF kan tilbyde ledige forløb på dag- og folkehøjskoler, på husholdnings- og håndarbejdsskoler og hos oplysningsforbundene med uddannelsesgodtgørelse og som led i en handlingsplan.
Til § 5, nr. 5. Denne bestemmelse giver de faglige organisationer mulighed for at udbyde uddannelser, der er specielt rettet imod deres egne medlemmer, og som tager sigte på at opkvalificere disse til at få beskæftigelse inden for områder, hvor der efter Arbejdsformidlingens vurdering enten aktuelt eller potentielt (og det vil sige maksimalt inden for et år) er mangel på arbejdskraft. Bestemmelsen tager direkte sigte på at forebygge eller afhjælpe flaskehalssituationer, og da det er skønnet, at de faglige organisationer sidder inde med en særlig viden om, hvilke uddannelsesforløb der skal sammensættes for både at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse og opfylde virksomhedernes kvalifikationskrav, er der åbnet mulighed for, at de faglige organisationer kan stå som kursusudbydere på dette særlige område med den virkning, at der vil kunne bevilges uddannelsesgodtgørelse til uddannelsesforløbene.
Til § 5, nr. 6. Der kan bevilges uddannelsesgodtgørelse i forbindelse med kurser og lign., der udbydes med tilskud i henhold til reglerne om Den Europæiske Socialfond, såfremt der ydes tilskud til disse kurser fra danske myndigheder, jf. ovenfor under § 1, nr. 3.
Til § 5, nr. 7. Det er muligt at deltage i uddannelser i udlandet med uddannelsesgodtgørelse, men det er en betingelse, at der er tale om en anerkendt uddannelse. Det vil sige, at uddannelsen enten skal være oprettet ved lov eller i henhold til lov, eller at det pågældende lands nationale uddannelsesmyndigheder skal have anerkendt uddannelsen eller uddannelsesinstitutionen. Dokumentationen for, at der er tale om en anerkendt uddannelse, må den ledige i givet fald selv fremskaffe, og såfremt oversættelse er nødvendig, er det også den ledige selv, der må fremskaffe en autoriseret oversættelse til dansk.
Der gøres opmærksom på, at med hensyn til videregående uddannelser i udlandet gælder bekendtgørelsens § 6, nr. 1, også. Det indebærer, at deltagelse i mellemlange og lange videregående uddannelser kun kan ske på vilkår, der svarer til bestemmelserne om åben uddannelse herhjemme, og det vil bl. a. sige mod betaling af deltagergebyr. For korte videregående uddannelser gælder, at der enten skal være tale om et uddannelsesforløb, som ikke kræver et forudgående videregående uddannelsesforløb, eller at der også for disse uddannelsers vedkommende opkræves deltagerbetaling, se i øvrigt nærmere under bemærkningerne til § 6, nr. 1 (dvs. ovenfor under § 2, nr. 6).
Til § 6, nr. 1. Se ovenfor under bemærkningerne til § 2, nr. 6.
§ 6, nr. 2. Se ovenfor under bemærkningerne til § 2, nr. 7.
Til § 7. Bestemmelsen er overført stort set uændret fra de tidligere bekendtgørelser og betyder, at Arbejdsformidlingen ved bevilling af uddannelsesgodtgørelse kan fravige bekendtgørelsens regler for uddannelsesvalget. Arbejdsformidlingen kan således bevilge uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der ikke er omfattet af bestemmelserne i § 5, og fravige § 6, nr. 1.
Baggrunden for, at Arbejdsformidlingen har mulighed for at bevilge uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der ikke er omfattet af § 5, og fravige § 6, nr. 1 (i alle tilfælde ud fra et konkret skøn over den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og med baggrund i retningslinier fastsat af Arbejdsmarkedsrådet), skal søges i et principielt arbejdsmarkedspolitisk hensyn.
Der vil kunne opstå situationer, hvor voksne lediges beskæftigelseschancer skønnes at kunne forbedres væsentligt, såfremt de pågældende får mulighed for f. eks. at afslutte eller påbegynde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der kan f. eks. være tale om ledige, som skønnes at have behov for økonomisk at blive hjulpet i gang med en uddannelse, som så senere kan afsluttes med SU eller under åben uddannelse el. lign. Der kan også være tale om ledige, som tidligere har været i gang med en uddannelse, men som af personlige eller andre årsager har afbrudt uddannelsen.
Arbejdsformidlingen kan i det hele fravige § 5. Det giver bl. a. mulighed for, at Arbejdsformidlingen kan tilrettelægge uddannelsesforløb, herunder uddannelsespraktik i en virksomhed, for en ledig, der ansættes som erstatningsarbejdskraft for en person på orlov. Ligeledes kan der være tale om, at Arbejdsformidlingen rekvirerer uddannelse fra private firmaer, faglige organisationer m.m.
Arbejdsmarkedsrådene skal udarbejde nærmere retningslinier for Arbejdsformidlingens administration af bestemmelsen i § 7. Retningslinierne skal være udformet som prioriteringsregler, men må ikke have karakter af egentlige, ufravigelige regler, idet Arbejdsformidlingen skal kunne foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Til § 8, stk. 2 og 3. Bestemmelserne skal sikre, at personer, der enten allerede er i gang med et forløb, eller har en berettiget og konkret forventning om at kunne påbegynde et sådant, fortsat er omfattet af de tidligere gældende regler.
Arbejdsministeriets vejledning nr. 31 af 27. februar 1998 bortfalder.
Underskrift 1
Arbejdsministeriet, den 7. februar 2000 Lisbet Jensen /Merete Vinje